Skatteudvalget 2024-25
L 25
Offentligt
2939702_0001.png
19. november 2024
J.nr. 2023 - 8046
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Vedrørende L 25 - Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og lov
om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto. (Afskaffelse af muligheden for at
straksafskrive på edb-software, knowhow og patentrettigheder m.v. og forhøjelse af fra-
draget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 26 af 18. november 2024.
Rasmus Stoklund
/ Søren Schou
 L 25 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om kommentar til henvendelsen af 18/11-24 fra KPMG Acor Tax
2939702_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 18. november 2024 fra KPMG Acor Tax,
jf. L 25 - bilag 20.
Svar
I henvendelsen fra KPMG Acor Tax spørges der, om knowhow forudsætter, at der er tale
om opnåelse af en særlig teknisk viden, eller om knowhow fx også kan omfatte køb af
særlig viden om markedsforhold, herunder forbrugeradfærd mv., når den opnåede viden
har en erhvervsmæssig økonomisk værdi for virksomheden.
Kommentar:
Knowhow er kendetegnet ved opnåelse af særlig viden og erkendelse af økonomisk værdi
og vil ofte have en dynamisk karakter og ikke være et færdigt produkt.
Det er ikke alene særlig viden om fremstilling af produkter, der kan være omfattet af af-
skrivningslovens § 40.
Der kan i den forbindelse henvises til TfS 1989, 482 LSR, hvor Landsskatteretten udtalte,
at bestemmelsen i § 2, nr. 4, i lov om særlig indkomstskat m.v. i praksis var fundet anven-
delig på knowhowrettigheder, og at dette begreb efter omstændighederne udover at angå
viden om fremstillingsmetoder mv. også ville kunne omfatte fx en erhvervsvirksomheds
viden om, hvorledes produkter mest hensigtsmæssigt kunne afsættes.
Det fulgte af § 2, nr. 4, i den ophævede lov om særlig indkomstskat m.v., at ved opgørel-
sen af særlig indkomst medregnes fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgi-
velse af tidsbegrænsede rettigheder, såsom patentret, forfatter- og kunstnerret og ret til
mønster eller varemærke.
Det bemærkes, at Landsskatteretten i det konkrete tilfælde i TfS 1989, 482 LSR fandt, at
de omhandlede leverandørkontrakter og forretningsforbindelser mv. ikke kunne karakte-
riseres som en sådan særlig viden, der naturligt faldt ind under området for § 2, nr. 4, og
tiltrådte henset dertil og til, at dispositionen efter det oplyste måtte karakteriseres som en
samlet overdragelse af den værdi, som virksomheden repræsenterede, selskabets påstand
om, at det omhandlede vederlag måtte anses som vederlag for goodwill.
Side 2 af 2