L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2024-25
L 25 Bilag 1
Offentligt

Lovgivning og Økonomi ([email protected]), Katrine Bredsdorff ([email protected]), Amalie Hedeager

Bruun ([email protected])

Maria Rask Hetoft Larsen ([email protected]), Peter Christensen ([email protected]), [email protected]

Cc:

([email protected])

Bo Sandberg ([email protected])

Fra:

Titel:

SV: Høring - Lovforslag om afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på edb-software og knowhow og

patentrettigheder m.v. og forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed

Sendt:

22-08-2024 14:19

Til:

Nogle personer, der har modtaget denne meddelelse, modtager sjældent mails fra [email protected].

Få mere at vide om,

hvorfor dette er vigtigt

Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan indikere det.

Til Skatteministeriet!

Brancheforeningen Aktive Ejere støtter generelt den brede aftale om ”et stærkere erhvervsliv”,

som blev indgået 27. juni 2024.08.22

Specifikt støtter vi også det foreslåede ”kryds” mellem på den ene side at afskaffe muligheden for

at straksafskrive på edb-software mv., og på den anden side at forhøje virksomhedernes fradrag

for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed fra 110 pct. til 120 pct gradvist frem mod 2028 (og

med et cap 1 mia. kr.).

Det er imidlertid meget magtpåliggende for Aktive Ejere, at forsknings- og udviklingsaktiviteter i

relation til FoU-fradraget fortolkes og administreres bredere end i dag, hvor store dele af det brede

erhvervsliv utilsigtet udelukkes fra at kunne anvende den aktuelle snævre fortolkning af fradraget.

Efter vores opfattelse administreres FoU-fradraget ikke efter ”lovens ånd” fra den oprindelige

aftale om et FoU-fradrag i 2017/2018.

Aktive Ejere har for nuværende ikke yderligere bemærkninger til lovforslaget.

Med venlig hilsen

Bo Sandberg

Cheføkonom

Løngangstræde 20 4. sal

1468 København K – Danmark

E-mail:

[email protected]

+45 28 50 38 19

Fra:

Amalie Hedeager Bruun <[email protected]>

Sendt:

28. juni 2024 19:28

Emne:

Høring - Lovforslag om afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på edb-software og knowhow og

patentrettigheder m.v. og forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed

Til høringsparter

Der vedlægges udkast til forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og lov om indskud på

etableringskonto og iværksætterkonto (Afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på edb-software og knowhow

L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

og patentrettigheder m.v. og forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed).

Vedlagt er også høringsbrev, resumé og høringsliste.

Skatteministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest torsdag den 22. august 2024.

Høringssvar bedes sendt til

[email protected]

med angivelse af j.nr. 2023-8046 og med

[email protected]

i kopi.

Med venlig hilsen

Amalie Hedeager Bruun

Specialkonsulent

Selskab, Aktionær og Erhverv

Tel.

Mail

+45 72 37 32 23

[email protected]

Skatteministeriet/Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 - København K

Mail

Web

[email protected]

www.skm.dk

Sådan behandler vi persondata

L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Att. Amalie Hedeager Bruun

Specialkonsulent

j.nr. 2023-8046

Fremsendt til [email protected] med [email protected] og [email protected] i kopi.

Kongens Lyngby, 22. august 2024

Høringssvar til forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og lov om

indskud på etableringskonto og iværksætterkonto (Afskaffelse af muligheden for at

straksafskrive på edb-software og knowhow og patentrettigheder m.v. og forhøjelse af

fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed)

I anledning af høring af udkast til Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og lov

om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto (Afskaffelse af muligheden for at straksafskrive

på edb-software og knowhow og patentrettigheder m.v. og forhøjelse af fradraget for udgifter til for-

søgs- og forskningsvirksomhed)

(herefter ”lovforslaget”) fremsender vi hermed vores bemærkninger.

Lovgivning i forarbejderne

Lovforslaget har til formål at implementere dele af den politiske aftale

”Aftale

om Et stærkere erhvervs-

liv” af 27. juni 2024. Vores bemærkninger angår ændringen af reglerne om forsøgs- og forskningsvirk-

somhed som defineret i ligningslovens § 8 B, stk. 1. Med lovforslaget foreslås det, at forhøje virksomhe-

dernes fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed fra 110 pct. til 120 pct. En ændring,

som vi hilser velkommen.

Af lovforslagets pkt. 2.3.3 fremgår, at lovforslaget ikke ændrer afgrænsningen af forsøgs- og forsknings-

virksomhed, og at afgrænsningen fortsat sker på basis af hidtidig praksis.

L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Der verserer i øjeblikket en række skattesager om denne afgrænsning, idet en lang række virksomheder

ikke er enige i Skattestyrelsens fortolkning af gældende ret. Det er derfor kritisabelt, at Skatteministe-

riet, indtil fortolkningen af gældende ret er blevet fastslået endeligt, i bemærkningerne ukritisk gengiver

Skattestyrelsens fortolkning som udtryk for gældende ret.

Bemærkningerne til lovforslaget indgår som en del af forarbejderne. I sager, som omhandler udgifter

afholdt indtil lovændringen, er det uklart, hvilken

vægt, om nogen, sådanne ”efterarbejder”

skal tillæg-

ges. Og i forhold til udgifter, der afholdes efter lovændringen, må det forventes, at Skattestyrelsen og

Skatteministeriet vil argumentere for, at Skatteministeriets beskrivelse af gældende ret i bemærknin-

gerne til lovforslaget er udtryk for gældende ret.

Hvis det viser sig, at Skattestyrelsens fortolkning af gældende ret, som nu ukritisk gengives i bemærk-

ningerne som værende udtryk for gældende ret, ikke er korrekt, vil der være tale om lovgivning i forar-

bejderne, hvilket strider imod god lovgivningsskik.

Uklarhed om, hvornår der er tale om forsøgs- og forskningsvirksomhed, modvirker de incitamenter til

at investere i forskning og udvikling, som reglerne tilsigter. Risikoen for at påføre sig selv betydelige

procesomkostninger fører til, at mange virksomheder på forhånd afstår fra at anvende de incitamenter,

reglerne tilsigter at give.

Behovet for at få en afklaring af afgrænsningen bør imidlertid ikke løses ved, at Skatteministeriet i for-

arbejderne ukritisk gengiver Skattestyrelsens fortolkning som værende udtryk for gældende ret. Det

bør derimod ske ved, at folketinget aktivt tager stilling til, hvordan afgrænsningen skal foretages for de

udgifter, der afholdes efter en lovændring. Til det formål er der indgået en politisk aftale om, at der

igangsættes en undersøgelse for at afdække, om den nuværende afgrænsning af forsknings- og udvik-

lingsaktiviteter, er tidssvarende. Dette understøtter, at der er uenighed om fortolkningen af gældende

ret.

Indtil der er klarhed om, hvordan reglerne skal fortolkes, bør Skatteministeriet beskrive Skattestyrel-

sens praksis og loyalt angive, at der er tale om en administrativ praksis, som i øjeblikket er genstand for

en række verserende sager.

Konkrete nedslag

Som anført ovenfor er der i lovforslaget indsat fortolkninger af ligningslovens § 8 B, stk. 1, som ikke

stemmer overens med gældende ret.

Under lovforslagets hovedpunkter fremgår af afsnit 2.3.1

Gældende ret:

”Det er i forarbejderne,

jf. L 95, Folketingstidende 1972-73, tillæg A, spalte 2084,

forud-

sat, at

udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed ikke kan fradrages som alminde-

lige driftsomkostninger, der har til formål at sikre og vedligeholde en indkomst.

Hvis

der skal kunne opnås fradrag for forsøgs- og forskningsudgifter, stilles der således krav om,

at udgiften er afholdt med henblik på noget mere.”

(vores fremhævninger).

Se bl.a. Justitsministeriets ’Vejledning om lovkvalitet’ (VEJ nr. 9964 af 23/11/2023) pkt. 4.3 Specielle bemærkninger.

L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Og af de specielle bemærkninger til § 1, nr. 3:

”Bestemmelsen i ligningslovens § 8 B, stk. 1, om fradrag for forsøgs-

og forskningsvirksomhed

skal ses i sammenhæng med bestemmelsen om fradrag for driftsomkostninger i statsskatte-

lovens § 6, stk. 1, litra a, der indeholder hjemmel til at foretage fradrag for virksomhedernes

udgifter til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Det er således i forarbejderne til

bestemmelsen i ligningslovens § 8 B, jf. L 95, Folketingstidende 1972-73, tillæg A,

spalte 2084, at udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed ikke kan fradrages som

almindelige driftsomkostninger

forudsat, at udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed

ikke kan fradrages efter bestemmelsen i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, som almindelige

driftsomkostninger, der har til formål at erhverve, sikre og vedligeholde en indkomst. Udgif-

ter til forsøgs- og forskningsaktiviteter vil ofte være af en sådan karakter, at de anses som

udgifter, der er afholdt for at udvide indtægtsgrundlaget. Sådanne udgifter kan ikke trækkes

fra som driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6 a. Ligningsloven § 8 B sikrer på den

baggrund, at der er hjemmel til fradrag for sådanne udgifter.”

(vores fremhævninger).

Vi kan ikke genkende Skatteministeriets udlægning af de anførte lovbemærkninger fra Folketingsti-

dende i 1972-1973. Det fremgår af L 95, Folketingstidende 1972-73, tillæg A, spalte 2084, at:

”Allerede

efter gældende regler er der fradragsret for forsøgs- og forskningsudgifter,

når den, der afholder udgifterne, har det som erhverv at drive forskning. Udgifterne

betragtes i så fald som egentlige driftsudgifter omfattet af fradragsreglerne i stats-

skattelovens § 6, stk. 1, litra a. Denne fradragsret tænkes opretholdt.

Det får betydning

for de forsøgs- og forskningsudgifter, som ikke omfattes af de almindelige afskrivningsregler,

i første række reglerne i afskrivningsloven. Sådanne udgifter til forsøgs- og forskningsvirk-

somhed vil nemlig i kraft af, at den hidtidige fradragsret opretholdes, også for fremtiden

umiddelbart kunne fradrages ved indkomstopgørelsen, selv om udgifterne er så betydelige i

forhold til den skattepligtiges overskud ved selvstændig erhvervsvirksomhed, at de overskri-

der grænsen i § 8 B, stk. 1, 3. pkt.”

(vores fremhævninger).

Tillige fremgår af

Cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om Ligningsloven (”Ligningslovscirkulæret”) pkt.

14.4, at:

”For

forsøgs- og forskningsudgifter er der fradragsret, når den, der afholder udgifterne, har

det som erhverv at forske.

Udgifterne betragtes i så fald som egentlige driftsudgifter,

omfattet af fradragsreglerne i statsskattelovens § 6, litra a. Denne fradragsret består

uanset reglerne i ligningslovens §§ 8 B og 8 C.”

(vores fremhævninger).

Spørgsmålet om, hvorvidt forsøgs- og forskningsudgifter kan omfattes af både statsskattelovens § 6 og

ligningslovens § 8 B har været diskuteret i den skatteretlige litteratur, og er fortsat uafklaret. Senest

med opdateringen af Juridisk Vejledning til version 2024-2 har Skattestyrelsen tilføjet et udsagn om, at

denne tolkning har støtte i SKM2023.448.ØLR, hvilket vi er uenige i. Retstilstanden er altså ikke klar på

dette område, og ovenstående fortolkning bør derfor ikke finde vej til lovforarbejderne som udtryk for

gældende ret.

Videre noterer vi os, at Skatteministeriet i afsnit 2.3.1 bemærker, at:

L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

”Efter

praksis

stilles der krav om, at det projekt, udgifterne er afholdt til, indeholder et

ny-

hedselement,

der vurderes i forhold til det aktuelle nyhedsniveau inden for branchen. Pro-

jektet skal således resultere i ny viden eller erkendelse, der ikke allerede anvendes inden for

den pågældende branche. Projektet skal også indeholde et

element af kreativitet

og dermed

basere sig på nye koncepter eller ideer. Endelig er det et krav, at projektet indeholder et

usik-

kerhedselement,

således at der er usikkerhed omkring omkostningerne, tidshorisonten, eller

om det forventede resultat kan opnås”

(vores fremhævninger).

Denne gengivelse af praksis er ligeledes forkert. Projektkriterierne fremgår af Juridisk Vejledning (hvor

teksten givetvis også stammer fra), men kan ikke udledes af ligningslovens § 8 B, og er ikke tiltrådt af

Landsskatteretten eller af domstolene. Skatteministeriets bemærkninger harmonerer ikke med det, der

fremgår af de nævnte retskilder, og det er derfor problematisk, at det gengives i forarbejderne som gæl-

dende ret.

---oo000oo---

Vi står naturligvis til rådighed for uddybning af ovenstående, i det omfang dette måtte give anledning til

spørgsmål eller kommentarer.

Med venlig hilsen

René Lønne Arenfeldt

Associate Partner

[email protected]

31 46 99 75

Daniel Rath

Associate

[email protected]

25 70 49 27

L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade

1218 København K

Den 22. august 2024

Lovforslag om afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på edb-soft-

ware og knowhow og patentrettigheder m.v.

Dansk Erhverv har desværre ikke modtaget lovforslaget om ændring af afskrivningsloven, lig-

ningsloven og lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto (Afskaffelse af mulighe-

den for at straksafskrive på edb-software og knowhow og patentrettigheder m.v. og forhøjelse af

fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed) i høring. Eftersom Dansk Erhverv står

på høringslisten går vi ud fra, at det er en beklagelig fejl, men har desværre gjort, at vi ikke har

haft tid til at indsamle kommentarer fra medlemsvirksomheder på lovforslaget.

Generelle bemærkninger

Lovforslaget indeholder en skattelettelse/begunstigelse i form af en forhøjelse af F&U-fradraget

og en finansiering af denne i form af afskaffelse straksafskrivning på edb-software og knowhow og

patentrettigheder.

Dansk Erhverv mener, at et forhøjet F&U-fradrag

–

bortset fra en ren selskabsskattelettelse er

den mest efficiente måde at give skattelettelser på. Dansk Erhverv havde dog naturligvis foretruk-

ket, at man havde råderums finansieret skattelettelserne i stedet for som nu ’at fodre hunden med

sin egen hale’. Dansk Erhvervs havde overordnet betragtet gerne set, at man

havde skåret endnu

dybere i erhvervsstøtten, hvis man havde brugt pengene på at sænke selskabsskatten, der er den

mest produktivitetshæmmende skat. Dog var der ikke politisk vilje til at følge de mange fornuftige

anbefalinger til at sanere i erhvervsstøtten, som fremgik af Frigast-udvalgets rapport.

Dansk Erhverv mener helt grundlæggende, at afskrivningsprofilen på skattemæssige afskrivnin-

ger så vidt muligt skal følge den økonomiske afskrivningsprofil. Hvis profilen er længere end den

økonomiske levetid, så er det som udgangspunkt for ugunstigt at investere i de pågældende akti-

ver og hvis den er for kort, så er det for gunstigt.

Politisk kan man naturligvis have et ønske om at have en anden profil, men virksomheds- og sam-

fundsøkonomisk er det ikke hensigtsmæssigt. På den baggrund kan man derfor godt argumentere

for, at afskrivningsprofilen for både software, knowhow og patentrettigheder har været for gun-

stig. Der er dog andre hensyn, der har talt for straksafskrivning af de pågældende aktiver, hvilket

jar

Side 1/6

L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

DANSK ERHVERV

vil blive udfoldet nærmere under de specielle bemærkninger. Ligeledes må det konstateres, at le-

vetiden særligt for software er kort og derfor vil et skift til en saldoafskrivningsprofil heller ikke

være hensigtsmæssig

–

hverken virksomheds- eller samfundsøkonomisk.

Specielle bemærkninger

Hævelse af F&U-fradrag

Dansk Erhverv er meget positiv overfor hævningen af F&U-fradraget til 120 pct. Hvis Danmark

havde en meget attraktiv selskabsskattesats, så ville et øget F&U-fradrag ikke være relevant, men

så længe vi ikke har en lavere selskabsskattesats, så er det relevant at øge incitamentet for virk-

somheder for at investere i F&U med en højere fradragsværdi.

Dansk Erhverv havde dog gerne set, at fradraget var kommet helt op på 130 pct. da vi dermed

havde lagt os tættere på niveauet i de lande, som vi normalt sammenligner os med og som vi er i

konkurrence med om at tiltrække forskning og udvikling.

Ophævelse af straksafskrivning på knowhow og patentrettigheder

En stor del af Danmarks velstand og produktivitetsfremgang har historisk bestået i, at danske

virksomheder har opkøbt udenlandske forskning og forskningsvirksomheder med medfølgende

knowhow og patentrettigheder. Tilkøb af disse virksomheder udgør en kapitalomkostning og

ydermere vil man skulle betale udenlandsk exitskat, hvis rettighederne føres til Danmark.

For Danmark som land er det en meget stor fordel, at sådanne rettigheder føres til landet, da det

vil føre højtproduktive forskningsarbejdspladser med sig. Tilkøb af rettigheder og patenter kan

siges at være lidt af lotterikupon, eftersom man ikke altid ved om, de pågældende patenter giver et

afkast til virksomhed, og muligheden for at straksafskrive har givet en mulighed for at få en del af

likviditetstrækket retur hurtigt.

Når man ophæver muligheden for at straksafskrive, så vil det gøre det mindre attraktivt at opkøbe

og tage patenter og rettigheder til Danmark. Dette skyldes, at man som virksomhed har indregnet

muligheden for straksafskrivning i købsprisen. Da man som virksomhed, der opkøber patenter

opererer i et internationalt miljø, så vil det være dyrere at tilkøbe disse rettigheder og dermed må

man forvente at ophævelsen af straksafskrivningen fører til færre opkøb og færre rettigheder og

patenter, der bliver ført til Danmark.

Dermed vil vi på længere sigt få mindre forskning i Danmark og til danske virksomheder og vil få

en mindre velstandsfremgang end, hvis vi havde beholdt reglen om straksafskrivning af knowhow

og patentrettigheder.

Ophævelse af straksafskrivning på software

Side 2/6

L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

DANSK ERHVERV

Det foreslås at afskaffe muligheden for at straksafskrive software, uanset om der er tale om er-

hvervelse af en tidsubegrænset brugsrettighed i henhold til en softwarelicensaftale eller lignende.

Det fremgår endvidere, at forslaget ikke vurderes at medføre nævneværdige administrative konse-

kvenser for erhvervslivet.

Dansk Erhverv ønsker at understrege problematikken ved at lade fradragsmuligheden bortfalde

for driftsaktiviteter udover tilkøb af ny software.

Baseret på lovforslagets ordlyd, har vi nedenfor fremhævet de utilsigtede afledte konsekvenser,

samt eksempler, som vil skabe væsentlige administrative byrder og usikkerheder for virksomhe-

derne.

Software som anlægsaktiv

I henhold til gældende dansk skattepraksis kan udgifter til vedligeholdelse af anlægsaktiver fra-

drages i den skattepligtige indkomst efter bl.a. statsskattelovens § 6, hvorimod udgifter til forbed-

ringer af anlægsaktiver skal afskrives efter afskrivningslovens regler, se bl.a. SKM2003.519.LSR

hvor Landskatteretten bl.a. anførte følgende:

Anskaffelsessummen efter dagældende afskrivningslovs § 2, stk. 3, skal forstås som udgiften til

anskaffelsen af det pågældende aktiv tillagt udgiften til eksempelvis opsætning, implementering

eller klargøring af det pågældende aktiv, således at aktivet rent faktisk er færdiggjort i et så-

dant omfang, at det kan anvendes som driftsmiddel i virksomheden. Dette er tilfældet, uanset

om det er virksomhedens egne medarbejdere eller eksterne personer, der fortager sådanne

handlinger. (Vores fremhævelse)

Med de gældende regler for software er sondringen mellem forbedring og vedligeholdelse ikke re-

levant, da udgifterne kan fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst enten efter gældende §

6, stk. 1, nr. 4 i afskrivningsloven eller andre relevante bestemmelser statsskattelovens og lig-

ningsloven.

De forslåede regler vil nødvendiggøre en sådan sondring, hvilket vil medføre en væsentlig admini-

strativ byrde og usikkerheder for virksomhederne. Baggrunden er at virksomheder årligt anven-

der mange interne og eksterne ressourcer til vedligeholdelse og opdatering af software for at

kunne følge med den hastige digitale udvikling. Dette er påkrævet for at fastholde deres konkur-

rence- og indtjeningsevne, samt sikre compliance med de mange nye lokale og internationale rap-

porteringsregler som kræver store datatræk mv. Modsat de fleste andre anlægsaktiver er software

en ikke fysisk, men dynamisk substans, der ofte kendetegnes ved at løbende forbedringer og op-

dateringer er en del af vedligeholdelsen.

Administrative byrder og skønsmæssig usikkerhed

Udgifter til interne ressource består af IT-medarbejdere ansat i danske sambeskattede selskaber

og/eller IT-medarbejdere ansat i datterselskaber udenfor Danmark, som eksempelvis arbejder for

et dansk hovedkvarter, hvor omkostningerne faktureres til et dansk selskab i henhold til transfer

pricing reglerne. Det skal bemærkes at lønudgifter i danske selskaber også vil blive berørt heraf,

Side 3/6

L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

DANSK ERHVERV

da der i den juridiske vejledning afsnit C.C.2.2.2.1.2 er fremført at lønudgift mv. skal lægges til an-

skaffelsessummen for et aktiv, hvorfor udgiften ikke kan fradrages efter ligningslovens § 8N. Eks-

terne ressourcer består bl.a. af udgifter til eksterne IT-virksomheder, hvis IT-funktioner er helt

eller delvist outsourced, hvis der drives et IT projekt, samt udgifter forbundet med licensering af

software-løsninger fra tredjemand, mv.

En sondring mellem vedligeholdelse og forbedring af software vil være forbundet med mange

usikkerheder og vil bero på skøn da det ofte vil være en gråzone afhængig af softwarens karakter

og anvendelsesmuligheder. Selve rettighedsanskaffelsen til software fra tredjemand vil ofte kunne

identificeres på baggrund af transaktioner og aftaler. Hertil kommer at IT-ressourcer (interne og

eksterne) typisk vil være ansvarlige for at varetage mange forskelligartede IT-opgaver, relateret til

softwaren. Det medfører at en detaljeret tidsregistrering vil være nødvendig for at overholde lov-

forslagets fuldstændige bortskaffelse af straksfradraget for software, i overensstemmelse med

gældende praksis for aktivering af anlægsaktiver. Det vil både kræve en betydelig investering fra

virksomhedernes side, ligesom tidsregistreringen vil være en ekstra administrativ byrde for med-

arbejderne som ikke er nødvendig i dag. Hertil kommer, at der ved licensering af software-løsnin-

ger fra tredjemand også vil skulle foretages en vurdering af, hvorvidt der er tale om vedligehol-

delse eller forbedringer. Sådanne software-løsninger er i konstant udvikling og licensgiver leverer

ikke et overblik over, hvad der er vedligehold og hvad der er forbedring. Der vil derfor være tale

om et betydeligt skøn fra skatteyders side, som ligeledes vil være administrativt byrdefuldt. Taget

den skønsmæssige usikkerhed i betragtning, antages den administrative byrde for betragtelig.

Som eksempler på softwareudvikling, hvor en skønsbaseret sondring kunne blive nødvendig, kan

bl.a. nævnes:

•

Salg til kunder sker ofte på digitale platforme, som virksomhederne enten selv, eller ved

assistance fra eksterne konsulenter, løbende forbedrer og vedligeholder for at sikre fast-

holdelse af deres kundetilfredshed og konkurrenceevne. Denne type digitale platforme be-

står som oftest af en kombination af ind-licenseret software, videreudvikling (ofte fortaget

af skatteyder selv med hjælp fra eksterne leverandører af software-ydelser) samt vedlige-

hold. Opdatering af salgsplatforme kan bl.a. bestå af udvidelse af produktkataloget, som

sælges på platformen, forbedring af brugeroplevelsen og designet, forbedrede betalings-

mulighederne (fx tilføjelse af MobilePay i tillæg til kortbetaling), mv. Er sådanne opdate-

ringer af en platform en forbedring eller vedligeholdelse? Vil der skulle sondres mellem de

listede eksempler på opdateringer, sådan at nogle vil være en forbedring og andre vedlige-

holdelse? Gør det en forskel, hvis softwaren, der anvendes til at forbedre platformssoft-

waren allerede er aktiveret som et anlægsaktiv (f.eks. betalingssoftware)?

Cybersikkerhed har meget høj prioritet for virksomheder, hvorfor der bruges mange in-

terne og eksterne ressourcer på løbende at vedligeholde og forbedre IT-systemer for at mi-

nimere risikoen for cyperattacks. Det kan her påpeges, at løbende forbedring af cyberse-

curity software netop er vedligeholdelse, som at reparere et hul i et hegn. I et eksempel,

hvor anvendelsen af et softwarebaseret sikkerhedssystem hele tiden hjælper med til at ud-

vikle systemet til at blive bedre, vil den driftsmæssige anvendelse (evt. lønudgifter) da

ikke kunne fradrages efter statsskattelovens § 6?

•

Side 4/6

L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

DANSK ERHVERV

•

Implementering af nyt software, f.eks. et ny Regnskabssystem mv. er ofte en væsentlig op-

gave for virksomheder, som kræver adskillige interne og eksterne ressourcer, og kan tage

adskillige år. Implementeringen af nye systemer kræver bl.a. at de bliver forbundet med

andre eksisterende systemer som anvendes af virksomheden, systemtilretninger så det

passer til virksomhedens behov, lokale behov og krav, træning af medarbejdere i brugen

af det nye system, sikre at overgangen fra det gamle til det nye system sker på en sikker

måde, mv. Disse udgifter kommer i tillæg til udgiften til selve licensen for software. I

nogle tilfælde vil en integration aldrig blive endelig, i den forstand at forretningens lø-

bende udvikling vil kræve at systemeksperter er til rådighed for at sikre og tilpasse for

korrekt anvendelse af systemet ved nye opgaver og kunder. Vil sådan en funktion være

driftsmæssig brug af softwaren til forretningmæssige formål eller vil det være en tilpas-

ning, der kan anses som en forbedring af softwaren?

Løbende opdateringer af styresystemer såsom Windows Office pakken, og andre syste-

mer, ligesom udskiftning af computer til medarbejderne, kræver ofte involvering af IT-

ressourcer (interne og/eller eksterne) for at sikre opdateret software eller at software i nye

computere er korrekt forbundet til andre systemer. Derudover vil interne IT-funktioner

ofte være ansvarlige for træningsmateriale til medarbejdere i de opdaterede systemer eller

software på de nye computere. Vil en It-funktion der facilitere løbende opdateringer til et

styressytem betragtes som en udgift til forbedring af sådan et styresystem og dermed

skulle aktiveres skattemæssigt? Vil udgifter til træning af medarbejdere i brug af software,

blive betragtet som en integrationsaktivitet og dermed ikke kunne fradrages efter gæl-

dende praksis for afskrivninger?

Udviklingen indenfor lovgivningen, såsom skatteretten, kræver nye og større datatræk for

at sikre compliance. Her kan bl.a. nævnes de nye minimumsbeskatningsregler. Det kræ-

ver udvikling af nye og eksisterende systemer for at sikre, at der kan trækkes relevant data

til brug for compliance. Vil interne såvel som eksterne udgifter til juridisk fortolkning til

brug for design af software til håndtering af eksempelvis minimumsbeskatningsreglerne

skulle aktiveres som software?

AI og Generative AI er under hastig udvikling, hvor virksomhederne bruger interne og

eksterne ressourcer dels på at undersøge om dette kan optimere virksomhedsprocesserne

og dels implementere det i virksomhederne hvor dette er vurderet at være hensigtsmæs-

sigt. Det må forventes at udviklingen indenfor denne teknologi vil stige yderligere i fremti-

den, hvorfor virksomhederne formentlig vil tilføje flere interne og eksterne ressourcer for

at følge med udviklingen. Hvordan skal virksomheder sondre mellem udvikling og vedli-

geholdelse af software ved anvendelse og arbejde med AI, som er kendetegnet ved at ud-

vikle og forbedre sig ved brug?

•

Ovenstående eksempler er blot et lille uddrag af områder, hvor virksomhederne anvender interne

og eksterne ressourcer til løbende at vedligeholde og videreudvikle software, som i dag er blevet

en integreret del i virksomhedens normale drift. Derfor - og som nævnt - vil et krav om opdeling

af udgifterne hertil mellem vedligeholdelse og forbedring påføre virksomhederne en væsentlig ad-

ministrativ byrde. Dertil vil det skabe væsentlige usikkerheder ved selvangivelsen og en eventuel

ligningsmæssig gennemgang grundet det store skønsellement.

Side 5/6

L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

DANSK ERHVERV

Den regnskabsmæssige sondring af hvorvidt udgifter til softwareudvikling skal aktiveres eller

driftsføres følger ikke den skatteretlige vurdering af forbedring og vedligeholdelse. Derfor kan

denne vurdering ikke lægges til grund for den skattemæssige behandling. Der kræves derimod en

særskilt gennemgang og vurdering, samt system til håndtering. Som eksempler kan nævnes, at

beløbsgrænsen for aktivering ofte vil være markant højere end beløbsgrænsen for straksfradrag i

henhold til skattereglerne (dvs. skal være væsentligt), udgifter til implementering af software kan

som udgangspunkt ikke aktiveres, hvorimod, med henvisning til gældende skattepraksis, disse

udgifter formentlig skulle afskrives. Det må derfor forventes, at en langt højere grad af udgifter til

udvikling af software skal aktiveres skatteretligt i forhold til hvad der er tilladt efter regnskabsreg-

lerne. Det gør datahåndteringen til en særskilt administrativ byrde.

Tilsvarende administrativ byrde forekommer ikke i samme omfang for andre typer aktiver, som

afskrives efter afskrivningslovens regler, såsom ejendomme, produktionsmaskiner, varebiler, ind-

retning af lejede lokaler mv. Årsagen er, at der normalt er tale om enkeltstående forbedringer ved-

rørende et fysisk aktiv som ikke sker årligt. Softwareudvikling omfatter derimod adskillige syste-

mer som løbende opdateres. Dertil problematiserer softwarens dynamiske natur og hyppige sam-

menspil eller integration med anden software yderligere den nødvendige sondring mellem vedli-

gehold og forbedring.

Vi understreger, at det væsentlige skønselement i nærværende forslag, udgør en retssikkerheds-

mæssig udfordring for dansk erhvervsliv. Baseret på ovenstående anmodes Skatteministeriet om

at præcisere lovforslaget, sådan at håndteringen af udgifter til interne og eksterne IT-ressourcer

ikke vil medføre i) nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet som fremført i

nærværende lovforslag samt ii) forøgede udgifter for det private - såvel som det offentlige - for

ressourcer til skønsmæssige vurderinger.

En sådan præcisering kunne være i form af indsættelse af en bestemmelse i afskrivningsloven el-

ler ligningsloven som tillader skattemæssigt fradrag for udgifter til interne og eksterne IT-res-

sourcer afholdt i forbindelse med softwareudvikling.

Dansk Erhverv stiller sig naturligvis til rådighed med yderligere bemærkninger.

Med venlig hilsen

Jacob Ravn

Skattepolitisk chef

Side 6/6

L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Sendt til mail:

[email protected]

og cc

[email protected]

J. nr. 2023-8046

Vesterbrogade 32

1620 København V

Telefon 33 43 70 00

[email protected]

www.danskeadvokater.dk

Dok.nr. D-2024-031839

21. august 2024

Høringssvar til udkast til lovforslag om afskaffelse af muligheden for at

straksafskrive på software og knowhow og patentrettigheder m.v. og

forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed

Skatteministeriet har 28. juni 2024 sendt udkast til lovforslag om afskaffelse af

muligheden for at straksafskrive på software og knowhow og patentrettigheder m.v.

og forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed i høring.

Vi takker for muligheden for at afgive høringssvar. Forslaget har været behandlet i

Foreningen af Danske Skatteadvokaters bestyrelse, der fungerer som Danske

Advokaters skattefagudvalg. Gennemgangen af lovforslaget har givet anledning til

følgende bemærkninger i relation til fradrag for forsøgs- og forskningsudgifter.

Afgrænsning af forsøgs- og forskningsudgifter

Det anføres i udkastet, at forslaget ikke ændrer den eksisterende afgrænsning af,

hvad der må anses for forsøgs- og forskningsudgifter.

Problemet er, at den eksisterende afgrænsning er meget upræcis, og afgrænsningen

har i praksis givet anledning til mange skattesager.

I beskrivelsen af gældende ret er i forslaget anført, at der gælder et krav om

nyhedselement. Det anføres:

”Projektet skal således resultere i en ny viden eller

erkendelse, der ikke allerede anvendes inden for den pågældende branche.”

Kravet om nyhedselement er problematisk og strider mod ordningens formål, som er

at fremme danske virksomheders konkurrenceevne og sikre, at videnstunge jobs

skabes og opretholdes i Danmark.

Dette kan illustreres med et tænkt eksempel med elbiler. Den første virksomhed, som

udviklede en elbil, opfyldte kriteriet om nyhedsværdi. Denne virksomhed kom

således ikke blot først, men ville også med den foreslåede ordning opnå superfradrag

for udviklingsudgifterne. Alle andre bilproducenter ville være nødsaget til også at

udvikle elbiler for ikke at tabe konkurrencekraft. Disse får imidlertid ikke

L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

superfradrag, fordi elbilen findes allerede. Der tilføres ikke noget nyt i forhold til

branchen, da elbilen findes allerede, men der tilføres væsentligt nyt i forhold til

virksomhedens produktportefølje.

Forslaget indebærer, at danske virksomheder ikke får superfradrag, hvis der i

udlandet allerede måtte være udviklet noget tilsvarende. Dette er ikke foreneligt med

ordningens formål, som netop er at tilskynde til, at danske virksomheder udvikler

konkurrencedygtige produkter og tjenesteydelser, også selv om der findes noget

lignende andre steder i verden.

Som yderligere eksempel kan peges på, at en dansk virksomhed er i et kapløb med

udenlandske virksomheder om at udvikle et nyt produkt. I de tilfælde vil der være

tilsvarende udviklingsprojekter i gang i udlandet og isoleret set tilfører den danske

virksomheds udvikling måske ikke nogen ny viden eller produkter til branchen, men

udviklingsprojektet er nødvendigt for den danske virksomheds overlevelse. Selv om

andre udvikler det samme og den danske virksomhed ikke kommer først med sit eget

produkt, vil dens produkt og dermed udviklingsprojektet have betydelig værdi for

virksomheden og dermed for Danmark.

Hertil kommer, at det i praksis er meget vanskeligt at bevise, at nyhedskriteriet er

opfyldt, idet virksomheden skal føre negativt bevis for, at der

ikke

nogetsteds i verden

allerede findes produkter, som kan det samme.

De beskrevne eksempler viser, at det ikke er hensigtsmæssigt at opstille et

nyhedskriterium. Der ligger allerede en beskyttelse for skattemyndighederne i, at

danske virksomheder ikke iværksætter forsknings- og udviklingsprojekter uden at tro

på, at projektet vil medføre konkurrencemæssige fordele for virksomheden.

Virksomheden afholder ikke udsigtsløse udgifter blot for at få fradrag.

Det henstilles, at bemærkningen om nyhedskriteriet sløjfes. Kravet medfører

betydelig usikkerhed om ordningen og er uforeneligt med ordningens formål.

Samtidig kan med fordel indsættes en definition af forsøgs-, forsknings- og

udviklingsudgifter. Enhver usikkerhed om ordningens indhold medfører

unødvendigt tab af konkurrenceevne og arbejdspladser.

Afsluttende bemærkninger

Vi står altid gerne til rådighed for uddybende spørgsmål og dialog.

Med venlig hilsen

Susanne Bager

Juridisk konsulent

Danske Advokater

[email protected]

Jakob Skaadstrup Andersen

Advokat

Formand Foreningen af

Danske Skatteadvokater

2/2

L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

J.nr. 2023 - 8046

Sendt til

[email protected]

Sendt til

[email protected]

Sendt til:

[email protected]

22. august 2024

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af afskrivningslo-

ven, ligningsloven og lov om indskud på etableringskonto og

iværksætterkonto (Afskaffelse af muligheden for at straksafskrive

på edb-software og knowhow og patentrettigheder m.v. og forhø-

jelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed)

Indledningsvis vil Danske Rederier gerne takke for muligheden for at af-

give kommentarer til det foreliggende forslag. Fremadrettet vil Danske

Rederier gerne anmode om at blive tilføjet til høringslisten.

Danske Rederier har gennemgået høringen - og har følgende generelle

bemærkninger hertil:

I forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og lov om

indskud på etableringskonto og iværksætterkonto forslås det bl.a. at af-

skaffe muligheden for at straksafskrive software, uanset om der er tale

om erhvervelse af en tidsubegrænset brugsrettighed i henhold til en soft-

warelicensaftale eller lignende. Det fremgår endvidere at forslaget ikke

vurderes at medføre nævneværdige administrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

Danske Rederier anerkender behovet for ophævelse af muligheden for

straksfradrag for køb af licens til eksisterende software, men ønsker at

understrege problematikken ved at lade fradragsmuligheden bortfalde for

driftsaktiviteter herudover. Baseret på lovforslagets ordlyd, har vi neden-

for fremhævet de utilsigtede afledte konsekvenser, samt eksempler, som

vil skabe væsentlige administrative byrder og usikkerheder for virksom-

hederne.

1/7

L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Software som anlægsaktiv

I henhold til gældende dansk skattepraksis kan udgifter til vedligehol-

delse af anlægsaktiver fradrages i den skattepligtige indkomst efter bl.a.

statsskattelovens § 6, hvorimod udgifter til forbedringer af anlægsaktiver

skal afskrives efter afskrivningslovens regler, se bl.a. SKM2003.519.LSR

hvor Landskatteretten bl.a. anførte følgende:

Anskaffelsessummen efter dagældende afskrivningslovs § 2, stk. 3, skal

forstås som udgiften til anskaffelsen af det pågældende aktiv tillagt udgif-

ten til eksempelvis

opsætning, implementering eller klargøring af det

pågældende aktiv, således at aktivet rent faktisk er færdiggjort i et

sådant omfang, at det kan anvendes som driftsmiddel i virksomhe-

den.

Dette er tilfældet, uanset om det er virksomhedens egne medarbej-

dere eller eksterne personer, der fortager sådanne handlinger. (Vores

fremhævelse).

Med de gældende regler for software er sondringen mellem forbedring

og vedligeholdelse ikke relevant, da udgifterne kan fradrages fuldt ud i

den skattepligtige indkomst enten efter gældende § 6, stk. 1, nr. 4 i af-

skrivningsloven eller andre relevante bestemmelser statsskattelovens og

ligningsloven.

De forslåede regler vil nødvendiggøre en sådan sondring, hvilket vil

medføre en væsentlig administrativ byrde og usikkerheder for virksomhe-

derne. Baggrunden er, at virksomheder årligt anvender mange interne og

eksterne ressourcer til vedligeholdelse og opdatering af software for at

kunne følge med den hastige digitale udvikling. Dette er påkrævet for at

fastholde deres konkurrence- og indtjeningsevne, samt sikre compliance

med de mange nye lokale og internationale rapporteringsregler, som

kræver store datatræk mv. Modsat de fleste andre anlægsaktiver er soft-

ware en ikke fysisk, men dynamisk substans, der ofte kendetegnes ved

at løbende forbedringer og opdateringer er en del af vedligeholdelsen.

Administrative byrder og skønsmæssig usikkerhed

Udgifter til interne ressource består af IT-medarbejdere ansat i danske

sambeskattede selskaber og/eller IT-medarbejdere ansat i datterselska-

ber udenfor Danmark, som eksempelvis arbejder for et dansk hovedkvar-

ter, hvor omkostningerne faktureres til et dansk selskab i henhold til

transfer pricing reglerne. Det skal bemærkes, at lønudgifter i danske

2/7

L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

selskaber også vil blive berørt heraf, da der i den juridiske vejledning af-

snit C.C.2.2.2.1.2 er fremført at lønudgift mv., der skal lægges til anskaf-

felsessummen for et aktiv, ikke kan fradrages efter ligningslovens § 8N.

Eksterne ressourcer består bl.a. af udgifter til eksterne IT-virksomheder,

hvis IT-funktioner er helt eller delvist outsourced, hvis der drives et IT

projekt, samt udgifter forbundet med licensering af software-løsninger fra

tredjemand, mv.

En sondring mellem vedligeholdelse og forbedring af software vil være

forbundet med mange usikkerheder og vil bero på skøn, da det ofte vil

være en gråzone afhængig af softwarens karakter og anvendelsesmulig-

heder. Selve rettighedsanskaffelsen til software fra tredjemand vil ofte

kunne identificeres på baggrund af transaktioner og aftaler. Hertil kom-

mer, at IT-ressourcer (interne og eksterne) typisk vil være ansvarlige for

at varetage mange forskelligartede IT-opgaver relateret til softwaren. Det

medfører, at en detaljeret tidsregistrering vil være nødvendig for at over-

holde lovforslagets fuldstændige bortskaffelse af straksfradraget for soft-

ware i overensstemmelse med gældende praksis for aktivering af an-

lægsaktiver. Det vil både kræve en betydelig investering fra virksomhe-

dernes side, ligesom tidsregistreringen vil være en ekstra administrativ

byrde for medarbejderne, som ikke er nødvendig i dag. Hertil kommer, at

der ved licensering af software-løsninger fra tredjemand også vil skulle

foretages en vurdering af, hvorvidt der er tale om vedligeholdelse eller

forbedringer. Sådanne software-løsninger er i konstant udvikling og li-

censgiver leverer ikke et overblik over, hvad der er vedligehold og hvad

der er forbedring. Der vil derfor være tale om et betydeligt skøn fra skat-

teyders side, som ligeledes vil være administrativt byrdefuldt. Taget den

skønsmæssige usikkerhed i betragtning, antages den administrative

byrde for betragtelig.

Som eksempler på softwareudvikling, hvor en skønsbaseret sondring

kunne blive nødvendig, kan bl.a. nævnes:

•

Salg til kunder sker ofte på digitale platforme, som virksomhe-

derne enten selv, eller ved assistance fra eksterne konsulenter,

løbende forbedrer og vedligeholder for at sikre fastholdelse af de-

res kundetilfredshed og konkurrenceevne. Denne type digitale

platforme består som oftest af en kombination af ind-licenseret

software, videreudvikling (ofte fortaget af skatteyder selv med

hjælp fra eksterne leverandører af software-ydelser) samt vedlige-

hold. Opdatering af salgsplatforme kan bl.a. bestå af udvidelse af

3/7

L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

produktkataloget, som sælges på platformen, forbedring af bru-

geroplevelsen og designet, forbedrede betalingsmulighederne (fx

tilføjelse af MobilePay i tillæg til kortbetaling) mv. Er sådanne op-

dateringer af en platform en forbedring eller vedligeholdelse? Vil

der skulle sondres mellem de listede eksempler på opdateringer,

sådan at nogle vil være en forbedring og andre vedligeholdelse?

Gør det en forskel, hvis softwaren, der anvendes til at forbedre

platformssoftwaren, allerede er aktiveret som et anlægsaktiv

(f.eks. betalingssoftware)?

•

Cypersecurity har meget høj prioritet for virksomheder, hvorfor der

bruges mange interne og eksterne ressourcer på løbende at vedli-

geholde og forbedre IT-systemer for at minimere risikoen for cype-

rattacks. Det kan her påpeges, at løbende forbedring af cyberse-

curity software netop er vedligeholdelse, som at reparere et hul i

et hegn. I et eksempel, hvor anvendelsen af et softwarebaseret

sikkerhedssystem hele tiden hjælper med til at udvikle systemet til

at blive bedre, vil den driftsmæssige anvendelse (evt. lønudgifter)

da ikke kunne fradrages efter statsskattelovens § 6?

Implementering af nyt software, f.eks. et ny Regnskabssystem

mv., er ofte en væsentlig opgave for virksomheder, som kræver

adskillige interne og eksterne ressourcer, og kan tage adskillige

år. Implementeringen af nye systemer kræver bl.a., at de bliver

forbundet med andre eksisterende systemer, som anvendes af

virksomheden, systemtilretninger så det passer til virksomhedens

behov, lokale behov og krav, træning af medarbejdere i brugen af

det nye system, sikre at overgangen fra det gamle til det nye sy-

stem sker på en sikker måde, mv. Disse udgifter kommer i tillæg

til udgiften til selve licensen for software. I nogle tilfælde vil en in-

tegration aldrig blive endelig, i den forstand at forretningens lø-

bende udvikling vil kræve at systemeksperter er til rådighed for at

sikre og tilpasse for korrekt anvendelse af systemet ved nye opga-

ver og kunder. Vil sådan en funktion være driftsmæssig brug af

softwaren til forretningsmæssige formål, eller vil det være en til-

pasning, der kan anses som en forbedring af softwaren?

•

Løbende opdateringer af styresystemer såsom Windows Office

pakken og andre systemer, ligesom udskiftning af computer til

medarbejderne, kræver ofte involvering af IT-ressourcer (interne

og/eller eksterne) for at sikre opdateret software eller at software i

nye computere er korrekt forbundet til andre systemer. Derudover

vil interne IT-funktioner ofte være ansvarlige for træningsmateriale

til medarbejdere i de opdaterede systemer eller software på de

4/7

L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

nye computere. Vil en IT-funktion, der faciliterer løbende opdate-

ringer til et styresystem, betragtes som en udgift til forbedring af

sådan et styresystem og dermed skulle aktiveres skattemæssigt?

Vil udgifter til træning af medarbejdere i brug af software blive be-

tragtet som en integrationsaktivitet og dermed ikke kunne fradra-

ges efter gældende praksis for afskrivninger?

•

Udviklingen indenfor lovgivningen, såsom skatteretten, kræver

nye og større datatræk for at sikre compliance. Her kan bl.a. næv-

nes de nye minimumsbeskatningsregler. Det kræver udvikling af

nye og eksisterende systemer for at sikre, at der kan trækkes rele-

vant data til brug for compliance. Vil interne såvel som eksterne

udgifter til juridisk fortolkning til brug for design af software til

håndtering af eksempelvis minimumsbeskatningsreglerne skulle

aktiveres som software?

AI og Generative AI er under hastig udvikling, hvor virksomhe-

derne bruger interne og eksterne ressourcer, dels på at under-

søge om dette kan optimere virksomhedsprocesserne og dels im-

plementere det i virksomhederne hvor dette er vurderet at være

hensigtsmæssigt. Det må forventes, at udviklingen indenfor denne

teknologi vil stige yderligere i fremtiden, hvorfor virksomhederne

formentlig vil tilføje flere interne og eksterne ressourcer for at

følge med udviklingen. Hvordan skal virksomheder sondre mellem

udvikling og vedligeholdelse af software ved anvendelse og ar-

bejde med AI, som er kendetegnet ved at udvikle og forbedre sig

ved brug?

•

Ovenstående eksempler er blot et lille uddrag af områder, hvor virksom-

hederne anvender interne og eksterne ressourcer til løbende at vedlige-

holde og videreudvikle software, som i dag er blevet en integreret del i

virksomhedens normale drift. Derfor - og som nævnt - vil et krav om op-

deling af udgifterne hertil mellem vedligeholdelse og forbedring påføre

virksomhederne en væsentlig administrativ byrde. Dertil vil det skabe

væsentlige usikkerheder ved selvangivelsen og en eventuel lignings-

mæssig gennemgang grundet det store skønsellement.

Den regnskabsmæssige sondring af hvorvidt udgifter til softwareudvikling

skal aktiveres eller driftsføres, følger ikke den skatteretlige vurdering af

forbedring og vedligeholdelse. Derfor kan denne vurdering ikke lægges

til grund for den skattemæssige behandling. Der kræves derimod en

særskilt gennemgang og vurdering, samt system til håndtering. Som ek-

sempler kan nævnes, at beløbsgrænsen for aktivering ofte vil være

5/7

L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

markant højere end beløbsgrænsen for straksfradrag i henhold til skatte-

reglerne (dvs. skal være væsentligt), udgifter til implementering af soft-

ware kan som udgangspunkt ikke aktiveres, hvorimod, med henvisning til

gældende skattepraksis, disse udgifter formentlig skulle afskrives. Med

andre ord; det forventes, at en langt højere grad af udgifter til udvikling af

software skal aktiveres skatteretligt, i forhold til hvad der er tilladt efter

regnskabsreglerne. Det gør datahåndteringen til en særskilt administrativ

byrde.

Tilsvarende administrativ byrde forekommer ikke i samme omfang for an-

dre typer aktiver, som afskrives efter afskrivningslovens regler, såsom

ejendomme, produktionsmaskiner, varebiler, indretning af lejede lokaler

mv. Årsagen er, at der normalt er tale om enkeltstående forbedringer

vedrørende et fysisk aktiv som ikke sker årligt. Softwareudvikling omfat-

ter derimod adskillige systemer, som løbende opdateres. Dertil proble-

matiserer softwarens dynamiske natur og hyppige sammenspil eller inte-

gration med anden software yderligere den nødvendige sondring mellem

vedligehold og forbedring.

Henstilling

Vi understreger, at det væsentlige skønselement i nærværende forslag

udgør en retssikkerhedsmæssig udfordring for dansk erhvervsliv. Base-

ret på ovenstående anmodes Skatteministeriet om at præcisere lov-

forslaget, sådan at håndteringen af udgifter til interne og eksterne IT-res-

sourcer ikke vil medføre i) nævneværdige administrative konsekvenser

for erhvervslivet som fremført i nærværende lovforslag samt ii) forøget

udgifter for det private - såvel som det offentlige - for ressourcer til

skønsmæssige vurderinger.

En sådan præcisering kunne være i form af indsættelse af en bestem-

melse i afskrivningsloven eller ligningsloven som tillader skattemæssigt

fradrag for udgifter til interne og eksterne IT-ressourcer afholdt i forbin-

delse med softwareudvikling.

Såfremt der måtte være spørgsmål til ovenstående, uddyber Danske Re-

derier naturligvis gerne på de fremsendte bemærkninger.

Med venlig hilsen

Rikke Galasz

Danske Rederier

6/7

L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

+45 9299 3820

[email protected]

7/7

L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

22. august 2024

LNI

DI-2024-03611

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

[email protected]

Udkast til lovforslag om afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på edb-

software og know-how og patentrettigheder mv. og forhøjelse af fradraget for

udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed

Skatteministeriet har 28. juni 2024 (j.nr. 2023-8046) udbedt sig Dansk Industris bemærkninger til

et udkast til lovforslag om afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på edb-software og know-

how og patentrettigheder mv. og forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og

forskningsvirksomhed.

Indledningsvis kvitterer DI for, at der med lovudkastet nu leveres på regeringsgrundlagets

formulering om at sikre et permanent forbedret FoU-fradrag. DI finder det dog beklageligt, at:

•

Det permanente, forhøjede FoU-fradrag bliver på maksimalt 120 pct. af den FoU-relaterede

omkostning i stedet for 130 pct.

De 120 pct. fradrag gælder kun op til forskningsudgifter på i alt 1 mia. kr. (samlet for hele

koncernen).

Endvidere finder DI det beklageligt, at regeringen ikke har fundet anledning til at prioritere en del

af det økonomiske råderum til at kunne levere på ovenstående to forhold i stedet for at afskaffe

muligheden for at straksafskrive på edb-software og know-how og patentrettigheder mv.

I det følgende gennemgås en række mere specifikke bemærkninger til lovudkastets enkelte

elementer:

Ikrafttræden af lovudkastets enkelte elementer

Ifølge lovudkastet bortfalder straksafskrivning på software og patenter fra og med 2025, mens

indfasningen af det forhøjede FoU-fradrag først påbegyndes fra 2026. Dette er samtidig med, at det

ordinære FoU-fradrag (uden loft) forhøjes fra 108 pct. til 110 pct., jf. lov nr.

722 af 8. juni 2018.

H. C. Andersens Boulevard 18

1553 København V

Danmark

(+45) 3377 3377

[email protected]

di.dk

CVR-nr.: 16077593

L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Dette – sammenholdt med det forhold, at de afskaffede straksfradrag får størst (negativ)

likviditetseffekt for virksomhederne på kort sigt – betyder, at likviditetseffekten af det samlede

lovudkast bliver negativ for virksomhederne på kort sigt – særligt i 2025.

Derfor skal DI opfordre til, at lovudkastet justeres, således at

•

Den allerede vedtagne forhøjelse af det generelle FoU-fradrag (fra 108 pct. til 110 pct.)

fremrykkes med ét år fra 2026 til 2025, samt

•

Indfasningen af det forhøjede FoU-fradrag (120 pct. med loft) fremrykkes, således at

indfasningen påbegyndes i 2025 frem for i 2026.

Afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på edb-software og know-how og

patentrettigheder mv.

I relation til forslaget om afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på software bemærkes, at

forslagets rækkevidde giver anledning til usikkerhed og derfor bør præciseres.

Afskaffelsen af muligheden for straksafskrivning/skattemæssigt fradrag bør udelukkende omfatte

selve softwaren (primært licenser etc.), men ikke udgifter til f.eks. løn og eksterne konsulenter for at

integrere, implementere, opsætte, klargøre, opdatere mv. softwaren til brug i virksomheden. Tages

softwares typiske karakteristika i betragtning, må de nævnte aktiviteter anerkendes i lovens ordlyd

som værende en del af den kommercielle brug og vedligeholdelse af software.

Denne afgrænsning bør klart fremgå af lovændringen for at undgå tvivl, herunder navnlig at

lønomkostninger mv., som medgår til udvikling, integrering og anskaffelse af software, fortsat er

fradragsberettiget. Afsnittet om provenu og administrative byrder peger i retning af, at hensigten

ikke er en bred definition af software-begrebet, da provenuet vurderes ikke at afspejle

virksomhedernes softwareomkostninger udover selve erhvervelsen. Omvendt følger det af

ligningslovens § 8 N, at lønomkostninger mv., som skal tillægges anskaffelsessummen for et aktiv,

ikke er fradragsberettiget efter denne bestemmelse, men i stedet skal afskrives sammen med det

underliggende aktiv. Derfor er det vigtigt at få præciseret, at lovændringen udelukkende omfatter

selve softwaren.

En bred definition af ”udgifter til software” ville da også betyde betragtelige administrative byrder

for virksomhederne med hensyn til skønsmæssige vurderinger af, hvilke lønomkostninger mv., som

skulle kvalificeres som henholdsvis forbedring/anskaffelse (aktiveres til afskrivning) eller

vedligeholdelse (fradragsberettiget) af software. Antagelig ville sådanne skønsmæssige vurderinger

også kræve ikke ubetydelige ressourcer hos Skattestyrelsen og i det hele taget medføre stor

usikkerhed.

Forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed

I relation til forslaget om forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed

(FoU-fradrag) bemærkes, at der siden FoU-fradragets oprindelige indførelse har været voksende

L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

frustration i erhvervslivet over det, der opleves som en stadig mere snæver – og utidssvarende –

praksis for, hvilke omkostninger der kvalificerer til fradraget. Følgelig har vi set en betydelig mængde

sager ved diverse klageinstanser, der netop handler om, hvad der konstituerer kvalificerende

omkostninger. Det gælder både i forhold til FoU-fradraget, som nærværende lovudkast omhandler,

samt i forhold til de såkaldte skattekreditter (udbetalt skatteværdi af FoU-relaterede underskud),

som bygger på samme afgrænsning.

DI noterer sig derfor med tilfredshed, at regeringen i forbindelse med aftalen om Iværksætterpakken

af 21. juni 2024 (hvori det bl.a. blev aftalt at udvide FoU-kreditterne) forpligtede sig til at igangsætte

en undersøgelse netop med det formål at afdække, om den nuværende afgrænsning af forsknings-

og udviklingsaktiviteter er tidssvarende. En klarere og mere tidssvarende definition af FoU-

omkostninger vil have stor betydning for alle forskningsbaserede virksomheder, hvad enten de

bruger FoU-fradraget eller skattekreditordningen.

Derfor bidrager DI meget gerne til dette arbejde, som forhåbentlig kan afsluttes hurtigt. DI skal

opfordre til, at den kommende undersøgelse ser fordomsfrit på spørgsmålet, herunder ikke mindst i

forhold til eventuelle provenukonsekvenser af en mere tidssvarende FoU-afgrænsning. Det skal og

bør selvfølgelig være en politisk beslutning, hvorvidt man ønsker at prioritere det nødvendige

råderum til en eventuel opdatering af FoU-definitionen – men beslutningen bør tages på et oplyst

grundlag (den kommende undersøgelse).

I den forbindelse skal DI gøre opmærksom på, at der i Iværksætteraftalen er prioriteret et varigt

råderum på 50 mio. kr. årligt (fra 2027) til at løfte loftet over skattekreditordningen. Om nødvendigt

kan hele eller dele af dette råderum med fordel prioriteres til at opdatere afgrænsningen af FoU-

begrebet.

Loft over fradragsberettigede udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed (120 pct.)

Efter lovudkastet indføres der et loft over de årlige udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed, der

kan fradrages til den forhøjede sats (120 pct. fuldt indfaset). Dette svarer til vilkårene for det

midlertidigt forhøjede FoU-fradrag, som gjaldt i årene 2020-22.

Som anført ser DI gerne, at loftet over det forhøjede FoU-fradrag bliver helt fjernet; men i fravær af

politisk prioritering af dette skal DI særligt fremhæve én uheldig effekt af loftets udformning og

henstille til, at lovudkastet justeres, således at denne undgås: Flere danske koncerner med samme

ejer (f.eks. en fond) vil efter udkastet til lovforslag blive anset for én samlet koncern med den

konsekvens, at de skal deles om samme loft – trods det faktum, at de opererer helt uafhængigt af

hinanden. Derved stilles de dårligere end deres konkurrenter af tilsvarende størrelse, hvilket er

uhensigtsmæssigt.

L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål mv., står DI naturligvis til rådighed.

Med venlig hilsen

Jacob Bræstrup

Underdirektør

L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

[email protected]

[email protected] (Ministerbetjening (FT)), [email protected], [email protected]

Finanstilsynet - Ministerbetjening ([email protected])

j.nr. 2023-8046 VS: Høring - Lovforslag om afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på edb-software og

knowhow og patentrettigheder m.v. og forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed

Sendt:

01-07-2024 10:44

Bilag:

image001.png; image002.png; Resumé.pdf; Høringsbrev.pdf; Høringsliste.pdf; Lovforslag om afskaffelse af

muligheden for at straksafskrive på edb-software og knowhow og patentrettigheder m.v. og forhøjelse af

fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed.docx; smime.p7s;

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Kære

Amalie Hedeager Bruun

Finanstilsynet har ingen bemærkninger til denne høring.

Mvh Bente

Med venlig hilsen

Bente Irene Johansen

afdelingsleder,

Ledelsessekretariatet/

Kontoret for IT-sikkerhed, cyberrisici og DCIS

__________________________________________________

Strandgade 29, 1401 København K

Tlf.: +45 33 55 82 82 / Fax: +45 33 55 82 00

Direkte tlf.: +45 33 55 84 27

mailto:[email protected]

www.finanstilsynet.dk

_________________________________________________

Finanstilsynet er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine

personoplysninger på vores hjemmeside

https://www.finanstilsynet.dk/Kontakt/Privatlivspolitik

Finanstilsynet gør opmærksom på, at denne e-mail og eventuelle vedhæftede filer er fortrolige. Hvis du har modtaget denne mail ved en fejl,

bedes du straks oplyse Finanstilsynet herom ved at besvare denne e-mail og derefter slette e-mailen. Vi gør opmærksom på, at hvis du har

modtaget denne e-mail ved en fejl, kan enhver form for kopiering, offentliggørelse eller distribution af denne e-mail være ulovlig.

Fra:

Finanstilsynets officielle postkasse (FT) <[email protected]>

Sendt:

1. juli 2024 08:53

Til:

Post5 <[email protected]>

Emne:

VS: Høring - Lovforslag om afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på edb-software og knowhow og

patentrettigheder m.v. og forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed

Fra:

Amalie Hedeager Bruun <[email protected]>

Sendt:

28. juni 2024 19:28

Emne:

Høring - Lovforslag om afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på edb-software og knowhow og

patentrettigheder m.v. og forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed

Til høringsparter

Der vedlægges udkast til forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og lov om indskud på

etableringskonto og iværksætterkonto (Afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på edb-software og knowhow

og patentrettigheder m.v. og forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed).

Vedlagt er også høringsbrev, resumé og høringsliste.

L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest torsdag den 22. august 2024.

Høringssvar bedes sendt til

[email protected]

med angivelse af j.nr. 2023-8046 og med

[email protected]

i kopi.

Med venlig hilsen

Amalie Hedeager Bruun

Specialkonsulent

Selskab, Aktionær og Erhverv

Tel.

Mail

+45 72 37 32 23

[email protected]

Skatteministeriet/Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 - København K

Mail

Web

[email protected]

www.skm.dk

Sådan behandler vi persondata

L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

[email protected]

Katrine Bredsdorff og Amalie Hedeager Bruun,

[email protected] og [email protected]

Høringssvar vedr. Lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven mv.

På FDR

– Foreningens Danske Revisorer’s vegne

skal jeg hermed kommentere det foreslåede lovforslag.

FDR er meget positiv overfor bedre regler for erhvervslivet, da erhvervslivet er grundlaget for

beskæftigelsen, eksporten og en god dansk økonomi.

Kommentarer:

Afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på edb-software

FDR vil anbefale, at man dropper dette forslag.

Hvis man vil styrke erhvervslivet, er det

–

efter vores opfattelse

–

ikke en god ide at fjerne fordele ved

straks afskrivning.

Edb-software har en meget kort levetid, da udviklingen går meget stærkt. Det vil derfor ikke være rimeligt,

at afskrivningen skal foretages over en længere årrække. Metoden har fungeret perfekt i mange år, så

hvorfor ændre på gode regler?

Afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på knowhow og patenter m.v.

FDR kan heller ikke her forstå, at man vil ændre regler, der fungerer perfekt og som gavner erhvervslivet

–

Specielt, når lovens hovedtema er ” Et stærkere erhvervsliv”!

Forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og udviklingsvirksomhed

FDR er af den opfattelse at forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs-og udviklingsvirksomheder ikke

har den store indflydelse på om virksomhederne investerer mere eller mindre.

Det virker også meget forvirrende at ændringen af satsen stiger og falder.

Kunne man ikke vedtaget et forhøjet sats og bibeholde denne sat i fremtiden. Det

vil også forhindre virksomhederne i spekulation i fradragsårene.

Ryssensteensgade 14, DK

–

1564 København V

L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Hvis der ønskes uddybende svar, står vi naturligvis til disposition.

København, den 19. august 2024

Thorbjørn Helmo Madsen formand

for skatteudvalget

[email protected]

/ Telefon 23323494

Telefon 65 93 25 00

www.fdr.dk

–

[email protected]

L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 - København K

Att. Amalie Hedeager Bruun

Sendt digitalt til:

[email protected], [email protected]

[email protected]

Den 21. august 2024

FSR

–

danske revisorer

Slotsholmsgade 1, 4. sal

DK - 1216 København K

Høringssvar til lovforslag om afskaffelse af muligheden for at

straksafskrive på edb-software og knowhow og patentrettigheder m.v. og

forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed,

jf. Skatteministeriets j. nr. 2023 - 8046

FSR

–

danske revisorer

(”FSR”)

takker for modtagelse af nærværende udkast til

lovforslag om afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på edb-software og

knowhow og patentrettigheder m.v. og forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og

forskningsvirksomhed, som Skatteministeriet har sendt i høring den 28. juni 2024 med

høringsfrist den 22. august 2024.

FSR er generelt positivt indstillet overfor alle tiltag, der har til hensigt at styrke dansk

erhvervsliv, herunder at det forhøjede fradrag for udgifter til forsøgs- og

forskningsvirksomhed gøres permanent. Der ønskes dog, at der skabes mere klarhed

over mulighederne for anvendelsen af regelsættet, herunder henset til den måde

reglerne forvaltes på og henset til den praksis, der er blevet skabt over de seneste år.

Telefon +45 7225 5703

[email protected]

www.fsr.dk

CVR. 55 09 72 16

Danske Bank

Reg. 9541

Konto nr. 2500102295

Forsøgs- og forskningsvirksomhed

Praksis synes over de seneste år at have mindsket virksomhedernes muligheder for

anvendelse af ordningen i ligningsloven

(”LL”)

§ 8B og afskrivningsloven

(”AL”)

§ 6, stk.

1, nr. 3, og dermed også LL § 8X. Det er således retssikkerhedsmæssigt uheldigt, at der

er så stor usikkerhed om anvendelsen af regelsættet.

Af aftalen mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne),

Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre

og Dansk Folkeparti

om Iværksætterpakken af 21. juni 2024 (”Iværksætterpakken”)

fremgår, at der igangsættes en undersøgelse for at afdække, om den nuværende

afgrænsning af forsknings- og udviklingsaktiviteter er tidssvarende. Initiativet er nævnt i

forbindelse med forhøjelse af loftet over skattekreditter for udgifter til forskning og

udvikling fra 25 mio. kr. til 35 mio kr., så virksomheder kan få udbetalt skatteværdien af

underskud, der stammer fra FoU-udgifter, på op til 35 mio. kr. årligt.

L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

FSR hilser en sådan afgrænsning meget velkommen. FSR havde dog gerne set, at

forslaget af lovteknisk hensyn var indført i forbindelse med et permanent forhøjet fradrag

for forsøgs- og forskningsvirksomhed i

”Aftale

om Et stærkere erhvervsliv” af 27. juni

2024 (”Erhvervspakken”), jf. LL § 8B og AL § 6, stk. 1, nr. 3 (og LL § 8X). Dette særligt

henset til at betingelserne for anvendelse af LL § 8B og/eller AL § 6, stk. 1, nr. 3 altid vil

skulle opfyldes, før end at LL § 8X kan finde anvendelse.

Endvidere savner FSR en klar politisk meddelelse om hvornår og hvordan undersøgelsen

af den nuværende afgrænsning af forsknings- og udviklingsaktiviteter finder sted. FSR

foreslår, at der hurtigst muligt nedsættes en ekspertgruppe med repræsentanter fra

erhvervslivet, herunder gerne fra revisorbranchen, der kan supportere

afgrænsningsarbejdet med henblik på at gøre det så tidssvarende som muligt i tråd med

det politiske ønske. FSR finder behovet for afklaring af afgrænsningen vigtigere end

permanentgørelse af hensyn til den enkeltes retssikkerhed og transparens i

skattelovgivningen.

I lovudkastet, side 20, sidste afsnit angives det hvornår LL § 8B finder anvendelse jf.

forarbejderne til LL § 8B.

I bemærkningerne fremhæves kriterierne for, hvornår der er tale om en forsøgs- og

forskningsvirksomhed med henvisning til Den Juridiske Vejledning. Skatteministeriet

bedes redegøre for om de tre oplistede kriterier (nyhedselementet, kreativitetselementet

og usikkerhedselementet) alle altid skal kunne opfyldes (og dokumenteres) i lige høj grad,

og hvorvidt kriterierne for anvendelse af LL § 8B og AL § 6, stk. 1, nr. 3 kan opfyldes på

anden vis.

Skatteministeriet anmodes også om at bekræfte, hvorvidt en ansøgning om patent kan

anses for tilstrækkeligt, eller om der skal være opnået endeligt patent.

Opmærksomheden henledes i den forbindelse på SKM2024.372.SR.

Praktiske eksempler

Særligt softwarevirksomheder er igennem en lang række sager i Landsskatteretten

blevet underkendt i at drive forsøgs- og forskningsvirksomhed. Softwarevirksomheder har

endvidere utroligt vanskeligt ved at søge patent på deres udviklede software, da det bl.a.

ikke er muligt i Danmark at opnå patent på software. For softwarebranchen er det derfor

et meget ekskluderende krav, hvis der skal søges (eller opnås) patent. FSR bemærker, at

der lægges vægt herpå i SKM2024.372.SR og SKM2024.290.LSR.

Dette er blot et af flere eksempler på, at definitionen i LL § 8B, stk. 1 har behov for en

ajourføring, således, at den er mere tidssvarende.

I praksis er der endvidere set eksempler på at Skattestyrelsen har valgt at se bort fra

dokumentation i form af markedsundersøgelser og udtalelser fra sagkyndige personer,

som virksomheder har fået udarbejdet som led i at sikre dokumentation for at det

udviklede produkt er omfattet af LL § 8B. I forlængelse heraf er der i øjeblikket en

forholdsvis lang række af syn- og skønssager i Landsskatteretten om forsøgs- og

forskningsvirksomhed. Det synes i den forbindelse at svække virksomhedernes

retssikkerhed, at virksomhederne skal helt til Landsskatteretten før, der kan træffes en

afgørelse på et fuldt oplyst grundlag. Det er et reelt retssikkerhedsmæssigt problem, at

der ofte først kan træffes en afgørelse på et fuldt oplyst grundlag i Landsskatteretten

Side 2

L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

(eller senere instans), som konsekvens af at virksomhederne ikke har mulighed for fx at

indhente syn og skøn eller fremlægge egen indhentede vurderinger overfor

Skatteforvaltningen, da sidstnævnte ikke altid lægges til grund i afgørelsen.

Ophævelse af reglerne for straksafskrivning på software

Når reglerne for straksafskrivning på software ophæves, skabes der fremover usikkerhed

omkring en række forhold, herunder hvornår software vedligeholdes eller forbedres og

hvornår softwaren tages i brug i virksomheden.

Skatteministeriet bedes redegøre for om der i forhold til nedenstående to eksempler er

tale om vedligeholdelse eller forbedring af software.

Eksempel 1:

En virksomhed har over en årrække anvendt ”Software version 1”, og planlægger

nu at opgradere til ”Software version 2” til en pris på 1 mio. kr. Softwaren

indeholder naturligvis forbedringer af brugeroplevelsen og nye funktionaliteter

og samtidig med at softwaren sikre kompatibilitet med virksomhedens aktuelle

operativsystem og servere. Der er minimalt med konsulentassistance tilknyttet

opgraderingen, men hvorledes skal virksomheden behandle opgraderingen

skattemæssigt?

Eksempel 2:

En virksomhed overvejer at videreudvikle på deres eksisterende

softwareplatform. Hvilke momenter skal indgå i overvejelserne omkring, hvorvidt

der er tale om vedligeholdelse eller forbedring?

Skatteministeren bedes ligeledes redegøre for om der i forhold til nedstående eksempel

er tale om software, der er klargjort til at indgå i en igangværende virksomhed.

Eksempel 3:

En virksomhed er i år 1 påbegyndt udvikling af en ny softwareplatform med hjælp

fra et eksternt konsulentbureau. Inden årsskiftet er softwareplatformen gjort

tilgængeligt for et mindre team i virksomheden, som skal teste

softwareplatformen inden softwareplatformen lanceres i virksomheden i år 2.

Hvornår vil virksomheden kunne påbegynde afskrivning på softwareplatformen

(det kan forudsættes, at de øvrige to kriterier i AL § 3, stk. 1, nr. 1 og 2 er

opfyldt)?

Når en virksomhed vælger at skrotte et eksisterende softwaresystem, vil der fremover

skulle tages stilling til om betingelserne for anvendelse af AL § 5A, stk. 1 er opfyldt.

Skatteministeren bedes redegøre for om softwaren i nedenstående eksempel kan

fradrages efter reglerne i AL § 5A, stk. 1.

Eksempel 4:

En virksomhed har igennem en længere årrække anvendt et stykke software,

som er skattemæssigt aktiveret som et driftsmiddel jf. AL § 5. I år 4 skrottes

softwaren da virksomheden vælger at implementere en helt anden software. Vil

softwaren i år 4 kunne fradrages efter reglerne i AL § 5A, stk. 1 og hvilke krav til

evt. dokumentation herfor kræves?

Side 3

L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Vil Skatteministeriets bekræfte, at software der betales via et abonnement fx et online

bogføringsprogram og hvor det årlige abonnementsbeløb over grænsen i AL § 6, stk. 1,

nr. 2, ikke skal aktiveres skattemæssigt.

Ophævelse af reglerne for straksafskrivning på knowhow og patentrettigheder

Det følger af SKM2021.473.SR at en virksomhed, kan opnå fradrag for forgæves afholdte

lønudgifter jf. LL § 8N på det tidspunkt, hvor et byggeprojekt endeligt opgives.

Skatteministeriet bedes derfor tage stilling til nedenstående to eksempler både i forhold

til software samt knowhow og patentrettigheder.

Eksempel 5:

virksomhed

påbegynder

internudvikling

nyt

internt

softwaresystem/udvikling af knowhow og patentrettigheder, der dog først

skattemæssigt kan anses for anskaffet i år 4. Hvorledes håndteres egne

lønudgifter til softwareudviklingen/udvikling af knowhow og patentrettigheder i

år 1, år 2, år 3 og år 4, herunder henset til LL § 8N?

Eksempel 6:

En virksomhed påbegynder internudvikling af et nyt softwaresystem/udvikling af

knowhow og patentrettigheder, der dog stoppes/opgives i år 3, hvorledes

håndteres egne lønudgifter til softwareudviklingen/udvikling af knowhow og

patentrettigheder i år 1, år 2 og år 3, herunder henset til LL § 8N?

Lovtekniske bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 1

I lovforslagets § 2, nr. 1, om ændring af LL § 8 B, stk. 4, bør ”anskaffelsessummen” så

vidt ses ændres til ”den afholdte udgift” tre steder.

Hvis nærværende giver anledning til spørgsmål, er I velkomne til at kontakte os.

Med venlig hilsen

Klaus Okholm

Formand for skatteudvalget

Maria Eun Elkjær

Skattepolitisk chef

Side 4

L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Dato

Side

22. august 2024

1 af 2

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Att.: Amalie Hedeager Bruun

Høringssvar er sendt til

[email protected]

med kopi til

[email protected]

Høring over af udkast til forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og

lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto,

.nr. 2023-8046.

Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at afgive bemærkninger til lovforslag om ændring

af afskrivningsloven, ligningsloven og lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto,

som er sendt i høring den 28. juni 2024.

Vores bemærkninger fremgår nedenfor:

Generelle bemærkninger

L&F bakker op om Aftale om Et stærkere erhvervsliv fra juni 2024, som blandt andet forbedrer

mulighederne for generationsskifte. Lovforslaget udmønter de dele af aftalen, der vedrører et

forhøjet fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed og afskaffelse af muligheden for at

straksafskrive på edb-software samt knowhow og patentrettigheder mv. L&F kan bakke op om

lovforslaget som en del af den samlede aftale.

L&F har enkelte opklarende bemærkninger nedenfor til afskaffelsen af muligheden for

straksafskrivning af edb-software.

Specielle bemærkninger

Periodisk ydelse for brug af software

Det foreslås med lovforslaget at afskaffe muligheden for at straksafskrive på blandt andet edb-

software. Kan Skatteministeriet bekræfte, at de nye regler ikke får betydning i de tilfælde, hvor der

betales en periodisk ydelse for brug af en software, fx for en Microsoft Office-pakke?

Det er L&Fs opfattelse, at der er fradrag for udgift til periodisk ydelse som en driftsudgift. Det er

dermed L&Fs opfattelse, at tilfældet ikke er omfattet af den nugældende bestemmelse i

afskrivningslovens § 2, stk. 2, da der er tale om en tidsbegrænset brugsret og ikke en

tidsubegrænset brugsret. Licensaftaler til software vil i reglen være tidsbegrænsede, hvor der

betales for en kortere periode ad gangen. Betalingen må efter L&Fs opfattelse derfor anses som en

almindelig lejebetaling, som ikke er omfattet af lovforslaget.

Småaktiver og software

Det vil efter lovforslaget fortsat være muligt at straksafskrive anskaffelsessummen for software efter

afskrivningslovens § 6. stk. 1, nr. 2, hvis anskaffelsessummen ikke overstiger 33.100 kr. (2024-

niveau).

Denne bestemmelse har ikke tidligere i praksis været relevant at forholde sig til vedrørende

software, da udgiften hertil har kunnet straksafskrives. Derfor har der ikke tidligere været relevant at

se på, om en samlet udgift til software har været under eller over beløbsgrænsen.

L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Side 2 af 2

L&F skal opfordre Skatteministeriet til – gerne via eksempler – at beskrive, hvornår der er tale om

et samlet aktiv, og hvornår der ikke er tale om et samlet aktiv i sammenhæng med

beløbsopgørelsen.

Ikrafttrædelsestidspunkt

Kan Skatteministeriet bekræfte, at ikrafttrædelsestidspunktet gælder for aktiver, der behandles efter

afskrivningslovens kapitel 2, leveret efter 1. januar 2025, så endelige og bindende aftaler indgået

før 1. januar 2025, hvor levering foretages efter 1. januar 2025, også vil være omfattet af de nye

regler?

Kan Skatteministeriet bekræfte, at skatteydere med forskudt indkomstår for 2025, fx 1. juli 2024 til

30. juni 2025, vil være omfattet af de hidtidige regler indtil 1. januar 2025 og omfattet af de nye

regler fra og med 1. januar 2025 i indkomståret 2025?

Ønskes ovenstående uddybet, er I velkommen til at kontakte undertegnede

Med venlig hilsen

Trine Rex Christensen

Chefkonsulent

Erhverv

M + 45 4024 9064

[email protected]

Anna Boel

Forretningschef

Skat

+45 2326 3280

[email protected]

L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Lovgivning og Økonomi ([email protected])

Katrine Bredsdorff ([email protected]), Amalie Hedeager Bruun ([email protected])

Jesper Kiholm Andersen ([email protected])

Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og lov om indskud på

etableringskonto og iværksætterkonto

Sendt:

19-08-2024 16:14

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Til Skatteministeriet

Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og lov om indskud på

etableringskonto og iværksætterkonto (Afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på edb-software og

knowhow og patentrettigheder m.v. og forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og

forskningsvirksomhed), j.nr. 2023-8046

Skatterevisorforeningen takker for det modtagne materiale og kan i den forbindelse meddele, at vi ikke har

bemærkninger til det modtagne forslag.

Med venlig hilsen

Jesper Kiholm

Funktionsleder

Skatterevisor / Master i skat

Skatterevisorforeningen

Formand for Skatterevisorforeningens Skatteudvalg

Telefon: 72389468

Mail:

[email protected]

Mobiltelefon: 20487375