L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2024-25, Skatteudvalget 2024-25, Skatteudvalget 2024-25
L 24 Bilag 1, L 24 A Bilag 1, L 24 B Bilag 1
Offentligt

2. oktober 2024

J.nr. 2024 - 32

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om ændring af ejendomsskatteloven, lov om kommunal indkomstskat

og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, ejendomsvurde-

ringsloven, skattekontrolloven og kildeskatteloven (Stigningsbegrænsningsordning for

dækningsafgift af erhvervsejendomme, justeringer til pensionistlåneordningen til betaling

af grundskyld m.v.).

Rasmus Stoklund

/ Rikke Kure Wendel

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Accura

Bortfald af stigningsbegrænsningsordning

for grundskyld

Accura anfører, at det fremgår af

ejendomsskattelovens § 45, stk. 3,

1. pkt., at for nyopståede ejen-

domme, ejendomme, der omkate-

goriseres efter ejendomsvurde-

ringsloven, ejendomme omfattet af

ejendomsskattelovens § 41, stk. 2,

eller § 43, stk. 3, 2. pkt., og ejen-

domme, hvis identifikationsnum-

mer (BFE-nummer) bortfalder,

udgør grundskylden det første ka-

lenderårs grundskyld opgjort efter

ejendomsskattelovens kapitel 1-5

for kalenderåret.

Accura påpeger videre, at de for-

står, at ønsket om en ophævelse af

henvisningen til BFE-nummeret

skyldes, at det ikke tilstrækkeligt

afspejler og afgrænser, hvordan en

ejendom i vurderingsmæssig for-

stand afgrænses. Accura anfører

hertil, at udover de problemstillin-

ger, som henvisningen til BFE-

nummeret kunne medføre, inde-

bærer anvendelsen af ordet omka-

tegorisering en væsentlig usikker-

hed og uklarhed, som der bør gø-

res op med.

Accura bemærker, at ejendomsvur-

deringsloven således anvender or-

det ”kategori” flere

steder, herun-

der i lovens § 3 og §§ 34

–

34 f om

vurdering af erhvervsejendomme.

Accura mener på den baggrund, at

det ikke klart kan udledes fra ord-

lyden i ejendomsskattelovens § 45,

stk. 3, 1. pkt., hvilken type af ”om-

kategorisering” efter

ejendomsvur-

deringslovens, der sigtes til.

Med ”omkategorisering” i ejen-

domsskattelovens § 45, stk. 3, 1.

pkt., menes omkategoriseringer ef-

ter ejendomsvurderingslovens § 3.

Det anerkendes, at dette ikke klart

kan udledes af bestemmelsens ord-

lyd og de tilhørende lovbemærk-

ninger, hvorfor dette er blevet

præciseret i ejendomsskattelovens

§ 45, stk. 3, og tilhørende lovbe-

mærkningerne.

Side 2 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Efter Accuras opfattelse er det kun

omkategorisering efter ejendoms-

vurderingslovens § 3

–

dvs. skift af

status mellem at være hhv. ejerbo-

lig, landbrugsejendom, skovejen-

dom eller erhvervsejendom m.v.,

der kan anses for en omkategorise-

ring efter § 45, stk. 3, 1. pkt., her-

under da dette er bedst stem-

mende med de øvrige situationer,

der ifølge bestemmelsen medfører,

at der skal betales fuldt indfaset

grundskyld.

Efter Accuras opfattelse vil en om-

kategorisering efter reglerne i §§ 34

–

34 f ikke medføre, at ejendom-

mens grundskyld det første kalen-

derår udgør den fuldt indfasede

grundskyld.

Accura anmoder derfor Skattemi-

nisteriet om at bekræfte, at det kun

er omkategorisering efter ejen-

domsvurderingslovens § 3, der

medfører, at grundskylden det før-

ste kalenderår udgør den fuldt ind-

fasede grundskyld, og dette bør ef-

ter Accuras opfattelse præciseres i

ordlyden i ejendomsskattelovens §

45, stk. 3, 1. pkt., herunder da det

kan have meget betydelige konse-

kvenser for den enkelte ejendom

og ejendomsejer, hvorvidt reglen

finder anvendelse.

Stigningsbegrænsningsordning for dæk-

ningsafgift

Accura finder det meget positivt,

at der indføres en stigningsbe-

grænsning for dækningsafgift til-

bage fra 2022 og frem, så

Side 3 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

dækningsafgiften maksimalt kan

stige med 10 pct. af den fuldt ind-

fasede dækningsafgift.

Accura bemærker, at hvis en ejen-

dom pålægges dækningsafgift, men

ikke betalte dækningsafgift i det

forudgående år, så udgør dæk-

ningsafgiften

”den

fuldt indfasede

dækningsafgift”, dvs. uden stig-

ningsbegrænsning, og at dette også

gælder for 2022, hvor der ikke var

pålagt dækningsafgift i 2021.

Efter Accuras opfattelse er der

imidlertid ikke taget højde for, at

der er gennemført en ændring af

de tekniske regler ift. afgørelsen af,

hvorvidt en ejendom er dæknings-

afgiftspligtig eller ej, og at en ejen-

dom således kan

–

uden at der i

øvrigt er sket ændringer i anven-

delse eller lignende af ejendom-

men

–

overgå fra at være fritaget

fra dækningsafgift i 2021 til at være

dækningsafgiftspligtig i 2022.

Accura bemærker i den forbin-

delse, at der i 2021 blev opkrævet

dækningsafgift af ejendommes for-

skelsværdi (forskellen mellem ejen-

domsværdien og grundværdien),

og for delvist dækningsafgiftsplig-

tige ejendomme skulle der foreta-

ges en fordeling af den dæknings-

afgiftspligtige forskelsværdi, base-

ret på en vægtet fordeling af ejen-

dommens arealer, der afhang af,

hvad de pågældende arealer an-

vendtes til (bolig- og kontorarealer

vægtedes fx højere end lager- og

garagearealer).

I relation til dækningsafgiften har

lovforslaget til formål at imple-

mentere den politiske aftale

Øget

tryghed om de nye erhvervsvurderinger

10. november 2023. Det følger af

aftalen, at der skal indføres en stig-

ningsbegrænsning, der betyder, at

dækningsafgiften af erhvervsejen-

domme ikke kan stige med mere

end 10 pct. af den fuldt indfasede

dækningsafgift. Det følger ligele-

des af aftalen, at stigningsbegræns-

ningen skal tillægges med bagud-

rettet virkning fra den 1. januar

2022.

De tekniske regler for, hvorvidt en

ejendom er dækningsafgiftspligtig

eller ej, foreslås ikke ændret i lov-

forslaget. Ændringen af de tekni-

ske regler for, hvorvidt en ejen-

dom er dækningsafgiftspligtig eller

ej, er en direkte følge af beslutnin-

gen om, at der ikke længere skulle

ansættes ejendomsværdier for er-

hvervsejendomme, hvormed be-

skatningsgrundlaget for dæknings-

afgiften af erhvervsejendomme

blev ændret fra forskelsværdien

(forskellen mellem ejendomsvær-

dien og grundværdien) til grund-

værdien, jf. lov nr. 291 af 27. fe-

bruar 2021.

Det fremgår således af ændrings-

forslaget, der blev stillet til 3. be-

handlingen af lovforslaget i Folke-

tinget, jf. Folketingstidende 2021-

22, tillæg A, L 107 A, bilag 21, side

42, at der som konsekvens af

Side 4 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Accura bemærker videre, at der i

2022 frem opkræves dækningsaf-

gift på baggrund af ejendommes

grundværdi (forudsat at ejendom-

men qua sin anvendelse er dæk-

ningsafgiftspligtig), og for delvist

dækningsafgiftspligtige ejen-

domme sker der en (uvægtet) for-

deling af arealerne baseret på de

faktiske bygningsarealer registreret

i BBR.

Accura pointerer ved hjælp et ek-

sempel, at ejendomme som ikke

var dækningsafgiftspligtige i 2021,

således kan blive dækningsafgifts-

pligtige i 2022 udelukkende som

følge af denne tekniske ændring

ved overgangen fra anvendelse af

forskelsværdien som beskatnings-

grundlag til grundværdien.

Accura finder det ikke rimeligt, el-

ler i overensstemmelse med den

politiske beslutning om at afbøde

konsekvenserne af større stignin-

ger i ejendomsskatter, som ikke er

udløst af ændringer i ejendom-

mens forhold som fx anvendelse

eller planforhold, at ejere af er-

hvervsejendomme skal betale fuldt

indfaset dækningsafgift i 2022, i si-

tuationer hvor dette udelukkende

skyldes, at den lovtekniske æn-

dring i beskatningsgrundlaget for

dækningsafgiften. Accura bemær-

ker, at det i øvrigt heller ikke ses at

være tilsigtet med den tekniske æn-

dring i opgørelsen af hvorvidt en

ejendom er dækningsafgiftspligtig

eller ej, at det skulle indebære et

merprovenu, men alene at det har

været en nødvendig konsekvens i

ændringen af selve beskatnings-

omlægningen af beregningsgrund-

laget for dækningsafgiften, så

grundlaget fremadrettet skal udgø-

res af grundværdien og ikke for-

skelsværdien, er behov for at præ-

cisere, hvordan den dækningsaf-

giftspligtige del af grundværdien

fastsættes.

Ændringen af de tekniske regler

for, hvorvidt en ejendom er dæk-

ningsafgiftspligtig eller ej, er såle-

des ikke en afledt konsekvens af

stigningsbegrænsningsordningen

for dækningsafgiften af erhvervs-

ejendomme, der foreslås indført

med nærværende lovforslag.

Det er korrekt, at det er en forud-

sætning for, at dækningsafgiften

kan være stigningsbegrænset, at

der er betalt dækningsafgift i det

forudgående år. Det betyder, at en

ejendom, der delvist anvendes til

dækningsafgiftspligtige formål, og

som ikke efter de dagældende reg-

ler var dækningsafgiftspligtig i

2021, men som følge af den tekni-

ske ændring ved overgangen fra

anvendelse af forskelsværdien til

grundværdien, er dækningsafgifts-

pligtig i 2022, vil skulle betale den

fulde dækningsafgift i 2022.

Ved overgangen fra 2021 til 2022

har stigningsbegrænsningsordnin-

gen til hensigt at beskytte de ejen-

domsejere, som har betalt dæk-

ningsafgift på baggrund af de hi-

storiske og videreførte vurderinger

i det gamle vurderingssystem i

2021, og som fra og med 2022 skal

betale dækningsafgift på baggrund

af de nye

–

og i mange tilfælde

Side 5 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

grundlaget for erhvervsejen-

domme, herunder afskaffelsen af

ejendomsværdien for erhvervs-

ejendomme.

Accura bemærker, at henset til at

indfasningen opgøres baseret på

den fuldt indfasede dækningsafgift,

er der ikke noget i praksis til hin-

der for at anvende indfasningen i

disse situationer, fordi der i så fald

blot bliver tale om betaling af 10

pct. af dækningsafgiften i 2022 i

stedet for 100 pct., ligesom der re-

elt vil være gjort endeligt op med

dette efter 10 år.

Accura opfordrer derfor til, at lov-

forslaget justeres så stigningsbe-

grænsningsreglen finder an-en-

delse, hvis en ejendom i 2022 skal

betale dækningsafgift alene som

følge af ændringen i de tekniske

regler, eventuelt efter ansøgning

hvis en sådan regel ikke uden vi-

dere kan automatiseres systemtek-

nisk uden et uforholdsmæssigt ud-

viklingsarbejde af de underlig-

gende IT-systemer.

højere

–

ejendomsvurderinger,

som kan indebære væsentlige stig-

ninger og efterreguleringer for

nogle erhvervsejendomme.

I tilfælde, hvor en ejendom

–

som følge af, at den nyopstår, eller

der foretages ændringer i ejendom-

mens forhold, fx i anvendelsen el-

ler i ejendommens areal

–

der før-

ste gang bliver pålagt dækningsaf-

gift fra og med den 1. januar 2022,

skal ejendomsejeren således betale

den fulde dækningsafgift (dvs.

uden stigningsbegrænsning) det

første år i 2022.

For de efterfølgende år vil dæk-

ningsafgiften udgøre det laveste

beløb efter enten den fulde dæk-

ningsafgift for året eller den op-

krævede dækningsafgift for det

nærmest forudgående år med tillæg

af 10 pct. af den fulde dækningsaf-

gift for året (dvs. den stigningsbe-

grænsede dækningsafgift).

Advokatrådet

Beskatning af fremmede staters diploma-

ter m.v.

Advokatrådet bemærker, at det fo-

reslås at ændre ejendomsskattelo-

vens § 2, stk. 5, nr. 2 og 3, og § 5,

stk. 1, nr. 3, således, at det fremad-

rettet er en betingelse for grund-

skyldsfritagelse efter de pågæl-

dende bestemmelser, at de omfat-

tede personer er udenlandske

statsborgere.

Reglerne i ejendomsskatteloven

om fritagelse af fremmede staters

diplomater m.v. for ejendomsskat-

ter afspejler Danmarks forpligtel-

ser i henhold til Wienerkonventio-

nen af 18. april 1961 om diploma-

tiske forbindelser og Wienerkon-

ventionen af 24. april 1963 om

konsulære forbindelser.

Side 6 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet bemærker videre, at

dette begrundes med Wienerkon-

ventionens artikel 37, stk. 1, alene

forpligter Danmark til at tildele

personkredsen bl.a. fritagelse for

ejendomsværdiskat og grundskyld,

såfremt de ikke er statsborgere i

modtagerstaten, hvilket i dette til-

fælde er Danmark.

Advokatrådet finder, at de foreslå-

ede ændringer indebærer, at et an-

tal danske statsborgere risikerer at

miste en tidligere lovlig fritagelse

for ejendomsskat som følge af, at

lovgiver tilsyneladende har overset,

at de tidligere regler

–

der fortsat

er meget nye - går videre end de

forpligtelser, der fremgår af Wie-

nerkonventionens artikel 37, stk. 1.

Advokatrådet bemærker hertil, at

de borgere, der mister deres frita-

gelse, ikke er omfattet af en stig-

ningsbegrænsning eller skatterabat,

hvilket indebærer, at de vil skulle

betale fuld ejendomsskat, hvis de-

res fritagelse bortfalder. Hvis den

påtænkte regelændring var blevet

foretaget på et tidligere tidspunkt,

er det Advokatrådets opfattelse, at

borgerne efter omstændighederne

ville kunne have nydt en sådan be-

skyttelse.

Advokatrådet finder dette uhen-

sigtsmæssigt og opfordrer lovgiver

til at overveje, om de berørte bor-

gere bør omfattes af en stignings-

begrænsning og skatterabat på

grundskyld og ejendomsværdiskat.

Advokatrådet bemærker, at lov-

forslaget også indeholder en

Reglerne blev med det formål til-

passet i ejendomsskatteloven med

virkning fra og med den 1. januar

2024. Det er konstateret, at reg-

lerne fortsat enkelte steder fritager

bredere, end Wienerkonventio-

nerne tilsiger, og de foreslåede æn-

dringer af ejendomsskattelovens §

2, stk. 5, nr. 2 og 3, og § 5, stk. 1,

nr. 3-5, har således til formål at

rette op på dette.

Lovforslagets § 1, nr. 1, indebærer

en præcisering, hvorefter det

–

overensstemmelse med artikel 37,

stk. 1, i Wienerkonventionen af 18.

april 1961 om diplomatiske forbin-

delser

–

vil en forudsætning for, at

en diplomatisk repræsentants fami-

liemedlemmer tilhørende husstan-

den kan fritages for henholdsvis

ejendomsværdiskat og grundskyld,

at familiemedlemmerne

ikke

statsborgere i modtagerstaten, dvs.

i Danmark.

Derudover indebærer lovforslagets

§ 1, nr. 7

–

i overensstemmelse

med artikel 32, stk. 2, og artikel 60,

stk. 2, i Wienerkonventionen af 24.

april 1963 om konsulære forbin-

delser

–

en indskrænkning af,

hvilke ejendomme kommunalbe-

styrelsen vil skulle fritage for

grundskyld. Indskrænkningen be-

tyder konkret, at kommunalbesty-

relsen ikke længere vil skulle fri-

tage konsulatområdet, som hører

til et konsulat ledet af en udsendt

konsulatembedsmand, og den ud-

sendte konsulatchefs bolig, hvis

disse er

lejet

af udsenderstaten eller

af en person, der handler på ud-

senderstatens vegne. Med forslaget

Side 7 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ændring af ejendomsskattelovens §

5, stk. 1, nr. 4 og 5, hvor det fore-

slås, at der fremadrettet skal stilles

krav om, at ejendommen skal være

ejet af udsenderstaten (i modsæt-

ning til de nuværende regler der li-

geledes omfatter ejendomme, der

lejes af udsenderstaten).

Advokatrådet bemærker desuden,

at dette sker med begrundelsen

om, at de nugældende regler går

videre end den beskyttelse, der

fremgår af Wienerkonventionen,

og at skærpelsen på samme måde

medfører, at flere lejere risikerer at

miste en tidligere fritagelse for

grundskyld med den virkning, at

den nye ejendomsskat indfases

fuldt ud.

Også i dette henseende opfordrer

Advokatrådet lovgiver til at over-

veje, om de berørte borgere, bør

omfattes af en stigningsbegræns-

ning og skatterabat på grundskyld

og ejendomsværdiskat.

vil de pågældende ejendomme

alene være fritaget for grundskyld,

hvis ejendommene er

ejet

af udsen-

derstaten eller en person, der

handler på udsenderstatens vegne.

De personer og ejendomme, som i

dag er fritaget for ejendomsværdi-

skat og grundskyld, men som følge

af nærværende lovforslag ikke læn-

gere vil være det fra og med 2025,

vil således skulle betale ejendoms-

værdiskat og grundskyld fra og

med 2025. Det betyder, at fx for

en ejendom, der lejes ud til en am-

bassade, som har været fritaget for

grundskyld efter gældende regler i

2024, vil der skulle betales grund-

skyld af ejendommen fra og med

2025.

Det kan bekræftes, at en stigning i

ejendomsværdiskat og grundskyld

som følge af ændringerne ikke er

omfattet af reglerne om rabatord-

ning for ejendomsværdiskat og

grundskyld efter ejendomsskattelo-

vens kapitel 6.

Hvis der er tale om en ejendom,

der er omfattet af stigningsbe-

grænsningsordningen for grund-

skyld efter ejendomsskattelovens

kapitel 7, vil grundskylden blive

stigningsbegrænset det første år,

efter fritagelsen for grundskyld er

bortfaldet, såfremt den stignings-

begrænsede grundskyld er lavere

end den fulde grundskyld for året,

jf. ejendomsskattelovens § 45, stk.

2. I disse tilfælde vil grundskylden

således udgøre det laveste beløb af

enten den fulde grundskyld for

året eller den stigningsbegrænsede

Side 8 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

grundskyld (dvs. grundskylden for

det nærmest forudgående år med

tillæg af 4,75 pct. af den fulde

grundskyld for året).

Ændring vedrørende BFE-nummer

Advokatrådet anfører, at lovgiver

påtænker at ændre bestemmelserne

i ejendomsskattelovens §§ 43, stk.

2, 45, stk. 3, 1 pkt., 48, stk. 3, 50,

stk. 5, og 59, stk. 3, således, at

disse bestemmelsernes henvisning

til ”BFE-nummer” udgår.

Hertil påpeger Advokatrådet, at

ifølge ejendomsskattelovens § 43,

stk. 2, og § 45, stk. 3, så bortfalder

henholdsvis skatterabatten og stig-

ningsbegrænsningen på grundskyld

bl.a., hvis en ejendoms BFE-num-

mer bortfalder.

Advokatrådet anfører, at med den

foreslåede formulering vil det såle-

des ikke fremadrettet være afgø-

rende for bortfald af skatterabat og

stigningsbegrænsningsordningen,

om en ejendom opretholder sit

BFE-nummer.

Advokatrådet påpeger, at lovgiver

begrunder dette med, at Skattefor-

valtningen ligeledes anvender an-

dre numre til at identificere fast

ejendom internt i Skatteforvaltnin-

gens systemer.

Advokatrådet anfører, at med den

foreslåede ændring vil det således

fremadrettet afhænge af Skattefor-

valtningens interne identifikations-

systemer, om der skal ske bortfald

Det anerkendes, at den foreslåede

ændring vil kunne medvirke til en

utilsigtet usikkerhed om retsstillin-

gen, hvorfor forslaget udgår.

Side 9 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

af skatterabatten og stigningsbe-

grænsningen på grundskyld.

Advokatrådet anfører, at et bort-

fald af en skatterabat eller stig-

ningsbegrænsning på grundskyld

kan have meget alvorlige konse-

kvenser for den pågældende ejen-

domsejer, og ud fra et retssikker-

hedsmæssigt synspunkt opfordres

lovgiver derfor til direkte at for-

holde sig til, om en ejendomsejer

opretholder en eventuel skattera-

bat eller stigningsbegrænsning, så-

fremt ejendommens BFE-nummer

bevares (naturligvis under forud-

sætning af, at der ikke er indtrådt

et af de forhold, der i øvrige med-

fører bortfald, som fx en omkate-

gorisering af ejendommen).

Advokatrådet anfører videre, at så-

fremt det ikke er tilfældet, opfor-

dres lovgiver til i lovbemærknin-

gerne at opstille nogle retningslin-

jer for hvilke forhold, der vil

kunne medføre et bortfald af en

ejendoms identifikationsnummer,

således at borgere ikke risikerer, at

ændringer af en ejendom, fx sam-

menlægning med en anden ejen-

dom, får utilsigtede konsekvenser

for ejendomsskatten.

Stigningsbegrænsningsordning for dæk-

ningsafgift i 2023

Advokatrådet pointerer, at det fo-

rekommer at være aftaleparternes

og lovgivers hensigt, at der skal

etableres en stigningsbegrænsning

på dækningsafgiften, hvorefter

dækningsafgiften årligt højst kan

stige med 10 pct. af den fulde

Det kan bekræftes, at der ved op-

gørelsen af den stigningsbegræn-

sede dækningsafgift i skatteåret

2023, jf. den foreslåede § 45 c, stk.

1, nr. 2, tages udgangspunkt i den

dækningsafgift, der blev opkrævet

for skatteåret 2022. Hvis

Side 10 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

dækningsafgift. Ligeledes synes det

at være intentionen, at det skal

være den beregnede stigningsbe-

grænsede dækningsafgift fra det

forudgående skatteår, der årligt til-

lægges 10 pct. af den fulde dæk-

ningsafgift for indeværende skat-

teår.

Advokatrådet henviser til et ek-

sempel fra lovbemærkningerne,

hvor dækningsafgiften for 2021

udgjorde 20.000 kr. og hvor den

fulde dækningsafgift for 2022 og

2023 (som opkræves på baggrund

af den nye grundværdiansættelse

pr. 1. januar 2021) udgør 40.000

kr. Advokatrådet bemærker hertil,

at i dette eksempel medfører den

foreslåede stigningsbegrænsnings-

ordning, at dækningsafgiften vil

stige til kr. 24.000 i 2022, svarende

til dækningsafgiften for 2021 på

20.000 kr. tillagt 4.000 kr. (10 pct.

af den nye dækningsafgift på

40.000 kr.).

Advokatrådet bemærker videre, at

eksemplet ikke behandler skatte-

året 2023, men det forekommer,

som nævnt, at være hensigten, at

dækningsafgiften for 2023, da sti-

ger til 28.000 kr. (den stigningsbe-

grænsede dækningsafgift for 2022

på kr. 24.000, jf. ejendomsskattelo-

vens § 45 c, stk. 1, nr. 2, tillagt

4.000 kr.).

Advokatrådet er af den opfattelse,

at ordlyden af den foreslåede be-

stemmelse i ejendomsskattelovens

§ 45 c, dog ikke umiddelbart synes

at være i overensstemmelse her-

med.

dækningsafgiften således var stig-

ningsbegrænset i skatteåret 2022,

bliver der ved beregningen af den

stigningsbegrænsede dækningsaf-

gift taget udgangspunkt i den stig-

ningsbegrænsede dækningsafgift,

der blev opkrævet for skatteåret

2022 med tillæg af 10 pct. af den

fulde dækningsafgift for skatteåret

2023.

Det anerkendes, at det fremgår

uklart af den foreslåede § 45 c, stk.

1, nr. 2, om der ved beregningen af

den stigningsbegrænsede dæk-

ningsafgift for skatteåret 2023 skal

tages udgangspunkt i den stig-

ningsbegrænsede dækningsafgift

for skatteåret 2022, såfremt dæk-

ningsafgiften var stigningsbegræn-

set for dette skatteår. Med henblik

på at sikre, at dette fremgår klart,

er den foreslåede § 45 c, stk. 1, nr.

2, præciseret således, at der ved

opgørelsen af den stigningsbe-

grænsede dækningsafgift for 2023

skal tages udgangspunkt i den op-

krævede dækningsafgift for skatte-

året 2022. Foruden en henvisning

til reglerne i den tidligere gældende

lov om kommunal ejendomsskat

er der desuden indsat en henvis-

ning til den foreslåede bestem-

melse i § 45 b, stk. 1, nr. 2, vedrø-

rende den stigningsbegrænsede

dækningsafgift for skatteåret 2022.

Lovbemærkningerne er i tillæg her-

til blevet justeret i overensstem-

melse med justeringerne i lovtek-

sten.

Derudover er eksemplet i lovbe-

mærkningerne, som der henvises

til, udbygget, så det også illustrerer

Side 11 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet finder derfor, at det

bør fremgå klart i ejendomsskatte-

lovens § 45 c, stk. 1, nr. 2, at det er

den stigningsbegrænsede dæk-

ningsafgift for 2022 (der jo netop

ikke er opgjort iht. den tidligere

gældende lov om kommunal ejen-

domsskat, jf. lovbekendtgørelse nr.

1463 af 6. oktober 2020) med til-

læg af 10 pct. af dækningsafgiften

efter nr. 1. Dertil bemærker Advo-

katrådet, at det fsva. ejendomsskat-

telovens § 45 d, stk. 1, nr. 2, frem-

går det, at det er dækningsafgiften

fra det forudgående kalenderår

–

dvs. den evt. stigningsbegrænsede

dækningsafgift

–

tillagt 10 pct. af

nr. 1.

opgørelsen af dækningsafgiften for

skatteåret 2023.

Generelt om stigningsbegrænsningsord-

ningen for dækningsafgift

Advokatrådet bemærker, at den

foreslåede stigningsbegrænsnings-

ordning har virkning fra skatteåret

2022, således at det er dækningsaf-

giftsbetalingen for 2021, der kom-

mer til at udgøre indgangsværdien

til stigningsbegrænsningsordnin-

gen.

Advokatrådet bemærker også, at

der i skatteåret 2021 blev

betalt dækningsafgift af ejendom-

mes forskelsværdier, men at dæk-

ningsafgiften med virkning fra

skatteåret 2022 er omlagt, idet den

nu skal opkræves af ejendommes

grundværdier.

Advokatrådet bemærker videre, at

omlægningen medfører markante

ændringer i

Det kan bekræftes, at det er en

forudsætning for, at dækningsafgif-

ten kan være stigningsbegrænset,

at der er betalt dækningsafgift i det

forudgående år.

Det følger således af stk. 2 i de fo-

reslåede bestemmelser i §§ 45 b-d,

at i tilfælde, hvor en ejendom

–

som følge af, at den nyopstår, eller

der foretages ændringer i ejendom-

mens forhold, fx i anvendelsen el-

ler i ejendommens areal

–

der før-

ste gang bliver pålagt dækningsaf-

gift fra og med den 1. januar 2022

eller senere år, skal ejendomsejeren

betale den fulde dækningsafgift

(dvs. uden stigningsbegrænsning)

det første år.

Det samme vil gøre sig gældende i

Side 12 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

dækningsafgiftsopkrævningen i

årene 2022 og frem, hvor flere

ejendomme står til markante stig-

ninger, hvilket netop også er be-

grundelsen for, at det er blevet be-

sluttet, at dækningsafgiften ligele-

des skal stigningsbegrænses.

Advokatrådet fastslår, at det er et

gennemgående tema for de fore-

slåede bestemmelser i §§ 45 b-d, at

ejendommen

–

for at være omfat-

tet af stigningsbegrænsningen

–

skal have svaret dækningsafgift i

det forudgående skatteår.

Advokatrådet bemærker i den for-

bindelse, at domstolene igennem

de seneste år har skærpet praksis

for, hvilke anvendelser der kan be-

vilges fritagelse for dækningsafgift,

og særligt Østre Landsrets dom af

6. januar 2021 og Højesterets dom

af 22. april 2022 har været ledende

for den nye praksis vedr. fitness-

arealer, som nu ikke længere er fri-

taget for dækningsafgift. Advokat-

rådet pointerer i den forbindelse,

at denne nye domstolspraksis inde-

bærer, at der er flere ejendomme,

der tidligere har været fritaget for

at skulle svare dækningsafgift, men

som nu skal til at betale dæknings-

afgift.

Advokatrådet bemærker desuden,

at der dertil kommer, at der fra og

med 2022 er sket en væsentlig æn-

dring i reglerne omkring vægtning

af arealer, idet fordelingen af den

dækningsafgiftspligtige del af

grundværdien skal foretages ud fra

de faktiske bygningsarealer i BBR,

hvorved arealerne vægtes ligeligt

tilfælde, hvor praksis for hvilke an-

vendelser af en ejendom, der er

henholdsvis dækningsafgiftspligtig

og ikke-dækningsafgiftspligtig, æn-

drer sig, og således medfører, at en

ejendom fra og med 2022 eller se-

nere år bliver dækningsafgiftsplig-

tig.

De skyldes, at der for de nævnte

ejendomme ikke vil være et forud-

gående års dækningsafgift at tage

udgangspunkt i, hvilket vil være en

forudsætning for, at dækningsafgif-

ten kan være stigningsbegrænset.

For de efterfølgende år vil dæk-

ningsafgiften udgøre det laveste

beløb efter enten den fulde dæk-

ningsafgift for året eller den op-

krævede dækningsafgift for det

nærmest forudgående år med tillæg

af 10 pct. af den fulde dækningsaf-

gift for året (dvs. den stigningsbe-

grænsede dækningsafgift).

Der henvises i øvrigt til kommen-

taren til Accura om stigningsbe-

grænsningsordningens anvendel-

sesområde i relation stigninger i

dækningsafgiften, der skyldes æn-

dring af tekniske regler for, hvor-

vidt en ejendom er dækningsaf-

giftspligtig eller ej, som er en følge

af, at beskatningsgrundlaget for

dækningsafgiften af erhvervsejen-

domme blev ændret fra forskels-

værdien (forskellen mellem ejen-

domsværdien og grundværdien) til

grundværdien i 2022.

Side 13 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

én til én (i modsætning til 2021 og

tidligere, hvor arealerne blev væg-

tet forskellige alt efter anvendel-

sen, og hvor fx kælderarealer alene

blev vægtet med 20 eller 25 pct.

ved opgørelsen af den dækningsaf-

giftspligtige forskelsværdi).

Advokatrådet finder, at disse æn-

dringer i vægtningsreglerne ligele-

des medfører, at flere ejendomme,

der i skatteåret 2021 har været

dækningsafgiftsfritaget som følge

af, at de vægtede ikke-afgiftsplig-

tige arealer udgjorde mere end 50

pct. af forskelsværdien, vil kunne

blive omfattet af dækningsafgifts-

pligten i 2022 (fx som følge af at et

tidligere afgiftspligtigt kælderareal

nu skal vægtes med 100 pct).

Advokatrådet finder derfor, at det

med den skærpede praksis for,

hvornår en anvendelse er at anse

som værende dækningsafgiftsplig-

tig, de nye regler omkring vægt-

ning af arealer ved opgørelsen af

den dækningsafgiftspligtige grund-

værdi, samt de store stigninger

som ejendomsejere kan risikere at

blive ramt af ved omlægningen af

dækningsafgiften, bør overvejes,

om ikke der skal indføres en form

for stigningsbegrænsning for de

ejendomme, der året forinden ikke

har betalt dækningsafgift som

følge af en tidligere lovlig frita-

gelse, men som nu står til at skulle

svare fuld dækningsafgift som

følge af dennes bortfald.

Aktive Ejere

Aktive Ejere støtter den forbed-

ring i forhold til overgangsordning

Side 14 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

og retssikkerhed overfor dæk-

ningsafgiftspligtige virksomheder,

der ligger i lovforslaget og den po-

litiske aftale fra november 2023.

Aktive Ejere finder dog fortsat, at

ejere af erhvervsejendomme både i

forhold til ejendomsvurdering og

beskatning burde blive behandlet

efter samme forsigtighedsprincip

og generøse overgangsordninger til

ny ejendomsskat 2024, som tilfæl-

det er for de private boligejere.

Reglerne om rabatordningen for

ejendomsværdiskat og grundskyld

m.v. for ejerboliger ejet af fysiske

personer falder uden for ram-

merne af nærværende lovforslag.

Om baggrunden for, at der gælder

forskellige ordninger for henholds-

vis ejerboliger og erhvervsejen-

domme, henvises der til hørings-

skemaet til L 113 om forslag til

ejendomsskattelov, jf. Skatteudval-

get 2022-23 (2. samling), L 113, bi-

lag 1, side 79-80.

Ankestyrelsen

Ankestyrelsen har tilkendegivet

ikke at have bemærkninger.

Bygningsstyrelsen

Det er Bygningsstyrelsens opfat-

telse, at ejendomsskattelovens be-

stemmelser om dækningsafgift ak-

tuelt er uigennemsigtige og kom-

plicerede, bl.a. som følge af for-

skellige regelsæt for henholdsvis

offentligt ejede ejendomme og pri-

vate erhvervsejendomme. Byg-

ningsstyrelsen er videre af den op-

fattelse, at lovforslaget øger de

skattemæssige forskelle mellem

den private og den offentlige ejen-

domsejer.

Bygningsstyrelsen bemærker, at

det fremgår af lovforslaget, at ind-

førelsen af stigningsbegrænsnings-

ordningen gælder for erhvervs-

ejendomme, men at den ikke vil

Reglerne om dækningsafgift af of-

fentlige ejendomme og reglerne

om forsigtighedsprincippet falder

uden for rammerne af nærværende

lovforslag.

Det kan imidlertid bekræftes, at

der gælder forskellige regler for

dækningsafgift af offentlige ejen-

domme og dækningsafgift af er-

hvervsejendomme, og at stignings-

begrænsningsordningen alene vil

gælde for dækningsafgiften af er-

hvervsejendomme.

Dette skal ses i lyset af, at dæk-

ningsafgiften af offentlige ejen-

domme efter ejendomsskattelo-

vens § 29, stk. 1, er uændret, så der

Side 15 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

skulle gælde for offentligt ejede

ejendomme, fordi dækningsafgif-

ten af offentlige ejendomme er

uændret, så der i perioden 2024-

2028 opkræves det samme som i

2023.

Bygningsstyrelsen bemærker vi-

dere, at selv om en fast skattesats i

perioden fra 2023-28 kan udgøre

en budgetmæssig fordel for visse

statslige institutioner, som lejer

statsejede ejendomme, er det Byg-

ningsstyrelsens bekymring, at for-

skellige indfasningsmetoder, dvs.

en fast skattesats contra stignings-

begrænsning, i en årrække kan

svække den skattemæssige konkur-

renceevne mellem statsejede ejen-

domme og private erhvervsejen-

domme.

Det er Bygningsstyrelsens opfat-

telse, at der for forsigtighedsprin-

cippet vedrørende grundskyld ikke

skelnes mellem, om det er en of-

fentlig eller privat ejendomsejer.

Bygningsstyrelsen finder det uhen-

sigtsmæssigt, at der for dæknings-

afgiften derimod differentieres

mellem, om det er en statslig eller

en privat ejendomsejer, fx skal

statslige institutioner budgettere

forskelligt afhængigt af, om der le-

jes en stats- eller privatejet ejen-

dom, da det privatejede lejemål

skal tage højde for stigningsbe-

grænsningen. Derudover begrun-

der Bygningsstyrelsen dette med,

at det må det formodes, at den

statslige konkurrenceevne ved ud-

bud af ejendomme i henhold til

Den Statslige Huslejeordning

svækkes, hvis private

i perioden 2024-2028 opkræves det

samme som i 2023, hvormed dæk-

ningsafgiften af offentlige ejen-

domme

–

i modsætning til dæk-

ningsafgiften af erhvervsejen-

domme

–

er i ro og ikke kan stige i

disse år.

Det bemærkes, at det fremgår af

lovbemærkningerne til ejendoms-

skattelovens § 29, stk. 1, at der in-

den kalenderåret 2029 vil blive ta-

get stilling til opkrævning af dæk-

ningsafgift af offentlige ejen-

domme efter kalenderåret 2028, jf.

Folketingstidende 2022-23 (2.

samling), tillæg A, L 113 som

fremsat, side 160.

Side 16 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

erhvervsejendomme opnår en

skattemæssig fordel på 20 pct.,

som offentlige ejendomme ikke

opnår. Afslutningsvist begrunder

Bygningsstyrelsen dette med, at

forskellige regelsæt pba. ejerfor-

hold medfører, at gennemskuelig-

heden og administrationen af den

skatteretlige lovgivning komplice-

res yderligere.

Det er Bygningsstyrelsens tolk-

ning, at undtagelsen af de stats-

ejede ejendomme fra forsigtig-

hedsprincippet også må afspejle

sig i, at Vurderingsstyrelsen ikke

kan benytte sig af forsigtigheds-

princippet i sin sagsbehandling af

de eventuelle klager, som måtte fo-

rekomme over de offentlige ejen-

domsvurderinger.

Det er således Bygningsstyrelsens

opfordring, at lovforslaget udvides

til også at implementere forsigtig-

hedsprincippet til offentligt ejede

ejendomme.

Dertil opfordrer Bygningsstyrelsen

til, at ejendomsskattelovens be-

stemmelser om dækningsafgift på

tværs af det offentlige og private

ejerforhold bør ensrettes mest mu-

ligt, således gennemskuelighed kan

øges og kompleksitet kan reduce-

res.

Dansk Arbejdsgiverfor-

ening

Dansk Arbejdsgiverforening øn-

sker ikke at afgive bemærkninger,

fordi lovforslaget falder uden for

deres virkefelt.

Side 17 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Ejendomsmægler-

forening

Stigningsbegrænsningsordning for dæk-

ningsafgift og udsendelse af 2021-vurde-

ringer

Dansk Ejendomsmæglerforening

kvitterer for, at der er taget initiativ

til at reducere de negative konse-

kvenser af ejendomsvurderings- og

skattereformen for erhvervsejen-

domsejere med en stigningsbe-

grænsning også på dækningsafgif-

ten.

Dansk Ejendomsmæglerforening

finder imidlertid, at er vanskeligt at

opgøre for den enkelte ejer og le-

jer, hvilken reel betydning stig-

ningsbegrænsningen får, idet 2021-

vurderingen fortsat udestår. Dog

lægger Dansk Ejendomsmægler-

forening til grund, at en viden om,

at væsentlige stigninger indfases,

skaber mere ro om den enkeltes

økonomi, end hvis der ikke fand-

tes en sådan indfasning.

Den foreløbige opkrævning af

dækningsafgift af erhvervsejen-

domme i 2024 pba. den foreløbige

2023-vurdering giver et estimat på

niveauet af, hvordan den endelige

fuldt indfasede dækningsafgift vil

se ud under hensyntagen til prisud-

vikling samt eventuelle justeringer

kommunerne har foretaget af dæk-

ningsafgiftspromillen. Man kan

derfor benytte den foreløbige op-

krævning i 2024 sammen med op-

krævningen i 2021 og beregne et

skøn for den endelige stigningsbe-

grænsede dækningsafgift. Dette vil

give et estimat på betydningen af

stigningsbegrænsningen for den

enkelte ejer, som dog er forbundet

med væsentlig usikkerhed.

Dansk Ejendomsmæglerforening

henstiller til, at 2021-vurderingen

for alle andre ejendomme end ejer-

boliger, fremmes mest muligt,

således det er muligt at få disse ud-

sendt og ejendomsbeskatningen

for årene 2022 og 2023 efterregu-

leret inden udgangen af året 2025.

Vurderingsstyrelsen forventer at

påbegynde udsendelsen af 2021-

vurderinger i 2025. Styrelsen har et

stort fokus på at optimere udsen-

delsen af nye ejendomsvurderinger

og har igangsat flere initiativer for

at effektivisere sagsbehandlingen.

Side 18 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Ejendomsmæglerforening

pointerer, at det med den endelige

2021-vurdering, der kan indikere

træfsikkerheden af den foreløbige

2023-vurdering, og med beskatnin-

gen for 2022 og 2023 på plads, så-

ledes stigningsbegrænsningens ud-

gangspunkter er fastslået, vil der

være et væsentligt mere sikkert

grundlag for at antage ejendoms-

beskatningen fra og med 2024, og

således kunne indrette den enkelte

ejendoms økonomi herefter.

Videre pointerer Dansk Ejen-

domsmæglerforening, at det med

Vurderingsstyrelsens vejledende

udtalelse til kommunernes efterre-

gulering af ejendomsskatter for

perioden indtil 2024, og de konse-

kvenser der aktuelt ses for ejerbo-

ligejere, også er formålstjenstligt

hurtigst muligt at få foretaget ef-

terreguleringerne for 2022-2023,

inden der lægges yderligere di-

stance mellem det reelle beskat-

ningsår og det tidspunkt, hvor be-

skatningen reelt finder sted. Dansk

Ejendomsmæglerforening pointe-

rer endeligt i den forbindelse, at ri-

sikoen for, at ejer- og/eller lejer-

skifter kommer i vejen for, at der

sker korrekt skattebetaling ift. ejer-

tid, dermed mindskes.

Dansk Ejendomsmæglerforening

henstiller til, at der skabes størst

mulig synlighed for ejere, lejere og

rådgivere, så de for stigningsbe-

grænsningen relevante års forelø-

bige beskatning kan ses, herunder

om de foreløbige betalinger har

været genstand for ændringer, og

Det er muligt for ejeren af ejen-

dommen at se, hvad de er blevet

opkrævet i dækningsafgift i 2022-

2023 via ejendomsskattebilletten

fra kommunen. Fra 2024 bliver

dækningsafgiften opkrævet af Skat-

teforvaltningen. Dækningsafgiften

for 2024 vil fremgå af

Side 19 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

når disse er endeligt efterreguleret,

at dette kan ses.

Dertil bemærker Dansk Ejen-

domsmæglerforening, at der for-

ventes en løbende udsendelse af

2021-vurderingerne og fastslår, at

det med erfaringerne fra udsen-

delse af 2020-vurderingerne for

ejerboligerne har det vist sig gan-

ske vanskeligt for rådgivere og an-

dre at få viden om, hvorvidt en gi-

ven ejendom er vurderet, hvorvidt

en given ejendoms foreløbige vur-

dering er ændret, og om dette er

slået igennem i den relevante be-

skatning. Dansk Ejendomsmægler-

forening finder således, at der bør

allokeres ressourcer til allerede nu

at forberede offentlige visninger

og frigøre data, så dette er sikret,

når påbegyndelsen af disse øvrige

ejendomstypers vurderinger finder

sted.

ejendomsskattebilletten, som blev

udsendt i december 2023.

Når dækningsafgiften skal efterre-

guleres pba. de endelige vurderin-

ger, vil det være ejeren af ejendom-

men, som modtager efterregulerin-

gen.

Fordelingen af en eventuel efter-

opkrævning eller udbetaling af for

meget betalt dækningsafgift vil

være underlagt lejelovgivningen og

således være et forhold mellem le-

jer og udlejer.

Alle kan se de offentlige ejen-

domsvurderinger på Vurderings-

portalen.dk, hvor 2020-vurderin-

gerne løbende offentliggøres i takt

med udsendelsen. Her er det lige-

ledes muligt at se en ejendoms fo-

reløbige vurdering, hvis ejendom-

men ikke har en 2020-vurdering

endnu.

En rådgiver, som måtte ønske op

lysninger om, hvorvidt en bolig-

ejers beskatning er ændret, vil

skulle anmode ejendomsejeren om

adgang til boligejerens skatteoplys-

ninger via TastSelv.

Pensionistlån

Dansk Ejendomsmæglerforening

anfører, at tiltaget for at sikre mere

smidige regler for pensionistlån,

har Dansk Ejendomsmæglerfor-

ening alene få bemærkninger hertil.

Dansk Ejendomsmæglerforening

anfører, at der lægges op til at

mindske behovet for tinglysning af

Indtil pensionistlånet tinglyses, vil

der være tale om en simpel for-

dring mellem pensionisten og

Skatteforvaltningen, som ikke of-

fentliggøres af hensyn til låntagers

privatliv.

En rådgiver, som måtte ønske op-

lysninger om lånet, vil derfor

Side 20 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

sikkerhed i den enkelte ejendom.

Dansk Ejendomsmæglerforening

påpeger, at tilsyneladende i overve-

jende grad for at reducere og ud-

jævne ressourcebehovet i forvalt-

ningen, og for at mangel på res-

sourcer med tilhørende forsinkel-

ser ikke kommer den enkelte pen-

sionist til skade.

Dansk Ejendomsmæglerforening

anfører, at der dog fortsat må sik-

res mulighed for, at korrekte op-

lysninger omkring eksistensen af

lån og restgæld er tilgængelige for

dem, der i kundeforhold med pen-

sionisterne skal hjælpe med øko-

nomi og anden formue.

Dansk Ejendomsmæglerforening

påpeger, at aktuelt er disse oplys-

ninger planlagt at skulle indhentes

via TastSelv-løsningen, evt. med

udstedelse af fuldmagt til en rådgi-

ver. Dansk Ejendomsmæglerfor-

ening anfører, at uagtet hvad, så er

det nødvendigt at den enkelte pen-

sionist selv tilvejebringer informa-

tionen eller medvirker til en fuld-

magtsløsning.

Dansk Ejendomsmæglerforening

anfører videre, at det er ganske gi-

vet og uproblematisk for mange

pensionister, men antageligt for en

del også en væsentlig vanskeliggø-

relse af deres liv.

Dansk Ejendomsmæglerforening

henstiller til, at oplysninger om

ejendomsskattelån, særligt når der

ikke er tinglyst sikkerhed herfor, er

let tilgængelige på anden vis for

rådgivere, kreditorer m.fl., der har

skulle anmode pensionisten om

rådgiveradgang til TastSelv.

Side 21 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

behov for at kunne tilvejebringe

disse oplysninger i deres relation til

en ejer.

Dansk Ejendomsmæglerforening

bemærker, at det er vanskeligt,

uden tinglyst sikkerhed, for en råd-

giver eller en kreditor i relation til

ejeren at tage højde for et lån, som

man ikke kender til eksistensen af,

medmindre man altid må under-

søge, hvorvidt et sådan lån eksiste-

rer, hvilket vil forudsætte en un-

dersøgelse i alle sager, og dermed

en besværliggørelse og potentiel

fordyrelse i alle andre kundefor-

hold.

Afslutningsvist ønsker Dansk

Ejendomsmæglerforening det be-

kræftet, at et pensionistlån med el-

ler uden den tinglyste sikkerhed

må anses som et personligt lån, og

aldrig vil kunne lægges en ny ejer

til last efter et ejerskifte, uagtet

hvorvidt debitor betaler gælden,

når denne opkræves.

For så vidt angår pensionistlån

uden tinglyst pant til sikkerhed for

lånet, kan det bekræftes, at der er

tale om et personligt lån mellem

Skatteforvaltningen og pensioni-

sten, som vil være en ny ejer uved-

kommende.

Et pensionistlån sikret ved tinglyst

pant på ejendommen, som ikke

indfries i forbindelse med ejerskif-

tet, vil kunne inddrives ved udlæg i

ejendommen

–

uanset hvem der

ejer ejendommen på inddrivelses-

tidspunktet.

Dansk Erhverv

Generelt om stigningsbegrænsningsord-

ning for dækningsafgift

Dansk Erhverv er meget positiv

over, at regeringen og forligsparti-

erne har lyttet til anbefalingen fra

Dansk Erhverv om at underlægge

dækningsafgiften en stigningsbe-

grænsning og konstaterer, at

Side 22 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

alternativet var, at tusindvis af for-

retningsdrivende ville stå med me-

get store og uforudsete skattereg-

ninger.

Dansk Erhverv bemærker, at stig-

ningerne i dækningsafgiften nu vil

indfases over 10 år, og finder dette

noget mere overkommeligt, og den

rigtige måde at gøre det på. Dansk

Erhverv bemærker videre, at sam-

let set bliver 4,1 mia. kr. nu ude

hos de danske virksomheder og

konstaterer, at dette styrker kon-

kurrencekraften.

Det bemærkes, at den faktiske ind-

fasningsprofil for den enkelte ejen-

dom afhænger af flere elementer,

herunder ejendomsprisudviklingen

og dermed grundvurderingerne

samt niveauet for den tidligere

dækningsafgiftsbetaling relativt til

den fuldt indfasede dækningsaf-

giftsbetaling med de nye regler.

Dansk Erhverv kan ikke under-

strege nok, hvor vigtigt det er, at

information vedrørende ansøgnin-

gen om at blive en del af stignings-

begrænsningen udsendes i et let

forståeligt sprog med det samme

til alle berørte virksomheder, uan-

set om disse måtte opleve reduce-

ret eller forhøjet beskatning.

Det bemærkes, at ejendomsejere af

erhvervsejendomme, der er dæk-

ningsafgiftspligtige

–

i modsætning

til den foreløbige betaling af dæk-

ningsafgift, hvor ejendomsejeren

kan ansøge om størrelsen af belø-

bet på den foreløbige dækningsaf-

gift

–

ikke skal ansøge om at blive

omfattet af stigningsbegrænsnings-

ordningen.

Stigningsbegrænsningsordningen

er således en automatiseret ord-

ning, hvorefter dækningsafgiften

udgøres af det laveste beløb af den

fulde dækningsafgift opgjort for

det indeværende år, eller dæk-

ningsafgift opgjort og opkrævet

for det nærmest forudgående år

med tillæg af 10 pct. af den fulde

dækningsafgift opgjort for det in-

deværende år. Kommunerne, som

forestår opkrævning og efterregu-

lering af dækningsafgift i 2022 og

2023, skal for disse år således op-

gøre disse to beløb for alle

Side 23 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

dækningsafgiftspligtige erhvervs-

ejendomme, og Skatteforvaltnin-

gen, som forestår 2024 og efterføl-

gende år, skal på samme måde for

disse år opgøre disse to beløb for

alle dækningsafgiftspligtige er-

hvervsejendomme.

For erhvervsejendomme, der ikke

var pålagt dækningsafgiften det

forudgående år, følger det af lov-

forslaget, at dækningsafgiften i så-

danne tilfælde imidlertid det første

år altid udgør den fulde dæknings-

afgift for året.

Dansk Erhverv henleder også op-

mærksomheden på, at der vil være

ejendomme, som i det nye ejen-

domsvurderings- og kategorise-

ringssystem fremadrettet vil være

dækningsafgiftspligtige, men som

ikke tidligere har været det, og at

disse virksomheder også skal in-

formeres om muligheden for at

blive underlagt stigningsbegræns-

ning.

Der henvises til kommentarerne til

Accura og Advokatrådet om stig-

ningsbegrænsningsordningens an-

vendelsesområde i relation stignin-

ger i dækningsafgiften af erhvervs-

ejendomme, som ikke har været

dækningsafgiftspligtige før 2022,

men som bliver dækningsafgifts-

pligtige fra 2022 eller senere år.

Dansk Erhverv benytter lejlighe-

den til at gentage ønsket om at ud-

fase dækningsafgiften som beskat-

ning generelt. Dansk Erhverv be-

mærker dertil, at optimalt burde

man politisk have ophævet dæk-

ningsafgiften som kommunalt be-

skatningsmulighed i forbindelse

med den generelle ejendomsbe-

skatningsreform og indarbejdet det

tabte provenu i den almene grund-

skyld for de berørte kommuner.

Videre bemærker Dansk Erhverv,

at dette ville have forsimplet

Spørgsmålet om dækningsafgiften

som beskatning generelt og en

eventuel ophævelse heraf falder

uden for rammerne af nærværende

lovforslag.

Side 24 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

skattesystemet, sikret mere lige

konkurrencevilkår på tværs af

kommuner samt reduceret en

masse usikkerhed og ikke mindst

bureaukrati og administration for

virksomheder og det offentlige.

Loft over maksimal stigning i dæknings-

afgiftsbetalingen

Dansk Erhverv gentager ønsket

om et politisk vedtaget loft over

hvor meget dækningsafgiften sam-

let må stige i overgangsperioden.

Dansk Erhverv bemærker i den

forbindelse, at nogle vil få stignin-

ger på flere tusinde procent, hvil-

ket selv med de vedtagende stig-

ningsbegrænsninger udgør en me-

get stor likviditetsbelastning.

Efter Dansk Erhvervs opfattelse

er der tale om relativt få ejen-

domme, som bliver ekstraordinært

hårdt ramt, grundet særligt ændrin-

gen i beskatningsgrundlag fra for-

skelsværdi til grundværdi, hvorfor

de varige udgifter for statskassen

vurderes at være ikke-nævnevær-

dige. Dansk Erhverv henviser i

den forbindelse til besvarelsen af

Skatteudvalgets spørgsmål nr. 381

af 12. marts 2024 (alm. del), der vi-

ser at et stigningsloft på fx 200 pct.

ift. 2021 betalingen efter tilbageløb

og adfærd vil koste <15 mio. kr. i

varigt provenutab, og Dansk Er-

hverv forudser intet problem med

en et højere loft.

Alternativt ønsker Dansk Erhverv,

at der bliver etableret en mulighed

for forlænget afdragstid på de

I relation til dækningsafgiften har

lovforslaget til formål at imple-

mentere den politiske aftale

Øget

tryghed om de nye erhvervsvurderinger

10. november 2023. Det følger af

aftalen, at der skal indføres en stig-

ningsbegrænsning, der betyder, at

dækningsafgiften af erhvervsejen-

domme ikke kan stige med mere

end 10 pct. af den fuldt indfasede

dækningsafgift. Det følger ligele-

des af aftalen, at stigningsbegræns-

ningen skal tillægges bagudrettet

virkning fra den 1. januar 2022.

Forslaget om et ekstra loft over

betalingen af dækningsafgift i

overgangsperioden i 2022 og 2023

vil dermed indebære en ny form

for stigningsbegrænsning og afvige

fra den politiske aftale.

Det bemærkes dertil, at den poli-

tisk aftalte stigningsbegrænsning

sikrer, at efterreguleringen af de

stigningsbegrænsede ejendommes

dækningsafgift maksimalt vil ud-

gøre 30 pct. af den fuldt indfasede

dækningsafgift

–

10 pct. i 2022 og

yderligere 10 pct. oven i de 10 pct.

fra 2022 i 2023, dermed bliver det

til 30 pct. for 2022 og 2023 samlet.

Afhængigt af den konkrete dæk-

ningsafgiftspromille i kommunen

Side 25 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

øgede dækningsafgiftsbetalinger

for ekstraordinært store stigninger.

vil efterreguleringen af dæknings-

afgiften for 2022 og 2023 dermed

maksimalt udgøre omtrent 0,4 pct.

af den dækningsafgiftspligtige er-

hvervsejendoms grundværdi.

Den politisk aftalte stigningsbe-

grænsningsordning vurderes såle-

des at beskytte ejere af dæknings-

afgiftspligtige erhvervsejendomme

tilstrækkeligt.

Beskatning af fremmede staters diploma-

ter m.v.

Dansk Erhverv konstaterer, at

Danmark siden 1961 har haft en

praksis, som fritager udenlandske

staters repræsentationers familie-

medlemmer samt tjenesteperso-

nale og privat tjenerskab fra at be-

tale ejendomsværdiskat og grund-

skyld.

Dansk Erhverv bemærker, at lov-

forslaget lægger op til at ind-

skrænke denne fritagelse, fordi

Danmark ifølge Wienerkonventio-

nen ikke forpligtet til at yde skatte-

fritagelse for ovenstående perso-

ner.

Dansk Erhverv ser dog ingen pres-

serende grund til at ændre på 63

års praksis i beskatningen af uden-

landske diplomater og dennes

følge. Dansk Erhverv bemærker

dertil, at Danmark er en lille åben

økonomi, som nyder stor gavn af

at handle med omverdenen og

kunne tiltrække udenlandske kon-

sulater, ambassader, organisationer

m.v., og at man i det lys bør se den

udvidede skattefritagelse som et

Med det formål at sikre, at reglerne

i ejendomsskatteloven om frita-

gelse af fremmede staters diploma-

ter mv. for ejendomsskatter ikke

rækker videre end Danmarks for-

pligtelser i henhold til Wienerkon-

ventionen af 18. april 1961 om di-

plomatiske forbindelser og Wie-

nerkonventionen af 24. april 1963

om konsulære forbindelser, blev

reglerne herom tilpasset i ejen-

domsskatteloven med virkning fra

og med den 1. januar 2024.

Det er konstateret, at reglerne fort-

sat enkelte steder fritager bredere,

end Wienerkonventionerne tilsiger,

og de foreslåede ændringer af ejen-

domsskattelovens § 2, stk. 5, nr. 2

og 3, og § 5, stk. 1, nr. 3-5, har så-

ledes til formål at rette op på dette.

Ændringerne er således opretholdt.

Side 26 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

positivt konkurrenceparameter,

der bør bevares og ikke afvikles.

Dansk Industri

Dansk Industri kvitterer for lovud-

kastet og finder det særligt afgø-

rende, at der indføres en stignings-

begrænsningsordning for dæk-

ningsafgift af erhvervsejendomme,

således som Dansk Industri ved-

holdende har efterlyst, siden den

oprindelige boligaftale blev indgået

i 2017.

Forslag til forbedring af stigningsbe-

grænsningsordning for dækningsafgift

Dansk Industri vil dog gerne be-

nytte lejligheden til fortsat at efter-

lyse en forbedring af den omtalte

stigningsbegrænsning for dæk-

ningsafgift, særligt vedrørende

2022 og 2023, hvor den endelige

dækningsafgift endnu ikke er op-

gjort. Dansk Industri fremhæver i

den forbindelse, at på trods af stig-

ningsbegrænsningen kan enkelte

virksomheder i kommuner med

dækningsafgift fortsat risikere at

blive mødt med en betydelig efter-

opkrævning af dækningsafgift for

2022 og 2023, hvor den foreløbige

dækningsafgift har været baseret

på 2021-betalingen (og dermed

gamle vurderinger).

Dansk Industri begrunder dette

med, at den indførte stigningsbe-

grænsning måles i forhold til den

endelige dækningsafgift baseret på

endelige 2021-vurderinger, når

disse foreligger. Dansk Industri

bemærker, at selv om stigningen

således i 2022 er begrænset til 10

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhverv om forslag om et

loft over maksimal stigning i dæk-

ningsafgiftsbetalingen i 2022 og

2023.

Dertil bemærkes, at et yderligere

loft over den samlede efterregule-

ringen af dækningsafgiften for

2022 og 2023 under ét vil forud-

sætte, at der kan udarbejdes en

samlet opgørelse og opkrævning

for dækningsafgiften for to år sam-

menlagt. Det kommunale beskat-

ningssystem, der forestår opgørel-

sen og opkrævningen af dæknings-

afgift, er i overensstemmelse med

lovgivningen

–

på samme måde

som Skatteforvaltningens beskat-

ningssystem

–

indrettet således, at

dækningsafgiften beregnes og op-

kræves for et år ad gangen. Forsla-

get om et loft over, hvor meget

dækningsafgiften samlet må stige i

2022 og 2023, vil således bryde

med grundlæggende systematikker

i it-systemerne og det forhold, at

Side 27 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

pct. af den endelige dækningsaf-

gift, og stigningen i 2023 er be-

grænset til yderligere 10 pct. af den

endelige dækningsafgift

–

altså en

samlet stigning for de to år på 30

pct. af den endelige dækningsafgift

–

kan dette i nogle tilfælde udgøre

en meget større andel af den be-

talte dækningsafgift de pågældende

(og forudgående) år. Dansk Indu-

stri bemærker dertil, at der således

ikke er noget, der hindrer, at den

samlede efteropkrævning for 2022

og 2023 kan være på flere hund-

rede procent af den dækningsaf-

gift, virksomheden betalte i 2021.

Dansk Industri opfordrer derfor

til, at stigningsbegrænsningen for

dækningsafgiften suppleres med et

loft over den samlede efteropkræv-

ning for 2022 og 2023 set i forhold

til dækningsafgiften i 2021. Dansk

Industri foreslår, at dette loft fast-

sættes til 50 pct. af 2021-betalin-

gen, og som absolut minimum bør

efteropkrævningen for de to år til-

sammen maksimalt kunne udgøre

100 pct. af den betalte dækningsaf-

gift i 2021. Dansk Industri ser

selvfølgelig gerne et endnu lavere

loft på fx 25 pct. af 2021-dæk-

ningsafgiften (for de to års efter-

opkrævning under ét).

Dansk Industri bemærker, at da

der trods alt er relativt få virksom-

heder, der vil opleve meget høje

efteropkrævninger, må provenuta-

bet forbundet med et sådant loft

være beskedent, men at det for

den enkelte virksomhed vil loftet

have stor betydning.

dækningsafgiften opgøres for ét år

ad gangen.

Afslutningsvist vurderes et yderli-

gere loft over den samlede efterre-

gulering af dækningsafgiften for

2022 og 2023 at medføre et væ-

sentlig provenutab, der går videre

end den politiske aftalte stignings-

begrænsning.

Side 28 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Industri mener, at der er

noget fundamentalt problematisk

ved, at det er virksomhederne

–

ikke staten

–

der skal bære om-

kostningen ved, at vurderingerne

ikke var på plads ved ikrafttræden

af den nye lovgivning, sådan som

det var forudsat i den oprindelige

boligaftale. Dertil bemærker

Dansk Industri, at det for de virk-

somheder, som bliver mødt med

betydelige efteropkrævninger for

2022 og 2023, vil føles særdeles

uretfærdigt, ligesom der i mange

tilfælde vil være tale om udlejere af

erhvervsejendomme, som ingen

realistisk mulighed har for at sende

regningen videre til de lejere, der

brugte ejendommen de pågæl-

dende år.

Ændret anvendelse af en ejendom i rela-

tion til stigningsbegrænsningsordningen

for dækningsafgift

Dansk Industri bemærker, at lov-

forslaget i relation til stigningsbe-

grænsningsordningen ikke tager

højde for en eventuel ændret an-

vendelse af en ejendom.

Dansk Industri antager derfor, at

en ejendom, hvor anvendelsen er

ændret fra en kategori, der falder

uden for lovforslagets definition af

en erhvervsejendom, til en anven-

delse, der falder inden for definiti-

onen, og som dermed vil være om-

fattet af eventuel dækningsafgift,

ikke vil være omfattet af stignings-

begrænsningen, fx hvis en ejen-

doms anvendelse skifter fra ud-

dannelse til kontor.

Det kan bekræftes, at der af ejen-

domme, der ændrer anvendelse fra

en ikke-dækningsafgiftspligtig an-

vendelse til en dækningsafgiftsplig-

tig anvendelse, dvs. en ejendom,

der anvendes til kontor, forretning,

hotel, fabrik, værksted eller lig-

nende øjemed, skal betale den

fulde dækningsafgift for det første

år.

For de efterfølgende år vil dæk-

ningsafgiften udgøre det laveste

beløb efter enten den fulde dæk-

ningsafgift for året eller den op-

krævede dækningsafgift for det

nærmest forudgående år med tillæg

af 10 pct. af den fulde

Side 29 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Industri finder dette uhen-

sigtsmæssigt, fordi det bevirker, at

en ejendoms anvendelse vil blive

mindre fleksibel, og en ændret an-

vendelse til erhvervsejendom (med

fuld dækningsafgift) alt andet lige

vil betyde højere omkostninger for

den virksomhed, der ejer ejendom-

men, herunder en højere husleje

ved eventuel udlejning.

Dansk Industri opfordrer derfor

til, at stigningsbegrænsningen også

gælder ved ændret anvendelse.

dækningsafgift for året (dvs. den

stigningsbegrænsede dækningsaf-

gift).

Det bemærkes i den forbindelse, at

lovforslaget tager højde for dette.

Det følger således af stk. 2 i de fo-

reslåede bestemmelser i §§ 45 b-d,

at i de tilfælde, hvor en erhvervs-

ejendom ikke var pålagt dæknings-

afgift det forudgående år, udgør

dækningsafgiften altid den fulde

dækningsafgift for året det første

år.

De skyldes, at der for de nævnte

ejendomme ikke vil være et forud-

gående års dækningsafgift at tage

udgangspunkt i, hvilket vil være en

forudsætning for, at dækningsafgif-

ten kan være stigningsbegrænset.

Beskatning af fremmede staters diploma-

ter m.v.

Dansk Industri finder det kritisa-

belt, at det foreslås, at et konsulats

lejede ejendom ikke fremover skal

kunne undtages fra grundskyld,

fordi det vil betyde, at der opstår

en grundlæggende forskelsbehand-

ling mellem ejere og lejere af en

grund, som bevirker, at lejere af en

ejendom beskattes, hvor en ejer af

en tilsvarende ejendom vil være

fritaget fra beskatning.

Dansk Industri finder det uklart,

hvad der er baggrunden for forsla-

get, idet der i lovudkastet henvises

til Danmarks internationale for-

pligtelser jf. Wienerkonventionen

af 24. april 1963 om konsulære

forbindelser. Dansk Industri

Der henvises til kommentaren til

Advokatrådet om beskatning af

fremmede staters diplomater mv.

Side 30 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

konstaterer, at der med ejendoms-

skatteloven

–

hvor den eksiste-

rende skattefritagelse af et konsu-

lats lejede ejendom blev indført

–

netop skete dette med henvisning

til Danmarks internationale for-

pligtelser, jf. Wienerkonventionen

af 18. april 1961 samt Wienerkon-

ventionen af 24. april 1963.

Dansk Industri antager således, at

der er sket en nyfortolkning af

Wienerkonventionen af 24. april

1963, som der ikke er redegjort

nærmere for.

Endelig finder Dansk Industri, at

ændringen hverken bidrager til at

opnå formålet med lovudkastet el-

ler intentionen i den bagvedlig-

gende politiske aftale, og at forsla-

get derfor bør udgå.

Danske Advokater

Overordnede bemærkninger

Overordnet set er Danske Advo-

kater af den opfattelse, at det er

positivt med indførelse af stig-

ningsbegrænsning på dækningsaf-

giften fra og med skatteåret 2022

og frem, som er et længe ventet til-

tag, der er med til

–

på et overord-

net niveau

–

at skabe tryghed for

erhvervsejendomsejerne og er-

hvervsejendomslejerne.

Danske Advokater er dog også af

den opfattelse, at det samlede re-

gelgrundlag i ejendomsskatteloven

er blevet unødigt kompliceret, lige-

som den indførte stigningsbe-

grænsning for grundskyld og den

foreslåede stigningsbegrænsning

for dækningsafgift har et sådant

Det anerkendes, at der er tale om

et omfattende lovkompleks, hvil-

ket imidlertid skal ses i lyset af, at

ejendomsskatteloven er en gen-

nem- og sammenskrivning af tidli-

gere eksisterende love om ejen-

domsbeskatning og indeholder

samtidig regler, der implementerer

Side 31 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

indhold, at reglerne relativt let kan

udnyttes med det formål at opnå

ejendomsskatteretlige positioner,

som det næppe har været intentio-

nen med loven.

det politiske forlig

Tryghed om bolig-

beskatningen

af 2. maj 2017, den po-

litiske aftale

Kompensation til bolig-

ejerne og fortsat tryghed om boligbeskat-

ningen

af 15. maj 2020 og endeligt

–

som en konsekvens af nærværende

lovforslag

–

den politiske aftale

Øget tryghed om de nye erhvervsvurderin-

ger

af 10. november 2023 om stig-

ningsbegrænsningsordningen for

dækningsafgift af erhvervsejen-

domme.

Indholdet af de foreslåede bestem-

melser om stigningsbegrænsnings-

ordningen for dækningsafgift af er-

hvervsejendomme er således ud-

formet i overensstemmelse med

intentionerne i den politiske aftale

herom.

Beskatning af fremmede staters diploma-

ter m.v.

Danske Advokater bemærker, at

det for grundskylds- og ejendoms-

værdiskattefritagelse er en forud-

sætning, at de omfattede personer

er udenlandske statsborgere. Dan-

ske Advokater bemærker også, at

begrundelsen i lovbemærkningerne

er, at Wienerkonventionens artikel

37, stk. 1, alene forpligter Dan-

mark til at tildele den omfattede

personkreds blandt andet fritagelse

for ejendomsværdiskat og grund-

skyld, hvis de ikke er statsborgere i

modtagerlandet, dvs. Danmark.

Danske Advokater undrer sig over,

at der i første omgang blev indført

en bestemmelse, som ifølge lovbe-

mærkningerne til lovforslaget gik

videre end Wienerkonventionens

Der henvises til kommentaren til

Advokatrådet om beskatning af

fremmede staters diplomater mv.

Side 32 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

artikel 37, stk. 1´s forpligtelser.

Danske Advokater bemærker der-

til, at det specielt gælder, fordi det i

lovbemærkningerne ejendomsskat-

teloven (L 113) fremgik, at lovgi-

vers intention alene var at tildele

de rettigheder, som Danmark var

forpligtet til i forhold til de inter-

nationale forpligtelser, og at Wie-

nerkonventionen udelukkende re-

gulerer grundskyldfritagelse for an-

dre end statsborgere i modtager-

landet.

Danske Advokater henstiller til, at

såfremt det nu skule være lovgi-

vers opfattelse, at det beror på en

fejl, at der skal gives fritagelse for

grundskyld for statsborgere i Dan-

mark

–

som i øvrigt opfylder de i

den gældende bestemmelse be-

skrevne betingelser for fritagelse

–

bør det overvejes, om der med den

nu foreslåede ophævelse af frita-

gelsen for disse personer med ude-

lukkende fremadrettet virkning fra

og med den 1. januar 2025 sker

lovgivning til ugunst for de berørte

danske statsborgere.

Danske Advokater bemærker i den

forbindelse, at de berørte danske

statsborgere, for hvem skattefrita-

gelsen efter forslaget skal ophæves

med virkning fra den 1. januar

2025, umiddelbart ville være blevet

omfattet af reglerne om skattera-

bat eller stigningsbegrænsning for

grundskyld, hvis skattefritagelsen

var blevet ophævet med virkning

fra og med den 1. januar 2024, idet

der i så fald i forbindelse med vur-

deringen af ejendommen pr. 1. ja-

nuar 2024 ville være blevet ansat et

Side 33 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

såkaldt grundskatteloft i henhold

til reglerne i ejendomsvurderings-

lovens § 40, som derimod ikke fin-

der anvendelse pr. 1. januar 2025.

Danske Advokater overvejer end-

videre, at hvis det skulle være lov-

givers opfattelse, at det er i strid

med lovgivers hensigt, at der med

den gældende fritagelsesbestem-

melse er givet fritagelse for grund-

skyld for statsborgere i Danmark

–

som i øvrigt opfylder de i den gæl-

dende bestemmelse beskrevne be-

tingelser for fritagelse

–

om de

danske kommuner i strid med lov-

givers intention er blevet afskåret

fra at beskatte de nævnte personer,

og om de danske kommuner kan

forventes at blive kompenseret for

de dermed opståede manglende

indtægter.

Nærværende lovforslag vedrører

ændring af reglerne om fritagelse

af fremmede staters diplomater

m.v. for ejendomsskatter fra og

med den 1. januar 2025. Kompen-

sation til berørte kommuner for et

eventuelt mindreprovenu vedrø-

rende 2024 falder derfor uden for

rammerne af lovforslaget.

Danske Advokater bemærker, at

det desuden foreslås at begrænse

den obligatoriske grundskyldsfrita-

gelsesregel, idet der i lovforslaget

stilles krav om, at ejendommen

ejes af udsenderstaten. Danske

Advokater konstaterer, at det i

henhold til de nugældende regler

skal ejendomme med de relevante

anvendelser fritages for grundskyld

enten hvis de ejes eller lejes af ud-

senderstaten, og at formålet i lov-

bemærkningerne til ejendomsskat-

teloven (L 113) alene at tildele de

rettigheder, som Danmark var for-

pligtet til i forhold til de internatio-

nale forpligtelser, men under ud-

trykkelig henvisning til, at den ob-

ligatoriske grundskyldsfritagelse

Der henvises til kommentaren til

Advokatrådet om beskatning af

fremmede staters diplomater mv.

Hvad angår spørgsmålet om kom-

pensation til kommunerne, henvi-

ses der desuden til kommentaren

umiddelbart ovenfor.

Side 34 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

omfatter både ejendomme, der er

ejet af udsenderstaten, og ejen-

domme, der er lejet af udsender-

staten.

Danske Advokater bemærker, at

det i henhold til lovbemærknin-

gerne til lovforslaget har vist sig, at

vedtagne regler også på dette

punkt gik videre end de internatio-

nale forpligtelser, som Danmark

var omfattet af, og om det skyldes

en fejl fra lovgivers side, at grund-

skyldsfritagelsesreglerne er antaget

at omfatte ejendomme som lejes af

undersenderstaten. Danske Advo-

kater spørger i den forbindelse,

hvorvidt og hvordan de kommu-

ner, hvis beskatningsgrundlag er

blevet reduceret som følge af fej-

len, tiltænkes at blive kompenseret.

Endvidere spørger Danske Advo-

kater, om beskatningen af de ejen-

domme, der udelukkende er i ud-

senderstaternes besiddelse som

følge af et lejeforhold, og som ef-

ter forslaget skal udtages fra

grundskyldsfritagelsen pr. 1. januar

2025, fremadrettet vil blive beskat-

tet hårdere end de ville være blevet

det, hvis fritagelsesbestemmelsen

havde været afgrænset i overens-

stemmelse med Wienerkonventio-

nen, allerede da den gældende be-

stemmelse blev foreslået og vedta-

get.

Danske Advokater bemærker i den

forbindelse, at de pågældende ejen-

domme umiddelbart ville være ble-

vet omfattet af reglerne om skatte-

rabat eller stigningsbegrænsning,

der er fastsat med

Side 35 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ejendomsskatteloven, hvis skatte-

fritagelsen for disse var blevet op-

hævet med virkning fra og med

den 1. januar 2024, idet der i så

fald i forbindelse med vurderingen

af ejendommen pr. 1. januar 2024

ville være blevet ansat et såkaldt

grundskatteloft i henhold til reg-

lerne i ejendomsvurderingslovens

§ 40, som derimod ikke finder an-

vendelse pr. 1. januar 2025.

Danske Advokater opstiller et ek-

sempel, hvor grundskyldsfritagel-

sen i 2024 har været en ulempe, og

finder i forlængelse heraf, at dette

ikke forekommer at være en rime-

lig retsstilling, og specielt hvis

grundskyldsfritagelsen i første om-

gang blev vedtaget ved en fejl.

Endeligt bemærker Danske Advo-

kater, at ikrafttrædelsen i lovforsla-

gets § 5, stk. 1, er den 1. januar

2025, og at det følger af ejendoms-

skattelovens § 18, stk. 3, at ophør

af grundskyldsfritagelse sker med

virkning fra næstkommende 1. ja-

nuar. Danske Advokater finder på

den baggrund, at grundskyldsfrita-

gelsen for de pågældende ejen-

domme, som er udlejet til udsen-

derstaten, ophører pr. 1. januar

2025 med virkning fra næstkom-

mende 1. januar, dvs. at begræns-

ningen af skattefritagelsen får virk-

ning fra og med den 1. januar

2026.

Ændringerne om beskatning af

fremmede staters diplomater mv.

har virkning fra og med den 1. ja-

nuar 2025. Det har den konse-

kvens, at for de ejendomme, der

som følge af nærværende lov-

forslag ikke længere vil være frita-

get for grundskyld, vil fritagelsen

for grundskyld således bortfalde

fra og med den 1. januar 2025,

fordi der således fra dette tids-

punkt ikke længere er hjemmel til,

at de pågældende ejendomme kan

blive fritaget for grundskyld.

Ændring vedrørende BFE-nummer

Danske Advokater påpeger, at der

er flere steder i

Der henvises til kommentaren til

Advokatrådet, om at det

Side 36 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ejendomsskatteloven, hvor der er

henvist til en ejendoms BFE-num-

mer. Hertil anfører Danske Advo-

kater, at blandt andet gælder be-

stemmelserne i ejendomsskattelo-

vens § 43, stk. 2, og § 45, stk. 3,

hvorefter skatterabatten eller

grundskyldsstigningsbegrænsnin-

gen bortfalder, hvis en ejendoms

BFE-nummer bortfalder.

Danske Advokater bemærker, at

der i lovbemærkningerne til æn-

dringen henvises til, at Skattefor-

valtningen også anvender andre

numre til at identificere fast ejen-

dom internet i Skatteforvaltnin-

gens systemer. Danske Advokater

påpeger, at det derfor

–

efter lov-

bemærkningerne

–

alene er en lov-

teknisk præcisering, at henvisnin-

gen til en ejendoms BFE-nummer

udgår, idet det nu skal afhænge af,

hvordan Skatteforvaltningen i de-

res interne systemer har identifice-

ret ejendommen.

Danske Advokater er af den opfat-

telse, at det er et voldsomt retssik-

kerhedsmæssigt problem, hvis

henvisningen til de offentlige

BFE-numre erstattes af en ikke

specifikt beskrevet anden identifi-

kationsmetode, men en af Skatte-

forvaltningens selvvalgte metoder

til at identificere ejendomme.

Danske Advokater påpeger, at

konsekvenserne af at falde ud af fx

rabatordningen og stigningsbe-

grænsningsordningen kan være

voldsomme, og det forhold tilsi-

ger, at en ejendom udelukkende

kan falde ud af ordningen, hvis

anerkendes, at den foreslåede æn-

dring vedrørende BFE-numre vil

kunne medvirke til en utilsigtet

usikkerhed om retsstillingen, hvor-

for forslaget udgår.

Side 37 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

helt objektive og entydige kriterier

herfor er opfyldt. Danske Advoka-

ter mener, at BFE-numre efter-

hånden er velkendte begreber,

hvorfor henvisningen til disse ikke

bør udgå.

Danske Advokater mener, at hvis

henvisningen til BFE-numre skal

udgå, bør henvisningen erstattes af

en anden konkret og entydig me-

tode til identifikation af en konkret

fast ejendom.

Danske Advokater påpeger, at det

forhold, at Skatteforvaltningen

måtte have behov for at identifi-

cere flere ejendomme som en sam-

let enhed, fx som følge af en sam-

vurdering eller at identificere en

ejendom ud fra flere metoder, ikke

bør forhindre, at hver enkelt faste

ejendom kan og skal identificeres

ud fra ét entydigt identifikations-

nummer, som er kendt af ejen-

doms af ejendomsejeren, og som

ikke kan ophæves eller ændres,

uden at ejendomsejeren bliver

gjort bekendt med dette og bag-

grunden herfor, g som til enhver

tid kan anvendes til at identificere

ejendommen, eventuelt ved ”map-

ning” af BFE-nummeret

og andre

af Skatteforvaltningens anvendte

metoder til identifikation af en

ejendom.

Danske Advokater mener, at hvis

lovforslaget vedtaget i den nuvæ-

rende form, bør det ud fra et rets-

sikkerhedsmæssigt perspektiv som

minimum beskrives i bemærknin-

gerne, at ejendomsejeren har et

krav på ikke at falde ud af de

Side 38 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

respektive ordninger (rabatordnin-

gen og stigningsbegrænsningsord-

ningen), hvis en ejendoms BFE-

nummer bevares og der i øvrig

ikke er indtrådt et forhold, som

betyder, at ejendommene af andre

årsager falder ud af ordningerne.

Stigningsbegrænsningsordning for dæk-

ningsafgift

Danske Advokater bemærker, at

ejendomsskatteloven som ud-

gangspunkt regulerer ejendomsbe-

skatningen fra 1. januar 2024 og

frem, og at ejendomsskatterne til

og med 2023 derimod er reguleret

i lov om kommunal ejendomsskat.

Danske Advokater bemærker vi-

dere, at der på trods af dette har

lagt op til i lovforslaget, at en del

af reglerne vedrørende dæknings-

afgiften for 2022 og 2023 skal re-

guleres af ejendomsskatteloven.

Danske Advokater henstiller til, at

det tydeliggøres, at de regler, der

regulerer dækningsafgiften for

2022 og 2023, er overgangsregler,

og som derfor erstatter reglerne

om dækningsafgift i lov om kom-

munal ejendomsskat, mens de reg-

ler om stigningsbegrænsningsord-

ningen, der regulerer dækningsaf-

giften for 2024 og frem, er en til-

føjelse til de regler om dækningsaf-

gift, der er fastsat i ejendomsskat-

teloven.

Det bemærkes, at lov om kommu-

nal ejendomsskat, som til og med

2023 bl.a. udgjorde regelgrundlaget

for dækningsafgift, blev ophævet i

forbindelse med indførelsen af

ejendomsskatteloven, som således

har virkning for bl.a. dækningsaf-

gift fra og med 2024.

Lovteknisk foreslås det således, at

også reglerne om stigningsbe-

grænsningsordningen for 2022 og

2023 fremgår i ejendomsskattelo-

ven. Ved opgørelsen af dæknings-

afgiften, herunder den stigningsbe-

grænsede dækningsafgift, for disse

år, skal der imidlertid tages ud-

gangspunkt i reglerne, der gjaldt på

dette tidspunkt, dvs. dækningsaf-

giften opgjort efter reglerne om

dækningsafgift i den tidligere gæl-

dende lov om kommunal ejen-

domsskat.

Danske Advokater henstiller også

til, at det overvejes at indføje de

bestemmelser, der er overgangs-

regler, i ejendomsskattelovens

Med det formål at skabe et regel-

sæt, der er anvendeligt og gennem-

skueligt for borgere, virksomheder

og myndigheder, vurderes det at

Side 39 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kapitel 12 under overskriften

”Overgangsregler”. I modsat fald

kan der efter Danske Advokaters

vurdering opstå tvivl om anvendel-

sesområdet for henholdsvis reg-

lerne i lov om kommunal ejen-

domsskat og reglerne i ejendoms-

skatteloven.

være mest formålstjenesteligt at

reglerne om stigningsbegræns-

ningsordningen for dækningsafgift

er samlet i ét kapitel. Reglerne om

stigningsbegrænsningsordningen

for 2022 og 2023 er således opret-

holdt i det foreslåede kapitel 7 a

vedrørende stigningsbegræns-

ningsordningen.

Danske Advokater bemærker, at

det på side 54 i lovforslaget er be-

skrevet, at beskatningsgrundlaget

for dækningsafgift i 2021 er 80 pct.

af forskelsværdien i den videre-

førte vurdering. Dette er efter

Danske Advokaters opfattelse ikke

korrekt, idet reduktionen af be-

skatningsgrundlaget til 80 pct.

først gælder, når beskatnings-

grundlaget udgøres af vurderinger

efter ejendomsvurderingslovens §§

5-6, hvorefter der ikke gælder en

regel om, at beskatningsgrundlaget

for dækningsafgiften i 2021 udgør

80 pct. af forskelsværdien.

Det bekræftes, at det er en fejl, at

det fremgår af lovbemærknin-

gerne, at der for beskatningsgrund-

laget for dækningsafgift gjaldt et

forsigtighedsprincip i relation til de

historiske og videreførte vurderin-

ger. Lovbemærkningerne herom er

således tilrettet.

Danske Advokater finder, at den

eneste forudsætning for at være

omfattet af stigningsbegrænsnings-

reglen er i henhold til forslaget, at

ejendommen også året forinden

var pålagt dækningsafgift.

Danske Advokater finder således

ikke, at der er andre forhold, som

kan betyde, at stigningsbegræns-

ningsreglen ikke finder anvendelse,

og finder, at der på denne bag-

grund er følgende scenarier, der

ikke fuldt ud er reguleret af de fo-

reslåede regler:

Der henvises til kommentarerne til

Accura, Advokatrådet og Dansk

Industri vedrørende de opstillede

scenarier, hvoraf det bl.a. fremgår,

at i lyset af, at det er en forudsæt-

ning for, at dækningsafgiften kan

være stigningsbegrænset, at ejen-

dommen er pålagt dækningsafgift

det forudgående år, vil dæknings-

afgiften i de opstillede scenarier

udgøre den fulde dækningsafgift

det første år.

Side 40 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

•

Ejendommen overgår fra

at være ikke-dækningsaf-

giftspligtig til at blive dæk-

ningsafgiftspligtig.

Ejendommen er nyop-

stået.

Ejendommen er arealæn-

dret.

Danske Advokater bemærker, at

som reglerne er formuleret, vil

ejere af ejendomme, som ikke året

forinden har betalt dækningsafgift

(uanset årsag), umiddelbart skulle

betale dækningsafgift udregnet ef-

ter de almindelige regler, dvs. uden

stigningsbegrænsning. Danske Ad-

vokater konstaterer hertil, at der

således ikke gælder en stigningsbe-

grænsning, hvis ejendommen går

fra ikke at være dækningsafgifts-

pligtig til at blive dækningsafgifts-

pligtig.

Videre konstaterer Danske Advo-

kater, at i den situation vil dæk-

ningsafgiften af fx en ejendom i

København med en grundværdi

fratrukket 20 pct. på 100 mio.

blive 1.270.000 kr. allerede i første

år. Danske Advokater bemærker,

at hvis stigningsbegrænsningsreg-

len i stedet fandt anvendelse, fordi

ejendommen allerede tidligere var

anvendt til dækningsafgiftspligtige

formål, ville den nye og højere

dækningsafgift derimod blive ind-

faset med 10 pct. om året

–

dvs. at

ejeren af ejendommen i første år

ville blive dækningsafgiftspligtig

med den hidtil betalte dækningsaf-

gift forhøjet med op til 127.000 kr.

Side 41 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Danske Advokater finder, at det

potentielt har stor betydning, om

en ejendom overgår til en dæk-

ningsafgiftspligtig anvendelse eller

blot fortsætter med at have en

dækningsafgiftspligtig anvendelse,

eventuelt med en anden dæknings-

afgiftspligtig andel end tidligere.

Det bør efter Danske Advokaters

opfattelse overvejes, om en ind-

trapningsordning bør etableres for

ejendomme, der året forinden ikke

har betalt dækningsafgift. Danske

Advokater bemærker i den forbin-

delse, at dækningsafgiftspligten for

en ejendom ikke udelukkende be-

ror på selve anvendelsen af denne,

men til dels beror på, hvem der

har anvendt ejendommen til den

nævnte anvendelse. Danske Advo-

kater bemærker også, at helt små

ændringer af en ejendom eller af

anvendelsen af arealerne i denne

vil kunne medføre, at en ejendom

overgår fra ikke at være anvendt

mere end 50 pct. til dækningsaf-

giftspligtige formål til at være mere

end 50 pct. til dækningsafgiftsplig-

tige formål.

Danske Advokater bemærker, at

lovforslaget også betyder, at en

ejendom, der går fra at være

grundskyldsfritaget (og dæknings-

afgiftsfritaget) efter ejendomsskat-

telovens § 5 til at skulle pålægges

grundskyld (og dækningsafgift)

ikke vil være omfattet af stignings-

begrænsningsreglen for dæknings-

afgift. Danske Advokater bemær-

ker videre, at samme uhensigts-

mæssighed kan forekomme med

ejendomme, som er fredet, men

Det kan bekræftes, at den foreslå-

ede stigningsbegrænsningsordning

indebærer, at en ejer af en ejen-

dom, der har været fritaget for

grundskyld, men som fremadrettet

pålægges grundskyld og dæknings-

afgift, vil skulle betale den fulde

dækningsafgift det første år.

For de efterfølgende år indebærer

den foreslåede stigningsbegræns-

ningsordning, at dækningsafgiften

vil udgøre det laveste beløb efter

Side 42 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

hvor fredningen ophæves, og disse

ejendomme vil således ikke være

underlagt en stigningsbegrænsning

på dækningsafgift. Danske Advo-

kater bemærker desuden, at hvis

samme ejendom i stedet havde

gået fra at være delvis fredet til

ikke at være fredet, ville ejendom-

men være omfattet af stigningsbe-

grænsningsreglen.

Det er Danske Advokaters opfat-

telse, stigningsbegrænsningsreglen

for dækningsafgift bør gælde i den

situation, hvor en ejendom går fra

at være grundskyldsfritaget efter

ejendomsskattelovens § 5 til at

skulle betale grundskyld (og dæk-

ningsafgift).

enten den fulde dækningsafgift for

året eller den opkrævede dæk-

ningsafgift for det nærmest forud-

gående år med tillæg af 10 pct. af

den fulde dækningsafgift for året

(dvs. den stigningsbegrænsede

dækningsafgift).

Danske Advokater konstater, at

ejendomme, der er nyopstået, de

facto ikke kan være pålagt dæk-

ningsafgift året forinden, idet ejen-

dommen ikke eksisterede. Med de

voldsomme store konsekvenser af

at overgå til at skulle betale dæk-

ningsafgift, anbefaler Danske Ad-

vokater, at det præciseres, hvornår

Skatteforvaltningen anser en ejen-

dom for at være nyopstået.

Med reference til ændringen ved-

rørende BFE-numre finder Dan-

ske Advokater det nærliggende at

antage, at hvis en ejendom bevarer

sit BFE-nummer, kan ejendom-

men ikke anses som nyopstået.

Danske Advokat finder, at der

modsat kan være behov for at be-

skrive og især begrunde, hvis det

er lovgivers hensigt, at for

I skattemæssig sammenhæng anses

en ejendom for nyopstået i til-

fælde, hvor en ejendom tildeles et

nyt BFE-nummer, fx ved matriku-

lering eller udstykning.

I tilfælde, hvor en ejerlejlighed, der

anvendes til dækningsafgiftsplig-

tige formål, og fx udstykkes fra en

dækningsafgiftspligtig ejendom, og

hvormed ejerlejligheden bliver til-

delt et nyt BFE-nummer, kan det

bekræftes, at dækningsafgiften for

ejerlejligheden vil udgøre den fulde

dækningsafgift det første år som

følge af de ændrede forhold ved

selve ejendommen.

Baggrunden for dette er netop, at

ejendommen ved tildeling af et nyt

BFE-nummer ved fx udstykning

bliver anset som en ny ejendom.

Side 43 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

eksempel lejligheder, der udstykkes

fra en kontorejendom, der igen-

nem årtier har været anvendt til

dækningsafgiftspligtige formål,

ikke skal være beskyttet af en stig-

ningsbegrænsning, blot fordi den

dækningsafgiftspligtige værdi af

den samlede ejendom ikke tidligere

har været fordelt på de med ud-

stykningen opståede lejligheder,

der imidlertid tilsammen udgør

hele den nævnte ejendom.

For ejendomme, hvis areal er æn-

dret, finder Danske Advokater, at

hvis en lille dækningsafgiftspligtig

ejendom sammenlægges med en

stor dækningsafgiftspligtig ejen-

dom med den lille dækningsafgifts-

pligtige ejendom som den fortsæt-

tende, synes det at følge af de fore-

slåede regler, at den fremtidige

dækningsafgift for den samlede

ejendom efter sammenlægning ud-

gøres af dækningsafgiften for den

lille ejendom tillagt 10 pct. af dæk-

ningsafgiften for den samlede

ejendom.

Er det derimod den store af de op-

rindelige ejendomme, der er den

fortsættende, finder Danske Advo-

kater, at det af forslaget synes at

følge, at den fremtidige dæknings-

afgift for den samlede ejendom ef-

ter sammenlægningen udgøres af

dækningsafgiften for den store

ejendom tillagt 10 pct. af dæk-

ningsafgiften for den samlede

ejendom.

For dækningsafgiftspligtige ejen-

domme, der sammenlægges, er ud-

gangspunktet, at BFE-nummeret

for den ene af disse ejendomme

bliver videreført, og at det øvrige

BFE-nummer bortfalder. Det in-

debærer, at den stigning i dæk-

ningsafgiften, der vil opstå som

følge af sammenlægningen, bliver

stigningsbegrænset.

I eksemplet med sammenlægning

af en stor henholdsvis lille dæk-

ningsafgiftspligtig ejendom, er det

uden betydning for ovenstående,

hvilket et af BFE-numrene, der vi-

dereføres.

Ved sammenlægning af en ejen-

dom kan ejeren sammen med en

landinspektør selv beslutte, hvilket

et af BFE-numrene, der skal vide-

reføres til den nye ejendom.

Side 44 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Danske Advokater bemærker, at

hvis der derimod sker det, at der

fra en dækningsafgiftspligtig ejen-

dom udskilles en dækningsafgifts-

pligtig ejerlejlighed, kan forslaget

umiddelbart

–

afhængigt af defini-

tionen på en ny ejendom

–

forstås

således, at den fremtidige dæk-

ningsafgift af den arealændrede

(reducerede) ejendom vil være

maksimeret til den hidtidige dæk-

ningsafgift tillagt 10 pct. af den nye

dækningsafgift, selvom den areal-

ændrede ejendom er blevet mindre

end før, mens der for den udskilte

ejerlejlighed, der ikke tidligere har

været en selvstændig dækningsaf-

giftspligtig ejendom, umiddelbart

vil blive opkrævet dækningsafgift

uden nogen form for indtrapnings-

ordning. Danske Advokater finder

ikke dette hensigtsmæssigt, og de

foreslåede regler vurderes at være

animerende for at foretage struktu-

reringer udelukkende med det for-

mål at nedsætte dækningsafgiften.

Det bør efter Danske Advokaters

opfattelse overvejes, hvorvidt der

kan skabes et mere balanceret re-

gelsæt, som hindrer spekulation i

reglerne om stigningsbegrænsning,

og at der opstår uhensigtsmæssige

følger i form af ophør af stignings-

begrænsning ved opdelinger og

sammenlægninger af de ejen-

domme, der hidtil har eksisteret,

som kan være begrundede i helt

andre hensyn end skattemæssige

hensyn.

Der henvises til kommentarerne

umiddelbart ovenfor.

Side 45 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Danske Advokater finder, at årsa-

gen til stigningen i dækningsafgif-

ten er helt uden betydning for, om

en ejendom skal være beskyttet af

stigningsbegrænsning eller ej. Dan-

ske Advokater konstaterer, at årsa-

gen til en stigning i dækningsafgif-

ten imidlertid kan være mange,

herunder at grundværdien er ble-

vet væsentlig forøget som følge af

fx nye forbedret planforhold.

I den situation, hvor det er ejen-

domsejeren selv, som har anmodet

om de nye planforhold, er det efter

Danske Advokaters opfattelse ikke

problematisk, at dækningsafgiften

stiger i takt med værdiforøgelse af

grunden. Danske Advokater fin-

der, at det i den situation derfor

bør overvejes, om der skal være en

stigningsbegrænsning på dæk-

ningsafgiften, idet der selvsagt skal

være og er en mulighed for, at

ejendomsejeren kan klage over og

få efterprøvet den nye høje grund-

værdiansættelse, hvis den efter

ejendomsejerens opfattelse ikke er

i overensstemmelse med vurde-

ringsnormen.

Danske Advokater finder også, at

modsat vil ændringer i plangrund-

laget, der ikke er begrundet i ejen-

domsejerens ønsker til nye udnyt-

telses- og anvendelsesmuligheder

for en ejendom, men som udeluk-

kende afspejler, at planmyndighe-

den ønsker, at udnyttelsen og an-

vendelsen af ejendommen ændres,

også kunne udløse voldsomme

stigninger i grundværdien og der-

med dækningsafgiften. Danske

I overensstemmelse med den poli-

tiske aftale

Øget tryghed om de nye er-

hvervsvurderinger

af 10. november

2023 følger det af lovbemærknin-

gerne, at stigningsbegrænsnings-

ordningen i udgangspunktet vil

omfatte alle stigninger i dæknings-

afgiften. Det vil således også gælde

stigninger i dækningsafgiften som

følge af, at grundværdien er blevet

væsentlig forøget grundet fx nye

forbedrede planforhold, uanset om

de nye planforhold sker på ejen-

domsejerens eller planmyndighe-

dens initiativ.

Side 46 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokater bemærker, at i disse til-

fælde vil stigningsbegrænsningen

begrænse belastningen af det æn-

drede plangrundlag for ejendoms-

ejer, der ikke i samme grad vil føle

sig motiveret til at anvende og ud-

nytte ejendommen ud fra den i

økonomisk henseende bedst mu-

lige anvendelse og udnyttelse i

henhold til det ændrede plan-

grundlag. Danske Advokater be-

mærker videre, at det imidlertid

dermed må formodes, at kommu-

nernes mulighed for at understøtte

den ønskede udvikling via planlæg-

ning tillige begrænses.

Efter Danske Advokaters opfat-

telse bør det overvejes, om der er

behov for at indføre mere diffe-

rentierede regler end de her fore-

slåede med henblik på at opfylde

formålet med de foreslåede regler

uden samtidig at modarbejde for-

målet med andre regler i fx plan-

lovgivningen.

Kompensation til kommunerne vedrø-

rende stigningsbegrænsningsordningen

Danske Advokater bemærker, at

det fremgår af lovforslaget, at de

kommuner, der opkræver dæk-

ningsafgift, bliver kompenseret for

rabatordningerne i perioden 2025

frem til 2027, hvilket Danske Ad-

vokater finder rimeligt.

Danske Advokater bemærker vi-

dere, at det dog herudover frem-

går, at fra 2028 og frem vil kom-

pensationen til de berørte kommu-

ner ske ”under ét via bloktilskud-

det efter almindelig praksis”.

Det fremgår af Finansministeriets

hjemmeside om aftalesystemet at:

”Rammerne

for økonomien i kommu-

nerne under ét for det kommende år fast-

lægges ved aftale under hensyntagen til

blandt andet de langsigtede makroøkono-

miske udfordringer og den aktuelle kon-

junktursituation. (…) Aftalerne fastlæg-

ger typisk niveauet for de samlede service-

udgifter og anlægsinvesteringer i kommu-

ner og regioner for det følgende år. Afta-

len med KL fastlægger også rammen for

den kommunale skattefastsættelse. Her-

udover fastlægges en række andre forud-

sætninger for den kommunale og den

Side 47 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Danske Advokater bemærker der-

til, at dækningsafgiften ikke er en

del af den kommunale udlignings-

ordning, og at det ikke umiddel-

bart giver mening at kompensere

på den nævnte måde, idet kom-

pensationen til de kommuner, der

opkræver dækningsafgift, dermed

umiddelbart ender med at blive

fordelt ud på samtlige kommuner

inklusive de kommuner, der ikke

opkræver dækningsafgift. Danske

Advokater anmoder således om, at

der bliver redegjort nærmere for

den påtænkte løsning.

regionale økonomi, herunder for eksem-

pel skøn for kommunernes udgifter til

indkomstoverførsler og regionernes udgif-

ter til sygesikringsmedicin. På den bag-

grund beregnes et bloktilskud (balancetil-

skud), som sikrer, at henholdsvis kom-

muner og regioner under ét har finansie-

ring til de aftalte udgifter.”

Dækningsafgifterne udgør en an-

del af de kommunale skatteindtæg-

ter, og det samlede provenu indgår

som sådan ved fastsættelse af blok-

tilskuddet. Dette gælder også, når

dækningsafgiftsprovenuet reduce-

res som følge af den foreslåede

stigningsbegrænsning.

Der lægges med lovforslaget ikke

op til at ændre herpå.

Danske Advokater bemærker, at

det på side 83 i lovforslaget desu-

den anføres, at det forventes, at

stigningsbegrænsningsordningen

hovedsageligt er udfaset i 2027.

Henset til, at stigningsbegræns-

ningsreglen er vedvarende, anmo-

der Danske Advokater om, at der

nærmere redegøres for, hvorfor

Skatteforvaltningen forventer, at

stigningsbegrænsningsordningen

hovedsageligt er udfaset i 2027.

I lovforslaget fremgår det, at pro-

venuvirkningen og skattelempelsen

som følge af indførslen af stig-

ningsbegrænsningen er størst de

første år efter indførslen af ordnin-

gen, og at virkningerne dermed

udfases de efterfølgende år, i og

med at færre ejendomme vil være

stigningsbegrænsede. Stigningsbe-

grænsningsordningen indføres bl.a.

for at afbøde markante stigninger i

dækningsafgiften som følge af æn-

dringerne af dækningsafgiften fra

2021 til 2022, hvorfor ordningen

også har størst effekt i de første år

efter omlægningen. Men stignings-

begrænsningsordningen er perma-

nent. Således vil ejendomme, som

er omfattet af ordningen, og hvis

dækningsafgiften stiger kraftigt i

fremtiden, være beskyttet af ord-

ningen.

Side 48 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Ændringer til ejendomsvurderingsloven

Danske Advokater bemærker, at

der i ejendomsvurderingsloven fo-

reslås gennemført 3 ændringer til

ejendomsvurderingslovens § 21.

Danske Advokater påpeger, at der

i lovbemærkningerne (side 84)

blandt andet står følgende (under-

stregning er tilføjet):

”Der er i ejendomsvurderingslo-

vens § 19 a indført særlige regler

for, hvordan grundværdien skal

ansættes for ejerlejligheder. Når en

moderejendom er opdelt i ejerlej-

ligheder, vil der efter ejendomsvur-

deringslovens § 19 a, stk. 2, skulle

ansættes en grundværdi særskilt for

hver enkelt lejlighed. Ejendoms-

vurderingslovens § 21 bruges alene

til fordeling i det omfang, det er

hjemlet i andre regler. Dette er

f.eks. tilfældet hvis der i plan-

grundlaget er et uudnyttet etage-

areal til ejerlejligheder. I disse til-

fælde tillægges grundværdien for

de enkelte lejligheder en andel af

grundværdien af det uudnyttede

etageareal fordelt efter § 21, jf.

ejendomsvurderingslovens § 19 a,

stk. 3, 1. pkt.”

Danske Advokater anfører, at

ovenstående giver indtryk af, at

ejendomsvurderingslovens § 19 a

gælder for alle ejerlejligheder. Dan-

ske Advokater oplyser dertil, at

ejendomsvurderingslovens § 19 a,

stk. 1, imidlertid er formuleret så-

ledes, at:

”Grundværdien for grunde, der

faktisk anvendes eller kan

Ejendomsvurderingslovens § 19

omfatter efter sin ordlyd kun

grunde, der faktisk anvendes eller

kan anvendes til etageboligbebyg-

gelse til ejerlejligheder, hvorved

forstås boligbebyggelse i to etager

eller derover og med vandret lejlig-

hedsskel. Ejendomsvurderingslo-

vens § 19 a omfatter således ikke

ejerlejlighedsopdelte rækkehus,

parcelhuse, sommerhuse m.v. Lov-

bemærkningerne er tilrettet i over-

ensstemmelse hermed.

Det er samtidig præciseret, at an-

vendelsesområdet for ejendoms-

vurderingslovens § 21, som følge

af reglerne i ejendomsvurderings-

lovens § 19 a og reglerne for vur-

dering af erhvervsejendomme m.v.

i ejendomsvurderingslovens §§ 34

–

34 f, er indskrænket betydeligt,

men at bestemmelsen stadig er re-

levant i sin helhed i de situationer,

hvor en moderejendom består af

ejerlejlighedsopdelte rækkehuse,

parcelhuse og sommerhuse.

Side 49 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

anvendes til etageboligbebyggelse

til ejerlejligheder, ansættes uanset §

15, stk. 1, på baggrund af ejen-

domsværdien, bygningsværdien og

andre forhold, der vurderes at

have væsentlig betydning for

grundværdien.”

Danske Advokater mener, at reg-

len i ejendomsvurderingslovens §

19 a omfatter derfor efter ordlyden

alene etageboligbebyggelse til ejer-

lejligheder. Danske Advokater be-

mærker, at der i ejendomsvurde-

ringslovens § 19 b er fastsat særlige

regler for grundværdiansættelen af

ejerlejligheder til beboelse med

udelukkende lodrette skel, såkaldte

rækkehusopdelte ejerlejligheder.

Danske Advokater påpeger, at der

i ejendomsvurderingslovens § 34

b, stk. 1, endvidere fastsat særlige

regler for grundværdiansættelse af

butik og kontor i etagebebyggelse

helt eller delvis beliggende i by-

zone, som er opdelt i ejerlejlighe-

der.

Danske Advokater oplyser, at det

følger af almindelige lovfortolk-

ningsprincipper, at hvis en ejen-

domskategori (fx etagebebyggelse

til erhverv eller rækkehusopdelte

ejerlejligheder) ikke er omfattet af

ordlyden af én særregel (fx ejen-

domsvurderingslovens § 19 a), vil

ejendomskategorien skulle grund-

værdiansættes efter andre bestem-

melser, herunder opsamlingsreglen

i ejendomsvurderingslovens § 21.

Danske Advokater bemærker, at

også er direkte afspejlet i ordlyden

Side 50 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

af ejendomsvurderingslovens § 21,

stk. 1, som lyder således:

”For ejerlejligheder ansættes en

grundværdi for moderejendom-

mens grundareal, jf. dog § 19 a.

Ved moderejendommen forstås

den ejendom, der er opdelt i ejer-

lejligheder. Moderejendommens

grundværdi, herunder efter § 19 a,

stk. 3, fordeles på de enkelte lejlig-

heder efter det fordelingstal, der er

tinglyst for ejendommen.”

Danske Advokater skal derfor an-

mode om, at det i lovforarbejderne

præciseres, at ejendomsvurderings-

lovens § 19 a omfatter etagebolig-

bebyggelse til ejerlejligheder, der

ikke udelukkende har lodrette skel,

og ikke

–

som det fremgår i det

nuværende udkast

–

at ejendoms-

vurderingslovens § 19 a finder an-

vendelse på alle ejerlejligheder.

Danske Advokater anfører, at hvis

det er Skatteforvaltningens opfat-

telse, at ejendomsvurderingslovens

§ 19 a har et bredere anvendelses-

område end ordlyden tilsiger, bør

anvendelsesområdet udtrykkeligt

beskrives med henvisning til de re-

levante lovforarbejder.

Danske Advokater fortsætter vi-

dere, at hvis de foreslåede be-

mærkninger er tænkt som en præ-

cisering af sammenhængen mellem

ejendomsvurderingslovens § 21 og

andre særregler om grundværdian-

sættelse af ejerlejligheder i fx § 19

a, § 19 b og § 34 b, stk. 1, bør de

sammenhænge, der ønskes beskre-

vet, beskrives væsentligt mere

Side 51 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

detaljeret og differentieret for hver

enkelt kategori af ejerlejligheder

(underkategori) for sig.

Danske Regioner

Danske Regioner har tilkendegivet

ikke at have bemærkninger.

Danske Udlejere

Danske Udlejere, der repræsente-

rer udlejere af fast ejendom i Dan-

mark, vil gerne fremkomme med

følgende bemærkningerne til lov-

forslagets bestemmelse om, at der

skal lægges en begrænsning i stig-

ningen af dækningsafgiften.

Danske Udlejere bemærker, at i

det omfang, at den enkelte kom-

mune finder det hensigtsmæssigt

at opkræve dækningsafgift af er-

hvervsejendomme, må lovgivnin-

gen, der er knyttet dertil

–

bl.a. er-

hvervslejeloven

–

tilsvarende juste-

res / ændres, så udlejere, der på-

lægges dækningsafgift, har mulig-

hed for at opkræve denne afgift

hos lejerne.

Danske Udlejere anfører, at er-

hvervslejekontrakter er udfærdiget

på grundlag af den lovgivning, der

har været gældende i årevis

–

der-

under at ejendomsskat og dæk-

ningsafgift opkræves årligt og med

et passende varsel, således at den

fremtidige leje, kan blive afstemt i

forhold til den konkrete afgiftsre-

gulering.

Danske Udlejere mener derfor, at

Skatteministeriet må være forplig-

tet til at afstemme den lovgivning,

der direkte berøres af

Erhvervslejeloven hører ikke un-

der Skatteministeriets ressort,

hvorfor ændringer til denne falder

uden for rammerne af dette lov-

forslag.

Det bemærkes dog, at de forven-

tede stigninger i erhvervsdæk-

ningsafgiften fra og med skatteåret

2022 vil blive begrænset af den fo-

reslåede stigningsbegrænsnings-

ordning for dækningsafgift.

Side 52 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Skatteministeriets lovændringer,

således at det forsat er muligt for

såvel lejere som udlejere at få lejen

reguleret, i det omfang, at afgif-

terne ændre sig, jf. erhvervslejelo-

vens §§ 10-12.

Danske Udlejere anfører, at leje-

kontrakter er udfærdiget i tillid til

den gennem mange år gældende

fastsættelses- og opkrævningsform

–

og når dette ændres på en sådan

måde, at hverken lejer eller udlejer

kunne forudsige hvorledes dette

kunne tænkes gennemført, er det

nødvendigt at regelsættet hos Skat-

teministeriet afstemmes med er-

hvervslejelovgivningens reger, så-

ledes at parterne på erhvervsleje-

området får mulighed for at ind-

rette sig i forhold til den nye op-

krævningsform.

Danske Udlejere bemærker videre,

at stigningsbegrænsningsordningen

kan hverken udlejer (ejer) eller le-

jer - isoleret betragtet, have indsi-

gelse imod

–

men der skal i er-

hvervslejeloven indsættes regler,

der tager højde for, at lejen på

samme måde, som dækningsafgif-

ten, kan reguleres i forhold til ud-

lejer / ejendomsejeren.

EjendomDanmark

Generelt om den nye ejendomsskattelov

og ejendomsvurderingslov

EjendomDanmark tror grundlæg-

gende på, at et ejendomsvurde-

ringssystem skal afspejle de fakti-

ske markedsforhold for de vurde-

rede ejendomme. EjendomDan-

mark finder, at det er afgørende

for tilliden til skattesystemet, at der

Indretningen af det nye ejendoms-

vurderingssystem og klage over de

nye ejendomsvurderinger falder

uden for rammerne af nærværende

lovforslag.

Side 53 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

er en tilstrækkelig gennemskuelig-

hed og retssikkerhed, når virksom-

hederne betaler denne skat. Der-

udover finder EjendomDanmark,

at vurderinger bør kunne leve op

til følgende principper: Retvisende,

gennemskuelige og ensartede.

Dertil finder EjendomDanmark, at

der skal være gode muligheder for

at klage, hvis vurderingerne kom-

mer for meget ud af trit med virke-

ligheden. EjendomDanmark er af

den opfattelse, at vurderet på disse

pejlemærker må det igangsatte sy-

stem siges at have plads til væsent-

lige forbedringer.

EjendomDanmark er også af den

opfattelse, at sigtepunktet for en

ejendomsvurdering bør have en

kobling til den faktiske markeds-

værdi, og at det samtidig betyder,

at den offentlige vurdering bør

kunne holdes op mod konkrete in-

put såsom lejeniveauer, afkastkrav

og handelspriser i fx klagesager.

Stigningsbegrænsningsordning for dæk-

ningsafgift

Helt grundlæggende er Ejendom-

Danmark positive over at den poli-

tiske aftale om øget tryghed for er-

hvervslivet i forbindelse med over-

gangen til det nye vurderingssy-

stem nu udmøntes. EjendomDan-

mark finder det således positivt, at

der med udsigten til overordentligt

store stigninger i både grund-

skylds- og dækningsafgiftsbetalin-

ger, nu også introduceres en stig-

ningsbegrænsning for dækningsaf-

giften.

Side 54 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

EjendomDanmark bemærker, at

der for ejerne af erhvervsejen-

domme har været udsigt til mar-

kante stigninger særligt i de kom-

muner, hvor der opkræves dæk-

ningsafgift, og at dette også er gæl-

dende, selvom der er tale om fore-

løbige vurderinger, idet skatten

fortsat er opkrævet på denne bag-

grund. EjendomDanmark finder,

at det derfor har meget reelle og

store likviditetskonsekvenser for

virksomhederne, når der reguleres

i, hvor meget dækningsafgift der

skal betales.

For de omfattede ejendomme gæl-

der der en stigningsbegrænsnings-

regel for den foreløbige opkræv-

ning af dækningsafgift i 2022 og

2023, så opkrævningen maksimalt

vil kunne stige med 30 pct. for en

ejendom i forhold til dækningsaf-

giften for 2021. Derudover gælder

der en bundgrænse, så den forelø-

bige opkrævning af dækningsafgift

ikke vil kunne falde i forhold til

dækningsafgiften i 2021. Fsva. den

foreløbige opkrævning af dæk-

ningsafgift i 2024 følger det af

ejendomsskattelovens § 33, stk. 6,

at ejendomsejeren kan fastsætte

beløbet, som skal være mellem det,

der blev opkrævet i dækningsafgift

for 2023, og det, der som opkræ-

ves for 2024 på baggrund af den

foreløbige 2023-vurdering.

Med lovforslaget indføres der en

stigningsbegrænsning for den en-

delige opkrævning af dækningsaf-

gift, der sikrer, at den maksimale

efterregulering af dækningsafgiften

for 2022 og 2023 samlet set vil ud-

gøre omtrent 0,4 pct. af grundvær-

dien for de stigningsbegrænsede

ejendomme. Dermed vurderes det,

at likviditetsproblemer som følge

af efterreguleringen er begrænsede.

EjendomDanmark bemærker, at

der ikke blot, som Skatteministe-

riet fremhæver, er det faktum, at

erhvervsejendommene i vidt om-

fang ikke er vurderet siden 2012,

der afstedkommer stigningerne i

dækningsafgiften for mange virk-

somheder, om end det selvsagt har

Det er korrekt, at overgangen fra

det gamle vurderingssystem til det

nye ejendomsvurderingssystem,

herunder ændringen i beskatnings-

grundlaget fra forskelsværdi (for-

skellen mellem ejendomsværdien

og grundværdien) til grundværdi

fra og med den 1. januar 2022, kan

Side 55 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

betydning. Foruden at det er længe

siden, ejendommene er vurderet,

bemærker EjendomDanmark, at

metoden til fastsættelsen af beskat-

ningsgrundlaget for erhvervsejen-

domme også er ændret, ved ikke

længere at basere dækningsafgifts-

opkrævningen på forskelsværdien,

men på grundværdien. Ejendom-

Danmark bemærker videre, at

denne ændring er i sig selv med til

at give store forskydninger i skatte-

betalingen imellem de dækningsaf-

giftspligtige ejendomme, og at en

præcisering heraf således ville være

at foretrække i lovens forarbejder.

Derfor finder EjendomDanmark

det også glædeligt at der nu er ud-

sigt til at stigningsbegrænsnings-

reglen vedtages, selvom der fortsat

er udsigt til ganske betragtelige ef-

terreguleringer.

bevirke stigninger i dækningsafgif-

ten af erhvervsejendomme ved

overgangen fra 2021 til 2022.

Dette er præciseret i lovbemærk-

ningerne.

Generelt om efterregulering

Henset til, at lovændringen også

vedrører opkrævning og efterregu-

lering af dækningsafgiften for peri-

oden 2022-2024 og fremad, tillader

EjendomDanmark at komme med

vores bemærkninger til princippet

om efterregulering af dækningsaf-

giften generelt.

EjendomDanmark finder, at det er

en urimelig byrde for landets ejen-

domsejere og administratorer, at

der i udgangspunktet efterregule-

res og dermed betales aconto skat,

og at det forhold at de nye ejen-

domsvurderinger ikke har været

klar tidsnok, til at der har kunnet

foretages korrekte opkrævninger af

Efterregulering af ejendomsskat-

terne generelt, herunder i relation

til lejelovgivningen, falder uden for

rammerne af nærværende lov-

forslag.

Hvad angår efterregulering af dæk-

ningsafgiften foreslås det netop

med nærværende lovforslag at ind-

føre en stigningsbegrænsningsord-

ning, så markante efteropkrævnin-

ger i dækningsafgiften begrænses.

Side 56 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

dækningsafgift, næppe kan tilskri-

ves ejendomsejerne.

EjendomDanmark finder, at er-

hvervslivet dermed pålægges en

økonomisk og risikomæssig byrde,

for en suboptimal implemente-

ringsproces af det nye ejendoms-

vurderings- og skattesystem.

EjendomDanmark er af den opfat-

telse, at ejendomsejerne alene for

årene 2022 og 2023 kan se frem til

en efterreguleringsregning på op

imod 640 mio. kr., som er en reg-

ning man reelt ikke har haft mulig-

hed for at forudse eller planlægge

sin drift efter, og alene kan henfø-

res til langsom implementering af

de nye vurderinger.

EjendomDanmark er også af den

opfattelse, at efterreguleringen har

en forstærket negativ effekt for

ejendomsudlejere, fordi lejelovgiv-

ning for både erhvervsleje og bo-

ligudlejning, ikke i tilstrækkelig

grad tager højde for, at der betales

skatter og afgifter med tilbagevir-

kende kraft. EjendomDanmark

finder dertil, at efterreguleringen af

skatten sætter udlejere i en situa-

tion, hvor det for mange reelt vil

være umuligt at håndtere efterre-

guleringen på anden vis end at

finde midlerne til at betale i egen

likviditetsreserve, der for manges

vedkommende er hensat til både

renoveringer og investeringer i den

bæredygtige omstilling af ejen-

domsmassen.

Side 57 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Erhvervsstyrelsen

–

Om-

råde for Bedre Regulering

(OBR)

Administrative konsekvenser

OBR vurderer, at lovforslaget ikke

medfører administrative konse-

kvenser for erhvervslivet og har

dermed ikke yderligere kommenta-

rer.

Innovations- og iværksættertjekket

Skatteministeriet har vurderet, at

innovations- og iværksættertjekket

ikke er relevant for de konkrete

ændringer. OBR har ingen be-

mærkninger til denne vurdering.

Finans Danmark

Generelle bemærkninger

Finans Danmark hilser indførelsen

af en stigningsbegrænsning for

dækningsafgiften velkommen, da

ordningen vil have en dæmpende

effekt på de markante stigninger,

som nogle virksomheder oplever

ved overgangen til det nye ejen-

domsskattesystem.

Finans Danmark bemærker, at

pensionistlåneordningen forbedres

med lovforslaget, så pensionisterne

igen får mulighed for at dokumen-

tere deres reelle friværdi, når de

skal optage et lån hos skattemyn-

dighederne til betaling af grund-

skyld. Finans Danmark ser også

gerne, at pensionisterne fortsat har

mulighed for at forlænge afdrags-

frihed eller løbetid på realkreditlån

uden at indfri deres lån hos skatte-

myndighederne.

Finans Danmark anfører, at ved

indførelsen af en bagatelgrænse for

tinglysning af pensionisters skatte-

gæld er det vigtigt at sikre, at de

Der henvises til kommentaren til

Dansk Ejendomsmæglerforening

vedrørende pensionistlån.

Side 58 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

øvrige kreditgivere kan få adgang

til oplysninger om gælden, når de

skal kreditværdighedsvurdere deres

kunder. Finans Danmark oplyser,

at det også er væsentligt, at skatte-

gæld, som ikke tinglyses, både for-

melt og i praksis respekterer den

gæld, som er tinglyst.

Stigningsbegrænsningsordning for dæk-

ningsafgift

Finans Danmark finder det posi-

tivt, at der indføres en stigningsbe-

grænsningsordning, fordi mange

virksomheder står til væsentlige

stigninger i dækningsafgiften på

baggrund af de nye erhvervsvurde-

ringer.

Finans Danmark bemærker, at

som ordningen er indrettet, bereg-

nes stigningsbegrænsningen ikke

på baggrund af den aktuelle dæk-

ningsafgift, men af den fuldt indfa-

sede dækningsafgift. Finans Dan-

mark finder det derfor ikke helt

dækkende, når der i lovforslaget

står, at ”stigningsbegrænsningsord-

ningen vil således sikre mod plud-

selige markante stigninger i dæk-

ningsafgiften, så en markant stig-

ning i dækningsafgiften gradvist vil

få effekt.”

Finans Danmark finder, at hvis en

virksomheds fuldt indfasede dæk-

ningsafgift er det dobbelte af den

aktuelle dækningsafgift, vil virk-

somhedens dækningsafgift efter

stigningsbegrænsning stadig stige

med 20 pct. i forhold til den aktu-

elle dækningsafgift, og i disse til-

fælde må stigningsbegrænsningen

Stigningsbegrænsningen sikrer, at

de stigningsbegrænsede ejendom-

mes dækningsafgift maksimalt sti-

ger med 10 pct. af den fuldt indfa-

sede dækningsafgift. Dermed vil

en potentielt meget stor stigning

reduceres betragteligt. Afhængigt

af den konkrete dækningsafgifts-

promille i kommunen vil en stig-

ning på 10 pct. af den fuldt indfa-

sede dækningsafgift maksimalt

kunne udgøre omtrent 0,15 pct. af

den dækningsafgiftspligtige er-

hvervsejendoms grundværdi.

Side 59 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

nærmere siges at have en dæm-

pende effekt på en markant stig-

ning.

Ændringer i pensionistlåneordningen

Finans Danmark bemærker, at

med lovforslaget genindføres mu-

ligheden for at dokumentere af-

drag på eksisterende pensionistlån,

som skal forbedre pensionisternes

mulighed for at optage lån hos

skattemyndighederne i deres fri-

værdi til betaling af deres grund-

skyld. Finans Danmark påpeger, at

denne mulighed i første omgang

blev afskaffet pga. manglende it-

understøttelse, da pensionistlåne-

ordningen overgik til staten den 1.

januar 2024.

Finans Danmark anfører, at under

den kommunale pensionistlåne-

ordning var det også muligt for

kommunerne at give tilladelse til,

at pensionister kunne forlænge af-

dragsfriheden eller løbetiden på

deres realkreditlån, uden at den

pantesikrede skattegæld skulle ind-

fries, hvilket skete ved en såkaldt

rykningspåtegning.

Finans Danmark oplyser, at det er

uklart, om denne mulighed stadig

eksisterer under den statslige ord-

ning, jf. ejendomsskattelovens § 58

samt lovbemærkningerne. Finans

Danmark oplyser, at det vil for-

bedre pensionisternes mulighed

for at omlægge lån og udnytte de-

res friværdi til at supplere deres

økonomi.

Muligheden for omlægning af for-

anstående lån, herunder lån opta-

get hos et realkreditinstitut, blev

med ejendomsskatteloven videre-

ført i § 58, stk. 2.

Ifølge bemærkningerne følger det,

at de foreslåede bestemmelser i

stk. 2, 1. og 2. pkt., indebærer, at

det vil blive lettere for pensionister

at omlægge lån, herunder særligt at

omlægge højtforrentede lån til lån,

der forrentes med en lavere rente.

Skatteforvaltningen har med for-

slaget en pligt til at rykke for lån,

som senere ydes efter reglerne i

lov om realkreditlån og realkredit-

obligationer mv., såfremt disse lån

optages til indfrielse af eksiste-

rende lån med tillæg af omkostnin-

gerne ved omlægningen, men der

vil ikke ved låneomlægningen

kunne opnås et kontant provenu.

Skadesløsbrevet eller ejerpantebre-

vet vil fortsat skulle have sikkerhed

inden for den grænse, der er anført

i lovforslagets § 57, stk. 2, jf. Fol-

ketingstidende 2022-23 (2. sam-

ling), tillæg A, L 113 som fremsat,

side 241.

Når det anføres i lovbemærknin-

gerne, at det bliver lettere for pen-

sionisterne at omlægge lån, skal det

ses i sammenhæng med, at der i

den nu ophævede grundskyldslå-

nelov, som regulerede den kom-

munale pensionistlåneordning,

Side 60 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ikke fandtes en pligt for kommu-

nerne til at rykke for anden lånop-

tagelse.

Det følger således af lovbemærk-

ningerne, at kommunalbestyrelsen

selv kunne beslutte, hvorvidt det

ønskes at foretage en rykningspå-

tegning i forbindelse med anden

lånoptagelse, jf. Folketingstidende

2022-23 (2. samling), tillæg A, L

113 som fremsat, side 240.

Bagatelgrænse for tinglysning

Finans Danmark bemærker, at

pensionistlån, der omfattes af en

bagatelgrænse for tinglysning af

pant, ikke vil have sikkerhed i ejen-

dommen, og dermed heller ikke

fremgå af den offentlige tingbog.

Finans Danmark påpeger hertil, at

der imidlertid stadig er behov for,

at kreditgivere, herunder penge- og

realkreditinstitutter, kan få adgang

til oplysninger om gælden, fx i for-

bindelse med vurdering af kunder-

nes kreditværdighed i forbindelse

med optagelse af nye lån. Finans

Danmark mener, at det er afgø-

rende, at der bliver en nem adgang

til oplysninger om de pensionist-

lån, som endnu ikke er tinglyst.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Ejendomsmæglerforening

vedrørende pensionistlån.

Finans Danmark anfører, at det

desuden er væsentligt, at de ikke-

tinglyste pensionistlån både for-

melt og i praksis respekterer alle

tinglyste hæftelser

–

på samme

måde som lovbemærkningerne al-

lerede præciserer, at ved dødsfald

Inden tinglysning af pant til sikker-

hed for udlånet via pensionistlåne-

ordningen, vil der alene være tale

om en simpel fordring mellem

pensionisten og Skatteforvaltnin-

gen. Lovbemærkningerne er blevet

tilrettet i overensstemmelsen her-

med.

Side 61 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

inden tinglysning udgør lånet alene

et simpelt krav i boet.

Finanstilsynet

Finanstilsynet har tilkendegivet

ikke at have bemærkninger.

FSR

–

danske revisorer

(FSR)

Stigningsbegrænsningsordning for dæk-

ningsafgift

FSR bemærker, at der med lov-

forslaget indføres der en stignings-

begrænsningsordning for dæk-

ningsafgift af erhvervsejendomme,

som indebærer, at dækningsafgif-

ten årligt fra og med 2022 højst

vil kunne stige med 10 pct. af den

fulde dækningsafgift, så større stig-

ninger i dækningsafgiften indfases

over tid.

FSR finder, at det forståelsesmæs-

sigt havde givet bedre mening,

hvis stigningsbegrænsningen blev

udmålt ud fra den nuværende dæk-

ningsafgift, i stedet for den kom-

mende nye, fulde, dækningsafgift.

FSR bemærker i den forbindelse,

at det naturligvis vil medføre en

langsommere indfasning af stignin-

ger i dækningsafgiften, men vil

omvendt samtidigt give øget tryg-

hed for de virksomheder/ejen-

domsejere, der står til at blive ramt

af væsentligt hårdere beskatning i

form af højere dækningsafgift.

I relation til dækningsafgiften har

lovforslaget til formål at imple-

mentere den politiske aftale

Øget

tryghed om de nye erhvervsvurderinger

10. november 2023. Det følger af

aftalen, at der skal indføres en stig-

ningsbegrænsning, der indebærer,

at dækningsafgiften af erhvervs-

ejendomme ikke kan stige med

mere end 10 pct. af den fuldt ind-

fasede dækningsafgift. Stigningsbe-

grænsningsordningen er derfor

indrettet således, at der tages ud-

gangspunkt i den fulde dæknings-

afgift (og ikke den nuværende

dækningsafgift).

FSR benytter lejligheden til at itale-

sætte en måske utilsigtet stramning

af reglerne om dækningsafgift.

Tidspunktet for påligning og bort-

fald af dækningsafgiften falder

Side 62 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR bemærker i den forbindelse,

at det efter de tidligere regler i lov

om kommunal ejendomsskat var

det sådan, at dækningsafgiftsplig-

ten for en ejendom bortfaldt i det

førstkommende kvartal efter

fx en nedrivning af den dæknings-

afgiftspligtige ejendom.

FSR forstår, at dækningsafgifts-

pligten under de nye regler i disse

situationer først vil bortfalde for

det efterfølgende år, hvor der fore-

ligger en ændret ejendomsvurde-

ring for ejendommen. FSR finder,

at denne stramning kan være særlig

byrdefuld for ejere af de dyrere

ejendomme.

uden for rammerne af nærværende

lovforslag.

Geodatastyrelsen

Geodatastyrelsen noterer sig, at

der med ejendomsskatteloven na-

turligt nok knyttes retsvirkninger

til bortfald af et BFE-nummer.

Geodatastyrelsen bemærker derud-

over, at de har noteret følgende

passus i bemærkningerne til lov-

forslagets § 1, nr. 19:

”Videre fremgår det af ejendoms-

skattelovens § 48, stk. 3, at bortfal-

der et ejendomsidentifikations-

nummer (BFE-nummer), er sam-

menligningsåret for ejendomsvær-

diskat, jf. ejendomsskattelovens §

47, stk. 2, det indkomstår, hvor det

nye identifikationsnummer tildeles.

Derudover fremgår det af ejen-

domsskattelovens § 50, stk. 5, at

bortfalder en ejendoms identifika-

tionsnummer (BFE-nummer), er

sammenligningsåret for grund-

skyld, jf. ejendomsskattelovens §

Det bemærkes, at Skatteforvaltnin-

gen er bekendt med retsstillingen.

Side 63 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

49, stk. 2, det indkomstår, hvor det

nye identifikationsnummer

tildeles.”

Geodatastyrelsen oplyser, at de på

baggrund af ovenstående vil sikre

sig, at Skatteministeriet er klar

over, at en ejendom (og dermed et

BFE-nummer) der nedlægges/op-

hører med at eksistere, meget sjæl-

dent bliver fulgt op af dannelsen af

en ny fast ejendom, der fysisk helt

består af det samme, og får et nyt

BFE-nummer.

Geodatastyrelsen bemærker videre,

at i forhold til lovforslagets be-

mærkninger til § 3, nr. 4, har land-

inspektørerne ikke eneret til at fo-

retage tidlig udstilling af ændringer

i matriklen. Geodatastyrelsen oply-

ser, at denne mindre detalje kan

rettes ved at ændre ”landinspektø-

rerne” til ”landinspektørerne eller

andre”.

Lovbemærkningerne er tilrettet i

overensstemmelse hermed.

Kommunernes Landsfor-

ening (KL)

KL bemærker, at der i lovforslaget

bl.a. indgår en stigningsbegræns-

ningsordning for dækningsafgiften

af erhvervsejendomme, så større

stigninger i dækningsafgiften ind-

fases over tid, og at ordningen til-

lægges bagudrettet virkning fra og

med den 1. januar 2022.

KL bemærker videre, at de økono-

miske konsekvenser for kommu-

nernes økonomi fsva. provenu fra

dækningsafgift for erhverv i lov-

forslagets afsnit 3.1.1 er skønnet til

ca. -920 mio. kr. i 2022, -720 mio.

kr. i 2023, -780 mio. kr. i 2024 og -

560 mio. kr. i 2025, og at hertil

Side 64 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kommer mindreindtægter for 2026

og efterfølgende år. KL bemærker

desuden, at det fremgår i lovforsla-

gets afsnit 3.2., at der udestår vur-

deringen af de administrative kon-

sekvenser i 2022 og 2023 fsva. for-

slaget om stigningsbegrænsnings-

ordningen for dækningsafgift.

Opgave forbundet med efterreguleringer i

2022 og 2023

KL bemærker, at kommunerne har

ansvaret for efterreguleringer af

foreløbigt opkrævet dækningsafgift

i skatteårene 2022 og 2023. KL an-

fører i den forbindelse, at den fo-

reslåede stigningsbegrænsnings-

ordning bl.a. medfører behov for

at tilrette it-systemer og vil indgå

som en del af en i forvejen kom-

pleks efterregulering af foreløbige

opkrævninger med tilbagevirkende

kraft.

KL forudsætter, at de ressource-

mæssige konsekvenser af forslaget

for kommunerne afklares ifm. den

økonomiske høring og håndteres

af staten. Hvis det ikke allerede er

sket, anbefaler KL, at Skattemini-

steriet/-forvaltningen koordinerer

med KMD mhp. rettidig system-

understøttelse af lovforslaget samt

bidrager til den nødvendige orien-

tering til kommunerne om nær-

mere tidsplaner m.v.

De ressourcemæssige konsekven-

ser af forslaget for kommunerne er

under afklaring. Skatteministeriet

og KL er i dialog herom.

Konsekvenser for kommunernes indtæg-

ter for 2022-2023

KL anfører, at de foreslåede æn-

dringer samlet set medfører, at

kommunerne med tilbagevirkende

Der henvises til Regeringens Fi-

nanslovsforslag for 2025, hvori det

fremgår, at kommunerne

Side 65 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kraft vil modtage færre indtægter

ifm. efterregulering af den forelø-

bigt opkrævede dækningsafgift for

2022 og 2023 ifm. udsendelse af

de kommende 2021-vurderinger i

de kommende år. KL bemærker, at

den foreslåede ændring øger op-

mærksomheden om kommunernes

behov for at kunne følge de opda-

terede skøn for indtægter fra dæk-

ningsafgift i 2022-2023. KL be-

mærker videre, at det bl.a. skal ses i

sammenhæng med, at kommu-

nerne ikke har egen adgang til

skøn for de kommende erhvervs-

vurderinger og er afhængige af op-

daterede skøn fra Skatteministe-

riet. KL anfører, at der er behov

for en rettidig orientering af kom-

munerne om skønnede indtægter

fra dækningsafgift i 2022 og 2023

på kommuneniveau.

KL noterer, at der i lovforslagets

afsnit 3.1.1. fremgår:

”[I

årene 2022 og 2023 opkræver kom-

munerne selv erhvervsdækningsafgiften

hos ejendomsejerne, hvormed de opkræver

årets endelige erhvervsdækningsafgiftspro-

venu med nedsættelse for beløb, som er

ydet som rabat grundet stigningsbegræns-

ningen. I årene 2022 og 2023 kompen-

seres kommunerne for virkningen af stig-

ningsbegrænsningen gennem særskilt

kompensation fra staten.]”

KL bemærker, at den angivne

kompensation for 2022 og 2023

ikke indgår som en del af lov-

forslaget, men er forudsat at skulle

vedtages separat. Der er behov for

en afklaring om udformning og

proces for kompensationen mhp.

kompenseres for virkningen af

stigningsbegrænsningen. Konkret

står der bl.a. i teksten til §

38.17.02.10 at:

”Kontoen

indeholder

kompensation til kommunerne for det

mindreprovenu for skatteårene 2022 og

2023, der følger af stigningsbegrænsnin-

gen på dækningsafgift for visse erhvervs-

ejendomme, jf. ejendomsskattelovens ka-

pitel 7 a. Kompensationen udbetales som

efterregulering i 2026.”

Side 66 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

at yde et samlet overblik for de be-

rørte kommuners justerede ind-

tægter og kompensationsbeløb.

Dette hensyn skal bl.a. ses i sam-

menhæng med et generelt behov

for at øge kommunernes budget-

sikkerhed og overblik på ejen-

domsskatteområdet.

Konsekvenser for kommunernes indtæg-

ter for 2024

KL bemærker, at lovforslaget inde-

bærer, at de opkrævede indtægter

ligeledes vil falde i 2024. KL be-

mærker videre, at i 2024 modtager

den enkelte kommune en foreløbig

afregning fra staten i skatteåret

svarende til det budgetterede. KL

konstaterer, at denne foreløbige af-

regning i 2024 ikke påvirkes af lov-

ændringen, jf. lovforslagets afsnit

3.1.1.:

”I

2024, hvor Skatteforvaltningen op-

kræver dækningsafgiften, modtager kom-

munerne årets dækningsafgiftsprovenu

uden nedsættelsen for beløb, som er ydet

som rabat grundet stigningsbegrænsnin-

gen. Kommunernes kompenseres derfor

for virkningen af stigningsbegrænsningen

for 2024.”

KL finder, at det bør suppleres, at

den beskrevne foreløbige afreg-

ning af dækningsafgift fra staten til

kommunerne i 2024 efterreguleres

i 2027 pba. de endeligt opgjorte

indtægter. KL er af den opfattelse,

at de endelige indtægter påvirkes af

lovforslaget, og KL foreslår på den

baggrund, at der i lovforslaget ty-

deligt angives, at efterreguleringen

af de foreløbigt afregnede

Kommunerne vil modtage dæk-

ningsafgiftsprovenuet for 2024

svarende til det fuldt indfasede

provenu dvs. uden nedsættelse

som følge af stigningsbegrænsnin-

gen. Det gælder også ved den se-

nere efterregulering af beløbet,

som kommunerne har modtaget

foreløbigt i 2024.

I de specielle bemærkninger frem-

går det at ”

Den foreslåede ændring be-

tyder, at beløbet for dækningsafgift af er-

hvervsejendomme, som staten fra og med

kalenderåret 2025 skal udbetale til

kommunerne, vil omfatte dækningsafgif-

ten med nedsættelse for beløb, som er ydet

som rabat grundet stigningsbegrænsnin-

gen efter ejendomsskattelovens kapitel 7

a.”

Dvs. at kommunerne i 2024

modtager beløbet for dækningsaf-

gift af erhvervsejendomme, som

staten udbetaler,

uden

nedsættelse

for beløb, som er ydet som rabat

grundet stigningsbegrænsningen

efter det foreslåede kapitel 7 a i

ejendomsskatteloven.

Side 67 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

indtægter for 2024 i 2027 baseres

på de nugældende regler mhp. at

undgå utilsigtede fordelingsmæs-

sige konsekvenser af lovforslaget.

Konsekvenser for kommunernes indtæg-

ter for 2025 og frem

KL bemærker, at lovforslaget inde-

bærer, at kommunernes indtægter

ligeledes sænkes fra 2025 og frem.

KL noterer, at der i lovforslagets

afsnit 3.1.1 fremgår:

”Fra

2025 og frem modtager kommu-

nerne årets erhvervsdækningsafgiftspro-

venu med nedsættelse for beløb, som er

ydet som rabat grundet stigningsbegræns-

ningen. Regeringen (Socialdemokratiet,

Venstre og Moderaterne) lægger i den

forbindelse op til, at de kommuner, der

opkræver dækningsafgiften for visse er-

hvervsejendomme, kompenseres i perioden

2025 og frem til og med 2027. Kompen-

sationen i 2025-2027 baseres på det

skønnede grundlag, kommunerne havde

til rådighed i forbindelse med budgetlæg-

ningen for 2024.

Efter 2027 ventes størstedelen af stig-

ningsbegrænsningen at være udfaset. Fra

2027 og frem kompenseres kommunerne

under ét via bloktilskuddet efter almin-

delig praksis. Kompensationsordningerne

sikrer, at kommunernes indtægter under

ét ikke påvirkes med lovforslaget.”

KL bemærker, at den angivne

kompensation for 2025 og 2027

ikke indgår som en del af lov-

forslaget, men er forudsat at skulle

vedtages separat. KL kvitterer

samtidig for modtagne

I Regeringens Finanslovsforslag

fremgår det af teksten til §

38.17.02.20

at: ”Kontoen

indeholder

kompensation til kommunerne for det

mindreprovenu for skatteårene 2025-

2027, der følger af stigningsbegrænsnin-

gen på dækningsaften for visse erhvervs-

ejendomme, jf. ejendomsskattelovens ka-

pitel 7 a. Kompensationen for skatte-

årene 2025-2027 udbetales i årene

2025-2027 og baseres på det skønnede

grundlag, kommunerne havde til rådig-

hed i forbindelse med budgetlægningen for

2024, jf. Aftaler om kommunernes øko-

nomi for 2025.”

Tillige fremgår den

konkrete kompensation pr. kom-

mune af den til paragraffen tilhø-

rende tabel ”Kompensation

til kom-

muner, der opkræver dækningsafgift fra

visse erhvervsejendomme”.

Side 68 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kommunefordelte skøn for hhv.

sænkede indtægter og opgjorte

kompensationsbeløb for 2025-

2028 fra Skatteministeriet.

KL bemærker, at lovforslaget set i

sammenhæng med den forudsatte

kompensationsmodel medfører

fordelingsmæssige konsekvenser

for kommunerne, og at det for en-

kelte kommuner er det i et væsent-

ligt omfang.

Endeligt bemærker KL, at de be-

regnede kompensationsbeløb er

opgjort en gang for alle pba. fore-

løbige skøn af lovforslagets konse-

kvenser for kommunerne, som

ikke justeres ifm. eventuelle opda-

terede skøn.

Københavns Kommune

Kompensation til kommunerne vedrø-

rende stigningsbegrænsningsordningen

Københavns Kommune hæfter sig

ved, at det fremgår af lovbemærk-

ningerne til lovforslaget, at kom-

munerne i 2022 og 2023 vil blive

kompenseret for virkningen af

stigningsbegrænsningen gennem

en særskilt kompensation fra sta-

ten.

Københavns Kommune forudsæt-

ter, at kompensationen for 2022

og 2023 vil blive udmøntet på en-

keltkommuneniveau således, at

kommunerne enkeltvis kompense-

res svarende til de provenumæs-

sige stigninger, som den enkelte

kommune har fået stillet i udsigt

og med rimelig forventning har

Der henvises til kommentaren til

Kommunernes Landsforening

vedrørende kompensationen til

kommunerne for årene 2022-2023.

Side 69 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

planlagt efter i overgangen til den

nye erhvervsdækningsafgift.

Københavns Kommune hæfter sig

yderligere ved, at det fremgår, at

kommunerne i 2024, hvor Skatte-

forvaltningen opkræver dæknings-

afgiften, vil modtage årets dæk-

ningsafgiftsprovenu uden nedsæt-

telse for beløb, som er ydet som

rabat grundet stigningsbegrænsnin-

gen. For så vidt angår 2024 forud-

sætter Københavns Kommune

derfor, at kommunerne aktuelt kan

forvente en efterregulering sva-

rende til et endeligt provenu fra

dækningsafgift af erhvervsejen-

domme med udgangspunkt Skatte-

ministeriets opdaterede skøn fra

april 2024 uden stigningsbegræns-

ningen.

Der henvises til svaret givet til

Kommunernes Landsforening

vedrørende kompensationen til

kommunerne for året 2024.

Københavns Kommune har note-

ret sig, at det af Aftalen om Kom-

munernes Økonomi for 2025 mel-

lem regeringen og KL fremgår, at

kommunerne i årene 2025-2027

kompenseres for den indførte stig-

nings-begrænsning baseret på det

skønnede grundlag kommunerne

havde til rådighed i forbindelse

med budgetlægningen for 2024,

dvs. Skatteministeriets skøn fra au-

gust 2023.

Der henvises til kommentaren til

Kommunernes Landsforening

vedrørende kompensationen til

kommunernes for årene 2025-

2027.

Københavns Kommune bemær-

ker, at det for så vidt angår spørgs-

målet om kompensation efter 2027

Fra 2028 og frem vil de afledte

virkninger af stigningsbegrænsnin-

gen for dækningsafgift blive

Side 70 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

fremgår af lovforslaget, at største-

delen af stigningsbegrænsningen

ventes at være indfaset i 2027, og

at kommunerne fra 2027 og frem

kompenseres under ét via bloktil-

skuddet.

Københavns Kommune udtrykker

sin bekymring for de fordelings-

mæssige konsekvenser mellem

kommunerne, hvis forudsætningen

om, at stigningsbegrænsningen vil

være indfaset efter 2027, ændres.

Københavns Kommune bemærker

i den sammenhæng, at der ikke

fremgår nogen slutdato på stig-

ningsbegrænsningen. Københavns

Kommune finder, at det fx kan

føre til provenumæssige tab for

kommunerne, hvis der sker æn-

dringer på en dækningsafgiftsplig-

tig ejendom omfattet af ordningen,

således den dækningsafgiftspligtige

andel går fra 60 pct. til 100 pct.

Københavns Kommune bemærker

dertil, at ejendommen efter de nu-

værende regler i ejendomsskattelo-

vens § 21, stk. 1, pr. førstkom-

mende 1. januar vil blive 100 pct.

dækningsafgiftspligtig. Videre be-

mærker Københavns Kommunen,

at de 40 pct. dog vil skulle indfases

med 10 pct. årligt med den foreslå-

ede stigningsbegrænsningsordning.

Københavns Kommune finder, at

det skaber yderligere kompleksitet

på området og usikkerhed om de

kommunale provenuer, at stig-

ningsbegrænsningsordningen kan

ligeledes deaktiveres og genaktive-

res

–

særligt i tilfælde hvor der sker

ændringer på en ejendom, men

kompenseret til kommunerne un-

der ét via bloktilskuddet. Dæk-

ningsafgifterne udgør en andel af

de kommunale skatteindtægter, og

det samlede provenu indgår som

sådan ved fastsættelse af bloktil-

skuddet. Dette gælder også, når

dækningsafgiftsprovenuet reduce-

res som følge af den foreslåede

stigningsbegrænsning for dæk-

ningsafgift. Der lægges med lov-

forslaget ikke op til at ændre

herpå.

Side 71 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

også i de tilfælde, hvor der sker

matrikulære ændringer.

Kompensation til kommunerne vedrø-

rende reglerne om beskatning af frem-

mede staters diplomater m.v.

Københavns Kommune hæfter sig

ved, at lovforslaget indeholder ju-

steringer til reglerne om fremmede

diplomaters fritagelse for ejen-

domsskat således, at ejendomme

udlejet til ambassader m.v. ikke

fremadrettet skal fritages fra ejen-

domsskat.

Københavns Kommune konstate-

rer, at kommunen tidligere har væ-

ret i dialog med Skatteministeriet

om, at det en fejlagtig tolkning af

Wienerkonventionen, at ejen-

domme udlejet til ambassader m.v.

objektivt skal fritages fra ejen-

domsskat, fordi konventionen

alene fastslår, at det er ejendomme

ejet af udsenderstaterne, der skal

fritages fra ejendomsskat.

Københavns Kommune bemær-

ker, at der med lovforslaget lægges

op til en ændring med virkning fra

1. januar 2025. Københavns Kom-

mune bemærker desuden, at der

udstår en håndtering af det prove-

numæssige tab forbundet med, at

kommunen fejlagtigt er pålagt at

fritage ambassader m.v. i lejede

bygninger fra ejendomsskat for

hele kalenderåret 2024.

Københavns Kommune formoder,

at tabet for København forvente-

ligt beløber sig til et mindrepro-

venu på op mod 38,6 mio. kr.

Der henvises til kommentaren til

Danske Advokater vedrørende

spørgsmålet om kompensation til

kommunerne vedrørende 2024.

Der henvises i øvrigt til svaret til

Advokatrådet, hvor det bl.a. frem-

går, at nærværende lovforslag

netop har til formål at sikre, at reg-

lerne i ejendomsskatteloven om

fritagelse af fremmede staters di-

plomater m.v. for ejendomsskatter

afspejler Danmarks forpligtelser i

henhold til Wienerkonventionen af

18. april 1961 om diplomatiske

forbindelser og Wienerkonventio-

nen af 24. april 1963 om konsu-

lære forbindelser.

Side 72 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

alene for 2024 (baseret på de fore-

løbige 2023-ejendomsvurderinger).

Københavns Kommune formoder,

at de er den eneste kommune, der

er ramt af tab som følge af pro-

blemstillingen.

Københavns Kommune bemær-

ker, at ejendomsskattekrav er un-

derlagt den almindelige 3-års for-

ældelsesfrist efter forældelseslo-

vens § 3, stk. 1, og regnes fra det

tidligste tidspunkt, hvortil for-

dringshaveren kunne kræve at få

fordringen opfyldt. Københavns

Kommune bemærker videre, at

kommunen derfor kan blive mødt

af ansøgninger om fritagelser for

ambassader m.v. i lejede bygninger

til og med 3. kvartal 2027.

Københavns Kommune opfordrer

på den baggrund til, at der følges

op de provenumæssige konsekven-

ser af Skatteministeriets fejl efter

dette tidspunkt.

Landbrug & Fødevarer

Landbrug & Fødevarer kan over-

ordnet set bakke op om lovforsla-

get, som blandt andet har til for-

mål at skabe tryghed for virksom-

heder, som betaler dækningsafgift.

Dødsboer

Landbrug & Fødevarer bemærker

til lovforslagets § 1, nr. 3, side 33,

at Landbrug & Fødevarer finder

det positivt, at dødsboer ikke skal

betale grundskyld. Landbrug &

Fødevarer påpeger, at forslaget til

ændringerne af ejendomsskattelo-

vens § 4, stk. 3, er formuleret

Det følger af ejendomsskattelo-

vens § 32, stk. 1, 1. pkt., at afgår en

fysisk person ved døden, anses fo-

reløbige betalinger af ejendoms-

værdiskat og af grundskyld af ejen-

dommen, jf. § 31, stk. 1, som er

forfaldet før dødsfaldet, for ende-

lige for den afdøde for det

Side 73 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

generelt: ”Dødsboet efter en fysisk

person nævnt i stk. 2 betaler ikke

grundskyld fra og med dødsda-

gen”.

Landbrug & Fødevarer vil gerne

opfordre til at formuleringen gøres

mere tydelig, så det klart fremgår

af bestemmelsen, at det gælder be-

taling af grundskyld fra dødsboer

uagtet at grundskylden betales via

skattekontoen eller via forskuds-

opgørelsen.

indkomstår, hvori dødsfaldet har

fundet sted, jf. dog § 2, stk. 4, og §

4, stk. 3.

Ifølge bemærkningerne til ejen-

domsskattelovens § 32, stk. 1, føl-

ger det, at i forhold til grundskyld

omfatter den foreslåede bestem-

melse kun grundskyld opkrævet

via personskattesystemerne, jf.

Folketingstidende 2022-23 (2.

samling), tillæg A, L 113 som

fremsat, side 169.

Det skal ses i lyset af, at bestem-

melsen er en videreførelse af den

nu ophævede § 15, stk. 2, i ejen-

domsværdisskatteloven, som alene

regulerede ejendomsværdiskatten.

Med boligskatteforliget blev det af-

talt, at grundskyld af ejerboliger

skal opkræves via forskudsopgø-

relsen sammen med ejendomsvær-

diskatten, hvorfor alene grund-

skyld opkrævet via personskattesy-

stemerne er omfattet af ejendoms-

skattelovens § 32.

I den foreslåede bestemmelse hen-

vises til ejendomskattelovens § 4,

stk. 2, hvor af det følger, at grund-

skyld af ejendomme nævnt i § 3,

stk. 1, nr. 3 og 4, og ejendomsvur-

deringslovens § 3, stk. 1, nr. 1, der

alene er ejet af fysiske personer,

påhviler den fysiske person, der

ejer ejendommen i henhold til et

autoritativt register, jf. dog stk. 3

og 4.

De i ejendomsskattelovens § 4, stk.

2, nævnte ejendomme, som alene

ejes af fysiske personer, opkræves

Side 74 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

via personskattesystemerne, mens

øvrige ejendomme opkræves via

skattekontoen.

Der er derfor ikke tale om en ge-

nerel fritagelse for grundskyld for

dødsboer.

Landbrug & Fødevarer påpeger, at

i situationer, hvor ejendomme ejes

af flere personer, er der gældende

regler for, at det er hovedejeren,

som bliver opkrævet grundskyld.

Landbrug & Fødevarer bemærker

videre, at hovedejeren derefter selv

må sørge for at opkræve medejer-

nes andele af grundskylden. Land-

brug & Fødevarer anfører, at i

nogle tilfælde er det et dødsbo, der

bliver registreret som hovedejer af

ejendommen uanset ejerandel,

med den konsekvens at boet står

for at opkræve grundskyld hos

medejere.

Landbrug & Fødevarer finder

dette uhensigtsmæssigt og vil der-

for gerne opfordre til, at dødsboer

ved sameje ikke kan anses som ho-

vedejer, samt at få præciseret at

dødsboer ved sameje er underlagt

samme regler som andre fysiske

personer, og derved ikke skal be-

tale grundskyld for deres del af

ejendommen.

Opkrævningsreglerne for grund-

skyld på skattekontoen falder uden

for rammerne af dette lovforslag.

Landbrug & Fødevarer anfører, at

efter den foreslåede nye § 4, stk. 3,

1. pkt., fremgår det, at ”… betaler

ikke grundskyld fra og med døds-

dagen«”. Landbrug & Fødevarer

bemærker, at efter deres opfattelse,

I første del af den foreslåede be-

stemmelse, som ikke er citeret,

henvises der til ejendomsskattelo-

vens § 4, stk. 2, som er en afgræns-

ning af de ejendomme, som alene

Side 75 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

er der her tale om alle typer af

grundskyld som fritages. Landbrug

& Fødevarer beder dog Skattemi-

nisteriet om at bekræfte, at dette

gælder grundskylden for hele ejen-

dommen.

opkræves grundskyld via person-

skattesystemerne.

Der er derfor ikke tale om en ge-

nerel fritagelse for grundskyld for

dødsboer.

Landbrug & Fødevarer beder slut-

teligt om, at det tydeligt fremgår, at

bestemmelsen er gældende for

dødsboer som er igangværende

den 1. januar 2025.

Som det fremgår af lovbemærknin-

gerne til bestemmelsen, er der

alene tale om en lovteknisk præci-

sering, hvorfor der allerede er tale

om gældende ret.

Stigningsbegrænsningsordning for dæk-

ningsafgift

Landbrug & Fødevarer imøde-

kommer, at der skal være en stig-

ningsbegrænsning for dækningsaf-

giften, og at den efter en politisk

aftale er sat til 10 pct.

Landbrug & Fødevarer finder

dog, at reguleringen på 10 pct. for

skatteårene 2022 og 2023 bør æn-

dres til en reguleringsprocent på

2,8 pct., som det er tilfældet for

stigningsbegrænsningsordningen

for grundskylden jf. ejendomsskat-

teloven.

Landbrug & Fødevarer beder Skat-

teministeriet om at redegøre for,

hvorfor stigningsbegrænsningen

for dækningsafgift ikke følger den

”almindelige” stigningsbegræns-

ning for grundskyld som i 2023

kun er på 2,8 pct og derefter stiger

til den endelig aftalte stigningsbe-

grænsning på 10 pct.

Opgørelsen af grundskylden for

2024 efter stigningsbegrænsnings-

ordningen for grundskyld, jf. ejen-

domsskattelovens § 45, stk. 1, nr.

2, tager udgangspunkt i de regler,

der gjaldt for grundskyld efter den

tidligere gældende lov om kommu-

nal ejendomsskat. For grundskyld

gjaldt der bl.a. et grundskatteloft,

som for 2023, som indebar, at be-

regningsgrundlaget højst kunne

udgøre det forudgående års grund-

værdi forhøjet med en regulerings-

procent på 2,8 pct. Regulerings-

procenten på de 2,8 pct. er således

en følge af grundskatteloftet.

Opgørelsen af dækningsafgiften

for 2022 og 2023 tager efter den

foreslåede stigningsbegrænsnings-

ordning udgangspunkt i de regler,

Side 76 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Landbrug & Fødevarer opfordrer

således til, at reguleringen på 10

pct. for skatteårene 2022 og 2023

ændres til en reguleringsprocent på

fx 2,8 pct., som det er tilfældet for

stigningsbegrænsningsordningen

for grundskylden.

der gjaldt for dækningsafgift efter

den tidligere gældende lov om

kommunal ejendomsskat. I mod-

sætning til grundskylden gjaldt der

imidlertid ikke et grundskatteloft

for dækningsafgiften, og på det

punkt er stigningsbegrænsnings-

ordningerne for henholdsvis

grundskyld og dækningsafgift såle-

des ikke sammenlignelige.

Mindre bemærkning

Landbrug & Fødevarer bemærker,

at der i bemærkningerne til § 1, nr.

20, s. 46 i anden linje i andet afsnit,

er henvist til ejendomsvurderings-

loven § 12, og at det er Landbrug

& Fødevarers opfattelse, at dette

er en tastefejl og der bør stå ejen-

domsskatteloven § 12.

Lovbemærkningerne er tilrettet så-

ledes, at

”ejendomsvurderingslo-

vens § 12” er ændret til

”ejen-

domsskattelovens § 12”.

Bemærkninger til § 1, nr. 31, side 76

Landbrug & Fødevarer bemærker,

at den nye ændring betyder, at fri-

værdien i boligen fremover skal

beregnes ud fra den faktiske gæld i

ejendommen i stedet for gældens

hovedstol. Landbrug & Fødevarer

bakker op om dette, da der der-

med tages højde for friværdien

som følge af afdrag på gælden.

Landbrug & Fødevarer citerer lov-

bemærkningerne på side 76, hvor

der bl.a. står:

”Ved afdrag på lånet vil pantebre-

vets størrelse være uændret, uanset

at det underliggende lån nedskrives

med hvert afdrag. Det betyder, at

mange pensionister vil have en

faktisk friværdi i deres ejendom,

Det er korrekt, at Skatteforvaltnin-

gen har adgang til data om rest-

gæld og renter via R75-oplysnin-

gerne i årsopgørelsen.

Pensionistlånene administreres

dog i et separat it-system, som ikke

har denne dataintegration.

Lånesystemet, som fortsat er un-

der udvikling, er hertil et højrisiko

projekt, hvorfor det på nuværende

tidspunkt ikke er muligt at udvide

omfanget af funktionaliteterne i

systemet.

Med den foreslåede model sikres

det dermed, at pensionisterne

Side 77 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

der ikke er synlig for Skatteforvalt-

ningen, som primært vil kunne

kontrollere tilgængelig friværdi på

baggrund af tinglyste pantebreve

på ejendommen. Med den foreslå-

ede bestemmelse vil en pensionist

få mulighed for at dokumentere

afdrag på lån sikret ved et alminde-

ligt pantebrev.

Afdragene vil fx kunne dokumen-

teres ved et kontoudskrift eller lig-

nende fra banken eller realkreditin-

stituttet. Vurderer Skatteforvalt-

ningen, at det er dokumenteret, at

pensionisten har

tilstrækkelig friværdi til, at der kan

ydes lån til minimum et helt ind-

komstår, jf. ejendomsskattelovens

§ 57, stk. 3, vil Skatteforvaltningen

skulle ydet lån efter ejendomsskat-

telovens § 53, stk. 1.”

Landbrug & Fødevarer bemærker

hertil, at efter deres opfattelse, er

det dog allerede muligt for Skatte-

forvaltningen selv at skaffe infor-

mation via R75-oplysningerne,

uden at skulle ulejlige ejeren med

at indsende dokumentation.

Landbrug & Fødevarer anmoder

derfor Skatteministeriet om at re-

degøre for, hvorfor Skatteforvalt-

ningen ikke kan anvende oplysnin-

gerne om den aktuelle restgæld via

indberetning fra realkreditinstitut-

ter, banker m.v. via R75-oplysnin-

gerne.

allerede får adgang til at dokumen-

tere restgæld fra 2025.

Landbrugsstyrelsen

Landbrugsstyrelsens enhed Natur-

og Landbrugsudvikling har efter

Det skal indledningsvist oplyses, at

det ikke er Skatteforvaltningen, der

Side 78 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

gennemlæsning af forslaget føl-

gende spørgsmål, som vi anmoder

Skatteministeriet om at besvare.

Landbrugsstyrelsen ønsker oplyst,

om der vil ske genoptagelse eller

vil blive foretaget fornyet behand-

ling af sager, hvor Geodatastyrel-

sen har udstedt en registrerings-

meddelelse i perioden fra 1. marts

2021 til 1. januar 2025.

Landbrugsstyrelsen har konstate-

ret, at købere og sælgere af jord i

jordfordelinger ikke umiddelbart

eller ved få klik kan gøre sig be-

kendt med hvilket areal, Skattefor-

valtningen har registeret deres

ejendom til at være. Landbrugssty-

relsen ønsker oplyst, om det er på-

tænkt, at det skal gøres nemmere

eller mere tilgængeligt for ejere af

ejendomme at tilgå disse væsent-

lige oplysninger.

Landbrugsstyrelsen bemærker vi-

dere, at lovforslagets bemærknin-

ger ikke entydigt angiver, om der

vil ske genoptagelse eller blive fo-

retaget fornyet behandling af sa-

ger, hvori Geodatastyrelsen har

udstedt en registreringsmeddelelse

i perioden fra 1. marts 2021 til 1.

januar 2025.

Landbrugsstyrelsen har dog note-

ret sig, at ejendomme og arealer,

der er omfattet af jordfordelings-

kendelser afsagt i 2024, vil blive

omfattet af den foreslåede bestem-

melse i lovforslagets § 5, stk. 2, 2.

pkt.

registrerer arealændringer i matrik-

len. Det er Geodatastyrelsen, der

sørger for endelig registrering i

matriklen, når den relevante land-

inspektør i jordfordelingssagen har

registreret de endelige arealændrin-

ger i Ejendomsregistreringsporta-

len (ERPO).

Når der er sket endelig registrering

i matriklen, vil sælger og køber selv

kunne tilgå hjemmesiden Matrik-

len.dk, hvoraf arealerne vil fremgå,

og Skatteforvaltningen vil ved vur-

deringen tage udgangspunkt i op-

lysningerne fra matriklen.

De tidlige udstillinger vil derimod

ikke fremgå af matriklen, men

alene i it-systemet Datafordeleren.

Oplysninger om foreløbige areal-

ændringer på Datafordeleren er

ikke offentligt tilgængelige, men

Skatteforvaltningen modtager op-

lysninger herfra til brug for vurde-

ringen.

I forbindelse med de endelige vur-

deringer vil det dog fremgå af de-

klarationsmeddelelsen til ejerne,

hvilket areal Skatteforvaltningen

vil lægge til grund for vurderingen.

Er dette areal ikke i overensstem-

melse med det faktiske areal, kan

ejer gøre indsigelse herom i dekla-

rationsperioden. Deklarationsmed-

delelser fremsendes alene i forbin-

delse med de endelige vurderinger.

De endelige vurderinger vil endvi-

dere blive offentliggjort på OIS.dk,

hvor altså også potentielle købere

vil kunne se, hvilket areal der er

Side 79 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

lagt til grund for den seneste vur-

dering.

Fordi vurderingen pr. 1. marts

2021 og efterfølgende vurderinger

eller eventuelle omvurderinger

endnu ikke er foretaget, selvom

vurderingsterminerne er passeret,

vil der ikke blive tale om genopta-

gelse, men blot om indarbejdelse

af arealændringerne i de endelige

vurderinger, hvis der er sket tidlig

udstilling eller endelig registrering i

matriklen i perioden fra den 1.

marts 2021 til og med den 1. ja-

nuar 2025.

Fordi de foreslåede regler om ind-

arbejdelse af foreløbige arealæn-

dringer på baggrund af en tidlig

udstilling i en forholdsmæssig re-

gulering af grundværdien efter

ejendomsvurderingslovens § 41,

stk. 1, vedrører passerede vurde-

ringsterminer, er det dog foreslået,

at reglerne alene kan finde anven-

delse, hvis alle klageberettigede ef-

ter skatteforvaltningslovens § 35 a,

stk. 2, accepterer dette.

Der tages i det følgende udgangs-

punkt i, at der i jordfordelingssager

er tale om ejendomme, der skal

vurderes som andre ejendomme

end ejendomme, der henholdsvis

pr. 1. januar 2020, 2022 og 2024,

skal vurderes som ejerboliger i lige

år.

Indtil den endelige vurdering for

2021 er offentliggjort, beregnes

grundskylden for 2022 og 2023 fo-

reløbigt på baggrund af et forelø-

bigt videreført

Side 80 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

beskatningsgrundlag efter § 27,

stk. 2, i den tidligere gældende lov

om kommunal ejendomsskat, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6.

oktober 2020, eller et foreløbigt

beregningsgrundlag efter § 27, stk.

3, i samme lov.

Foreløbige arealændringer på bag-

grund af en tidlig udstilling i perio-

den fra og med den 1. marts 2021

til og med den 1. januar 2022, vil

ikke kunne indarbejdes i det fore-

løbige videreførte beskatnings-

grundlag efter § 27, stk. 2, i den

tidligere gældende lov om kommu-

nal ejendomsskat, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 1463 af 6. oktober

2020, medmindre der er tale om at

en ejendom får frastykket mere

end 40 pct. af det samlede grund-

areal, jf. nedenfor. Det samme gæl-

der endeligt registrerede arealæn-

dringer i matriklen.

Disse arealændringer vil først

kunne afspejles i beskatnings-

grundlaget, når den endelige vur-

dering for 2021 eller en eventuel

omvurdering for 2022 offentliggø-

res, hvorefter der vil ske en genbe-

regning og eventuel efterregulering

af ejendomsskatten. Er der tale om

foreløbige arealændringer i en tid-

lig udstilling, vil arealændringerne

dog alene kunne afspejles i en for-

holdsmæssig regulering af grund-

værdien, hvis alle klageberettigede

accepterer dette.

Hvis der frastykkes mere end 40

pct. af en ejendoms samlede

grundareal, vil Skatteforvaltningen

i medfør af § 37 a, i den tidligere

Side 81 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

gældende lov om kommunal ejen-

domsskat, jf. lovbekendtgørelse nr.

1463 af 6. oktober 2020, ansætte et

foreløbigt beregningsgrundlag ef-

ter samme lovs § 27, stk. 3, til brug

for en foreløbig beregning af ejen-

domsskatten efter § 27, stk. 2, for

skatteårene 2022 og 2023. Dette

foreløbige beskatningsgrundlag

kan frit ændres af ejendomsejer.

Ændres det foreløbige beskat-

ningsgrundlag som følge af en en-

delig ansættelse af ejendomsskat-

ten, vil der ske en genberegning og

eventuel efterregulering af ejen-

domsskatten.

For så vidt angår foreløbige areal-

ændringer på baggrund af en tidlig

udstilling i perioden fra og med

den 2. januar 2022 til og med den

1. januar 2024, vil disse ikke kunne

afspejles i det foreløbige beskat-

ningsgrundlag (den foreløbige vur-

dering for 2023) for indkomståret

2024 og frem. De vil i stedet blive

indarbejdet i den endelige vurde-

ring for 2023 eller en eventuel om-

vurdering for 2024, når denne of-

fentliggøres. Dog vil arealændrin-

gerne alene kunne afspejles i en

forholdsmæssig regulering af

grundværdien, hvis alle klageberet-

tigede accepterer dette.

Hvis der er sket endelig registre-

ring i Matriklen af arealændrin-

gerne i perioden fra og med den 2.

januar 2022 til og med den 1. ja-

nuar 2023, bør arealændringerne

være afspejlet i den foreløbige

2023-vurdering.

Side 82 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Ældre Sagen

Ældre Sagens høringssvar vedrører

alene reglerne for indefrysning af

ejendomsværdiskat og grundskyld.

Ældre Sagen er tilfreds med, at det

med lovforslaget bliver muligt for

en pensionist, der indefryser

grundskylden efter de særlige reg-

ler for pensionister, at dokumen-

tere restgælden på almindelige

pantebreve, så fx et realkreditlån,

hvor restgælden er nedbragt bety-

deligt ved afdrag, ikke spærrer for

pensionistens mulighed for at in-

defryse grundskyld.

Ældre Sagen er ligeledes tilfreds

med, at der tages stilling til de pro-

blemer, der kan opstå ved flaske-

halse for Skatteforvaltningens ting-

lysning af sikkerhed, så pensioni-

ster, der har fået tildelt indefrys-

ningslån på deres forskudsopgø-

relse, ikke berøres af sådanne ad-

ministrative problemer.

Ældre Sagen er dog bekymret for

problemer med forskudsopgørel-

sen og med indefrysningen af

grundskyld for pensionister, der

sidder i uskiftet bo, efter at både

grundskyld og ejendomsværdiskat

opkræves som en del af forskuds-

skatten.

Ældre Sagen hører fra medlemmer

og har fået det bekræftet af skatte-

myndighederne, at hvis en pensio-

nist, der ejer fast ejendom, sidder i

uskiftet bo, kan forskudsopgørel-

sen være forkert.

Skatteforvaltningen er bekendt

med den beskrevne problemstilling

på forskudsopgørelsen for 2024,

som er en afledt konsekvens af

Skatteforvaltningens overtagelse af

grundskyldsopkrævning.

Forskudsopgørelsen opdateres

ikke automatisk. Det betyder, at

når en ægtefælle dør, så opdateres

forskudsopgørelsen for den

længstlevende ægtefælle ikke auto-

matisk.

Skatteforvaltningen vil frem imod

overgangen til 2025 søge en

Side 83 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Ældre Sagen påpeger, at hidtil er

grundskylden blevet opkrævet af

kommunen for hele ejendommen

hos den efterlevende ægtefælle, li-

gesom den efterlevende ægtefælle

har betalt ejendomsværdiskat for

hele ejendommen som en del af

forskudsskatten.

Ældre Sagen anfører, at i den nye

ejendomsbeskatning opkræves

både grundskyld og ejendomsvær-

diskat som en del af forskudsskat-

ten. Ældre Sagen oplyser hertil, at

for efterlevende ægtefæller, der

sidder i uskiftet bo og ikke er regi-

streret som ejere af hele ejendom-

men, indgår den afdøde ægtefælles

andel af ejendommen imidlertid

ikke i grundskyld og ejendomsvær-

diskat på forskudsopgørelsen.

Ældre Sagen oplyser, at det bety-

der for det første, at der vil opstå

en restskat, fordi den efterlevende

ægtefælle også skal betale skatten

af den del af ejendommen, der er

registreret som tilhørende ”boet

efter afdøde”. Ældre Sagen mener,

at det er uhensigtsmæssigt, at skat-

tesystemet ikke beregner forskuds-

skatten korrekt, fordi det ikke ta-

ger hensyn til ejere, der sidder i

uskiftet bo.

Ældre Sagen oplyser for det andet,

at der opstår et yderligere problem

for pensionister, der har mulighed

for at indefryse deres grundskyld,

fordi indefrysning af grundskyld

søges via forskudsopgørelsen. Æl-

dre Sagen bemærker, at når den

grundskyld,

der påhviler ”boet ef-

ter afdøde”, ikke fremgår af

teknisk løsning på det problem,

som Ældresagen beskriver. Der vil

herefter blive igangsat en kommu-

nikationsindsat til boligejere, her-

under pensionister, som sidder i

uskiftet bo.

Side 84 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

forskudsopgørelsen, er det ikke

muligt at søge om indefrysning af

denne del af grundskylden.

Ældre Sagen er bange for, at pro-

blemet ikke kun vedrører pensio-

nister, der ønsker at påbegynde in-

defrysnings i 2024, men også pen-

sionister, der indtil 2023, hvor

grundskylden blev opkrævet af

kommunen, uden problemer har

fået indefrosset hele deres grund-

skyld.

Ældre Sagen har læst intentionerne

med den nye ejendomsskattelov

således, at pensionister, der har

fået indefrosset deres grundskyld

for 2024, også automatisk skal

have indefrosset deres grundskyld

for 2024. Ældre Sagen vil gerne

have bekræftet, at det også gælder

for den del af en ejendom, der er

ejet af ”boet efter afdøde”.

Det anerkendes, at intentionerne

bag boligskatteforliget

–

og der-

med ejendomskatteloven

–

er at

pensionistlåneordningen i videst

muligt omfang videreføres uæn-

dret. Det gælder også automatisk

indefrysning af grundskyld for

2024, såfremt pensionisten fik in-

defrosset grundskyld i 2023

–

for-

udsat pensionisten fortsat opfylder

betingelserne herfor.

Overgangen til statslige admini-

stration og statslige it-systemer har

dog bevirket visse ændringer til

pensionistlåneordningen, som er

beskrevet i lovbemærkningerne til

ejendomsskatteloven.

Ældre Sagen oplyser, at den efter-

levende ægtefælle kan få ændret

ejerfortegnelsen ved henvendelse

til kommunen. Ældre Sagen har

forstået det som, at det kræver en

manuel sagsbehandling i kommu-

nen.

Skatteforvaltningen er opmærk-

som på, at der kan være en risiko

for flaskehalse i forbindelse med

opdatering af data om ejerforhold.

Der er dog behov for at afklare de

mulige it-mæssige løsninger nær-

mere. Det vil ske som led i oven-

nævnte arbejde med at søge en

Side 85 af 86

L 24 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Hertil bemærker Ældre Sagen, at

da fristen for at søge om indefrys-

ning af grundskyld for pensionister

for 2024 er 15. november 2024,

kan vi godt frygte, at der kan opstå

flaskehalse, hvis alle pensionister,

der sidder i uskiftet bo, hvor en del

af ejendommen er ejet af boet ef-

ter den afdøde, skal anmode kom-

munen om at få ændret ejerforteg-

nelsen, og ændringen skal registre-

res af skattemyndighederne, der

skal ændre forskudsopgørelsen in-

den 15. november 2024.

løsning på problemstillingen ved-

rørende dødsboer.

Den 15. november er alene fristen

for ansøgning om pensionistlån, jf.

ejendomsskattelovens § 53, stk. 5,

som skyldes hensynet til sagsbe-

handlingstiden forbundet med op-

rettelsen af pensionistlån.

Ældresagen vil også gerne have be-

kræftet, at indefrysningen af stig-

ningen i grundskylden og indefrys-

ning af stigningen i ejendomsvær-

diskatten også omfatter den del af

grundskylden, der vedrører boet

efter den afdøde for boligejere, der

sidder i uskiftet bo, hvis de hidtil

har været omfattet af indefrysnin-

gen af stigninger i grundskylden.

En længstlevende ægtefælle i uskif-

tet bo er skattepligtig for den afdø-

des ejerandel, hvorfor den længst-

levende ægtefælle er omfattet af

både den permanente indefrys-

ningsordning og pensionistlåne-

ordningen for både sin egen og

den afdødes ejerandel.

Side 86 af 86