Skatteudvalget 2024-25
L 25
Offentligt
2944081_0001.png
26. november 2024
J.nr. 2023 - 8046
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 25 - Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og lov
om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto. (Afskaffelse af muligheden for at
straksafskrive på edb-software, knowhow og patentrettigheder m.v. og forhøjelse af fra-
draget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 31 af 26. november 2024.
Rasmus Stoklund
/ Søren Schou
L 25 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om kommentar til henvendelsen af 26/11-24 fra BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab
2944081_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 26. november 2024 fra BDO Statsautori-
seret revisionsaktieselskab, jf. L 25 - bilag 25.
Svar
BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab (BDO) bemærker, at skatteministeren flere
gange har gentaget, at der ikke med lovforslaget tilsigtes nogen ændring af praksis for,
hvornår interne lønninger skal aktiveres,
og anfører, at det efter BDO’s
opfattelse må be-
tyde, at der kun skal ske aktivering af interne lønninger, når og hvis der sker videreudvik-
ling af indkøbt software, hvor anskaffelsessummen for denne skal aktiveres og afskrives
efter saldometoden.
BDO anfører endvidere, at virksomheder, der arbejder med udvikling af ny software fra
bunden,
efter BDO’s opfattelse
fortsat vil kunne fradrage interne lønninger som alminde-
lige driftsomkostninger og har mulig for at bruge skattekreditordningen, i det omfang be-
tingelserne herfor er opfyldt.
Kommentar:
Det er korrekt, at der ikke med nærværende lovforslag er foreslået at ændre på, hvilke ud-
gifter der skal aktiveres og således afskrives. Dermed er det de udgifter, der i dag straksaf-
skrives (herunder i nogle tilfælde lønudgifter), der fremover også for edb-software, som
udgangspunkt vil skulle afskrives efter saldoprincippet.
Udgifter til egenfremstilling af software og øvrige driftsmidler skal også i nogle tilfælde
aktiveres. Det bemærkes, at aktivering af lønudgifter også ved egenfremstilling forudsæt-
ter, at lønudgifterne har den fornødne direkte tilknytning til anskaffelsen af det pågæl-
dende aktiv.
Der kan i forhold til egenfremstilling henvises til fx forarbejderne til afskrivningslovens §
3, hvoraf det fremgår, at når der er tale om fremstilling af driftsmidler i egen virksomhed
og til brug for denne, vil der som udgangspunkt gælde de samme betingelser for, hvornår
anskaffelse anses for at have fundet sted, jf. Folketingstidende 1997-98, 2. samling, tillæg
A, side 2503-2504.
Lønudgifter, der ikke skal aktiveres, kan som udgangspunkt fradrages, herunder
hvis
betingelserne herfor er opfyldt
efter ligningslovens § 8 B om forhøjet fradrag for/af-
skrivning af udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed.
Side 2 af 2