Skatteudvalget 2024-25
L 25 Bilag 1
Offentligt
2913885_0001.png
Lovgivning og Økonomi ([email protected]), Katrine Bredsdorff ([email protected]), Amalie Hedeager
Bruun ([email protected])
Maria Rask Hetoft Larsen ([email protected]), Peter Christensen ([email protected]), [email protected]
Cc:
([email protected])
Bo Sandberg ([email protected])
Fra:
Titel:
SV: Høring - Lovforslag om afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på edb-software og knowhow og
patentrettigheder m.v. og forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed
Sendt:
22-08-2024 14:19
Til:
Nogle personer, der har modtaget denne meddelelse, modtager sjældent mails fra [email protected].
Få mere at vide om,
hvorfor dette er vigtigt
Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan indikere det.
Til Skatteministeriet!
Brancheforeningen Aktive Ejere støtter generelt den brede aftale om ”et stærkere erhvervsliv”,
som blev indgået 27. juni 2024.08.22
Specifikt støtter vi også det foreslåede ”kryds” mellem på den ene side at afskaffe muligheden for
at straksafskrive på edb-software mv., og på den anden side at forhøje virksomhedernes fradrag
for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed fra 110 pct. til 120 pct gradvist frem mod 2028 (og
med et cap 1 mia. kr.).
Det er imidlertid meget magtpåliggende for Aktive Ejere, at forsknings- og udviklingsaktiviteter i
relation til FoU-fradraget fortolkes og administreres bredere end i dag, hvor store dele af det brede
erhvervsliv utilsigtet udelukkes fra at kunne anvende den aktuelle snævre fortolkning af fradraget.
Efter vores opfattelse administreres FoU-fradraget ikke efter ”lovens ånd” fra den oprindelige
aftale om et FoU-fradrag i 2017/2018.
Aktive Ejere har for nuværende ikke yderligere bemærkninger til lovforslaget.
Med venlig hilsen
Bo Sandberg
Cheføkonom
Løngangstræde 20 4. sal
1468 København K – Danmark
E-mail:
[email protected]
+45 28 50 38 19
Fra:
Amalie Hedeager Bruun <[email protected]>
Sendt:
28. juni 2024 19:28
Emne:
Høring - Lovforslag om afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på edb-software og knowhow og
patentrettigheder m.v. og forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed
Til høringsparter
Der vedlægges udkast til forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og lov om indskud på
etableringskonto og iværksætterkonto (Afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på edb-software og knowhow
L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2913885_0002.png
og patentrettigheder m.v. og forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed).
Vedlagt er også høringsbrev, resumé og høringsliste.
Skatteministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest torsdag den 22. august 2024.
Høringssvar bedes sendt til
[email protected]
med angivelse af j.nr. 2023-8046 og med
[email protected]
og
[email protected]
i kopi.
Med venlig hilsen
Amalie Hedeager Bruun
Specialkonsulent
Selskab, Aktionær og Erhverv
Tel.
Mail
+45 72 37 32 23
[email protected]
Skatteministeriet/Ministry of Taxation
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
Mail
Web
[email protected]
www.skm.dk
Sådan behandler vi persondata
L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2913885_0003.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Att. Amalie Hedeager Bruun
Specialkonsulent
j.nr. 2023-8046
Fremsendt til [email protected] med [email protected] og [email protected] i kopi.
Kongens Lyngby, 22. august 2024
Høringssvar til forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og lov om
indskud på etableringskonto og iværksætterkonto (Afskaffelse af muligheden for at
straksafskrive på edb-software og knowhow og patentrettigheder m.v. og forhøjelse af
fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed)
I anledning af høring af udkast til Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og lov
om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto (Afskaffelse af muligheden for at straksafskrive
på edb-software og knowhow og patentrettigheder m.v. og forhøjelse af fradraget for udgifter til for-
søgs- og forskningsvirksomhed)
(herefter ”lovforslaget”) fremsender vi hermed vores bemærkninger.
Lovgivning i forarbejderne
Lovforslaget har til formål at implementere dele af den politiske aftale
”Aftale
om Et stærkere erhvervs-
liv” af 27. juni 2024. Vores bemærkninger angår ændringen af reglerne om forsøgs- og forskningsvirk-
somhed som defineret i ligningslovens § 8 B, stk. 1. Med lovforslaget foreslås det, at forhøje virksomhe-
dernes fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed fra 110 pct. til 120 pct. En ændring,
som vi hilser velkommen.
Af lovforslagets pkt. 2.3.3 fremgår, at lovforslaget ikke ændrer afgrænsningen af forsøgs- og forsknings-
virksomhed, og at afgrænsningen fortsat sker på basis af hidtidig praksis.
1
L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2913885_0004.png
Der verserer i øjeblikket en række skattesager om denne afgrænsning, idet en lang række virksomheder
ikke er enige i Skattestyrelsens fortolkning af gældende ret. Det er derfor kritisabelt, at Skatteministe-
riet, indtil fortolkningen af gældende ret er blevet fastslået endeligt, i bemærkningerne ukritisk gengiver
Skattestyrelsens fortolkning som udtryk for gældende ret.
Bemærkningerne til lovforslaget indgår som en del af forarbejderne. I sager, som omhandler udgifter
afholdt indtil lovændringen, er det uklart, hvilken
vægt, om nogen, sådanne ”efterarbejder”
skal tillæg-
ges. Og i forhold til udgifter, der afholdes efter lovændringen, må det forventes, at Skattestyrelsen og
Skatteministeriet vil argumentere for, at Skatteministeriets beskrivelse af gældende ret i bemærknin-
gerne til lovforslaget er udtryk for gældende ret.
Hvis det viser sig, at Skattestyrelsens fortolkning af gældende ret, som nu ukritisk gengives i bemærk-
ningerne som værende udtryk for gældende ret, ikke er korrekt, vil der være tale om lovgivning i forar-
bejderne, hvilket strider imod god lovgivningsskik.
1
Uklarhed om, hvornår der er tale om forsøgs- og forskningsvirksomhed, modvirker de incitamenter til
at investere i forskning og udvikling, som reglerne tilsigter. Risikoen for at påføre sig selv betydelige
procesomkostninger fører til, at mange virksomheder på forhånd afstår fra at anvende de incitamenter,
reglerne tilsigter at give.
Behovet for at få en afklaring af afgrænsningen bør imidlertid ikke løses ved, at Skatteministeriet i for-
arbejderne ukritisk gengiver Skattestyrelsens fortolkning som værende udtryk for gældende ret. Det
bør derimod ske ved, at folketinget aktivt tager stilling til, hvordan afgrænsningen skal foretages for de
udgifter, der afholdes efter en lovændring. Til det formål er der indgået en politisk aftale om, at der
igangsættes en undersøgelse for at afdække, om den nuværende afgrænsning af forsknings- og udvik-
lingsaktiviteter, er tidssvarende. Dette understøtter, at der er uenighed om fortolkningen af gældende
ret.
Indtil der er klarhed om, hvordan reglerne skal fortolkes, bør Skatteministeriet beskrive Skattestyrel-
sens praksis og loyalt angive, at der er tale om en administrativ praksis, som i øjeblikket er genstand for
en række verserende sager.
Konkrete nedslag
Som anført ovenfor er der i lovforslaget indsat fortolkninger af ligningslovens § 8 B, stk. 1, som ikke
stemmer overens med gældende ret.
Under lovforslagets hovedpunkter fremgår af afsnit 2.3.1
Gældende ret:
”Det er i forarbejderne,
jf. L 95, Folketingstidende 1972-73, tillæg A, spalte 2084,
forud-
sat, at
udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed ikke kan fradrages som alminde-
lige driftsomkostninger, der har til formål at sikre og vedligeholde en indkomst.
Hvis
der skal kunne opnås fradrag for forsøgs- og forskningsudgifter, stilles der således krav om,
at udgiften er afholdt med henblik på noget mere.”
(vores fremhævninger).
1
Se bl.a. Justitsministeriets ’Vejledning om lovkvalitet’ (VEJ nr. 9964 af 23/11/2023) pkt. 4.3 Specielle bemærkninger.
2
L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2913885_0005.png
Og af de specielle bemærkninger til § 1, nr. 3:
”Bestemmelsen i ligningslovens § 8 B, stk. 1, om fradrag for forsøgs-
og forskningsvirksomhed
skal ses i sammenhæng med bestemmelsen om fradrag for driftsomkostninger i statsskatte-
lovens § 6, stk. 1, litra a, der indeholder hjemmel til at foretage fradrag for virksomhedernes
udgifter til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.
Det er således i forarbejderne til
bestemmelsen i ligningslovens § 8 B, jf. L 95, Folketingstidende 1972-73, tillæg A,
spalte 2084, at udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed ikke kan fradrages som
almindelige driftsomkostninger
forudsat, at udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed
ikke kan fradrages efter bestemmelsen i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, som almindelige
driftsomkostninger, der har til formål at erhverve, sikre og vedligeholde en indkomst. Udgif-
ter til forsøgs- og forskningsaktiviteter vil ofte være af en sådan karakter, at de anses som
udgifter, der er afholdt for at udvide indtægtsgrundlaget. Sådanne udgifter kan ikke trækkes
fra som driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6 a. Ligningsloven § 8 B sikrer på den
baggrund, at der er hjemmel til fradrag for sådanne udgifter.”
(vores fremhævninger).
Vi kan ikke genkende Skatteministeriets udlægning af de anførte lovbemærkninger fra Folketingsti-
dende i 1972-1973. Det fremgår af L 95, Folketingstidende 1972-73, tillæg A, spalte 2084, at:
”Allerede
efter gældende regler er der fradragsret for forsøgs- og forskningsudgifter,
når den, der afholder udgifterne, har det som erhverv at drive forskning. Udgifterne
betragtes i så fald som egentlige driftsudgifter omfattet af fradragsreglerne i stats-
skattelovens § 6, stk. 1, litra a. Denne fradragsret tænkes opretholdt.
Det får betydning
for de forsøgs- og forskningsudgifter, som ikke omfattes af de almindelige afskrivningsregler,
i første række reglerne i afskrivningsloven. Sådanne udgifter til forsøgs- og forskningsvirk-
somhed vil nemlig i kraft af, at den hidtidige fradragsret opretholdes, også for fremtiden
umiddelbart kunne fradrages ved indkomstopgørelsen, selv om udgifterne er så betydelige i
forhold til den skattepligtiges overskud ved selvstændig erhvervsvirksomhed, at de overskri-
der grænsen i § 8 B, stk. 1, 3. pkt.”
(vores fremhævninger).
Tillige fremgår af
Cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om Ligningsloven (”Ligningslovscirkulæret”) pkt.
14.4, at:
”For
forsøgs- og forskningsudgifter er der fradragsret, når den, der afholder udgifterne, har
det som erhverv at forske.
Udgifterne betragtes i så fald som egentlige driftsudgifter,
omfattet af fradragsreglerne i statsskattelovens § 6, litra a. Denne fradragsret består
uanset reglerne i ligningslovens §§ 8 B og 8 C.”
(vores fremhævninger).
Spørgsmålet om, hvorvidt forsøgs- og forskningsudgifter kan omfattes af både statsskattelovens § 6 og
ligningslovens § 8 B har været diskuteret i den skatteretlige litteratur, og er fortsat uafklaret. Senest
med opdateringen af Juridisk Vejledning til version 2024-2 har Skattestyrelsen tilføjet et udsagn om, at
denne tolkning har støtte i SKM2023.448.ØLR, hvilket vi er uenige i. Retstilstanden er altså ikke klar på
dette område, og ovenstående fortolkning bør derfor ikke finde vej til lovforarbejderne som udtryk for
gældende ret.
Videre noterer vi os, at Skatteministeriet i afsnit 2.3.1 bemærker, at:
3
L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2913885_0006.png
”Efter
praksis
stilles der krav om, at det projekt, udgifterne er afholdt til, indeholder et
ny-
hedselement,
der vurderes i forhold til det aktuelle nyhedsniveau inden for branchen. Pro-
jektet skal således resultere i ny viden eller erkendelse, der ikke allerede anvendes inden for
den pågældende branche. Projektet skal også indeholde et
element af kreativitet
og dermed
basere sig på nye koncepter eller ideer. Endelig er det et krav, at projektet indeholder et
usik-
kerhedselement,
således at der er usikkerhed omkring omkostningerne, tidshorisonten, eller
om det forventede resultat kan opnås”
(vores fremhævninger).
Denne gengivelse af praksis er ligeledes forkert. Projektkriterierne fremgår af Juridisk Vejledning (hvor
teksten givetvis også stammer fra), men kan ikke udledes af ligningslovens § 8 B, og er ikke tiltrådt af
Landsskatteretten eller af domstolene. Skatteministeriets bemærkninger harmonerer ikke med det, der
fremgår af de nævnte retskilder, og det er derfor problematisk, at det gengives i forarbejderne som gæl-
dende ret.
---oo000oo---
Vi står naturligvis til rådighed for uddybning af ovenstående, i det omfang dette måtte give anledning til
spørgsmål eller kommentarer.
Med venlig hilsen
René Lønne Arenfeldt
Associate Partner
[email protected]
31 46 99 75
Daniel Rath
Associate
[email protected]
25 70 49 27
4
L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2913885_0007.png
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
[email protected]
T. + 45 3374 6000
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade
1218 København K
Den 22. august 2024
Lovforslag om afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på edb-soft-
ware og knowhow og patentrettigheder m.v.
Dansk Erhverv har desværre ikke modtaget lovforslaget om ændring af afskrivningsloven, lig-
ningsloven og lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto (Afskaffelse af mulighe-
den for at straksafskrive på edb-software og knowhow og patentrettigheder m.v. og forhøjelse af
fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed) i høring. Eftersom Dansk Erhverv står
på høringslisten går vi ud fra, at det er en beklagelig fejl, men har desværre gjort, at vi ikke har
haft tid til at indsamle kommentarer fra medlemsvirksomheder på lovforslaget.
Generelle bemærkninger
Lovforslaget indeholder en skattelettelse/begunstigelse i form af en forhøjelse af F&U-fradraget
og en finansiering af denne i form af afskaffelse straksafskrivning på edb-software og knowhow og
patentrettigheder.
Dansk Erhverv mener, at et forhøjet F&U-fradrag
bortset fra en ren selskabsskattelettelse er
den mest efficiente måde at give skattelettelser på. Dansk Erhverv havde dog naturligvis foretruk-
ket, at man havde råderums finansieret skattelettelserne i stedet for som nu ’at fodre hunden med
sin egen hale’. Dansk Erhvervs havde overordnet betragtet gerne set, at man
havde skåret endnu
dybere i erhvervsstøtten, hvis man havde brugt pengene på at sænke selskabsskatten, der er den
mest produktivitetshæmmende skat. Dog var der ikke politisk vilje til at følge de mange fornuftige
anbefalinger til at sanere i erhvervsstøtten, som fremgik af Frigast-udvalgets rapport.
Dansk Erhverv mener helt grundlæggende, at afskrivningsprofilen på skattemæssige afskrivnin-
ger så vidt muligt skal følge den økonomiske afskrivningsprofil. Hvis profilen er længere end den
økonomiske levetid, så er det som udgangspunkt for ugunstigt at investere i de pågældende akti-
ver og hvis den er for kort, så er det for gunstigt.
Politisk kan man naturligvis have et ønske om at have en anden profil, men virksomheds- og sam-
fundsøkonomisk er det ikke hensigtsmæssigt. På den baggrund kan man derfor godt argumentere
for, at afskrivningsprofilen for både software, knowhow og patentrettigheder har været for gun-
stig. Der er dog andre hensyn, der har talt for straksafskrivning af de pågældende aktiver, hvilket
jar
Side 1/6
L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
DANSK ERHVERV
vil blive udfoldet nærmere under de specielle bemærkninger. Ligeledes må det konstateres, at le-
vetiden særligt for software er kort og derfor vil et skift til en saldoafskrivningsprofil heller ikke
være hensigtsmæssig
hverken virksomheds- eller samfundsøkonomisk.
Specielle bemærkninger
Hævelse af F&U-fradrag
Dansk Erhverv er meget positiv overfor hævningen af F&U-fradraget til 120 pct. Hvis Danmark
havde en meget attraktiv selskabsskattesats, så ville et øget F&U-fradrag ikke være relevant, men
så længe vi ikke har en lavere selskabsskattesats, så er det relevant at øge incitamentet for virk-
somheder for at investere i F&U med en højere fradragsværdi.
Dansk Erhverv havde dog gerne set, at fradraget var kommet helt op på 130 pct. da vi dermed
havde lagt os tættere på niveauet i de lande, som vi normalt sammenligner os med og som vi er i
konkurrence med om at tiltrække forskning og udvikling.
Ophævelse af straksafskrivning på knowhow og patentrettigheder
En stor del af Danmarks velstand og produktivitetsfremgang har historisk bestået i, at danske
virksomheder har opkøbt udenlandske forskning og forskningsvirksomheder med medfølgende
knowhow og patentrettigheder. Tilkøb af disse virksomheder udgør en kapitalomkostning og
ydermere vil man skulle betale udenlandsk exitskat, hvis rettighederne føres til Danmark.
For Danmark som land er det en meget stor fordel, at sådanne rettigheder føres til landet, da det
vil føre højtproduktive forskningsarbejdspladser med sig. Tilkøb af rettigheder og patenter kan
siges at være lidt af lotterikupon, eftersom man ikke altid ved om, de pågældende patenter giver et
afkast til virksomhed, og muligheden for at straksafskrive har givet en mulighed for at få en del af
likviditetstrækket retur hurtigt.
Når man ophæver muligheden for at straksafskrive, så vil det gøre det mindre attraktivt at opkøbe
og tage patenter og rettigheder til Danmark. Dette skyldes, at man som virksomhed har indregnet
muligheden for straksafskrivning i købsprisen. Da man som virksomhed, der opkøber patenter
opererer i et internationalt miljø, så vil det være dyrere at tilkøbe disse rettigheder og dermed må
man forvente at ophævelsen af straksafskrivningen fører til færre opkøb og færre rettigheder og
patenter, der bliver ført til Danmark.
Dermed vil vi på længere sigt få mindre forskning i Danmark og til danske virksomheder og vil få
en mindre velstandsfremgang end, hvis vi havde beholdt reglen om straksafskrivning af knowhow
og patentrettigheder.
Ophævelse af straksafskrivning på software
Side 2/6
L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2913885_0009.png
DANSK ERHVERV
Det foreslås at afskaffe muligheden for at straksafskrive software, uanset om der er tale om er-
hvervelse af en tidsubegrænset brugsrettighed i henhold til en softwarelicensaftale eller lignende.
Det fremgår endvidere, at forslaget ikke vurderes at medføre nævneværdige administrative konse-
kvenser for erhvervslivet.
Dansk Erhverv ønsker at understrege problematikken ved at lade fradragsmuligheden bortfalde
for driftsaktiviteter udover tilkøb af ny software.
Baseret på lovforslagets ordlyd, har vi nedenfor fremhævet de utilsigtede afledte konsekvenser,
samt eksempler, som vil skabe væsentlige administrative byrder og usikkerheder for virksomhe-
derne.
Software som anlægsaktiv
I henhold til gældende dansk skattepraksis kan udgifter til vedligeholdelse af anlægsaktiver fra-
drages i den skattepligtige indkomst efter bl.a. statsskattelovens § 6, hvorimod udgifter til forbed-
ringer af anlægsaktiver skal afskrives efter afskrivningslovens regler, se bl.a. SKM2003.519.LSR
hvor Landskatteretten bl.a. anførte følgende:
Anskaffelsessummen efter dagældende afskrivningslovs § 2, stk. 3, skal forstås som udgiften til
anskaffelsen af det pågældende aktiv tillagt udgiften til eksempelvis opsætning, implementering
eller klargøring af det pågældende aktiv, således at aktivet rent faktisk er færdiggjort i et så-
dant omfang, at det kan anvendes som driftsmiddel i virksomheden. Dette er tilfældet, uanset
om det er virksomhedens egne medarbejdere eller eksterne personer, der fortager sådanne
handlinger. (Vores fremhævelse)
Med de gældende regler for software er sondringen mellem forbedring og vedligeholdelse ikke re-
levant, da udgifterne kan fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst enten efter gældende §
6, stk. 1, nr. 4 i afskrivningsloven eller andre relevante bestemmelser statsskattelovens og lig-
ningsloven.
De forslåede regler vil nødvendiggøre en sådan sondring, hvilket vil medføre en væsentlig admini-
strativ byrde og usikkerheder for virksomhederne. Baggrunden er at virksomheder årligt anven-
der mange interne og eksterne ressourcer til vedligeholdelse og opdatering af software for at
kunne følge med den hastige digitale udvikling. Dette er påkrævet for at fastholde deres konkur-
rence- og indtjeningsevne, samt sikre compliance med de mange nye lokale og internationale rap-
porteringsregler som kræver store datatræk mv. Modsat de fleste andre anlægsaktiver er software
en ikke fysisk, men dynamisk substans, der ofte kendetegnes ved at løbende forbedringer og op-
dateringer er en del af vedligeholdelsen.
Administrative byrder og skønsmæssig usikkerhed
Udgifter til interne ressource består af IT-medarbejdere ansat i danske sambeskattede selskaber
og/eller IT-medarbejdere ansat i datterselskaber udenfor Danmark, som eksempelvis arbejder for
et dansk hovedkvarter, hvor omkostningerne faktureres til et dansk selskab i henhold til transfer
pricing reglerne. Det skal bemærkes at lønudgifter i danske selskaber også vil blive berørt heraf,
Side 3/6
L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2913885_0010.png
DANSK ERHVERV
da der i den juridiske vejledning afsnit C.C.2.2.2.1.2 er fremført at lønudgift mv. skal lægges til an-
skaffelsessummen for et aktiv, hvorfor udgiften ikke kan fradrages efter ligningslovens § 8N. Eks-
terne ressourcer består bl.a. af udgifter til eksterne IT-virksomheder, hvis IT-funktioner er helt
eller delvist outsourced, hvis der drives et IT projekt, samt udgifter forbundet med licensering af
software-løsninger fra tredjemand, mv.
En sondring mellem vedligeholdelse og forbedring af software vil være forbundet med mange
usikkerheder og vil bero på skøn da det ofte vil være en gråzone afhængig af softwarens karakter
og anvendelsesmuligheder. Selve rettighedsanskaffelsen til software fra tredjemand vil ofte kunne
identificeres på baggrund af transaktioner og aftaler. Hertil kommer at IT-ressourcer (interne og
eksterne) typisk vil være ansvarlige for at varetage mange forskelligartede IT-opgaver, relateret til
softwaren. Det medfører at en detaljeret tidsregistrering vil være nødvendig for at overholde lov-
forslagets fuldstændige bortskaffelse af straksfradraget for software, i overensstemmelse med
gældende praksis for aktivering af anlægsaktiver. Det vil både kræve en betydelig investering fra
virksomhedernes side, ligesom tidsregistreringen vil være en ekstra administrativ byrde for med-
arbejderne som ikke er nødvendig i dag. Hertil kommer, at der ved licensering af software-løsnin-
ger fra tredjemand også vil skulle foretages en vurdering af, hvorvidt der er tale om vedligehol-
delse eller forbedringer. Sådanne software-løsninger er i konstant udvikling og licensgiver leverer
ikke et overblik over, hvad der er vedligehold og hvad der er forbedring. Der vil derfor være tale
om et betydeligt skøn fra skatteyders side, som ligeledes vil være administrativt byrdefuldt. Taget
den skønsmæssige usikkerhed i betragtning, antages den administrative byrde for betragtelig.
Som eksempler på softwareudvikling, hvor en skønsbaseret sondring kunne blive nødvendig, kan
bl.a. nævnes:
Salg til kunder sker ofte på digitale platforme, som virksomhederne enten selv, eller ved
assistance fra eksterne konsulenter, løbende forbedrer og vedligeholder for at sikre fast-
holdelse af deres kundetilfredshed og konkurrenceevne. Denne type digitale platforme be-
står som oftest af en kombination af ind-licenseret software, videreudvikling (ofte fortaget
af skatteyder selv med hjælp fra eksterne leverandører af software-ydelser) samt vedlige-
hold. Opdatering af salgsplatforme kan bl.a. bestå af udvidelse af produktkataloget, som
sælges på platformen, forbedring af brugeroplevelsen og designet, forbedrede betalings-
mulighederne (fx tilføjelse af MobilePay i tillæg til kortbetaling), mv. Er sådanne opdate-
ringer af en platform en forbedring eller vedligeholdelse? Vil der skulle sondres mellem de
listede eksempler på opdateringer, sådan at nogle vil være en forbedring og andre vedlige-
holdelse? Gør det en forskel, hvis softwaren, der anvendes til at forbedre platformssoft-
waren allerede er aktiveret som et anlægsaktiv (f.eks. betalingssoftware)?
Cybersikkerhed har meget høj prioritet for virksomheder, hvorfor der bruges mange in-
terne og eksterne ressourcer på løbende at vedligeholde og forbedre IT-systemer for at mi-
nimere risikoen for cyperattacks. Det kan her påpeges, at løbende forbedring af cyberse-
curity software netop er vedligeholdelse, som at reparere et hul i et hegn. I et eksempel,
hvor anvendelsen af et softwarebaseret sikkerhedssystem hele tiden hjælper med til at ud-
vikle systemet til at blive bedre, vil den driftsmæssige anvendelse (evt. lønudgifter) da
ikke kunne fradrages efter statsskattelovens § 6?
Side 4/6
L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
DANSK ERHVERV
Implementering af nyt software, f.eks. et ny Regnskabssystem mv. er ofte en væsentlig op-
gave for virksomheder, som kræver adskillige interne og eksterne ressourcer, og kan tage
adskillige år. Implementeringen af nye systemer kræver bl.a. at de bliver forbundet med
andre eksisterende systemer som anvendes af virksomheden, systemtilretninger så det
passer til virksomhedens behov, lokale behov og krav, træning af medarbejdere i brugen
af det nye system, sikre at overgangen fra det gamle til det nye system sker på en sikker
måde, mv. Disse udgifter kommer i tillæg til udgiften til selve licensen for software. I
nogle tilfælde vil en integration aldrig blive endelig, i den forstand at forretningens lø-
bende udvikling vil kræve at systemeksperter er til rådighed for at sikre og tilpasse for
korrekt anvendelse af systemet ved nye opgaver og kunder. Vil sådan en funktion være
driftsmæssig brug af softwaren til forretningmæssige formål eller vil det være en tilpas-
ning, der kan anses som en forbedring af softwaren?
Løbende opdateringer af styresystemer såsom Windows Office pakken, og andre syste-
mer, ligesom udskiftning af computer til medarbejderne, kræver ofte involvering af IT-
ressourcer (interne og/eller eksterne) for at sikre opdateret software eller at software i nye
computere er korrekt forbundet til andre systemer. Derudover vil interne IT-funktioner
ofte være ansvarlige for træningsmateriale til medarbejdere i de opdaterede systemer eller
software på de nye computere. Vil en It-funktion der facilitere løbende opdateringer til et
styressytem betragtes som en udgift til forbedring af sådan et styresystem og dermed
skulle aktiveres skattemæssigt? Vil udgifter til træning af medarbejdere i brug af software,
blive betragtet som en integrationsaktivitet og dermed ikke kunne fradrages efter gæl-
dende praksis for afskrivninger?
Udviklingen indenfor lovgivningen, såsom skatteretten, kræver nye og større datatræk for
at sikre compliance. Her kan bl.a. nævnes de nye minimumsbeskatningsregler. Det kræ-
ver udvikling af nye og eksisterende systemer for at sikre, at der kan trækkes relevant data
til brug for compliance. Vil interne såvel som eksterne udgifter til juridisk fortolkning til
brug for design af software til håndtering af eksempelvis minimumsbeskatningsreglerne
skulle aktiveres som software?
AI og Generative AI er under hastig udvikling, hvor virksomhederne bruger interne og
eksterne ressourcer dels på at undersøge om dette kan optimere virksomhedsprocesserne
og dels implementere det i virksomhederne hvor dette er vurderet at være hensigtsmæs-
sigt. Det må forventes at udviklingen indenfor denne teknologi vil stige yderligere i fremti-
den, hvorfor virksomhederne formentlig vil tilføje flere interne og eksterne ressourcer for
at følge med udviklingen. Hvordan skal virksomheder sondre mellem udvikling og vedli-
geholdelse af software ved anvendelse og arbejde med AI, som er kendetegnet ved at ud-
vikle og forbedre sig ved brug?
Ovenstående eksempler er blot et lille uddrag af områder, hvor virksomhederne anvender interne
og eksterne ressourcer til løbende at vedligeholde og videreudvikle software, som i dag er blevet
en integreret del i virksomhedens normale drift. Derfor - og som nævnt - vil et krav om opdeling
af udgifterne hertil mellem vedligeholdelse og forbedring påføre virksomhederne en væsentlig ad-
ministrativ byrde. Dertil vil det skabe væsentlige usikkerheder ved selvangivelsen og en eventuel
ligningsmæssig gennemgang grundet det store skønsellement.
Side 5/6
L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
DANSK ERHVERV
Den regnskabsmæssige sondring af hvorvidt udgifter til softwareudvikling skal aktiveres eller
driftsføres følger ikke den skatteretlige vurdering af forbedring og vedligeholdelse. Derfor kan
denne vurdering ikke lægges til grund for den skattemæssige behandling. Der kræves derimod en
særskilt gennemgang og vurdering, samt system til håndtering. Som eksempler kan nævnes, at
beløbsgrænsen for aktivering ofte vil være markant højere end beløbsgrænsen for straksfradrag i
henhold til skattereglerne (dvs. skal være væsentligt), udgifter til implementering af software kan
som udgangspunkt ikke aktiveres, hvorimod, med henvisning til gældende skattepraksis, disse
udgifter formentlig skulle afskrives. Det må derfor forventes, at en langt højere grad af udgifter til
udvikling af software skal aktiveres skatteretligt i forhold til hvad der er tilladt efter regnskabsreg-
lerne. Det gør datahåndteringen til en særskilt administrativ byrde.
Tilsvarende administrativ byrde forekommer ikke i samme omfang for andre typer aktiver, som
afskrives efter afskrivningslovens regler, såsom ejendomme, produktionsmaskiner, varebiler, ind-
retning af lejede lokaler mv. Årsagen er, at der normalt er tale om enkeltstående forbedringer ved-
rørende et fysisk aktiv som ikke sker årligt. Softwareudvikling omfatter derimod adskillige syste-
mer som løbende opdateres. Dertil problematiserer softwarens dynamiske natur og hyppige sam-
menspil eller integration med anden software yderligere den nødvendige sondring mellem vedli-
gehold og forbedring.
Vi understreger, at det væsentlige skønselement i nærværende forslag, udgør en retssikkerheds-
mæssig udfordring for dansk erhvervsliv. Baseret på ovenstående anmodes Skatteministeriet om
at præcisere lovforslaget, sådan at håndteringen af udgifter til interne og eksterne IT-ressourcer
ikke vil medføre i) nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet som fremført i
nærværende lovforslag samt ii) forøgede udgifter for det private - såvel som det offentlige - for
ressourcer til skønsmæssige vurderinger.
En sådan præcisering kunne være i form af indsættelse af en bestemmelse i afskrivningsloven el-
ler ligningsloven som tillader skattemæssigt fradrag for udgifter til interne og eksterne IT-res-
sourcer afholdt i forbindelse med softwareudvikling.
Dansk Erhverv stiller sig naturligvis til rådighed med yderligere bemærkninger.
Med venlig hilsen
Jacob Ravn
Skattepolitisk chef
Side 6/6
L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2913885_0013.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Sendt til mail:
[email protected]
og cc
[email protected]
og
[email protected]
J. nr. 2023-8046
Vesterbrogade 32
1620 København V
Telefon 33 43 70 00
[email protected]
www.danskeadvokater.dk
Dok.nr. D-2024-031839
21. august 2024
Høringssvar til udkast til lovforslag om afskaffelse af muligheden for at
straksafskrive på software og knowhow og patentrettigheder m.v. og
forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed
Skatteministeriet har 28. juni 2024 sendt udkast til lovforslag om afskaffelse af
muligheden for at straksafskrive på software og knowhow og patentrettigheder m.v.
og forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed i høring.
Vi takker for muligheden for at afgive høringssvar. Forslaget har været behandlet i
Foreningen af Danske Skatteadvokaters bestyrelse, der fungerer som Danske
Advokaters skattefagudvalg. Gennemgangen af lovforslaget har givet anledning til
følgende bemærkninger i relation til fradrag for forsøgs- og forskningsudgifter.
Afgrænsning af forsøgs- og forskningsudgifter
Det anføres i udkastet, at forslaget ikke ændrer den eksisterende afgrænsning af,
hvad der må anses for forsøgs- og forskningsudgifter.
Problemet er, at den eksisterende afgrænsning er meget upræcis, og afgrænsningen
har i praksis givet anledning til mange skattesager.
I beskrivelsen af gældende ret er i forslaget anført, at der gælder et krav om
nyhedselement. Det anføres:
”Projektet skal således resultere i en ny viden eller
erkendelse, der ikke allerede anvendes inden for den pågældende branche.”
Kravet om nyhedselement er problematisk og strider mod ordningens formål, som er
at fremme danske virksomheders konkurrenceevne og sikre, at videnstunge jobs
skabes og opretholdes i Danmark.
Dette kan illustreres med et tænkt eksempel med elbiler. Den første virksomhed, som
udviklede en elbil, opfyldte kriteriet om nyhedsværdi. Denne virksomhed kom
således ikke blot først, men ville også med den foreslåede ordning opnå superfradrag
for udviklingsudgifterne. Alle andre bilproducenter ville være nødsaget til også at
udvikle elbiler for ikke at tabe konkurrencekraft. Disse får imidlertid ikke
L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
superfradrag, fordi elbilen findes allerede. Der tilføres ikke noget nyt i forhold til
branchen, da elbilen findes allerede, men der tilføres væsentligt nyt i forhold til
virksomhedens produktportefølje.
Forslaget indebærer, at danske virksomheder ikke får superfradrag, hvis der i
udlandet allerede måtte være udviklet noget tilsvarende. Dette er ikke foreneligt med
ordningens formål, som netop er at tilskynde til, at danske virksomheder udvikler
konkurrencedygtige produkter og tjenesteydelser, også selv om der findes noget
lignende andre steder i verden.
Som yderligere eksempel kan peges på, at en dansk virksomhed er i et kapløb med
udenlandske virksomheder om at udvikle et nyt produkt. I de tilfælde vil der være
tilsvarende udviklingsprojekter i gang i udlandet og isoleret set tilfører den danske
virksomheds udvikling måske ikke nogen ny viden eller produkter til branchen, men
udviklingsprojektet er nødvendigt for den danske virksomheds overlevelse. Selv om
andre udvikler det samme og den danske virksomhed ikke kommer først med sit eget
produkt, vil dens produkt og dermed udviklingsprojektet have betydelig værdi for
virksomheden og dermed for Danmark.
Hertil kommer, at det i praksis er meget vanskeligt at bevise, at nyhedskriteriet er
opfyldt, idet virksomheden skal føre negativt bevis for, at der
ikke
nogetsteds i verden
allerede findes produkter, som kan det samme.
De beskrevne eksempler viser, at det ikke er hensigtsmæssigt at opstille et
nyhedskriterium. Der ligger allerede en beskyttelse for skattemyndighederne i, at
danske virksomheder ikke iværksætter forsknings- og udviklingsprojekter uden at tro
på, at projektet vil medføre konkurrencemæssige fordele for virksomheden.
Virksomheden afholder ikke udsigtsløse udgifter blot for at få fradrag.
Det henstilles, at bemærkningen om nyhedskriteriet sløjfes. Kravet medfører
betydelig usikkerhed om ordningen og er uforeneligt med ordningens formål.
Samtidig kan med fordel indsættes en definition af forsøgs-, forsknings- og
udviklingsudgifter. Enhver usikkerhed om ordningens indhold medfører
unødvendigt tab af konkurrenceevne og arbejdspladser.
Afsluttende bemærkninger
Vi står altid gerne til rådighed for uddybende spørgsmål og dialog.
Med venlig hilsen
Susanne Bager
Juridisk konsulent
Danske Advokater
[email protected]
Jakob Skaadstrup Andersen
Advokat
Formand Foreningen af
Danske Skatteadvokater
2/2
L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2913885_0015.png
Skatteministeriet
J.nr. 2023 - 8046
Sendt til
[email protected]
Sendt til
[email protected]
Sendt til:
[email protected]
22. august 2024
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af afskrivningslo-
ven, ligningsloven og lov om indskud på etableringskonto og
iværksætterkonto (Afskaffelse af muligheden for at straksafskrive
på edb-software og knowhow og patentrettigheder m.v. og forhø-
jelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed)
Indledningsvis vil Danske Rederier gerne takke for muligheden for at af-
give kommentarer til det foreliggende forslag. Fremadrettet vil Danske
Rederier gerne anmode om at blive tilføjet til høringslisten.
Danske Rederier har gennemgået høringen - og har følgende generelle
bemærkninger hertil:
I forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og lov om
indskud på etableringskonto og iværksætterkonto forslås det bl.a. at af-
skaffe muligheden for at straksafskrive software, uanset om der er tale
om erhvervelse af en tidsubegrænset brugsrettighed i henhold til en soft-
warelicensaftale eller lignende. Det fremgår endvidere at forslaget ikke
vurderes at medføre nævneværdige administrative konsekvenser for er-
hvervslivet.
Danske Rederier anerkender behovet for ophævelse af muligheden for
straksfradrag for køb af licens til eksisterende software, men ønsker at
understrege problematikken ved at lade fradragsmuligheden bortfalde for
driftsaktiviteter herudover. Baseret på lovforslagets ordlyd, har vi neden-
for fremhævet de utilsigtede afledte konsekvenser, samt eksempler, som
vil skabe væsentlige administrative byrder og usikkerheder for virksom-
hederne.
1/7
L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2913885_0016.png
Software som anlægsaktiv
I henhold til gældende dansk skattepraksis kan udgifter til vedligehol-
delse af anlægsaktiver fradrages i den skattepligtige indkomst efter bl.a.
statsskattelovens § 6, hvorimod udgifter til forbedringer af anlægsaktiver
skal afskrives efter afskrivningslovens regler, se bl.a. SKM2003.519.LSR
hvor Landskatteretten bl.a. anførte følgende:
Anskaffelsessummen efter dagældende afskrivningslovs § 2, stk. 3, skal
forstås som udgiften til anskaffelsen af det pågældende aktiv tillagt udgif-
ten til eksempelvis
opsætning, implementering eller klargøring af det
pågældende aktiv, således at aktivet rent faktisk er færdiggjort i et
sådant omfang, at det kan anvendes som driftsmiddel i virksomhe-
den.
Dette er tilfældet, uanset om det er virksomhedens egne medarbej-
dere eller eksterne personer, der fortager sådanne handlinger. (Vores
fremhævelse).
Med de gældende regler for software er sondringen mellem forbedring
og vedligeholdelse ikke relevant, da udgifterne kan fradrages fuldt ud i
den skattepligtige indkomst enten efter gældende § 6, stk. 1, nr. 4 i af-
skrivningsloven eller andre relevante bestemmelser statsskattelovens og
ligningsloven.
De forslåede regler vil nødvendiggøre en sådan sondring, hvilket vil
medføre en væsentlig administrativ byrde og usikkerheder for virksomhe-
derne. Baggrunden er, at virksomheder årligt anvender mange interne og
eksterne ressourcer til vedligeholdelse og opdatering af software for at
kunne følge med den hastige digitale udvikling. Dette er påkrævet for at
fastholde deres konkurrence- og indtjeningsevne, samt sikre compliance
med de mange nye lokale og internationale rapporteringsregler, som
kræver store datatræk mv. Modsat de fleste andre anlægsaktiver er soft-
ware en ikke fysisk, men dynamisk substans, der ofte kendetegnes ved
at løbende forbedringer og opdateringer er en del af vedligeholdelsen.
Administrative byrder og skønsmæssig usikkerhed
Udgifter til interne ressource består af IT-medarbejdere ansat i danske
sambeskattede selskaber og/eller IT-medarbejdere ansat i datterselska-
ber udenfor Danmark, som eksempelvis arbejder for et dansk hovedkvar-
ter, hvor omkostningerne faktureres til et dansk selskab i henhold til
transfer pricing reglerne. Det skal bemærkes, at lønudgifter i danske
2/7
L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2913885_0017.png
selskaber også vil blive berørt heraf, da der i den juridiske vejledning af-
snit C.C.2.2.2.1.2 er fremført at lønudgift mv., der skal lægges til anskaf-
felsessummen for et aktiv, ikke kan fradrages efter ligningslovens § 8N.
Eksterne ressourcer består bl.a. af udgifter til eksterne IT-virksomheder,
hvis IT-funktioner er helt eller delvist outsourced, hvis der drives et IT
projekt, samt udgifter forbundet med licensering af software-løsninger fra
tredjemand, mv.
En sondring mellem vedligeholdelse og forbedring af software vil være
forbundet med mange usikkerheder og vil bero på skøn, da det ofte vil
være en gråzone afhængig af softwarens karakter og anvendelsesmulig-
heder. Selve rettighedsanskaffelsen til software fra tredjemand vil ofte
kunne identificeres på baggrund af transaktioner og aftaler. Hertil kom-
mer, at IT-ressourcer (interne og eksterne) typisk vil være ansvarlige for
at varetage mange forskelligartede IT-opgaver relateret til softwaren. Det
medfører, at en detaljeret tidsregistrering vil være nødvendig for at over-
holde lovforslagets fuldstændige bortskaffelse af straksfradraget for soft-
ware i overensstemmelse med gældende praksis for aktivering af an-
lægsaktiver. Det vil både kræve en betydelig investering fra virksomhe-
dernes side, ligesom tidsregistreringen vil være en ekstra administrativ
byrde for medarbejderne, som ikke er nødvendig i dag. Hertil kommer, at
der ved licensering af software-løsninger fra tredjemand også vil skulle
foretages en vurdering af, hvorvidt der er tale om vedligeholdelse eller
forbedringer. Sådanne software-løsninger er i konstant udvikling og li-
censgiver leverer ikke et overblik over, hvad der er vedligehold og hvad
der er forbedring. Der vil derfor være tale om et betydeligt skøn fra skat-
teyders side, som ligeledes vil være administrativt byrdefuldt. Taget den
skønsmæssige usikkerhed i betragtning, antages den administrative
byrde for betragtelig.
Som eksempler på softwareudvikling, hvor en skønsbaseret sondring
kunne blive nødvendig, kan bl.a. nævnes:
Salg til kunder sker ofte på digitale platforme, som virksomhe-
derne enten selv, eller ved assistance fra eksterne konsulenter,
løbende forbedrer og vedligeholder for at sikre fastholdelse af de-
res kundetilfredshed og konkurrenceevne. Denne type digitale
platforme består som oftest af en kombination af ind-licenseret
software, videreudvikling (ofte fortaget af skatteyder selv med
hjælp fra eksterne leverandører af software-ydelser) samt vedlige-
hold. Opdatering af salgsplatforme kan bl.a. bestå af udvidelse af
3/7
L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2913885_0018.png
produktkataloget, som sælges på platformen, forbedring af bru-
geroplevelsen og designet, forbedrede betalingsmulighederne (fx
tilføjelse af MobilePay i tillæg til kortbetaling) mv. Er sådanne op-
dateringer af en platform en forbedring eller vedligeholdelse? Vil
der skulle sondres mellem de listede eksempler på opdateringer,
sådan at nogle vil være en forbedring og andre vedligeholdelse?
Gør det en forskel, hvis softwaren, der anvendes til at forbedre
platformssoftwaren, allerede er aktiveret som et anlægsaktiv
(f.eks. betalingssoftware)?
Cypersecurity har meget høj prioritet for virksomheder, hvorfor der
bruges mange interne og eksterne ressourcer på løbende at vedli-
geholde og forbedre IT-systemer for at minimere risikoen for cype-
rattacks. Det kan her påpeges, at løbende forbedring af cyberse-
curity software netop er vedligeholdelse, som at reparere et hul i
et hegn. I et eksempel, hvor anvendelsen af et softwarebaseret
sikkerhedssystem hele tiden hjælper med til at udvikle systemet til
at blive bedre, vil den driftsmæssige anvendelse (evt. lønudgifter)
da ikke kunne fradrages efter statsskattelovens § 6?
Implementering af nyt software, f.eks. et ny Regnskabssystem
mv., er ofte en væsentlig opgave for virksomheder, som kræver
adskillige interne og eksterne ressourcer, og kan tage adskillige
år. Implementeringen af nye systemer kræver bl.a., at de bliver
forbundet med andre eksisterende systemer, som anvendes af
virksomheden, systemtilretninger så det passer til virksomhedens
behov, lokale behov og krav, træning af medarbejdere i brugen af
det nye system, sikre at overgangen fra det gamle til det nye sy-
stem sker på en sikker måde, mv. Disse udgifter kommer i tillæg
til udgiften til selve licensen for software. I nogle tilfælde vil en in-
tegration aldrig blive endelig, i den forstand at forretningens lø-
bende udvikling vil kræve at systemeksperter er til rådighed for at
sikre og tilpasse for korrekt anvendelse af systemet ved nye opga-
ver og kunder. Vil sådan en funktion være driftsmæssig brug af
softwaren til forretningsmæssige formål, eller vil det være en til-
pasning, der kan anses som en forbedring af softwaren?
Løbende opdateringer af styresystemer såsom Windows Office
pakken og andre systemer, ligesom udskiftning af computer til
medarbejderne, kræver ofte involvering af IT-ressourcer (interne
og/eller eksterne) for at sikre opdateret software eller at software i
nye computere er korrekt forbundet til andre systemer. Derudover
vil interne IT-funktioner ofte være ansvarlige for træningsmateriale
til medarbejdere i de opdaterede systemer eller software på de
4/7
L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2913885_0019.png
nye computere. Vil en IT-funktion, der faciliterer løbende opdate-
ringer til et styresystem, betragtes som en udgift til forbedring af
sådan et styresystem og dermed skulle aktiveres skattemæssigt?
Vil udgifter til træning af medarbejdere i brug af software blive be-
tragtet som en integrationsaktivitet og dermed ikke kunne fradra-
ges efter gældende praksis for afskrivninger?
Udviklingen indenfor lovgivningen, såsom skatteretten, kræver
nye og større datatræk for at sikre compliance. Her kan bl.a. næv-
nes de nye minimumsbeskatningsregler. Det kræver udvikling af
nye og eksisterende systemer for at sikre, at der kan trækkes rele-
vant data til brug for compliance. Vil interne såvel som eksterne
udgifter til juridisk fortolkning til brug for design af software til
håndtering af eksempelvis minimumsbeskatningsreglerne skulle
aktiveres som software?
AI og Generative AI er under hastig udvikling, hvor virksomhe-
derne bruger interne og eksterne ressourcer, dels på at under-
søge om dette kan optimere virksomhedsprocesserne og dels im-
plementere det i virksomhederne hvor dette er vurderet at være
hensigtsmæssigt. Det må forventes, at udviklingen indenfor denne
teknologi vil stige yderligere i fremtiden, hvorfor virksomhederne
formentlig vil tilføje flere interne og eksterne ressourcer for at
følge med udviklingen. Hvordan skal virksomheder sondre mellem
udvikling og vedligeholdelse af software ved anvendelse og ar-
bejde med AI, som er kendetegnet ved at udvikle og forbedre sig
ved brug?
Ovenstående eksempler er blot et lille uddrag af områder, hvor virksom-
hederne anvender interne og eksterne ressourcer til løbende at vedlige-
holde og videreudvikle software, som i dag er blevet en integreret del i
virksomhedens normale drift. Derfor - og som nævnt - vil et krav om op-
deling af udgifterne hertil mellem vedligeholdelse og forbedring påføre
virksomhederne en væsentlig administrativ byrde. Dertil vil det skabe
væsentlige usikkerheder ved selvangivelsen og en eventuel lignings-
mæssig gennemgang grundet det store skønsellement.
Den regnskabsmæssige sondring af hvorvidt udgifter til softwareudvikling
skal aktiveres eller driftsføres, følger ikke den skatteretlige vurdering af
forbedring og vedligeholdelse. Derfor kan denne vurdering ikke lægges
til grund for den skattemæssige behandling. Der kræves derimod en
særskilt gennemgang og vurdering, samt system til håndtering. Som ek-
sempler kan nævnes, at beløbsgrænsen for aktivering ofte vil være
5/7
L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2913885_0020.png
markant højere end beløbsgrænsen for straksfradrag i henhold til skatte-
reglerne (dvs. skal være væsentligt), udgifter til implementering af soft-
ware kan som udgangspunkt ikke aktiveres, hvorimod, med henvisning til
gældende skattepraksis, disse udgifter formentlig skulle afskrives. Med
andre ord; det forventes, at en langt højere grad af udgifter til udvikling af
software skal aktiveres skatteretligt, i forhold til hvad der er tilladt efter
regnskabsreglerne. Det gør datahåndteringen til en særskilt administrativ
byrde.
Tilsvarende administrativ byrde forekommer ikke i samme omfang for an-
dre typer aktiver, som afskrives efter afskrivningslovens regler, såsom
ejendomme, produktionsmaskiner, varebiler, indretning af lejede lokaler
mv. Årsagen er, at der normalt er tale om enkeltstående forbedringer
vedrørende et fysisk aktiv som ikke sker årligt. Softwareudvikling omfat-
ter derimod adskillige systemer, som løbende opdateres. Dertil proble-
matiserer softwarens dynamiske natur og hyppige sammenspil eller inte-
gration med anden software yderligere den nødvendige sondring mellem
vedligehold og forbedring.
Henstilling
Vi understreger, at det væsentlige skønselement i nærværende forslag
udgør en retssikkerhedsmæssig udfordring for dansk erhvervsliv. Base-
ret på ovenstående anmodes Skatteministeriet om at præcisere lov-
forslaget, sådan at håndteringen af udgifter til interne og eksterne IT-res-
sourcer ikke vil medføre i) nævneværdige administrative konsekvenser
for erhvervslivet som fremført i nærværende lovforslag samt ii) forøget
udgifter for det private - såvel som det offentlige - for ressourcer til
skønsmæssige vurderinger.
En sådan præcisering kunne være i form af indsættelse af en bestem-
melse i afskrivningsloven eller ligningsloven som tillader skattemæssigt
fradrag for udgifter til interne og eksterne IT-ressourcer afholdt i forbin-
delse med softwareudvikling.
Såfremt der måtte være spørgsmål til ovenstående, uddyber Danske Re-
derier naturligvis gerne på de fremsendte bemærkninger.
Med venlig hilsen
Rikke Galasz
Danske Rederier
6/7
L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2913885_0021.png
+45 9299 3820
[email protected]
7/7
L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2913885_0022.png
22. august 2024
LNI
DI-2024-03611
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Udkast til lovforslag om afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på edb-
software og know-how og patentrettigheder mv. og forhøjelse af fradraget for
udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed
Skatteministeriet har 28. juni 2024 (j.nr. 2023-8046) udbedt sig Dansk Industris bemærkninger til
et udkast til lovforslag om afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på edb-software og know-
how og patentrettigheder mv. og forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og
forskningsvirksomhed.
Indledningsvis kvitterer DI for, at der med lovudkastet nu leveres på regeringsgrundlagets
formulering om at sikre et permanent forbedret FoU-fradrag. DI finder det dog beklageligt, at:
Det permanente, forhøjede FoU-fradrag bliver på maksimalt 120 pct. af den FoU-relaterede
omkostning i stedet for 130 pct.
De 120 pct. fradrag gælder kun op til forskningsudgifter på i alt 1 mia. kr. (samlet for hele
koncernen).
Endvidere finder DI det beklageligt, at regeringen ikke har fundet anledning til at prioritere en del
af det økonomiske råderum til at kunne levere på ovenstående to forhold i stedet for at afskaffe
muligheden for at straksafskrive på edb-software og know-how og patentrettigheder mv.
I det følgende gennemgås en række mere specifikke bemærkninger til lovudkastets enkelte
elementer:
Ikrafttræden af lovudkastets enkelte elementer
Ifølge lovudkastet bortfalder straksafskrivning på software og patenter fra og med 2025, mens
indfasningen af det forhøjede FoU-fradrag først påbegyndes fra 2026. Dette er samtidig med, at det
ordinære FoU-fradrag (uden loft) forhøjes fra 108 pct. til 110 pct., jf. lov nr.
722 af 8. juni 2018.
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
Danmark
(+45) 3377 3377
[email protected]
di.dk
CVR-nr.: 16077593
L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
Dette – sammenholdt med det forhold, at de afskaffede straksfradrag får størst (negativ)
likviditetseffekt for virksomhederne på kort sigt – betyder, at likviditetseffekten af det samlede
lovudkast bliver negativ for virksomhederne på kort sigt – særligt i 2025.
Derfor skal DI opfordre til, at lovudkastet justeres, således at
Den allerede vedtagne forhøjelse af det generelle FoU-fradrag (fra 108 pct. til 110 pct.)
fremrykkes med ét år fra 2026 til 2025, samt
Indfasningen af det forhøjede FoU-fradrag (120 pct. med loft) fremrykkes, således at
indfasningen påbegyndes i 2025 frem for i 2026.
Afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på edb-software og know-how og
patentrettigheder mv.
I relation til forslaget om afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på software bemærkes, at
forslagets rækkevidde giver anledning til usikkerhed og derfor bør præciseres.
Afskaffelsen af muligheden for straksafskrivning/skattemæssigt fradrag bør udelukkende omfatte
selve softwaren (primært licenser etc.), men ikke udgifter til f.eks. løn og eksterne konsulenter for at
integrere, implementere, opsætte, klargøre, opdatere mv. softwaren til brug i virksomheden. Tages
softwares typiske karakteristika i betragtning, må de nævnte aktiviteter anerkendes i lovens ordlyd
som værende en del af den kommercielle brug og vedligeholdelse af software.
Denne afgrænsning bør klart fremgå af lovændringen for at undgå tvivl, herunder navnlig at
lønomkostninger mv., som medgår til udvikling, integrering og anskaffelse af software, fortsat er
fradragsberettiget. Afsnittet om provenu og administrative byrder peger i retning af, at hensigten
ikke er en bred definition af software-begrebet, da provenuet vurderes ikke at afspejle
virksomhedernes softwareomkostninger udover selve erhvervelsen. Omvendt følger det af
ligningslovens § 8 N, at lønomkostninger mv., som skal tillægges anskaffelsessummen for et aktiv,
ikke er fradragsberettiget efter denne bestemmelse, men i stedet skal afskrives sammen med det
underliggende aktiv. Derfor er det vigtigt at få præciseret, at lovændringen udelukkende omfatter
selve softwaren.
En bred definition af ”udgifter til software” ville da også betyde betragtelige administrative byrder
for virksomhederne med hensyn til skønsmæssige vurderinger af, hvilke lønomkostninger mv., som
skulle kvalificeres som henholdsvis forbedring/anskaffelse (aktiveres til afskrivning) eller
vedligeholdelse (fradragsberettiget) af software. Antagelig ville sådanne skønsmæssige vurderinger
også kræve ikke ubetydelige ressourcer hos Skattestyrelsen og i det hele taget medføre stor
usikkerhed.
Forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed
I relation til forslaget om forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed
(FoU-fradrag) bemærkes, at der siden FoU-fradragets oprindelige indførelse har været voksende
L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
frustration i erhvervslivet over det, der opleves som en stadig mere snæver – og utidssvarende –
praksis for, hvilke omkostninger der kvalificerer til fradraget. Følgelig har vi set en betydelig mængde
sager ved diverse klageinstanser, der netop handler om, hvad der konstituerer kvalificerende
omkostninger. Det gælder både i forhold til FoU-fradraget, som nærværende lovudkast omhandler,
samt i forhold til de såkaldte skattekreditter (udbetalt skatteværdi af FoU-relaterede underskud),
som bygger på samme afgrænsning.
DI noterer sig derfor med tilfredshed, at regeringen i forbindelse med aftalen om Iværksætterpakken
af 21. juni 2024 (hvori det bl.a. blev aftalt at udvide FoU-kreditterne) forpligtede sig til at igangsætte
en undersøgelse netop med det formål at afdække, om den nuværende afgrænsning af forsknings-
og udviklingsaktiviteter er tidssvarende. En klarere og mere tidssvarende definition af FoU-
omkostninger vil have stor betydning for alle forskningsbaserede virksomheder, hvad enten de
bruger FoU-fradraget eller skattekreditordningen.
Derfor bidrager DI meget gerne til dette arbejde, som forhåbentlig kan afsluttes hurtigt. DI skal
opfordre til, at den kommende undersøgelse ser fordomsfrit på spørgsmålet, herunder ikke mindst i
forhold til eventuelle provenukonsekvenser af en mere tidssvarende FoU-afgrænsning. Det skal og
bør selvfølgelig være en politisk beslutning, hvorvidt man ønsker at prioritere det nødvendige
råderum til en eventuel opdatering af FoU-definitionen – men beslutningen bør tages på et oplyst
grundlag (den kommende undersøgelse).
I den forbindelse skal DI gøre opmærksom på, at der i Iværksætteraftalen er prioriteret et varigt
råderum på 50 mio. kr. årligt (fra 2027) til at løfte loftet over skattekreditordningen. Om nødvendigt
kan hele eller dele af dette råderum med fordel prioriteres til at opdatere afgrænsningen af FoU-
begrebet.
Loft over fradragsberettigede udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed (120 pct.)
Efter lovudkastet indføres der et loft over de årlige udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed, der
kan fradrages til den forhøjede sats (120 pct. fuldt indfaset). Dette svarer til vilkårene for det
midlertidigt forhøjede FoU-fradrag, som gjaldt i årene 2020-22.
Som anført ser DI gerne, at loftet over det forhøjede FoU-fradrag bliver helt fjernet; men i fravær af
politisk prioritering af dette skal DI særligt fremhæve én uheldig effekt af loftets udformning og
henstille til, at lovudkastet justeres, således at denne undgås: Flere danske koncerner med samme
ejer (f.eks. en fond) vil efter udkastet til lovforslag blive anset for én samlet koncern med den
konsekvens, at de skal deles om samme loft – trods det faktum, at de opererer helt uafhængigt af
hinanden. Derved stilles de dårligere end deres konkurrenter af tilsvarende størrelse, hvilket er
uhensigtsmæssigt.
L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål mv., står DI naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
Jacob Bræstrup
Underdirektør
L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2913885_0026.png
[email protected]
[email protected] (Ministerbetjening (FT)), [email protected], [email protected]
Finanstilsynet - Ministerbetjening ([email protected])
j.nr. 2023-8046 VS: Høring - Lovforslag om afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på edb-software og
knowhow og patentrettigheder m.v. og forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed
Sendt:
01-07-2024 10:44
Bilag:
image001.png; image002.png; Resumé.pdf; Høringsbrev.pdf; Høringsliste.pdf; Lovforslag om afskaffelse af
muligheden for at straksafskrive på edb-software og knowhow og patentrettigheder m.v. og forhøjelse af
fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed.docx; smime.p7s;
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Kære
Amalie Hedeager Bruun
Finanstilsynet har ingen bemærkninger til denne høring.
Mvh Bente
Med venlig hilsen
Bente Irene Johansen
afdelingsleder,
Ledelsessekretariatet/
Kontoret for IT-sikkerhed, cyberrisici og DCIS
______________________________________________​​____
Strandgade 29, 1401 København K
Tlf.: +45 33 55 82 82 / Fax: +45 33 55 82 00
Direkte tlf.: +45 33 55 84 27
mailto:[email protected]
www.finanstilsynet.dk
_____________________________________________​​____
Finanstilsynet er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine
personoplysninger på vores hjemmeside
https://www.finanstilsynet.dk/Kontakt/Privatlivspolitik
Finanstilsynet gør opmærksom på, at denne e-mail og eventuelle vedhæftede filer er fortrolige. Hvis du har modtaget denne mail ved en fejl,
bedes du straks oplyse Finanstilsynet herom ved at besvare denne e-mail og derefter slette e-mailen. Vi gør opmærksom på, at hvis du har
modtaget denne e-mail ved en fejl, kan enhver form for kopiering, offentliggørelse eller distribution af denne e-mail være ulovlig.
Fra:
Finanstilsynets officielle postkasse (FT) <[email protected]>
Sendt:
1. juli 2024 08:53
Til:
Post5 <[email protected]>
Emne:
VS: Høring - Lovforslag om afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på edb-software og knowhow og
patentrettigheder m.v. og forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed
Fra:
Amalie Hedeager Bruun <[email protected]>
Sendt:
28. juni 2024 19:28
Emne:
Høring - Lovforslag om afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på edb-software og knowhow og
patentrettigheder m.v. og forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed
Til høringsparter
Der vedlægges udkast til forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og lov om indskud på
etableringskonto og iværksætterkonto (Afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på edb-software og knowhow
og patentrettigheder m.v. og forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed).
Vedlagt er også høringsbrev, resumé og høringsliste.
L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2913885_0027.png
Skatteministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest torsdag den 22. august 2024.
Høringssvar bedes sendt til
[email protected]
med angivelse af j.nr. 2023-8046 og med
[email protected]
og
i kopi.
Med venlig hilsen
Amalie Hedeager Bruun
Specialkonsulent
Selskab, Aktionær og Erhverv
Tel.
Mail
+45 72 37 32 23
[email protected]
Skatteministeriet/Ministry of Taxation
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
Mail
Web
[email protected]
www.skm.dk
Sådan behandler vi persondata
L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2913885_0028.png
Skatteministeriet
[email protected]
Katrine Bredsdorff og Amalie Hedeager Bruun,
[email protected] og [email protected]
Høringssvar vedr. Lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven mv.
På FDR
– Foreningens Danske Revisorer’s vegne
skal jeg hermed kommentere det foreslåede lovforslag.
FDR er meget positiv overfor bedre regler for erhvervslivet, da erhvervslivet er grundlaget for
beskæftigelsen, eksporten og en god dansk økonomi.
Kommentarer:
Afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på edb-software
FDR vil anbefale, at man dropper dette forslag.
Hvis man vil styrke erhvervslivet, er det
efter vores opfattelse
ikke en god ide at fjerne fordele ved
straks afskrivning.
Edb-software har en meget kort levetid, da udviklingen går meget stærkt. Det vil derfor ikke være rimeligt,
at afskrivningen skal foretages over en længere årrække. Metoden har fungeret perfekt i mange år, så
hvorfor ændre på gode regler?
Afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på knowhow og patenter m.v.
FDR kan heller ikke her forstå, at man vil ændre regler, der fungerer perfekt og som gavner erhvervslivet
Specielt, når lovens hovedtema er ” Et stærkere erhvervsliv”!
Forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og udviklingsvirksomhed
FDR er af den opfattelse at forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs-og udviklingsvirksomheder ikke
har den store indflydelse på om virksomhederne investerer mere eller mindre.
Det virker også meget forvirrende at ændringen af satsen stiger og falder.
Kunne man ikke vedtaget et forhøjet sats og bibeholde denne sat i fremtiden. Det
vil også forhindre virksomhederne i spekulation i fradragsårene.
Ryssensteensgade 14, DK
1564 København V
L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2913885_0029.png
Hvis der ønskes uddybende svar, står vi naturligvis til disposition.
København, den 19. august 2024
Thorbjørn Helmo Madsen formand
for skatteudvalget
[email protected]
/ Telefon 23323494
Telefon 65 93 25 00
www.fdr.dk
[email protected]
L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2913885_0030.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
Att. Amalie Hedeager Bruun
Sendt digitalt til:
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
Den 21. august 2024
FSR
danske revisorer
Slotsholmsgade 1, 4. sal
DK - 1216 København K
Høringssvar til lovforslag om afskaffelse af muligheden for at
straksafskrive på edb-software og knowhow og patentrettigheder m.v. og
forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed,
jf. Skatteministeriets j. nr. 2023 - 8046
FSR
danske revisorer
(”FSR”)
takker for modtagelse af nærværende udkast til
lovforslag om afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på edb-software og
knowhow og patentrettigheder m.v. og forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og
forskningsvirksomhed, som Skatteministeriet har sendt i høring den 28. juni 2024 med
høringsfrist den 22. august 2024.
FSR er generelt positivt indstillet overfor alle tiltag, der har til hensigt at styrke dansk
erhvervsliv, herunder at det forhøjede fradrag for udgifter til forsøgs- og
forskningsvirksomhed gøres permanent. Der ønskes dog, at der skabes mere klarhed
over mulighederne for anvendelsen af regelsættet, herunder henset til den måde
reglerne forvaltes på og henset til den praksis, der er blevet skabt over de seneste år.
Telefon +45 7225 5703
[email protected]
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 9541
Konto nr. 2500102295
Forsøgs- og forskningsvirksomhed
Praksis synes over de seneste år at have mindsket virksomhedernes muligheder for
anvendelse af ordningen i ligningsloven
(”LL”)
§ 8B og afskrivningsloven
(”AL”)
§ 6, stk.
1, nr. 3, og dermed også LL § 8X. Det er således retssikkerhedsmæssigt uheldigt, at der
er så stor usikkerhed om anvendelsen af regelsættet.
Af aftalen mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne),
Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre
og Dansk Folkeparti
om Iværksætterpakken af 21. juni 2024 (”Iværksætterpakken”)
fremgår, at der igangsættes en undersøgelse for at afdække, om den nuværende
afgrænsning af forsknings- og udviklingsaktiviteter er tidssvarende. Initiativet er nævnt i
forbindelse med forhøjelse af loftet over skattekreditter for udgifter til forskning og
udvikling fra 25 mio. kr. til 35 mio kr., så virksomheder kan få udbetalt skatteværdien af
underskud, der stammer fra FoU-udgifter, på op til 35 mio. kr. årligt.
L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2913885_0031.png
FSR hilser en sådan afgrænsning meget velkommen. FSR havde dog gerne set, at
forslaget af lovteknisk hensyn var indført i forbindelse med et permanent forhøjet fradrag
for forsøgs- og forskningsvirksomhed i
”Aftale
om Et stærkere erhvervsliv” af 27. juni
2024 (”Erhvervspakken”), jf. LL § 8B og AL § 6, stk. 1, nr. 3 (og LL § 8X). Dette særligt
henset til at betingelserne for anvendelse af LL § 8B og/eller AL § 6, stk. 1, nr. 3 altid vil
skulle opfyldes, før end at LL § 8X kan finde anvendelse.
Endvidere savner FSR en klar politisk meddelelse om hvornår og hvordan undersøgelsen
af den nuværende afgrænsning af forsknings- og udviklingsaktiviteter finder sted. FSR
foreslår, at der hurtigst muligt nedsættes en ekspertgruppe med repræsentanter fra
erhvervslivet, herunder gerne fra revisorbranchen, der kan supportere
afgrænsningsarbejdet med henblik på at gøre det så tidssvarende som muligt i tråd med
det politiske ønske. FSR finder behovet for afklaring af afgrænsningen vigtigere end
permanentgørelse af hensyn til den enkeltes retssikkerhed og transparens i
skattelovgivningen.
I lovudkastet, side 20, sidste afsnit angives det hvornår LL § 8B finder anvendelse jf.
forarbejderne til LL § 8B.
I bemærkningerne fremhæves kriterierne for, hvornår der er tale om en forsøgs- og
forskningsvirksomhed med henvisning til Den Juridiske Vejledning. Skatteministeriet
bedes redegøre for om de tre oplistede kriterier (nyhedselementet, kreativitetselementet
og usikkerhedselementet) alle altid skal kunne opfyldes (og dokumenteres) i lige høj grad,
og hvorvidt kriterierne for anvendelse af LL § 8B og AL § 6, stk. 1, nr. 3 kan opfyldes på
anden vis.
Skatteministeriet anmodes også om at bekræfte, hvorvidt en ansøgning om patent kan
anses for tilstrækkeligt, eller om der skal være opnået endeligt patent.
Opmærksomheden henledes i den forbindelse på SKM2024.372.SR.
Praktiske eksempler
Særligt softwarevirksomheder er igennem en lang række sager i Landsskatteretten
blevet underkendt i at drive forsøgs- og forskningsvirksomhed. Softwarevirksomheder har
endvidere utroligt vanskeligt ved at søge patent på deres udviklede software, da det bl.a.
ikke er muligt i Danmark at opnå patent på software. For softwarebranchen er det derfor
et meget ekskluderende krav, hvis der skal søges (eller opnås) patent. FSR bemærker, at
der lægges vægt herpå i SKM2024.372.SR og SKM2024.290.LSR.
Dette er blot et af flere eksempler på, at definitionen i LL § 8B, stk. 1 har behov for en
ajourføring, således, at den er mere tidssvarende.
I praksis er der endvidere set eksempler på at Skattestyrelsen har valgt at se bort fra
dokumentation i form af markedsundersøgelser og udtalelser fra sagkyndige personer,
som virksomheder har fået udarbejdet som led i at sikre dokumentation for at det
udviklede produkt er omfattet af LL § 8B. I forlængelse heraf er der i øjeblikket en
forholdsvis lang række af syn- og skønssager i Landsskatteretten om forsøgs- og
forskningsvirksomhed. Det synes i den forbindelse at svække virksomhedernes
retssikkerhed, at virksomhederne skal helt til Landsskatteretten før, der kan træffes en
afgørelse på et fuldt oplyst grundlag. Det er et reelt retssikkerhedsmæssigt problem, at
der ofte først kan træffes en afgørelse på et fuldt oplyst grundlag i Landsskatteretten
Side 2
L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2913885_0032.png
(eller senere instans), som konsekvens af at virksomhederne ikke har mulighed for fx at
indhente syn og skøn eller fremlægge egen indhentede vurderinger overfor
Skatteforvaltningen, da sidstnævnte ikke altid lægges til grund i afgørelsen.
Ophævelse af reglerne for straksafskrivning på software
Når reglerne for straksafskrivning på software ophæves, skabes der fremover usikkerhed
omkring en række forhold, herunder hvornår software vedligeholdes eller forbedres og
hvornår softwaren tages i brug i virksomheden.
Skatteministeriet bedes redegøre for om der i forhold til nedenstående to eksempler er
tale om vedligeholdelse eller forbedring af software.
Eksempel 1:
En virksomhed har over en årrække anvendt ”Software version 1”, og planlægger
nu at opgradere til ”Software version 2” til en pris på 1 mio. kr. Softwaren
indeholder naturligvis forbedringer af brugeroplevelsen og nye funktionaliteter
og samtidig med at softwaren sikre kompatibilitet med virksomhedens aktuelle
operativsystem og servere. Der er minimalt med konsulentassistance tilknyttet
opgraderingen, men hvorledes skal virksomheden behandle opgraderingen
skattemæssigt?
Eksempel 2:
En virksomhed overvejer at videreudvikle på deres eksisterende
softwareplatform. Hvilke momenter skal indgå i overvejelserne omkring, hvorvidt
der er tale om vedligeholdelse eller forbedring?
Skatteministeren bedes ligeledes redegøre for om der i forhold til nedstående eksempel
er tale om software, der er klargjort til at indgå i en igangværende virksomhed.
Eksempel 3:
En virksomhed er i år 1 påbegyndt udvikling af en ny softwareplatform med hjælp
fra et eksternt konsulentbureau. Inden årsskiftet er softwareplatformen gjort
tilgængeligt for et mindre team i virksomheden, som skal teste
softwareplatformen inden softwareplatformen lanceres i virksomheden i år 2.
Hvornår vil virksomheden kunne påbegynde afskrivning på softwareplatformen
(det kan forudsættes, at de øvrige to kriterier i AL § 3, stk. 1, nr. 1 og 2 er
opfyldt)?
Når en virksomhed vælger at skrotte et eksisterende softwaresystem, vil der fremover
skulle tages stilling til om betingelserne for anvendelse af AL § 5A, stk. 1 er opfyldt.
Skatteministeren bedes redegøre for om softwaren i nedenstående eksempel kan
fradrages efter reglerne i AL § 5A, stk. 1.
Eksempel 4:
En virksomhed har igennem en længere årrække anvendt et stykke software,
som er skattemæssigt aktiveret som et driftsmiddel jf. AL § 5. I år 4 skrottes
softwaren da virksomheden vælger at implementere en helt anden software. Vil
softwaren i år 4 kunne fradrages efter reglerne i AL § 5A, stk. 1 og hvilke krav til
evt. dokumentation herfor kræves?
Side 3
L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2913885_0033.png
Vil Skatteministeriets bekræfte, at software der betales via et abonnement fx et online
bogføringsprogram og hvor det årlige abonnementsbeløb over grænsen i AL § 6, stk. 1,
nr. 2, ikke skal aktiveres skattemæssigt.
Ophævelse af reglerne for straksafskrivning på knowhow og patentrettigheder
Det følger af SKM2021.473.SR at en virksomhed, kan opnå fradrag for forgæves afholdte
lønudgifter jf. LL § 8N på det tidspunkt, hvor et byggeprojekt endeligt opgives.
Skatteministeriet bedes derfor tage stilling til nedenstående to eksempler både i forhold
til software samt knowhow og patentrettigheder.
Eksempel 5:
En
virksomhed
påbegynder
internudvikling
af
et
nyt
internt
softwaresystem/udvikling af knowhow og patentrettigheder, der dog først
skattemæssigt kan anses for anskaffet i år 4. Hvorledes håndteres egne
lønudgifter til softwareudviklingen/udvikling af knowhow og patentrettigheder i
år 1, år 2, år 3 og år 4, herunder henset til LL § 8N?
Eksempel 6:
En virksomhed påbegynder internudvikling af et nyt softwaresystem/udvikling af
knowhow og patentrettigheder, der dog stoppes/opgives i år 3, hvorledes
håndteres egne lønudgifter til softwareudviklingen/udvikling af knowhow og
patentrettigheder i år 1, år 2 og år 3, herunder henset til LL § 8N?
Lovtekniske bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 1
I lovforslagets § 2, nr. 1, om ændring af LL § 8 B, stk. 4, bør ”anskaffelsessummen” så
vidt ses ændres til ”den afholdte udgift” tre steder.
Hvis nærværende giver anledning til spørgsmål, er I velkomne til at kontakte os.
Med venlig hilsen
Klaus Okholm
Formand for skatteudvalget
Maria Eun Elkjær
Skattepolitisk chef
Side 4
L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2913885_0034.png
Dato
Side
22. august 2024
1 af 2
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Att.: Amalie Hedeager Bruun
Høringssvar er sendt til
[email protected]
med kopi til
[email protected]
og
[email protected]
Høring over af udkast til forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og
lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto,
j
.nr. 2023-8046.
Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at afgive bemærkninger til lovforslag om ændring
af afskrivningsloven, ligningsloven og lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto,
som er sendt i høring den 28. juni 2024.
Vores bemærkninger fremgår nedenfor:
Generelle bemærkninger
L&F bakker op om Aftale om Et stærkere erhvervsliv fra juni 2024, som blandt andet forbedrer
mulighederne for generationsskifte. Lovforslaget udmønter de dele af aftalen, der vedrører et
forhøjet fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed og afskaffelse af muligheden for at
straksafskrive på edb-software samt knowhow og patentrettigheder mv. L&F kan bakke op om
lovforslaget som en del af den samlede aftale.
L&F har enkelte opklarende bemærkninger nedenfor til afskaffelsen af muligheden for
straksafskrivning af edb-software.
Specielle bemærkninger
Periodisk ydelse for brug af software
Det foreslås med lovforslaget at afskaffe muligheden for at straksafskrive på blandt andet edb-
software. Kan Skatteministeriet bekræfte, at de nye regler ikke får betydning i de tilfælde, hvor der
betales en periodisk ydelse for brug af en software, fx for en Microsoft Office-pakke?
Det er L&Fs opfattelse, at der er fradrag for udgift til periodisk ydelse som en driftsudgift. Det er
dermed L&Fs opfattelse, at tilfældet ikke er omfattet af den nugældende bestemmelse i
afskrivningslovens § 2, stk. 2, da der er tale om en tidsbegrænset brugsret og ikke en
tidsubegrænset brugsret. Licensaftaler til software vil i reglen være tidsbegrænsede, hvor der
betales for en kortere periode ad gangen. Betalingen må efter L&Fs opfattelse derfor anses som en
almindelig lejebetaling, som ikke er omfattet af lovforslaget.
Småaktiver og software
Det vil efter lovforslaget fortsat være muligt at straksafskrive anskaffelsessummen for software efter
afskrivningslovens § 6. stk. 1, nr. 2, hvis anskaffelsessummen ikke overstiger 33.100 kr. (2024-
niveau).
Denne bestemmelse har ikke tidligere i praksis været relevant at forholde sig til vedrørende
software, da udgiften hertil har kunnet straksafskrives. Derfor har der ikke tidligere været relevant at
se på, om en samlet udgift til software har været under eller over beløbsgrænsen.
L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2913885_0035.png
Side 2 af 2
L&F skal opfordre Skatteministeriet til – gerne via eksempler – at beskrive, hvornår der er tale om
et samlet aktiv, og hvornår der ikke er tale om et samlet aktiv i sammenhæng med
beløbsopgørelsen.
Ikrafttrædelsestidspunkt
Kan Skatteministeriet bekræfte, at ikrafttrædelsestidspunktet gælder for aktiver, der behandles efter
afskrivningslovens kapitel 2, leveret efter 1. januar 2025, så endelige og bindende aftaler indgået
før 1. januar 2025, hvor levering foretages efter 1. januar 2025, også vil være omfattet af de nye
regler?
Kan Skatteministeriet bekræfte, at skatteydere med forskudt indkomstår for 2025, fx 1. juli 2024 til
30. juni 2025, vil være omfattet af de hidtidige regler indtil 1. januar 2025 og omfattet af de nye
regler fra og med 1. januar 2025 i indkomståret 2025?
Ønskes ovenstående uddybet, er I velkommen til at kontakte undertegnede
Med venlig hilsen
Trine Rex Christensen
Chefkonsulent
Erhverv
M + 45 4024 9064
E
[email protected]
Anna Boel
Forretningschef
Skat
M
E
+45 2326 3280
[email protected]
L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2913885_0036.png
Lovgivning og Økonomi ([email protected])
Katrine Bredsdorff ([email protected]), Amalie Hedeager Bruun ([email protected])
Jesper Kiholm Andersen ([email protected])
Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og lov om indskud på
etableringskonto og iværksætterkonto
Sendt:
19-08-2024 16:14
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Til Skatteministeriet
Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og lov om indskud på
etableringskonto og iværksætterkonto (Afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på edb-software og
knowhow og patentrettigheder m.v. og forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og
forskningsvirksomhed), j.nr. 2023-8046
Skatterevisorforeningen takker for det modtagne materiale og kan i den forbindelse meddele, at vi ikke har
bemærkninger til det modtagne forslag.
Med venlig hilsen
Jesper Kiholm
Funktionsleder
Skatterevisor / Master i skat
Skatterevisorforeningen
Formand for Skatterevisorforeningens Skatteudvalg
Telefon: 72389468
Mail:
[email protected]
Mobiltelefon: 20487375