Tusind tak. For nogle uger siden stod jeg også her på talerstolen og talte om banko. For jeg er en af dem, der har oplevet, hvad det er, rigtig mange danskere oplever rundtomkring i de danske bankohaller.
Forestil jer, at I kommer ind i et lokale, hvor der er sådan en lidt gullig belysning, sådan en, der kun er der med de gammeldags glødepærer, at der sidder folk rundtomkring ved bordene, der står små lykkefigurer rundtomkring på bordene, der er en rollator parkeret i den ene side, og der sidder måske en i en kørestol, der sidder folk, høj som lav, gammel som ung, og hygger sig med det sociale fællesskab, som banko jo også er. Og måske er det i virkeligheden her, under de her glødepærers belysning, den ensomme ældre er lidt mindre ensom, at ham med de psykiske udfordringer føler sig lidt mere som en del af fællesskabet, og hvor dem, som måske er udsatte i hverdagen, faktisk føler, at de er en del af noget større og en del af et fællesskab. For banko er meget mere end bare banko, banko er også det sociale fællesskab, som eksisterer alle steder i Danmark, både i byerne og ude på landet, hvor man mødes om noget fælles, og ved I hvad, det kan man ikke sætte en pris på.
Vi har siddet længe til forhandlinger, og der blev også lavet en aftale, for vi vil i Dansk Folkeparti redde bankoen, og det troede vi sådan set også man gjorde med den aftale. Men jeg har talt med så mange bankoforeninger, lokale foreninger, dygtige mennesker rundtomkring, hvis eneste ønske bare er frivilligt at bære den her – hvad skal vi sige – arv videre, det her fællesskab, som man oplever rundtomkring i de her bankohaller. For det handler ikke bare om penge og eksempelvis at samle ind til almennyttige formål eller samle ind til andet, men det handler også om den store sociale opgave, som bliver løftet rundtomkring i det danske land.
Men med det lovforslag, der ligger her i dag, er vi ikke i mål. Der vil stadig væk være bankoforeninger rundtomkring i landet, som kommer til at lukke, faktisk mange, og det kan vi i Dansk Folkeparti simpelt hen ikke være med til. Vi har kæmpet alt, hvad vi kunne, vi har bedt om tekniske gennemgange, og jeg har sågar været til møde med ministeren, men det her er ikke løsningen for bankoen. Derfor træder vi i Dansk Folkeparti ud af den aftale, og vi stemmer nej til L 27, for vi vil redde bankoen.