L 24 - 2024-25 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2024-25
L 24 Bilag 7
Offentligt

8. november 2024

J.nr. 2024 - 32

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 24 - Forslag til lov om ændring af ejendomsskatteloven, lov om

kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift

til kommunerne, ejendomsvurderingsloven, skattekontrolloven og kildeskattelo-

ven. (Stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af erhvervsejendomme,

justeringer til pensionistlåneordningen til betaling af grundskyld m.v.).

Hermed sendes ændringsforslag til 2. behandlingen af L 24 den 19. november

2024. Efter ønske fra Pelle Dragsted (EL) foreslås forslaget delt i henholdsvis L

24 A - Forslag til lov om ændring af ejendomsskatteloven og lov om kommunal

indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommu-

nerne. (Stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af erhvervsejen-

domme) og L 24 B - Forslag til lov om ændring af ejendomsskatteloven, ejen-

domsvurderingsloven, skattekontrolloven og kildeskatteloven. (Justeringer til

pensionistlåneordningen til betaling af grundskyld, foreløbige beskatnings-

grundlag i udstykningstilfælde m.v.).

Som varslet til 1. behandlingen af L 24 den 11. oktober 2024 indeholder æn-

dringsforslaget til L 24 B forslag til en eftergivelses- og tilbagebetalingsordning

af grundskyld for 2024 i visse udstykningstilfælde.

Herudover indeholder ændringsforslaget til L 24 B forslag til en kommunal ef-

tergivelses- og tilbagebetalingsordning af grundskyld for 2022 og 2023 i visse

udstykningstilfælde, en mulighed for berostillelse af opkrævningen og inddri-

velsen af ejendomsskatter i særlige tilfælde og nogle mindre justeringer.

Rasmus Stoklund

/ Rikke Kure Wendel

L 24 - 2024-25 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra skatteministeren

Ændringsforslag

til

Forslag til lov om ændring af ejendomsskatteloven, lov om kommunal ind-

komstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kom-

munerne, ejendomsvurderingsloven, skattekontrolloven og kildeskattelo-

ven (Stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af erhvervsejen-

domme, justeringer til pensionistlåneordningen til betaling af grundskyld

m.v.) (L 24)

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold:

»Forslag til lov om ændring af ejendomsskatteloven og lov om kommunal

indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kom-

munerne. (Stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af erhvervs-

ejendomme)« omfattende § 1, nr. 12, 13 og 21, § 2 og § 6.«

B. »Forslag

til lov om ændring af ejendomsskatteloven, ejendomsvurderings-

loven, skattekontrolloven og kildeskatteloven. (Justeringer til pensionistlå-

neordningen til betaling af grundskyld og foreløbige beskatningsgrundlag i

udstykningstilfælde m.v.)« omfattende § 1, nr. 1-11, 14-20 og 22-44, og §§

3-6.«

[Forslag om deling af lovforslaget]

Ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag

Til § 6

Paragraffen affattes således:

»§ 6

Loven træder i kraft den 1. januar 2025.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

Side 2 af 29

L 24 - 2024-25 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra skatteministeren

Ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag

Til § 1

I den under

nr. 11

foreslåede ændring af §

indsættes i

stk. 5

efter 1.

pkt. som nyt punktum:

»For

en ejerlejlighed, hvorfra der er oprettet to eller flere ejerlejligheder, og

både den eksisterende ejerlejlighed og de oprettede ejerlejligheder efter opde-

lingen er omfattet af ejendomsvurderingslovens § 4, stk. 1, nr. 2 eller 4, jf. dog

stk. 7, ansætter told- og skatteforvaltningen for det andet indkomstår eller ka-

lenderår efter opdelingen en foreløbig afgiftspligtig grundværdi til brug for op-

krævning af grundskyld frem til udsendelsen af den første almindelige vurde-

ring eller omvurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6.«

[Indførelse af særskilt regulering af ejerlejligheder]

I den under nr. 11 foreslåede ændring af § 17 ændres i stk. 5, 2. og 3.

pkt., der bliver 3. og 4. pkt., »1. pkt.« til: »1. og 2. pkt.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3]

I den under nr. 11 foreslåede ændring af § 17 ændres i stk. 7 »ejendoms-

kategorisering» til: »kategorisering«.

[Sproglig rettelse]

Efter nr. 19 indsættes som nye numre:

»01.

§ 34, stk. 1,

indsættes efter »forfaldstid«: », jf. dog stk. 5«.

02.

§ 34

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

I særlige tilfælde kan opkrævningen eller inddrivelsen af grundskyld

og dækningsafgift, herunder tilskrivning af renter, sættes i bero i op til 6 måne-

der ad gangen. Afgørelser om berostillelse af krav efter 1. pkt. under opkræv-

ning træffes af told- og skatteforvaltningen. Afgørelser om berostillelse af krav

efter 1. pkt. under inddrivelse træffes af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Hviler grundskylden og dækningsafgiften på ejendommen i sin helhed med en

pante- og fortrinsret, jf. § 4, stk. 5, 1. pkt., og § 11, stk. 5, 1. pkt., forlænges pe-

rioden med pante- og fortrinsret tilsvarende med den periode, hvor opkrævnin-

gen eller inddrivelsen har været sat i bero. Afgørelser efter 1. pkt. kan ikke ind-

bringes for en højere administrativ myndighed.««

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3 og indførelse af en berostillelse af op-

krævning og inddrivelse af grundskyld og dækningsafgift i særlige tilfælde]

§ 1, nr. 29,

udgår.

[Konsekvens af manglende data]

Efter nr. 37 indsættes som nyt nummer:

Side 3 af 29

L 24 - 2024-25 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra skatteministeren

»03.

§ 61, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.

[Konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 37.]

Nr. 38

affattes således:

»38.

§ 66, stk. 2,

ændres »§§ 56 og 59-64 og § 65, stk. 1« til: »§§ 56 og

59-65«.

[Lovteknisk rettelse]

10)

Efter nr. 44 indsættes:

»04.

Efter kapitel 11 indsættes:

»Kapitel 11 a

Eftergivelses- og tilbagebetalingsordning for grundskyld for 2022-2024 i visse

udstykningstilfælde

§ 82 a.

En fysisk person, der ejer en ejendom, der pr. 1. januar 2024 er eller

forventes at blive omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3 eller 4, eller af ejendomsvurde-

ringslovens § 3, stk. 1, nr. 1, er efter ansøgning til told- og skatteforvaltningen

berettiget til en eftergivelse af ubetalt grundskyld eller tilbagebetaling af betalt

grundskyld for kalenderåret 2024, hvis samtlige følgende betingelser er op-

fyldt:

1) Den fysiske person har i henhold til et autoritativt register overtaget ejen-

dommen den 1. januar 2023 eller senere.

2) Ejendommen er af en tidligere ejer i perioden fra og med den 1. januar

2023 til og med den 31. december 2023 udstykket, jf. § 6 i lov om udstykning

og anden registrering i matriklen m.v., i to eller flere ejendomme.

3) Grundskylden for 2024 opkræves efter § 33.

4) Den nuværende ejer har betalt eller har modtaget en opkrævning af

grundskyld for 2024 i et tilfælde, hvor sælger ikke har opfyldt sin kontraktlige

forpligtelse vedrørende grundskyld for kalenderåret 2024, eller hvor en forde-

ling af grundskylden for 2024 ikke er kontraktuelt reguleret.

Stk. 2.

Eftergivelse og tilbagebetaling efter stk. 1 omfatter eventuelle renter

og gebyrer, der er påløbet som følge af manglende eller for sen betaling af

grundskylden.

Stk. 3.

Opkrævning og inddrivelse, herunder tilskrivning af renter, af grund-

skyld m.v. omfattet af stk. 1 og 2 sættes i bero i perioden fra ejerens ansøgning

om eftergivelse eller tilbagebetaling efter stk. 1, og indtil told- og skatteforvalt-

ningen har truffet afgørelse herom. Hviler grundskylden på ejendommen i sin

helhed med en pante- og fortrinsret, jf. § 4, stk. 5, 1. pkt., forlænges perioden

med pante- og fortrinsret tilsvarende med den periode, hvor opkrævningen eller

inddrivelsen har været sat i bero.

Stk. 4.

Ved eftergivelse eller tilbagebetaling efter stk. 1 indtræder told- og

skatteforvaltningen i den fysiske persons eventuelle ret til at kræve, at den tidli-

gere ejer iagttager sine forpligtigelser, jf. stk. 1, nr. 4, vedrørende grundskylden

for kalenderåret 2024.

Side 4 af 29

L 24 - 2024-25 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra skatteministeren

Stk. 5.

Indtræder der en ændring i beskatningsgrundlaget, som grundskylden

for kalenderåret 2024 er opgjort på baggrund af, efter der er truffet afgørelse

om eftergivelse eller tilbagebetaling, efterreguleres grundskylden for kalender-

året 2024 ikke for den fysiske person efter stk. 1.

Stk. 6.

En eftergivelse eller tilbagebetaling efter stk. 1 og 2 medregnes ikke

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 7.

Afgørelser efter stk. 1, kan ikke påklages til anden administrativ

myndighed. Fysiske personer, der har fået afslag på en ansøgning om eftergi-

velse eller tilbagebetaling efter stk. 1, fordi told- og skatteforvaltningen skøn-

nede, at ejendommen pr. 1. januar 2024 ikke ville blive omfattet af § 3, stk. 1,

nr. 3 eller 4, eller af ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, kan efter an-

modning få sagen genoptaget, hvis skønnet viser sig at være forkert.

§ 82 b.

Kommunalbestyrelsen kan for ejendomme, der er ejet af en fysisk

person, efter ejerens ansøgning meddele en eftergivelse eller tilbagebetaling af

hele eller dele af den grundskyld, som efter den tidligere gældende lov om

kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020

med senere ændringer, er opkrævet for skatteårene 2022 og 2023, hvis begge

følgende betingelser er opfyldt:

1) Den fysiske person har i henhold til et autoritativt register overtaget ejen-

dommen den 1. januar 2021 eller senere.

2) Ejendommen er af en tidligere ejer i perioden fra og med den 1. januar

2021 til og med den 31. december 2023 udstykket, jf. § 6 i lov om udstykning

og anden registrering i matriklen m.v., i to eller flere ejendomme.

Stk. 2.

Eftergivelse eller tilbagebetaling efter stk. 1 kan helt eller delvist om-

fatte eventuelle renter og gebyrer, der er påløbet som følge af manglende beta-

ling af grundskylden.

Stk. 3.

Opkrævning og inddrivelse, herunder tilskrivning af renter, af grund-

skyld m.v. omfattet af stk. 1 og 2, kan sættes i bero i perioden fra ejerens an-

søgning om eftergivelse eller tilbagebetaling efter stk. 1 og 2, og indtil kommu-

nalbestyrelsen har truffet afgørelse herom. Hviler grundskylden på ejendom-

men i sin helhed med en pante- og fortrinsret, jf. § 29, stk. 1, i den tidligere

gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6.

oktober 2020 med senere ændringer, forlænges perioden med pante- og for-

trinsret tilsvarende med den periode, hvor opkrævningen eller inddrivelsen har

været sat i bero.

Stk. 4.

En eftergivelse eller tilbagebetaling efter stk. 1 og 2 medregnes ikke

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 5.

Afgørelser efter stk. 1-3 kan ikke påklages til anden administrativ

myndighed.«

[Indførelse af eftergivelses- og tilbagebetalingsordning for grundskyld for

2022-2024 i visse udstykningstilfælde]

Side 5 af 29

L 24 - 2024-25 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra skatteministeren

Til § 6

11)

I stk.

ændres »12-14, 16, 19, 21-43« til: »14, 16, 19, 22-37, 03 og 38-43«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1, 7 og 8]

Side 6 af 29

L 24 - 2024-25 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra skatteministeren

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås at dele lovforslaget i to forslag. Det ene lovforslag (A) vedrører

indførelse af regler om en stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af

erhvervsejendomme. Det andet lovforslag (B) vedrører justeringer til pensio-

nistlåneordningen til betaling af grundskyld og foreløbige beskatningsgrundlag

i udstykningstilfælde m.v.

Til nr. 2

Den foreslåede bestemmelse er en konsekvensændring som følge af forslaget

om deling af lovforslaget i to lovforslag, jf. ændringsforslag nr. 1.

Til nr. 3

I den nu ophævede lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr.

1463 af 6. oktober 2020 med senere ændringer, fandtes en overgangsbestem-

melse i § 37 a, hvoraf det efter 1. pkt. fulgte, at der af Skatteforvaltningen an-

sættes et foreløbigt beregningsgrundlag efter § 27, stk. 3, til brug

for en foreløbig beregning af grundskylden efter § 27, stk. 2, for skatteårene

2022 og 2023 for ejendomme, hvorfra der efter den 1. oktober 2019 er frastyk-

ket mere end 40 pct. af ejendommens samlede grundareal, og for ejerlejlighe-

der, hvor fordelingstallet efter den 1. oktober 2019 er reduceret med mere end

40 pct. Det fulgte afslutningsvist af bestemmelsens 2. pkt., at det foreløbige be-

regningsgrundlag efter 1. pkt. ikke er bindende og frit kan ændres af ejendoms-

ejeren.

Det foreslås, at der i lovforslagets § 17, stk. 5, indsættes efter 1. pkt., som nyt

punktum, at for en ejerlejlighed, hvorfra der er oprettet to eller flere ejerlejlig-

heder, og både den eksisterende ejerlejlighed og de oprettede ejerlejligheder ef-

ter opdelingen er omfattet af ejendomsvurderingslovens § 4, stk. 1, nr. 2 eller 4,

jf. dog stk. 7, ansætter told- og skatteforvaltningen for det andet indkomstår el-

ler kalenderår efter opdelingen en foreløbig afgiftspligtig grundværdi til brug

for opkrævning af grundskyld frem til udsendelsen af den første almindelige

vurdering eller omvurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6.

Forslaget skal ses i lyset af, at der til ejendomsskatteloven er foreslået et nyt §

17, stk. 5, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 11, hvor Skatteforvaltningen i visse

udstykningstilfælde af ejendomme vil skulle fastsætte et foreløbigt beskat-

ningsgrundlag, så der sikres en mere korrekt foreløbig beskatning, indtil Skat-

teforvaltningen vil kunne udsende den første almindelige vurdering eller om-

vurdering.

Side 7 af 29

L 24 - 2024-25 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra skatteministeren

Et tilsvarende behov findes for ejerlejligheder, hvor en eksisterende ejerlejlig-

hed f.eks. videreopdeles i flere ejerlejligheder. Hvis en større erhvervsejerlej-

lighed f.eks. omdannes til en række nye beboelsesejerlejligheder, vil det også

her være relevant at sikre, at ejeren af den eksisterende ejerlejlighed efter opde-

lingen vil skulle betale en mere korrekt foreløbig grundskyld.

For at blive omfattet af den foreslåede bestemmelse, vil ejeren skulle udskille

to eller flere nye ejerlejligheder fra den eksisterende ejerlejlighed. Det vil sige,

at der efter udskillelsen vil skulle findes 3 eller flere selvstændige ejerlejlighe-

der.

Til nr. 4

Det foreslås, at den under nr. 11 foreslåede ændring af § 17 ændres i stk. 5, 2.

og 3. pkt., der bliver 3. og 4. pkt., »1. pkt.« til: »1. og 2. pkt.«

Den foreslåede ændring er en konsekvens af ændringsforslag nr. 3.

Det følger af det foreslåede § 17, stk. 5, 2. pkt., der med ændringsforslag nr. 3

bliver til 3. pkt., at det foreløbige beskatningsgrundlag efter 1. pkt. fastsættes

med udgangspunkt i forholdene på og prisniveauet for ejendommen pr. 1. ja-

nuar i det første vurderingsår efter ændringen.

Med den foreslåede ændring vil det foreløbige beskatningsgrundlag efter både

1. og 2. pkt. skulle fastsættes med udgangspunkt i forholdene på og prisni-

veauet for ejendommen

–

det vil sige grunden eller ejerlejligheden

–

pr. 1. ja-

nuar i det første vurderingsår efter ændringen.

Til nr. 5

Det foreslås, at der i det under nr. 11 foreslåede § 17, stk. 7, ændres »ejen-

domskategorisering« til »kategorisering«.

Den foreslåede ændring er en sproglig rettelse, som ikke vil have indholdsmæs-

sig betydning.

Til nr. 6

(Til nr. 01)

Det foreslås med nr. 01, at der i ejendomsskattelovens § 34, stk. 1, indsættes

efter »forfaldstid« », jf. dog stk. 5«.

Den foreslåede ændring vil skulle ses i sammenhæng med den foreslåede be-

stemmelse i nr. 02 nedenfor, hvor det foreslås, at Skatteforvaltningen i særlige

tilfælde kan sætte opkrævning og inddrivelse, herunder eventuelle rentetilskriv-

ninger, af grundskyld og dækningsafgift i bero i op til 6 måneder ad gangen.

Side 8 af 29

L 24 - 2024-25 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra skatteministeren

Den foreslåede ændring vil dermed indebære en undtagelse til ejendomsskatte-

lovens § 34, stk. 1, fordi en ejer i visse tilfælde vil kunne blive fritaget for pligt

til betaling af grundskyld og dækningsafgift til forfaldstid.

Det følger af ejendomsskattelovens § 34, stk. 1, at klage over ansættelse af

ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift, der er opkrævet efter §§ 31

eller 33, ikke fritager for pligt til betaling til forfaldstid.

(Til nr. 02)

Det foreslås med nr. 02, at der i ejendomsskattelovens § 34 indsættes som stk.

5, 1. pkt., at i særlige tilfælde kan opkrævningen eller inddrivelsen af grund-

skyld og dækningsafgift, herunder tilskrivning af renter, sættes i bero i op til 6

måneder ad gangen. Det foreslås i 2. pkt., at afgørelser om berostillelse af krav

efter 1. pkt. under opkrævning træffes af Skatteforvaltningen. Afgørelser om

berostillelse af krav efter 1. pkt. under inddrivelse træffes af restanceinddrivel-

sesmyndigheden.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Skatteforvaltningen og restanceind-

drivelsesmyndigheden i særlige tilfælde, og efter en konkret afgørelse, gives en

mulighed for at sætte opkrævning og inddrivelse af grundskyld og dækningsaf-

gift i bero i op til 6 måneder ad gangen.

Med ’ad gangen’ menes, at Skatteforvaltningen

eller restanceinddrivelsesmyn-

digheden

–

enten af egen drift eller efter henvendelse fra ejendomsejeren

–

vil

kunne forny berostillelsen ved udløbet af de 6 måneder, hvis Skatteforvaltnin-

gen eller restanceinddrivelsesmyndigheden skønner det nødvendigt. F.eks.

fordi en forestående justering af praksis ikke endeligt er på plads på tidspunktet

for udløbet af den oprindelige berostillelse.

Der vil som udgangspunkt ikke være en begrænsning på antallet af gange, hvor

Skatteforvaltningen og restanceinddrivelsesmyndigheden vil kunne sætte op-

krævningen i bero forudsat, at der f.eks. en forestående justering af praksis el-

ler lovgivning er i gang og endnu ikke afsluttet.

Den foreslåede bestemmelse vil skulle ses i lyset af, at Skatteforvaltningen er i

færd med udrulningen af både et nyt ejendomsvurderings- og ejendomsskatte-

system, som begge implementeres på baggrund af nye hovedlove.

Bestemmelsen vil også skulle ses i relation til, at Skatteforvaltningen pr. den 1.

januar 2024 har overtaget opkrævningen af grundskyld og dækningsafgift fra

kommunerne. Skatteforvaltningens overtagelse af opkrævningen af grundskyld

fra kommunerne ses at have belyst visse uhensigtsmæssigheder i forbindelse

med enkelte beskatningssituationer. Der findes ikke på nuværende tidspunkt

regler, som giver Skatteforvaltningen eller restanceinddrivelsesmyndigheden

mulighed for at sætte opkrævnings- og inddrivelsesskridt af grundskyld og

Side 9 af 29

L 24 - 2024-25 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra skatteministeren

dækningsafgift, herunder tilskrivning af renter, i bero. Dette har f.eks. betydet,

at Skatteforvaltningen og restanceinddrivelsesmyndigheden ikke har eller har

haft mulighed for at undlade igangsættelse af opkrævnings- og inddrivelses-

skridt over for enkelte boligejere, der har købt en nyudstykket grund i skatte-

året 2023, mens lovmæssige løsninger på disse uhensigtsmæssigheder var un-

der udarbejdelse. Det har været medvirkende til, at enkelte boligejere, der f.eks.

har købt en nyudstykket grund i 2023, er blevet efterladt i en uhensigtsmæssig

situation i 2024 med en markant skatteregning i form af grundskyld af en

grund, som de ikke har ejet.

Det har givet anledning til, at der i ændringsforslaget tillige foreslås indsat reg-

ler om en eftergivelses- og tilbagebetalingsordning for grundskyld i visse ud-

stykningstilfælde for 2024 i ejendomsskattelovens § 82 a, jf. ændringsforslag

nr. 10.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er således at sikre, at hvis lignende

situationer skulle opstå fremover, vil Skatteforvaltningen og restanceinddrivel-

sesmyndigheden have mulighed for at sætte betalingen i bero i op til 6 måneder

ad gangen. På den måde sikres det, at en ejendomsejer ikke risikerer opkræv-

nings- og inddrivelsesskridt, indtil problemet er kortlagt, og der er taget stilling

til en eventuel løsning heraf, f.eks. i form af en afdækning af mulighederne for

at anlægge en anden praksis i Skatteforvaltningen.

Det foreslås, at henstandsbestemmelsen alene omfatter opkrævningen og ind-

drivelsen af grundskyld og dækningsafgift, og ikke ejendomsværdiskat, fordi

det alene er grundskyld og dækningsafgift, som er overtaget fra kommunerne.

Det foreslås som 4. pkt., at hviler grundskylden og dækningsafgiften på ejen-

dommen i sin helhed med en pante- og fortrinsret, jf. § 4, stk. 5, 1. pkt., forlæn-

ges perioden med pante- og fortrinsret tilsvarende med den periode, hvor op-

krævningen eller inddrivelsen har været sat i bero.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at pante- og fortrinsretten, som hviler

på den faste ejendom i dens helhed med en pante- og fortrinsret i 2 år og 3 må-

neder, jf. ejendomsskattelovens § 4, stk. 5, 1. pkt., og § 11, stk. 5, 1. pkt.,

–

for-

udsat ejendommen er omfattet af ejendomsskattelovens § 33

–

vil få forlænget

sin virkningsperiode med samme antal dage, som en ejers opkrævning eller

inddrivelse sættes i bero efter det foreslåede 1. pkt.

Det betyder, at en ejer, der har ansøgt om eftergivelse eller tilbagebetaling

af grundskyld for 2024, jf. det foreslåede § 34, stk. 5, jf. ændringsforslagets §

1, nr. 02, og som får et afslag på sin ansøgning, vil få forlænget den periode,

hvorpå pante- og fortrinsretten hviler på ejendommen med den samme periode,

som ejerens opkrævning eller inddrivelse sættes i bero efter det foreslåede 1.

pkt.

Side 10 af 29

L 24 - 2024-25 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra skatteministeren

Det foreslås som 4. pkt., at afgørelser efter 1. pkt. ikke kan indbringes for en

højere administrativ myndighed.

Det indebærer, at afgørelser truffet af Skatteforvaltningen eller restanceinddri-

velsesmyndigheden vedrørende en berostillelse af opkrævningen eller inddri-

velsen af grundskyld, dækningsafgift og renter ikke vil kunne indbringes for

Skatteankeforvaltningen, Landsskatteretten m.v.

Til nr. 7

Det er foreslået i det fremsatte lovforslags § 1, nr. 29, at der i ejendomsskatte-

lovens § 56, stk. 4, indsættes som 2. pkt., at er oplysninger om størrelsen af

hele eller dele af lånet ikke tilgængelige for låntageren på tidspunktet for afta-

leindgåelse om overdragelse af ejendommen, bortfalder hæftelsen efter stk. 1

for den del af lånet, der ikke er tilgængelige oplysninger om.

Det foreslås, at

§ 1, nr. 29,

udgår.

Den skyldes, at det efter fremsættelsen af lovforslaget har vist sig, at den fore-

slåede bestemmelse ikke vil kunne administreres af Skatteforvaltningen. Det

skyldes, at Skatteforvaltningen ikke har tilgængelige data om tidspunktet for

aftaleindgåelse om ejendommens overdragelse.

Til nr. 8

Det er foreslået i § 1, nr. 37, i det fremsatte lovforslag, at der i ejendomsskatte-

lovens § 59 efter stk. 3, indsættes et nyt stykke om, at er der ikke tilstrækkelig

friværdi, jf. § 57, stk. 2, på tidspunktet for tinglysningen, forbliver allerede stif-

tede lån, inklusive påløbne renter, indestående. Afviser en låntager på tids-

punktet for tinglysningen, jf. § 57, stk. 1, 2. pkt., at acceptere tinglysning af

sikkerhed for allerede stiftede lån, jf. § 55, stk. 1, forfalder lån, inklusive på-

løbne renter, som ikke er sikret ved tinglyst pant, til betaling den 1. i måneden,

efter Skatteforvaltningen har registreret afvisningen.

Det foreslås, at der efter lovforslagets § 1, nr. 37, indsættes, at i ejendomsskat-

telovens § 61, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 4« til »stk. 5«.

Den foreslåede ændring er en manglende konsekvensændring som følge af det

fremsatte lovforslags § 1, nr. 37.

Til nr. 9

Det følger af ejendomsskattelovens § 66, stk. 2, at lån, der overtages af Skatte-

forvaltningen efter stk. 1, omfattes af betingelserne i §§ 56 og 59-64 og § 65,

stk. 1, jf. dog stk. 3 og § 68.

Side 11 af 29

L 24 - 2024-25 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra skatteministeren

Det er foreslået i § 1, nr. 38 i det fremsatte lovforslag, at i ejendomsskattelo-

vens § 66, stk. 2, ændres »65, stk. 1« til »§ 65«.

Det foreslås, at lovforslagets § 1, nr. 38, affattes således, at »§§ 56 og 59-64 og

§ 65, stk. 1« til »§§ 56 og 59-65«.

Den foreslåede ændring er en sproglig forbedring, der har til hensigt at for-

bedre læsevenligheden, og som ikke vil have nogen indholdsmæssig betydning.

Til nr. 10

(Til § 82 a)

Det følger af ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 1, at der foretages almindelig

vurdering af fast ejendom, jf. dog § 9, hvert andet år. Vurderingerne foretages

pr. 1. januar i vurderingsåret, jf. dog § 81, stk. 7, og §§ 87-88 a.

Det følger videre af ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1, nr. 2, at der bl.a. fo-

retages omvurderinger pr. 1. januar i året efter en almindelige vurdering, jf. dog

stk. 2 og §§ 87-88 a, af ejendomme, hvis grundareal er ændret med mindst 25

Af ejendomsskattelovens § 17, stk. 2, følger det, at beskatningsgrundlaget for

grundskylden for et indkomstår eller kalenderår udgør 80 pct. af den grund-

værdi, der efter ejendomsvurderingsloven er ansat for den pågældende ejendom

i det forudgående indkomstår eller kalenderår, jf. dog stk. 3 og 4.

Det betyder, at hvis en ejendoms grundareal, f.eks. i forbindelse med en ud-

stykning, ændrer sig i løbet af et kalender- eller indkomstår med mere end 25

m2, vil denne ændring indgå i vurderingen den først kommende 1. januar.

Denne vurdering vil udgøre beskatningsgrundlaget fra og med det efterføl-

gende kalender- eller indkomstår.

Ved udstykning af f.eks. nye parcelhusgrunde fra en større ejendom, beholder

én af de nye parcelhusgrunde ejendommens oprindelige BFE-nummer (Be-

stemt Fast Ejendom). Det betyder, at ejeren af den udstykkede ejendom, som

beholder det gamle BFE-nummer, vil skulle betale den samlede grundskyld for

hele den oprindelige grund i det mellemliggende kalenderår.

Eksempel: En ejendom udstykkes i 25 parcelhusgrunde i februar 2023, der alle

sælges den 1. juni 2023. Alle 25 ejendomme, herunder restejendommen, som

har beholdt den ny udstykkede ejendoms BFE-nummer, vurderes pr. 1. januar

2024. Vurderingen pr. den 1. januar 2024 anvendes som beskatningsgrundlag

for grundskylden fra og med 2025. Ejeren, der købte restejendommen den 1.

april 2023, opkræves grundskyld på 2. ratebetaling til kommunen for 2023 og

begge ratebetalinger i 2024 til Skatteforvaltningen. Grundskylden for disse år

vil dermed fortsat svare til grundskylden af restejendommen, som den fremstod

Side 12 af 29

L 24 - 2024-25 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra skatteministeren

inden udstykningen, fordi udstykningen først afspejles i beskatningen fra og

med 2025.

I praksis håndteres grundskyldsbetalingen typisk aftaleretligt, f.eks. ved at

ejendomsudvikleren afholder udgiften til den indledende betaling af grund-

skyld og herefter opkræver et forholdsmæssigt beløb hos samtlige ejere af de

nyudstykkede ejendomme

–

herunder ejeren af restejendommen.

Skatteforvaltningens overtagelse af opkrævningen af grundskyld fra kommu-

nerne ses at have givet anledning til visse ændringer af den praktiske håndte-

ring, for så vidt angår udstykninger til ejerboliger. Det har været medvirkende

til, at enkelte boligejere, der har købt en nyudstykket ejendom i 2023, er blevet

efterladt i en urimelig situation og med en markant skatteregning i form af

grundskyld af jord, som de aldrig har ejet.

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne), Radikale Venstre, Det

Konservative Folkeparti og Liberal Alliance blev på den baggrund den 24. sep-

tember 2024 enige om, at der skal indføres en eftergivelses- og tilbagebeta-

lingsordning for grundskyld for 2024 i visse udstykningstilfælde.

På den baggrund foreslås det med ændringsforslag nr. 10, at der efter ejen-

domsskattelovens kapitel 11 indsættes et nyt kapitel 11 a med §§ 82 a og 82 b

om en eftergivelses- og tilbagebetalingsordning af grundskyld for 2022-2024 i

visse udstykningstilfælde.

Det foreslås i § 82 a, stk. 1, at en fysisk person, der ejer en ejendom, der pr. 1.

januar 2024 er eller forventes at blive omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3 eller 4, eller

af ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, efter ansøgning til Skatteforvalt-

ningen er berettiget til en skattefri eftergivelse af ubetalt eller tilbagebetaling af

betalt grundskyld for kalenderåret 2024, hvis samtlige nedenstående fire betin-

gelser er opfyldt.

De fire foreslåede betingelser vil således være kumulative, hvorved de alle vil

skulle være opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Skatteforvaltningen i visse udstyk-

ningstilfælde vil skulle eftergive eller tilbagebetale grundskyld for kalenderåret

2024. En eftergivelse eller tilbagebetaling af grundskyld vil være skattefri,

hvorfor den pågældende ejer ikke vil skulle svare indkomstskat af beløbet.

Omfattet af bestemmelsen vil alene være fysiske personer. Det skal ses i lyset

af, at i de omfattede udstykningssager vil der typisk være tale om en fysisk bo-

ligkøber, som erhverver en nyudstykket ejendom af en professionel aktør,

f.eks. en ejendomsudvikler.

Side 13 af 29

L 24 - 2024-25 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra skatteministeren

I tilfælde, hvor en juridisk person har erhvervet en restejendom af en anden ju-

ridisk ejer, lægges det til grund, at begge vil være professionelle aktører, der vil

have forudsætninger for at forhindre eller løse en eventuel tvist om betalingen af

grundskyld for 2024 via domstolene, retsmægling eller lignende.

Det vil også være et krav, at der er tale om en ejendom, der på vurderingstermi-

nen 1. januar 2024 vurderes som en ejendom, der omfattes af eller vil blive om-

fattet af ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, eller ejendomsvurderings-

lovens § 3, stk. 1, nr. 1.

Den foreslåede afgrænsning svarer til de ejendomme, herunder ubebyggede

ejendomme, hvor ejeren heraf som alt overvejende hovedregel vil blive opkræ-

vet grundskyld via personskattesystemerne, jf. ejendomsskattelovens § 31, stk.

1, og dermed vil kunne anses som almindelige ejerboliger.

Nævnt i ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, er:

- Boliger tilhørende landbrugsejendomme, hvor der efter ejendomsvurderings-

lovens § 30, stk. 1, 1. pkt., ansættes en særskilt ejendomsværdi og en

særskilt grundværdi.

- Boliger tilhørende skovejendomme, hvor der efter ejendomsvurderingslovens

§ 30, stk. 1, 1. pkt., ansættes en særskilt ejendomsværdi og en særskilt

grundværdi.

Nævnt i ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, er ejendomme, der er ka-

tegoriseret som en ejerbolig, jf. ejendomsvurderingslovens § 4.

Det følger af ejendomsvurderingslovens § 4, at ved ejerboliger forstås i denne

lov følgende ejendomme, hvis de for bebyggede ejendommes vedkommende

højest indeholder to boligenheder:

1) Ejendomme til helårsbeboelse.

2) Ejerlejligheder til helårsbeboelse.

3) Sommerhuse og andre fritidshuse.

4) Sommerhusejerlejligheder.

5) Ejendomme som nævnt under nr. 1-4 på fremmed grund.

6) Grunde, hvorpå der udelukkende er opført ejendomme som nævnt under nr.

7) Ubebyggede grunde, hvor hele grunden ligger i byzone, med en grundstør-

relse på mindre end 1.400 m2, og hvor hele grunden er udlagt til helårsbebo-

else som nævnt under nr. 1.

8) Ubebyggede grunde, hvor hele grunden ligger i et sommerhusområde, med

en grundstørrelse på mindre end 2.400 m2, og hvor hele grunden alene er ud-

lagt til sommerhus- eller fritidsboligbebyggelse som nævnt under nr. 3.

Med ”forventes at blive omfattet” tænkes på ejendomme, der ved modtagelsen

af den endelige 2024-ejendomsvurdering, herunder omvurderinger, forventes

Side 14 af 29

L 24 - 2024-25 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra skatteministeren

kategoriseret som en ejendom nævnt i ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 3

og 4, eller ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, på baggrund af en ud-

stykning, men som indtil da har været kategoriseret som en landbrugs-, skov-

eller erhvervsejendom.

Skatteforvaltningen vil således skulle skønne, om det må anses for sandsynligt,

at en omkategorisering til ejerbolig vil indtræde. Et sådan skøn vil kunne base-

res på plangrundlaget eller grundens faktiske anvendelse til en ejerbolig. F.eks.

hvis der er opført et række- eller parcelhus på grunden.

Det vil skulle ses i lyset af, at Skatteforvaltningen på nuværende tidspunkt ikke

har udsendt omvurderinger med vurderingstermin den 1. januar 2024. Disse

vurderinger vil ikke være udsendt på det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt

den 2. december 2024. For at sikre, at de berørte boligejere ikke vil skulle

vente på udsendelsen af denne vurdering, vil Skatteforvaltningen i konkrete til-

fælde kunne skønne, at den omtalte ejendom vil blive til en ejendom nævnt i

ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, eller ejendomsvurderingslovens §

3, stk. 1, nr. 1.

Et sådan skøn vil kunne baseres på plangrundlaget eller grundens faktiske an-

vendelse til en ejerbolig. F.eks. hvis der allerede er opført et række- eller par-

celhus på grunden.

Den foreslåede ordning vil både indebære en eftergivelse og en tilbagebetaling

af grundskyld afhængigt af den specifikke situation. I det tilfælde, hvor en bo-

ligejer har betalt det opkrævede grundskyld for 2024 vil der være tale om en

tilbagebetaling af den betalte grundskyld. Har boligejeren derimod ikke betalt,

vil der være tale om en eftergivelse.

Der vil kunne opstå tilfælde, hvor en boligejer f.eks. har betalt 1. rateopkræv-

ning, men ikke 2. rateopkrævning, hvorved der både vil skulle ske en eftergi-

velse og en tilbagebetaling af grundskyld.

Det vil være uden betydning, hvordan grundskyld er betalt. Det vil sige, at det

er uden betydning, om betaling er sket i forbindelse med en opkrævning via

skattekontoen eller er blevet betalt via inddrivelse hos restanceinddrivelses-

myndigheden

–

f.eks. ved lønindeholdelse, jf. § 10 i lov om inddrivelse af gæld

til det offentlige.

For boligejere, som ikke har betalt grundskylden for 2024, vil der være tale om

en eftergivelsesordning, herunder for ubetalte morarenter, jf. den foreslåede be-

stemmelse i ejendomskattelovens § 82 a, stk. 2. Det vil tilsvarende være uden

betydning, om boligejerens grundskyld er under opkrævning eller under inddri-

velse.

Side 15 af 29

L 24 - 2024-25 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra skatteministeren

Der vil også kunne opstå tilfælde, hvor en boligejer både vil skulle eftergives

og tilbagebetales grundskyld, f.eks. hvis 1. rateopkrævning i 2024 er betalt,

mens 2. rateopkrævning ikke er betalt.

En eftergivelse eller tilbagebetaling af grundskyld for 2024 vil udgøre den

samlede grundskyld, som den pågældende boligejer har betalt for 2024. Det vil

sige, at hvis boligejeren har overtaget ejendommen efter 1. rateopkrævning af

grundskyld den 2. april 2024, vil eftergivelsen eller tilbagebetalingen alene om-

fatte den grundskyld, som boligejeren er blevet opkrævet på 2. rateopkrævning

den 1. august 2024.

Det vil sige, at i det tilfælde, hvor boligejeren har overtaget ejendommen efter

1. rateopkrævning, vil det være uden betydning, om boligejeren aftaleretligt

–

f.eks. via refusionsopgørelsen

–

er blevet opkrævet en forholdsmæssig andel af

grundskylden betalt af sælger på 1. rateopkrævning.

Det foreslås i nr. 1, at det er en betingelse, at den fysiske person i henhold til et

autoritativt register har overtaget ejendommen den 1. januar 2023 eller senere.

Den foreslåede betingelse vil indebære, at boligejeren (den fysiske person),

som ansøger om eftergivelse eller tilbagebetaling af grundskyld, tidligst må

være registreret som ejer af ejendommen den 1. januar 2023 i et autoritativt re-

gister.

Udstykningen vil, jf. den foreslåede betingelse nr. 2, skulle være gennemført af

en tidligere ejer i perioden fra og med den 1. januar 2023 til og med den 31. de-

cember 2023. De foreslåede betingelser vil dermed samlet sikre, at boligejeren

har købt sin bolig på et tidspunkt, hvor udstykningen er gennemført af en tidli-

gere ejer.

Ved et autoritativt register forstås den datakilde, som Skatteforvaltningen til

enhver tid anvender til at identificere, hvem der ejer en konkret ejendom. Data-

kilden vil i alle tilfælde være administreret af en offentlig myndighed eller på

vegne af den offentlige myndighed. Data fra autoritative registre vedligeholdes

løbende af relevante myndigheder, hvorfor data fra disse registre anvendes af

Skatteforvaltningens administration. Det autoritative register i dette tilfælde vil

være ejerfortegnelsen, der opdateres af kommunerne og indeholder oplysninger

om de faktiske ejere, dvs. primært tinglyste ejere, men også andre, hvis ejerfor-

holdet ikke er tinglyst.

Det foreslås i nr. 2, at det er en betingelse, at ejendommen af en tidligere ejer i

perioden fra og med den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2023 er

udstykket, jf. § 6 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen m.v., i

to eller flere ejendomme.

Side 16 af 29

L 24 - 2024-25 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra skatteministeren

Den foreslåede betingelse indebærer, at en tidligere ejer, det vil typisk sige sæl-

ger, vil skulle have udstykket den oprindelige ejendom

–

den nuværende rest-

ejendom

–

i to eller flere grunde.

Det vil sige, at den fysiske person

–

som ansøger om eftergivelse eller tilbage-

betaling af grundskyld

–

vil have overtaget ejendommen, som har bibeholdt

BFE-nummeret.

Med to eller flere ejendomme menes, at der efter udstykningen som minimum

vil skulle være to nye ejendomme samt restejendommen

–

dvs. tre eller flere

selvstændige ejendomme totalt.

Betingelsen vil udgøre en nedre grænse for de udstykningstilfælde, som vil

være omfattet af den foreslåede eftergivelses- og tilbagebetalingsordning. Med

to eller flere ejendomme vil en boligejer, der f.eks. udstykker baghaven til en

selvstændig parcelhusgrund, ikke være omfattet af ordningen, fordi der i dette

tilfælde totalt vil være tale om to selvstændige ejendomme

–

den nyudstykkede

ejendom og restejendommen.

Der vil kunne opstå tilfælde, hvor en tidligere ejer har udstykket ejendommen i

f.eks. 10 selvstændige boligejendommen, overdraget dem til tredjemand, som

herefter overdrager dem enkeltvis til 10 eller flere boligejere. Et sådan tilfælde

vil ikke være til hinder for, at en boligejer

–

som har købt den såkaldte restejen-

dom

–

vil kunne opfylde den foreslåede betingelse.

Det foreslås i nr. 3, at grundskylden for 2024 opkræves efter § 33.

Den foreslåede betingelse indebærer, at den fysiske person er blevet opkrævet

grundskyld af den ejendom

–

som der ansøges om en eftergivelse eller tilbage-

betaling af grundskyld for 2024 for

–

via skattekontoen. Betingelsen skyldes

systemhensyn.

Det foreslås som sidste betingelse i nr. 4, at det er en betingelse, at den nuvæ-

rende ejer har betalt eller har modtaget en opkrævning af grundskyld for 2024 i

et tilfælde, hvor sælger ikke har opfyldt sin kontraktlige forpligtelse vedrø-

rende grundskyld for kalenderåret 2024, eller hvor en fordeling af grundskyl-

den for 2024 ikke er kontraktuelt reguleret.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det vil være en betingelse, at sælger

ikke har opfyldt sin kontraktlige forpligtigelse i henhold til fordeling, betaling

eller lignende vedrørende grundskylden i 2024, som måtte fremgå af kontrak-

ten for så vidt angår den ejendom, der har fået det videreførte BFE-nummer, el-

ler at en fordeling af grundskylden for 2024 ikke er kontraktuelt reguleret.

Sælger vil typisk være den tidligere ejer nævnt i det foreslåede § 82 a, stk. 1,

nr. 2, jf. ændringsforslag nr. 3. Årsagen til, at der i den foreslåede bestemmelse

Side 17 af 29

L 24 - 2024-25 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra skatteministeren

ikke henvises til den tidligere ejer i betingelsen er, at der vil kunne være til-

fælde, hvor ejendommen er overdraget til tredjemand, inden den boligejer, som

ansøger om en eftergivelse eller tilbagebetaling, overtager den pågældende

ejendom.

F.eks. hvis en større ejendomsudvikler udstykker 50 ejendomme med henblik

på opførelse af boligparceller og videresælger 10 af disse til en underentrepre-

nør el.lign., som herefter videresælger dem enkeltvis til fysiske personer.

Betingelsen skal ses i lyset af, at det må antages, at der har været en mangeårig

praksis for en kontraktlig fordeling af grundskylden i udstykningstilfælde, og at

en sådan fordeling formentlig vil være en standardklausul i købskontrakter i

udstykningstilfælde.

Det vil være uden betydning, hvordan sælger ikke har opfyldt sin kontraktlige

forpligtigelse. Det vil sige, at bestemmelsen ikke alene vil finde anvendelse,

når der er tale om misligholdelse, men f.eks. også i konkurs- eller insolvenstil-

fælde, hvor sælger vil have en intention om at betale, men bare ikke har en til-

strækkelig betalingsevne.

I tilfælde, hvor en regulering af grundskylden for 2024 ikke er kontraktuelt re-

guleret, vil den foreslåede betingelse også være opfyldt. Det vil sikre, at bolig-

ejere, der ikke har været direkte eller indirekte vidende om den faktiske grund-

skyldsbetaling for kalenderåret 2024 i forbindelse med overtagelsen af boligen,

også vil kunne opfylde den foreslåede betingelse.

Betingelsen forudsætter, at boligejeren

–

eller dennes rådgiver

–

der ansøger

om eftergivelse eller tilbagebetaling af grundskyld for 2024, vil skulle indsende

kopier af relevant dokumentation i henhold til en vurdering af, om den foreslå-

ede betingelse nr. 4 vil være opfyldt.

Skatteforvaltningen vil i forbindelse med ansøgningen vejlede boligejeren om,

hvilke dokumenter der vil skulle anses for relevante. F.eks. købskontrakten,

salgsopstillingen og ejendomsdatarapporten.

De umiddelbart relevante dokumenter vil ikke findes i alle tilfælde, hvorfor det

vil være Skatteforvaltningens konkrete skøn i det enkelte tilfælde, om den fore-

slåede betingelse i nr. 4 er opfyldt eller ej. Der vil kunne opstå tilfælde, hvor en

boligejer ikke ønsker at udlevere relevante oplysninger, hvorved den foreslåede

betingelse ikke vil være opfyldt.

Ved tvivlstilfælde, hvor det ikke klart og entydigt kan udledes af faktum, en

købskontrakt eller lignende, at sælger har misligholdt sine forpligtigelser ved-

rørende grundskyld, vil tvivlen skulle komme boligejeren til gode, hvorfor

grundskylden i dette tilfælde vil skulle eftergives eller tilbagebetales.

Side 18 af 29

L 24 - 2024-25 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra skatteministeren

Det foreslås i stk. 2, at eftergivelse og tilbagebetaling efter stk. 1 omfatter

eventuelle renter og gebyrer, der er påløbet som følge af manglende eller for

sen betaling af grundskylden.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at i tilfælde, hvor en boligejer enten har

misligholdte betalinger under opkrævningen eller under inddrivelsen, og der

dermed er påløbet morarenter og gebyrer, vil disse skulle eftergives eller tilba-

gebetales, hvis boligejeren får eftergivet eller tilbagebetalt sin grundskyld.

Forslaget omfatter alene morarenter og gebyrer som følge af manglende eller

for sen betaling af grundskyld for 2024. Det vil sige, at hvis boligejeren har øv-

rige krav under opkrævning eller inddrivelse, hvorpå der er påløbet morarenter

og gebyrer, vil disse ikke være omfattet af den foreslåede bestemmelse.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at opkrævning og inddrivelse, herunder tilskrivning

af renter, af grundskyld m.v. omfattet af stk. 1 og 2 sættes i bero i perioden fra

ejerens ansøgning om eftergivelse eller tilbagebetaling efter stk. 1, og indtil

Skatteforvaltningen har truffet afgørelse herom.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Skatteforvaltningen vil skulle sætte

påbegyndte opkrævnings- og inddrivelsesskridt i bero, når en fysisk ejer indle-

verer ansøgningen efter det foreslåede § 82 a, stk. 1, jf. ændringsforslag nr. 3.

Berostillelsen vil skulle gives i perioden fra ansøgningen indgives, og indtil

Skatteforvaltningen træffer afgørelsen om en eventuel eftergivelse eller tilbage-

betaling af grundskyld for 2024.

Det vil være uden betydning, om det skyldige beløb i grundskyld for 2024 er

under opkrævning eller inddrivelse.

Bestemmelsen vil ikke omfatte juridiske ejere, der indleverer en ansøgning om

eftergivelses- og tilbagebetaling, fordi disse aldrig vil kunne få medhold i an-

søgningen, da de ikke foreslås omfattet af den foreslåede eftergivelses- og til-

bagebetalingsordning.

Er kravet under opkrævning vil Skatteforvaltningen skulle sætte opkrævningen

i bero, hvorimod restanceinddrivelsesmyndigheden vil skulle gøre det, hvis

kravet er under inddrivelse.

Det foreslås som 2. pkt., at hviler grundskylden på ejendommen i sin helhed

med en pante- og fortrinsret, jf. § 4, stk. 5, 1. pkt., forlænges perioden med

pante- og fortrinsret tilsvarende med den periode, hvor opkrævningen eller ind-

drivelsen har været sat i bero.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at pante- og fortrinsretten, som hviler

på den faste ejendom i dens helhed med en pante- og fortrinsret i 2 år og 3 må-

neder, jf. § 4, stk. 5, 1. pkt., vil få forlænget sin virkningsperiode med samme

Side 19 af 29

L 24 - 2024-25 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra skatteministeren

antal dage, som en boligejers opkrævning eller inddrivelse sættes i bero efter

det foreslåede 1. pkt.

Det betyder, at en boligejer, der har ansøgt om eftergivelse eller tilbagebetaling

af grundskyld for 2024, jf. det foreslåede § 82 a, stk. 1, jf. ændringsforslag nr.

3, og som får et afslag på sin ansøgning, vil få forlænget den periode, hvorpå

pante- og fortrinsretten hviler på sin ejendom med den samme periode, som bo-

ligejerens opkrævning eller inddrivelse sættes i bero efter det foreslåede 1. pkt.

Det foreslås i stk. 4, at ved eftergivelse eller tilbagebetaling efter stk. 1 indtræ-

der Skatteforvaltningen i den fysiske persons eventuelle ret til efter dennes

kontraktforholdet med den tidligere ejer at kræve, at den tidligere ejer iagttager

sine forpligtigelser, jf. stk. 1, nr. 4, vedrørende grundskylden for kalenderåret

2024.

Den foreslåede bestemmelse vil skulle ses i sammenhæng med den foreslåede

betingelse i § 82 a, stk. 1, nr. 4, jf. ændringsforslag nr. 3, om, at den nuværende

ejer har betalt grundskyld for 2024 i et tilfælde, hvor sælger ikke har opfyldt

sin kontraktlige forpligtelse vedrørende grundskylden for 2024.

Med bestemmelsen vil Skatteforvaltningen blive tillagt muligheden for at rette

henvendelse til sælger og anmode om, at sælger iagttager sine forpligtigelser

–

som disse fremgår af en købskontrakt eller lignende

–

vedrørende grundskyl-

den for 2024. Skatteforvaltningen tildeles dermed en begrænset partsstatus og

tillægges samme retlige interesse som boligejeren for så vidt angår de kontrakt-

lige forpligtelser vedrørende grundskyld for 2024.

Det vil samtidig indebære, at Skatteforvaltningen vil kunne påbegynde rets-

skridt mod sælger, herunder anlægge en sag ved domstolene. Inden påbegyn-

delse af eventuelle retsskridt vil Skatteforvaltningen skulle iagttage den til en-

hver tid gældende retssagsvejledning, jf. SKM2018.517.DEP, med senere æn-

dringer.

Uanset udfaldet af eventuelle retsskridt vil det ikke have betydning for en efter-

givelse eller tilbagebetaling af grundskyld for 2024 efter det foreslåede § 82 a,

stk. 1, jf. ændringsforslag nr. 3.

Det foreslås i stk. 5, at indtræder der en ændring i beskatningsgrundlaget, som

grundskylden for kalenderåret 2024 er opgjort på baggrund af, efter der er truf-

fet afgørelse om eftergivelse eller tilbagebetaling, efterreguleres grundskylden

for kalenderåret 2024 ikke for den fysiske person efter stk. 1.

På nuværende tidspunkt er grundskylden for 2024 i den pågældende type sager

beregnet på baggrund af en foreløbig 2023-vurdering, som vil blive afløst af

den endelige 2023-vurdering, når denne udsendes af Skatteforvaltningen.

Side 20 af 29

L 24 - 2024-25 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra skatteministeren

Det betyder, at en eventuel eftergivelse eller tilbagebetaling af grundskyld vil

ske på baggrund af en foreløbig opgørelse af grundskylden for 2024, hvorfor

der vil indtræde en efterregulering af grundskylden i forbindelse med udsendel-

sen af den endelige 2023-vurdering.

Henset til, at en boligejer, der har fået eftergivet eller tilbagebetalt grundskyl-

den for 2024 efter det foreslåede § 82 a, stk. 1, jf. ændringsforslag nr. 3, ikke

vil have afholdt udgiften til grundskylden, foreslås det, at der ikke vil skulle

ske en efterregulering af grundskylden.

Det betyder, at boligejeren hverken vil blive efteropkrævet eller få udbetalt

grundskyld ifm. udsendelsen af den endelige 2023-vurdering. Det betyder vi-

dere, at det beløb, som boligejeren har fået eftergivet eller tilbagebetalt efter

den foreslåede § 82 a, stk. 1, jf. ændringsforslag nr. 3, heller ikke vil blive ef-

terreguleret i forbindelse med udsendelsen af den endelige 2023-vurdering.

Det foreslås i stk. 6, at en eftergivelse eller tilbagebetaling efter stk. 1 og 2 ikke

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Den foreslåede bestemmelse vil sikre, at en eftergivelse eller tilbagebetaling af

grundskyld, samt eventuelle renter og gebyrer, vil være fritaget for beskatning.

Det foreslås i stk. 7, 1. pkt., at afgørelser efter stk. 1 ikke kan påklages til anden

administrativ myndighed.

Med den foreslåede bestemmelse vil en ejer ikke kunne påklage afgørelser efter

den foreslåede eftergivelses- og tilbagebetalingsordning af grundskyld for 2024

i visse udstykningstilfælde.

I praksis vurderes det, at en afskæring af klageadgangen hovedsageligt vil have

betydning i tilfælde, hvor Skatteforvaltningen i nogle tilfælde vil skulle skønne,

om den pågældende ejendom vil blive omfattet af ejendomsskattelovens § 3, stk.

1, nr. 3 eller 4, eller af ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1

–

dvs. blive

kategoriseret som en ejerbolig.

Afskæring af klageadgangen vil skulle ses i sammenhæng med, at kategoriserin-

gen af de af ordningen omfattede ejendommen på tidspunktet for lovens ikraft-

træden vil være sket på baggrund af en foreløbig vurdering, som ikke er tillagt

klageadgang, jf. ejendomsvurderingslovens § 89 d, stk. 1.

Det følger af ejendomsvurderingslovens § 89 d, stk. 1, at foreløbige vurderinger

efter ejendomsvurderingslovens §§ 89 b og 89 c foretages uden partshøring og

ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Ejendommens kategorisering vil dermed kunne påklages i forbindelse med ud-

sendelsen af den endelige vurdering. I tilfælde, hvor en fysisk ejer har fået afslag

Side 21 af 29

L 24 - 2024-25 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra skatteministeren

på sin ansøgning, fordi Skatteforvaltningen ikke har vurderet, at den pågældende

ejendom vil blive kategoriseret som en ejerbolig, og som i forbindelse med ud-

sendelsen af den endelige vurdering modtager en kategorisering som en ejerbo-

lig, vil den fysiske ejer kunne anmode om at få genoptaget afgørelsen og derved

få ændret afslaget, jf. nedenfor om det foreslåede 2. pkt.

Det foreslås i 2. pkt., at fysiske ejere, der har fået afslag på en ansøgning om

eftergivelse eller tilbagebetaling efter stk. 1, fordi Skatteforvaltningen ikke

skønnede, at ejendommen pr. 1. januar 2024 ville blive omfattet af § 3, stk. 1,

nr. 3 eller 4, eller af ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, efter anmod-

ning kan få ansøgningen genoptaget, hvis skønnet viser sig at være forkert.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en fysisk ejer, der har fået afslag på

sin ansøgning med den begrundelse, at Skatteforvaltningen ikke skønnede at

vedkommendes ejendom vil blive omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3 eller 4, eller af

ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, på vurderingsterminen 1. januar

2024, vil kunne anmode om at få ansøgningen genoptaget, hvis ejendommen

bliver omfattet af disse bestemmelser i forbindelse med udsendelsen af den en-

delige vurdering.

Forslaget skal ses i lyset af, at den foreslåede eftergivelses og tilbagebetalings-

ordning i ejendomsskattelovens § 82 a, vil i høj grad være en manuel og hånd-

holdt ordning uden om Skatteforvaltningens systemer. Udsendelsen af de ende-

lige vurderinger er derimod i vidt omfang automatiseret masseadministration.

Det betyder, at Skatteforvaltningen ville blive pålagt en uforholdsmæssigt stor

administrativ bebyrdelse, hvis Skatteforvaltningen selvstændigt ville skulle

genoptage ansøgningerne i forbindelse med udsendelsen af de endelige 2023-

vurderinger.

Det foreslås derfor, at de pågældende fysiske ejere selv vil skulle henvende sig

til Skatteforvaltningen med henblik på genoptagelse, hvis deres ejendom

–

mod

Skatteforvaltningens forventning

–

bliver omfattet af ejendomsskattelovens §

3, stk. 1, nr. 3 eller 4, eller af ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, på

vurderingsterminen 1. januar 2024.

(Til § 82 b)

Det følger af ejendomsskattelovens § 83, stk. 4, at loven finder anvendelse for

ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift, der vedrører perioden fra

og med den 1. januar 2024. Det følger videre af stk. 5, at ejendomsværdiskatte-

loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1590 af 2. november 2020, og lov om kommu-

nal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020, ophæves

den 1. januar 2024. Det følger afslutningsvist af stk. 7, at de regler, der ophæ-

ves i medfør af stk. 5, finder anvendelse for ejendomsværdiskat, grundskyld og

dækningsafgift, der vedrører perioden til og med den 31. december 2023.

Side 22 af 29

L 24 - 2024-25 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra skatteministeren

For ejendomsskatter, der vedrører perioden til og med den 31. december 2023,

vil de nu ophævede regler i ejendomsværdiskatteloven og lov om kommunal

ejendomsskat således fortsat finde anvendelse.

For grundskyld, der vedrører perioden til og med den 31. december 2023, har

kommunalbestyrelsen efter den nu ophævede lov om kommunal ejendomsskat

en række muligheder for at meddele hel eller delvis fritagelse for grundskyld.

Kommunalbestyrelsen kan således i henhold til § 8 i den tidligere gældende lov

om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020,

efter visse betingelser, meddele hel eller delvis fritagelse for grundskyld af:

1) Skoler, hospitaler, sygehuse, institutioner godkendt i henhold til den so-

ciale lovgivning, biblioteker under offentligt tilsyn og offentligt tilgæn-

gelige museer

2) Sports- og idrætsanlæg tilhørende gymnastik-, idræts- og skytteforenin-

ger eller andre organisationer med samme formål, ejendomme, der an-

vendes til ungdomslejre og lejrpladser eller til feriekoloni for børn

3) Ejendomme, der ejes af almenvelgørende stiftelser eller andre institutio-

ner med almennyttigt formål

4) Gas-, vand- og fjernvarmeværker.

Kommunalbestyrelsen kan endvidere efter § 8 a og efter visse betingelser med-

dele hel eller delvis fritagelse stigning i grundskylden til ejere af ejendomme,

hvor grundværdien er steget med mere end 20 pct. som følge af en ændret lo-

kalplan.

Kommunalbestyrelsen kan endelig efter § 9 og efter visse betingelser meddele

hel eller delvis fritagelse for grundskyld, hvis kommunalbestyrelsen af sam-

fundsmæssige hensyn finder det ønskeligt, at private grunde ikke bebygges, el-

ler at en vis bebyggelse bevares. Fritagelse kan dog efter denne bestemmelse

kun gives for en vurderingsperiode ad gangen.

Det følger herefter af § 30, at ud over, hvad bestemmelserne i den nu ophævede

lov om kommunal ejendomsskat hjemler, kan grundskyld og dækningsafgift

hverken eftergives eller på anden måde lempes.

Skatteforvaltningens overtagelse af opkrævningen af grundskyld fra kommu-

nerne ses at have givet anledning til visse ændringer af den praktiske håndte-

ring, for så vidt angår udstykninger til ejerboliger. Det har været medvirkende

til, at enkelte boligejere, der har købt en nyudstykket grund i 2023, er blevet ef-

terladt i en uhensigtsmæssig situation og med en markant skatteregning i form

af grundskyld af jord, som de aldrig har ejet. Det foreslås derfor i den foreslå-

ede § 82 a, jf. ændringsforslag nr. 3, at indføre en eftergivelses- og tilbagebeta-

lingsordning, som gør det muligt for Skatteforvaltningen at eftergive eller tilba-

gebetale grundskyld for kalenderåret 2024 under visse betingelser.

Side 23 af 29

L 24 - 2024-25 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra skatteministeren

Det kan ikke udelukkes, at der, for så vidt angår skatteårene 2022 og 2023, fin-

des eksempler på lignende situationer, eller senere hen vil kunne opstå sådanne

situationer i takt med, at de endelige ejendomsvurderinger udsendes, og der i

den forbindelse vil skulle ske en efterregulering for disse skatteår.

Det foreslås på den baggrund, at der indføres en kommunal eftergivelses- og

tilbagebetalingsordning for skatteårene 2022 og 2023.

Det foreslås i § 82 b, stk. 1, at kommunalbestyrelsen for ejendomme, der er ejet

af en fysisk person, efter ejerens ansøgning kan meddele en eftergivelse eller

tilbagebetaling af hele eller dele af den grundskyld, som efter den tidligere gæl-

dende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. ok-

tober 2020 med senere ændringer, er opkrævet for skatteårene 2022 og 2023,

hvis begge følgende betingelser er opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at kommunalbestyrelsen under visse

betingelser og efter en ansøgning fra boligejer vil kunne meddele hel eller del-

vis eftergivelse eller tilbagebetaling af grundskyld for skatteårene 2022 og

2023.

Omfattet af bestemmelsen vil alene være fysiske personer. Det skal ses i lyset

af, at i de omfattede udstykningssager vil der typisk være tale om en fysisk bo-

ligkøber, som erhverver en nyudstykket ejendom af en professionel aktør,

f.eks. en ejendomsudvikler.

I tilfælde, hvor en juridisk person har erhvervet en restejendom af en anden ju-

ridisk ejer, lægges det til grund, at begge vil være professionelle aktører, der vil

have forudsætninger for at forhindre eller løse en eventuel tvist om betalingen

af grundskyld for 2024 via domstolene, retsmægling eller lignende.

Ejendommens kategorisering vil være uden betydning. Det vil skulle ses i lyset

af, at for nogle ejendomme er de endelige vurderinger endnu ikke udsendt. Det

betyder, at der vil kunne være eksempler på ejendomme kategoriseret som en

erhvervsejendom, som faktisk fremstår som en ejerbolig, f.eks. fordi der er tale

om en 800 m

grund med et parcelhus, som endnu ikke har modtaget en om-

vurdering.

Den foreslåede bestemmelse har således i lighed med det foreslåede § 82 a, stk.

1, jf. ændringsforslag nr. 3, til hensigt at give mulighed for, at kommunalbesty-

relsen i visse udstykningstilfælde vil kunne eftergive eller tilbagebetale grund-

skyld for 2022 og 2023. Bestemmelsen vil f.eks. kunne anvendes i tilfælde,

hvor den fysiske ejer har betalt eller har modtaget en opkrævning af grundskyld

for skatteårene 2022 eller 2023, og hvor sælger ikke har opfyldt sin kontrakt-

lige forpligtelse vedrørende grundskyld for disse skatteår, eller hvor en

Side 24 af 29

L 24 - 2024-25 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra skatteministeren

fordeling af grundskylden for skatteårene 2022 eller 2023 ikke er kontraktuelt

reguleret.

Bestemmelsen vil både finde anvendelse for grundskyld, der foreløbigt er op-

krævet i 2022 og 2023, herunder for ejendomme, som efter § 37 a i den tidli-

gere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463

af 6. oktober 2020 med senere ændringer, har fået ansat et foreløbigt bereg-

ningsgrundlag, og for et eventuelt efterreguleringsbeløb i forbindelse med ud-

sendelsen af den endelige vurdering.

Ved hele eller dele af grundskylden menes, at kommunalbestyrelsen selv vil

kunne beslutte, om hele grundskylden for begge skatteår vil skulle eftergives

eller tilbagebetales. Det vil eksempelvis også kunne besluttes, at det alene vil

skulle ske for ét skatteår eller for den periode, den fysiske person (ansøgeren)

ikke selv har beboet ejendommen.

Det foreslås i nr. 1, at det er en betingelse, at den fysiske person i henhold til et

autoritativt register skal have overtaget ejendommen den 1. januar 2021 eller

senere.

Den foreslåede betingelse vil indebære, at boligejeren (den fysiske person),

som ansøger om eftergivelse eller tilbagebetaling af grundskyld, tidligst må

være registreret som ejer af ejendommen den 1. januar 2021 i et autoritativt re-

gister.

Udstykningen vil, jf. den foreslåede betingelse nr. 2, skulle være gennemført af

en tidligere ejer i perioden fra og med 1. januar 2021 til og med den 31. decem-

ber 2023. De foreslåede betingelser vil dermed samlet sikre, at boligejeren har

købt boligen på et tidspunkt, hvor udstykningen er gennemført af en tidligere

ejer.

Ved et autoritativt register forstås den datakilde, som kommunen til enhver tid

anvender til at identificere, hvem der ejer en konkret ejendom. Datakilden vil i

alle tilfælde være administreret af en offentlig myndighed eller på vegne af den

offentlige myndighed. Data fra autoritative registre vedligeholdes løbende af

relevante myndigheder, hvorfor data fra disse registre anvendes af Skattefor-

valtningens administration. Det autoritative register i dette tilfælde vil være

ejerfortegnelsen, der opdateres af kommunerne og indeholder oplysninger om

de faktiske ejere, dvs. primært tinglyste ejere, men også andre, hvis ejerforhol-

det ikke er tinglyst.

Det foreslås i nr. 2, at det er en betingelse, at ejendommen af en tidligere ejer i

perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 31. december 2023 er

udstykket, jf. § 6 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen m.v., i

to eller flere ejendomme.

Side 25 af 29

L 24 - 2024-25 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra skatteministeren

Den foreslåede betingelse indebærer, at en tidligere ejer, det vil typisk sige sæl-

ger, vil skulle have udstykket den oprindelige ejendom

–

den nuværende rest-

ejendom

–

i to eller flere grunde.

Det vil sige, at den fysiske person

–

som ansøger om eftergivelse eller tilbage-

betaling af grundskyld

–

vil have overtaget ejendommen, som har bibeholdt

BFE-nummeret.

Med to eller flere ejendomme menes, at der efter udstykningen som minimum

vil skulle være to nye ejendomme samt restejendommen

–

dvs. tre eller flere

selvstændige ejendomme totalt.

Betingelsen vil udgøre en nedre grænse for de udstykningstilfælde, som vil

være omfattet af den foreslåede eftergivelses- og tilbagebetalingsordning. Med

to eller flere ejendomme vil en boligejer, der f.eks. udstykker baghaven til en

selvstændig parcelhusgrund, ikke være omfattet af ordningen, fordi der i dette

tilfælde totalt vil være tale om to selvstændige ejendomme

–

den nyudstykkede

ejendom og restejendommen.

Der vil kunne være tilfælde, hvor en tidligere ejer har udstykket ejendommen,

overdrager den til tredjemand, som herefter overdrager til boligejeren. Et sådan

tilfælde vil ikke være til hinder for, at en boligejer vil kunne opfylde den fore-

slåede betingelse.

Det foreslås i stk. 2, at eftergivelse eller tilbagebetaling efter stk. 1 helt eller

delvist kan omfatte eventuelle renter og gebyrer, der er påløbet som følge af

manglende betaling af grundskylden.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at i tilfælde, hvor en boligejer enten har

misligholdte betalinger under opkrævningen eller under inddrivelsen, hvor der

er påløbet morarenter og gebyrer, vil kommunen ligeledes kunne vælge at ef-

tergive eller tilbagebetale disse, hvis boligejeren får eftergivet eller tilbagebe-

talt sin grundskyld.

Forslaget omfatter alene morarenter og gebyrer som følge af manglende beta-

ling af grundskyld for skatteårene 2022 og 2023. Det vil sige, at hvis boligeje-

ren har øvrige krav under opkrævning eller inddrivelse, hvorpå der er påløbet

morarenter og gebyrer, vil disse ikke være omfattet af den foreslåede bestem-

melse.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at opkrævning og inddrivelse, herunder tilskrivning

af renter, af grundskyld m.v. omfattet af stk. 1 og 2, kan sættes i bero i perio-

den fra ejerens ansøgning om eftergivelse eller tilbagebetaling efter stk. 1 og 2,

og indtil kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse herom.

Side 26 af 29

L 24 - 2024-25 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra skatteministeren

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kommunalbestyrelsen vil kunne

sætte påbegyndte opkrævnings- og inddrivelsesskridt i bero, når en fysisk ejer

indleverer ansøgningen efter det foreslåede § 82 b, stk. 1, jf. ændringsforslag

nr. 3. Berostillelsen vil kunne gives i perioden fra ansøgningen indleveres og

indtil kommunen træffer afgørelsen om en eventuel eftergivelse eller tilbagebe-

taling af grundskyld for skatteårene 2022 og 2023.

Det vil være uden betydning, om det skyldige beløb i grundskyld er under op-

krævning eller inddrivelse.

Bestemmelsen vil ikke omfatte juridiske ejere, der indleverer en ansøgning om

eftergivelses- og tilbagebetaling, fordi disse aldrig vil kunne få medhold i an-

søgningen, da de ikke foreslås omfattet af den foreslåede eftergivelses- og til-

bagebetalingsordning.

Det foreslås i 2. pkt., at hviler grundskylden på ejendommen i sin helhed med

en pante- og fortrinsret, jf. § 29, stk. 1, i den tidligere gældende lov om kom-

munal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020 med se-

nere ændringer, forlænges perioden med pante- og fortrinsret tilsvarende med

den periode, hvor opkrævningen eller inddrivelsen har været sat i bero.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at pante- og fortrinsretten, som hviler

på den faste ejendom i dens helhed med en pante- og fortrinsret i 2 år og 3 må-

neder, jf. § 29, stk. 1, i den tidligere gældende lov om kommunal ejendoms-

skat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020 med senere ændringer,

vil få forlænget sin virkningsperiode med samme antal dage, som en boligejers

opkrævning eller inddrivelse sættes i bero efter det foreslåede 1. pkt.

Det betyder, at en boligejer, der har ansøgt om eftergivelse eller tilbagebetaling

af grundskyld for skatteårene 2022 og 2023, jf. det foreslåede § 82 b, stk. 1, jf.

ændringsforslag nr. 3, og som får et afslag på sin ansøgning, vil få forlænget

den periode, hvorpå pante- og fortrinsretten hviler på sin ejendom, med den

samme periode, som boligejerens opkrævning eller inddrivelse sættes i bero ef-

ter det foreslåede 1. pkt.

Det foreslås i stk. 4, at en eftergivelse eller tilbagebetaling efter stk. 1 og 2

medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

Den foreslåede bestemmelse vil sikre, at en eftergivelse eller tilbagebetaling af

grundskyld, samt eventuelle renter og gebyrer, vil være fritaget for beskatning.

Det foreslås i stk. 5, at afgørelser efter stk. 1-3 ikke kan påklages til anden ad-

ministrativ myndighed.

Afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen i relation til grundskyld opkrævet

efter den tidligere gældende lov om kommunalejendomsskat, jf.

Side 27 af 29

L 24 - 2024-25 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra skatteministeren

lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020 med senere ændringer, er ikke

tillagt en administrative klageadgang til Skatteankeforvaltningen eller anden

myndighed.

Den foreslåede bestemmelse indsættes dog i ejendomsskatteloven, hvorfor der

vil kunne opstå tvivl om en eventuel administrative klageadgang.

Med den foreslåede bestemmelse tydeliggøres det dermed, at der ikke vil være

en administrativ klageadgang

–

ligesom tilfældet er for øvrige kommunale af-

gørelse vedrørende grundskyld for skatteåret 2023 og tidligere skatteår.

Til nr. 11

Det foreslås i ændringsforslag nr. 11, at i lovforslagets § 6, stk. 2, ændres »21-

43« til »21-37, 03, 38-43«.

Forslaget vil skulle ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 1, hvorefter

lovforslaget foreslås delt i to lovforslag.

Lovforslagets § 1, nr. 12, 13 og 21, og §§ 2 og 6, som vedrører forslag til ind-

førelse af en stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af erhvervsejen-

domme, foreslås udskilt i L 24 A.

Lovforslagets § 1, nr. 1-11, 14-20 og 22-44, og §§ 3-6, som vedrører de øvrige

elementer, foreslås udskilt i L 24 B.

I ændringsforslaget til det under B nævnte lovforslag foreslås 9 ændringsfor-

slag, inklusive nærværende ændringsforslag nr. 11 om ændringer til lovforsla-

gets bestemmelse om ikrafttrædelse.

Ændringsforslag nr. 7 og 9 omhandler ændringer til ændringer i lovforslaget,

som vil skulle træde i kraft den 1. januar 2025, jf. lovforslagets § 6, stk. 2,

hvorfor disse ikke er omtalt i denne foreslåede bestemmelse. Ændringsforslag

nr. 8, hvor der efter lovforslagets § 37 foreslås indsat et nr. 03, vil ligeledes

skulle træde i kraft den 1. januar 2025.

De øvrige elementer i ændringsforslag nr. 3-6 og 10 omhandler berostillelse af

opkrævningen og inddrivelsen af grundskyld og dækningsafgift i særlige til-

fælde, to eftergivelses- og tilbagebetalingsordninger og ændringer til de i lov-

forslagets § 1, nr. 11, foreslåede § 17, stk. 5 og 7, som alle vil skulle træde i

kraft den 2. december 2024. De er derfor ikke med i ændringsforslag nr. 11.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Ændringsforslaget skønnes ikke at have nævneværdige økonomiske konse-

kvenser, fordi det skønnes, at der kun vil være ganske få tilfælde, hvor der efter

Side 28 af 29

L 24 - 2024-25 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra skatteministeren

de foreslåede regler vil skulle ske en eftergivelse eller tilbagebetaling af grund-

skyld for 2022-2024.

Ændringsforslaget til L 24 A skønnes ikke at medføre administrative konse-

kvenser for Skatteforvaltningen, regionerne og kommunerne.

Ændringsforslaget til L 24 B vedrørende en eftergivelses- og tilbagebetalings-

ordning for grundskyld for 2024 i visse udstykningstilfældeskønnes ikke at med-

føre nævneværdige administrative konsekvenser.

Derudover skønnes ændringsforslaget til L 24 B at medføre administrative om-

kostninger i Skatteforvaltningen på 1,6 mio. kr. i 2025 og 1,0 mio. kr. varigt fra

2026 til sagsbehandling, kontrol og forretningsafklaringer.

Det bemærkes, at skønnet er forbundet med stor usikkerhed, da de administrative

omkostninger vil afhænge af antallet af sager, der for nuværende ikke er kendt.

Ændringsforslaget til L 24 B forventes ikke at have nævneværdige konsekvenser

for kommunerne.

Ændringsforslaget til L 24 B vurderes ikke at have konsekvenser for regioner.

Side 29 af 29