Skatteudvalget 2024-25, Skatteudvalget 2024-25, Skatteudvalget 2024-25
L 24 , L 24 A , L 24 B
Offentligt
2926374_0001.png
28. oktober 2024
J.nr. 2024 - 32
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 24 - Forslag til Lov om ændring af ejendomsskatteloven, lov om kommu-
nal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne,
ejendomsvurderingsloven, skattekontrolloven og kildeskatteloven.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 3 af 14. oktober 2024. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Rasmus Stoklund
/ Uffe Mikkelsen
L 24a - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm., om kompensationen til kommunerne vedrørende lovforslaget
2926374_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for kompensationen til kommunerne vedrørende lovforslaget,
herunder hvilken kompensation, der er vedtaget og hvilken del der udestår at aftale med
hhv. KL og Folketingets partier vedrørende hvert af årene 2022-2030? Ministeren bedes
desuden redegøre for, hvorvidt regeringen agter at kompensere den enkelte kommune
fuldt ud for de provenumæssige ændringer som lovforslaget medfører i hvert enkelt år.
Svar
Af lovforslaget fremgår følgende om kompensationen til kommunerne for stigningsbe-
grænsning på dækningsafgift for visse erhvervsejendomme:
”I
årene 2022 og 2023 opkræver kommunerne selv erhvervsdækningsafgiften hos ejendomsejerne, hvor-
med de opkræver årets endelige erhvervsdækningsafgiftsprovenu med nedsættelse for beløb, som er ydet som
rabat grundet stigningsbegrænsningen. I årene 2022 og 2023 forventes kommunerne kompenseret for
virkningen af stigningsbegrænsningen gennem særskilt kompensation fra staten, jf. Finanslovforslaget
2025.
I 2024, hvor Skatteforvaltningen opkræver dækningsafgiften, modtager kommunerne årets dækningsaf-
giftsprovenu uden nedsættelsen for beløb, som er ydet som rabat grundet stigningsbegrænsningen. Kommu-
nerne kompenseres derfor for virkningen af stigningsbegrænsningen for 2024.
Fra 2025 og frem modtager kommunerne årets erhvervsdækningsafgiftsprovenu med nedsættelse for beløb,
som er ydet som rabat grundet stigningsbegrænsningen. De kommuner, der opkræver dækningsafgiften for
visse erhvervsejendomme, forventes kompenseret i perioden 2025 og frem til og med 2027. Kompensatio-
nen i 2025-2027 baseres på det skønnede grundlag, kommunerne havde til rådighed i forbindelse med
budgetlægningen for 2024, jf. Finanslovforslaget 2025.
Efter 2027 ventes størstedelen af virkningen af stigningsbegrænsningen at være udfaset. Udviklingen i
kommunale skatteindtægter fra erhvervsdækningsafgift (og udviklingen i de øvrige kommunale skatteind-
tægter) indgår på sædvanlig vis i fastsættelsen af statens tilskud (bloktilskud) til kommunerne”
På regeringens
finanslovforslag er der derfor oprettet en ny konto ”38.17.02
Kompensation
til kommunerne for stigningsbegrænsning på dækningsafgift for visse erhvervsejendomme”
til udbetaling
af kompensationen til kommunerne. Om kontoen står der:
”Kontoen
omfatter kompensation til kommunerne for det mindreprovenu, der følger af stigningsbegræns-
ningen på dækningsafgift for visse erhvervsejendomme, jf. ejendomsskattelovens kapitel 7 a. Kommunerne
kompenseres for mindreprovenuet i tre perioder:
- 2022-2023, hvor dækningsafgift opkræves af kommunerne, og hvor kommunerne kompenseres i takt
med, at 2021-vurderingen, der danner grundlag for dækningsafgifterne i 2022 og 2023, udsendes.
- 2024, hvor dækningsafgifter opkræves af staten, og hvor kommunerne kompenseres krone-til-krone via
den almindelige afregning af dækningsafgift, jf. § 38.17.01.
Side 2 af 3
L 24a - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm., om kompensationen til kommunerne vedrørende lovforslaget
2926374_0003.png
- 2025-2027, hvor dækningsafgift opkræves af staten, og hvor kommunerne kompenseres baseret på det
skønnede grundlag, kommunerne havde til rådighed i forbindelse med budgetlægningen for 2024. Herefter
kompenseres kommunerne under ét via bloktilskuddet.”
Side 3 af 3