L 23 - 2024-25 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2024-25
L 23 Bilag 2
Offentligt

25. oktober 2024

J.nr. 2024 - 1687

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges supplerende høringsskema samt de modtagne hø-

ringssvar vedrørende forslag til Lov om ændring af lov om vejafgift, brændstofforbrugsaf-

giftsloven, lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., lov om energiafgift af mineralolie-

produkter m.v. og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af aftale om deludmønt-

ning af Grøn Fond, tilpasning af gennemførelse af aftale om Grøn skattereform for indu-

stri m.v., tekniske ændringer af vejafgiftsloven, tilpasning af regler for blandingsbestem-

melsen m.v., ændringer med henblik på at fremme regelefterlevelsen på motorområdet

m.v.).

Høringsskemaet er udarbejdet for den del af lovforslaget, der har været i høring i perio-

den 13. september til 11. oktober 2024.

Høringssvar og høringsskema for den del af lovforslaget, der var i høring i perioden 28.

juni 2024 til 22. august 2024, blev oversendt til Skatteudvalget den 2. oktober 2024.

Rasmus Stoklund

/ Kathrine Waage

L 23 - 2024-25 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Bilbrancheråd

Ingen bemærkninger.

Dansk Camping Union

Dansk Camping Union (DCU) ud-

trykker bekymring over forslaget

om at indføre en ny standardsats

for dieselolie iblandet 7,6 pct. bio-

brændstof, da en stigning i brænd-

stofprisen vil gøre det dyrere at

campere. DCU foreslår derfor en

mere gradvis indfasning.

Forslaget om en ny standardsats

på diesel iblandet en højere

mængde biobrændstof er en følge

af, at det såkaldte CO

e-fortræng-

ningskrav stiger fra 2024 til 2025.

Når der tankes diesel, der er iblan-

det mere biobrændstof, falder den

samlede afgift. Det skyldes, at bio-

brændstof ikke pålægges CO

-af-

gift. Der er derfor ikke tale om, at

brændstofprisen bliver dyrere som

følge af lovforslaget.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv bakker generelt op

om implementeringen af

Aftale om

grøn skattereform for industri mv.

fra

2022, men bemærker, at der er ud-

fordringer i forhold til de admini-

strative byrder, der er forbundet

hermed. For en uddybning heraf

henviser Dansk Erhverv til sit hø-

ringssvar, der blev afgivet ifm. hø-

ring af lovforslag, der implemente-

rer aftalen.

Lovforslaget indebærer forslag til

justeringer af emissionsafgiftsloven

og lov nr. 683 af 11. juni 2024, der

gennemfører dele af

Aftale om grøn

skattereform for industri mv.

af 24. juni

2022. Der er alene tale om juste-

ringer af teknisk karakter.

Af høringsskemaet af 29. april

2024, der blev afgivet ifm. behand-

lingen af de lovforslag, der gen-

nemfører dele af aftalen, og hvortil

der kan henvises, fremgår bl.a., at

der med en afgift på kvotegrundla-

get er søgt at indføre en admini-

strerbar løsning på grundlag af en

regulering, som virksomhederne

allerede har kendskab til.

Dansk Erhverv anfører, at E-fuels

også bør kunne opfylde iblan-

dingskravet.

Det er allerede muligt at benytte

E-fuels og andre syntetiske brænd-

stoffer på lige fod med biobrænd-

stoffer til opfyldelse af CO

e-for-

trængningskravet. Ligeledes er

Side 2 af 9

L 23 - 2024-25 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

syntetiske brændstoffer fritaget for

-afgift.

Dansk Erhverv anfører, at der er

inkonsistens mellem naturgas og

biogas og CO

-gas i forhold til

muligheder for oprindelsesgaran-

tier.

Det er udenfor rammerne af lov-

forslaget at regulere afgiftsfritagel-

ser ved oprindelsesgarantier.

Dansk Erhverv har ikke bemærk-

ninger til den foreslåede ændring

om, at en rutebillet skal kunne æn-

dres i 72 timer efter starttidstids-

punktet i stedet for 48 timer efter

udløbet af gyldighedsperioden.

Dansk Erhverv bemærker, at

håndhævelse af vejafgiften, herun-

der brug af rutebillet, er afgørende

for vejafgiftssystemet og lige kon-

kurrence.

Regeringen foreslår med finans-

lovsforslaget for 2025 at afsætte

ekstra 5,7 millioner kroner i 2025

og 3,8 millioner kroner årligt i

2026-2028 til mere kontrol med

vejafgiftsordningen.

Midlerne vil gå til at indkøbe eks-

tra kameraudstyr til de mobile

kontrolpunkter og sikre ekstra be-

manding af de mobile kontrol-

punkter, så der kan føres bedre

kontrol med de afgiftspligtige vej-

strækninger. Derudover vil Sund &

Bælt Holding A/S arbejde på at

implementere en løsning ved beta-

lingsanlægget ved Storebæltsbroen,

så det bliver muligt at stoppe

udenlandske lastbiler med ubetalte

bøder for manglende betaling af

vejafgift. Der er i dag allerede tiltag

for at sikre betaling af bøder fra

danske lastbiler hos Gældsstyrel-

sen.

Danmarks Fiskerifor-

ening

Dansk Fiskeriforening henviser ge-

nerelt til sit høringssvar af 8. marts

2024 i forbindelse med høringen af

det lovforslag, der i foråret 2024

blev fremsat for at implementere

Lovforslaget indebærer forslag til

justeringer af emissionsafgiftsloven

og lov nr. 683 af 11. juni 2024, der

gennemfører dele af

Aftale om grøn

skattereform for industri mv.

af 24. juni

2022. Der er alene tale om juste-

ringer af teknisk karakter.

Side 3 af 9

L 23 - 2024-25 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Aftale om grøn skattereform for industri

mv.

Der kan i øvrigt henvises til det

høringsskema af 29. april 2024, der

blev afgivet ifm. behandlingen af

de lovforslag, der gennemfører

dele af aftalen.

Dansk Fiskeriforening bemærker,

at i forlængelse af aftalen under

den grønne trepart, hvor det blev

besluttet at indfase en CO

-afgift

for landbruget fra 2030, bør ind-

fasningen for fiskerisektoren til-

svarende ændres og påbegyndes i

2030.

Ændring af indfasningsprofilen for

en CO

-afgift for fiskerisektoren

ligger uden for rammerne af dette

lovforslag.

Dansk Industri (DI)

DI er uforstående over for beho-

vet for at definere bæredygtig bio-

naturgas i lovforslaget, idet det

ikke vil have nævneværdig afgifts-

mæssig betydning, og fordi det

sker inden udgivelsen af den ana-

lyse om beskatning af biogas, der

blev aftalt foretaget ifm.

Aftale om

Grøn Skattereform for Industri mv.

henviser til aftaleteksten, hvoraf

bl.a. fremgår, at analysen skal be-

lyse ”mulige modeller for,

at bio-

gas afgiftsfritages ved køb af op-

rindelsesgarantier”.

DI finder, at

det virker utidigt at introducere

nye definitioner og skillelinjer i af-

giftsbehandlingen af biogas, inden

analysens konklusioner er blevet

offentliggjort.

Forslaget om at definere bæredyg-

tig bionaturgas skyldes et behov

for at sondre mellem biogas med

oprindelsesgarantier (bæredygtig

bionaturgas) og andet biogas (ikke-

bæredygtig bionaturgas). Bæredyg-

tig bionaturgas er fritaget for kvo-

tereturneringspligt, men der skal

betales emissionsafgift heraf. For

andet biogas gælder en kvoteretur-

neringspligt, og der skal også beta-

les emissionsafgift.

Analysen om afgiftsfritagelse af

biogas ved køb af oprindelsesga-

rantier forventes offentliggjort i

andet halvår 2024. Mulige tiltag på

området drøftes blandt aftaleparti-

erne på baggrund af oplæg fra re-

geringen. Analysen har derfor ikke

umiddelbart sammenhæng til dette

lovforslag.

DI støtter en række af de i lov-

forslaget foreslåede præciseringer,

der bl.a. sikrer til at gøre

Side 4 af 9

L 23 - 2024-25 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

lovgivningen mere administrerbar

samt virksomhedernes muligheder

for grøn omstilling.

DI støtter, at der gives større flek-

sibilitet i forhold til at ændre i de

oplyste ruter. Således er det isole-

ret set til gavn for transportudby-

dere, at de nu kan ændre i den op-

lyste rute i op til 72 timer efter

starttidspunktet snarere end de nu-

værende regler, hvor ændringerne

skal foretages senest 48 timer efter

udløbet af rutebillettens gyldig-

hedsperiode. DI er dog generelt

meget kritisk over den meget om-

fattende administrative byrde, som

pålægges virksomhederne pålægges

med den kommende vejafgift.

De administrative omkostninger

ved vejafgiftsordningen vurderes

at være på niveau med tilsvarende

ordninger i andre EU-lande.

Drivkraft Danmark

Drivkraft Danmark anfører, at

emissionsafgiftsloven medfører

urimelige konsekvenser for raffi-

naderiernes mulighed for at om-

stille deres produktion og dermed

understøtte regeringens klimaam-

bitioner. Det er derfor afgørende

for Drivkraft Danmark, at prove-

nuet for emissionsafgiften på raffi-

naderierne og den øvrige industri

tilbageføres 1:1 til erhvervet og

ikke til fx landbruget. Desuden er

det vigtigt for Drivkraft Danmark,

at afskrivningsmulighederne for

nye grønne driftsmidler i det

grønne investeringsvindue ikke be-

grænses, så de massive investerin-

ger raffinaderierne står over for

udelukkes, som det var tilfældet

med det tidligere grønne investe-

ringsvindue fra 2020.

Det ligger uden for rammerne af

dette lovforslag at ændre grund-

læggende på emissionsafgiftslo-

vens formål, herunder hvor stor en

del af provenuet, der tilbageføres

til industrien. Det samme gælder

afskrivningsmulighederne for nye

grønne driftsmidler i det grønne

investeringsvindue.

Side 5 af 9

L 23 - 2024-25 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

For så vidt angår den foreslåede

nye standardsats for diesel iblandet

7,6 pct. biobrændstof, stiller Driv-

kraft Danmark sig uforstående

overfor den valgte løsning. Den

foreslåede afgiftssats vil efter

Drivkraft Danmarks opfattelse

ikke tage hånd om de afgiftsmæs-

sige problemstillinger, som det sti-

gende CO

-fortrængningskrav rej-

ser.

Rådet og Europa-Parlamentet ved-

tog i oktober 2023 et revideret di-

rektiv for vedvarende energi (VE-

III), som sætter krav til anvendelse

af vedvarende energi i form af

hhv. VE-brændstoffer og -elektri-

citet i 2025 og 2030. VEIII-direkti-

vet har implementeringsfrist den

21. maj 2025. Skatteministeriet un-

dersøger mulige justeringer af af-

giftssystemet parallelt med, at det

besluttes, hvordan direktivet im-

plementeres.

Erhvervsstyrelsens om-

råde for Bedre Regulering

(OBR)

Ingen bemærkninger.

Foreningen af rådgivende

ingeniører (FRI)

Ingen bemærkninger.

FSR

–

danske revisorer

Ingen bemærkninger.

Konkurrence- og forbru-

gerstyrelsen

Ingen bemærkninger.

Landbrug- og Fødevarer

Landbrug & Fødevarer kan over-

ordnet bakke op om lovforslaget.

Landbrug & Fødevarer finder det

dog fortsat problematisk, at der

endnu ikke er taget stilling til brug

af oprindelsesgarantier til at fritage

ustøttet biogas i gasnettet for CO

afgift. I gasnettet blandes

Analysen om afgiftsfritagelse af

biogas ved køb af oprindelsesga-

rantier forventes offentliggjort i

andet halvår af 2024. Mulige tiltag

på området drøftes blandt aftale-

partierne på baggrund af oplæg fra

regeringen.

Side 6 af 9

L 23 - 2024-25 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

biogassen med naturgas, og hele

blandingen afgiftspålægges efter

satsen for produktet med den

højeste afgiftssats, hvilket er natur-

gas.

Landbrug & Fødevarer er positiv

over for, at kvadratmeterreglen

indføres i CO

-afgiftslovens § 9 e,

stk. 5-7 ved procesforbrug. Der-

med vil en defekt måler på forbru-

get af varme til rumvarme mv. ikke

hindre mulighed for at søge en del

af godtgørelsen retur for virksom-

heder, der måler deres procesfor-

brug.

-afgiftslovens § 9 e indebærer,

at virksomheder med procesfor-

brug vil skulle fordele forbruget af

energiprodukter mellem proces og

rumvarme mv.

I det udkast til lovforslaget, der var

i offentlig høring, indgik et forslag

om at indføre den omtalte kvadrat-

meterregel i CO

-afgiftslovens § 9

e, stk. 5-7.

På baggrund af yderligere overve-

jelser om at anvende en standard-

sats baseret på kvadratmeter er

lovforslaget dog ændret, så det i

den foreslåede § 9 e nu foreslås at

anvende opgørelsen af energifor-

brug til opvarmning af rum efter

energiafgiftslovene. I forbindelse

med denne opgørelse vil der også

være mulighed for at anvende en

kvadratmetersats.

For virksomheder, der i henhold

til bl.a. gasafgiftsloven § 10, stk. 4,

måler forbrug af varme til hhv.

rumvarme og varmt vand, betyder

en defekt måler, at virksomheden

ikke vil være berettiget til godtgø-

relse, før en ny måler er installeret.

Ved en defekt måler på forbruget

til rumvarme vil virksomhederne

kunne gøre brug af kvadratmeter-

reglen. Landbrug & Fødevarer ser

Det ligger uden for rammerne af

dette lovforslag at indføre en stan-

dardsats for opgørelse af energi-

forbrug til opvarmning af vand.

Det bemærkes, at det er vanskeligt

at fastsætte en fast standardsats, da

forbruget af det omhandlede

varme vand, der ikke måles di-

rekte, kan variere meget.

Side 7 af 9

L 23 - 2024-25 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

gerne, at der indføres en sådan be-

stemmelse for forbrug af

varmt vand i en virksomhed, hvor

der anvendes en betydelig mængde

varmt vand i produktionen.

Indførelse af muligheden for mid-

lertidigt at anvende andet end di-

rekte måling ved forbrug af varmt

vand (uanset forbrug) vil betyde, at

der kan opnås godtgørelse, indtil

en ny måler installeres.

Landbrug & Fødevarer finder det

vigtigt, at alle selskabsformer kan

anvende muligheden for at

fradrage fanget og lagret CO

i af-

giften. Landbrug & Fødevarer skal

derfor opfordre til, at det bliver

muligt at fradrage afgiften, når

-afgiften og CO

-lagringen

håndteres af forskellige SE-numre

under samme CVR-nummer.

Det er forudsat, at godtgørelse af

afgift kan ske, når CO

er fanget.

Det er ikke et krav, at lagring fore-

tages af samme virksomhed.

Med lovforslaget foreslås det at

indsætte § 9 e i CO

-afgiftsloven. I

§ 9 e, stk. 3, indføres

indfasningen af CO

-afgiften frem

til 2030. Landbrug & Fødevarer

ønsker, at Skatteministeriet over-

vejer, om der i paragraffen skal

henvises til satserne i § 2 fremfor

alene at skrive ”afgiften efter even-

tuel tilbagebetaling efter § 9 f gan-

get med

[…]”.

Tilbagebetaling af afgift efter § 9 e,

stk. 3, regulerer alene nettoafgifts-

belastningen, der er tilbage efter, at

der eventuelt er udbetalt godtgø-

relse for CCS efter det foreslåede §

9 f. En henvisning til satserne i § 2

vil således ikke give øget klarhed til

bestemmelsen. Dertil vil en hen-

visning direkte til § 2

–

i hvert fald

uden en klar tilkendegivelse af, at

det er nettoafgiftsbelastningen, der

kan godtgøres efter bestemmelsen

–

indebære en risiko for, at virk-

somheden ved anvendelse af CCS

modtager godtgørelse af en afgift,

som allerede er godtgjort.

Side 8 af 9

L 23 - 2024-25 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Nationalt center for etik

Ingen bemærkninger.

Politiforbundet

Ingen bemærkninger.

Rigsadvokaten

Ingen bemærkninger.

Sikkerhedsstyrelsen

Ingen bemærkninger.

Skatterevisorforeningen

Ingen bemærkninger.

Transporterhvervets ud-

dannelser

Ingen bemærkninger.

Side 9 af 9