L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2024-25
L 24 Bilag 1
Offentligt

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402

København K

Sendt pr. e-mail:

[email protected]

Med kopi til:

[email protected]

21. august 2024

Sagsnr.: 1030136/74

Skatteministeriets j.nr. 2024-32 Høringssvar til forslag til ændring af ejendomsskatteloven, lov

om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommu-

nerne, ejendomsvurderingsloven og skattekontrolloven

Skatteministeriet har den 28. juni 2024 sendt ovennævnte lovforslag i høring ("Lovforslaget"). Accura

Advokatpartnerselskab har i den forbindelse følgende bemærkninger til Lovforslaget. Accura er indfor-

stået med, at vores høringssvar og Skatteministeriets bemærkninger hertil offentliggøres i høringsske-

maet.

Bortfald af stigningsbegrænsning vedrørende grundskyld (ESL § 45)

Det fremgår ejendomsskattelovens § 45, stk. 3, 1. pkt., at for nyopståede ejendomme, ejendomme, der

omkategoriseres efter ejendomsvurderingsloven, ejendomme omfattet af ejendomsskattelovens § 41,

stk. 2, eller § 43, stk. 3, 2. pkt., og ejendomme, hvis identifikationsnummer (BFE-nummer) bortfalder,

udgør grundskylden det første kalenderår grundskyld opgjort efter ejendomsskattelovens kapitel 1-5 for

kalenderåret. Med Lovforslagets § 1, nr. 19, foreslås det, at henvisningen til "(BFE-nummer)" udgår af

bestemmelsen.

Vi forstår, at ønsket om at henvisning til BFE-nummer skyldes, at dette ikke tilstrækkeligt klart afspejler

og afgrænser, hvordan en ejendom i vurderingsmæssig forstand afgrænses. Udover de problemstillin-

ger, som henvisningen til BFE-nummer kunne medføre, indebærer anvendelsen af ordet "omkategori-

sering" efter vores opfattelse en væsentlig usikkerhed og uklarhed, som der bør gøres op med. Ejen-

domsvurderingsloven anvender således ordet "kategori" flere steder, herunder i lovens § 3 og §§ 34

34f om vurdering af erhvervsejendomme. Det er på den baggrund ikke klart ud fra ordlyden i § 45, stk.

3, 1. pkt., hvilken type af "omkategorisering" efter ejendomsvurderingsloven, der sigtes til.

Efter Accuras opfattelse er det kun omkategorisering efter ejendomsvurderingslovens § 3 dvs. skift af

status mellem at være hhv. ejerbolig, landbrugsejendom, skovejendom eller erhvervsejendom m.v.

der kan anses for en omkategorisering efter § 45, stk. 3, 1. pkt., herunder da dette er bedst stemmende

med de øvrige situationer der ifølge bestemmelsen medfører, at der skal betales fuldt indfaset

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

grundskyld. Efter Accuras opfattelse vil en omkategorisering efter reglerne i §§ 34 34f ikke medføre,

at ejendommens grundskyld det første kalenderår udgør den fuldt indfasede grundskyld.

Skatteministeriet bedes bekræfte, at det kun er omkategorisering efter ejendomsvurderingslovens § 3,

der medfører, at grundskylden det første kalenderår udgør den fuldt indfasede grundskyld, og dette bør

efter Accuras opfattelse præciseres i ordlyden i ejendomsskattelovens § 45, stk. 3, 1. pkt., herunder da

det kan have meget betydelige konsekvenser for den enkelte ejendom og ejendomsejer, hvorvidt reglen

finder anvendelse.

Stigningsbegrænsning vedrørende dækningsafgift (foreslået ESL §§ 45a

45d)

Det er meget positivt at der med Lovforslaget indføres en stigningsbegrænsning for dækningsafgift til-

bage fra 2022 og frem, så dækningsafgiften maksimalt kan stige med 10% af den fuldt indfasede dæk-

ningsafgift.

Det følger af Lovforslaget, at hvis en ejendom pålægges dækningsafgift, men ikke betalte dækningsaf-

gift i det forudgående år, så udgør dækningsafgiften "den fuldt indfasede dækningsafgift", dvs. uden

stigningsbegrænsning.

Efter den foreslåede § 45 b, stk. 2, gælder dette også for 2022, hvor der ikke var pålagt dækningsafgift

i 2021.

Baggrunden for dette er ifølge Lovforslaget, at der for erhvervsejendomme, der ikke har været pålagt

dækningsafgift for 2021, ikke i 2022 vil være et forudgående års dækningsafgift at tage udgangspunkt i

til brug for opgørelsen af stigningsbegrænsningen.

Efter vores opfattelse er der imidlertid ikke i Lovforslaget taget højde for, at der er gennemført en æn-

dring af de tekniske regler ift. afgørelsen af, hvorvidt en ejendom er dækningsafgiftspligtig eller ej. En

ejendom kan således uden at der i øvrigt er sket ændringer i anvendelse eller lign. af ejendommen

overgå fra at være fritaget fra dækningsafgift i 2021 til at være dækningsafgiftspligtig i 2022.

I 2021 blev dækningsafgift opkrævet af ejendommes forskelsværdi (forskellen mellem ejendomsvær-

dien og grundværdien), og for delvist dækningsafgiftspligtige ejendomme skulle der foretages en forde-

ling af den dækningsafgiftspligtige forskelsværdi, baseret på en vægtet fordeling af ejendommens are-

aler, der afhang af, hvad de pågældende arealer anvendtes til (bolig- og kontorarealer vægtedes fx

højere end lager- og garagearealer).

I 2022 og frem opkræves dækningsafgift på baggrund af ejendommes grundværdi (forudsat at ejen-

dommen qua sin anvendelse er dækningsafgiftspligtig), og for delvist dækningsafgiftspligtige ejen-

domme sker der en (uvægtet) fordeling af arealerne baseret på de faktiske bygningsarealer registreret

i BBR.

Ejendomme, som ikke var dækningsafgiftspligtige i 2021, kan derfor bliver dækningsafgiftspligtige i 2022

udelukkende som følge af denne tekniske ændring ifm. overgangen fra anvendelse af forskelsværdien

som beskatningsgrundlag til grundværdien. Det kan illustreres med følgende eksempel:

Sagsnr.: 1030136/74

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

En ejendom er beliggende i en kommune, som opkræver dækningsafgift, og ejendommens arealer an-

vendes ifølge BBR til 10.000 m2 bolig, 4.000 m2 kontor og 6.500 m2 lager tilhørende kontor-delen. Med

udgangspunkt i Skattestyrelsens tidligere retningslinjer, fordeles forskelsværdien i 2021 som følger:

Areal

Bolig

Kontor

Lager tilhør. kontor

I alt afgiftsfri del

I alt afgiftspligtig del

10.000

4.000

6.500

Vægtning

100

120

Vægtet areal

10.000

4.800

4.875

10.000

9.675

I 2021 er ejendommen derfor

ikke

dækningsafgiftspligtig, da mindre end 50% af ejendommens forskels-

værdi er dækningsafgiftspligtig (9.675/20.500).

I 2022 anvendes ejendommen uændret som i 2021. Da mere end 50% af arealerne ifølge BBR er dæk-

ningsafgiftspligtige, skal der betales dækningsafgift af den dækningsafgiftspligtige del af grundværdien

(10.500/20.500).

Det forekommer ikke rimeligt, eller i overensstemmelse med den politiske beslutning om at afbøde kon-

sekvenserne af større stigninger i ejendomsskatter, som ikke er udløst af ændringer i ejendommens

forhold som fx anvendelse eller planforhold, at ejere af erhvervsejendomme skal betale fuldt indfaset

dækningsafgift i 2022, i situationer hvor dette udelukkende skyldes, at den lovtekniske ændring i be-

skatningsgrundlaget for dækningsafgiften. Det ses i øvrigt heller ikke at være tilsigtet med den tekniske

ændring i opgørelsen af hvorvidt en ejendom er dækningsafgiftspligtig eller ej, at det skulle indebære et

merprovenu, men alene at det har været en nødvendig konsekvens i ændringen af selve beskatnings-

grundlaget for erhvervsejendomme, herunder afskaffelsen af ejendomsværdien for erhvervsejen-

domme.

Da indfasningen derudover opgøres baseret på den fuldt indfasede dækningsafgift, er der heller ikke

noget i praksis til hinder for at anvende indfasningen, da der i så fald blot blive tale om betaling af 10%

af dækningsafgiften i 2022 i stedet for 100%, ligesom der reelt vil være gjort endeligt op med dette efter

10 år.

Vi vil derfor opfordre til at overveje at justere Lovforslaget, så stigningsbegrænsningsreglen finder an-

vendelse, hvis en ejendom i 2022 skal betale dækningsafgift alene som følge af ændringen i de tekniske

regler, eventuelt efter ansøgning hvis en sådan regel ikke uden videre kan automatiseres systemteknisk

uden et uforholdsmæssigt udviklingsarbejde af de underliggende IT-systemer.

***

Sagsnr.: 1030136/74

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Med venlig hilsen

Poul Erik Lytken

Partner, advokat

Andreas Roos

Advokat

Sagsnr.: 1030136/74

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Advokatrådet

Skatteministeriet

KRONPRINSESSEGADE 28

1306 KØBENHAVN K

TLF.: 33 96 97 98

DATO: 20. august 2024

SAGSNR.: 2024 - 2056

ID NR.: 1031081

[email protected]; [email protected]; [email protected]

Høring over forslag til ændring af ejendomsskatteloven, lov om kommunal

indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til

kommunerne, ejendomsvurderingsloven og skattekontrolloven, jeres j.nr.

2024

32.

Ved e-mail af 28. juni 2024 har Skatteministeriet anmodet om Advokatrådets

bemærkninger til ovennævnte forslag.

Advokatrådet har følgende bemærkninger:

Vedr. reglerne om fritagelse for grundskyld og ejendomsværdiskat

Det fremgår af lovforslaget, at der foreslås en ændring af ejendomsskattelovens §

2, stk. 5, nr. 2 og 3, og § 5, stk. 1, nr. 3, således at det fremadrettet er en betingelse

for grundskyldsfritagelse efter de pågældende bestemmelser, at de omfattede

personer er udenlandske statsborgere.

Dette begrundes med, at Wienerkonventionens artikel 37, stk. 1, alene forpligter

Danmark

til

tildele

personkredsen

såfremt

blandt

andet

ikke

fritagelse

statsborgere

for

ejendomsværdiskat og

grundskyld,

modtagerstaten, hvilket i dette tilfælde er Danmark.

De foreslåede ændringer indebærer, at et antal danske statsborgere risikerer at

miste en tidligere lovlig fritagelse for ejendomsskat som følge af, at lovgiver

tilsyneladende har overset, at de tidligere regler

der fortsat er meget nye - går

videre end de forpligtelser, der fremgår af Wienerkonventionens artikel 37, stk. 1.

www.advokatsamfundet.dk · [email protected]

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Advokatrådet

Sådan som reglerne i dag er formulerede, da vil de borgere, der står til at miste

deres fritagelse, ikke være omfattet af en stigningsbegrænsning eller skatterabat

på ejendomsskatten, hvilket indebærer, at de vil skulle betale fuld ejendomsskat,

hvis deres fritagelse bortfalder.

Hvis den påtænkte regelændring var blevet foretaget på et tidligere tidspunkt, da

ville borgerne efter omstændighederne kunne have nydt en sådan beskyttelse.

Dette er uhensigtsmæssigt, og lovgiver opfordres derfor til at overveje, om ikke de

berørte borgere, der står til en hårdere beskatning ift. tidligere, bør omfattes af en

stigningsbegrænsning og skatterabat på grundskyld og ejendomsværdiskat.

Lovforslaget indeholder i forlængelse heraf en ændring af ejendomsskattelovens

§ 5, stk. 1, nr. 4 og 5, hvor det foreslås, at der fremadrettet skal stilles krav om, at

ejendommen skal være ejet af udsenderstaten (i modsætning til de nuværende

regler der ligeledes omfatter ejendomme, der lejes af udsenderstaten).

Også her er begrundelsen, at de nugældende regler (og fortsat nye regler) går

videre end den beskyttelse, der fremgår af Wienerkonventionen.

Den påtænkte skærpelse medfører på samme måde, at flere lejere risikerer at

miste en tidligere fritagelse for grundskyld med den virkning, at den nye

ejendomsskat indfases fuldt ud.

Med samme argumentation som ovenfor opfordres lovgiver til at overveje, om ikke

disse berørte lejere - der står til en hårdere beskatning ift. tidligere - bør omfattes

af en stigningsbegrænsning og skatterabat på grundskyld og ejendomsværdiskat.

Vedr. BFE nummer

Lovgiver påtænker at ændre bestemmelserne i ejendomsskattelovens §§ 43, stk.

2, 45, stk. 3, 1. pkt., 48, stk. 3, 50, stk. 5, og 59, stk. 3, således, at disse

Ifølge ejendomsskattelovens § 43, stk. 2, og ejendomsskattelovens § 45, stk. 3, så

bortfalder hhv. skatterabatten og stigningsbegrænsningen på grundskyld bl.a.,

hvis en ejendoms BFE nummer bortfalder.

www.advokatsamfundet.dk · [email protected]

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Advokatrådet

Med den foreslåede formulering vil det således ikke fremadrettet være afgørende

for bortfald af skatterabat og stigningsbegrænsningsordning, om en ejendom

opretholder sit BFE nummer.

Lovgiver begrunder dette med, at Skatteforvaltningen ligeledes anvender andre

numre til at identificere fast ejendom internt i Skatteforvaltningens systemer.

Med den foreslåede ændring vil det således fremadrettet afhænge af

Skatteforvaltningens interne identifikationssystemer, om der skal ske bortfald

skatterabat og stigningsbegrænsningen på grundskyld.

Et bortfald af en skatterabat eller stigningsbegrænsning på grundskyld kan have

meget alvorlige konsekvenser for den pågældende ejendomsejer, og ud fra et

retssikkerhedsmæssigt synspunkt opfordres lovgiver derfor til direkte at forholde

sig til, om en ejendomsejer opretholder en eventuel skatterabat eller

stigningsbegrænsning, såfremt ejendommens BFE-nummer bevares (naturligvis

under forudsætning af, at der ikke er indtrådt et af de forhold, der i øvrigt medfører

bortfald, som f.eks. en omkategorisering af ejendommen). Såfremt det ikke er

tilfældet, så opfordres lovgiver til i lovbemærkningerne at opstille nogle

retningslinjer for hvilke forhold, der vil kunne medføre et bortfald af en ejendoms

identifikationsnummer, således at borgere ikke risikerer, at ændringer af en

ejendom, f.eks. sammenlægning med en anden ejendom, får utilsigtede

konsekvenser for ejendomsskatten.

Vedr. indfasning af dækningsafgift i 2023

Det forekommer at være aftaleparternes og lovgivers hensigt, at der skal etableres

en stigningsbegrænsning på dækningsafgiften, hvorefter dækningsafgiften

årligt

højst vil kunne stige med 10 % af den fulde dækningsafgift.

Det synes ligeledes at være intentionen, at det skal være den beregnede

stigningsbegrænsede dækningsafgift fra det forudgående skatteår, der årligt

tillægges 10 % af den fulde dækningsafgift for indeværende skatteår.

I lovbemærkningerne har lovgiver opstillet et eksempel, hvor dækningsafgiften

for 2021 udgjorde kr. 20.000 og hvor den fulde dækningsafgift for 2022 og 2023

(som opkræves på baggrund af den nye grundværdiansættelse pr. 1. januar 2021)

udgør kr. 40.000.

www.advokatsamfundet.dk · [email protected]

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Advokatrådet

I dette eksempel medfører den foreslåede stigningsbegrænsningsordning, at

dækningsafgiften vil stige til kr. 24.000 i 2022, svarende til dækningsafgiften for

2021 på kr. 20.000 tillagt kr. 4.000 (10 % af den nye dækningsafgift på kr. 40.000).

Eksemplet behandler ikke skatteåret 2023, men det forekommer, som nævnt, at

være hensigten, at dækningsafgiften for 2023 da stiger til kr. 28.000

(den stigningsbegrænsede dækningsafgift

for

2022

på

kr.

24.000,

jf.

ejendomsskattelovens § 45 c, stk. 1, nr. 2, tillagt kr. 4.000).

Ordlyden af den foreslåede bestemmelse i ejendomsskattelovens § 45 c, synes dog

ikke umiddelbart at være i overensstemmelse hermed.

For så vidt angår dækningsafgiften for 2023 foreslås det i ejendomsskattelovens §

45 c, stk. 1, at denne udgøres af det laveste af følgende, jf. dog stk. 2:

Dækningsafgift opgjort for skatteåret 2023 efter den tidligere gældende lov

om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020

med senere ændringer.

Dækningsafgift for skatteåret 2022 efter den tidligere gældende lov om

kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020 med

senere ændringer, med tillæg af 10 pct. af dækningsafgiften efter nr. 1.

Ifølge

den

tidligere

gældende

lov

kommunal

ejendomsskat,

jf.

lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020, så udgøres dækningsafgiften af

grundværdien fratrukket 20 % og ganget med den kommunespecifikke promille.

Det bør derfor fremgå klart i ejendomsskattelovens § 45 c, stk. 1, nr. 2, at det er

den stigningsbegrænsede dækningsafgift for 2022 (der jo netop ikke er opgjort iht.

den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr.

1463 af 6. oktober 2020) med tillæg af 10 pct. af dækningsafgiften efter nr. 1.

For så vidt angår ejendomsskattelovens § 45 d, stk. 1, nr. 2, fremgår det, at det er

dækningsafgiften

fra

det

forudgående

kalenderår

dvs.

den

evt.

stigningsbegrænsede dækningsafgift

tillagt 10 % af nr. 1.

Generelt vedr. stigningsbegrænsning på dækningsafgift

www.advokatsamfundet.dk · [email protected]

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Advokatrådet

Det foreslås, at der indføres en stigningsbegrænsning på dækningsafgiften,

hvorefter dækningsafgiften årligt ikke kan stige med mere end 10 % af den fuldt

indfasede dækningsafgift.

Den foreslåede ordning har virkning fra skatteåret 2022, således at det er

dækningsafgiftsbetalingen for 2021, der kommer til at udgøre indgangsværdien til

stigningsbegrænsningsordningen.

I skatteåret 2021 blev der betalt dækningsafgift af ejendommes forskelsværdier.

Med virkning fra skatteåret 2022 er dækningsafgiften omlagt, idet den nu skal

opkræves af ejendommes grundværdier.

Denne omlægning medfører markante ændringer i dækningsafgiftsopkrævningen

i årene 2022 og frem, hvor flere ejendomme står til markante stigninger, hvilket

netop også er begrundelsen for, at det er blevet besluttet, at dækningsafgiften

ligeledes skal stigningsbegrænses.

Det er et gennemgående tema for de foreslåede bestemmelser i §§ 45 b-d, at

ejendommen

for at være omfattet af stigningsbegrænsningen

skal have svaret

dækningsafgift i det forudgående skatteår.

Igennem de seneste år har domstolene skærpet praksis for hvilke anvendelser, der

kan bevilges fritagelse for dækningsafgift, og særligt Østre Landsrets dom af 6.

januar 2021 og Højesterets dom af 22. april 2022 har været ledende for den nye

praksis vedr. fitnessarealer, som nu ikke længere er fritaget for dækningsafgift.

Denne nye domstolspraksis indebærer, at der er flere ejendomme, der tidligere har

været fritaget for at skulle svare dækningsafgift, men som nu skal til at betale

dækningsafgift.

Dertil kommer, at der er sket en væsentlig ændring i reglerne omkring vægtning

af arealer, idet fordelingen af den dækningsafgiftspligtige del af grundværdien

skal foretages ud fra de faktiske bygningsarealer i BBR, hvorved arealerne vægtes

ligeligt én til én. Dette gælder med virkning fra 1. januar 2022, og er i modsætning

til 2021 og tidligere, hvor arealer blev vægtet forskelligt alt efter anvendelsen, og

www.advokatsamfundet.dk · [email protected]

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Advokatrådet

hvor f.eks. kælderarealer alene blev vægtet med 20 eller 25 % ved opgørelsen af

den dækningsafgiftspligtige forskelsværdi.

Disse ændringer i vægtningsreglerne medfører ligeledes, at flere ejendomme, der

i skatteåret 2021 har været dækningsafgiftsfritaget som følge af, at de vægtede

ikke-

forskelsværdien, vil kunne blive omfattet af dækningsafgiftspligten i 2022 (f.eks.

som følge af at et tidligere afgiftspligtigt kælderareal nu skal vægtes med 100 %).

Med den skærpede praksis for, hvornår en anvendelse er at anse som værende

dækningsafgiftspligtig, de nye regler omkring vægtning af arealer ved opgørelsen

af den dækningsafgiftspligtige grundværdi, samt de store stigninger som

ejendomsejere kan risikere at blive ramt af ved omlægningen af dækningsafgiften,

bør

det

overvejes,

ikke

der

skal

indføres

form

for

stigningsbegrænsningsordning for de ejendomme, der året forinden ikke har

betalt dækningsafgift som følge af en tidligere lovlig fritagelse, men som nu står

til at skulle svare fuld dækningsafgift som følge af dennes bortfald.

Med venlig hilsen

Andrew Hjuler Crichton

Generalsekretær

www.advokatsamfundet.dk · [email protected]

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Departementet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Høring over forslag til ændring af ejendomsskatteloven, lov om

kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og

dækningsafgift til kommunerne, ejendomsvurderingsloven og

skattekontrolloven.

Ankestyrelsen har ingen bemærkninger.

Venlig hilsen

4. juli 2024

J.nr. 24-65073

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

Ankestyrelsen

[email protected]

EAN-nr.:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

12. august 2024

CUA Team Ejendomsjura

nikpe

Hermed fremsendes Bygningsstyrelsens bemærkninger til Skatteministeriets udkast til

forslag til ændring af ejendomsskatteloven, lov om kommunal indkomstskat og statens

afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, ejendomsvurderingsloven og

skattekontrolloven.

Bygningsstyrelsen er statens ejendomsvirksomhed. I den henseende er Bygningsstyrel-

sen både ejer af statslige ejendomme og lejer af private erhvervslejemål. Disse ejen-

domme udlejes til politi, domstole, centraladministrationen samt universiteter. Ifølge

Den

Statslige Huslejeordning

vælger den statslige institution selv, om institutionen ønsker at

leje en statsejet ejendom eller et privat erhvervslejemål.

Indledningsvist bemærkes det, at Bygningsstyrelsens statsejede ejendomme er fritaget

fra grundskyld og derimod omfattet af dækningsafgift, jf. ejendomsskattelovens § 5, stk.

1, nr. 2 og § 11, stk. 1, hvorimod styrelsens lejede erhvervsejendomme typisk både beta-

ler grundskyld og dækningsafgift, jf. ejendomsskattelovens §§ 4 og 12. Det er Bygnings-

styrelsens opfattelse, at det er ejendoms- og situationsbestemt, om beskatningen er

højest ved den private- eller den statsejede ejendom.

Det er Bygningsstyrelsens opfattelse, at ejendomsskattelovens bestemmelser om dæk-

ningsafgift aktuelt er uigennemsigtige og komplicerede, bl.a. som følge af forskellige

regelsæt for hhv. offentligt ejede ejendomme og private erhvervsejendomme. Lovforsla-

get øger de skattemæssige forskelle mellem den private og den offentlige ejendomsejer.

Konkret foreslås det i nærværende høring, at indførelsen af stigningsbegrænsningen for

dækningsafgift skal indføres som et nyt kapitel 7a i ejendomsskatteloven. En lignende

bestemmelse foreslås ikke indsat for offentligt ejede ejendomme, da "dækningsafgiften

offentlige ejendomme er uændret, så der i perioden 2024-2028 opkræves det samme

som i 2023." (Hovedlovforslagets s. 15).

Selvom en fast skattesats i perioden fra 2023-28 kan udgøre en budgetmæssig fordel for

visse statslige institutioner, som lejer statsejede ejendomme, er det Bygningsstyrelsens

bekymring, at forskellige indfasningsmetoder for dækningsafgift ved hhv. de statsejede

og lejede ejendomme (dvs. en fast skattesats ctr. stigningsbegrænsning) i en årrække

kan svække den skattemæssige konkurrenceevne mellem statsejede ejendomme og

private erhvervsejendomme.

https://bygst.dk/media/9788/endelig-sea-vejledning-2020.pdf

www.bygst.dk · T 4170 1000 · [email protected] · CVR 58182516

Bygningsstyrelsen er en del af Transportministeriet

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Det er Bygningsstyrelsens opfattelse, at der i den aktuelle lovgivning allerede er uhen-

sigtsmæssigheder, som har reduceret den statslige ejendomsvirksomheds konkurrence-

evne i skatteretligt henseende. I den fhv. høring om lovforslag vedr. ny ejendomsskatte-

lov blev det beskrevet, at:

" Forslaget vil indebære, at ved fastsættelsen af beregningsgrundlaget for dæk-

ningsafgiften for sådanne ejendomme vil grundværdien efter ejendoms vurderings-

loven skulle indgå fuldt ud. Forsigtighedsprincippet, hvorefter det alene er 80 pct. af

grundværdien, der udgør beregningsgrundlaget, vil dermed ikke skulle anvendes

ved fastsættelsen af beregningsgrundlaget for de pågældende offentlige ejendom-

me." (Skatteministeriets j.nr. 2022-13058, Hovedlovforslagets s. 307)

Det er Bygningsstyrelsens opfattelse, at ejendomsskattelovens forsigtighedsprincip ved-

rørende grundskyld ikke skelner mellem, om det er en offentlig eller privat ejendomsejer.

Dækningsafgiften differentierer derimod mellem, om det er en statslig eller en privat

ejendomsejer. Uhensigtsmæssigheden i denne differentiering består i flere forhold. Ek-

sempelvist skal statslige institutioner budgettere forskelligt afhængigt af, om der lejes en

stats- eller privatejet ejendom, da det privatejede lejemål skal tage højde for stigningsbe-

grænsningen. Derudover må det formodes, at den statslige konkurrenceevne ved udbud

af ejendomme iht.

Den Statslige Huslejeordning

svækkes, hvis private erhvervsejen-

domme opnår en skattemæssig fordel på 20 pct., som offentlige ejendomme ikke opnår.

Afslutningsvist medfører forskellige regelsæt pba. ejerforhold, at gennemskueligheden og

administrationen af den skatteretlige lovgivning kompliceres yderligere.

Derudover er det Bygningsstyrelsens tolkning, at undtagelsen af de statsejede ejendom-

me fra forsigtighedsprincippet også må afspejle sig i, at Vurderingsstyrelsen ikke kan

benytte sig af forsigtighedsprincippet i sin sagsbehandling af de eventuelle klager, som

måtte forekomme over de offentlige ejendomsvurderinger.

Det er i den forbindelse Bygningsstyrelsens opfordring, at nærværende lovforslag udvi-

des til også at implementere forsigtighedsprincippet til offentligt ejede ejendomme.

I forlængelse af ovenstående er det sammenfattende Bygningsstyrelsens opfordring, at

ejendomsskattelovens bestemmelser om dækningsafgift på tværs af det offentlige og

private ejerforhold bør ensrettes mest muligt, således gennemskuelighed kan øges og

kompleksitet kan reduceres.

Med venlig hilsen

Nikolaj Pedersen

Specialkonsulent, Cand. Jur.

Center for Udlejning og Asset Management, Bygningsstyrelsen

Side 2 af 2

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Den 22. august 2024

[Udkast] Høring om udkast til forslag om ændring af ejendomsskatteloven,

lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dæk-

ningsafgift til kommunerne, ejendomsvurderingsloven og skattekontrollo-

ven

Dansk Erhverv har den 28. juni 2024 modtaget et lovforslag om ændring af ejendomsskatteloven,

lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommu-

nerne, ejendomsvurderingsloven og skattekontrolloven (En del af

Aftale om øget tryghed om de

nye

erhvervsvurderinger

), i høring.

Generelle bemærkninger

Dansk Erhverv er meget positive over, at regeringen og forligspartierne har lyttet til vores anbefa-

ling om at underlægge dækningsafgiften en stigningsbegrænsning. Alternativet var, at tusindvis af

forretningsdrivende ville stå med meget store og uforudsete skatteregninger. Nu indfases stignin-

gerne over 10 år, hvilket er noget mere overkommeligt, og den rigtige måde at gøre det på. Samlet

set bliver 4,1 mia. kr. nu ude hos de danske virksomheder hvilket styrker konkurrencekraften.

Dansk Erhverv kan ikke understrege nok hvor vigtigt det er at information vedrørende ansøgnin-

gen om at blive en del af stigningsbegrænsningen udsendes i et let forståeligt sprog med det

samme til alle berørte virksomheder, uanset om disse måtte opleve reduceret eller forhøjet be-

skatning. Vi henleder også opmærksomheden på at der vil være ejendomme som i det nye ejen-

domsvurderings- og kategoriseringssystem fremadrettet vil være dækningsafgiftspligtige, men

som ikke tidligere har været det. Disse virksomheder skal også informeres om muligheden for at

blive underlagt stigningsbegrænsning.

Dansk Erhverv vil benytte lejligheden til at gentage vores ønske om at udfase dækningsafgiften

som beskatning generelt. Optimalt burde man politisk have ophævet dækningsafgiften som kom-

munalt beskatningsmulighed i forbindelse med den generelle ejendomsbeskatningsreform og ind-

arbejdet det tabte provenu i den almene grundskyld for de berørte kommuner. Det ville have for-

simplet skattesystemet, sikret mere lige konkurrencevilkår på tværs af kommuner samt reduceret

J.nr. 2024-32

Side 1/2

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

DANSK ERHVERV

en masse usikkerhed og ikke mindst bureaukrati og administration for virksomheder og det of-

fentlige.

Specifikke bemærkninger

Loft over maksimal-stigning i dækningsafgiftsbetaling

Dansk Erhverv vil benytte lejligheden til at gentage vores ønske om et politisk vedtaget loft over

hvor meget dækningsafgiften samlet må stige i overgangsperioden. Nogle vil få stigninger på flere

tusinde procent hvilket selv med de vedtagende stigningsbegrænsninger udgør en meget stor li-

kviditetsbelastning. Der er efter vores opfattelse tale om relativt få ejendomme, som bliver ekstra-

ordinært hårdt ramt, grundet særligt ændringen i beskatningsgrundlag (Fra forskelsværdi til

grundværdi), hvorfor de varige udgifter for statskassen vurderes at være ikke-nævneværdige. Vi

henviser til svar på spørgsmål nr. 381 af 12. marts 2024 (alm. del) der viser at et stigningsloft på

fx 200 pct. ift. 2021 betalingen efter tilbageløb og adfærd vil koste <15 mio. kr. i varigt provenu-

tab, og vi forudser intet problem med en et højere loft. Alternativt ønskes etableret en mulighed

for forlænget afdragstid på de øgede dækningsafgiftsbetalinger for ekstraordinært store stignin-

ger.

Udenlandske diplomater

Danmark har siden 1961 haft en praksis som fritager udenlandske staters repræsentationers fami-

liemedlemmer samt tjenestepersonale og privat tjenerskab fra at betale ejendomsværdiskat og

grundskyld. Dette gælder også internationale organisationer (med diplomatstatus) og organisati-

oners personale samt personalets familiemedlemmer. Lovforslaget lægger op til at indskrænke

denne fritagelse, med hjemmel i, at Danmark ifølge Wienerkonventionen ikke forpligtet til at yde

skattefritagelse for ovenstående personer. Dansk Erhverv ser dog ingen presserende grund til at

ændre på 63 års praksis i beskatningen af udenlandske diplomater og dennes følge. Danmark er

en lille åben økonomi, som nyder stor gavn af at handle med omverdenen og kunne tiltrække

udenlandske konsulater, ambassader, organisationer mv. I det lys bør man se den udvidede skat-

tefritagelse som et positivt konkurrenceparameter, der bør bevares og ikke afvikles.

Dansk Erhverv står til rådighed for at uddybe høringssvaret og deltage i det videre arbejde.

Med venlig hilsen

Jacob Ravn

Skattepolitisk chef

Side 2/2

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

21. august 2024

LNI

DI-2024-03624

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

[email protected]

Stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af erhvervsejendomme,

justeringer til pensionistlåneordningen til betaling af grundskyld mv.

Skatteministeriet har 28. juni 2024 (j.nr. 2024-32) udbedt sig Dansk Industris bemærkninger til et

udkast til lovforslag om stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af erhvervsejendomme,

justeringer til pensionistlåneordningen til betaling af grundskyld mv. Følgende høringssvar afgives

på vegne af Dansk Industri (DI) og DI Ejendom.

DI og DI Ejendom skal indledningsvist kvittere for lovudkastet; særligt er det afgørende, at der

indføres en stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af erhvervsejendomme, således som

DI vedholdende har efterlyst, siden den oprindelige boligaftale blev indgået i 2017.

DI og DI Ejendom vil dog gerne benytte lejligheden til fortsat at efterlyse en forbedring af den omtalte

stigningsbegrænsning for dækningsafgift – særligt vedrørende 2022 og 2023, hvor den endelige

dækningsafgift endnu ikke er opgjort. Specifikt vil DI og DI Ejendom fremhæve, at –

stigningsbegrænsningen til trods – enkelte virksomheder i kommuner med dækningsafgift fortsat

kan risikere at blive mødt med en betydelig efteropkrævning af dækningsafgift for 2022 og 2023,

hvor den foreløbige dækningsafgift har været baseret på 2021-betalingen (og dermed gamle

vurderinger). Det skyldes, at den indførte stigningsbegrænsning måles i forhold til den endelige

dækningsafgift (baseret på endelige 2021-vurderinger, når disse foreligger). Selv om stigningen

således i 2022 er begrænset til 10 pct. (af den endelige dækningsafgift), og stigningen i 2023 er

begrænset til yderligere 10 pct. (af den endelige dækningsafgift) – en samlet stigning for de to år på

30 pct. af den endelige dækningsafgift – så kan dette i nogle tilfælde udgøre en meget større andel af

den betalte dækningsafgift de pågældende (og forudgående) år. Der er således intet, der hindrer, at

den samlede efteropkrævning for 2022 og 2023 kan være på flere hundrede procent af den

dækningsafgift, virksomheden betalte i 2021.

Derfor skal DI og DI Ejendom opfordre til, at stigningsbegrænsningen for dækningsafgiften

suppleres med et loft over den

samlede

efteropkrævning for 2022 og 2023 set i forhold til

dækningsafgiften i 2021. DI og DI Ejendom foreslår, at dette loft fastsættes til 50 pct. af 2021-

betalingen, og som absolut minimum bør efteropkrævningen for de to år tilsammen maksimalt

H. C. Andersens Boulevard 18

1553 København V

Danmark

(+45) 3377 3377

[email protected]

di.dk

CVR-nr.: 16077593

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

kunne udgøre 100 pct. af den betalte dækningsafgift i 2021. Helst ser DI og DI Ejendom selvfølgelig

gerne et endnu lavere loft på f.eks. 25 pct. af 2021-dækningsafgiften (for de to års efteropkrævning

under ét).

Da der trods alt er relativt få virksomheder, der vil opleve meget høje efteropkrævninger, må

provenutabet forbundet med et sådant loft være beskedent. Men for den enkelte virksomhed vil loftet

have stor betydning. Og der er noget fundamentalt problematisk ved, at det er virksomhederne – og

ikke staten – der skal bære omkostningen ved, at vurderingerne ikke var på plads ved ikrafttræden

af den nye lovgivning, sådan som det var forudsat i den oprindelige boligaftale. For de virksomheder,

som bliver mødt med betydelige efteropkrævninger for 2022 og 2023, vil dette føles særdeles

uretfærdigt, ligesom der i mange tilfælde vil være tale om udlejere af erhvervsejendomme, som ingen

realistisk mulighed har for at sende regningen videre til de lejere, der brugte ejendommen de

pågældende år.

Vedrørende fritagelse for grundskyld på et konsulats lejede ejendom

DI og DI Ejendom finder det kritisabelt, at det foreslås, at et konsulats lejede ejendom ikke fremover

skal kunne undtages fra grundskyld jf. lovudkastets pkt. nr. 7. Dette vil betyde, at der opstår en

grundlæggende forskelsbehandling mellem ejere og lejere af en grund, som bevirker, at lejere af en

ejendom beskattes, hvor en ejer af en tilsvarende ejendom vil være fritaget fra beskatning.

Det er i øvrigt uklart, hvad der er baggrunden for forslaget, idet der i lovudkastet henvises til

Danmarks internationale forpligtelser jf. Wienerkonventionen af 24. april 1963 om konsulære

forbindelser. I lovforslag 2022-23 L 113 (om Forslag til ejendomsskattelov), hvor den eksisterende

skattefritagelse af et konsulats lejede ejendom blev indført, skete dette netop med henvisning til

Danmarks internationale forpligtelser, jf. Wienerkonventionen af 18. april 1961 samt

Wienerkonventionen af 24. april 1963. Det må således antages, at der er sket en nyfortolkning af

Wienerkonventionen af 24. april 1963, som der ikke er redegjort nærmere for.

Endelig finder DI og DI Ejendom, at den foreslåede ændring, hverken bidrager til at opnå formålet

med lovudkastet eller intentionen i den bagvedliggende politiske aftale. Forslaget bør derfor udgå.

Vedrørende ændret anvendelse af ejendommen

Der er i lovudkastet ikke taget højde for eventuel ændret anvendelse af en ejendom. Således må det

ud fra det foreliggende antages, at en ejendom, hvor anvendelsen er ændret fra en kategori, der falder

uden for lovudkastets definition af en erhvervsejendom, til en anvendelse, der falder inden for

definitionen (og som dermed vil være omfattet af eventuel dækningsafgift), ikke vil være omfattet af

stigningsbegrænsningen. Dette kan eksempelvis ske, hvis en ejendoms anvendelse skifter fra

uddannelse til kontor.

Dette er uhensigtsmæssigt, da det vil bevirke, at en ejendoms anvendelse vil blive mindre fleksibel,

og en ændret anvendelse til erhvervsejendom (med fuld dækningsafgift) alt andet lige vil betyde

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

højere omkostninger for den virksomhed, der ejer ejendommen, herunder en højere husleje ved

eventuel udlejning. DI og DI Ejendom skal derfor opfordre til, at stigningsbegrænsningen også

gælder ved ændret anvendelse.

Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål mv., står DI og DI Ejendom naturligvis til

rådighed.

Med venlig hilsen

Jacob Bræstrup

Underdirektør, DI

Helle Juhler-Verdoner

Branchechef, DI Ejendom

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Sendt til mail:

[email protected]

og cc

[email protected]

J.nr. 2024-32

Vesterbrogade 32

1620 København V

Telefon 33 43 70 00

[email protected]

www.danskeadvokater.dk

Dok.nr. D-2024-030309

20. august 2024

Høringssvar til høring over udkast til ændring af ejendomsskatteloven,

lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og

dækningsafgift til kommunerne, ejendomsvurderingsloven og

skattekontrolloven

Skatteministeriet har 28. juni 2024 sendt udkast til forslag til ændring af

ejendomsskatteloven, lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af

grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, ejendomsvurderingsloven og

skattekontrolloven i høring.

Vi takker for muligheden for at afgive høringssvar. Forslaget har været behandlet i

Foreningen af Danske Skatteadvokaters bestyrelse, der fungerer som Danske

Advokaters skattefagudvalg. Gennemgangen af forslaget har givet anledning til

følgende bemærkninger.

Overordnede bemærkninger

Overordnet set er det Danske Advokaters opfattelse, at det er positivt med indførelse

af stigningsbegrænsning på dækningsafgiften, herunder at stigningsbegrænsningen

forudsættes at træde i kraft for skatteåret 2022 og frem. Det er et længe ventet tiltag,

som er med til på et overordnet niveau - at skabe tryghed for

erhvervsejendomsejerne og erhvervsejendomslejerne. Når det er sagt, er det

overordnet Danske Advokaters opfattelse, at det samlede regelgrundlag (dvs.

ejendomsskatteloven) er blevet unødigt kompliceret, ligesom den indførte

stigningsbegrænsning for grundskyld og den foreslåede stigningsbegrænsningsregel

for dækningsafgift har et sådant indhold, at reglerne relativt let kan udnyttes med det

formål at opnå ejendomsskatteretlige positioner, som det næppe har været

intentionen med loven.

I forhold til de enkelte elementer i det udsendte lovforslag i høringen skal Danske

Advokater bemærke følgende:

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Ad fritagelsesreglerne for ejendomsværdiskat og grundskyld

Det fremgår, at der ønskes indsat en betingelse for grundskyldsfritagelse efter § 2,

stk. 5, nr. 2 og 3 og i § 5, stk. 1, nr. 3, idet de pågældende fritagelsesregler alene skal

finde anvendelse, hvis de omfattede personer er udenlandske statsborgere. Modsat

må det følge, at der ikke i de tidligere regler for fritagelse for ejendomsværdiskat og

grundskyld var en sådan betingelse. Begrundelsen i lovforarbejderne er, at

Wienerkonventionens artikel 37, stk. 1, alene forpligter Danmark til at tildele den

omfattede personkreds blandt andet fritagelse for ejendomsværdiskat og grundskyld,

hvis de ikke er statsborgere i modtagerlandet (dvs. Danmark).

Danske Advokater undres over, at der i første omgang blev indført en bestemmelse,

som ifølge bemærkningerne til lovforslaget gik videre end Wienerkonventionens

artikel 37, stk. 1´s forpligtelser. Det gælder specielt, fordi det i bemærkningerne til L

113 til ejendomsskatteloven fremgik, både at lovgivers intention alene var at tildele

de rettigheder, som Danmark var forpligtet til i forhold til de internationale

forpligtelser, og at Wienerkonventionen udelukkende regulerer grundskyldfritagelse

for andre end statsborgere i modtagerlandet. Der henvises til bemærkningerne i

afsnit 3.5.2 og til bemærkningerne til § 2i L 113.

Skulle det ikke desto mindre nu være lovgivers opfattelse, at det beror på en fejl, at

der med den gældende fritagelsesbestemmelse er givet fritagelse for grundskyld for

statsborgere i Danmark, som i øvrigt opfylder de i den gældende bestemmelse

beskrevne betingelser for fritagelse, henstiller Danske Advokater, at det overvejes,

om der med den nu foreslåede ophævelse af fritagelsen for disse personer med

udelukkende fremadrettet virkning fra og med den 1. januar 2025 sker lovgivning til

ugunst for de berørte danske statsborgere.

Danske Advokater bemærker i den forbindelse, at de berørte danske statsborgere, for

hvem skattefritagelsen efter forslaget skal ophæves med virkning fra den 1. januar

2025, umiddelbart ville være blevet omfattet af reglerne om skatterabat eller

stigningsbegrænsning, der er fastsat med ejendomsskatteloven, hvis skattefritagelsen

var blevet ophævet med virkning fra og med den 1. januar 2024, idet der i så fald i

forbindelse med vurderingen af ejendommen pr. 1. januar 2024 ville være blevet

ansat et såkaldt grundskatteloft i henhold til reglerne i ejendomsvurderingslovens §

40, som derimod ikke finder anvendelse pr. 1. januar 2025.

Skulle det være lovgivers opfattelse, at det er i strid med lovgivers hensigt, at der med

den gældende fritagelsesbestemmelse er givet fritagelse for grundskyld for

statsborgere i Danmark, som i øvrigt opfylder de i den gældende bestemmelse

beskrevne betingelser for fritagelse, overvejer Danske Advokater endvidere, om de

danske kommuner i strid med lovgivers intention er blevet afskåret fra at beskatte de

nævnte personer, og om de danske kommuner kan forventes at blive kompenseret for

de dermed opståede manglende indtægter.

I § 5, stk. 1, nr. 4 og nr. 5 foreslås det endvidere at begrænse den obligatoriske

grundskyldsfritagelsesregel, idet der i lovforslaget stilles krav om, at ejendommen

ejes af udsenderstaten. I henhold til de nugældende regler skal ejendomme med de

relevante anvendelser fritages for grundskyld enten hvis de ejes af udsenderstaten

eller lejes af udsenderstaten. Igen var formålet i lovbemærkningerne til

ejendomsskatteloven alene at tildele de rettigheder, som Danmark var forpligtet til i

forhold til de internationale forpligtelser, men under udtrykkelig henvisning til, at

den obligatoriske grundskyldsfritagelse omfatter både ejendomme, der er ejet af

udsenderstaten, og ejendomme, der er lejet af udsenderstaten. Der henvises igen til

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

bemærkningerne til afsnit 3.5.2 i lovforslag L 113 og til bemærkningerne til

ejendomsskattelovens § 5.

Det har imidlertid, i henhold til bemærkningerne til det her omhandlede lovforslag,

vist sig, at de vedtagne regler også på dette punkt gik videre end de internationale

forpligtelser, som Danmark var omfattet af. Spørgsmålet er således (igen), om det

skyldes en fejl fra lovgivers side, at grundskyldsfritagelsesreglerne er antaget at

Hvis det er en fejl, er spørgsmålet fra Danske Advokater (igen), hvorvidt og hvordan

de kommuner, hvis beskatningsgrundlag er blevet reduceret som følge af fejlen,

tiltænkes at blive kompenseret.

Hvis det er en fejl, er spørgsmålet fra Danske Advokater, endvidere (igen), om

beskatningen af de ejendomme, der udelukkende er i udsenderstaternes besiddelse

som følge af et lejeforhold, og som efter forslaget skal udtages fra

grundskyldsfritagelsen pr. 1. januar 2025, fremadrettet vil blive beskattet hårdere

end de ville være blevet det, hvis fritagelsesbestemmelsen havde været afgrænset i

overensstemmelse med Wienerkonventionen, allerede da den gældende bestemmelse

blev foreslået og vedtaget.

Det bemærkes i den forbindelse, at de pågældende ejendomme umiddelbart ville

være blevet omfattet af reglerne om skatterabat eller stigningsbegrænsning, der er

fastsat med ejendomsskatteloven, hvis skattefritagelsen for disse var blevet ophævet

med virkning fra og med den 1. januar 2024, idet der i så fald i forbindelse med

vurderingen af ejendommen pr. 1. januar 2024 ville være blevet ansat et såkaldt

grundskatteloft i henhold til reglerne i ejendomsvurderingslovens § 40, som derimod

ikke finder anvendelse pr. 1. januar 2025.

Nedenstående kan eksempelvis illustrere problemstillingen:

En udlejet ambassadeejendom i København blev i 2021 opkrævet samlet 100.000 kr.

i ejendomsskatter (75.000 kr. i grundskyld og 25.000 kr. i dækningsafgift af

forskelsværdien). Den pågældende ejendom får nu ved vurderingen pr. 1. marts 2021

en grundværdi på 49.212.500 kr.

Ejendomsskatten vil udvikle sig således:

2021:

100.000 kr. (75.000 kr. i grundskyld og 25.000 kr. i dækningsafgift af

forskelsværdien)

2022

153.300 kr. (78.300 kr. i grundskyld (4,4% i stigning) og 75.000 kr.

(25.000 kr. + 10% af 500.000 kr.) i dækningsafgift)

2023

205.492,40 kr. (80.492,40 kr. i grundskyld (2,8% i stigning) og

125.000 kr. (25.000 kr. + 20% af 500.000 kr.) i dækningsafgift)

2024

0 kr. som følge af grundskyldsfritagelse

2025

0 kr. som følge af grundskyldsfritagelse

2026

590.029 kr. (90.029 kr. i grundskyld og 500.000 kr. i dækningsafgift)

Hvis ejendommen ikke var blevet grundskyldsfritaget i 2024 og 2025, ville

ejendommen have været omfattet af stigningsbegrænsningsreglen i 2024 og frem.

Det ville have betydet, at ejendommen i stedet var blevet opkrævet dækningsafgift

med 175.000 kr. (2024), 225.000 kr. (2025) og 275.000 kr. (2026).

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Ovenstående eksempel hvor grundskyldsfritagelsen de facto vil være en ulempe

forekommer ikke at være en rimelig retstilstand. Det gælder specielt, hvis situationen

er, at grundskyldsfritagelsen i første omgang blev vedtaget ved en fejl.

Danske Advokater bemærker i øvrigt, at ikrafttrædelsen i lovforslagets § 5, stk. 1, er

den 1. januar 2025, og at det følger af ejendomsskattelovens § 18, stk. 3, at ophør af

grundskyldsfritagelse sker med virkning fra næstkommende 1. januar. Almindelig

sproglig forståelse betyder derfor, at grundskyldsfritagelsen for de pågældende

ejendomme, som er udlejet til udsenderstaten, ophører pr. 1. januar 2025 med

virkning fra næstkommende 1. januar dvs. at begrænsningen af skattefritagelsen

får virkning fra og med den 1. januar 2026.

Ad § 1, pkt. 19

Der er flere steder i loven, hvor der er henvist til en ejendoms BFE-nummer. Det

gælder blandt andet bestemmelsen i ejendomsskattelovens § 43, stk. 2, og § 45, stk.

3, hvorefter skatterabatten eller grundskyldsstigningsbegrænsningen bortfalder

blandt andet, hvis en ejendoms BFE-nummer bortfalder. I bemærkningerne til

baggrunden for ændringen (altså at fjerne henvisningen til BFE-

til, at Skatteforvaltningen også anvender andre numre til at identificere fast ejendom

internt i Skatteforvaltningens systemer. Det er derfor efter lovbemærkningerne

alene en lovteknisk præcisering, at henvisningen til en ejendoms BFE-nummer

udgår, idet det nu skal afhænge af, hvordan Skatteforvaltningen i deres interne

systemer har identificeret ejendommen.

Efter Danske Advokaters opfattelse er det voldsomt retssikkerhedsmæssigt

problematisk, hvis henvisningen til de offentlige BFE-numre erstattes af en ikke

specifikt beskrevet anden identifikationsmetode, men en af Skatteforvaltningens

selvvalgt metode til at identificere ejendommene. Konsekvenserne af at falde ud af fx

rabatordningen og stigningsbegrænsningsreglen kan være voldsomme, og det forhold

tilsiger, at en ejendom udelukkende kan falde ud af ordningen, hvis helt objektive og

entydige kriterier herfor er opfyldt. Da BFE-numrene efterhånden er velkendte

begreber, bør henvisningen til disse altså ikke udgå.

Hvis henvisningen til BFE-numrene skal udgå, bør henvisningen erstattes af en

anden konkret og entydig metode til identifikation af en konkret fast ejendom. Det

forhold, at Skatteforvaltningen måtte have behov for at identificere flere ejendomme

som en samlet enhed fx som følge af en samvurdering eller at identificere en ejendom

ud fra flere metoder, bør ikke forhindre, at hver enkelt fast ejendom kan og skal

identificeres ud fra ét entydigt identifikationsnummer, som er kendt af

ejendomsejeren, og som ikke kan ophæves eller ændres, uden at ejendomsejeren

bliver gjort bekendt med dette og baggrunden herfor, og som til enhver tid kan

-nummeret

og andre af Skatteforvaltningen anvendte metoder til identifikation af ejendommen.

Hvis lovforslaget vedtages i den nuværende form, bør det ud fra et

retssikkerhedsmæssigt perspektiv som minimum beskrives i bemærkningerne, at

ejendomsejerne har et krav på ikke at falde ud af de respektive ordninger

(rabatordningen og stigningsbegrænsningsreglen), hvis en ejendoms BFE-nummer

bevares og der i øvrigt ikke er indtrådt et forhold, som betyder, at ejendommene af

andre årsager falder ud af ordningerne.

Ad stigningsbegrænsning for dækningsafgift

Indledningsvist bemærker Danske Advokater, at ejendomsskatteloven som

udgangspunkt regulerer ejendomsbeskatningen fra 1. januar 2024 og frem.

Ejendomsskatterne til og med 2023 er derimod reguleret i lov om kommunal

ejendomsskat. På trods af dette har man i det udsendte lovforslag i høring lagt op til,

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

at en del af reglerne vedrørende dækningsafgiften for 2022 og 2023 skal reguleres af

ejendomsskatteloven. Danske Advokater henstiller, at det tydeliggøres, at de regler,

der er foreslået indført som §§ 45 b og c i ejendomsskatteloven, er overgangsregler,

der regulerer dækningsafgiften for 2022 og 2023, og som derfor erstatter reglerne

om dækningsafgift i lov om kommunal ejendomsskat, mens den regel, der er

foreslået indført som § 45 d i ejendomsskatteloven, er en tilføjelse til de regler om

dækningsafgift, der er fastsat i ejendomsskatteloven. Danske Advokater henstiller i

den forbindelse, at det overvejes at indføje de bestemmelser, der er overgangsregler, i

kan der efter Danske Advokaters vurdering opstå tvivl om anvendelsesområdet for

hhv. reglerne i lov om kommunal ejendomsskat og reglerne i ejendomsskatteloven.

Som bestemmelserne er foreslået formuleret, er det som nævnt en vedvarende

stigningsbegrænsning, der er foreslået. Som reglerne er formuleret, skal de

vedvarende sikre ejendomsejerne mod større stigninger i dækningsafgiften, som skal

udgøre det laveste af følgende:

1. dækningsafgiften udregnet efter de almindelige regler* eller

2. dækningsafgiften året forinden tillagt 10% af dækningsafgiften efter pkt. 1

* På side 54 i lovforslaget er nævnt, at beskatningsgrundlaget for dækningsafgift i

2021 er 80% af forskelsværdien i den videreførte vurdering. Dette er efter Danske

Advokaters opfattelse ikke korrekt, idet reduktionen af beskatningsgrundlaget til

80% først gælder, når beskatningsgrundlaget udgøres af vurderinger efter

ejendomsvurderingslovens §§ 5-6. Da første vurdering for erhvervsejendomme efter

ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6 er pr. 1. marts 2021, som danner grundlag for

beskatningen i 2022, gælder der altså efter Danske Advokaters opfattelse ikke en

regel om, at beskatningsgrundlaget for dækningsafgiften i 2021 udgør 80% af

forskelsværdien.

Eneste forudsætning for at være omfattet af stigningsbegrænsningsreglen er i

henhold til forslaget, at ejendommen også året forinden var pålagt dækningsafgift.

Der er således ikke som det gør sig gældende med fx

grundskyldsstigningsbegrænsningsreglen i ejendomsskattelovens § 45 andre

forhold, som kan betyde, at stigningsbegrænsningsreglen ikke finder anvendelse. Der

er på denne baggrund i hvert fald en række scenarier, der ikke fuldt ud er reguleret af

de foreslåede regler:

Ejendommen overgår fra at være ikke-dækningsafgiftspligtig til at blive

dækningsafgiftspligtig eller

Ejendommen er nyopstået eller

Ejendommen er arealændret

Ejendommen overgår til at blive dækningsafgiftspligtig

Som reglerne er foreslået formuleret, vil ejendomme, som ikke året forinden har

betalt dækningsafgift (uanset årsag), umiddelbart skulle betale dækningsafgift

udregnet efter de almindelige regler (dvs. uden stigningsbegrænsning). Der gælder

med andre ord ikke en stigningsbegrænsning, hvis ejendommen går fra ikke at være

dækningsafgiftspligtig til at blive dækningsafgiftspligtig.

I den situation vil dækningsafgiften af f.eks. en ejendom i København med en

grundværdi fratrukket 20% på 100 mio. blive 1.270.000 kr. allerede i år 1.

Hvis stigningsbegrænsningsreglen i stedet fandt anvendelse, fordi ejendommen

allerede tidligere var anvendt til dækningsafgiftspligtige formål, ville den nye og

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

højere dækningsafgift derimod blive indfaset med 10% om året dvs. at

ejendommen i år 1 ville blive dækningsafgiftspligtig med den hidtil betalte

dækningsafgift forhøjet med op til 127.000 kr.

Det har altså potentielt stor betydning, om en ejendom overgår til at være

dækningsafgiftspligtig eller blot vedbliver at være dækningsafgiftspligtig, eventuelt

med en anden dækningsafgiftspligtig andel end tidligere. Det bør efter Danske

Advokaters opfattelse overvejes, om en indtrapningsordning bør etableres for

ejendomme, der året forinden ikke har betalt dækningsafgift. Det bemærkes i den

forbindelse, at dækningsafgiftspligten for en ejendom ikke udelukkende beror på

selve anvendelsen af denne, men til dels beror på,

hvem

der har anvendt

ejendommen til den nævnte anvendelse. Det bemærkes også, at helt små ændringer

af en ejendom eller af anvendelsen af arealerne i denne vil kunne medføre, at en

ejendom overgår fra ikke at være anvendt mere end 50 % til dækningsafgiftspligtige

formål til at være mere end 50 % til dækningsafgiftspligtige formål.

Som eksemplet ovenfor med den grundskyldsfritagne ambassadeejendom viser, vil

de foreslåede regler i lovforslaget betyde, at også en ejendom, der går fra at være

grundskyldsfritaget (og dækningsafgiftsfritaget) efter ejendomsskattelovens § 5 til at

skulle pålægges grundskyld (og dækningsafgift) ikke vil være omfattet af

stigningsbegrænsningsreglen for dækningsafgift. Samme uhensigtsmæssighed kan i

øvrigt forekomme med ejendomme, som er fredet, men hvor fredningen ophæves.

Disse ejendomme vil således ikke være underlagt en stigningsbegrænsning på

dækningsafgift. Hvis samme ejendom i stedet havde gået fra at være delvis fredet til

ikke at være fredet, ville ejendommen være omfattet af stigningsbegrænsningsreglen.

Det er Danske Advokaters opfattelse, stigningsbegrænsningsreglen for

dækningsafgift bør gælde i den situation, hvor en ejendom går fra at være

grundskyldsfritaget efter ejendomsskattelovens § 5 til at skulle betale grundskyld (og

dækningsafgift).

Ejendommen er nyopstået

I den situation kan ejendommen de facto ikke være pålagt dækningsafgift året

forinden, idet ejendommen ikke eksisterede. Med de voldsomme store konsekvenser

af at overgå til at skulle betale dækningsafgift, der er beskrevet ovenfor, anbefaler

Danske Advokater, at det præciseres,

hvornår

Skatteforvaltningen anser en ejendom

for at være nyopstået.

Med reference til ovenstående omkring BFE-numre er det nærliggende at antage, at

hvis en ejendom bevarer sit BFE-nummer, kan ejendommen ikke anses som

nyopstået. Modsat kan der være behov for at beskrive og især begrunde, hvis det er

lovgivers hensigt, at for eksempel lejligheder, der udstykkes fra en kontorejendom,

der igennem årtier har været anvendt til dækningsafgiftspligtige formål, ikke skal

være beskyttet af en stigningsbegrænsning, blot fordi den dækningsafgiftspligtige

værdi af den samlede ejendom ikke tidligere har været fordelt på de med

udstykningen opståede lejligheder, der imidlertid tilsammen udgør hele den nævnte

ejendom.

Ejendommen er arealændret

Hvis en lille dækningsafgiftspligtig ejendom sammenlægges med en stor

dækningsafgiftspligtig ejendom med den lille dækningsafgiftspligtige ejendom som

den fortsættende, synes det at følge af de foreslåede regler, at den fremtidige

dækningsafgift for den samlede ejendom efter sammenlægning udgøres af

dækningsafgiften for den lille ejendom tillagt 10% af dækningsafgiften for den

samlede ejendom.

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Er det derimod den store af de oprindelige ejendomme, der er den fortsættende,

synes det af forslaget at følge, at den fremtidige dækningsafgift for den samlede

ejendom efter sammenlægningen udgøres af dækningsafgiften for den store ejendom

tillagt 10% af dækningsafgiften for den samlede ejendom. Med andre ord en noget

anden fremtidig dækningsafgift end i førstnævnte tilfælde.

Sker der derimod det, at der fra en dækningsafgiftspligtig ejendom udskilles en

dækningsafgiftspligtig ejerlejlighed, kan forslaget umiddelbart igen afhængig af

forstås således, at den fremtidige dækningsafgift

af den arealændrede (reducerede) ejendom vil være maksimeret til den hidtidige

dækningsafgift tillagt 10% af den nye dækningsafgift, selvom den arealændrede

ejendom er blevet mindre end før, mens der for den udskilte ejerlejlighed, der ikke

tidligere har været en selvstændig dækningsafgiftspligtig ejendom, umiddelbart vil

blive opkrævet dækningsafgift uden nogen form for indtrapningsordning.

Det forekommer ikke hensigtsmæssigt, og de foreslåede regler vurderes at være

animerende for at foretage struktureringer udelukkende med det formål at nedsætte

dækningsafgiften.

Nedenstående er et eksempel:

i. To 100% dækningsafgiftspligtige ejendomme betaler i 2030

henholdsvis 10.000 kr. og 1.000.000 kr. i dækningsafgift.

Stigningsbegrænsningsordningen er deaktiveret på begge.

ii. Ejendommene sammenlægges matrikulært i 2029, så den

ene udgår i 2030-ejendomsvurderingen (den store), imens

den fortsættendes grundværdi opjusteres tilsvarende.

iii. Den rene dækningsafgift i 2031 skulle så være 1.010.000 kr.

for den fortsættende ejendom.

iv. Stigningsbegrænsningen genaktiveres dog, således at den

fortsættende ejendom kun oplever en stigning på 101.000

kr. i 2031.

1. (10.000 + (1.010.000 * 1%) = 111.000

I ovenstående situation er det Danske Advokaters opfattelse, at der ikke bør være en

konstrueret.

Det bør efter Danske Advokaters opfattelse overvejes, hvorvidt der kan skabes et

mere balanceret regelsæt, som hindrer spekulation i reglerne om

stigningsbegrænsning og at der opstår uhensigtsmæssige følger i form af ophør af

stigningsbegrænsning ved opdelinger og sammenlægninger af de ejendomme, der

hidtil har eksisteret, som kan være begrundede i helt andre hensyn end

skattemæssige hensyn.

Andre bemærkninger

Det synes ifølge lovforslaget at være således, at årsagen til stigningen i

dækningsafgiften er helt uden betydning for, om en ejendom skal være beskyttet af

stigningsbegrænsning eller ej.

Årsagen til en stigning i dækningsafgiften kan imidlertid være mange, herunder at

grundværdien er blevet væsentlig forøget som følge af f.eks. nye forbedret

planforhold.

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

I den situation, hvor det er ejendomsejeren selv, som har anmodet om de nye

planforhold, er det efter Danske Advokaters opfattelse ikke problematisk, at

dækningsafgiften stiger i takt med værdiforøgelse af grunden. I den situation bør det

derfor overvejes, om der skal være en stigningsbegrænsning på dækningsafgiften,

idet der selvsagt skal være og er en mulighed for, at ejendomsejeren kan klage over

og få efterprøvet den nye høje grundværdiansættelse, hvis den efter ejendomsejerens

opfattelse ikke er i overensstemmelse med vurderingsnormen.

Modsat vil ændringer i plangrundlaget, der ikke er begrundet i ejendomsejerens

ønsker til nye udnyttelses- og/eller anvendelsesmuligheder for en ejendom, men som

udelukkende afspejler, at planmyndigheden ønsker, at udnyttelsen og anvendelsen af

ejendommen ændres, også kunne udløse voldsomme stigninger i grundværdien og

dermed dækningsafgiften. I disse tilfælde vil stigningsbegrænsningen begrænse

belastningen af det ændrede plangrundlag for ejendomsejer, der ikke i samme grad

vil føle sig motiveret til at anvende og udnytte ejendommen ud fra den i økonomisk

henseende bedst mulige anvendelse og udnyttelse i henhold til det ændrede

plangrundlag. Dermed må det imidlertid formodes, at kommunernes mulighed for at

understøtte den ønskede udvikling via planlægning tillige begrænses.

Det bør efter Danske Advokaters opfattelse overvejes, om der er behov for at indføre

mere differentierede regler end de her foreslåede med henblik på at opfylde formålet

med de foreslåede regler uden samtidig at modarbejde formålet med andre regler i fx

planlovgivningen.

Den foreslåede kompensation til kommunerne

Det fremgår af lovforslaget, at de kommuner, der opkræver dækningsafgift, bliver

kompenseret for rabatordningerne i perioden 2025 frem til 2027. Det forekommer

rimeligt.

Det fremgår dog herudover, at fra 2028 og frem vil kompensationen til de berørte

Dækningsafgiften er ikke en del af den kommunale udligningsordning, og det giver

ikke umiddelbart mening at kompensere på den nævnte måde, idet kompensationen

til de kommuner, der opkræver dækningsafgift, dermed umiddelbart ender med at

blive fordelt ud på samtlige kommuner inklusive de kommuner, der ikke opkræver

dækningsafgift. Danske Advokater skal anmode om, at der bliver redegjort nærmere

for den påtænkte løsning.

På side 83 i lovforslaget bliver det endvidere anført, at det forventes, at

stigningsbegrænsningsordningen hovedsageligt er udfaset i 2027. Da

stigningsbegrænsningsreglen er vedvarende, skal Danske Advokater anmode om, at

der nærmere redegøres for, hvorfor Skatteforvaltningen forventer, at

stigningsbegrænsningsordningen hovedsageligt er udfaset i 2027.

Ad ændringer til ejendomsvurderingsloven

I ejendomsvurderingsloven foreslås gennemført 3 ændringer til

ejendomsvurderingslovens § 21. I lovbemærkningerne (side 84) står blandt andet

følgende (understregning er tilføjet):

grundværdien skal ansættes for ejerlejligheder. Når en moderejendom er opdelt i

ejerlejligheder, vil der efter ejendomsvurderingslovens § 19 a, stk. 2, skulle ansættes

en grundværdi særskilt for hver enkelt lejlighed. Ejendomsvurderingslovens § 21

bruges alene til fordeling i det omfang, det er hjemlet i andre regler. Dette er f.eks.

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

tilfældet hvis der i plangrundlaget er et uudnyttet etageareal til ejerlejligheder. I

disse tilfælde tillægges grundværdien for de enkelte lejligheder en andel af

grundværdien af det uudnyttede etageareal fordelt efter § 21, jf.

Ovenstående giver indtryk af, at ejendomsvurderingslovens § 19 a gælder for alle

ejerlejligheder. Ejendomsvurderingslovens § 19, stk. 1, er imidlertid formuleret

således:

etageboligbebyggelse til ejerlejligheder, ansættes uanset § 15, stk. 1, på baggrund af

ejendomsværdien, bygningsværdien og andre forhold, der vurderes at have

Reglen i ejendomsvurderingslovens § 19 a omfatter derfor efter ordlyden

alene

etageboligbebyggelse til ejerlejligheder. Der er i ejendomsvurderingslovens § 19 b

fastsat særlige regler for grundværdiansættelse af ejerlejligheder til beboelse med

udelukkende lodrette skel, såkaldt rækkehusopdelte ejerlejligheder. Der er i

ejendomsvurderingslovens § 34 b, stk. 1, endvidere fastsat særlige regler for

grundværdiansættelse af butik og kontor i etagebebyggelse helt eller delvis

beliggende i byzone, som er opdelt i ejerlejligheder.

Det følger af almindelige lovfortolkningsprincipper, at hvis en ejendomskategori

(f.eks. etagebebyggelse til erhverv eller rækkehusopdelte ejerlejligheder) ikke er

omfattet af ordlyden af én særregel (f.eks. ejendomsvurderingslovens § 19 a), vil

ejendomskategorien skulle grundværdiansættes efter andre bestemmelser, herunder

opsamlingsreglen i ejendomsvurderingslovens § 21. Det er også direkte afspejlet i

ordlyden af ejendomsvurderingslovens § 21, stk. 1, som lyder således:

dog § 19 a. Ved moderejendommen forstås den ejendom, der er opdelt i

ejerlejligheder. Moderejendommens grundværdi, herunder efter § 19 a, stk. 3,

fordeles på de enkelte lejligheder efter det fordelingstal, der er tinglyst for

Danske Advokater skal derfor anmode om, at det i lovforarbejderne præciseres, at

ejendomsvurderingslovens § 19 a omfatter etageboligbebyggelse til ejerlejligheder,

der ikke udelukkende har lodrette skel, og ikke som det fremgår i det nuværende

udkast at ejendomsvurderingslovens § 19 a finder anvendelse på alle

ejerlejligheder. Hvis det er Skatteforvaltningens opfattelse, at

ejendomsvurderingslovens § 19 a har et bredere anvendelsesområde end ordlyden

tilsiger, bør anvendelsesområdet udtrykkeligt beskrives med henvisning til de

relevante lovforarbejder. Hvis de foreslåede bemærkninger er tænkt som en

præcisering af sammenhængen mellem ejendomsvurderingslovens § 21 og andre

særregler om grundværdiansættelse af ejerlejligheder i fx § 19 a, § 19 b og § 34 b, stk.

1, bør de sammenhænge, der ønskes beskrevet, beskrives væsentligt mere detaljeret

og differentieret for hver enkelt kategori af ejerlejligheder (underkategori) for sig.

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Afsluttende bemærkninger

Vi står altid gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.

Med venlig hilsen

Susanne Bager

Juridisk konsulent

Danske Advokater

[email protected]

Bent Ramskov

Advokat

Bestyrelsesmedlem Foreningen

af Danske Skatteadvokater

Thomas Booker

Advokat

Bestyrelsesmedlem Foreningen

af Danske Skatteadvokater

10/

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

[email protected]

- Kopi til:

[email protected]

Skatteministeriet

Nicolai Egtveds Gade 18

1402 København K

Dato: 22. august 2024

Vedr. j.nr. 2024 32 - Vedr. høring over forslag af ejendomsskatteloven, lov om kommunal

indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne,

ejendomsvurderingsloven og skattekontrolloven.

Danske Udlejere, der repræsenterer udlejere af fast ejendom i Danmark, vil gerne fremkomme med

følgende bemærkninger til lovforslagets bestemmelse om, at der skal lægges begrænsninger i stig-

ningen af dækningsafgifter.

I det omfang, at den enkelte kommune finder at det er hensigtsmæssigt at opkræve dækningsafgift

af erhvervsejendommene, må lovgivningen, der er knyttet dertil bl.a. Erhvervslejeloven tilsva-

rende justeres / ændres, således at udlejere, der pålægges dækningsafgift har mulighed for at op-

kræve denne afgift hos lejerne.

Erhvervslejekontrakter er udfærdiget på grundlag af den lovgivning, der har været gældende i årevis

derunder at ejendomsskat og dækningsafgift opkræves årligt og med et passende varsel, således at

den fremtidige leje, kan blive afstemt i forhold til den konkrete afgiftsregulering.

Skatteministeriet må derfor være forpligtet til at afstemme den lovgivning, der direkte berøres af

skatteministeriets lovændringer, således at det fortsat er muligt for såvel lejere som udlejere at få

lejen reguleret, i det omfang, at afgifterne ændrer sig, jf. Erhvervslejelovens §§ 10-12.

Lejekontrakter er udfærdiget i tillid til den gennem mange år gældende fastsættelses- og opkræv-

ningsform - og når dette ændres på en sådan måde, at hverken lejer eller udlejer kunne forudsige

hvorledes dette kunne tænkes gennemført, er det nødvendigt at regelsættet hos Skatteministeriet,

afstemmes med Erhvervslejelovgivningens regler, således at parterne på erhvervsleje-området får

mulighed for at indrette sig i forhold til den nye opkrævningsform.

Stigningsbegrænsningsordningen, kan hverken udlejer (ejer) eller lejer, isoleret betragtet, for så

vidt, have indsigelse imod men der skal i Erhvervslejelovens indsættes regler, der tager højde for,

at lejen på samme måde, som dækningsafgiften, kan reguleres i forhold til udlejer / ejendomsejeren.

Med venlig hilsen

DANSKE UDLEJERE

Keld Frederiksen

[email protected]

/ 97 44 14 44 / 40 15 30 58

Interesseorganisation for udlejere af fast ejendom

Fredensgade 30, 8000 Århus C. Tlf.: 8618 5155 - Fax: 8618 5157

E-mail: [email protected] - www.danskeudlejere.dk

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

22-08-2024

Underdirektør

Jan Ellebye

+45 2023 3876

[email protected]

J.nr. 2024-32

Bemærkninger til høring over lov om ændring af ejendomsskatteloven,

lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og

dækningsafgift til kommunerne, ejendomsvurderingsloven og skattekon-

trolloven

EjendomDanmark takker for muligheden for at give kommentarer til høring boafgiftsloven,

aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love

Nedenfor findes først vore generelle bemærkninger til lovforslaget, hvorefter følger en række

nærmere kommentarer til forslagets enkelte dele.

Overordnede bemærkninger til forslaget

EjendomDanmark skal indledningsvist påpege følgende generelle forhold, der er relevante at

overveje i relation til forslaget:

Generelt om den nye ejendomsskattelov og ejendomsvurderingslov

EjendomDanmark tror grundlæggende på, at et ejendomsvurderingssystem skal afspejle de

faktiske markedsforhold for de vurderede ejendomme. Det er afgørende for tilliden til skatte-

systemet, at der er en tilstrækkelig gennemskuelighed og retssikkerhed, når virksomhederne

betaler denne skat. Vurderinger bør kunne leve op til følgende principper: Retvisende, gen-

nemskuelige og ensartede. Derudover skal der være gode muligheder for at klage, hvis vur-

deringerne kommer for meget ud af trit med virkeligheden. Vurderet på disse pejlemærker

må det igangsatte system siges at have plads til væsentlige forbedringer.

Efter vores opfattelse bør sigtepunktet for en ejendomsvurdering have en kobling til den fak-

tiske markedsværdi. Og det betyder samtidig, at den offentlige vurdering bør kunne holdes

op mod konkrete input såsom lejeniveauer, afkastkrav og handelspriser i fx klagesager.

EjendomDanmark Vester Farimagsgade 41 1606 København K +45 33 12 03 30 www.ejd.dk CVR-nr. 10 39 02 14

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

2/3

Godt med stigningsbegrænsning også for dækningsafgiften

Helt grundlæggende er EjendomDanmark positive over at den politiske aftale om øget tryg-

hed for erhvervslivet i forbindelse med overgangen til det nye vurderingssystem nu udmøn-

tes. Med udsigten til overordentligt store stigninger i både grundskylds- og dækningsafgifts-

betalinger, er det godt at der nu også introduceres en stigningsbegrænsning for dækningsaf-

giften.

Det skal bemærkes at der for ejerne af erhvervsejendomme, har været udsigt til markante

stigninger særligt i de kommuner hvor der opkræves dækningsafgift. Dette er også gældende

selvom der er tale om foreløbige vurderinger, i det skatten fortsat er opkrævet på denne bag-

grund. Det har derfor meget reelle og store likviditetskonsekvenser for virksomhederne, når

der reguleres i hvor meget dækningsafgift der skal betales.

Det skal ydermere bemærkes, at der ikke blot, som ministeriet fremhæver, er det faktum at

erhvervsejendommene i vidt omfang ikke er vurderet siden 2012, der afstedkommer stignin-

gerne i dækningsafgiften for mange virksomheder, om end det selvsagt har betydning. For

uden at det er længe siden ejendommene er vurderet, er metoden til fastsættelsen af be-

skatningsgrundlaget for erhvervsejendomme også ændret, ved ikke længere at basere dæk-

ningsafgiftsopkrævningen på forskelsværdien, men på grundværdien. Denne ændring er i sig

selv med til at give store forskydninger i skattebetalingen imellem de dækningsafgiftspligtige

ejendomme. En præcisering heraf, ville således være at foretrække i lovens forarbejder.

Derfor er det også glædeligt at der nu er udsigt til at stigningsbegrænsningsreglen vedtages,

selvom der fortsat er udsigt til ganske betragtelige efterreguleringer.

Generelt om efterregulering af dækningsafgift

Da lovændringen også vedrører opkrævning og efterregulering af dækningsafgiften for perio-

den 2022-2024 og fremad, tillader vi os at komme med vores bemærkninger til princippet om

efterregulering af dækningsafgiften generelt.

At der i udgangspunktet efterreguleres og dermed betales aconto skat, er en urimelig byrde

for landets ejendomsejere og administratorer. At de nye ejendomsvurderinger ikke har været

klar tidsnok, til at der har kunnet foretages korrekte opkrævninger af dækningsafgift kan

næppe tilskrives ejendomsejerne. Dermed pålægges erhvervslivet en økonomisk og risiko-

mæssig byrde, for en suboptimal implementeringsproces af det nye ejendomsvurderings- og

skattesystem. Alene for årene 2022 og 2023, kan ejendomsejerne se frem til en efterregule-

ringsregning på op imod 640mio kr. En regning man reelt ikke har haft mulighed for at for-

udse, eller planlægge sin drift efter, og alene kan henføres til langsom implementering af de

nye vurderinger.

Denne efterregulering har en forstærket negativ effekt for ejendomsudlejere. Det skyldes at

lejelovgivning for både erhvervsleje og boligudlejning, ikke i tilstrækkelig grad tager højde for

at der betales skatter og afgifter med tilbagevirkende kraft. Det har naturligvis heller aldrig

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

3/3

været formålet med disse bestemmelser. Ikke desto mindre stiller efterreguleringen af skat-

ten udlejere i en situation hvor det for mange reelt vil være umuligt at håndtere efterregule-

ringen på anden vis, end at finde midlerne til at betale i egen likviditetsreserve. En reserve

der for manges vedkommende er hensat til både renoveringer og investeringer i den bære-

dygtige omstilling af ejendomsmassen.

I EjendomDanmark håber vi, at disse bemærkninger kan bistå Skatteministeriet i det videre arbejde

med at kvalitetssikre forslaget, og i det arbejde står EjendomDanmark naturligvis til rådighed.

Med venlig hilsen

Jan Ellebye

Underdirektør

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

[email protected]

cc.

[email protected] [email protected]

J. nr. 2024-32

Høringssvar om indførelse af stigningsbe-

grænsning for dækningsafgift og æn-

dringer af pensionistlåneordningen

Resumé

Finans Danmark hilser indførelsen af en stigningsbegrænsning for dækningsafgif-

ten velkommen. Ordningen vil have en dæmpende effekt på de markante stig-

ninger, som nogle virksomheder oplever ved overgangen til det nye ejendoms-

skattesystem.

Høringssvar

21. august 2024

Med lovforslaget forbedres pensionistlåneordningen, så pensionisterne igen får

mulighed for at dokumentere deres reelle friværdi, når de skal optage et lån hos

skattemyndighederne til betaling af grundskyld. Vi ser også gerne, at pensioni-

sterne fortsat har mulighed for at forlænge afdragsfrihed eller løbetid på realkre-

ditlån uden at indfri deres lån hos skattemyndighederne.

Ved indførelse af en bagatelgrænse for tinglysning af pensionisters skattegæld er

det vigtigt at sikre, at øvrige kreditgivere kan få adgang til oplysning om gælden,

når de skal kreditværdighedsvurdere deres kunder. Det er også væsentligt, at

skattegæld, som ikke tinglyses, både formelt og i praksis respekterer den gæld,

som er tinglyst.

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Finans Danmarks høringssvar til ændring

af ejendomsskatteloven mv.

Vi takker for lejligheden til at kommentere lovforslaget i høring. Vores bemærknin-

ger til de enkelte dele af forslaget følger nedenfor.

Stigningsbegrænsning på dækningsafgift

Vi finder det positivt, at der indføres en stigningsbegrænsningsordning, da

mange virksomheder står til væsentlige stigninger i dækningsafgiften på bag-

grund af de nye erhvervsvurderinger.

Høringssvar

Som ordningen er indrettet, beregnes stigningsbegrænsningen ikke på baggrund

af den aktuelle dækningsafgift, men af den fuldt indfasede dækningsafgift. Det

er derfor ikke helt dækkende, når der i lovforslaget står, at

ningsordningen vil således sikre mod pludselige markante stigninger i dæknings-

Hvis en

virksomheds fuldt indfasede dækningsafgift er det dobbelte af den aktuelle

dækningsafgift, vil virksomhedens dækningsafgift efter stigningsbegrænsning sta-

dig stige med 20 pct. i forhold til den aktuelle dækningsafgift. I disse tilfælde må

stigningsbegrænsningen nærmere siges at have en dæmpende effekt på en

markant stigning.

Ændringer i pensionistlåneordningen

Bedre muligheder for at låne i friværdi

Med lovforslaget genindføres muligheden for at dokumentere afdrag på eksiste-

rende pensionistlån, som skal forbedre pensionisternes mulighed for at optage

lån hos skattemyndighederne i deres friværdi til betaling af deres grundskyld.

Den mulighed blev i første omgang afskaffet pga. manglende it-understøttelse,

da pensionistlåneordningen overgik til staten den 1. januar 2024.

Under den kommunale pensionistlåneordning var det også muligt for kommu-

nerne at give tilladelse til, at pensionister kunne forlænge afdragsfrihed eller lø-

betid på deres realkreditlån, uden at den pantsikrede skattegæld skulle indfries.

Det skete ved en såkaldt rykningspåtegning.

Det er uklart for os, om denne mulighed stadig eksisterer under den statslige ord-

ning, jf. ejendomsskattelovens § 58 samt lovbemærkninger. Hvis det ikke er tilfæl-

det, vil vi opfordre til, at den genindføres. Det vil forbedre pensionisternes mulig-

hed for at omlægge lån og udnytte deres friværdi til at supplere deres økonomi.

21. august 2024

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Bagatelgrænse for tinglysning

Pensionistlån, der omfattes af en bagatelgrænse for tinglysning af pant, vil ikke

have sikkerhed i ejendommen, og dermed heller ikke fremgå offentligt af tingbo-

gen. Der er imidlertid stadig behov for, at kreditgivere, herunder penge- og real-

kreditinstitutter, kan få adgang til oplysninger om gælden. F.eks. i forbindelse

med vurdering af kundernes kreditværdighed i forbindelse med optagelse af nye

lån. Det er derfor afgørende, at der bliver en nem adgang til oplysninger om de

pensionistlån, som endnu ikke er tinglyst.

Det er desuden væsentligt, at de ikke-tinglyste pensionistlån både formelt og i

praksis respekterer alle tinglyste hæftelser. Vi mener derfor, at det med fordel kan

fremgå af lovbemærkningerne, at Skatteforvaltningens krav ikke kan søges fyl-

destgjort ved en tvangsauktion. På samme måde som lovbemærkningerne alle-

rede præciserer, at ved dødsfald inden tinglysning udgør udlånet alene et sim-

pelt krav i boet.

Vi uddyber naturligvis gerne vores bemærkninger til lovforslaget.

21. august 2024

Høringssvar

Med venlig hilsen

Direkte: 4029 5574

Mail: [email protected]

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 - København K

Att. Michelle Stubberup Jacobsen

Sendt digitalt til: til

[email protected], [email protected]

[email protected]

Den 22. august 2024

FSR danske revisorer

Slotsholmsgade 1, 4. sal

DK - 1216 København K

Høringssvar til forslag til ændring af ejendomsskatteloven, lov om

kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og

dækningsafgift til kommunerne, ejendomsvurderingsloven og

skattekontrolloven, jf. Skatteministeriets j. nr. 2024 - 32

FSR danske revisorer

takker for modtagelse af nærværende udkast til forslag

til ændring af ejendomsskatteloven, lov om kommunal indkomstskat og statens

afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, ejendomsvurderingsloven

og skattekontrolloven, som Skatteministeriet har sendt i høring den 28. juni 2024 med

høringsfrist den 22. august 2024.

Med lovforslaget indføres der en stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af

erhvervsejendomme. Dette indebærer, at dækningsafgiften årligt fra og med 2022 højst

vil kunne stige med 10 pct. af den fulde dækningsafgift, så større stigninger i

dækningsafgiften indfases over tid.

FSR bemærker i denne forbindelse, at det forståelsesmæssigt måske havde givet bedre

dækningsafgift, i stedet for den kommende nye, fulde, dækningsafgift. Det vil naturligvis

medføre en langsommere indfasning af stigninger i dækningsafgiften, men vil omvendt

samtidigt give øget tryghed for de virksomheder/ejendomsejere, der står til at blive ramt

af væsentligt hårdere beskatning i form af højere dækningsafgift.

FSR vil samtidigt benytte lejligheden til at italesætte en måske utilsigtet stramning af

reglerne om dækningsafgift. Under de tidligere regler var det sådan, at

dækningsafgiftspligten for en ejendom bortfaldt i det førstkommende kvartal efter

eksempelvis en nedrivning af den dækningsafgiftspligtige ejendom. Vi forstår, at

dækningsafgiftspligten under de nye regler i disse situationer først vil bortfalde for det

efterfølgende år, hvor der foreligger en ændret ejendomsvurdering for ejendommen.

Denne stramning kan være særlig byrdefuld for ejere af de dyrere ejendomme.

Telefon +45 7225 5703

[email protected]

www.fsr.dk

CVR. 55 09 72 16

Danske Bank

Reg. 9541

Konto nr. 2500102295

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Såfremt stramningen har været utilsigtet, opfordrer FSR til, at man ændrer herpå i

forbindelse med behandlingen af nærværende lovforslag.

Hvis nærværende giver anledning til spørgsmål, er I velkomne til at kontakte os.

Med venlig hilsen

Klaus Okholm

Formand for skatteudvalget

Maria Eun Elkjær

Skattepolitisk chef

Side 2

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Kontor

Matrikel og Ejendoms-

registrering

Dato

9. juli 2024

J nr.

121-3078

/ JSTEE

Høringssvar til lovforslag til ændring af ejendomsskatteloven, lov om kommunal

indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne,

ejendomsvurderingsloven og skattekontrolloven.

Geodatastyrelsen noterer sig, at der med ejendomsskatteloven (lovforslaget § 1, nr.

19) naturligt nok knyttes retsvirkninger til bortfald af et BFE-nummer. Derudover no-

terer vi os følgende passus i bemærkningerne til lovforslaget § 1, nr. 19:

identifikationsnummer (BFE-nummer), er sammenligningsåret for ejendomsværdi-

skat, jf. ejendomsskattelovens § 47, stk. 2, det indkomstår, hvor det nye identifikati-

onsnummer tildeles.

Derudover fremgår det af ejendomsskattelovens § 50, stk. 5, at bortfalder en ejen-

doms identifikationsnummer (BFE-nummer), er sammenligningsåret for grundskyld,

jf. ejendomsskattelovens § 49, stk. 2, det indkomstår, hvor det nye identifikations-

nummer tildeles

(vores understregning)

Den understregede passus gør, at Geodatastyrelsen vil sikre sig, at Skatteministe-

rier er klar over, at en ejendom (og dermed et BFE-nummer), der nedlægges/ophø-

rer med at eksisterer, meget sjældent bliver fulgt op af dannelse af en ny fast ejen-

dom, der fysisk helt består af det samme, og får et nyt BFE-nummer. Hvis det kan

bidrage til et overblik har styrelsen vedlagt en oversigt for de tre typer af fast ejen-

dom og her angivet, hvornår BFE-numre opstår og bortfalder.

I forhold til lovforslagets bemærkninger til § 3, nr. 4, har landinspektørerne ikke

eneret til at foretage tidlig udstilling af ændringer i matriklen. Denne mindre detalje

kan rettes ved at ændre landinspektørerne til landinspektørerne eller andre .

Geodatastyrelsen

Lindholm Brygge 31

9400 Nørresundby

T: 72 54 50 00

E: [email protected]

Side 1/2

www.gst.dk

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Giver høringssvaret anledning til spørgsmål, er I velkommen til at kontakte under-

tegnede.

Med venlig hilsen

Jeppe Steen Sørensen

+45 72 54 51 66

[email protected]

Side 2/2

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Notat om BFE-nr.

Samlet fast ejen-

dom

Matrikulering

BFE-nr. bortfalder

Nyt BFE-nr. opstår

Kontor

Matrikel og Ejendoms-

registrering

Dato

9. juli 2024

J nr.

121-3078

/ JSTEE

Udstykning

Sammenlægning

Sammenlægning af 2 eller flere samlede faste ejen-

domme:

1) Et umatrikuleret areal matrikuleres og udgør herefter

en ny samlet fast ejendom (Dem er der ikke mange

af. Der er dog nogle søer, og nogle få dele af havnes

arealer, der ikke er blevet matrikuleret. Naturlige til-

vækstarealer fra søterritoriet anses for at tilhøre de

bagvedliggende ejendomme)

2) Et areal indvindes fra søterritoriet og matrikuleres som

en samlet fast ejendom. Arealet opstår ved anlægsar-

bejde, der fortrænger vandet.

3) En umatrikuleret ejendom matrikuleres som en samlet

fast ejendom (Det er normalt, hvis en udskilt offentlig

vej nedklassificeres til en privat fællesvej).

En ejendom udstykkes i flere ejendomme. Der vil

altid

være en restejendom, som beholder BFE-nummeret. De

øvrige udstykkede ejendomme(grunde) tildeles hver et nyt

BFE-nummer.

Fraskylning til sø-

territoriet

Arealoverførsel til

søterritoriet

Der vil være ét BFE-nr., som er det fortsættende.

Det/de øvrige BFE-numre bortfalder.

Hvis en samlet fast ejendom i sin helhed ved naturlig

fraskylning forsvinder i havet.

En samlet fast ejendom forsvinder i sin helhed forbin-

delse med et anlægsarbejde ved kysten (dvs. ikke

naturens kræfter)

Geodatastyrelsen

Lindholm Brygge 31

9400 Nørresundby

T: 72 54 50 00

E: [email protected]

www.gst.dk

Side 1/3

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

BFE-nr. bortfalder

Bygningerne på ejendommen opdeles i ejerlejligheder.

Hver ny ejerlejlighed tildeles et nyt BFE-nummer.

Ejerlejligheder

Opdeling af en

samlet fast ejen-

dom i ejerlejlighe-

der

Nyt BFE-nr. opstår

Videreopdeling af

ejerlejligheder.

Sammenlægning

Sammenlægning af 2 eller ejerlejligheder.

Moderejendommen beholder BFE-nummeret for ejen-

dommen før opdeling. Moderejendommen er grundare-

alet + bygningerne bortset fra areal inde i bygningerne,

der er særejendom og hører under de individuelle ejer-

lejligheder.

En ejerlejlighed opdeles i flere ejerlejligheder. Der vil

altid

være en restejerlejlighed, som beholder BFE-

nummeret. De øvrige udstykkede ejerlejligheder tilde-

les hver et nyt BFE-nummer.

Nedrivning af byg-

geri

Tilbygning, hvori

der dannes nye

ejerlejligheder

Der vil være ét BFE-nr., som er det fortsættende.

Det/de øvrige BFE-numre bortfalder.

Hvis en ejerlejlighed i sin helhed forsvinder ved

nedrivning af byggeri.

Der opføres nyt byggeri på moderejendommen,

som opdeles i ejerlejligheder. Hver ny ejerlejlig-

hed, der dannes, tildeles et nyt BFE-nummer.

Side 2/3

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

BFE-nr. bortfalder

Nyt BFE-nr. opstår

Bygning på frem-

med grund eller på

havet

Bygning eller tek-

nisk anlæg opføres

Bygningerne/de tekniske anlæg tildeles et nyt BFE-num-

mer.

Har flere bygninger/anlæg på samme grund samme ejer,

kan ejeren beslutte om bygningerne/anlæggene skal sam-

les under ét BFE-nummer eller om der skal tildeles flere

BFE-numre til bygningerne /anlæggene. Dvs. en beslut-

ning om, hvorvidt bygningerne skal samles under en fast

ejendom eller være flere faste ejendomme.

Hvis den faste ejendom består af flere bygninger/anlæg,

kan en eller flere bygninger/anlæg udskilles, og vil da

være en ny fast ejendom, der tildeles et nyt BFE-nummer

Restejendommen bevarer sit BFE-nummer.

Udskillelse en/flere

bygninger fra en

ejendom af typen

bygning på frem-

med grund eller på

havet

Sammenlægning

Nedrivning af byg-

geri

Sammenlægning af 2 ejendomme af typen byg-

ning på fremmed grund eller på havet.

Der vil være ét BFE-nr., som er det fortsættende.

Det/de øvrige BFE-numre bortfalder.

Hvis den faste ejendom i sin helhed forsvinder

ved nedrivning af byggeri.

Side 3/3

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

NOTAT

Høringssvar til forslag om stigningsbegrænsningsord-

ning for dækningsafgift af erhvervsejendomme mv

Skatteministeriet har den 28. juni 2024 udsendt høring over forslag til ændring

af ejendomsskatteloven, lov om kommunal indkomstskat og statens afregning

af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, ejendomsvurderingsloven

og skattekontrolloven. Forslaget udmønter bl.a. en politisk aftale Øget tryghed

om de nye erhvervsvurderinger af 10. november 2023.

Lovforslaget

I forslaget indgår bl.a. en stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgiften

af erhvervsejendomme, så større stigninger i dækningsafgiften indfases over

tid. Ordningen tillægges bagudrettet virkning fra og med den 1. januar 2022.

De økonomiske konsekvenser for kommunernes økonomi fsva. provenu fra

dækningsafgift for erhverv er i afsnit 3.1.1 skønnet til ca. -920 mio. kr. i 2022,

-720 mio. kr. i 2023, -780 mio. kr. i 2024 og -560 mio. kr. i 2025. Hertil kommer

mindreindtægter for 2026 og efterfølgende år.

I afsnittet beskrives kompensation til kommunerne for hhv. 2022-2023, 2024

og 2025-2027. Ordningerne er ikke en del af lovforslaget.

Det fremgår i afsnit 3.2., at der udestår vurderingen af de administrative kon-

sekvenser i 2022 og 2023 fsva. forslaget om stigningsbegrænsningsordnin-

gen for dækningsafgift.

Dato: 28. august 2024

Sags ID: SAG-2024-03251

Dok. ID: 3488172

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3552

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 3

Bemærkninger til lovforslaget

Opgave forbundet med efterreguleringer i 2022 og 2023

Det bemærkes, at kommunerne har ansvaret for efterreguleringer af foreløbigt

opkrævet dækningsafgift i skatteårene 2022 og 2023. Den foreslåede stig-

ningsbegrænsningsordning medfører bl.a. behov for at tilrette it-systemer og

vil indgå som en del af en i forvejen kompleks efterregulering af foreløbige

opkrævninger med tilbagevirkende kraft.

Det forudsættes, at de ressourcemæssige konsekvenser af forslaget for kom-

munerne afklares ifm. den økonomiske høring og håndteres af staten. Hvis

det ikke allerede er sket, anbefales det, at Skatteministeriet/-forvaltningen ko-

ordinerer med KMD mhp. rettidig systemunderstøttelse af lovforslaget samt

bidrager til den nødvendige orientering til kommunerne om nærmere tidspla-

ner mv.

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

NOTAT

Konsekvenser for kommunernes indtægter for 2022-2023

Samlet set medfører de foreslåede ændringer, at kommunerne med tilbage-

virkende kraft vil modtage færre indtægter ifm. efterregulering af den foreløbigt

opkrævede dækningsafgift for 2022 og 2023 ifm. udsendelse af de kommende

2021-vurderinger i de kommende år. Den foreslåede ændring øger opmærk-

somheden om kommunernes behov for at kunne følge de opdaterede skøn

for indtægter fra dækningsafgift i 2022-2023. Det skal bl.a. ses i sammen-

hæng med, at kommunerne ikke har egen adgang til skøn for de kommende

erhvervsvurderinger og er afhængige af opdaterede skøn fra Skatteministe-

riet. Der er behov for en rettidig orientering af kommunerne om skønnede ind-

tægter fra dækningsafgift i 2022 og 2023 på kommuneniveau.

Det noteres, at der i afsnit 3.1.1. fremgår:

[I årene 2022 og 2023 opkræver kommunerne selv erhvervsdækningsafgiften

hos ejendomsejerne, hvormed de opkræver årets endelige erhvervsdæk-

ningsafgiftsprovenu med nedsættelse for beløb, som er ydet som rabat grun-

det stigningsbegrænsningen. I årene 2022 og 2023 kompenseres kommu-

nerne for virkningen af stigningsbegrænsningen gennem særskilt kompensa-

tion fra staten.]

KL bemærker, at den angivne kompensation for 2022 og 2023 ikke indgår

som en del af lovforslaget, men er forudsat at skulle vedtages separat. Der er

behov for en afklaring om udformning og proces for kompensationen mhp. at

yde et samlet overblik for de berørte kommuners justerede indtægter og kom-

pensationsbeløb. Dette hensyn skal bl.a. ses i sammenhæng med et generelt

behov for at øge kommunernes budgetsikkerhed og overblik på ejendoms-

skatteområdet.

Konsekvenser for kommunernes indtægter for 2024

Med forslaget vil de opkrævede indtægter ligeledes falde i 2024. I 2024 mod-

tager den enkelte kommune en foreløbig afregning fra staten i skatteåret sva-

rende til det budgetterede. Denne foreløbige afregning i 2024 påvirkes ikke af

lovændringen,

jf. bemærkninger i afsnit 3.1.1.:

I 2024, hvor Skatteforvaltningen opkræver dækningsafgiften, modtager kom-

munerne årets dækningsafgiftsprovenu uden nedsættelsen for beløb, som er

ydet som rabat grundet stigningsbegrænsningen. Kommunernes kompense-

res derfor for virkningen af stigningsbegrænsningen for 2024.

Det bør suppleres, at den beskrevne foreløbige afregning af dækningsafgift

fra staten til kommunerne i 2024 efterreguleres i 2027 pba. de endeligt op-

gjorte indtægter. De endelige indtægter påvirkes af lovforslaget. Der foreslås

på den baggrund, at der i lovforslaget tydeligt angives, at efterreguleringen af

de foreløbigt afregnede indtægter for 2024 i 2027 baseres på de nugældende

regler mhp. at undgå utilsigtede fordelingsmæssige konsekvenser af lov-

forslaget.

Konsekvenser for kommunernes indtægter for 2025 og frem

Med forslaget vil kommunernes indtægter ligeledes sænkes fra 2025 og frem.

Det noteres, at der i afsnit 3.1.1 fremgår:

Dato: 28. august 2024

Sags ID: SAG-2024-03251

Dok. ID: 3488172

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3552

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 3

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

NOTAT

Fra 2025 og frem modtager kommunerne årets erhvervsdækningsafgiftspro-

venu med nedsættelse for beløb, som er ydet som rabat grundet stigningsbe-

grænsningen. Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) læg-

ger i den forbindelse op til, at de kommuner, der opkræver dækningsafgiften

for visse erhvervsejendomme, kompenseres i perioden 2025 og frem til og

med 2027. Kompensationen i 2025-2027 baseres på det skønnede grundlag,

kommunerne havde til rådighed i forbindelse med budgetlægningen for 2024.

Efter 2027 ventes størstedelen af stigningsbegrænsningen at være udfaset.

Fra 2027 og frem kompenseres kommunerne under ét via bloktilskuddet efter

almindelig praksis. Kompensationsordningerne sikrer, at kommunernes ind-

tægter under ét ikke påvirkes med lovforslaget.

KL bemærker, at den angivne kompensation for 2025 og 2027 ikke indgår

som en del af lovforslaget, men er forudsat at skulle vedtages separat. Der

kvitteres for modtagne kommunefordelte skøn for hhv. sænkede indtægter og

opgjorte kompensationsbeløb for 2025-2028 fra Skatteministeriet.

Det bemærkes, at lovforslaget set i sammenhæng med den forudsatte kom-

pensationsmodel medfører fordelingsmæssige konsekvenser for kommu-

nerne. For enkelte kommuner er det i et væsentligt omfang.

Endelig bemærkes det, at de beregnede kompensationsbeløb er opgjort en

gang for alle pba. foreløbige skøn af lovforslagets konsekvenser for kommu-

nerne, som ikke justeres ifm. eventuelle opdaterede skøn.

KL står til rådighed for eventuelle spørgsmål eller kommentarer, som hørings-

svaret måtte medføre.

Med venlig hilsen

Max Nielsen

Dato: 28. august 2024

Sags ID: SAG-2024-03251

Dok. ID: 3488172

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3552

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 3

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

ØKF Kontor for Budget (2394)

Økonomiforvaltningen

Høringssvar

Til Skatteministeriet

Forslag til

ændring af ejendomsskatteloven, lov om kommunal

indkomstskat og statens afregning af grundskyld og

dækningsafgift til kommunerne, ejendomsvurderings-

loven og skattekontrolloven

19-08-2024

Sagsnummer i F2

2024 - 15981

Dokumentnummer i F2

6030664

Sagsnummer eDoc

2024-0290466

Resumé

Skatteministeriet har den 1. juli 2024 sendt forslag til ændring af ejen-

domsskatteloven i høring med frist for bemærkninger den 22. august

2024. Lovforslaget udmønter bl.a. den aftalte stigningsbegrænsning på

10 pct årligt af den fuldt indfasede erhvervsdækningsafgift, som følger

ber 2023. Københavns Kommune afgiver hermed bemærkninger vedr.

stigningsbegrænsningen samt lovforslagets justeringer til reglerne om

fremmed diplomaters fritagelse fra ejendomsskatter.

Københavns bemærkninger til den nye stigningsbegrænsning

Københavns Kommune hæfter sig ved, at det fremgår af bemærknin-

gerne til det fremsatte lovforslag, at kommunerne i 2022 og 2023 vil

blive kompenseret for virkningen af stigningsbegrænsningen gennem

en særskilt kompensation fra staten.

Københavns Kommune forudsætter, at kompensationen vedr. 2022 og

2023 vil blive udmøntet på enkeltkommuneniveau, således at kommu-

nerne enkeltvis kompenseres svarende til de provenumæssige stignin-

ger, som den enkelte kommune har fået stillet i udsigt og med rimelig

forventning har planlagt efter i overgangen til den nye erhvervsdæk-

ningsafgift.

Københavns Kommune hæfter sig yderligere ved, at det fremgår, at

kommunerne i 2024, hvor Skatteforvaltningen opkræver dækningsaf-

giften, vil modtage årets dækningsafgiftsprovenu uden nedsættelse for

beløb, som er ydet som rabat grundet stigningsbegrænsningen. For så

vidt angår 2024 forudsætter Københavns Kommune derfor, at kommu-

nerne aktuelt kan forvente en efterregulering svarende til et endeligt

provenu fra dækningsafgift af erhvervsejendomme med udgangspunkt

Sagsbehan dler

Kenn eth Mollerup-Faurschou

ØKF Kontor for Budget (2394)

2492 6192

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

ØKF Kontor for Budget (2394)

2/3

i Skatteministeriets opdaterede skøn fra april 2024 uden stigningsbe-

grænsningen.

Københavns Kommune har noteret sig, at det af Aftalen om Kommu-

nernes Økonomi for 2025 mellem regeringen og KL fremgår, at kom-

munerne i årene 2025-2027 kompenseres for den indførte stignings-

begrænsning baseret på det skønnede grundlag kommunerne havde til

rådighed i forbindelse med budgetlægningen for 2024, dvs. Skattemi-

nisteriets skøn fra august 2023.

For så vidt angår spørgsmålet om kompensation efter 2027 fremgår det

af lovslaget, at størstedelen af stigningsbegrænsningen ventes at være

indfaset i 2027, og at kommunerne fra 2027 og frem kompenseres un-

der ét via bloktilskuddet. Københavns Kommune udtrykker sin bekym-

ring for de fordelingsmæssige konsekvenser mellem kommunerne, hvis

forudsætningen om, at stigningsbegrænsningen vil være indfaset efter

2027, ændres. Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at der ikke

fremgår nogen slutdato på stigningsbegrænsningen. Det kan fx føre til

provenumæssige tab for kommunerne, hvis der sker ændringer på en

dækningsafgiftspligtig ejendom omfattet af ordningen, således den

dækningsafgiftspligtige andel går fra 60 pct. til 100 pct. Efter de nuvæ-

rende regler i ESL § 21, stk. 1 vil ejendommen pr. førstkommende 1. ja-

nuar blive 100 pct. dækningsafgiftspligtig. Med den foreslåede ordning,

vil de 40 pct. dog skulle indfases med 10 pct. årligt. Stigningsbegræns-

ningsordningen kan ligeledes deaktiveres og genaktiveres, jf. side 50 i

høringen. Det skaber yderligere kompleksitet på området og usikkerhed

om de kommunale provenuer. Særligt i tilfælde hvor der sker ændrin-

ger på en ejendom, jf. ovenfor, men også i de tilfælde, hvor der sker ma-

trikulære ændringer.

Københavns bemærkninger til justeringer af reglerne om fremmede

diplomaters fritagelse for ejendomsskat

Københavns Kommune hæfter sig ved, at lovforslaget indeholder juste-

ringer til reglerne om fremmede diplomaters fritagelse for ejendoms-

skat således, at ejendomme udlejet til ambassader m.v. ikke fremadret-

tet skal fritages fra ejendomsskat.

Københavns Kommune har tidligere været i dialog med Skatteministe-

riet om, at det en fejlagtig tolkning af Wienerkonventionen, at ejen-

domme udlejet til ambassader mv. objektivt skal fritages fra ejendoms-

skat, fordi konventionen alene fastslår, at det er ejendomme ejet af ud-

senderstaterne, der skal fritages fra ejendomsskat.

Med lovforslaget lægges op til en ændring med virkning fra 1. januar

2025. Københavns Kommune bemærker der udstår en håndtering af

det provenumæssige tab forbundet med, at kommunen fejlagtigt er på-

lagt at fritage ambassader mv. i lejede bygninger fra ejendomsskat for

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

ØKF Kontor for Budget (2394)

3/3

hele kalenderåret 2024. Tabet beløber sig for København forventeligt til

et mindreprovenu på op mod 38,6 mio. kr. alene for 2024 (baseret på

de foreløbige 2023-ejendomsvurderinger). Københavns Kommune er

forventeligt den eneste kommune, der er ramt af tab sfa. problemstillin-

gen.

Ejendomsskattekrav er underlagt den almindelige 3-års forældelsesfrist

efter forældelseslovens § 3, stk. 1 og regnes fra det tidligste tidspunkt,

hvortil fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt. Kommu-

nen kan derfor blive mødt af ansøgninger om fritagelser for ambassa-

der m.v. i lejede bygninger til og med 3. kvartal 2027. Københavns

Kommune opfordrer på den baggrund til, at der følges op de prove-

numæssige konsekvenser af Skatteministeriets fejl efter dette tidspunkt.

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Dato 22. august 2024

Side 1 af 3

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402

København

Att: Michelle Stubberup Jacobsen

Høringssvar er sendt til [email protected] med kopi til [email protected] og

[email protected]

Høring af udkast til forslag til lov om ændring af ejendomsskatteloven, lov om kommunal

indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne,

ejendomsvurderingsloven og skattekontrolloven, j.nr. 2024-32

Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast til forslag til lov

om ændring af ejendomsskatteloven, lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af

grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, ejendomsvurderingsloven og skattekontrolloven

Vores bemærkninger fremgår nedenfor.

Generelle bemærkninger

Landbrug & Fødevarer kan overordnet set bakke op om lovforslaget, som blandt andet har til formål

at skabe tryghed for virksomheder, som betaler dækningsafgift.

Specifikke bemærkninger

Dødsboer

Bemærkninger til §1, nr. 3, side 33 i lovbemærkningerne:

Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at dødsboer ikke skal betale grundskyld.

Forslaget til ændringerne af § 4, stk. 3 er formuleret generelt Dødsboet efter en fysisk person

nævnt i stk. 2 betaler ikke grundskyld fra og med

Landbrug & Fødevarer vil gerne opfordre til at formuleringen gøres mere tydelig, så det klart af

bestemmelsen fremgår at det gælder betaling af grundskyld fra dødsboer uagtet at grundskylden

betales via skattekontoen eller via forskudsopkrævningen.

I situationer hvor ejendomme ejes af flere personer, er der gældende regler for, at det er

hovedejeren, som bliver opkrævet grundskylden. Hovedejeren må derefter selv sørge for at

opkræve medejernes andele af grundskylden. I visse tilfælde er det et dødsbo, der bliver registreret

som hovedejer af ejendommen uanset ejerandel, med den konsekvens at boet står for at opkræve

grundskyld hos medejere.

L&F finder dette uhensigtsmæssigt og vil derfor gerne opfordre til, at dødsboer ved sameje ikke kan

anses som hovedejer, samt få præciseret at dødsboer ved sameje er underlagt samme regler som

andre fysiske personer, og derved ikke skal betale grundskyld for deres del af ejendommen.

Af § 4, stk. 3 i lovforslaget fremgår de

betaler ikke

Efter Landbrug & Fødevarers opfattelse, er der her tale om alle typer af grundskyld som fritages.

Ministeriet bedes dog bekræfte, at dette gælder grundskylden for hele ejendommen.

Slutteligt bedes det fremgå tydeligt, at bestemmelsen er gældende for dødsboer som er

igangværende den 1. januar 2025 og frem.

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Side 2 af 3

Dækningsafgiften

Landbrug & Fødevarer imødekommer, at der skal være en stigningsbegrænsning for

dækningsafgiften, og at den efter en politisk aftale er sat til 10 pct. Landbrug & Fødevarer finder

dog, at reguleringen på 10 pct. for skatteårene 2022 og 2023 jf. forslagets pkt. 20 bør ændres til en

reguleringsprocent på 2,8 pct., som det er tilfældet for stigningsbegrænsningsordningen for

grundskylden jf. ejendomsskattelovens § 45, stk. 1, nr. 2

Vil ministeriet redegøre for hvorfor stigningsbegrænsningen for dækningsafgift ikke følger den

, som i 2023 kun er på 2,8 pct og derefter stiger til

den endelig aftalte stigningsbegrænsning på 10 pct.?

Landbrug & Fødevarer opfordrer til at reguleringen på 10 pct. for skatteårene 2022 og 2023 jf.

forslagets pkt. 20 ændres til en reguleringsprocent på fx 2,8 pct., som det er tilfældet for

stigningsbegrænsningsordningen for grundskylden jf. ejendomsskattelovens § 45, stk. 1, nr. 2

Mindre bemærkninger:

I bemærkningerne § 1, nr. 20, s. 46 i anden linje i andet afsnit, er der henvist til

ejendomsvurderingsloven § 12, der er Landbrug & Fødevarers opfattelse at dette er en tastefejl og

der bør stå ejendomsskatteloven § 12.

Bemærkninger til § 1, nr. 31, side 76:

Den nye ændring betyder, at friværdien i boligen fremover skal beregnes ud fra den faktiske gæld i

ejendommen i stedet for gældens hovedstol. Dette bakker Landbrug & Fødevarer op om, da der

dermed tages højde for friværdien som følge af afdrag på gælden.

I lovbemærkningerne på side 76 står der bl.a.:

Ved afdrag på lånet vil pantebrevets størrelse være uændret, uanset at det underliggende lån

nedskrives med hvert afdrag. Det betyder, at mange pensionister vil have en faktisk friværdi i

deres ejendom, der ikke er synlig for Skatteforvaltningen, som primært vil kunne kontrollere

tilgængelig friværdi på baggrund af tinglyste pantebreve på ejendommen. Med den foreslåede

bestemmelse vil en pensionist få mulighed for at dokumentere afdrag på lån sikret ved et

almindeligt pantebrev.

Afdragene vil f.eks. kunne dokumenteres ved et kontoudskrift eller lignende fra banken eller

realkreditinstituttet. Vurderer Skatteforvaltningen, at det er dokumenteret, at pensionisten har

tilstrækkelig friværdi til, at der kan ydes lån til minimum et helt indkomstår, jf.

ejendomsskattelovens § 57, stk. 3, vil Skatteforvaltningen skulle ydet lån efter

ejendomsskattelovens § 53, stk. 1

Efter Landbrug & Fødevarers opfattelse, er det dog allerede muligt for Skatteforvaltningen selv at

skaffe informationen via R75-oplysningerne, uden at skulle ulejlige ejeren med at indsende

dokumentation.

Vil ministeriet derfor redegøre for, hvorfor Skatteforvaltning ikke kan anvende oplysningerne om

den aktuelle restgæld via indberetning fra realkredit, banker mv. på R75-oplysningerne?

Ønskes ovenstående uddybet er I velkomne til at kontakte os.

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Side 3 af 3

Med venlig hilsen

Benedikte Boisen Rolighed

Chefkonsulent

Erhverv

+45 2870 8076

[email protected]

Brian Juel Jørgensen

Senior Tax Manager

Skat

+45 3012 8322

[email protected]

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 -København K

Journalnummer:

Dato:

Ref.:

24-811-000024

16.08.2024

KLANIE

Spørgsmål til udkast til forslag til ændring af ejendomsskatteloven, lov om kommunal

indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne,

ejendomsvurderingsloven og skattekontrolloven i ekstern høring - j.nr. 2024 – 32

Landbrugsstyrelsens enhed Natur- & Landbrugsudvikling har modtaget ”Høring over forslag til ændring af

ejendomsskatteloven, lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsaf-

gift til kommunerne, ejendomsvurderingsloven og skattekontrolloven”.

Efter gennemlæsning af forslaget har vi følgende spørgsmål, som vi anmoder Skatteministeriet om at be-

svare:

Vil der ske genoptagelse eller blive foretaget fornyet behandling af sager, hvor Geodatastyrelsen har ud-

stedt en registreringsmeddelelse i perioden fra 1. marts 2021 til 1. januar 2025?

Vi har konstateret, at købere og sælgere af jord i jordfordelinger ikke umiddelbart eller ved få klik kan gøre

sig bekendt med hvilket areal, Skat har registreret deres ejendom til at være. Er der påtænkt, at det skal gø-

res nemmere eller mere tilgængeligt for ejere af ejendomme at tilgå disse væsentlige oplysninger?

Venlig hilsen

Klaus Snitgaard Nielsen

Specialkonsulent

Natur- & Landbrugsudvikling

Landbrugsstyrelsen

[email protected]

Landbrugsstyrelsen • Pionér Allé 9 • 6270 Tønder

Tlf. +4533958000 • CVR 20814616 • EAN 5798000877955 • [email protected] •

www.lbst.dk

Du kan læse om, hvordan vi behandler dine personoplysninger på

https://lbst.dk/persondata/

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

[email protected]

cc: [email protected] og [email protected]

22. august 2024

Ældre Sagen

Snorresgade 17-19

2300 København S

Tlf. 33 96 86 86

www.aeldresagen.dk

[email protected]

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af ejendoms-

skatteloven, lov om kommunal indkomstskat og statens

afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne,

ejendomsvurderingsloven og skattekontrolloven

Ældre Sagens høringssvar vedrører alene reglerne for indefrysning af

ejendomsværdiskat og grundskyld.

Vi er tilfredse med, at det med lovforslaget bliver muligt for en pensionist,

der indefryser grundskylden efter de særlige regler for pensionister, at

dokumentere restgælden på almindelige pantebreve, så fx et realkreditlån,

hvor restgælden er nedbragt betydeligt ved afdrag, ikke spærrer for

pensionistens mulighed for at indefryse grundskyld.

Vi er ligeledes tilfredse med, at der tages stilling til de problemer, der kan

opstå ved flaskehalse for Skatteforvaltningens tinglysning af sikkerhed, så

pensionister, der har fået tildelt indefrysningslån på deres forskuds-

opgørelse, ikke berøres af sådanne administrative problemer.

Ældre Sagen er dog bekymret for problemer med forskudsopgørelsen og

med indefrysningen af grundskyld for pensionister, der sidder i uskiftet bo,

efter at både grundskyld og ejendomsværdiskat opkræves som en del af

forskudsskatten.

Vi hører fra medlemmer og har fået det bekræftet af skattemyndighederne,

at hvis en pensionist, der ejer fast ejendom, sidder i uskiftet bo, kan

forskudsopgørelsen være forkert.

En pensionist, der sidder i uskiftet bo, skal betale grundskyld og ejendoms-

værdiskat for hele ejendommen, uanset at den efterlevende ægtefælle ikke

er registreret som ejer af hele ejendommen.

Hidtil er grundskylden blevet opkrævet af kommunen for hele ejendommen

hos den efterlevende ægtefælle, ligesom den efterlevende ægtefælle har

betalt ejendomsværdiskat for hele ejendommen som en del af forskuds-

skatten.

I den nye ejendomsbeskatning opkræves både grundskyld og ejendoms-

værdiskat som en del af forskudsskatten. For efterlevende ægtefæller, der

Side 1 ud af 2

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

sidder i uskiftet bo og ikke er registreret som ejere af hele ejendommen,

indgår den afdøde ægtefælles andel af ejendommen imidlertid ikke i

grundskyld og ejendomsværdiskat på forskudsopgørelsen.

Det betyder for det første, at der vil opstå en restskat, fordi den efter-

levende ægtefælle også skal betale skatten af den del af ejendommen, der

mæssigt,

at skattesystemet ikke beregner forskudsskatten korrekt, fordi det ikke

tager hensyn til ejere, der sidder i uskiftet bo.

For det andet opstår der et yderligere problem for pensionister, der har

mulighed for at indefryse deres grundskyld, fordi indefrysning af grundskyld

dsopgørelsen, er det ikke muligt at søge om

indefrysning af denne del af grundskylden.

Vi er bange for, at problemet ikke kun vedrører pensionister, der ønsker at

påbegynde indfrysning i 2024, men også pensionister, der indtil 2023, hvor

grundskylden blev opkrævet af kommunen, uden problemer har fået

indefrosset hele deres grundskyld.

Som Ældre Sagen har læst intentionerne med den nye ejendomsskattelov,

skal pensionister, der har fået indefrosset deres grundskyld i 2023, også

automatisk

have indefrosset deres grundskyld for 2024. Vi vil gerne have

Den efterlevende ægtefælle kan få ændret ejerfortegnelsen ved

henvendelse til kommunen. Som Ældre Sagen har forstået det, kræver det

indefrysning af grundskyld for pensionister for 2024 er 15. november 2024,

at få ændret ejerfortegnelsen, og

ændringen skal registreres af skattemyndighederne, der skal ændre

forskudsopgørelsen

inden 15. november 2024.

Vi vil også gerne have bekræftet, at indefrysningen af stigningen i

grundskylden og indefrysningen af stigningen i ejendomsværdiskatten også

boligejere, der sidder i uskiftet bo, hvis de hidtil har været omfattet af

indefrysningen af stigninger i grundskylden.

Venlig hilsen

Bjarne Hastrup

Adm. direktør

Side 2 ud af 2