Skatteudvalget
Til:
Dato:
Skatteministeren
13. november 2024
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 23
Forslag til lov om ændring af lov om vejafgift, brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om vægt-
afgift af motorkøretøjer m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige
andre love. (Gennemførelse af dele af aftale om deludmøntning af grøn fond, tilpasning af
gennemførelse af aftale om grøn skattereform for industri m.v., tekniske ændringer af lov
om vejafgift, tilpasning af regler for blandingsbestemmelsen m.v., ændringer med henblik
på at fremme regelefterlevelsen på motorområdet m.v.).
Af skatteministeren (Rasmus Stoklund)
Spørgsmål 9
Med L 23 foreslås det, at lastbilens vægtklasse i vejafgiftssystemet baseres på den
tekniske tilladte totalvægt. Det er vognmanden, der i forbindelse med opsætningen og
konfigureringen af køretøjsudstyret (GNSS-udstyret) til den pågældende lastbil manuelt
indtaster lastbilens vægtklasse, som vejafgiftssatsen bl.a. fastlægges på baggrund af.
Kan ministeren redegøre for, hvad sanktionen er, hvis vognmanden - enten ved en
fejl eller bevidst - kommer til at indtaste en for lav vægtklasse, så der betales for lav
vejafgiftssats? Og kan ministeren redegøre for, om vognmanden foruden en evt. sanktion
pr. efterkrav vil skulle betale differencen i forhold til, hvad den korrekte vejafgift er i hele
perioden, hvor der er kørt med en for lav vægtklasse. Kan ministeren slutteligt redegøre
for den omvendte situation, hvor køretøjsudstyret er sat op med en for høj vægtklasse?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Mai Mercado (KF).
På udvalgets vegne
Malte Larsen
formand
1/1