L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2024-25
L 25 Bilag 1
Offentligt

2. oktober 2024

J.nr. 2023 - 8046

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og lov om indskud på

etableringskonto og iværksætterkonto (Afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på

edb-software og knowhow og patentrettigheder m.v. og forhøjelse af fradraget for udgif-

ter til forsøgs- og forskningsvirksomhed).

Rasmus Stoklund

/ Søren Schou

L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Aktive Ejere

Brancheforeningen Aktive Ejere

støtter generelt den brede aftale

om et stærkere erhvervsliv, som

blev indgået den 27. juni 2024,

herunder det foreslåede kryds mel-

lem på den ene side at afskaffe

muligheden for at straksafskrive på

edb-software mv. og på den anden

side at forhøje virksomhedernes

fradrag for udgifter til forsøgs- og

forskningsvirksomhed fra 110 pct.

til 120 pct. gradvist frem mod

2028 (med et loft på 1 mia. kr.).

Aktive Ejere anfører, at forsk-

nings- og udviklingsaktiviteter i re-

lation til det forhøjede fradrag bør

fortolkes og administreres bredere

end i dag, hvor store dele af det

brede erhvervsliv utilsigtet udeluk-

kes fra at kunne anvende den aktu-

elle snævre fortolkning af fradra-

get.

Af aftalen mellem regeringen (So-

cialdemokratiet, Venstre og Mode-

raterne), Danmarksdemokraterne,

Liberal Alliance, Det Konservative

Folkeparti, Radikale Venstre og

Dansk Folkeparti om Iværksætter-

pakken af 21. juni 2024 (”Iværk-

sætterpakken”) fremgår, at der

igangsættes en undersøgelse for at

afdække, om den nuværende af-

grænsning af forsknings- og udvik-

lingsaktiviteter er tidssvarende. Ini-

tiativet er nævnt i forbindelse med

forhøjelse af loftet over skattekre-

ditter for udgifter til forskning og

udvikling fra 25 mio. kr. til 35 mio.

kr., så virksomheder kan få udbe-

talt skatteværdien af underskud,

der stammer fra udgifter til forsk-

ning og udvikling, på op til 35 mio.

kr. årligt.

En udvidelse af de omfattede ud-

gifter vil skulle finansieres. Der er

ikke i forbindelse med aftalen afsat

midler til udvidelse af de omfat-

tede aktiviteter.

Side 2 af 27

L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Corit Advisory

Corit Advisory hilser forslaget om

at forhøje virksomhedernes fra-

drag for udgifter til forsøgs- og

forskningsvirksomhed fra 110 pct.

til 120 pct. velkommen.

Corit Advisory finder det kritisa-

belt, at Skatteministeriet i bemærk-

ningerne ukritisk gengiver Skatte-

styrelsens fortolkning af reglerne

som udtryk for gældende ret. Corit

Advisory anfører, at der er tale om

lovgivning i forarbejderne, hvilket

strider imod god lovgivningsskik,

jf. Justitsministeriets vejledning om

lovkvalitet.

Skattestyrelsen fortolker som myn-

dighed lovgivning og retspraksis

på skatteområdet og beskriver i

bl.a. Den juridiske vejledning,

hvad der anses for gældende ret.

Den anførte beskrivelse er i over-

ensstemmelse hermed. Afsnittet er

flyttet til beskrivelsen af gældende

ret i lovforslagets almindelige be-

mærkninger. Det er desuden tilfø-

jet, at der for øjeblikket verserer en

række sager ved domstolene om

afgrænsningen. Der er i tilknytning

hertil tilføjet en omtale af en afgø-

relse fra Østre Landsret fra 2023,

der illustrerer, hvad der efter

landsrettens opfattelse skal lægges

vægt på ved afgrænsningen af ud-

gifter omfattet af ligningslovens §

8 B. Afgørelsen er ikke indbragt

for Højesteret.

Corit Advisory anfører, at uklar-

hed om, hvornår der er tale om

forsøgs- og forskningsvirksomhed,

modvirker de incitamenter til at in-

vestere i forskning og udvikling,

som reglerne tilsigter. Risikoen for

at påføre sig selv betydelige pro-

cesomkostninger fører til, at

mange virksomheder på forhånd

afstår fra at anvende de incitamen-

ter, reglerne tilsigter at give.

Formålet med at forhøje fradraget

for udgifter til forskning og udvik-

ling er, at det er virksomhedernes

arbejde med forskning og udvik-

ling, der skal være medvirkende til

at sikre de danske virksomheders

produktivitet og styrke konkurren-

ceevnen. Derfor er det også vig-

tigt, at de udgifter, der giver anled-

ning til det forhøjede fradrag,

netop er de udgifter, som kan være

medvirkende til at opfylde dette

formål.

Side 3 af 27

L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

En forhøjelse af en konkret fra-

dragsmulighed, som fx det forhø-

jede fradrag, skaber naturligt et

pres på afgrænsningen af, hvilke

konkrete udgifter der er omfattet.

Det anerkendes, at virksomhe-

derne har behov for så stor klar-

hed som muligt, og at der kan

være tale om en vanskelig son-

dring. Virksomhederne må fore-

tage denne vurdering, og afgræns-

ningen er undergivet skattemyn-

dighedernes kontrol. Hvis en virk-

somhed er i tvivl om, hvorvidt

konkrete udgifter kvalificerer til at

udgøre udgifter omfattet af reg-

lerne, er der mulighed for at an-

mode om bindende svar. Dette vil

kunne sikre, at virksomheden på

forhånd ved, hvordan en udgift vil

blive vurderet.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv har desværre ikke

modtaget lovforslaget i høring.

Dansk Erhverv går ud fra, at det er

en beklagelig fejl, men bemærker,

at det desværre har gjort, at Dansk

Erhverv ikke har haft tid til at ind-

samle kommentarer fra medlems-

virksomheder.

Skatteministeriet skal beklage, at

udkastet til lovforslag ikke har væ-

ret sendt i høring hos Dansk Er-

hverv. Der er tale om en fejl, og

Skatteministeriet stiller sig til rådig-

hed for de spørgsmål, der måtte

være under folketingsbehandlin-

gen.

Dansk Erhverv havde foretrukket,

at man havde råderumsfinansieret

skattelettelserne. Dansk Erhverv

havde overordnet betragtet gerne

set, at man havde skåret endnu dy-

bere i erhvervsstøtten, hvis man

Lovforslaget udmønter dele af Af-

tale om Et stærkere erhvervsliv af

27. juni 2024 mellem regeringen

(Socialdemokratiet, Venstre og

Moderaterne), Danmarksdemokra-

terne, Liberal Alliance, Det Kon-

servative Folkeparti, Radikale Ven-

stre og Dansk Folkeparti.

Side 4 af 27

L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

havde brugt pengene på at sænke

selskabsskatten.

Dansk Erhverv er meget positiv

over for forhøjelsen af F&U-fra-

draget til 120 pct. Dansk Erhverv

havde dog gerne set, at fradraget

var kommet helt op på 130 pct., da

man dermed havde lagt sig tættere

på niveauet i de lande, som vi nor-

malt sammenligner os med, og

som vi er i konkurrence med om

at tiltrække forskning og udvikling.

Lovforslaget udmønter dele af Af-

tale om Et stærkere erhvervsliv af

27. juni 2024.

Det foreslås på den baggrund at

forhøje virksomhedernes fradrag

for udgifter til forsøgs- og forsk-

ningsvirksomhed fra 110 pct. til

120 pct. fra og med indkomståret

2028 med en indfasning i ind-

komståret 2026 på 114 pct. og i

indkomståret 2027 på 116 pct., og

at fradraget skal gælde for udgifter

op til 1 mia. kr. (2024-niveau).

Ophævelse af straksafskrivning på

knowhow og patentrettigheder

Dansk Erhverv anfører, at ophæ-

velsen af straksafskrivningen fører

til færre opkøb og færre rettighe-

der og patenter, der bliver ført til

Danmark.

Dansk Erhverv anfører derudover,

at vi dermed på længere sigt vil få

mindre forskning i Danmark og til

danske virksomheder.

Forslaget om at afskaffe mulighe-

den at straksafskrive på knowhow

og patentrettigheder mv. er et fi-

nansieringselement i Aftale om Et

stærkere erhvervsliv og skal således

ses i sammenhæng med bl.a. den

foreslåede forhøjelse af fradraget

for udgifter til forsøgs- og forsk-

ningsvirksomhed.

Ekspertgruppen for fremtidens er-

hvervsstøtte har desuden anbefalet

at sanere ordningen, og med afta-

len følges der således også op på

denne anbefaling.

Ophævelse af straksafskrivning på soft-

ware

Dansk Erhverv bemærker, at i

henhold til gældende dansk skatte-

praksis kan udgifter til

Afskaffelse af muligheden for at

straksafskrive på software vil be-

tyde, at software som

Side 5 af 27

L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

vedligeholdelse af anlægsaktiver

fradrages i den skattepligtige ind-

komst efter bl.a. statsskattelovens

§ 6, hvorimod udgifter til forbed-

ringer af anlægsaktiver skal afskri-

ves efter afskrivningslovens regler.

Dansk Erhverv anfører, at en son-

dring mellem vedligeholdelse og

forbedring af software vil være

forbundet med mange usikkerhe-

der og vil bero på skøn, da det ofte

vil være en gråzone afhængig af

softwarens karakter og anvendel-

sesmuligheder.

udgangspunkt vil skulle afskrives

efter de samme regler som andre

driftsmidler.

Det indebærer, at anskaffelsesud-

gifterne

–

inkl. omkostninger til fx

opsætning eller klargøring, herun-

der i nogle tilfælde løn til egne

medarbejdere i forbindelse hermed

–

vil skulle afskrives efter saldo-

princippet sammen med øvrige

driftsmidler. Samtidig indebærer

det, at der vil skulle skelnes mel-

lem fradragsberettigede driftsud-

gifter og anskaffelsesudgifter, der

skal afskrives efter afskrivningslo-

vens regler, i tilfælde hvor det i dag

i praksis ikke er nødvendigt.

Efter praksis anses udgifter til at

sætte aktivet i samme stand som

ved anskaffelsen for at være vedli-

geholdelsesudgifter, mens udgifter,

der går til at sætte et aktiv i en

bedre stand, end det var i ved an-

skaffelsen, behandles som forbed-

ringsudgifter.

Skatteministeriet anerkender, at

der kan være tale om vanskelige

sondringer. Hvis en virksomhed er

i tvivl om, om konkrete udgifter

skal anses for fx vedligeholdelses-

udgifter, er der dog mulighed for

at anmode om bindende svar, hvil-

ket vil kunne sikre, at virksomhe-

den på forhånd ved, hvordan en

udgift vil blive vurderet.

Dansk Erhverv anfører, at opdate-

ring af salgsplatforme bl.a. kan be-

stå af udvidelse af produktkatalo-

get, som sælges på platformen,

Som det også er tilfældet for andre

driftsmidler, beror det på en kon-

kret vurdering, om der er tale om

Side 6 af 27

L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

forbedring af brugeroplevelsen og

designet, forbedrede betalingsmu-

ligheder mv., og spørger, om så-

danne opdateringer er forbedring

eller vedligeholdelse, samt om der

vil skulle sondres mellem forskel-

lige eksempler på opdateringer, så-

dan at nogle vil være en forbedring

og andre vedligeholdelse.

Dansk Erhverv spørger derudover,

om det gør en forskel, hvis soft-

waren, der anvendes til at forbedre

platformssoftwaren, allerede er ak-

tiveret som et anlægsaktiv.

Dansk Erhverv anfører, at løbende

forbedring af cybersecurity-soft-

ware netop er vedligeholdelse som

at reparere et hul i et hegn. Dansk

Erhverv spørger, om den drifts-

mæssige anvendelse (evt. lønudgif-

ter) ikke vil kunne fradrages efter

statsskattelovens § 6 i et eksempel,

hvor anvendelsen af et softwareba-

seret sikkerhedssystem hele tiden

hjælper med til at udvikle systemet

til at blive bedre.

vedligeholdelses- eller forbedrings-

udgifter.

Løbende sikkerhedsopdateringer

og andre mindre opdateringer og

tilpasninger, fx af virksomhedens

hjemmeside, anses som udgangs-

punkt for at være vedligeholdelses-

udgifter.

Det bemærkes også, at der kan

være tale om vedligeholdelsesud-

gifter, selv om der er tale om

større tilpasninger og nye funktio-

naliteter, hvis disse indgår naturligt

i det eksisterende system.

Er der derimod tale om anskaf-

felse af et egentligt nyt modul i et

system, hvor enkelte moduler kan

fungere selvstændigt, vil der som

udgangspunkt ikke være tale om

fradragsberettigede driftsudgifter.

Dansk Erhverv bemærker, at im-

plementering af ny software, fx et

nyt regnskabssystem mv., ofte er

en væsentlig opgave for virksom-

heder, som kræver adskillige in-

terne og eksterne ressourcer og

kan tage adskillige år. Implemente-

ringen af nye systemer kræver, an-

fører Dansk Erhverv, bl.a., at de

bliver forbundet med andre eksi-

sterende systemer, som anvendes

af virksomheden, systemtilretnin-

ger, så det passer til virksomhe-

dens behov, lokale behov og krav,

Som det også er tilfældet for andre

driftsmidler, beror det på en kon-

kret vurdering, om fx en lønudgift

skal afskrives som anskaffelsesud-

gift.

Udgifter til udvikling, implemente-

ring og test af software, og i visse

tilfælde løn til egne medarbejdere,

skal som udgangspunkt afskrives

efter saldoprincippet som anskaf-

felsesudgifter.

Side 7 af 27

L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

træning af medarbejdere i brugen

af det nye system, sikre, at over-

gangen fra det gamle til det nye sy-

stem sker på en sikker måde, mv.

Dansk Erhverv bemærker, at disse

udgifter kommer i tillæg til udgif-

ten til selve licensen for software,

og at i nogle tilfælde vil en integra-

tion aldrig blive endelig, i den for-

stand at forretningens løbende ud-

vikling vil kræve, at systemeksper-

ter er til rådighed for at sikre og til-

passe for korrekt anvendelse af sy-

stemet ved nye opgaver og kunder.

Dansk Erhverv spørger, om en så-

dan funktion vil være driftsmæssig

brug af softwaren til forretnings-

mæssige formål eller en tilpasning,

der kan anses som en forbedring

af softwaren.

Dansk Erhverv spørger, om en IT-

funktion, der faciliterer løbende

opdateringer til et styresystem, vil

blive betragtet som en udgift til

forbedring af sådan et styresystem

og dermed skulle aktiveres skatte-

mæssigt, samt om udgifter til træ-

ning af medarbejdere i brug af

software vil blive betragtet som en

integrationsaktivitet og dermed

ikke vil kunne fradrages efter gæl-

dende praksis for afskrivninger.

Udgifter, der ligger forud herfor til

fx juridisk rådgivning, skal der-

imod som udgangspunkt ikke af-

skrives som anskaffelsesudgifter.

Det samme gælder udgifter til an-

satte, der i forbindelse med udvik-

lingen klarlægger krav og behov,

som softwaren skal kunne hånd-

tere.

Udgifter til fx løn til egne medar-

bejder, der alene anvender soft-

ware som led i deres normale op-

gaver i forbindelse med virksom-

hedens drift, skal som udgangs-

punkt heller ikke afskrives. Det

gælder også medarbejdere i en IT-

funktion, der yder support til virk-

somhedens øvrige medarbejdere,

herunder håndterer løbende opda-

teringer af eksisterende IT-syste-

mer.

Lønudgifter til oplæring i anven-

delsen af softwaren i virksomhe-

den vil alt andet lige være fradrags-

berettigede.

Dansk Erhverv anfører, at udvik-

lingen inden for lovgivningen, så-

som skatteretten, kræver nye og

større datatræk for at sikre compli-

ance, og at her bl.a. kan nævnes de

nye minimumsbeskatningsregler.

Det kræver udvikling af nye og ek-

sisterende systemer for at sikre, at

der kan trækkes relevant data til

Der henvises til kommentaren

ovenfor.

Side 8 af 27

L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

brug for compliance. Dansk Er-

hverv spørger, om interne såvel

som eksterne udgifter til juridisk

fortolkning til brug for design af

software til håndtering af eksem-

pelvis minimumsbeskatningsreg-

lerne vil skulle aktiveres som soft-

ware.

Dansk Erhverv spørger, hvordan

virksomheder skal sondre mellem

udvikling og vedligeholdelse af

software ved anvendelse og ar-

bejde med AI, som er kendetegnet

ved at udvikle og forbedre sig ved

brug.

Lønudgifter til tilpasninger til virk-

somhedens forhold gennem almin-

delig anvendelse af anskaffet soft-

ware vil som udgangspunkt være

fradragsberettigede driftsudgifter.

Dansk Erhverv anfører, at et krav

om opdeling af udgifterne til soft-

wareudvikling mellem vedligehol-

delse og forbedring påfører virk-

somhederne en væsentlig admini-

strativ byrde. Dertil vil det, anfører

Dansk Erhverv, skabe væsentlige

usikkerheder ved selvangivelsen og

en eventuel ligningsmæssig gen-

nemgang grundet det store skøns-

element.

Dansk Erhverv bemærker, at den

regnskabsmæssige sondring af,

hvorvidt udgifter til softwareud-

vikling skal aktiveres eller driftsfø-

res, ikke følger den skatteretlige

vurdering af forbedring og vedlige-

holdelse, og at denne vurdering

derfor ikke kan lægges til grund for

den skattemæssige behandling.

Det må forventes, at en langt hø-

jere grad af udgifter til udvikling af

software skal aktiveres skatteretligt

Der er tale om sondringer, der i

forvejen anvendes både i forbin-

delse med software og andre

driftsmidler. Hvis en virksomhed

er i tvivl om, om konkrete udgifter

skal anses for vedligeholdelsesud-

gifter, er der mulighed for at an-

mode om bindende svar. Dette vil

kunne sikre, at virksomheden på

forhånd ved, hvordan en udgift vil

blive vurderet.

Det er korrekt, at der ikke nødven-

digvis er overensstemmelse mel-

lem de skattemæssige og regn-

skabsmæssige regler for aktivering

af udgifter. Er der tale om en ud-

gift til softwareudvikling, der er ak-

tiveret regnskabsmæssigt, er der

imidlertid alt andet lige også tale

om en udgift, der skal aktiveres

skattemæssigt.

Side 9 af 27

L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

i forhold til, hvad der er tilladt ef-

ter regnskabsreglerne, og det gør

ifølge Dansk Erhverv datahåndte-

ringen til en særskilt administrativ

byrde.

Dansk Erhverv understreger, at

det væsentlige skønselement i nær-

værende forslag udgør en retssik-

kerhedsmæssig udfordring for

dansk erhvervsliv. Baseret på

ovenstående anmoder Dansk Er-

hverv Skatteministeriet om at præ-

cisere lovforslaget, sådan at hånd-

teringen af udgifter til interne og

eksterne IT-ressourcer ikke vil

medføre i) nævneværdige admini-

strative konsekvenser for er-

hvervslivet som fremført i nærvæ-

rende lovforslag samt ii) forøgede

udgifter for det private

–

såvel

som det offentlige

–

for ressourcer

til skønsmæssige vurderinger.

En sådan præcisering kunne, anfø-

rer Dansk Erhverv, være i form af

indsættelse af en bestemmelse i af-

skrivningsloven eller ligningsloven,

som tillader skattemæssigt fradrag

for udgifter til interne og eksterne

IT-ressourcer afholdt i forbindelse

med softwareudvikling.

Det anerkendes, at virksomhe-

derne har behov for så stor klar-

hed som muligt, og at der kan

være tale om vanskelige sondrin-

ger. Hvis en virksomhed er i tvivl

om, om konkrete udgifter skal an-

ses for vedligeholdelsesudgifter, er

der mulighed for at anmode om

bindende svar. Dette vil kunne

sikre, at virksomheden på forhånd

ved, hvordan en udgift vil blive

vurderet.

En regel som foreslået af Dansk

Erhverv vil i realiteten indebære, at

straksfradraget for software kun

afskaffes delvist, hvilket ikke er i

overensstemmelse med aftalen om

Et stærkere erhvervsliv. En sådan

regel vil endvidere fortsat indebære

sondringer mellem fradragsberetti-

gede driftsudgifter og afskrivnings-

berettigede anskaffelsesudgifter.

Danske Advokater

Danske Advokater anfører, at den

eksisterende afgrænsning af for-

søgs- og forskningsudgifter er me-

get upræcis, og at afgrænsningen i

praksis har givet anledning til

mange skattesager. Det anføres, at

særligt kravet om nyhedselement

er problematisk og strider mod

ordningens formål, som er at

Det indgår i Aftale om iværksæt-

terpakken af 21. juni 2024, at der

igangsættes en undersøgelse for at

afdække, om den nuværende af-

grænsning af forsknings- og udvik-

lingsaktiviteter er tidssvarende.

Side 10 af 27

L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

fremme danske virksomheders

konkurrenceevne og sikre, at vi-

denstunge jobs skabes og opret-

holdes i Danmark.

Danske Advokater foreslår, at be-

mærkningen om nyhedskriteriet

sløjfes, og at der indsættes en defi-

nition af forsøgs-, forsknings- og

udviklingsudgifter.

Der henvises i øvrigt til kommen-

taren til høringssvaret fra Corit.

Danske Rederier

Danske Rederier anerkender beho-

vet for ophævelse af muligheden

for straksfradrag for køb af licens

til eksisterende software, men øn-

sker at understrege problematik-

ken ved at lade fradragsmulighe-

den bortfalde for driftsaktiviteter

herudover.

Danske Rederier bemærker, at i

henhold til gældende dansk skatte-

praksis kan udgifter til vedligehol-

delse af anlægsaktiver fradrages i

den skattepligtige indkomst efter

bl.a. statsskattelovens § 6, hvor-

imod udgifter til forbedringer af

anlægsaktiver skal afskrives efter

afskrivningslovens regler.

Danske Rederier anfører, at en

sondring mellem vedligeholdelse

og forbedring af software vil være

forbundet med mange usikkerhe-

der og vil bero på skøn, da det ofte

vil være en gråzone afhængig af

softwarens karakter og anvendel-

sesmuligheder.

Formålet med lovforslaget er at

udmønte dele af Aftale om Et

stærkere erhvervsliv, hvormed det

er aftalt at afskaffe muligheden for

at straksafskrive på software.

Det vil betyde, at software som

udgangspunkt vil skulle afskrives

efter de samme regler som andre

driftsmidler, hvilket indebærer, at

anskaffelsesudgifterne

–

inkl. om-

kostninger til fx opsætning eller

klargøring, herunder i nogle til-

fælde løn til egne medarbejdere i

forbindelse hermed

–

vil skulle af-

skrives efter saldoprincippet sam-

men med øvrige driftsmidler.

Samtidig indebærer det, at der vil

skulle skelnes mellem fradragsbe-

rettigede driftsudgifter og anskaf-

felsesudgifter, der skal afskrives ef-

ter afskrivningslovens regler, i til-

fælde hvor det i dag i praksis ikke

er nødvendigt.

Skatteministeriet anerkender, at

der kan være tale om vanskelige

sondringer. Hvis en virksomhed er

i tvivl om, om konkrete udgifter

skal anses for fx vedligeholdelses-

udgifter, er der dog mulighed for

Side 11 af 27

L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

at anmode om bindende svar, hvil-

ket vil kunne sikre, at virksomhe-

den på forhånd ved, hvordan en

udgift vil blive vurderet.

Der henvises i øvrigt til kommen-

taren til høringssvaret fra Dansk

Erhverv.

Danske Rederier anfører, at opda-

tering af salgsplatforme bl.a. kan

bestå af udvidelse af produktkata-

loget, som sælges på platformen,

forbedring af brugeroplevelsen og

designet, forbedrede betalingsmu-

ligheder mv., og spørger, om så-

danne opdateringer er forbedring

eller vedligeholdelse, samt om der

vil skulle sondres mellem forskel-

lige eksempler på opdateringer, så-

dan at nogle vil være en forbedring

og andre vedligeholdelse.

Danske Rederier spørger derud-

over, om det gør en forskel, hvis

softwaren, der anvendes til at for-

bedre platformssoftwaren, allerede

er aktiveret som et anlægsaktiv.

Danske Rederier anfører, at lø-

bende forbedring af cybersecurity-

software netop er vedligeholdelse

som at reparere et hul i et hegn.

Danske Rederier spørger, om den

driftsmæssige anvendelse (evt. løn-

udgifter) ikke vil kunne fradrages

efter statsskattelovens § 6 i et ek-

sempel, hvor anvendelsen af et

softwarebaseret sikkerhedssystem

hele tiden hjælper med til at ud-

vikle systemet til at blive bedre.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Dansk Erhverv,

hvor afgrænsningen er uddybet.

Bemærkningerne til lovforslaget er

også uddybet.

Side 12 af 27

L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Danske Rederier bemærker, at im-

plementering af ny software, fx et

nyt regnskabssystem mv., ofte er

en væsentlig opgave for virksom-

heder, som kræver adskillige in-

terne og eksterne ressourcer og

kan tage adskillige år. Implemente-

ringen af nye systemer kræver, an-

fører Danske Rederier, bl.a., at de

bliver forbundet med andre eksi-

sterende systemer, som anvendes

af virksomheden, systemtilretnin-

ger, så det passer til virksomhe-

dens behov, lokale behov og krav,

træning af medarbejdere i brugen

af det nye system, sikre, at over-

gangen fra det gamle til det nye sy-

stem sker på en sikker måde, mv.

Danske Rederier bemærker, at

disse udgifter kommer i tillæg til

udgiften til selve licensen for soft-

ware, og at i nogle tilfælde vil en

integration aldrig blive endelig, i

den forstand at forretningens lø-

bende udvikling vil kræve, at sy-

stemeksperter er til rådighed for at

sikre og tilpasse for korrekt anven-

delse af systemet ved nye opgaver

og kunder. Danske Rederier spør-

ger, om en sådan funktion vil være

driftsmæssig brug af softwaren til

forretningsmæssige formål eller en

tilpasning, der kan anses som en

forbedring af softwaren.

Danske Rederier spørger, om en

IT-funktion, der faciliterer løbende

opdateringer til et styresystem, vil

blive betragtet som en udgift til

forbedring af sådan et styresystem

og dermed skulle aktiveres skatte-

mæssigt, samt om udgifter til træ-

ning af medarbejdere i brug af

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Dansk Erhverv,

hvor afgrænsningen er uddybet.

Bemærkningerne til lovforslaget er

også uddybet.

Side 13 af 27

L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

software vil blive betragtet som en

integrationsaktivitet og dermed

ikke vil kunne fradrages efter gæl-

dende praksis for afskrivninger.

Danske Rederier anfører, at udvik-

lingen inden for lovgivningen, så-

som skatteretten, kræver nye og

større datatræk for at sikre compli-

ance, og at her bl.a. kan nævnes de

nye minimumsbeskatningsregler.

Det kræver udvikling af nye og ek-

sisterende systemer for at sikre, at

der kan trækkes relevant data til

brug for compliance. Danske Re-

derier spørger, om interne såvel

som eksterne udgifter til juridisk

fortolkning til brug for design af

software til håndtering af eksem-

pelvis minimumsbeskatningsreg-

lerne vil skulle aktiveres som soft-

ware.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Dansk Erhverv.

Danske Rederier spørger, hvordan

virksomheder skal sondre mellem

udvikling og vedligeholdelse af

software ved anvendelse og ar-

bejde med AI, som er kendetegnet

ved at udvikle og forbedre sig ved

brug.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Dansk Erhverv.

Danske Rederier anfører, at et

krav om opdeling af udgifterne til

softwareudvikling mellem vedlige-

holdelse og forbedring påfører

virksomhederne en væsentlig ad-

ministrativ byrde. Dertil vil det,

anfører Danske Rederier, skabe

væsentlige usikkerheder ved selv-

angivelsen og en eventuel

Der er tale om sondringer, der i

forvejen anvendes både i forbin-

delse med software og andre

driftsmidler. Hvis en virksomhed

er i tvivl om, om konkrete udgifter

skal anses for vedligeholdelsesud-

gifter, er der mulighed for at an-

mode om bindende svar. Dette vil

kunne sikre, at virksomheden på

Side 14 af 27

L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ligningsmæssig gennemgang grun-

det det store skønselement.

Danske Rederier bemærker, at den

regnskabsmæssige sondring af,

hvorvidt udgifter til softwareud-

vikling skal aktiveres eller driftsfø-

res, ikke følger den skatteretlige

vurdering af forbedring og vedlige-

holdelse, og at denne vurdering

derfor ikke kan lægges til grund for

den skattemæssige behandling.

Med andre ord må det forventes,

at en langt højere grad af udgifter

til udvikling af software skal akti-

veres skatteretligt i forhold til,

hvad der er tilladt efter regnskabs-

reglerne, og det gør ifølge Danske

Rederier datahåndteringen til en

særskilt administrativ byrde.

forhånd ved, hvordan en udgift vil

blive vurderet.

Det er korrekt, at der ikke nødven-

digvis er overensstemmelse mel-

lem de skattemæssige og regn-

skabsmæssige regler for aktivering

af udgifter. Er der tale om en ud-

gift til softwareudvikling, der er ak-

tiveret regnskabsmæssigt, er der

imidlertid alt andet lige også tale

om en udgift, der skal aktiveres

skattemæssigt.

Danske Rederier understreger, at

det væsentlige skønselement i nær-

værende forslag udgør en retssik-

kerhedsmæssig udfordring for

dansk erhvervsliv. Baseret på

ovenstående anmoder Danske Re-

derier Skatteministeriet om at præ-

cisere lovforslaget, sådan at hånd-

teringen af udgifter til interne og

eksterne IT-ressourcer ikke vil

medføre i) nævneværdige admini-

strative konsekvenser for er-

hvervslivet som fremført i nærvæ-

rende lovforslag samt ii) forøgede

udgifter for det private

–

såvel

som det offentlige

–

for ressourcer

til skønsmæssige vurderinger.

En sådan præcisering kunne, anfø-

rer Danske Rederier, være i form

af indsættelse af en bestemmelse i

Det anerkendes, at virksomhe-

derne har behov for så stor klar-

hed som muligt, og at der kan

være tale om vanskelige sondrin-

ger. Hvis en virksomhed er i tvivl

om, om konkrete udgifter skal an-

ses for vedligeholdelsesudgifter, er

der mulighed for at anmode om

bindende svar. Dette vil kunne

sikre, at virksomheden på forhånd

ved, hvordan en udgift vil blive

vurderet.

En regel som foreslået af Danske

Rederier vil i realiteten indebære,

at straksfradraget for software kun

afskaffes delvist, hvilket ikke er i

overensstemmelse med aftalen om

Et stærkere erhvervsliv. En sådan

regel vil endvidere fortsat indebære

sondringer mellem fradrags-

Side 15 af 27

L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

afskrivningsloven eller ligningslo-

ven, som tillader skattemæssigt fra-

drag for udgifter til interne og eks-

terne IT-ressourcer afholdt i for-

bindelse med softwareudvikling.

berettigede driftsudgifter og af-

skrivningsberettigede anskaffelses-

udgifter.

Afskaffelse af muligheden for at straks-

afskrive på edb-software og knowhow og

patentrettigheder mv.

I relation til forslaget om afskaf-

felse af muligheden for at straksaf-

skrive på software bemærker DI,

at forslagets rækkevidde giver an-

ledning til usikkerhed og derfor

bør præciseres.

Afskaffelsen af muligheden for

straksafskrivning/skattemæssigt

fradrag bør ifølge DI udelukkende

omfatte selve softwaren (primært

licenser etc.), men ikke udgifter til

fx løn og eksterne konsulenter for

at integrere, implementere, op-

sætte, klargøre, opdatere mv. soft-

waren til brug i virksomheden. Ta-

ges softwares typiske karakteristika

i betragtning, må de, anfører DI,

nævnte aktiviteter anerkendes i lo-

vens ordlyd som værende en del af

den kommercielle brug og vedlige-

holdelse af software.

Afskaffelse af muligheden for at

straksafskrive på software vil be-

tyde, at software som udgangs-

punkt vil skulle afskrives efter de

samme regler som andre driftsmid-

ler.

Det indebærer, at anskaffelsesud-

gifterne

–

inkl. omkostninger til fx

opsætning eller klargøring, herun-

der i nogle tilfælde løn til egne

medarbejdere i forbindelse hermed

–

vil skulle afskrives efter saldo-

princippet sammen med øvrige

driftsmidler.

En regel som foreslået af DI vil i

realiteten indebære, at straksfradra-

get for software kun afskaffes del-

vist, hvilket ikke er i overensstem-

melse med aftalen om Et stærkere

erhvervsliv.

DI anfører, at denne afgrænsning

bør fremgå klart af lovændringen

for at undgå tvivl, herunder navn-

lig, at lønomkostninger mv., som

medgår til udvikling, integrering og

anskaffelse af software, fortsat er

fradragsberettiget.

En bred definition af ”udgifter til

software” vil

ifølge DI betyde

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Dansk Erhverv,

hvor afgrænsningen er uddybet.

Bemærkningerne til lovforslaget er

også uddybet.

Side 16 af 27

L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

betragtelige administrative byrder

for virksomhederne med hensyn til

skønsmæssige vurderinger af,

hvilke lønomkostninger mv., som

skulle kvalificeres som henholdsvis

forbedring/anskaffelse (aktiveres

til afskrivning) eller vedligehol-

delse (fradragsberettiget) af soft-

ware.

Forhøjelse af fradrag for udgifter til for-

søgs- og forskningsvirksomhed

DI kvitterer for, at der med lovud-

kastet leveres på regeringsgrundla-

gets formulering om at sikre et

permanent forbedret FoU-fradrag.

DI finder det beklageligt, at det

permanente og forhøjede FoU-fra-

drag bliver på maksimalt 120 pct.

af den FoU-relaterede omkostning

i stedet for 130 pct., og at 120 pct.-

fradraget kun gælder op til forsk-

ningsudgifter på i alt 1 mia. kr.

(samlet for hele koncernen).

Endvidere finder DI det beklage-

ligt, at regeringen ikke har fundet

anledning til at prioritere en del af

det økonomiske råderum til at

kunne levere på ovenstående to

forhold i stedet for at afskaffe mu-

ligheden for at straksafskrive på

edb-software og knowhow og pa-

tentrettigheder mv.

DI foreslår, at den allerede ved-

tagne forhøjelse af det generelle

FoU-fradrag (fra 108 pct. til 110

pct.) fremrykkes med ét år fra

2026 til 2025, samt at indfasningen

af det forhøjede fradrag (120 pct.

med loft) fremrykkes, så

Lovforslaget udmønter dele af Af-

tale om Et stærkere erhvervsliv af

27. juni 2024 mellem regeringen

(Socialdemokratiet, Venstre og

Moderaterne), Danmarksdemokra-

terne, Liberal Alliance, Det Kon-

servative Folkeparti, Radikale Ven-

stre og Dansk Folkeparti.

DI’s forslag vil kræve, at der anvi-

ses yderligere finansiering i forhold

til aftalen.

Side 17 af 27

L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

indfasningen påbegyndes i 2025

frem for i 2026.

DI bemærker, at der siden den op-

rindelige indførelse af det forhø-

jede fradrag for udgifter til forsk-

ning og udvikling har været vok-

sende frustration i erhvervslivet

over det, der opleves som en sta-

dig mere snæver og utidssvarende

praksis for, hvilke omkostninger

der kvalificerer til fradraget både i

forhold til FoU-fradraget, som

nærværende lovudkast omhandler,

samt i forhold til de såkaldte skat-

tekreditter (udbetalt skatteværdi af

FoU-relaterede underskud), som

bygger på samme afgrænsning.

DI noterer sig derfor med tilfreds-

hed, at regeringen i forbindelse

med aftalen om Iværksætterpakken

af 21. juni 2024 forpligtede sig til

at igangsætte en undersøgelse

netop med det formål at afdække,

om den nuværende afgrænsning af

forsknings- og udviklingsaktivite-

ter er tidssvarende.

DI bidrager meget gerne til dette

arbejde, som forhåbentlig kan af-

sluttes hurtigt.

Skatteministeriet vil i forbindelse

med den kommende undersøgelse

inddrage relevante interessenter.

Der henvises i øvrigt til kommen-

taren til høringssvaret fra Corit

Advisory.

Efter lovudkastet indføres der et

loft over de årlige udgifter til for-

søgs- og forskningsvirksomhed,

der kan fradrages til den forhøjede

sats (120 pct. fuldt indfaset). Dette

svarer til vilkårene for det midlerti-

digt forhøjede fradrag, som gjaldt i

årene 2020-22.

Begrænsningen over virksomhe-

dernes fradragsberettigede udgifter

til forsøg- og forskningsvirksom-

hed finder anvendelse for selska-

ber, der indgår i en sambeskatning

efter reglerne i selskabsskattelo-

vens §§ 31 og 31 A.

Side 18 af 27

L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

DI foreslår, at lovudkastet justeres,

så flere danske koncerner med

samme ejer (fx en fond) ikke vil

blive anset for én samlet koncern

med den konsekvens, at de skal

deles om samme loft

–

trods det

faktum, at de opererer helt uaf-

hængigt af hinanden.

Lovforslaget har ikke til hensigt at

ændre på denne afgrænsning, der

generelt skal sikre, at mulighederne

for fradraget ikke afhænger af,

hvordan koncernen er opdelt.

Finanstilsynet

Finanstilsynet har ikke bemærknin-

ger.

Foreningen Danske Re-

visorer

Foreningen Danske Revisorer an-

befaler, at forslaget om at afskaffe

muligheden for at straksafskrive på

edb-software droppes.

Foreningen Danske Revisorer an-

fører, at hvis man vil styrke er-

hvervslivet, er det ikke en god idé

at fjerne fordele ved straksafskriv-

ning, og at edb-software har en

meget kort levetid, da udviklingen

går meget stærkt.

Forslaget om at afskaffe mulighe-

den at straksafskrive på software

er et finansieringselement i Aftale

om Et stærkere erhvervsliv og skal

således ses i sammenhæng med

bl.a. den foreslåede forhøjelse af

fradraget for udgifter til forsøgs-

og forskningsvirksomhed.

Ekspertgruppen for fremtidens er-

hvervsstøtte har desuden anbefalet

at sanere ordningen, og med afta-

len følges der således også op på

denne anbefaling.

I forhold til forslaget om at af-

skaffe muligheden for at straksaf-

skrive på knowhow og patentret-

tigheder kan Foreningen Danske

Revisorer ikke forstå, at det fore-

slås at ændre regler, der fungerer

perfekt og gavner erhvervslivet.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Dansk Erhverv.

Foreningen Danske Revisorer er

derudover af den opfattelse, at for-

højelse af fradraget for udgifter til

forsøgs- og udviklingsvirksomhe-

der ikke har den store indflydelse

Det er vigtigt for dansk økonomi,

at de danske virksomheder er in-

ternationalt konkurrencedygtige.

Formålet med forslaget er på den

baggrund at styrke

Side 19 af 27

L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

på, om virksomhederne investerer

mere eller mindre, og at det virker

meget forvirrende, at ændringen af

satsen stiger og falder.

Foreningen Danske Revisorer fo-

reslår at vedtage en forhøjet sats

og bibeholde denne sats i fremti-

den. Det vil også forhindre virk-

somhederne i spekulation i fra-

dragsårene.

virksomhedernes incitament til at

investere i forskning og udvikling

og derved sikre, at der også frem-

adrettet er gode rammevilkår.

Med forslaget forhøjes fradraget

for udgifter til forsøgs- og forsk-

ningsvirksomhed, så det fra og

med indkomståret 2028 udgør 120

pct. af anskaffelsessummen med

en indfasning i indkomståret 2026

på 114 pct. og i indkomståret 2027

på 116 pct.

FSR

–

Danske Reviso-

rer (FSR)

FSR er positivt indstillet over for,

at det forhøjede fradrag for udgif-

ter til forsøgs- og forskningsvirk-

somhed gøres permanent, men øn-

sker dog, at der skabes mere klar-

hed over mulighederne for anven-

delsen af regelsættet.

FSR hilser den undersøgelse af af-

grænsningen, der skal igangsættes

som led i aftalen om Iværksætter-

pakken, meget velkommen. FSR

havde dog gerne set, at forslaget af

lovtekniske hensyn var indført i

forbindelse med et permanent for-

højet fradrag for forsøgs- og forsk-

ningsvirksomhed

i ”Aftale om Et

stærkere erhvervsliv” af 27. juni

2024.

Det ville udskyde forhøjelsen af

fradraget, hvis gennemførelsen af

lovgivningen skulle afvente resul-

tatet af undersøgelsen af afgræns-

ningen af de omfattede forsknings-

og udviklingsaktiviteter.

Der henvises i øvrigt til kommen-

tarerne til høringssvarene fra Ak-

tive Ejere og Corit Advisory.

FSR savner en klar politisk medde-

lelse om, hvornår og hvordan un-

dersøgelsen af den nuværende af-

grænsning af forsknings- og udvik-

lingsaktiviteter finder sted. FSR fo-

reslår, at der hurtigst muligt ned-

sættes en ekspertgruppe med re-

præsentanter fra erhvervslivet,

Det er endnu ikke endeligt fastlagt,

hvordan undersøgelsen af afgræns-

ningen af forsknings- og udvik-

lingsaktiviteter konkret skal gen-

nemføres. Arbejdet med undersø-

gelsen forventes igangsat i løbet af

efteråret 2024.

Side 20 af 27

L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

herunder gerne fra revisorbran-

chen, der kan supportere afgræns-

ningsarbejdet med henblik på at

gøre det så tidssvarende som mu-

ligt i tråd med det politiske ønske.

FSR finder behovet for afklaring

af afgrænsningen vigtigere end

permanentgørelse af hensyn til den

enkeltes retssikkerhed og transpa-

rens i skattelovgivningen.

Der vil være tale om en undersø-

gelse, der foretages af Skattemini-

steriet med inddragelse af de rele-

vante myndigheder, og centrale ak-

tører vil blive inviteret til at bi-

drage med konkret input til mini-

steriets arbejde.

I bemærkningerne fremhæves kri-

terierne for, hvornår der er tale om

en forsøgs- og forskningsvirksom-

hed med henvisning til Den Juridi-

ske Vejledning. Skatteministeriet

bedes redegøre for, om de tre opli-

stede kriterier (nyhedselementet,

kreativitetselementet og usikker-

hedselementet) alle altid skal

kunne opfyldes (og dokumenteres)

i lige høj grad, og hvorvidt kriteri-

erne for anvendelse af ligningslo-

vens § 8 B og afskrivningslovens §

6, stk. 1, nr. 3, kan opfyldes på an-

den vis.

I de almindelige bemærkninger er

det gengivet, hvad Skattestyrelsen i

Den Juridiske Vejledning har be-

skrevet som kriterier, der efter

Skattestyrelsens opfattelse skal

være opfyldt, for at de til projektet

knyttede udgifter kan fradrages ef-

ter ligningslovens § 8 B. Som be-

skrevet i Den Juridiske Vejledning

er der tale om kriterier, der alle vil

skulle være opfyldt.

Skatteministeriet anmodes om at

bekræfte, hvorvidt en ansøgning

om patent kan anses for tilstrække-

ligt, eller om der skal være opnået

endeligt patent. Opmærksomhe-

den henledes i den forbindelse på

SKM2024.372.SR.

SKM2024.372.SR refererer en af-

gørelse fra Skatterådet, hvor der

ved afgørelsen bl.a. henses til pa-

tentlovens kriterier for et udvik-

lingsprojekts patenterbarhed. Der

er tale om et enkelt moment i en

konkret afgørelse, og det vil være

op til Skatteforvaltningen at vur-

dere, i hvilket omfang det tilsva-

rende kriterie kan tillægges vægt i

andre konkrete sager.

Side 21 af 27

L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Ophævelse af reglerne for straksafskriv-

ning på software

FSR anfører, at når reglerne for

straksafskrivning på software op-

hæves, skabes der fremover usik-

kerhed omkring en række forhold,

herunder hvornår software vedli-

geholdes eller forbedres, og hvor-

når softwaren tages i brug i virk-

somheden.

FSR beder Skatteministeriet rede-

gøre for, om der i forhold til ne-

denstående to eksempler er tale

om vedligeholdelse eller forbed-

ring af software:

Software vil som udgangspunkt

skulle afskrives efter de samme

regler som andre driftsmidler, hvil-

ket indebærer, at anskaffelsesudgif-

terne

–

inkl. omkostninger til fx

opsætning eller klargøring, herun-

der i nogle tilfælde løn til egne

medarbejdere i forbindelse hermed

–

vil skulle afskrives efter saldo-

princippet sammen med øvrige

driftsmidler.

Samtidig indebærer det, at der vil

skulle skelnes mellem fradragsbe-

rettigede driftsudgifter og anskaf-

felsesudgifter, der skal afskrives ef-

ter afskrivningslovens regler, i til-

fælde hvor det i dag i praksis ikke

er nødvendigt.

En virksomhed har over en år-

række anvendt ”Software version

1” og planlægger nu at opgradere

til ”Software version 2” til

en pris

på 1 mio. kr. Softwaren indeholder

naturligvis forbedringer af bruger-

oplevelsen og nye funktionaliteter,

samtidig med at softwaren sikrer

kompatibilitet med virksomhedens

aktuelle operativsystem og servere.

Der er minimalt med konsulentas-

sistance tilknyttet opgraderingen.

Som eksemplet beskrives af FSR

lægges det til grund, at der er tale

om anskaffelse af ny software, og

at den tidligere anvendte software

skrottes. I så fald vil udgifterne til

”version 2” skulle afskrives, mens

”version 1”

behandles som et ak-

tiv, der skrottes.

En virksomhed overvejer at vide-

reudvikle på deres eksisterende

softwareplatform. FSR spørger,

hvilke momenter der skal indgå i

overvejelserne omkring, hvorvidt

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Dansk Erhverv,

hvor afgrænsningen er uddybet.

Bemærkningerne til lovforslaget er

også uddybet.

Side 22 af 27

L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

der er tale om vedligeholdelse eller

forbedring.

FSR beder ligeledes skatteministe-

ren redegøre for, om der i forhold

til nedstående eksempel er tale om

software, der er klargjort til at

indgå i en igangværende virksom-

hed:

En virksomhed er i år 1 påbegyndt

udvikling af en ny softwareplat-

form med hjælp fra et eksternt

konsulentbureau. Inden årsskiftet

er softwareplatformen gjort tilgæn-

gelig for et mindre team i virksom-

heden, som skal teste softwareplat-

formen, inden softwareplatformen

lanceres i virksomheden i år 2.

FSR spørger, hvornår virksomhe-

den vil kunne påbegynde afskriv-

ning på softwareplatformen.

Efter afskrivningslovens § 3 skal

softwaren bl.a. være færdiggjort i

et sådant omfang, at den kan indgå

i driften, for at der kan afskrives

på den.

Softwaren skal således være i en

sådan færdiggjort og færdigmonte-

ret stand, at den vil kunne bruges i

virksomhedens drift efter sit for-

mål.

Det bemærkes, at dette også gæl-

der i forhold til straksafskrivning,

herunder straksafskrivning på soft-

ware.

FSR beder skatteministeren rede-

gøre for, om softwaren i nedenstå-

ende eksempel kan fradrages efter

reglerne i afskrivningslovens § 5 A,

stk. 1:

En virksomhed har igennem en

længere årrække anvendt et stykke

software, som er skattemæssigt ak-

tiveret som et driftsmiddel, jf. af-

skrivningslovens § 5. I år 4 skrot-

tes softwaren, da virksomheden

vælger at implementere en helt an-

den software. FSR spørger, om

Afskrivningslovens § 5 A gælder

også i tilfælde, hvor et aktiv skrot-

tes eller på anden måde udgår af

virksomhedens produktionsappa-

rat.

Det er således afgørende og skal

kunne dokumenteres, at softwaren

er udgået af virksomhedens pro-

duktionsapparat.

Side 23 af 27

L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

softwaren i år 4 vil kunne fradra-

ges efter reglerne i afskrivningslo-

vens § 5 A, stk. 1, og hvilke krav til

evt. dokumentation herfor kræves.

FSR beder Skatteministeriet be-

kræfte, at software, der betales via

et abonnement fx et online bogfø-

ringsprogram, og hvor det årlige

abonnementsbeløb er over græn-

sen i afskrivningslovens § 6, stk. 1,

nr. 2, ikke skal aktiveres skatte-

mæssigt.

Udgifter til anskaffelse af software

afskrives efter reglerne i afskriv-

ningslovens kapitel 2, uanset om

der er tale om erhvervelse af en

tidsubegrænset brugsrettighed i

henhold til en softwarelicensaftale

eller lignende.

Er der tale om en abonnements-

ordning, vil der typisk ikke være

tale om software omfattet af af-

skrivningsloven.

Ophævelse af reglerne for straksafskriv-

ning på knowhow og patentrettigheder

FSR bemærker, at det følger af

SKM2021.473.SR, at en virksom-

hed kan opnå fradrag for forgæves

afholdte lønudgifter, jf. ligningslo-

vens § 8 N, på det tidspunkt, hvor

et byggeprojekt endeligt opgives.

FSR beder derfor Skatteministeriet

tage stilling til nedenstående to ek-

sempler både i forhold til software

samt knowhow og patentrettighe-

der.

En virksomhed påbegynder intern

udvikling af et nyt internt soft-

waresystem/udvikling af know-

how og patentrettigheder, der dog

først skattemæssigt kan anses for

anskaffet i år 4. FSR spørger,

hvorledes egne lønudgifter til soft-

wareudviklingen/udvikling af

knowhow og patentrettigheder

Afskaffelse af muligheden for at

straksafskrive på software vil bl.a.

indebære, at anskaffelsesudgifterne

inkl. omkostninger til fx opsætning

eller klargøring, herunder løn til

egne medarbejdere i forbindelse

hermed, vil skulle afskrives efter

saldoprincippet sammen med øv-

rige driftsmidler.

Side 24 af 27

L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

håndteres i år 1, år 2, år 3 og år 4,

herunder henset til ligningslovens

§ 8 N.

Anskaffelsesudgifterne inkl. om-

kostninger til fx opsætning eller

klargøring kan

–

hvilket også er til-

fældet i forhold til straksafskriv-

ning

–

afskrives, når softwaren er

anskaffet, jf. afskrivningslovens §

I tilfælde, hvor lønudgifterne skal

aktiveres, vil der ikke være fra-

dragsret for lønudgifterne efter lig-

ningslovens § 8 N.

En virksomhed påbegynder intern

udvikling af et nyt softwaresy-

stem/udvikling af knowhow og

patentrettigheder, der dog stop-

pes/opgives i år 3. FSR spørger,

hvorledes egne lønudgifter til soft-

wareudviklingen/udvikling af

knowhow og patentrettigheder

håndteres i år 1, år 2 og år 3, her-

under henset til ligningslovens § 8

Aktiverede lønudgifter til egne

medarbejdere i forbindelse med

udvikling af knowhow og patent-

rettigheder kan fradrages efter lig-

ningslovens § 8 N i det ind-

komstår, hvori udviklingsprojektet

må anses for endeligt opgivet.

Lovtekniske bemærkninger til lovforsla-

gets § 2, nr. 1

FSR anfører, at i lovforslagets § 2,

nr. 1, om ændring af ligningslo-

vens § 8 B, stk. 4, bør ”anskaffel-

sessummen” så vidt ses ændres til

”den afholdte udgift” tre steder.

Bestemmelsen er ændret, så det

korrekt fremgår, at det er den af-

holdte udgift.

Landbrug og Fødevarer

(L&F)

L&F bakker op om Aftale om Et

stærkere erhvervsliv fra juni 2024,

som blandt andet forbedrer mulig-

hederne for generationsskifte.

L&F kan bakke op om

Side 25 af 27

L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

lovforslaget som en del af den

samlede aftale.

L&F bemærker, at det foreslås at

afskaffe muligheden for at straks-

afskrive på blandt andet edb-soft-

ware, og spørger, om Skattemini-

steriet kan bekræfte, at de nye reg-

ler ikke får betydning i de tilfælde,

hvor der betales en periodisk

ydelse for brug af en software, fx

for en Microsoft Office-pakke.

Det er L&F’s opfattelse, at tilfæl-

det ikke er omfattet af den nugæl-

dende bestemmelse i afskrivnings-

lovens § 2, stk. 2, da der er tale om

en tidsbegrænset brugsret og ikke

en tidsubegrænset brugsret. Li-

censaftaler til software vil i reglen

være tidsbegrænsede, hvor der be-

tales for en kortere periode ad gan-

gen. Betalingen må efter L&F’s

opfattelse derfor anses som en al-

mindelig lejebetaling, som ikke er

omfattet af lovforslaget.

Udgifter til anskaffelse af software

afskrives efter reglerne i afskriv-

ningslovens kapitel 2, uanset om

der er tale om erhvervelse af en

tidsubegrænset brugsrettighed i

henhold til en softwarelicensaftale

eller lignende.

Er der tale om en abonnements-

ordning, vil der alt andet lige være

tale om en tidsbegrænset ret til

software, således at udgiften ikke

skal afskrives efter afskrivningslo-

ven.

L&F bemærker, at det efter lov-

forslaget fortsat vil være muligt at

straksafskrive anskaffelsessummen

for software efter afskrivningslo-

vens § 6, stk. 1, nr. 2, hvis anskaf-

felsessummen ikke overstiger

33.100 kr. (2024-niveau).

L&F bemærker derudover, at

denne bestemmelse ikke tidligere i

praksis har været relevant at for-

holde sig til vedrørende software,

da udgiften hertil har kunnet

straksafskrives, og at det derfor

ikke tidligere har været relevant at

Det er afgørende, om de enkelte

aktiver efter deres konstruktion og

indretning må anses for at være

bestemt til at blive anvendt samlet.

Når det skal afgøres, om et aktiv

efter sin konstruktion og indret-

ning skal anses for at være bestemt

til at fungere sammen med et alle-

rede anskaffet aktiv, kan der, jf.

Den Juridiske Vejledning, lægges

vægt på, om aktivet svarer til et ak-

tiv, der allerede er anskaffet, om

aktivet funktionsmæssigt hører na-

turligt sammen med et allerede

Side 26 af 27

L 25 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

se på, om en samlet udgift til soft-

ware har været under eller over be-

løbsgrænsen.

L&F opfordrer Skatteministeriet til

–

gerne via eksempler

–

at be-

skrive, hvornår der er tale om et

samlet aktiv, og hvornår der ikke

er tale om et samlet aktiv i sam-

menhæng med beløbsopgørelsen.

anskaffet aktiv, og om aktiverne i

almindelighed vil blive anskaffet

samlet.

I forhold til software bemærkes

det, at kompatibilitet med virk-

somhedens øvrige systemer som

udgangspunkt ikke i sig selv bety-

der, at der er tale om ét driftsmid-

del, og at anskaffelse af et egentligt

nyt modul i et system, hvor enkelte

moduler kan fungere selvstændigt,

også kan anses for et nyt drifts-

middel.

L&F spørger, om Skatteministeriet

kan bekræfte, at ikrafttrædelses-

tidspunktet gælder for aktiver, der

behandles efter afskrivningslovens

kapitel 2, leveret efter 1. januar

2025, så endelige og bindende afta-

ler indgået før 1. januar 2025, hvor

levering foretages efter 1. januar

2025, også vil være omfattet af de

nye regler.

Det vil som udgangspunkt ikke

være muligt at straksafskrive på

software, der er anskaffet fra den

1. januar 2025.

Software anses for anskaffet, når

den er leveret til en igangværende

virksomhed, bestemt til at indgå i

virksomhedens drift og færdiggjort

i et sådant omfang, at den kan

indgå i driften.

L&F spørger, om Skatteministeriet

kan bekræfte, at skatteydere med

forskudt indkomstår for 2025, fx

1. juli 2024 til 30. juni 2025, vil

være omfattet af de hidtidige regler

indtil 1. januar 2025 og omfattet af

de nye regler fra og med 1. januar

2025 i indkomståret 2025.

Det er afgørende, om softwaren

anskaffes, jf. afskrivningslovens §

3, før den 1. januar 2025 eller den

1. januar 2025 eller senere. Dette

gælder også, hvor indkomståret

2025 fx er påbegyndt den 1. juli

2024.

Skatterevisorforeningen

Skatterevisorforeningen har ikke

bemærkninger til lovforslaget.

Side 27 af 27