L 25 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om indførelse af en generel hjemmel for fradrag af lønomkostninger til softwarearbejde med en afgrænsning, der sikrer, at egenudviklet software aktiveres i lighed med købt software

Skatteudvalget 2024-25
L 25
Offentligt

Skatteudvalget 2024-25

L 25 - endeligt svar på spørgsmål 2

Offentligt

28. oktober 2024

J.nr. 2023 - 8046

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 25 - Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og lov

om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto. (Afskaffelse af muligheden for at

straksafskrive på edb-software og knowhow og patentrettigheder m.v. og forhøjelse af

fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 8. oktober 2024.

Rasmus Stoklund

/ Søren Schou

L 25 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om indførelse af en generel hjemmel for fradrag af lønomkostninger til softwarearbejde med en afgrænsning, der sikrer, at egenudviklet software aktiveres i lighed med købt software

Spørgsmål

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 8. oktober 2024 fra Danske Rederier, jf. L

25 - bilag 3.

Svar

Henvendelsen fra Danske Rederier vedrører forslaget om at afskaffe muligheden for at

straksafskrive på edb-software.

Danske Rederier anfører, at dette forslag vil medføre betydelige administrative byrder for

erhvervslivet, og foreslår på den baggrund, at lovforslaget ændres, så udgifter til internt og

eksternt personale afholdt i forbindelse med softwareudvikling og -håndtering kan fradra-

ges i det år, de er afholdt.

Det foreslås også, at lønudgifter afholdt af et udenlandsk datterselskab for arbejde på

software ejet af danske koncernselskaber skal kunne fradrages som driftsudgifter.

Kommentar:

Afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på edb-software vil betyde, at edb-soft-

ware vil skulle afskrives efter de samme regler som andre driftsmidler. Det indebærer, at

anskaffelsesudgifterne

–

inkl. omkostninger til fx opsætning eller klargøring

–

som ud-

gangspunkt vil skulle afskrives efter saldoprincippet sammen med øvrige driftsmidler.

I de fleste tilfælde vil anskaffelsesudgifterne for driftsmidler svare til betalingen til en eller

flere eksterne leverandører, således at spørgsmålet om behandlingen af lønudgifter slet

ikke kommer på tale.

Der findes tilfælde, hvor lønudgifter til medarbejderne i virksomheden vil udgøre en del

af anskaffelsesudgiften. Der foreligger relativt få offentliggjorte afgørelser herom henset

til, at situationen i praksis kan opstå i mange tilfælde.

Som et eksempel kan nævnes en kendelse fra Landsskatteretten, der vedrørte lønudgifter

til opsætning af en kran. Da selskabets lønudgift til opsætning af kranen var direkte nød-

vendig for kranens funktion, skulle lønudgiften tillægges anskaffelsessummen for kranen

og afskrives sammen med denne. Som et andet eksempel kan nævnes tilfælde, hvor det er

virksomhedens egne medarbejdere, der fremstiller et driftsmiddel til anvendelse i virk-

somheden.

Aktivering af lønudgifterne forudsætter således, at lønudgifterne har den fornødne direkte

tilknytning til anskaffelsen af det pågældende aktiv. I sådanne tilfælde kan der også være

tale om, at de pågældende lønudgifter er aktiveret i virksomhedens regnskab som en del

af anskaffelsessummen. Det er således ikke ukendt for virksomhederne at aktivere lønud-

gifter som en del af anskaffelsessummen for et aktiv

–

heller ikke for aktiver, som kan

straksafskrives skattemæssigt efter gældende regler.

Det bemærkes, at ligningslovens § 8 N giver en udvidet adgang til at fradrage erhvervs-

mæssige lønudgifter. Bestemmelsen giver bl.a. mulighed for at fradrage lønudgifter, der

vedrører etablering af ny virksomhed eller udvidelse af eksisterende virksomhed

–

Side 2 af 3

udgifter, der ikke er omfattet af det almindelige driftsomkostningsbegreb i statsskattelo-

vens § 6 a.

Ligningslovens § 8 N betyder imidlertid ikke, at lønudgifter altid kan fradrages. Således

fremgår bl.a. følgende af forarbejderne til bestemmelsen (L 104 (2017-18)):

”Det

er ikke hensigten med lovforslaget at ændre på den praksis, der gælder for aktivering

af lønudgifter m.v., og det ikke er hensigten, at der i nogen tilfælde skal opnås dobbeltfra-

drag. I tilfælde, hvor lønudgifterne skal aktiveres, vil der således fortsat ikke være fra-

dragsret for selve lønudgifterne, uanset om det erhvervede aktiv er afskrivningsberettiget

eller ej.”

Det er med nærværende lovforslag ikke foreslået at ændre på, hvilke udgifter der skal af-

skrives. Det er således de udgifter, der i dag straksafskrives (herunder i nogle tilfælde løn-

udgifter), der fremover også for edb-software vil skulle afskrives efter saldoprincippet.

Som nævnt ovenfor er antallet af offentliggjorte afgørelser på området begrænset. Det in-

dikerer, at det ikke i praksis giver anledning til væsentlige uenigheder mellem virksomhe-

der og skattemyndigheder med hensyn til, hvornår lønudgifter skal aktiveres som en del

af anskaffelsessummen for et driftsmiddel.

Det ændrer naturligvis ikke på, at den foreslåede afskaffelse af adgangen til at straksaf-

skrive edb-software indebærer, at det fremover kan blive nødvendigt at skelne mellem

fradragsberettigede driftsudgifter og anskaffelsesudgifter, der skal afskrives efter afskriv-

ningslovens regler, i tilfælde hvor det i dag i praksis ikke er nødvendigt.

Dette vurderes imidlertid at kunne håndteres gennem den almindelige vejledning, herun-

der bindende svar. Således er lovforslagets bemærkninger på baggrund af de høringssvar,

som er modtaget i forbindelse med den offentlige høring af lovforslaget, blevet udbygget

med eksempler på, hvornår lønudgifter mv. relateret til edb-software skal afskrives, og

hvornår der er tale om lønudgifter, der kan fradrages med det samme.

På den baggrund kan jeg ikke støtte Danske Rederiers forslag om at indføre en særlig fra-

dragshjemmel for lønudgifter i tilknytning til anskaffelse af software. Danske Rederiers

forslag vil også indebære, at straksfradraget for edb-software kun afskaffes delvist. Det er

ikke i overensstemmelse med aftalen om et stærkere erhvervsliv og vil medføre et mindre-

provenu, som vil skulle finansieres.

Side 3 af 3