Skatteudvalget 2024-25
L 25 Bilag 14
Offentligt
2935658_0001.png
13. november 2024
Folke�½ngets Skateudvalg
Lovforslag nr. L 25
om
bl.a. forhøjelse af fradraget for udgi�½er �½l forsøgs- og forskningsvirksomhed
I vores henvendelse i går spurgte vi, om Skatteudvalget var tilfreds med Skatteministerens svar på spm.
12, hvor ministeren efter vores opfattelse reelt ikke svarer på et helt konkret spørgsmål og eksempel,
og hvor et konkret svar samtidigt kan være et vigtig bidrag for den politisk lovede undersøgelse, der
skal afdække, om den nuværende afgrænsning af forsknings- og udviklingsaktiviteter omfattet af lig-
ningslovens § 8 B er tidssvarende.
Skatteudvalget har i den anledning anmodet Skatteministeren om en kommentar.
Vi skal i forlængelse heraf anmode om, at Skatteministeren som minimum svarer på graden af den
nødvendige nyhedsværdi for, at udviklingsfradrag efter ligningslovens § 8 B ikke er udelukket.
I den Skattejuridiske Vejledning stiller Skattestyrelsen som krav, at ”Projektet
skal indeholde et nyheds-
element. Nyhedselementet skal vurderes i forhold til det aktuelle vidensniveau inden for branchen (dvs.
kredsen af virksomheder beskæftiget med samme aktivitet). Det skyldes, at aktiviteten skal resultere i
viden/erkendelser, der ikke allerede er i anvendelse inden for den pågældende branche.”
Vores spørgsmål går herefter på, om kravet til nyhedsværdi til et nyt produkt ikke er opfyldt for en
dansk virksomhed, når det lægges til grund:
En amerikansk virksomhed har som den første og eneste virksomhed i verden udviklet et
produkt med helt nye anvendelsesmuligheder, og som den omsætter med stor profit på hele
verdensmarkedet. Udviklingen er et resultat af tilgængelig ny grundforskning vedrørende nye
materialer kombineret med virksomhedens egenudviklet og hemmeligholdt knowhow til
anvendelse af materialerne til nye praktiske anvendelsesmuligheder, som kendetegner
produktet. Produktet forudsættes at opfylde alle kriterier til nyhedsværdi, som dette begreb
skal forstås efter ligningslovens § 8 B.
Den danske virksomhed ønsker at tage konkurrencen op og udvikle et tilsvarende produkt
baseret på samme grundforskning kombineret med virksomhedens egen forskningsbaseret
udvikling af den tilsvarende knowhow til fremstilling af produktet. En succesfuld
gennemførelse forventes at kunne skabe tusindvis af nye arbejdspladser i Danmark.
Spørgsmålet er således meget enkelt, om den danske virksomhed på forhånd er afskåret fra udviklings-
fradrag efter ligningslovens § 8 B på grund af manglende nyhedsværdi ved udvikling af et nyt produkt,
som jf. ovenfor allerede findes på verdensmarkedet uanset en succesfuld udvikling kan skabe tusindvis
af nye arbejdspladser i Danmark?
Med venlig hilsen
Peter Rose Bjare
KPMG Acor Tax