Skatteudvalget 2024-25, Skatteudvalget 2024-25, Skatteudvalget 2024-25
L 24 , L 24 A , L 24 B
Offentligt
2932158_0001.png
7. november 2024
J.nr. 2024 - 32
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 24 - Forslag til Lov om Forslag til lov om ændring af ejendomsskatteloven,
lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til
kommunerne, ejendomsvurderingsloven, skattekontrolloven og kildeskatteloven.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 5 af 14. oktober 2024. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Rasmus Stoklund
/ Rikke Kure Wendel
L 24 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm., om ministeren vil uddybe kommentarerne i høringsnotatet til Ældre Sagens bekymringer vedrørende pensionister i uskiftet bo
2932158_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren uddybe kommentarerne i høringsnotatet til Ældre Sagens bekymringer
vedrørende pensionister i uskiftet bo, herunder beskrive den forventede tekniske løsning
på det problem, Ældre Sagen beskriver? Ministeren bedes dertil redegøre for hvorvidt mi-
nisteren mener, der er taget hånd om de bekymringer, som Ældre Sagen rejser i hørings-
svarene.
Svar
Jeg har modtaget følgende bidrag fra Vurderingsstyrelsen, som jeg kan henholde mig til:
”Vurderingsstyrelsen
er opmærksom på bekymringerne rejst af Ældre Sagen i høringssva-
ret, jf. Folketingstidende 2024-25 (1. samling), tillæg A, L 24
bilag 1, i forhold til udfor-
dringerne for pensionister i uskiftet bo og pensionistlåneordningen. I forhold til de kon-
krete bemærkninger vedrørende forskudsopgørelsen og beregning af grundskyld
og der-
med beregningsgrundlaget for pensionistlåneordningen
afsøger Vurderingsstyrelsen
fortsat en teknisk løsning som oplyst i høringsskemaet. Den konkrete løsning er endnu
ikke klarlagt, men forventes håndteret frem mod overgangen til 2025. I den forbindelse er
Vurderingsstyrelsen opmærksom på at sikre en hensigtsmæssig kommunikation, der giver
den nødvendige information og tryghed for pensionister i uskiftet bo.
Afslutningsvist kan Vurderingsstyrelsen bekræfte, at den længstlevende ægtefælle i dag
kan overtage eksisterende lån uden at have en tinglyst en skifteretsattest, da det ikke er en
betingelse for at overtage lån, at Vurderingsstyrelsen på ny tager pant i ejendommen, jf.
ejendomsskattelovens § 60. Når lånebeløbet overstiger det tinglyste beløb i pantebrevet,
er det en betingelse for fremtidige lån, at der tinglyses et nyt pantebrev, hvilket forudsæt-
ter en tinglyst skifteretsattest. Lånet forbliver indestående, indtil ejendommen skifter ejer
eller anvendelse. Bevilling af nye pensionistlån forudsætter ligeledes, at der kan tinglyses
pant i ejendommen, som i det konkrete tilfælde vil kræve en tinglyst skifteretsattest.”
Det er derfor min forventning, at problemstillingen vil blive løst uden konsekvenser for
pensionister i uskiftet bo.
Side 2 af 2