Skatteudvalget 2024-25, Skatteudvalget 2024-25, Skatteudvalget 2024-25
L 24 Bilag 6, L 24 A Bilag 6, L 24 B Bilag 6
Offentligt
2933814_0001.png
 L 24 - 2024-25 - Bilag 6: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2933814_0002.png
 L 24 - 2024-25 - Bilag 6: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2933814_0003.png
 L 24 - 2024-25 - Bilag 6: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2933814_0004.png
 L 24 - 2024-25 - Bilag 6: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2933814_0005.png
Skatteministeriet
[email protected]
[email protected]
J.nr. 2024
32
Høring vedr. lovforslag L 24 om ændring
af ejendomsskatteloven mv.
Finans Danmark takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast til
ændringsforslaget til L 24 om en eftergivelses- og tilbagebetalingsordning af
grundskyld i 2024 i visse udstykningstilfælde.
Vi har ikke bemærkninger til selve ændringsforslaget, men vil benytte lejligheden
til at kommentere på en del af lovforslaget L 24, som ikke var i offentlig høring in-
den fremsættelsen. Det drejer sig om lovforslagets § 1, nr. 29, der omhandler den
permanente indefrysningsordning for stigninger i ejendomsværdiskat og grund-
skyld.
Købers hæftelse for sælgers skattegæld
I lovforslagets § 1, nr. 29, foreslås en ændring af den permanente indefrysnings-
ordning. Boligejere kan under denne ordning indefryse stigninger i boligskatterne,
indtil de en dag sælger deres bolig. Ifølge oplysninger fra Vurderingsstyrelsen er
omkring 75 pct. af boligejerne i 2024 tilmeldt indefrysningsordningen.
Den eksisterende ordning indebærer, at skattemyndighederne har sikkerhed for
den indefrosne skattegæld via et lovbestemt pant i ejendommen. Gælden for-
falder ved ejerskifte, men betaler sælger ikke, hæfter gælden stadig på ejen-
dommen efter et salg. Det medfører, at en køber risikerer at skulle betale sælgers
skattegæld.
Den foreslåede ændring i L 24 betyder, at køber ikke skal hæfte for en gæld,
som køber ikke kan få oplysning om på tidspunktet for købers underskrift på salgs-
aftalen. Konkret drejer det sig om januar måned hvert år, hvor myndighederne
ikke har mulighed for at udstille det foregående års indefrysningslån.
Vi bakker fuldt op om, at en køber ikke skal hæfte for en sælgers gæld i en ejen-
dom, som køber ikke kan få viden om. Vi foreslog i forbindelse med Folketingets
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
Høringssvar
25. oktober 2024
 L 24 - 2024-25 - Bilag 6: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2933814_0006.png
vedtagelse af ordningen i 2023, at en ejendom altid skal renses for sælgers skat-
tegæld ved et salg. Vi mener, der er principielt forkert, at køber kan komme til at
betale sælgers skattegæld. Samtidig medfører hæftelsen en række udfordringer
i bolighandelssituationer.
Vi kom desværre ikke igennem med forslaget, men den foreslåede ændring af
ordningen viser, at købers potentielle hæftelse for sælgers gæld kan medføre
problemer ved bolighandler og stiller store krav til handlens parter for at undgå,
at nogen kommer i klemme. Den foreslåede ændring rejser spørgsmålet, hvor-
dan skattemyndighederne skal få oplysning om den indgåede aftale før tinglys-
ningstidspunktet, der i praksis kan ligge flere måneder efter underskriftstidspunk-
tet.
Udfordring med at få oplysning om skattegæld
Når køber kan komme til at hæfte for sælgers skattegæld, er det afgørende, at
der er en nem adgang for køber, købers rådgiver eller bank til at gøre sig be-
kendt med, om der er en skattegæld i ejendommen, så man kan handle heref-
ter. Normalt kan alle via tingbogen gøre sig bekendt med, om der er pantsikret
gæld i en ejendom. Det er dog ikke tilfældet for den pantsikrede indefrosne skat-
tegæld. Denne gæld kan køber og dennes rådgiver kun få viden om via ind-
hentning af ejendomsdatarapporten, som kræver fuldmagt fra samtlige ejere af
ejendommen.
Skal en købsaftale underskrives den 1. februar, skal køber indhente ejendomsda-
tarapporten samme dag efter først at have fået fuldmagt fra ejendommens
ejere. Er der netop registreret et indefrysningslån kan det medføre en ændring af
handelsvilkårene, inden køber ønsker at underskrive. Og det kan have betydning
for en evt. forhåndsgodkendelse i banken.
Vi mener, det er problematisk, at køber kun kan få viden om en gæld, som køber
risikerer at hæfte for efter overtagelse, mod at indhente et samtykke fra samtlige
ejere af ejendommen. Vi mener ikke, at ejendomsdatarapporten er egnet til for-
målet, og at der skal ses på alternativer måder, hvorpå køber, rådgivere og ban-
ker kan få viden om, hvorvidt der er skattegæld i en ejendom.
Behov for yderligere justering af indefrysningsordningen
Vi bakker som nævnt op om, at man justerer reglerne om hæftelse for at af-
hjælpe problemet med, at myndighederne ikke kan udstille gældsoplysninger
omkring årsskiftet. Men for os illustrerer denne mindre ændring den store kom-
pleksitet i indefrysningsordningen, som er en følge af, at man har valgt den princi-
pielt forkerte tilgang, at køber kan hæfte for sælgers skattegæld.
25. oktober 2024
Høringssvar
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
2
 L 24 - 2024-25 - Bilag 6: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2933814_0007.png
Vi mener i stedet, at indefrysningsordningen skal ændres, så en skattegæld ikke
kan hæfte på en ejendom efter et salg. Skattemyndighederne skal kun kunne
opkræve gælden hos den boligejer, som har optaget gælden. Betaler sælger
ikke sin indefrosne skat i forbindelse med salg, vil myndighederne stadig have et
personligt krav mod sælger, som kan opkræves via de særlige muligheder i skat-
telovgivningen. Ordningen bør ændres nu, inden boligejerne opbygger en større
gæld i ejendommen, og inden der er købere, som kommer i klemme.
Høringssvar
25. oktober 2024
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
3
 L 24 - 2024-25 - Bilag 6: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2933814_0008.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
Att. Morten Elmerdahl Rix Olsen
Sendt digitalt til: til
[email protected]
og
[email protected]
25.10 2024
FSR danske revisorer
Slotsholmsgade 1, 4. sal
DK - 1216 København K
Høringssvar til Høring over udkast til ændringsforslag til L 24 om forslag til
ændring af ejendomsskatteloven, lov om kommunal indkomstskat og
statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne,
ejendomsvurderingsloven, skattekontrolloven og kildeskatteloven, jf.
Skatteministeriets j. nr. 2024-32
FSR
danske revisorer
takker for modtagelse af nærværende udkast til
ændringsforslag til L 24 om forslag til ændring af ejendomsskatteloven, lov om
kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til
kommunerne, ejendomsvurderingsloven, skattekontrolloven og kildeskatteloven, som
Skatteministeriet har sendt i høring den 7. oktober 2024 med høringsfrist den 25.
oktober 2024.
Telefon +45 7225 5703
[email protected]
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 9541
Konto nr. 2500102295
Generelle bemærkninger
Problemstillingen
ændringsforslaget er udarbejdet som følge af den seneste
mediedækning af situationer, hvor en grundejer, i forbindelse med udstykning af et større
areal til enkeltparceller, har overtaget den fortsættende ejendoms BFE-nummer, og
dermed grundskyldsforpligtelsen for det oprindelige grundareal, men uden indgåelse af
en aftale om forholdsmæssig regulering af grundskylden med sælger, herunder
refusionsopgørelse med øvrige grundejere inter partes.
Med ændringsforslaget vil det således være muligt at få eftergivet eller tilbagebetalt
grundskylden i 2024 i tilfælde, hvor en privat boligejer er blevet opkrævet grundskyld for
hele grundarealet, som det forelå inden udstykning.
problemstilling eller et problem, som er afstedkommet af den nye
ejendomsvurderingslov, ejendomsskattelov eller forsinkelsen for udsendelse af de nye
vurderinger.
Situationen har også været gældende efter den historiske vurderingslov og er en følge af,
 L 24 - 2024-25 - Bilag 6: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2933814_0009.png
beskatningsgrundlag.
Med
overgangen
til
ejendomsvurderingsloven
og
ejendomsskatteloven er brug af beskatningsgrundlaget endda blevet rykket et år frem,
således at der alene er 1 års forsinkelse modsat tidligere 2 år.
FSR er derfor undrende over nødvendigheden i at udarbejde nærværende
ændringsforslag, da der ikke er tale om en ny problemstilling eller et forhold, som er
afstedkommet af overgangen til den nye ejendomsvurderingslov og ejendomsskattelov.
Det er yderligere
ændringsforslaget ikke fremstår færdigt, henset til
ufuldstændige lovhenvisninger. Bl.a. kan der henvises til side 4 afsnit 3, hvor af fremgår
en henvisning til § 3, stk. 1, nr. [x], samt gentagelse af formulering og FSR skal derfor
henstille til, at ændringsforslaget og lovbemærkningerne gennemgås for opdatering af
diverse uoverensstemmelser og sprogfejl.
Specifikke bemærkninger
Afgrænsningen af korrektionen til grundskyld i 2024
Det fremgår af ændringsforslaget, at bestemmelsen omhandler eftergivelse- og
tilbagebetaling af grundskyld i 2024.
æ
ejendomsvurderingen og året, hvor den anvendes som beskatningsgrundlag.
Situationen vil derfor også kunne være opstået i 2023 og tidligere, men vil ligeledes også
kunne opstå i 2025 og fremadrettet.
Skatteministeriet bedes derfor venligst redegøre for, hvorfor det alene ønskes at være
muligt at få tilbagebetalt grundskylden i 2024.
Størrelsen på eftergivelsen eller tilbagebetalingen af grundskyld i 2024
I henhold til ændringsforslaget er der mulighed for skattefri eftergivelse eller
tilbagebetaling af grundskyld i 2024, men det er ikke nærmere oplyst, hvorvidt
eftergivelsen eller tilbagebetalingen er for hele beløbet eller alene en andel.
udarbejdelse af refusionsopgørelse og en forholdsmæssig fordeling, ville grundejer skulle
betale andelen af grundskylden som forholdsmæssigt kan opgøres til at være relevant
for grundejers ejendom.
eftergivet eller tilbagebetalt grundskyldsbeløbet for 2024 til fulde og uden opkrævning af
en forholdsmæssig andel, svarende til grundejers andel af den samlede grundskyld.
Henset til at grundejer reelt er forpligtet til at betale grundskyld i 2024, men som
udgangspunkt kun er forpligtet af sin forholdsmæssige andel, finder FSR, at der alene
bør ske eftergivelse eller tilbagebetaling for den andel, som forholdsmæssigt ikke
vedrører andelen for ansøgeren.
Side 2
 L 24 - 2024-25 - Bilag 6: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2933814_0010.png
FSR anbefaler derfor, at der, i forbindelse med skønnet og afgørelsen omkring
eftergivelse eller tilbagebetaling, også udarbejdes et skøn over ansøgerens
forholdsmæssige andel af grundskylden i 2024, og at denne andel fortsat skal betales.
Rentetildeling ved tilbagebetaling af grundskyld i 2024
Det fremgår af lovbemærkningerne, at ved eftergivelse er der både tale om eftergivelse
af grundskyld i 2024 samt eventuelle renter, gebyrer og andre omkostninger pålagt pga.
den manglende betaling af grundskyld.
For grundejere som har betalt grundskylden i 2024, er der ikke oplyst, hvorvidt
tilbagebetalingen tillægges rentegodtgørelse.
FSR skal derfor anmode Skatteministeriet om at redegøre for, hvorvidt der vil blive tillagt
renter til grundejer ved tilbagebetaling af grundskyld for 2024.
Klagemuligheder over Skatteforvaltningens skøn
FSR bemærker, at det fremgår flere steder i bemærkningerne til ændringsforslaget, at
Skatteforvaltningen udøver et skøn i forbindelse med beslutningen om eftergivelse eller
tilbagebetaling af grundskyld i 2024.
Skatteforvaltningen skal bl.a. udøve et skøn ved vurderingen af om ejendommen har
skiftet kategori til ejerbolig, forventes at skifte kategori til ejerbolig, eller, hvorvidt
betingelse nr. 4 er opfyldt omkring manglende opfyldelse af kontraktlig forpligtelse hos
sælger eller manglende fordeling af grundskylden i kontrakten.
Det er i lovbemærkningerne ikke angivet, hvorvidt dette skøn udgør en afgørelse og
herunder, hvorvidt grundejer vil være berettiget til at klage over denne afgørelse.
Skatteministeriet anmodes derfor om at redegøre for, hvorvidt det er muligt for grundejer
at klage over Skatteforvaltningens skøn, og om dette vil udgøre en forvaltningsretlig
afgørelse.
Konsekvenserne ved fravalg af videreførelse af ejendomsbeskatningslovens § 37 a
I forbindelse med overgangen mellem ejendomsvurderinger udarbejdet af dagældende
vurderingslov og den nye ejendomsvurderingslov blev der udarbejdet
overgangsbestemmelser til opkrævning af grundskyld i 2022 og 2023 i
ejendomsbeskatningsloven.
Af ejendomsbeskatningslovens § 37 a fremgik det, at for ejendomme, hvor der var
frastykket mere end 40 pct. af ejendommens grundareal, blev der udarbejdet et
foreløbigt beskatningsgrundlag i 2022 og 2023.
Formålet med bestemmelsen var at undgå dobbeltbeskatning, da forsinkelsen med
udsendelse af de nye vurderinger medførte, at de nyopståede ejendomme modtog
foreløbige beskatningsgrundlag til opkrævning af grundskyld, mens den oprindelige
ejendom blev beskattet af det gamle grundareal.
FSR har bemærket, at denne bestemmelse ikke er videreført i ejendomsskatteloven, men
at det fremgår af ejendomsskattelovens § 17, stk. 4, at nyopstået ejendomme som bliver
Side 3
 L 24 - 2024-25 - Bilag 6: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2933814_0011.png
omfattet af pligten
beskatningsgrundlag.
til
at
betale
grundskyld
får
udarbejdet
et
foreløbigt
Det fremgår af lovbemærkningerne til ændringsforslaget, at det ikke forventes, at
vurderinger og omvurderinger pr. 1. januar 2024 er sendt ud inden, at ændringsforslaget
træder i kraft den 2. december 2024, og dermed lægger FSR til grund, at de heller ikke
sendes ud inden opgørelserne for grundskylden i 2025, sendes ud.
dobbeltbeskatning for grundejere ved udstykning af en storparcel i adskillige matrikler,
hvor der vil ske beskatning af både de nye ejendomme, men også den oprindelige
ejendom efter det gamle grundareal.
Grundet manglende videreførelse af ejendomsbeskatningslovens § 37 a er det ikke
muligt for disse grundejere at ændre deres beskatningsgrundlag på den oprindelige
ejendom.
De
forsinkede
vurderinger
og
den
manglende
videreførelse
af
ejendomsbeskatningslovens § 37 a medfører ligeledes, at problemet, der forsøges løst
ved ændringsforslaget, fortsat vil være til stede i 2025.
FSR skal derfor henstille til, at Skatteministeriet overvejer disse konsekvenser og
vurderer, hvorvidt der skal indarbejdes bestemmelser herom i ejendomsskatteloven.
Konsekvenserne ved udsendelsen af de endelige vurderinger pr. 1. januar 2023
Af ændringsforslaget fremgår det, at eftergivelsen og tilbagebetalingen baseres på de
foreløbige vurderinger pr. 1. januar 2023, og at der ikke sker en korrektion, når de
endelige vurderinger udsendes.
FSR er enige i dette forhold overfor grundejeren som eftergives eller får tilbagebetalt
grundskylden, da grundskylden er opgjort på baggrund af den foreløbige vurdering pr. 1.
januar 2023.
Det fremgår dog yderligere af ændringsforslaget, at skatteforvaltningen tildeles ret til at
indtræde i eventuelle krav mod sælger for den fulde grundskyld i 2024. Det er ikke
yderligere angivet, hvorvidt en igangværende sag og kravet mod sælger korrigeres, når
de endelige vurderinger pr. 1. januar 2023 sendes ud.
Skatteministeriet bedes venligst redegøre for, hvorvidt et krav og igangværende sag mod
sælger korrigeres, når de endelige vurderinger pr. 1. januar 2023 sendes ud, således at
kravet mod sælger er i overensstemmelse med det endelige beskatningsgrundlag for
2024.
Vi står gerne til rådighed for en uddybning af ovenstående.
Med venlig hilsen
Klaus Okholm
Formand for skatteudvalget
Maria Eun Elkjær
Fagchef for skattepolitik
Side 4
 L 24 - 2024-25 - Bilag 6: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2933814_0012.png
Side 5
 L 24 - 2024-25 - Bilag 6: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2933814_0013.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 – København K
Kontor
Matrikel og Ejendoms-
registrering
Dato
11. oktober 2024
J nr.
121-3090
/ JSTEE
J.nr. 2024-32 - Høringssvar over forslag til en eftergivelses- og tilbage-
betalingsordning af grundskyld i 2024 i visse udstykningstilfælde.
Geodatastyrelsen har gennemset ændringsforslaget, der giver anledning til at fore-
slå følgende justering.
Forslag:
§ 82 a.
En fysisk person, der ejer en ejendom, der pr. 1. januar 2024 er eller for-
ventes at blive omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3 eller 4, eller af ejendomsvurderings-
lovens § 3, stk. 1, nr. 1, er efter ansøgning indgivet til told- og skatteforvaltnin-
gen berettiget til en skattefri eftergivelse af ubetalt eller tilbagebetaling af betalt
grundskyld for kalenderåret 2024, hvis følgende betingelser er opfyldt:
1) Den fysiske person har i henhold til et autoritativt register overtaget
ejendommen den 1. januar 2023 eller senere.
2) Fra ejendommen blev af en tidligere ejer i perioden fra og med den 1.
januar 2023 til og med den 31. december 2023 udstykket to eller flere
ejendomme.
3)
Den nuværende ejer har betalt eller har modtaget en opkrævning af
grundskyld for 2024 i et tilfælde, hvor sælger ikke har opfyldt sin kon-
traktlige forpligtelse vedrørende grundskyld for kalenderåret 2024, eller
hvor en fordeling af grundskylden for 2024 ikke er kontraktuelt regule-
ret.
Bemærkninger til ændringen:
Geodatastyrelsen forstår betingelsen i nr. 2 sådan, at der efter udstykning skal være
dannet mindst to nye ejendomme.
Formuleringen af betingelserne i nr. 2 og 3, kan give indtryk af, at den oprindelige
ejendom efter udstykning er fortid og ”celledelt” i 3 eller flere ejendomme, som alle
Geodatastyrelsen
Lindholm Brygge 31
9400 Nørresundby
T: 72 54 50 00
E: [email protected]
Side 1/2
www.gst.dk
 L 24 - 2024-25 - Bilag 6: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2933814_0014.png
betragtes som nye. Det er ikke tilfældet. Efter Geodatastyrelsens opfattelse bør for-
muleringen tydeliggøre, at der
fra
ejendommen, blev udstykket to eller flere nye ejen-
domme, så der i eftersituationen består i alt tre eller flere ejendomme – hvoraf reste-
jendommen ikke er en ny ejendom.
Henvisningen til udstykningslovens § 6 er korrekt. Ordet
udstykket,
vurderer vi i sam-
menhængen, vil blive forstået og fortolket i overensstemmelse med definitionen i ud-
stykningslovens § 6. Når henvisningen til udstykningsloven foreslås slettet, letter det
læsningen af teksten.
Omformuleres nr. 2 som foreslået, bliver betingelsen i nr. 3 overflødig. Ejendommen,
hvorfra der blev udstykket nye ejendomme består fortsat og beholder automatisk sit
BFE-nummer.
Med mindre det bryder med terminologien i lovens i øvrigt, så foreslår vi, at termen
ejendomme
anvendes i stedet for
grunde.
Ordet
ejendom
giver en mere sikker ter-
minologi på tværs af lovgivningen. Vi vil dog understrege, at ordet
grund
i sammen-
hængen formentligt ikke giver anledning til misforståelser. Men mens ordet
grund
vil
typisk referere til det fysiske, nemlig et fysisk jordareal, vil ordet
ejendom
referere til
det retlige, nemlig en fast ejendom med en ejer, der er pligtsubjekt i forhold til fx
ejendomsskat og den arealregulerende lovgivning, og rettighedssubjekt i forhold til
ejerråden over ejendommen, herunder aflede rettigheder til tredjemand fx servitut-
rettigheder eller pant.
En ændring af terminologien fra
grunde
til
ejendomme
bør samtidigt følges i lovbe-
mærkningerne, idet almindeligt anvendte ord som
parcelhusgrunde
kan videreføres.
I det omfang ovenstående giver anledning til spørgsmål kan undertegnede kontaktes
– også gerne telefonisk.
Med venlig hilsen
Jeppe Steen Sørensen
+45 72 54 51 66
[email protected]
Side 2/2