Skatteudvalget 2024-25
L 25
Offentligt
2926390_0001.png
28. oktober 2024
J.nr. 2023 - 8046
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 25 - Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og lov
om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto. (Afskaffelse af muligheden for at
straksafskrive på edb-software og knowhow og patentrettigheder m.v. og forhøjelse af
fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 7 af 11. oktober 2024. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
Rasmus Stoklund
/ Søren Schou
L 25 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om grænsedragningen mellem lønudgifter, der vil skulle afskrives med software, og lønudgifter, der vil kunne fratrækkes med øvrige lønudgifter
2926390_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren helt enkelt forklare grænsedragningen mellem lønudgifter, der efter lov-
forslaget vil skulle afskrives med software og lønudgifter, der vil kunne fratrækkes med
øvrige lønudgifter i indkomståret efter de almindelige regler herom?
Svar
Afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på edb-software vil betyde, at edb-soft-
ware vil skulle afskrives efter de samme regler som andre driftsmidler.
Det indebærer, at anskaffelsesudgifterne
inkl. omkostninger til fx opsætning eller klar-
gøring
som udgangspunkt vil skulle afskrives efter saldoprincippet sammen med øvrige
driftsmidler. Dette gælder også forbedringsudgifter. I det omfang lønudgifter anses for
anskaffelsesudgifter, herunder forbedringsudgifter, skal de afskrives og kan således ikke
fradrages med det samme.
Der foreligger relativt få offentliggjorte afgørelser herom henset til, at situationen i praksis
kan opstå i mange tilfælde. Som et eksempel kan nævnes en kendelse fra Landsskatteret-
ten, der vedrørte lønudgifter til opsætning af en kran. Da selskabets lønudgift til opsæt-
ning af kranen var direkte nødvendig for kranens funktion, skulle lønudgiften tillægges
anskaffelsessummen for kranen og afskrives sammen med denne. Som et andet eksempel
kan nævnes tilfælde, hvor det er virksomhedens egne medarbejdere, der fremstiller et
driftsmiddel til anvendelse i virksomheden.
For at lønudgifterne skal afskrives, forudsætter det således, at lønudgifterne har den for-
nødne direkte tilknytning til anskaffelsen af det pågældende aktiv. Hvis der er tale om en
udgift til softwareudvikling, der er aktiveret regnskabsmæssigt, er der alt andet lige også
tale om en udgift, der skal aktiveres og afskrives skattemæssigt. Hvis medarbejdere udfø-
rer opgaver i forbindelse med anskaffelsen af software, hvor udgiften til sådanne opgaver
ville være en del af anskaffelsessummen, hvis opgaverne blev udført af en ekstern leveran-
dør, skal lønudgifterne hertil også betragtes som en del af anskaffelsessummen.
Som eksempel på lønudgifter, der ikke skal afskrives og således kan fradrages som vedli-
geholdelsesudgifter, kan nævnes løn til egne medarbejdere, der i forbindelse med udvik-
lingen af softwaren klarlægger krav og behov, som edb-softwaren skal kunne håndtere.
Udgifter til fx løn til egne medarbejdere, der alene anvender edb-software som led i deres
normale opgaver i forbindelse med virksomhedens drift, skal som udgangspunkt heller
ikke afskrives. Det gælder også medarbejdere i en IT-funktion, der yder support til virk-
somhedens øvrige medarbejdere, herunder håndterer løbende opdateringer af eksiste-
rende IT-systemer. Lønudgifter til oplæring i anvendelsen af edb-software i virksomheden
vil alt andet lige også være fradragsberettigede. Lønudgifter til tilpasninger til virksomhe-
dens forhold gennem almindelig anvendelse af anskaffet edb-software vil som udgangs-
punkt også være fradragsberettigede driftsudgifter.
Side 2 af 2