L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Autofair ApS

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402

–

København K

Sendt digitalt til:

J.nr. 2024

–

1687

21/8-24

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om vejafgift, lov om energiafgift af mineral-olieprodukter

m.v., lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., registreringsafgiftsloven, lov om registrering af køretøjer

og forskellige andre love, jf. Skatteministeriets J.nr. 2024- 1687.

Følgende høringssvar er relateret til forslagets punkt 2.10

”Krav om udførsel med henblik på varig

anvendelse i udlandet ved udbetaling af eksportgodtgørelse”

samt

punkt 2.8

”Ændring af indgangsværdi

ved værditabsberegning”.

Autofair ApS er et selskab der bedriver eksport af brugte biler. Vi eksporterer et større antal køretøjer ud af

Danmark hvert år. Lovforslagets pkt. 2.10 vil have stor indflydelse på vores muligheder for at drive

forretning, have bredere effekt på hele bilbranchen og sætte dansk lovgivning i konflikt med EU-regler. Vi

er ligeledes part i den Landsskatteretsafgørelse, som der henvises direkte til i forslagets pkt. 2.10. Vi

foreslår at pkt. 2.10 udgår fra det samlede lovforslag.

Vores bemærkninger til lovforslaget vedrører lovforslagets § 4, nr. 2, hvor det foreslås, at der i

registreringsafgiftslovens 7 b, stk. 1, og § 7 c, stk. 1, 4. pkt.

efter ”landet” indsættes følgende: ”med henblik

på varig anvendelse i udlandet”.

2.10 ”Krav om udførsel med henblik på varig anvendelse i udlandet ved udbetaling af

eksportgodtgørelse”

Vi foreslår at punkt 2.10 udgår, da der er tale om et unødvendigt forslag, som vil få store konsekvenser for

bilbranchen og bringe dansk lovgivning i konflikt med EU's regler om varernes frie bevægelighed. Følgende

fremgår af forslaget:

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

”I

forbindelse med udbetaling af eksportgodtgørelse for køretøjer, der udføres af landet, foreslås der indsat

et krav om, at køretøjet skal udføres med henblik på varig anvendelse i udlandet. Forslaget skal sikre, at

godtgørelsesordningen lever op til formålet om at undgå dobbeltbeskatning, og at der ikke unødigt spildes

ressourcer.”

Som nævnt ovenfor, er formålet med godtgørelsesordningen at forhindre dobbeltbeskatning. Dette

lovforslag vil helt faktuelt, medfører dobbeltbeskatning af en lang række køretøjer. Forslaget har derudover

karakter af at være en teknisk handelshindring, som vil bringe dansk lovgivning på kant med EU-regler om

varernes frie bevægelighed, samt hæmme den grønne omstilling af den danske bilpark.

Nugældende lovgivningen indeholder økonomisk værn

Godtgørelsesordningen har siden indførslen i 2002, indeholdt et økonomisk værn der gør, at der intet

incitament er for at søge eksportgodtgørelses for et køretøj som man har til hensigt at anvende i Danmark.

Det skyldes, at der ved beregning af eksportgodtgørelse nedsættes beløbet med 15% af

registreringsafgiften. Det medfører helt konkret, at hvis man eksporterer et køretøj, for herefter at

importere det igen, vil man miste 15% + gebyr for anmodning om eksportgodtgørelse (2.250 kr.) + 2 x

toldsyn hos en synsvirksomhed. Registreringsafgiftsbeløbet ved eksport er således 15% lavere, end den

importafgift der vil skulle betales ved (gen)import.

Et tænkt eksempel, hvis man i dag, søger eksportgodtgørelse og udfører en dieselbil der kører 18 km/l,

nypris 800.000 kr. nuværende handelspris 350.000 kr., for dagen efter at genindføre denne bil til

indregistrering i Danmark, vil man miste 29.931 kr. på den manøvre.

Vi har stillet spørgsmål til Motorstyrelsen vedrørende lovforslaget, hvor et af spørgsmålene lyder således:

”Kan Motorstyrelsen bekræfte, at godtgørelsesordningen er konstrueret således, at en bilforhandler

vil lige et økonomisk tab, hvis et køretøj udføres, der udbetales eksportgodtgørelse og herefter

genimporteres til Danmark? Altså, at ordningen allerede ”beskytter” imod spekulation i udbetaling

af eksportgodtgørelse, hvis der er hensigt om fortsat varig anvendelse i Danmark”

Hertil svarer Motorstyrelsen:

”Vi

kan bekræfte, at der ved beregning af eksportgodtgørelse foretages et fradrag på 15 procent,

dog mindst 8.500 kr. for personbiler, herunder autocampere og bisser, og 4.500 kr. for motorcykler,

varebiler, hyrevogne og sygetransporter, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 3. Vi kan også

bekræfte, at der ikke foretages et tilsvarende fradrag ved beregning af registreringsafgift i

forbindelse med (gen)import, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 6.”

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Motorstyrelsen bekræfter således at loven indeholder værnsregler, og viser således at pkt. 2.10 i

lovforslaget reelt er indholdsløst. Det vil alene medføre kæmpe byrder for bilbranchen, som vil

besværliggøre bileksport helt unødigt. Ydermere, vil det skabe øget bureaukrati hos skatteforvaltningen

såvel som rekursmyndighederne, som vil skulle behandle en tsunami af klagesager. Slutteligt, har forslaget

karakter af at være en teknisk handelshindring, som vil bringe dansk lovgivning på kant med EU's regler om

varernes frie bevægelighed.

Varig anvendelse

I lovforslaget fremgår bl.a. følgende:

”Den,

der anmoder om eksportgodtgørelse, vil efter det foreslåedes således skulle dokumentere, at

køretøjet er udført af landet med henblik på varig anvendelse i udlandet. Dette vil ikke medføre, at retten til

eksportgodtgørelse fortabes i det tilfælde, at køretøjet senere måtte blive importeret igen, men det skal

kunne dokumenteres, at køretøjet på udførelsestidspunktet var udført med henblik på varig anvendelse i

udlandet. Denne dokumentation kan bl.a. være i form af dokumentation for indregistrering i andet land.”

Det vil reelt umuliggøre det for danske forhandlere at bedrive erhverv med eksport af brugte biler fra

Danmark. Vi har ingen kontrol over, hvad en køber måtte anvende køretøjet til. Vi har ej heller krav på at

kræve en udenlandsk registreringsattest fremsendt for et køretøj, som vi ikke længere ejer udleveret. Det

er jo et personligt dokument, som en 3. part meget tvivlsom vil udlevere til en tilfældig dansk bilforhandler.

Kravet synes uforholdsmæssigt grundet eksisterende værnsregler. Ydermere, kan vi som forhandler ikke

vide om, eller hvornår et køretøj indregistreres i udlandet. Man kan tænke et scenarie, hvor vi udfører

køretøjet til land A, herfra sælges det til land B, senere C og slutteligt D hvor det indregistreres. Vi har ikke

kontrol over, hvad en købers anvendelse af køretøjet er, hvem som køber det samt hvornår dette eventuelt

måtte indregistreres i udlandet. For slet ikke at tale om den enorme administration hos forhandlere der

skal forsøges at indhente denne dokumentation.

Det fremgår samtidig af forslaget, at retten til eksportgodtgørelse fortabes ikke, hvis køretøjet senere

genimporteres. Det rejser unægtelig spørgsmålet om, hvad skal vi så bruge dette lovforslag til? For hvis et

køretøj genimporteres, er anvendelsen i udlandet jo netop ikke varig.

En stor del af biler som udføres fra Danmark, bliver solgt fra udenlandske auktionshuse samt i kommission

hos udenlandske forhandlere. Som dansk bileksportør, har vi ikke kontrol over hvornår disse køretøjer

måtte blive solgt herfra, hvor de bliver solgt til samt om/hvornår de måtte blive indregistreres i udlandet.

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Forslaget vil således reelt lukke en række afsætningsmuligheder for danske bilforhandlere, og dermed være

en teknisk handelshindring som er i direkte konflikt med EU-regler om varernes frie bevægelighed.

Ved vedtagelse af forslaget, vil der blive nægtet adgang til eksportgodtgørelse ved udførsel til et

udenlandsk auktionshus, salgsplads i udlandet eller kommissionssalg hos en udenlandsk forhandler. Det

bemærkes ligeledes, at eksisterende danske lovgivning allerede er mere vidtrækkende end flere andre EU-

landes, hvor der alene er krav om at køretøj afmeldes før afgift refunderes. I Danmark er der i tillæg til

dette krav, også krav om udførsel til udlandet.

Dobbeltbeskatning

Godtgørelsesordningen blev indført at forhindre dobbeltbeskatning på biler når de først er indregistreret i

et land, for herefter at blive indregistreret i et andet land. Det fremgår af forslaget, at det fremsættes for at

ordningen lever op til sit formål om at forhindre dobbeltbeskatning, men forslaget vil helt faktuelt

medfører dobbeltbeskatning for er en række køretøjer. Der henvises i lovforslaget til SKM.2024.27.LSR som

vi er part i. Sagens køretøj blev udført til Sverige og senere indregistreret i Polen. Ved indførsel og

indregistrering i Polen blev der betalt polsk afgift på køretøjet. Motorstyrelsen havde nægtet at udbetale

eksportgodtgørelsen, da de ikke mente der var dokumenteret varig anvendelse ved eksporten til Sverige.

Landsskatteretten omstødte denne afgørelse. Havde Motorstyrelsen fået medhold, ville der helt faktuelt

være sket dobbeltbeskatning af køretøjet. Derfor er det åbenlyst, at hvis lovforslaget vedtages, vil der være

hjemmel til at nægte eksportgodtgørelse i lignende tilfælde, og dermed vil der ske dobbeltbeskatning. Det

samme som selve lovgivningen skulle forhindre.

Grøn omstilling

Omstillingen af den danske bilpark er afhængig af, at der kan afsættes et større antal fossildrevne biler til

udlandet, som erstattes af eldrevne biler herhjemme. Dette skift fra fossildrevne mod elektriske biler,

kræver at kunder kan opnå en rimelig byttepris for deres eksisterende benzin- eller dieselbil. Hvis bileksport

besværliggøres i den grad som fremgår af lovforslaget, vil det betyde at priserne på brugte fossildrevne

biler falder markant, og bytteforholdet mellem forbrugeres gamle bil ift. byttet til ny elbil bliver for stort.

Det vil medføre, at køb udsættes, omstillingen går langsommere og det vil ramme bilbranchen, og dermed

dansk økonomi negativt bredt set.

Opsummering

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Forslaget ses unødvendigt, da eksisterende lovgivning indeholder relevante økonomiske værnsregler.

Derudover, vil forslaget besværliggøre bileksport fra Danmark i en helt unødig grad, som vil påvirke

bilbranchen og den grønne omstilling negativt. Slutteligt, har forslaget karakter af en teknisk

handelshindring som vil bringe dansk lovgivning i konflikt med EU-regler, og medfører dobbeltbeskatning af

en lang række køretøjet. Det selvsamme, som lovgivningen skal forhindre.

2.8 ”Ændring af indgangsværdi ved værditabsberegning”

Vi foreslår, at ændringen også omfatter køretøjer som ikke er leasingbiler/kører på forholdsmæssig afgift. Således, at

skatteforvaltningen kan gennemføre pristjek på registreringsafgiften ved import udover 3 års fristen, på køretøjer som

er importeret til Danmark på fuld registreringsafgift. Det vil sikre, at hvis det, f.eks. ved en senere eksportsag,

konstateres at den indbetalte registreringsafgift ved tidligere import af samme køretøj er mistænkelig lav, kan der

gennemføres et pristjek på køretøjet, og dermed sikre at der bliver betalt den korrekte registreringsafgift på køretøjet.

Vi foreslår på baggrund af ovenstående at pkt. 2.10 udgår fra lovforslaget samt at 2.8 revideres, således at

det omfatter køretøjer på fuld registreringsafgift.

Med venlig hilsen

Robin Kofod Eggli

Indehaver Autofair ApS

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 – København K

J.nr. 2024 – 1687

21-08-2004

Hermed fremsendes høringssvar fra Bileksport Danmark ApS vedr. forslag til lov om ændring af lov om

vejafgift, lov om energiafgift af mineral-olieprodukter m.v., lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v.,

registreringsafgiftsloven, lov om registrering af køretøjer og forskellige andre love, jf. Skatteministeriets

J.nr. 2024- 1687.

Vores bemærkninger til lovforslaget vedrører lovforslagets § 4, nr. 2, hvor det foreslås, at der i

registreringsafgiftslovens 7 b, stk. 1, og § 7 c, stk. 1, 4. pkt. efter ”landet” indsættes følgende: ”med henblik

på varig anvendelse i udlandet”.

Bileksport Danmark ApS eksporterer relativt mange køretøjer om året, og lovforslagets § 4, nr. 2 har derfor

stor relevans for os. Bileksport Danmark ApS har stor praktisk viden om den nuværende lovgivning og

skatteforvaltningens forvaltning, og vi har derfor stor indsigt i, hvilke implikationer lovforslaget vil have for

eksportbranchen – men også den danske bilbranche som helhed og den grønne omstilling af den danske

bilpark.

Som det fremgår på s. 53, er ”formålet

med godtgørelsesordningen er at undgå dobbeltbeskatning og

derved give et incitament til at eksportere køretøjer, så ressourcer bedre udnyttes, samtidig med at

bilparken fornys.”

Hvis lovforslaget vedtages i sin nuværende form, vil det få store negative konsekvenser for alle de

virksomheder og privatpersoner, som ønsker at eksportere deres køretøj til udlandet og i den forbindelse få

udbetalt eksportgodtgørelse. Lovforslaget vil altså – stik imod formålet – mindske incitamentet til at

eksportere køretøjer, da det ganske enkelt bliver for usikkert og besværligt.

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

I lovforslaget fremgår det at for at få udbetalt eksportgodtgørelse ved eksport, skal man kunne

dokumentere, at køretøjet er udført – ikke bare af landet – men med henblik på ”varig anvendelse”. Det vil

sige, at man som eksportør kun kan sælge et køretøj, hvis man har 100 % sikkerhed for, at den udenlandske

køber vil købe det med henblik på ”varig anvendelse”. Lovforslaget vil i realiteten gøre det tæt på umuligt

at eksportere brugte køretøjer fra Danmark, da man som sælger jo ingen kontrol har over, hvad en

udenlandsk køber måtte anvende køretøjet til. Som sælger har man jo heller intet krav på at

kræve en

udenlandsk registreringsattest fremsendt for et køretøj, som man har solgt til den udenlandske køber.

Det er jo et

personligt og fortroligt dokument, som man ikke udleverer til nogen som helst. Som sælger af et køretøj har

man heller ingen kontrol over eller sikkerhed for, hvornår et køretøj indregistreres i udlandet. Det er ikke

ualmindeligt, at vi sælger et køretøj til en tysk forhandler (køber 1), som senere sælger køretøjet til en

forhandler fra Luxemburg (køber 2), som senere sælger køretøjet til en privat person fra Frankrig (køber 3),

som først indregistrerer køretøjet flere måneder eller sågar år efter, at vi har solgt køretøjet til køber 1. I

sådan et tilfælde er det komplet umuligt at fremskaffe den type dokumentation, som lovforslaget ligger op

til.

Konsekvensen af lovforslaget vil være, at det bliver for usikkert og vanskeligt at drive erhverv med eksport

af ældre brugte biler, og lovforslaget vil derfor utvivlsomt svække – hvis ikke dræbe – eksporten af brugte

køretøjer fra Danmark til udlandet – stik imod lovforslagets egentlige formål.

Men hvis lovforslaget vedtages i sin nuværende form, vil det også få en række utilsigtede og negative

konsekvenser for en lang række andre aktører og områder:

1) Eksporten af ældre fossilbiler, som man fra politisk side har et ønske om at udskifte, vil falde

betydeligt, og fornyelsen af den danske bilpark vil dermed gå i stå – stik imod formålet med

godtgørelsesordningen, jf. ovenstående uddrag fra s. 53.

2) Nysalg samt importen af nyere og mere miljøvenlige køretøjer er afhængig af, at der let og smidigt

kan eksporteres ældre biler. Når eksport af køretøjer besværliggøres, vil der blive solgt og

importeret færre nyere og mere miljøvenlige køretøjer.

3) Den grønne omstilling vil blive forsinket, og der vil helt konkret blive indregistreret færre

miljøvenlige biler. Når det bliver mere vanskeligt at eksportere sin gamle bil, vil flere personer

udskyde udskiftningen af gamle fossil bil til en nyere og mere miljøvenlig bil. Dette vil unægtelig

føre til en betydelig forsinkelse af den grønne omstilling.

4) Det bliver dyrere at være forbruger og udskifte sin ældre bil til en nyere og mere miljøvenlig bil.

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

5) Den samlede økonomiske vækst i Danmark vil blive påvirket negativt, da der vil blive solgt færre

nyere biler.

6) Trafiksikkerheden i Danmark vil relativt set blive dårligere, da den danske bilpark i højere grad vil

bestå af ældre køretøjer med lavere trafiksikkerhed.

7) Der vil være større risiko for dobbeltbeskatning – stik imod formålet med godtgørelsesordningen,

jf. ovenstående uddrag fra s. 53, jf. dom fra SKM2024.27.LSR, hvor, hvor sagens køretøj blev udført

til Sverige for herefter at blive indført og indregistreret i Polen. Motorstyrelsen nægtede

eksportgodtgørelse på sagens køretøjet, da Motorstyrelsen ikke mente, at køretøjet var udført med

henblik på ”varig anvendelse”, og Motorstyrelsens daværende fortolkning førte således til

dobbeltbeskatning på køretøjet. LSR omstødte efterfølgende Motorstyrelsens afgørelse, hvilket

sikrede, at der ikke skete dobbeltbeskatning. Den logiske konsekvens er således, at hvis lovforslaget

vedtages i sin nuværende form, vil der være hjemmel til at nægte eksportgodtgørelse i lignende

tilfælde, og der vil som følge heraf ske dobbeltbeskatning. Det samme som selve lovgivningen

skulle forhindre.

8) Af

forarbejderne til lov nr. 342 af 27. maj 2002, jf. Folketingstidende 200102 (2.samling), tillæg A,

side 4719

fremgår det, at EU anser registreringsafgiften for problematisk ift. det indre marked, fordi

man risikerer dobbeltbeskatning ved overførsel til et andet land. Man indførte altså

eksportgodtgørelsen for at afskaffe risikoen for dobbeltbeskatning og imødekomme EU.

Lovforslaget gør det stik modsatte!

9) Lovforslaget er i konflikt med EU's regler om varernes frie bevægelighed. Forslaget vil helt konkret

lukke en række afsætningsmuligheder for danske bilforhandlere og privatpersoner, og lovforslaget

er dermed en teknisk handelshindring og en begrænsning af varernes frie bevægelighed inden for

EU.

10) Lovforslaget er uden grund, da loven i dag er udformet på en sådan måde, at der intet økonomisk

incitament er til at udføre et køretøj og anmode om eksportgodtgørelse, for herefter at indføre

køretøjet igen med henblik på indregistrering i Danmark. Når man eksporterer et køretøj i dag, skal

man nemlig betale et såkaldt eksportfradrag på 15 %, og det er derfor en overordentlig dårlig

forretning at genindføre og indregistrere køretøjet igen i Danmark, hvis man har eksporteret det.

Den nuværende lovgivning sikrer altså, at dette ikke sker. Og hvis det skulle ske, opnår staten et

merprovenu på 15 %.

11) Lovforslaget er ude af proportioner. Den nuværende danske lovgivning er allerede meget mere

vidtrækkende og restriktiv end alle andre EU-landes lovgivninger, hvor der alene er krav om, at

køretøjet skal afmeldes, før afgiften refunderes. I den nuværende danske lovgivning kræves det

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

allerede, at køretøjet er dokumenteret udført af landet, og Motorstyrelsen stiller i den

sammenhæng i forvejen allerede meget vidtgående og strikse krav for denne type dokumentation. I

dag skal man således indsende en video, der klart og tydeligt filmer køretøjets unikke stelnr. et

verificeret sted i udlandet og/eller kvitteret CMR-fragtbrev fra modtager/køber i udlandet.

12) Lovforslaget vil derfor kun medføre øget bureaukrati, unødigt ressourcespild og yderligere

administration uden reelt indhold. Lovforslaget vil altså gå stik imod politikernes ønske om at

forenkle – og ikke komplicere – den danske lovgivning og livet som dansker.

13) Lovforslaget vil oversvømme et allerede overbelastet klagesystem, hvor der i forvejen er alt for lang

ventetid for at få behandlet sin klage. Ordlyden ”varig anvendelse” kan fortolkes på mange

forskellige måder, og det vil unægtelig føre til, at der hos myndighed og eksportør vil opstå tvivl og

konflikt om, hvordan dette skal fortolkes og administreres.

Vi foreslår på baggrund af ovenstående, at pkt. 2.10 helt udgår fra lovforslaget.

Loven er god nok, som den er i dag, og der er således ingen grund til at ændre den. Retspraksis fra LSR

beviser dette.

2.8 ”Ændring af indgangsværdi ved værditabsberegning”

Vi hilser dette lovforslag 2.8 ”Ændring af indgangsværdi ved værditabsberegning” velkomment, da det er et

faktum, at der svindes med registreringsafgiften, hvilket skader den frie konkurrence samt medfører et

mindre provenu i afgift til den danske stat. Det er også et faktum, at Motorstyrelsen ikke har de nødvendige

ressourcer til at gennemføre kontrol/pristjek indenfor den gældende frist i dag. Vi tilslutter os derfor dette

forslag.

Vi skal dog bemærke, at ændringen naturligvis ikke kun skal omfatte køretøjer, som er leasingbiler/kører på

forholdsmæssig afgift. Ændringen skal naturligvis gælde alle former for køretøjer, hvor der er indbetalt

registreringsafgift i Danmark. Skatteforvaltningen skal således have lovhjemmel til at gennemføre pristjek

på registreringsafgiften ved import udover 3 års fristen på alle køretøjer, som er importeret til Danmark på

fuld registreringsafgift.

Vi foreslår på baggrund af ovenstående at pkt. 2.8 fra lovforslaget ændres til, at lovændringen gælder alle

køretøjer, hvor der er indbetalt registreringsafgift af en selvanmelder.

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Såfremt der er en politiker, som har lyst til at høre mere og/eller har spørgsmål til ovenstående, står jeg ti

rådighed, og jeg vil glædeligt forsøge at beskrive, hvordan vi mener, at lovforslagene vil påvirke os som

eksportør, men også hele den danske bilbranche.

Mange venlige hilsner

Navn Steffen Bang

Mail

Web

www.bileksportdanmark.dk

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Att.: [email protected]

Biogas Danmark

Axeltorv 3

1609 København V

22. august 2024

Høring af udkast til forslag til lov om vejafgift m.v.

Skatteministeriet har udsendt udkast til forslag til lov om ændring af lov om vejafgift, lov om energiafgift af mine-

ralolieprodukter m.v., lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsaf-

giftsloven og forskellige andre love i høring,

J. nr. 2024-1687.

Generelle bemærkninger

Med aftalen om deludmøntningen af grøn fond i 2024 blev der afsat 161 mio. kr., der i perioden 2025-2030 skal

kompensere biogaslastbiler for den kommende kilometerafgift.

Biogas Danmark er stærk forundret over, at denne politisk aftalte kompensation til biogaslastbiler ikke er inde-

holdt i det udsendte udkast til lovforslag, der skal implementere kilometerafgiften.

En række danske vognmænd, der kører tunge vogntog, har investeret i lastbiler drevet på ustøttet biogas for at

opfylde deres kunders ønske om en CO2-neutral langtrækkende transport.

Disse grønne investeringer bliver nu fra 2025 ramt af den nye kilometerafgift, som ikke skelner mellem klimaneu-

tral biogas og fossil naturgas. Ydermere rammes biogassen også af, at CO2-afgiften hæves markant fra 2025 uden

at den nuværende lovgivning giver mulighed for CO2-afgiftsrefusion for grøn biogas. Det modsatte gør sig gæl-

dende for biobrændstoffer på trods af, at disse er mere CO2-belastende end biogas.

Det er derfor helt afgørende, at den politisk aftalte kompensation til biogaslastbiler bliver udmøntet parallelt med

ikrafttrædelsen pr. 1 januar 2025 af den kommende kilometerafgift, så de vognmænd, der har investeret i CO2-

neutrale biogaslastbiler, ikke straffes.

Kompensationsmidlerne på samlet 161 mio. kr. bør efter Biogas Danmarks opfattelse anvendes til at fjerne CO2-

afgiften og sænke energiafgiftsbeskatningen for ustøttet biogas anvendt i den tunge transport.

Konkret foreslås det:

•

At CO2-afgiften på ustøttet biogas refunderes 100 pct., hvor dokumentationen for en CO2-afgiftsrefusion ba-

seres på de af Energinet udstedte oprindelsesgarantier for ustøttet biogas i henhold til VE-direktivet. Oprin-

delses-garantier anvendes i dag på kvoteområdet og i transportsektorens CO2-fortrængningskrav til at doku-

mentere forbrug af biogas. Derved undgår man, at der anvendes fossil naturgas i de gasdrevne lastbiler.

•

At CO2-afgiftsrefusionen håndteres af de gasleverandører, der leverer til fyldestationsejerne, da det vil føre til

betydeligt større administrative byrder for myndighederne og erhvervslivet, hvis ansvaret pålægges de en-

kelte vognmænd.

•

At den nuværende energiafgift sænkes, så der opnås en kompensation for satsen for kilometerafgiften uden-

for miljøzonerne i niveau med el- og brintlastbiler.

Side 1 af 2

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Med henblik på at give tid til implementering, skal Biogas Danmark foreslå, at første års kompensation kan ske ved

indsendelse af dokumentation sidst på året for indkøbet af biogas i løbet af året.

Specifikke bemærkninger

Ifølge lovforslaget forhøjes energiafgiften på diesel med 50 øre pr. liter ekskl. moms (2024-niveau) svarende til 52

øre pr. liter ekskl. moms i 2025-niveau. Forhøjelse af de andre satser for gas- og dieselolie anvendt som motor-

brændstof balanceres ud fra ændringen af denne sats. Afgiftsforhøjelsen omfatter diesel, herunder bl.a. til vej-

transport og entreprenørmaskiner m.v.

Det er Biogas Danmarks forståelse, at afgiften på gas ikke forhøjes, idet

”gasolie” er en teknisk fællesbetegnelse

for en række flydende oliebrændstoffer. Biogas Danmark skal anmode om en bekræftelse heraf.

Med venlig hilsen

Bruno Sander Nielsen

2724 5967

C.c.: [email protected]

Side 2 af 2

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Camping Outdoor Danmark

Isabellahøj 3

7100 Vejle

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København

Den. 22. august 2024

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om vejafgift, lov om energiafgift af

mineralolieprodukter m.v., lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., registreringsafgiftsloven,

brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love.

Camping Outdoor Danmark har modtaget ovennævnte høring den 1. juli vedr. ændring af lov om

vejafgift mv.

Camping Outdoor Danmark vil gerne kommentere på lovforslaget om vægtafgift af motorkøretøjer.

Kommentar til vægtafgift af motorkøretøjer

I forbindelse med fastsættelse af CO2 udledning- vægt- afgift, så er det vores opfattelse, at loven

lægger op til at skatteministeriet kan afgøre hvilke køretøjskategorier, som kan være omfattet af

roadpricing. Det ser vi som en fordel, således det ikke senere kræver en lovændring for at blive

omfattet af roadpricing, hvilket Camping Outdoor Danmark klart vil anbefale og arbejde for som den

primære løsning, på autocampernes gennem tiderne tilbagevendende udfordring.

Man sætter generelt afgiften på dieselolie op med 50 øre pr. liter 1/1-2025 og nedsætter samtidig

diesel-udligningsafgiften med 30% (personbiler).

Camping Outdoor Danmark ser det dog som en skævvridning, at de autocampere som registreres ind

på CO2 afgift efter COC, får en langt højere halvårlig opkrævning, og de 30% kan kun trækkes fra

ca. halvdelen af det samlede beløb som opkræves (diesel-udledningsafgiften).

Camping Outdoor Danmark forslår, at når Skatteministeriet er i gang med at reducere

udledningsafgifter, burde man så ikke indføre et permanent fritids/rekreationsfradrag på f.eks. 25%

for autocamperes diesel-udledningsafgift ud over de 30% i overgangsperioden. Det kunne så

eventuelt kun omfatte vogne på CO2 udledningsafgift (nye fra 1/7-2021 og frem), hvilket tilskynder

til fornyelse af vognparken, som fører til en renere bestand af autocampere. Det er også bedre end, at

vi i stedet oversvømmes af brugte importerede autocampere fra 2012 - 30/6-2021, som jo netop

tilhører den gunstige periode.

Ovennævnte skal ses i lyset af følgende forhold:

1. Alle basisbil chassiser som anvendes til autocamper fremstilling udelukkende fremstilles med

dieselmotorer, og der derfor ikke findes mulighed for at vælge andre brændstoffer.

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

2. Den nye definition af autocampere som er vedtaget og træder i kraft 1/1-2025, betyder, at der

ikke fremover vil ske en sammenblanding af mindre autocampere som kan anvendes i det

daglige og de reelle autocampere.

3. Længere perioder med nummerplader på familiens autocamper, vil tilskynde til kortere

spontane ture i nærområdet, hvilket betyder mulighed for bedre livskvalitet for den enkelte,

samtidig med at det vil gavne turismeerhvervets omsætning i lav perioder.

Vi håber der vil være mulighed for indenfor den nærmeste fremtid at afholde et møde, hvor Camping

Outdoor Danmark får mulighed for at fremlægge vores tanker og en mere detaljeret plan.

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402, København K

Sendt elektronisk til:

[email protected] ([email protected])

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om vejafgift, lov om energiafgift af

mineral-olieprodukter m.v., lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v.,

registreringsafgiftsloven, lov om registrering af køretøjer og forskellige andre love, jf.

Skatteministeriets J.nr. 2024- 1687.

COOP Danmark A/S takker for muligheden for at kommentere på nærværende ”forslag til lov om

ændring af lov om vejafgift, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om vægtafgift

af motorkøretøjer m.v., registreringsafgiftsloven, lov om registrering af køretøjer og forskellige

andre love”, som Skatteministeriet har sendt i høring med frist den 22. august 2024.

I lovudkastets § 8 foreslår Skatteministeriet at indsætte et nyt stk. 5 i spiritusafgiftslovens § 7.

Ændringen vil give mulighed for at blive registreret som varemodtager, hvis en virksomhed som

led i udøvelsen af sit erhverv modtager varer fra andre EU-lande under

afgiftssuspensionsordningen.

Det følger af lovforslaget, at formålet med ændringen er at tilpasse den nuværende implementering

af cirkulationsdirektivet, idet cirkulationsdirektivet giver mulighed for, at en virksomhed, der som

led i udøvelsen af sit erhverv løbende modtager afgiftspligtige varer fra andre EU-lande, kan

registreres som varemodtager.

COOP Danmark A/S er generelt positiv over for de ændringer og ensretninger, der de senere år er

foretaget i en række af de danske afgiftslove. Ændringerne bidrager samlet set til, at

afgiftslovgivningen bliver nemmere at anvende og forstå.

COOP Danmark A/S foreslår, at det endelige lovforslag tillige kommer til at indeholde forslag til

ligestilling af registreringsbestemmelserne i chokoladeafgiftsloven.

Til forskel fra spiritusafgiftsloven er chokoladeafgiftsloven en national afgiftslov. Loven stammer

fra 1922 og er ofte udfordrende at anvende i praksis, delvist på grund af utidssvarende

bestemmelser. Et konkret eksempel på dette ses i chokoladeafgiftslovens

registreringsbestemmelser.

Chokoladeafgiftslovens registreringsbestemmelser

Det følger af chokoladeafgiftslovens § 4, at: ”Virksomheder, der driver mellemhandel med

afgiftspligtige varer, og virksomheder, der afsætter afgiftspligtige varer fra 6 eller flere

detailudsalg, som ejes af virksomheden, kan anmelde virksomheden til registrering som

oplagshaver hos told- og skatteforvaltningen”.

En mellemhandler kan enten afregne afgiften ved udlevering fra virksomheden (visse

mellemhandlere med overvejende engrossalg og salg uden afgift) eller ved tilgangen (almindelige

mellemhandlere og mellemhandlere med over 6 detailudsalg). Almindelige mellemhandlere og

Coop Danmark A/S

Roskildevej 65, 2620 Albertslund

Telefon +45 4386 2020

www.coop.dk

VAT/CVR: 26 25 94 95

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

2(3)

mellemhandlere med over 6 detailudsalg får efter chokoladeafgiftslovens § 15, stk. 2, 1. pkt. en

ekstra måneds kredittid til afregning af afgiften.

Registreringen som mellemhandler har eksisteret siden chokoladeafgiften var en kombineret vægt-

og værdibeskatning, og i forbindelse med omlægningen til en ren vægtbeskatning blev det

besluttet, at afgiften mest hensigtsmæssigt blev placeret i grossistleddet. Det fremgår af

lovbemærkningerne fra dengang, jf. lovforslag 45 af 20.november 1968, at en virksomhed med et

antal egne detailudsalg kunne siges at udøve en funktion, der svarer til en grossists salg af varer til

detailhandlere.

COOP Danmark A/S er registreret som mellemhandler med over 6 detailudsalg. Som

mellemhandler afregner vi i dag afgiften af chokoladeafgiftspligtige varer, der er afgiftspligtige

med varens fulde vægt eller modtages fra en dansk leverandør uden afgift, med en måneds ekstra

kredittid. Den ekstra måneds kredittid og registreringens adgang til fradrag i den afgiftspligtige

mængde mm., gør samlet set en væsentlig forskel for en virksomhed som COOP Danmark A/S

med en anselig lagebeholdning og ca. 900 butikker (detailudsalg).

Afgiften på varer med afgiftspligtige ingredienser, der modtages fra udlandet, afregnes ved

tilgangen efter chokoladeafgiftslovens kapitel 3 (dækningsafgift). Det er i dag ikke muligt at blive

registreret som mellemhandler efter chokoladeafgiftslovens kapitel 3.

På trods af at det i 1968 blev vurderet mest hensigtsmæssigt at placere afgiften i grossistleddet, er

der ikke foretaget en lignende udvidelse for grossister, der modtager dækningsafgiftspligtige varer.

Det betyder, at COOP Danmark A/S ikke kan foretage fradrag i den afgiftspligtige mængde

dækningsafgiftspligtige varer, der er modtaget fra udlandet, når varerne fx er blevet beskadiget, og

at vi desuden foretager en indbetaling af den skyldige afgift til skattekontoen en måned tidligere,

end hvad der er gældende for andre varer.

De nuværende registreringsbestemmelser giver dermed desværre anledning til en unødvendig

administration i forhold til skattekontoen og lagerbeholdningen, for virksomheder, der som COOP

Danmark A/S, er registreret som mellemhandler efter chokoladeafgiftslovens kapitel 1 og

varemodtager efter kapitel 3.

Forslag til ligestilling af chokoladeafgiftslovens registreringsbestemmelser

COOP Danmark A/S finder det uklart, hvorfor der ikke er indført en lignende registrering som

mellemhandler i chokoladeafgiftslovens kapitel 3. Hensynet bag en mellemhandlerregistrering i

kapitel 1, vil ligeledes være gældende for mellemhandlere, der modtager dækningsafgiftspligtige

varer efter lovens kapitel 3.

I lighed med den foreslåede ændring til spiritusafgiftsloven, vil der i dette tilfælde tale om en

mindre teknisk ændring til en registreringsbestemmelse, som vil gøre en forskel for de

mellemhandlere, som modtager varer med afgiftspligtige ingredienser fra udlandet. Det er vores

opfattelse, at begge forslag vil medføre en effektivisering og forenkling af afgiftssystemet, som er

i tråd med det politiske arbejde de seneste år.

Vores forslag forventes ikke at ændre antallet af registrerede virksomheder, men kun de vilkår,

som virksomheder, der vælger at blive mellemhandlerregistreret, skal fungere under.

Vi opfordrer derfor Skatteministeriet til at overveje at inkludere en ændring til

chokoladeafgiftslovens bestemmelser, så det fremover bliver muligt som importør af

dækningsafgiftspligtige varer at blive registreret som mellemhandler efter chokoladeafgiftslovens

kapitel 3. En sådan tilpasning af reglerne vil lette et allerede kompliceret afgiftsområdet

administrativt og sikre at alle afgiftspligtige varer efter chokoladeafgiftsloven kan behandles ens

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

3(3)

og efter enslydende afregnings- og opgørelsesregler, uanset om de indkøbes i Danmark eller i

udlandet.

COOP Danmark A/S star til rådighed for at uddybe bemærkningerne i lovforslaget. Der er ingen

bemærkninger til forslagets øvrige dele.

Med venlig hilsen

Kasper Osterkrüger Stang

Afdelingschef Indirekte Skatter

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Melisa Øz ([email protected])

SV: Høring: Lovforslag om ændring af lov om vejafgift, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov

om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven m.v.

E-mailtitel:

SV: Høring: Lovforslag om ændring af lov om vejafgift, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov

om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven m.v. (SKM.:

265152)

02-07-2024 10:25

Sendt:

Til:

Fra:

Titel:

Du får ikke ofte mails fra [email protected].

Få mere at vide om, hvorfor dette er vigtigt

Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan

indikere det.

Kære Melisa Øz

Ovennævnte falder uden for DA’s virkefelt, og vi ønsker ikke at afgive bemærkninger.

Med venlig hilsen

Henriette A. R. Petersen

Grafiker

Vester Voldgade 113

1552 København V

Direkte +45 33 38 92 17

Mobil

+45 29 20 02 17

Mail

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Web

da.dk

Denne mail er tilsigtet en bestemt modtager og kan indeholde fortrolige oplysninger. Er du ikke den rette modtager, beder vi dig om at orientere os ved at besvare denne mail

og derefter slette den. Det er ikke tilladt at beholde, kopiere, videresende eller bruge oplysninger fra denne mail, hvis du ikke er den rette modtager.

Fra:

Melisa Øz <[email protected]>

Sendt:

28. juni 2024 18:56

Til:

'[email protected]' <[email protected]>; [email protected]; Advoksamfundet <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; Brintbranchen

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Danmarks Fiskeriforening

(mail <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Danmarks Restauranter og Cafeer <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Dansk Arbejdsgiverforening

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; Søren Jakobsen (Dansk Energi <[email protected]>; Dansk Erhverv <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Danske Advokater

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; Danske Regioner <[email protected]>; Danske Speditører <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; '[email protected]' <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; DI <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; Energistyrelsen Effektivitet, int. samarbejde <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; Team Effektiv Regulering (Erhvervsstyrelsen

<[email protected]>; FDL <[email protected]>; [email protected]; Fagbevægelsens Hovedorganisation <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Forbrugerrådet TÆNK

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Foreningen af

Rådgivende Ingeniører <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Foreningen Danske Kraftvarmeværker

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

GA_NETKON <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Kommunernes

Landsforening <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Landbrug &

Førevarer <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Skatteankestyrelsen <[email protected]>;

Søfartens Ledere <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; Miljøstyrelsen <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; NST - Naturstyrelsens hovedpostkasse <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; Jesper Buhl (Postnord <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; RAD FP Sikker <[email protected]>; kos-

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Rådet for Sikker

Trafik <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Skatteankestyrelsen

<[email protected]>; SMV Danmark <[email protected]>; Specialforeningen for logistik og distribution

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]

Emne:

Høring: Lovforslag om ændring af lov om vejafgift, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om

vægtafgift af motorkøretøjer m.v., registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven m.v. (SKM.: 265152)

Du får ikke ofte mails fra

[email protected]. Få mere at vide om, hvorfor dette er vigtigt

Til høringsparter

Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om vejafgift, lov om energiafgift af

mineralolieprodukter m.v., lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., registreringsafgiftsloven,

brændstofforbrugsafgiftsloven m.v.

Udkast til lovforslag, bilag, resumé, høringsbrev og høringsliste er vedlagt.

Skatteministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger til udkast til lovforslaget sendes senest

torsdag

den 22. august 2024.

Høringssvar bedes sendt til

med henvisning til j.nr. 2024-1687 og med

på i kopi.

De modtagne høringssvar vil blive offentliggjort på høringsportalen og Folketingets hjemmeside.

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Med venlig hilsen

Melisa Øz

Miljø, Energi og Motor [MEM]

Mobil72377984

Skatteministeriet/Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 - København K

[email protected] ([email protected])

Webwww.skm.dk

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Lovgivning og Økonomi ([email protected])

Melisa Øz ([email protected])

Vedr. j.nr. 2024-1687

03-07-2024 08:52

Du får ikke ofte mails fra [email protected].

Få mere at vide om, hvorfor dette er vigtigt

Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan

indikere det.

Tak for muligheden for at afgive høringssvar til ovennævnte.

Dansk Automat Brancheforening har ingen kommentarer til det fremsendte.

Med venlig hilsen

Gunnar Sørensen

Formand

Dansk Automat Brancheforening

Tlf. +45 40 35 55 33

E mail:

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Taastrup, den 22. august 2024

Vedr.

høring om forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, lov om

registrering af køretøjer og brændstofforbrugsafgiftsloven

Dansk Bilbrancheråd har modtaget ovenstående materiale i høring, og skal i den forbindelse

fremsætte de følgende bemærkninger:

Ad Krav om et køretøjs udførelse ”med henblik på varig anvendelse i udlandet” ved

udbetaling af eksportgodtgørelse

Det foreslås, at der i registreringsafgiftslovens 7 b, stk. 1, og § 7 c, stk. 1, 4. pkt. efter ”landet”

indsættes følgende: ”med henblik på varig anvendelse i udlandet”.

Lovændringen vil medføre, at den, der anmoder om eksportgodtgørelse, vil skulle dokumentere,

at køretøjet er udført af landet med henblik på varig anvendelse i udlandet.

Dansk Bilbrancheråd har noteret sig, at det i bemærkninger til lovforslaget er angivet, at

dokumentation bl.a. kan være i form af dokumentation for indregistrering i et andet land.

Dokumentation for, at udførelsen er sket med henblik på varig anvendelse ved salg til eksport,

kan også være i form af slutseddel eller faktura i kombination med betalingsdokumentation.

Rådet anerkender, at der er behov for at sikre, at mulighederne for eksportgodtgørelse ikke

misbruges. Rådet anerkender i denne forbindelse, at det er nødvendigt at sikre, at køretøjet reelt

eksporteres.

Dansk Bilbrancheråd frygter, at såfremt lovforslaget vedtages med den nuværende ordlyd, at

bestemmelsen medfører administrativt tunge dokumentationskrav.

Dansk Bilbrancheråd er principielt modstandere af, at overbureaukratisering, der skader danske

virksomheders konkurrencedygtighed. På baggrund heraf, skal Rådet opfordrer til, at

kontrolmyndigheden sikrer, at de dokumentationskrav, som indføres, ikke overstiger, hvad der er

absolut nødvendigt for, at kontrolmyndigheden kan udføre den nødvendige kontrol med området.

Rådet skal opfordre til, at kontrolmyndigheden melder klart og transparent ud omkring praksis,

når denne udvikles, ift. hvilke dokumenter eller lign., der accepteres som tilstrækkelig

dokumentation for, at et køretøj er udført med henblik på varig anvendelse i udlandet. Dette med

for at sikre, at branchen undgår eventuelle faldgruber.

Dansk Bilbrancheråd har ikke bemærkninger til forslagets resterende indhold.

Side

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Venlig hilsen

Dansk Bilbrancheråd

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

T. + 45 3374 6000

Skatteministeriet

Att.: Melisa Øz

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402

–

København K

Den 22. august 2024

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om vejafgift, lov

om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om vægtafgift af motorkø-

retøjer m.v., registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og for-

skellige andre love

Skatteministeriet har den 28. juni sendt et udkast til lovforslag i høring, som ændrer i en lang

række love på ministeriets ressort. Ændringerne i de forskellige love har ikke i alle tilfælde noget

med hinanden at gøre.

1. Udmøntning af den politiske aftale om Deludmøntning af Grøn Fond af

15. april 2024: Nedsættelse af vejafgifter til lastbiler, forhøjelse af diesel-

afgift og lempelse af udligningsafgift

Med den politiske Aftale om Deludmøntning af Grøn Fond af 15. april 2024 er aftalepartierne

enige om at forhøje dieselafgiften med 50 øre pr. liter ekskl. moms fra den 1. januar 2025 (opgivet

til 52 øre pr. liter i 2025-priser i lovforslaget).

Som kompenserende tiltag er det desuden aftalt at nedsætte den kilometerbaserede vejafgift for

lastbiler med 19 pct. i gennemsnit i 2025-2027 og 12 pct. i gennemsnit i 2028.

Det er også aftalt at kompensere person- og varebiler for den forhøjede dieselafgift ved at ned-

sætte udligningsafgiften forholdsmæssigt. Ud over den forholdsmæssige nedsættelse af udlig-

ningsafgiften, er der politisk aftalt en overgangsordning, hvor udligningsafgiften nedsættes yderli-

gere i 2025 og 2026.

Dansk Erhverv har ikke bemærkninger til den juridiske udmøntning af den politiske aftale.

Dansk Erhverv noterer sig, at forhøjelsen af dieselafgiften vil slå igennem i højere transportpriser,

som rammer både det private og det offentlige.

Dansk Erhverv bemærker, at lovforslaget ikke indeholder udmøntning af den del af Aftale om

Deludmøntning af Grøn Fond, der vedrører kompensationen på 161 mio. kr. fra og med 2025 til

2030 til gaslastbiler. Dansk Erhverv imødeser, at der snarest muligt kommer klarhed om ud-

møntningen.

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre.

Deres ref.: J.nr. 2024 - 1687

Side 1/5

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

DANSK ERHVERV

Dansk Erhverv bemærker endvidere ift. afgiftssatserne, at det har stor betydning for erhvervet at

kende omkostningsniveauet for fremtidige afgifter, så der forretningsmæssigt kan planlægges og

investeres langsigtet. Derfor er det vigtigt at få klarhed over afgiftssatser i 2028 samt de ændrin-

ger, der planlægges for køretøjer mellem 3,5-12 tons.

Med hensyn til sidstnævnte skal Dansk Erhverv henlede opmærksomheden på, at en el-varebil

–

der pga. øget vægt af batterierne får øget deres totalvægt til 4.250 kg

–

definitorisk bliver til en

lastbil

, og at dette har den uheldige og muligvis utilsigtede konsekvens, at køretøjet bliver omfat-

tet af vejafgiften for lastbiler fra 2027, hvilket kan hæmme udbredelsen heraf.

2. Andre ændringer af vejafgiftsloven

Fra tilladt totalvægt til teknisk tilladt totalvægt samt ændring af definition

Det foreslås, at indplaceringen af lastbiler i CO2-emissionsklasser ændres, så den foretages med

udgangspunkt i den

teknisk tilladte totalvægt

af køretøjet, der følger af køretøjets EU-typegod-

kendelse, i stedet for den tilladte totalvægt, som det fremgår af den nugældende lov

Det foreslås desuden at ændre definitionen af køretøjer, der er omfattet af vejafgiftsloven, fra

”lastbiler og køretøjskombinationer” til ”motorkøretøjer”. Ved at ændre definitionen

vil afgiften

skulle beregnes efter motorkøretøjets vægt og ikke efter den samlede vogntogsvægt. Det vil såle-

des betyde, at for motorkøretøjer, der er registreret som trækkraft for én eller flere påhængs- eller

sættevogne, sker indplaceringen i vægtklasse efter motorkøretøjets vægt, frem for den samlede

vogntogsvægt.

Dansk Erhverv noterer sig, at det i lovforslaget oplyses, at Transportministeriet som led i notifice-

ringen af vejafgiftsloven har haft dialog med Europa-Kommissionen, der har bemærket, at vægt-

definitionen i Eurovignettedirektivet er ensbetydende med den teknisk tilladte totalvægt for den

trækkende enhed. Dermed er formålet med ændringen at sikre en korrekt implementering af di-

rektivet og bidrage til at sikre en ensartet fortolkning på tværs af EU.

Det fremgår, at en evt. nedvejning af køretøjet dermed ikke vil have betydning for, hvilken vægt-

klasse køretøjet indplaceres i.

Dansk Erhverv støtter en ensartet implementering af EU-reglerne, men bemærker, at ændringer i

rammevilkårene kort før ikrafttrædelse ikke efterlader virksomhederne med de optimale betingel-

ser for at indrette sig på reglerne.

https://www.fstyr.dk/erhverv/varebil/vejledning-om-varebilslignende-koeretoejer-der-benytter-alternative-braendstoffer

Lov nr. 763 af 13-06-2023.

Side 2/5

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

DANSK ERHVERV

Udspecificering af vejafgiftens delkomponenter samt opfyldelse af kvitteringskravet

Vejafgiften er sammensat af flere delkomponenter. Dansk Erhverv hilser det velkomment, at det i

vejafgiftsloven nu bliver tydeligt, hvordan vejafgiften er sammensat, samt hvad prisen er for de

enkelte delkomponenter.

Der bliver nemlig indsat tre tabeller, hvoraf de enkelte afgiftssatser fremgår for henholdsvis a) in-

frastruktur; b) eksterne omkostninger for CO2; og c) eksterne omkostninger for luftforurening og

støj. Disse udgør tilsammen komponenterne i den samlede vejafgiftssats.

Dansk Erhverv noterer sig, at disse oplysninger først vil fremgå automatisk på fakturaen eller

kvitteringen efter den 1. december 2025, mens at EETS-udbyderne indtil 1. december 2025 skal

sikre, at oplysningerne f.eks. kan tilgås via fakturaen eller kvittering, det kan f.eks. være via et link

til en hjemmeside.

Rutebillet

Mulighed for køb af rutebillet 14 dage før kørselstidspunktet

Dansk Erhverv noterer sig, at det foreslås, at rutebilletter skal kunne købes op til 14 dage før rute-

billettens gyldighedsperiode (kørselstidspunktet). Det vil fx betyde, at rutebilletter vil kunne kø-

bes fra og med den 18. december 2024. Det vil fortsat være muligt at annullere billetten indtil gyl-

dighedsperiodens begyndelsestidspunkt.

Dokumentation for vægtklasse og CO2-emissionsklasse ved køb af rutebillet

Dansk Erhverv noterer sig, at det foreslås at ændre

”angivelse” af vægtklasse og CO2-emissions-

klasse til ”dokumentation”

ifm. køb af rutebillet.

Dette for at tydeliggøre at den blotte angivelse af køretøjets oplysninger i forbindelse med køb af

rutebillet ikke er tilstrækkeligt til at blive indplaceret i en bestemt vægtklasse og CO2-emissions-

klasse (og dermed afgiftssats).

Dokumentation kan ske ved at uploade registreringspapirer såsom registreringsattest, CoC-doku-

ment og kundeinformationsfilen (CIF-fil) på den hjemmeside, der vil blive oprettet af Sund og

Bælt til brug for køb af rutebillet. Når der købes en rutebillet, vil hjemmesiden automatisk have

udfyldt felterne om vægtklasse og CO2-emissionsklasse efter den tungeste vægtklasse og dyreste

CO2-emissionsklasse. Hvis der ikke er ændringer til dette, skal der ikke uploades dokumentation,

men hvis køberen justerer i oplysningerne til en lavere vægt- og CO2-emissionsklasse, vil det være

et krav, at der uploades relevant dokumentation.

Dansk Erhverv bemærker, at der bør føres et passende tilsyn med dokumentationen for vægt-

klasse og CO2-emissionsklasse ifm. køb af rutebilletter for at undgå konkurrenceforvridning i af-

giftsbetalingen.

Side 3/5

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

DANSK ERHVERV

Miljøzone

–

justering af vejnet omfattet af miljøzonetillæg

Det foreslås, at det udtrykkeligt fremgår af loven, at vejstrækninger

–

der er en del af det transeu-

ropæiske vejnet (TEN-T) og/eller det danske motorvejsnet

–

ikke

kan pålægges et miljøzonetil-

læg, selvom disse strækninger helt eller delvist er placeret i en miljøzone.

Det må ud fra lovforslaget forstås, at ændringen sker for at bringe den danske lovgivning i over-

ensstemmelse med Eurovignettedirektivet, der ikke muliggør miljøtakst på TEN-T-vejnettet og

motorveje. Dansk Erhverv har ikke bemærkninger hertil.

Betalingsfrist

Det forslås, at fristen for Sund og Bælt Holding A/S’ afregning til told- og skatteforvaltningen æn-

dres fra

den ”20.

i måneden”

til den ”sidste

hverdag i måneden” efter den måned, hvor den af-

giftspligtige kørsel blev registreret til. Dansk Erhverv kan støtte ændringen, som vi forstår, har til

formål at sikre bedre overensstemmelse mellem de kontraktvilkår, der er aftalt mellem Sund &

Bælt og EETS-udbyderne. Betalingsfrister har også stor betydning for virksomhederne og deres

likviditet, og med vejafgifter kommer afgiftsbetalingerne til at stige, hvorfor det kan presse likvi-

diteten yderligere.

Andre bemærkninger

Håndhævelse

Der indgår ikke i lovforslaget yderligere initiativer vedr. håndhævelse af vejafgiftsloven. Dansk

Erhverv er bekymret for, at det vedtagne kontroltryk og inddrivelsesmodel ikke er tilstrækkeligt

til at sikre lige konkurrencevilkår. Der henvises til det fælles branchebrev af 3. september 2023 til

skatteministeren, justitsministeren og transportministeren vedr. problemstillingen, og regeringen

opfordres til at agere i sagen.

CO2-emissionsklasser

Dansk Erhverv skal opfordre til, at det bliver prioriteret højt, at lastbilernes CO2-emissionsklasser

hurtigst muligt bliver lagt ind i Motorregistret.

3. Cirkulationsdirektivet

Dansk Erhverv mener, at ændringen af cirkulationsdirektivet er positivt, da det vil skabe mere ens

konkurrencevilkår. Alle, der importerer punktafgiftspligtige varer, skal registreres inden trans-

porten. Det vil sikre mere ens konkurrencevilkår og føre til mindre snyd.

4. Forlængelse af frister for ændring af køretøjers registreringsgrundlag

Det foreslås at forlænge den ordinære frist for genoptagelse af køretøjers registrering fra 6 måne-

der til 3 år i skatteforvaltningsloven. Dansk Erhverv støtter, at Køretøjsregisteret udviser korrekte

Side 4/5

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

DANSK ERHVERV

oplysninger, og at der opkræves korrekt afgift, men bemærker, at en fristforlængelse fra 6 måne-

der til 3 år er langt tid, og det bør kunne ske inden for en kortere frist end 3 år.

5. Ophævelse af regler om betaling af dagsbevis for deltidsbrandmænds kør-

sel under tilkald til udrykningskørsel

Det foreslås at ophæve kravet om, at deltidsbrandmænd skal betale afgift ved køb af dagsbeviser

for privatbenyttelsestillæg ved tilkald til udrykningskørsel. Dansk Erhverv bakker op om forslaget

og støtter generelt enklere regler og afbureaukratisering, der gør det lettere for borgere og er-

hvervslivet.

Med venlig hilsen

Kristian Baasch Pindbo

Fagchef for tung transport

Side 5/5

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Sendt til mail:

J.nr. 2024-1687

Vesterbrogade 32

1620 København V

Telefon 33 43 70 00

www.danskeadvokater.dk

Dok.nr. D-2024-031314

20. august 2024

Høringssvar til lov om ændring af lov om vejafgift, lov om energiafgift af

mineralolieprodukter mv., lov om vægtafgift af motorkøretøjer mv.,

registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige

andre love

Skatteministeriet har 28. juni 2024 sendt udkast til forslag til lov om ændring af lov

om vejafgift, lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv., lov om vægtafgift af

motorkøretøjer mv., registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og

forskellige andre love i høring.

Vi takker for muligheden for at afgive høringssvar. Forslaget har været behandlet i

Foreningen af Danske Skatteadvokaters bestyrelse, der fungerer som Danske

Advokaters skattefagudvalg. Gennemgangen af udkastet har givet anledning til

følgende bemærkninger:

Ekstraordinær genoptagelse af værdiansættelser

Danske Advokater hæfter sig ved, at man på motorområdet ønsker at udvide

Skatteforvaltningens adgang til at genoptage en sag om afgifts- og værdifastsættelse,

hvis Skatteforvaltningen ved en anmodning om tilbagebetaling af registreringsafgift

ved en værditabsberegning bliver bekendt med, at den tidligere værdifastsættelse

ikke er korrekt.

Ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt ses der ikke at være grundlag for at

ophæve den ordinære 3 årige forældelsesfrist, som fremgår af

skatteforvaltningslovens § 31 på lige netop dette retsområde. Skatteforvaltningen har

efter gældende regler adgang til inden for 3 år at genoptage en tidligere

værdiansættelse, hvis denne ikke er korrekt. Denne frist bør opretholdes, således at

der ikke kommer til at gælde en udvidet mulighed for at genoptage ekstraordinært.

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Der ses ikke at være noget grundlag for at udvide denne genoptagelsesadgang,

medmindre betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter de gældende regler i

skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, er opfyldt.

Der ses ikke at være noget grundlag for at indføre en lempeligere adgang til

ekstraordinær genoptagelse for ændring af en værdiansættelse, hvorfor forslagets § 4,

nr. 1, bør udgå. Betingelsen for at optage ekstraordinært bør

–

på tilsvarende vis som

øvrige afgiftsretlige områder

–

være, at afgiftstilsvaret på enten forsætlig eller grov

uagtsom vis er opgjort fejlagtigt.

Af bemærkningerne afsnit 2.8.2 fremgår det, at Skatteforvaltningen har set

eksempler på, at der har været kunstigt lave indgangsværdier i

værditabsberegninger, således at der opnås adgang til tilbagebetaling af

registreringsafgift, idet køretøjet ikke har haft det værditab, som svarer til det reelle

værditab.

Hvis der er tale om kunstigt lave indgangsværdier, bør der allerede af den grund være

adgang til ekstraordinær genoptagelse efter den gældende skatteforvaltningslovs §

32, stk. 1.

Danske Advokater skal henlede opmærksomheden på,

at Motorstyrelsen har adgang

til at udtrække rapporter med oversigter over de værdier, som de enkelte køretøjer

bliver indregistreret til, for vurdering af, om der ved indregistreringen er afregnet

korrekt afgift. Det forhold, at Motorstyrelsen ikke udtager køretøjer, som anses for at

være blevet indregistreret til kunstigt lave værdier, bør ikke i sig selv åbne op for en

adgang til en ekstraordinær genoptagelse af værdiansættelsen ved indregistreringen.

Hvis køretøjer, der anses for at være afgiftsberigtiget til kunstigt lave værdier, ikke

kan udtages til et pristjek inden for den ordinære frist på 3 år, må Motorstyrelsens

prioritering af de til rådighed værende ressourcer anses for at være anvendt forkert.

Det er

Danske Advokaters vurdering,

at der alene bør være adgang til ekstraordinær

genoptagelse i de tilfælde, hvor virksomheden har handlet forsætligt eller groft

uagtsomt ved opgørelsen af afgiftstilsvaret.

Værdiansættelse af brugte køretøjer beror på et skøn.

Det er Danske Advokaters

vurdering,

at der har udviklet sig en praksis på området vedrørende

værdiansættelser, hvor virksomhederne på ingen måde kan være sikre på det skøn,

som virksomheden selv har udøvet, da der ikke foreligger klare retningslinjer for,

hvordan virksomheden skal udøve skønnet.

Når et køretøj udtages til pristjek, er resultatet af Motorstyrelsens skøn også

afhængig af hvilken medarbejder ved Motorstyrelsen, som udfører pristjekket, da

ingen medarbejdere skønner efter de samme retningslinjer.

Retssikkerhedsmæssigt kan en branche derfor ikke være stillet med, at der slet ikke

er nogen ordinær forældelse på området for værdiansættelse af køretøjer længere.

Der er ingen gode grunde til, at lige netop motorområdet skulle stilles anderledes i

forhold til alle andre afgiftsområder.

2/6

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Varig anvendelse i udlandet

I forbindelse med udbetaling af eksportgodtgørelse for køretøjer, der udføres af

landet, foreslås der indsat et krav om, at køretøjet skal udføres med henblik på varig

anvendelse i udlandet for at der er adgang til godtgørelse af registreringsafgift.

Danske Advokater er bekendt med, at køretøjer, der indregistreres på en

leasingkontrakt, ikke anses for at være indregistreret til varig anvendelse. Begrebet

”varig” i lovforslagets § 4, nr. 2, er derfor

efter Danske Advokaters vurdering

uklar.

Som det fremgår af bemærkningerne side 25 har formålet med indførelse af reglerne

om godtgørelse af registreringsafgift været at undgå dobbeltbeskatning. Køretøjer,

som indregistreres på en leasingkontrakt, skal også betale registreringsafgift, uagtet

at køretøjet ikke skal anvendes varigt i det pågældende land, hvor det indregistreres.

Af bemærkningerne afsnit 2.10 fremgår det, at baggrunden for, at Skatteministeriet

har fremsat forslag om indførelse af kravet om varig anvendelse i udlandet som

betingelse for adgang til godtgørelse af registreringsafgift, er begrundet i, at

Skatteforvaltningen tidligere har haft en administrativ praksis, hvor der på baggrund

af de citerede forarbejder blev stillet krav om, at ansøger om godtgørelse af

registreringsafgift skulle kunne dokumentere, at køretøjet var fysisk udført og

afhændet, hvilket Landsskatteretten underkendte i afgørelsen offentliggjort som

SKM2024.27.LSR.

Landsskatteretten har i afgørelsen offentliggjort som SKM2024.27.LSR, fastslået, at

det er tilstrækkeligt til at opfylde betingelsen om udførsel, at køretøjet er

transporteret over grænsen til udlandet.

Der kan således ikke også stilles krav om, at køretøjet er solgt med henblik på varig

anvendelse i udlandet, inden der er adgang til godtgørelse af registreringsafgift.

Det skal endvidere bemærkes, at registreringsafgiftsloven er sammensat således, at i

tilfælde af, at et køretøj genindføres til Danmark, skal der betales registreringsafgift

på ny i Danmark. Der er således

efter Danske Advokaters vurdering

ikke noget

grundlag for at skærpe kravene for at få adgang til godtgørelse af registreringsafgift.

Hvis et køretøj ikke længere bliver anvendt på de danske veje og er udført af

Danmark, er der ikke noget grundlag for at opretholde krav om registreringsafgift i

Danmark.

I sagen SKM2024.27.LSR var det omhandlede køretøj blevet udført til Sverige for

derefter at blive indført og indregistreret i Polen. Der blev ved indførelsen og

indregistreringen i Polen betalt polsk afgift på køretøjet. Motorstyrelsens afgørelse

om nægtelse af eksportgodtgørelse på køretøjet havde altså medført

dobbeltbeskatning på køretøjet, hvis der ikke skulle være adgang til godtgørelse af

registreringsafgift i den pågældende sag. Køretøjet i den pågældende sag var aldrig

blevet tilbageført til Danmark.

Det er

Danske Advokaters vurdering,

at begrebet ”varig anvendelse” er et diffust

begreb, da det ikke klart fremgår, hvad der skal forstås ved varig i forhold i

registreringsafgiftslovens § 7 b og 7 c.

Det skal bemærkes, at mange virksomheder eksempelvis udfører sine køretøjer til

BCA i Hamburg, hvor køretøjerne bliver solgt. Inden køretøjerne er blevet udført til

auktionshuset BCA i Hamburg, er køretøjerne blevet toldsynet og der er blevet

anmodet om godtgørelse af registreringsafgiften, hvorefter køretøjerne er blevet

3/6

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

udført, når virksomhederne har sikret sig, hvorvidt Motorstyrelsen ønsker køretøjet

fremvist eller ej.

Nogle af de køretøjer, som bliver solgt på auktionen i udlandet, kan blive købt af en

dansk virksomhed, hvor køberen efter gældende ret kommer til at betale dansk

registreringsafgift af køretøjet, når det genindføres og indregistreres i Danmark på

ny.

Med lovforslaget vil ovenstående situation medføre, at ansøger om godtgørelse af

registreringsafgift bliver nægtet godtgørelse af registreringsafgift eller mødt med krav

om tilbagebetaling af registreringsafgift, samtidig med, at køber har købt et køretøj

uden registreringsafgift og dermed bliver beriget med den registreringsafgift, som

ansøger om godtgørelse af registreringsafgift bliver nægtet. Dette kan

efter Danske

Advokaters vurdering

ikke anses for at være hensigten med lovændringen.

Der er endvidere køretøjer, som bliver solgt til udlandet og først på et senere

tidspunkt bliver indregistreret, da køberne ikke altid har en slutbruger til køretøjet

på tidspunktet for indkøbet af køretøjerne. Der er også danske bilforhandlere, som

indkøber biler, der har en lang liggetid, inden der er en køber til køretøjet. Det er

således ikke usædvanligt, at bilhandlerne går gennem flere omsætningsled, inden de

indregistreres.

Det er

Danske Advokaters vurdering,

at lovændringen primært kommer til at skabe

kæmpe usikkerhed for de virksomheder, som er beskæftiget med opkøb og eksport af

køretøjer i modsætning til det mål, som lovgiver vil opnå med enten at udskyde

tidspunktet for adgang til godtgørelse af registreringsafgift eller helt at nægte

virksomhederne adgang til godtgørelse af registreringsafgift.

Det er

Danske Advokaters opfattelse,

at der ikke er mange biler, som kommer tilbage

til Danmark efter udførsel, ligesom hovedparten af køretøjerne er solgt eller bliver

solgt umiddelbart efter udførslen på auktioner i udlandet, uden at de nødvendigvis

indregistreres i det pågældende land, hvor de er blevet solgt til.

Af lovbemærkningerne til § 4, nr. 2, fremgår det, at man ikke fortaber retten til

eksportgodtgørelse, hvis køretøjet genimporteres, men man skal kunne

dokumentere, at køretøjet har været udført med henblik på varig anvendelse. Hvis

det kræver, at køretøjet eksempelvis skal have været indregistreret i udlandet, for at

ansøger om godtgørelse af registreringsafgift er sikret retten til godtgørelse, hindres

virksomheder reelt i at sælge køretøjerne på udenlandske auktioner, da det ikke er

kendt, hvem der byder på køretøjerne.

Det er

Danske Advokaters vurdering,

at dette vil være i strid med EU-rettens

bestemmelser om varers fri bevægelighed, idet der herved underlægges en

eksportrestriktion, der på ikke kan begrundes

Det er endvidere

Danske Advokaters vurdering,

at godtgørelsesordningen i

registreringsafgiftsloven er indrettet således, at der intet økonomisk incitament er for

at udføre køretøjer til eksport, hvis man agter at anvende dem her i landet. Dette er

begrundet i, at der er et fradrag på 15 %, dog minimum 8.500 kr. for personbiler i

den beregnede registreringsafgift ved eksport. Hvis køretøjet genindføres, er der ikke

noget fradrag.

Danske Advokater bemærker endvidere, at det fremgår af bemærkningerne, at hvis

der er tale om en privatperson, der ønsker at få udbetalt godtgørelse i forbindelse

4/6

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

med en flytning til udlandet, vil denne f.eks. kunne dokumentere flytningen ved

underskrevet leje- eller ansættelsesaftale.

Det skal bemærkes, at der er ejere af køretøjer, som ikke fraflytter Danmark, men

som blot udfører et køretøj med henblik på indregistrering i udlandet, da de

eksempelvis har en feriebolig i udlandet. Disse personer kan ikke fremlægge

dokumentation for fraflytningen. Hvis sådanne personer ikke længere skal have

adgang til godtgørelse af registreringsafgift, vil der opstå dobbeltbeskatning i disse

situationer. Det bør fremgå klart af lovforslaget, om det er en tilsigtet retstilstand.

Det fremgår af pkt. 2.10.2 af bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 2, at

indførelsen af definitionen om, at et køretøj skal udføres med henblik på varig

anvendelse i udlandet, begrundes med, at godtgørelsesordningen skal opfylde sit

formål om at undgå dobbeltbeskatning og sikre, at der ikke sker et unødigt

ressourcespild.

Dette formål opfyldes

efter Danske Advokaters opfattelse

allerede efter de gældende

regler. Det eksempel, som fremhæves med henblik på ændring af reglerne om

godtgørelse af registreringsafgift, kan ikke anses for et misbrug af reglerne om

godtgørelse af registreringsafgift.

På baggrund af ovenstående

foreslår Danske Advokater,

at forslaget § 4, nr. 2 udgår.

Uklare dokumentationskrav for udbetaling af eksportgodtgørelse

Danske Advokater er bekendt med, at der er ført en række klagesager vedrørende

adgang til godtgørelse af registreringsafgift. Spørgsmålet i disse sager har netop

drejet sig om, hvorvidt ansøgeren om godtgørelse af registreringsafgift har

dokumenteret, at køretøjet er udført af Danmark.

Nærværende lovforslag skaber

efter Danske Advokaters opfattelse

på ny uklarhed,

da der ikke kommer klare retningslinjer for, hvilken dokumentation der fremadrettet

skal foreligge i disse sager.

De eksempler på dokumentation, som fremgår af bemærkningerne til lovforslagets §

4, nr. 2, synes at være uklare, hvorfor de ikke bidrager til sikkerhed for, hvilken

dokumentation som skal fremsendes til Skatteforvaltningen fremover.

Indregistrering i et andet land

Det fremgår bl.a., at dokumentation for udførsel til varig anvendelse i udlandet kan

være dokumentation for indregistrering i et andet land.

Ansøger om godtgørelse af registreringsafgift vil kun helt undtagelsesvis have adgang

til oplysninger om, hvorvidt et køretøj indregistreres i udlandet indenfor den 3

månedersfrist, som er fastsat for udførslen i registreringsafgiftsloven. Mange

køretøjer bliver først indregistreret på et senere tidspunkt. Det forhold, at der ikke

kan fremlægges dokumentation for indregistrering i udlandet indenfor for 3

måneder, vil føre til, at ansøgeren om godtgørelse af registreringsafgift mister

adgangen til godtgørelse.

Dette bør præciseres i lovslaget, da det fremsatte lovforslag ikke klart tilkendegiver

hvilke nye betingelser, der skal være opfyldt for at have adgang til godtgørelse af

registreringsafgift.

Afsluttende bemærkninger

Danske Advokater står altid gerne til rådighed for uddybende spørgsmål og dialog.

5/6

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Med venlig hilsen

Susanne Bager

Juridisk konsulent

Danske Advokater

Diana Mønniche

Advokat

Bestyrelsesmedlem Foreningen af

Danske Skatteadvokater

6/6

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

HØRINGSSVAR

22-08-2024

EMN-2023-01162

1714781

Morten Brønnum Andersen

Forhøjelse af dieselafgiften

Danske Regioner har modtaget forslag til lov om ændring af lov om vejafgift,

lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om vægtafgift af motor-

køretøjer m.v., registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og for-

skellige andre love i høring.

Fokus: Bemærkningerne i det følgende omhandler den foreslåede forhøjelse af

dieselafgiften samt hvorledes de kompenserende tiltag (nedsættelse af udlig-

ningsafgift og vejafgift) ikke er kompenserende for de regionale trafikselskaber

og den kollektive bustrafik. Der vil endvidere være ekstraomkostninger for

flextrafik og redningstjenester, mens jernbanedriften ikke påvirkes.

Generelle bemærkninger: Den grønne omstilling af den kollektive bustrafik er i

fuld gang. DI Transport og DPT anfører i en henvendelse til transportministeren

og Transportudvalget om dieselafgiften, at: ”Ved udgangen af 2024 vil cirka 40

pct. af den kollektive rutebustrafik være omstillet til elbustrafik og der er en

klar og bred hensigt hos kommuner og regioner om at fortsætte denne grønne

omstilling for flere busser og for flextrafikken. Det er vores frygt, at forudsæt-

ningerne i landets trafikselskaber, regioner og kommuner for at gennemføre

den grønne omstilling svækkes med den aftalte afgiftsforhøjelse, idet den alene

udhuler det finansielle grundlag i kommuner og regioner.”

Om regionernes grønne omstilling af bustrafikken: Af Overliggeraftale om kli-

masamarbejdsaftaler om grøn kollektiv trafik mellem regeringen og Danske Re-

gioner fra 10. december 2020 fremgår, at:



For den regionale bustrafik forpligter regionerne sig til: CO2-neutrale eller

nulemissionsbusser (eksempelvis biogas, biodiesel, el eller brint) i alle nye

udbud af busser på regionale ruter fra 2021.

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren



Regionernes målsætninger for omstilling af den kollektive bustrafik til el er

under forudsætning af, at afgiftslempelsen til minimumssatsen for el til el-

busser fastholdes. Desuden er det en forudsætning for regionernes målsæt-

ninger, at den økonomiske ramme er til stede, og at det er teknisk muligt.

Angående den fortsatte tilstedeværelse af den økonomiske ramme: Sektoren

er præget af lange kontrakter på op til 10-12 år. Indførelse af en ekstraafgift

med kort varsel vil øge sektorens driftsomkostninger, hvilket potentielt kan

tvinge regioner til at udsætte investeringer i grønne busser og tilhørende lade-

infrastruktur mhp. at betale for højere driftsomkostninger på de resterende

kontraktbundne busser.

Der kan også forekomme situationer, hvor en region beder et trafikselskab fo-

retage reduktioner i antal køreplantimer inden for rammerne af de kontrakt-

mæssige bindinger som kompensation for de øgede driftsomkostninger.

Formålet med dieselafgiften er ifølge skatteministeriet, at ”

… bidrage til reali-

sering af klimalovens mål om 70 pct. drivhusgasreduktion i 2030 og regeringens

mål om fremrykkelse af klimaneutralitet til 2045 fra det oprindeligt fastsatte mål

om klimaneutralitet i 2050.” Af ovenstående grunde mener Danske Regioner, at en

dieselafgift uden kompensation for busser i en overgangsperiode, vil forhale denne

grønne omstilling af bustrafikken.

Økonomiske konsekvenser:



I afsnit 3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for

det offentlige anføres, at over perioden 2025-2030 er forslaget provenu-

neutralt. Endvidere at lovforslaget i øvrigt vurderes ikke at have økonomi-

ske konsekvenser for regioner og kommuner.



I afsnit 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

m.v. anføres, at belastningen ved forslaget om forhøjelse af dieselafgiften

og nedsættelse af udligningsafgiften og vejafgiften dækker over to modsat-

rettede effekter, hvor forhøjelsen af dieselafgiften øger belastningen, mens

nedsættelsen af udligningsafgiften og vejafgiften reducerer belastningen…

Samlet set skønnes forslaget at medføre en uændret erhvervsbelastning for

danske lastbiler i 2025 til 2028 stigende til en øget belastning på ca. 350

mio. kr. i 2029 og 2030.

Danske Regioner efterspørger: Vi deler ikke vurderingen af, at lovforslaget ikke

har økonomiske konsekvenser for regionerne. Danske Regioner efterspørger,

at der også for busser indføres kompenserende tiltag.

De normalt kompenserende mekanismer formodes ikke at kunne finde anven-

delse. DUT-kompensation vurderes ikke at kunne finde anvendelse da der er

tale om en generel afgiftsstigning. P/L-regulering fanger ikke ekstraomkostnin-

gerne, da den beregnes efter Finansministeriets omkostningsbaserede indeks

for kollektiv trafik hvor udviklingen i brændstof indgår som nettoprisindeks –

uden afgifter.

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Danske Regioner har modtaget et estimat på ekstraomkostningerne for de re-

gionale trafikselskaber i 2025 på 30 mio. kr., hvoraf regionerne skønsmæssigt

afholder 1/3 af udgiften. Mhp. at sikre, at den økonomiske ramme for grøn om-

stilling fortsat er til stede foreslås, at regionerne kompenseres for den ekstra

dieselafgift på 50 øre/l diesel svarende til 10 mio. kr. i 2025, der hvert år redu-

ceres med 25 pct. frem til og med 2030.

På vegne af Danske Regioners bestyrelse

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

22. august 2024

Vedr. J.nr. 2024

–

1687

–

høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af lov om vejafgift, lov

om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v.,

registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love.

Danske Speditører har modtaget ovenstående udkast til lovforslag, dateret 28. juni 2024, i høring.

Hvad angår en række af de berørte love, så vurderes de uden for Danske Speditørers sædvanlige

ressort, hvorfor nærværende høringssvar alene vedrører love og emner inden for Danske Speditørers

arbejdsfelt.

Lovforslaget sikrer gennemførelsen af den del af Aftale om Deludmøntning af Grøn Fond af 15. april

2024, der vedrører motorområdet, samt en række generelle tilpasninger af reglerne på motor- og

energiområdet. Selvom Danske Speditører anerkender den brede politiske opbakning til aftalen, er det

nødvendigt at pointere, at den sene gennemførelse og ændringen af en længe forberedt vejafgift

vanskeliggør speditørers og transportkøberes arbejde. I forlængelse af det er det også Danske

Speditørers ønske, at CO2-emissionsklasserne hurtigst muligt bliver lagt ind i Motorregistret.

Det fremgår af lovforslaget, at afgiften på svovlfri dieselolie med 6,8 pct. biobrændstoffer

(svovlindhold højst 0,001 pct.) forhøjes med 52,0 øre pr. liter ekskl. moms fra 1. januar 2025 (2025-

niveau). Afgiften vil herefter være 210,0 øre pr. liter ekskl. moms (2025-niveau). Det svarer til en

forhøjelse af afgiftssatsen for dieselækvivalenter til 58,9 kr. pr. GJ (2025-niveau).

Danske Speditører anerkender den midleritidige kompensation i form af nedsættelse af den

kilometerbaserede vejafgift for lastbiler, som foreslås nedsat med 19 pct. i gennemsnit i 2025- 2027 og

12 pct. i gennemsnit i 2028.

Danske Speditører har ikke bemærkninger til den juridiske udmøntning af den politiske aftale, men

ønsker at påpege, at der således kun er tale om en delvis kompensation og samlet set vil den

kilometerbaserede vejafgift sammen med den i lovforslaget forhøjede dieselafgift fordyre

godsfragten.

Danske Speditører anerkender Transportministeriets beslutning om at ændre ”tilladt

totalvægt” til

”teknisk

tilladt totalvægt” samt ændring af definition, og dermed de facto standardiseringen på

europæisk niveau. PÅ samme vis bifaldes ændringen af definitionen af køretøjer fra

”lastbiler og køretøjskombinationer” til ”motorkøretøjer”.

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Grundlæggende er det Danske Speditørers vurdering, at transparens i afgiftssammensætningerne er

nyttige, og derfor er tydeliggørelsen af vejafgiftens enkelte komponenter vigtig. Derfor bør

offentliggørelsen på fakturaen være identisk med lovens ikrafttræden.

Der er i lovforslaget ikke medtaget yderligere initiativer vedr. håndhævelse af vejafgiftsloven. Danske

Speditører har tidligere, sammen med en række transportorganisationer, påpeget, at det vedtagne

kontroltryk og inddrivelsesmodellen formentlig ikke er tilstrækkelig til at sikre lige konkurrencevilkår.

Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål står Danske Speditører naturligvis til rådighed.

Med venlig hilsen

Lars Bech

Chef for Politik & Analyse

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402

–

København K

Sendt digitalt til:

J.nr. 2024

–

1687

21. august 2024

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om vejafgift, lov om energiafgift af mineral-olieprodukter m.v., lov

om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., registreringsafgiftsloven, lov om registrering af køretøjer og forskellige andre

love, jf. Skatteministeriets J.nr. 2024- 1687.

Dansk Bilforhandler Union

takker for modtagelse af nærværende ”forslag

til lov om ændring af lov om vejafgift, lov om

energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., registreringsafgiftsloven, lov om

registrering af køretøjer og forskellige andre love”,

som Skatteministeriet har sendt i høring d.

1. juli 2024 med

høringsfrist d. 22. august 2024.

Forslagets indhold

–

Udbetaling af eksportgodtgørelse betinges af udførsel med henblik på varig anvendelse i

udlandet

Vores bemærkninger til lovforslaget vedrører lovforslagets § 4, nr. 2, hvor det foreslås, at der i

registreringsafgiftslovens 7 b, stk. 1, og § 7 c, stk. 1, 4. pkt.

efter ”landet” indsættes følgende: ”med henblik på varig

anvendelse i udlandet”.

Baggrunden for vores bemærkninger er, at Dansk Bilforhandler Union er en brancheforening for brugtbilsforhandlerne

i Danmark, som sælger brugte biler til de danske forbrugere. Når en forbruger skal have en

ny ”brugt” bil,

sker det

ofte, at forbrugeren har en ældre brugt bil, som forhandleren tager i bytte. Ofte har disse byttebiler ikke nogen

gensalgsværdi på det danske marked, hvorfor langt de fleste byttebiler bliver solgt til andre virksomheder med henblik

på eksport til andre markeder, hvor der fortsat er efterspørgsel på denne type biler.

Fornyelsen af den danske bilpark er afhængig af, at der kan importeres nyere biler, mod at ældre biler kan

eksporteres, hvilket bekræftes af lovforarbejderne til eksportgodtgørelsen.

Det bemærkes, at de fleste køretøjer, der eksporteres, er ældre fossilbiler, som i stort omfang erstattes af fuldt

elektriske biler eller hybridbiler. Ved at opsætte en barriere for eksport af ældre fossilbiler, vil det alt andet lige

medføre, at den grønne omstilling af den danske bilpark mindskes. Lovforslaget vil efter vores opfattelse påvirke den

grønne omstilling, da det bliver mindre attraktivt at tage en ældre brugt bil i bytte.

Med den foreslåede ændring vil det fremover være uklart, hvilken dokumentation der er tilstrækkelige til at få

udbetalt eksportgodtgørelse. Konsekvensen ved dette kan blive, at det kan blive for usikkert at drive erhverv med

eksport af ældre brugte biler, hvilket vil ramme dele af bilbranchen hårdt, herunder særligt medlemmerne hos Dansk

Bilforhandler Union og de danske forbrugere.

Dansk Bilforhandler Union - Fulbyvej 15 - 4180 Sorø - Tlf. 7777 4000 - E-mail: [email protected]

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

I lyset af at registreringsafgiftsloven allerede indeholder tilstrækkelig sikring og værn mod økonomisk udnyttelse af

eksportgodtgørelsen, samtidig med at reglerne tager højde for dobbeltbeskatningen, forekommer de foreslåede

ændringer derfor overflødige.

På denne baggrund opfordres Skatteministeriet til at lade ændringerne til registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1 og § 7

c, stk. 1, 4 pkt. udgå af lovforslaget, alternativt at bestemmelser og bemærkninger konkretiseres og uddybes.

Vores uddybende bemærkninger er indsat nedenfor.

Unødvendigt med yderligere lovgivning vedrørende eksport af køretøjer

Det fremgår af pkt. 2.10.2 af lovbemærkningerne til lovforslaget § 4, nr. 2, at indførelsen af definitionen om, at et

køretøj skal udføres med henblik på varig anvendelse i udlandet, begrundes med, at godtgørelsesordningen skal

opfylde sit formål om at undgå dobbeltbeskatning og sikre, at der ikke sker et unødigt ressourcespild.

Det skal først bemærkes, at godtgørelsesordningen efter vores opfattelse allerede ved de nugældende regler og

retspraksis opfylder netop dette formål. Dette underbygges af SKM2024.27.LSR, hvor det omhandlende køretøj blev

udført til Sverige for herefter at blive indført og indregistreret i Polen. Der blev ved indførelse og indregistreringen i

Polen betalt polsk afgift på køretøjet, hvorfor Motorstyrelsens nægtelse af eksportgodtgørelse på køretøjet netop ville

have medført dobbeltbeskatning på køretøjet.

Nedsættelse af eksportgodtgørelsen fjerner et økonomisk incitament til udførsel og efterfølgende indførsel

Man kan få det indtryk, når man læser lovforslaget, at der skulle være et incitament til at udføre et køretøj og efter

kort tid indføre køretøjet igen. Dette er imidlertid ikke tilfældet.

Den nugældende godtgørelsesordning indeholder en systematik, som fjerner ethvert økonomisk incitament til at

udføre et køretøj, hvor der anmodes om eksportgodtgørelse, for herefter at indføre køretøjet igen med henblik på

indregistrering.

Dette skyldes dels, at der skal betales et gebyr til motorstyrelsen for fastsættelse af den eksportgodtgørelse, der kan

udbetales, ligesom eksportgodtgørelsen nedsættes med 15% dog mindst 8.500 kr., jf. registreringsafgiftslovens § 7 b,

stk. 5.

Som eksempel herpå:

Køretøj A udføres af Danmark, hvor registreringsafgiften på udførselstidspunktet af køretøjet er beregnet til 100.000

kr. Her udbetales 85.000 kr. i eksportgodtgørelse. Dertil kommer, at Motorstyrelsen opkræver et gebyr på 2.250 kr. for

sagsbehandlingen, herunder beregning af eksportgodtgørelsen.

Den, der udfører et køretøj, får således 82.750 kr. udbetalt.

Hvis det samme køretøj herefter genindføres i Danmark med henblik på indregistrering, skal der betales fuld

registreringsafgift. Der skal således betales en registreringsafgift på 100.000 kr. ved indregistreringen.

Som det ses af ovenstående eksempel,

så opnås der et ”tab” på

17.250 kr., hvis køretøjet afmeldes og udføres, men

indføres og indregistreres kort tid efter.

Dansk Bilforhandler Union er blevet bekendt med, at en virksomhed, der eksporterer køretøjer, har sendt en række

spørgsmål til Motorstyrelsen vedrørende lovforslaget. Hvor et af spørgsmålene lyder:

”Kan Motorstyrelsen bekræfte, at godtgørelsesordningen er

konstrueret således, at en bilforhandler vil lige et

økonomisk tab, hvis et køretøj udføres, der udbetales eksportgodtgørelse og herefter genimporteres til

Danmark? Altså, at ordningen allerede ”beskytter” imod spekulation i udbetaling af eksportgodtgørelse,

hvis

der er hensigt om fortsat varig anvendelse i Danmark”

Dansk Bilforhandler Union - Fulbyvej 15 - 4180 Sorø - Tlf. 7777 4000 - E-mail: [email protected]

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Hertil svarer Motorstyrelsen:

”Vi

kan bekræfte, at der ved beregning af eksportgodtgørelse foretages et fradrag på 15 procent, dog mindst

8.500 kr. for personbiler, herunder autocampere og bisser, og 4.500 kr. for motorcykler, varebiler, hyrevogne

og sygetransporter, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 3. Vi kan også bekræfte, at der ikke foretages et

tilsvarende fradrag ved beregning af registreringsafgift i forbindelse med (gen)import, jf.

registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 6.”

Med baggrund i nugældende lovtekst, retspraksis og Skatteforvaltningens administration af behandlinger om

eksportgodtgørelse, synes det derfor ikke at være et behov for indførelsen af dette yderligere krav om, at et køretøj

skal udføres med henblik på varig anvendelse. Lovforslaget vil efter vores opfattelse kun medføre øget bureaukrati og

yderligere administration uden reelt indhold, hvilket virker i modstrid med det politiske fokus, der har været de senere

år.

Hvad menes med varig anvendelse uden for Danmark?

Det fremgår af lovforslaget, at:

”Den,

der anmoder om eksportgodtgørelse, vil efter det foreslåedes således skulle dokumentere, at køretøjet er udført

af landet med henblik på varig anvendelse i udlandet. Dette vil ikke medføre, at retten til eksportgodtgørelse fortabes i

det tilfælde, at køretøjet senere måtte blive importeret igen, men det skal kunne dokumenteres, at køretøjet på

udførelsestidspunktet var udført med henblik på varig anvendelse i udlandet. Denne dokumentation kan bl.a. være i

form af dokumentation for indregistrering i andet land.

Dokumentation for, at udførelsen er sket med henblik på varig anvendelse ved salg til eksport, kan også være i form af

slutseddel eller faktura i kombination med betalingsdokumentation. Hvis der er tale om en privatperson, der ønsker at

få udbetalt godtgørelse i forbindelse med en flytning til udlandet, vil denne f.eks. kunne dokumentere flytningen ved

underskrevet leje eller ansættelsesaftale.

Den fysiske udførelse og tidspunktet herfor kan f.eks. dokumenteres ved fragtbrev eller anden dokumentation samt

foto- eller videodokumentation, hvor det tydeligt fremgår tidspunkt og, at køretøjet befinder sig uden for den danske

grænse.”

Det synes uklart af ovenstående uddrag af lovbemærkningerne til lovforslaget § 4, nr. 2, hvad der menes med varig

anvendelse, og hvordan denne skal kunne dokumenteres.

Skatteforvaltningen har dog hidtil, som det også fremgår af SKM2024.27.LSR, først anset et køretøj for udført, når

køretøjet er fysisk udført og afhændet. Skatteforvaltningen har imidlertid ikke haft en praksis for afhændelse, når en

privatperson har udført et køretøj og anmodet om eksportgodtgørelse.

Det synes uklart af lovforslaget, om der med begrebet ”varig” reelt menes afhændet, ligesom begrebet varig synes at

kunne give anledning til subjektiv vurdering hos både Skatteforvaltningen og den, der anmoder om

eksportgodtgørelse. Det bør således præciseres, hvad der menes med varigt, så der ikke opstår usikkerhed omkring

fortolkningen af dette begreb.

Det forhold, at hensigten også vil være afgørende, medfører ligeledes usikkerhed, ligesom det forventeligt vil medføre

en øjet byrde for Skatteforvaltningen i forbindelse med sagsbehandlingen af eksportsagerne og udbetalingen af

eksportgodtgørelsen. Dette synes unødvendigt og vil efter vores opfattelse medføre unødig administration for både

eksportører og myndigheder. Ændringen forventes også at medføre yderligere administration hos

Skatteankestyrelsen, da lovændringen alt andet lige vil medføre flere klager, som skal behandles af et allerede presset

klagesystem.

Dansk Bilforhandler Union - Fulbyvej 15 - 4180 Sorø - Tlf. 7777 4000 - E-mail: [email protected]

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Uklare dokumentationskrav for udbetaling af eksportgodtgørelse

Skatteankestyrelsen har de sidste 3-4 år behandlet en lang række klagesager, hvor netop spørgsmålet om, hvornår et

køretøj har været dokumenteret udført.

Branchen har flere gange efterspurgt en mere udførlig vejledning fra Skatteforvaltningen om, hvilke faktiske

dokumentationskrav Skatteforvaltningen anvender i deres sagsbehandling. Skatteforvaltningen har imidlertid ikke

efterkommet dette ønske.

Det er således vigtigt, at den dokumentation, som skal fremsendes til Skatteforvaltningen i forbindelse med

anmodning om udbetaling af eksportgodtgørelse for et køretøj, er klart defineret og mulig for at fremskaffe.

De eksempler på dokumentation, som fremgår af lovbemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 2 synes at være uklare,

hvorfor de ikke bidrager til sikkerhed for, hvilken dokumentation som skal fremsendes til Skatteforvaltningen.

Indregistrering i et andet land

Det fremgår bl.a., at dokumentation for udførsel til varig anvendelse i udlandet kan være dokumentation for

indregistrering i et andet land.

Hverken eksportører eller privatpersoner, der udfører køretøjer og afsætter disse til købere i andre lande, vil have

adgang til dokumentation for, at et køretøj er indregistreret i et andet land. Denne information er forbeholdt den nye

ejer samt myndighederne i det pågældende land, hvor køretøjet indregistreres. Det forekommer derfor urimeligt, at

Motorstyrelsen vil kunne kræve dokumentation, som en eksportør ikke i alle tilfælde vil kunne fremskaffe, da

eksportøren ikke har retskrav herpå.

Det er tvivlsomt, om man selv i omvendte situation ville fremsende sit danske registreringsbevis til en ukendt

udenlandsk virksomhed, for at dokumentere at et køretøj er indregistreret i Danmark, så den udenlandske virksomhed

kunne søge om eksportgodtgørelse. Det er heller ikke svært at forestille sig, hvor meget administration den

udenlandske virksomhed ville få med at indhente registreringsbeviser fra købere i andre lande.

Hertil skal det særligt bemærkes, at når et køretøj sælges til en udenlandsk køber, så har sælger ingen mulighed for at

begrænse købers anvendelse af køretøjet, herunder om køber vælger at indregistrere køretøjet, om køber vil sælge

køretøjet til andre (enten i samme land, et tredje land eller tilbage til Danmark). Sælger har ligeledes ikke indflydelse

på, hvornår et køretøj indregistreres i et andet land. Man kan forestille sig, at en dansk virksomhed eksporterer et

køretøj til en forhandler (A) i Tyskland, A sælger køretøjet til en forhandler (B) i Polen, som herefter sælger køretøjet

til en forhandler (C) i Ungarn. Denne kæde af handler fra den danske virksomhed til A til B til C kan tage længere tid,

end den sagsbehandlingstid der går med at Motorstyrelsen behandler anmodningen om eksportgodtgørelse. Det vil

derfor her ikke være muligt for danske forhandlere at dokumentere andet, end at bilen er solgt til den tyske

forhandler A. Der kan således gå måneder eller år, inden et køretøj indregistreres i et andet land.

Hertil bemærkes, at en brugt bil i Danmark i gennemsnit har en liggetid hos en forhandler i ca. 90 dage, som fristen for

indsendelse af dokumentation for eksporten til Motorstyrelsen.

Et krav om dokumentation om indregistrering i et andet land er derfor ikke i alle tilfælde gangbar dokumentation, da

ingen forhandler ved, hvornår et køretøj indregistreres i udlandet.

Kravet om, at der kan fremlægges dokumentation for indregistrering i et andet land, synes således at være et

uforholdsmæssigt krav, når der ses på formålet med reglerne om udbetaling af eksportgodtgørelse.

Slutseddel eller faktura

Det fremgår ligeledes af lovbemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 2, at dokumentation for udførsel med henblik på

varig anvendelse ved eksport kan være en slutseddel eller faktura i kombination med betalingsdokumentation.

Dansk Bilforhandler Union - Fulbyvej 15 - 4180 Sorø - Tlf. 7777 4000 - E-mail: [email protected]

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

En stor del af de køretøjer, der udføres af Danmark, afsættes via udenlandske auktionsplatforme. I disse situationer

indgås der således ikke aftale om salg direkte mellem sælger og køber, ligesom sælger ikke har indflydelse på, hvad

køber foretager sig med køretøjet, da der ikke er direkte kontakt mellem køber og sælger, ligesom køretøjet næsten

altid afhentes af en vognmand.

Det bør derfor præciseres i lovbemærkningerne, at salg via en udenlandsk auktionsplatform i sig selv vil være

dokumentation for, at det har været hensigten at udføre et køretøj, hvorved der kan opnås eksportgodtgørelse. Vi er

opmærksomme på, at den fysiske udførsel af køretøjet herefter ligeledes skal dokumenteres.

Forholdet til EU-retten

Hvis der med lovforslaget reelt sker en begrænsning i, hvordan biler, der eksporteres, kan afsættes til potentielle

købere, fx via udenlandske auktionssider, kommissionsaftaler eller andet, vil dette efter vores opfattelse være en EU-

stridig handelshindring. Dette begrundes med, at det således ikke er frit, hvordan eller til hvem køretøjerne sælges.

Af forarbejderne til lov nr. 342 af 27. maj 2002, jf. Folketingstidende 200102 (2.samling), tillæg A, side 4719 fremgår

det, at EU anser registreringsafgiften for problematisk i forhold til det indre marked, fordi der er risiko for

dobbeltbeskatning af et køretøj ved overførsel til et andet land. Eksportgodtgørelsen blev derfor indført for at

mindske risikoen for dobbeltbeskatning og imødekomme EU, og lovforslaget synes således at gå den anden vej ved at

begrænse afsætningsmuligheden for brugte køretøjer og dermed besværliggøre muligheden for at opnå

eksportgodtgørelse.

De danske værnsregler er allerede tilstrækkelige

Formålet med eksportgodtgørelsesordningen er, at der ikke opstår dobbeltbeskatning på køretøjer, når køretøjet først

er indregistreret i et land og efterfølgende indregistreres i et andet land.

Det synes uklart, hvordan den nuværende lovgivning, som grundlæggende har været gældende siden 2002, ikke lever

op til dette formål.

En række andre europæiske lande med tilsvarende godtgørelsesordninger for registreringsafgiften har alene krav om,

at køretøjer afmeldes, før der udbetales eksportgodtgørelse. De danske regler, hvor der tillige er et krav om, at

køretøjet udføres af Danmark, er således allerede mere vidtrækkende end det kendes fra de andre europæiske lande.

Der synes således uden grund at indføre yderligere krav til de danske regler for at overholde

eksportgodtgørelsesordningens formål.

Dansk Bilforhandler Union - Fulbyvej 15 - 4180 Sorø - Tlf. 7777 4000 - E-mail: [email protected]

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Opsamling

Som opsamling på ovenstående kan det efter vores opfattelse konstateres, at den foreslåede tilpasning af

registreringsafgiftslovens 7 b, stk. 1, og § 7 c, stk. 1 ikke medfører, at godtgørelsesordningen lever op til formålet om

at undgå dobbelt beskatning, og at der, modsat intentionen med ændringen, vil blive brugt unødigt ressourcer, da:

•

Der allerede i gældende ret med reduktionen af eksportgodtgørelsen er en sikring mod et økonomisk

incitament til at udføre køretøjer, der ønskes anvendt i Danmark.

•

Gældende ret netop sikrer, at der undgås dobbeltbeskatning ved udførsel af køretøjer, som indføres i et

andet land.

•

Der ved indførelse af den foreslåede tilpasning vil opstå en øget dokumentationspligt hos ansøger og øget

sagsbehandling hos Skatteforvaltningen, samt forventeligt flere klagesager hos Skatteankestyrelsen, som alt i

alt øger ressourceanvendelsen og bureaukratiet.

Særligt henset til den uklare formulering og senere

fortolkning af begrebet ”varig anvendelse”

Derudover synes lovforslaget netop at medføre, at der vil kunne opstå dobbelt beskatning i flere tilfælde end ved den

nuværende formulering i registreringsafgiftsloven, ligesom indførelsen vil kunne tolkes som en begrænsning af varers

frie bevægelighed inden for EU, samt medføre øget dobbeltbeskatning, som går direkte imod hensigten med

godtgørelsesmuligheden.

Med venlig hilsen

Dansk Bilforhandler Union

Jeppe Ruby Laursen

Bestyrelsesformand.

Dansk Bilforhandler Union - Fulbyvej 15 - 4180 Sorø - Tlf. 7777 4000 - E-mail: [email protected]

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

22. august 2024

KART

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 København K

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om vejafgift, lov om energiafgift

af mineralolieprodukter m.v., lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., registreringsafgiftslo-

ven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love. Deres j.nr. J.nr. 2024

–

1687.

DI Bilbranchen har modtaget ovennævnte udkast i høring, hvortil vi har følgende bemærkninger:

Lovforslaget § 4, nr. 2

Det foreslås at indsætte et krav om, at et køretøj, for at opnå godtgørelse af registreringsafgift,

skal udføres med henblik på varig anvendelse i udlandet. Forslaget skal sikre, at godtgørelsesord-

ningen lever op til formålet om at undgå dobbeltbeskatning, og at der ikke unødigt spildes ressour-

cer.

Ordningen med godtgørelse af registreringsafgift ved udførsel blev indført for mere end 20 år si-

den. Det har i perioden været et krav at dokumentere køretøjets afmelding fra DMR, samt at køre-

tøjet er udført af landet. Motorstyrelsen har dog i de seneste år stillet nye og uhjemlede doku-

mentationskrav i forbindelse med udbetaling af godtgørelse. Det drejer sig bl.a. om dokumenta-

tion for pengestrømme og afvisning af anmodninger om godtgørelse, hvor køber tidligere har haft

adresse i Danmark. Efter Landsskatterettens afvisning af denne nye praksis, forslås det nu i stedet

at lovgive herom. DI Bilbranchen ser generelt med bekymring på, at myndigheder på registrerings-

afgiftsområdet gennem lovgivning gennemfører praksis, som domstolene har underkendt.

DI Bilbranchen kan tilslutte sig ændringer, som er nødvendige for at undgå omgåelse og godtgø-

relse af afgift på et forkert grundlag. Dette er imidlertid ikke formålet med den foreslåede æn-

dring. Lovforslaget i sin nuværende form vil medføre, at borgere og virksomheder, som har udført

et køretøj til udlandet, kan risikere afslag på afgiftsgodtgørelse, hvis der ikke kan skaffes dokumen-

tation for, at køretøjet er udført med henblik på varig anvendelse i udlandet, uanset om dette re-

elt måtte være tilfældet.

DI Bilbranchen undrer sig over, hvordan en borger eller en virksomhed i praksis skal kunne doku-

mentere en hensigt om varig anvendelse hos andre borgere eller virksomheder i udlandet. Når

man som borger eller virksomhed sælger og udfører et køretøj til en udenlandsk køber, har borge-

ren eller virksomheden ingen indflydelse på, hvorvidt den udenlandske køber vil anvende køretø-

jet ”varigt i udlandet”

eller ej, eller hvornår et videresalg til en slutbruger i udlandet vil finde sted.

Når et køretøj er solgt og overdraget til en anden person eller virksomhed, har man som sælger

ingen indflydelse på eller mulighed for at kontrollere, hvad den nye ejer vælger at gøre med køre-

tøjet og hvornår.

Det angives i bemærkningerne, at påvisning af hensigt om varig anvendelse bl.a. kan ske i form af

dokumentation for indregistrering i andet land. Men hvordan forestiller man sig, at borgeren eller

H. C. Andersens Boulevard 18

1553 København V

Danmark

(+45) 3377 3373

bil.di.dk

CVR-nr.: 26708567

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

virksomheden skal fremskaffe dokumentation for indregistrering i andet land? Borgeren eller virk-

somheden har som udgangspunkt ikke adgang til oplysninger om ejerforhold i udlandet.

Af bemærkningerne fremgår det også, at dokumentation for, at udførelsen er sket med henblik på

varig anvendelse, kan være i form af slutseddel eller faktura. DI Bilbranchen bemærker hertil, at en

borger eller en virksomhed, som har solgt et køretøj til eksempelvis en udenlandsk videreforhand-

ler eller auktionshus ikke har ret til eller krav på at modtage slutsedler og/eller fakturaer mellem

videreforhandler og slutbruger. Videregivelse af den slags oplysninger kan endvidere være omfat-

tet af reglerne om behandling af personoplysninger. En slutseddel eller en faktura mellem ekspor-

tøren og den udenlandske køber dokumenterer ej heller købers hensigt med køretøjet.

Endelig undrer det os, at der uden for misbrugstilfælde, som lovforslaget ikke har til formål at for-

hindre, skulle være et behov for at dokumentere en

hensigt om varig anvendelse

i udlandet. Godt-

gørelsesordningen i Danmark er allerede er indrettet således, at der ikke består et økonomisk inci-

tament for at anmode om eksportgodtgørelse på et køretøj, hvis man fortsat eller igen ønsker at

afgiftsberigtige og anvende i Danmark. Det skyldes, at den afgift, der godtgøres på et køretøj, bli-

ver fratrukket 15%, dog min. 8.500 kr. Der tilkommer udgifter til obligatorisk toldsyn, samt gebyr

for anmodning om eksportgodtgørelse.

DI Bilbranchen skal derfor indstille, at forslaget trækkes tilbage. I sin nuværende form vil forslaget

medføre helt urealistiske dokumentationskrav. Forslaget lukker uheldigvis op for nye fortolkninger

og domstolsprøvelse af, hvad ”varig anvendelse” helt præcist indebær

og hvordan man dokumen-

terer en hensigt.

Hvis myndighederne konstaterer, at der på uberettiget grundlag kan opnås godtgørelse af afgift,

opfordrer vi til, at der gennem lovgivning målrettet iværksættes effektive initiativer til hinder her-

for.

DI Bilbranchen er bekendt med, at der på bådområdet ved salg af nye både til et andet EU-land i

relation til momslovgivningen eksisterer lignende udfordringer, hvor det er umuligt for sælger at

fremskaffe den efterspurgte dokumentation. DI Bilbranchen foreslår, at man på begge områder

kunne kigge i retning af en form for godkendt erklæring, som køber og sælger udfylder i forbin-

delse med udførelsen.

Til lovforslaget i øvrigt henviser DI Bilbranchen til høringssvaret fra DI.

Med venlig hilsen

DI Bilbranchen

Karoline H. Thomsen

Seniorchefkonsulent

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

22. august 2024

LNI

DI-2024-03612

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Forhøjelse af dieselafgift, forlængelse af indfasning af vejafgift og nedsættelse af

udligningsafgift, tekniske ændringer af vejafgiftsloven, tilpasning af implementering

af cirkulationsdirektivet, tilpasning af regler for direkte linjer og regelforenkling

med henblik på at fremme regelefterlevelsen på motorområdet mv.

Skatteministeriet har 28. juni 2024 (j.nr. 2024-1687) udbedt sig Dansk Industris bemærkninger til

et udkast til lovforslag om forhøjelse af dieselafgift, forlængelse af indfasning af vejafgift og

nedsættelse af udligningsafgift, tekniske ændringer af vejafgiftsloven, tilpasning af implementering

af cirkulationsdirektivet, tilpasning af regler for direkte linjer og regelforenkling med henblik på at

fremme regelefterlevelsen på motorområdet mv.

I den anledning bemærkes til den del af lovudkastet, der gennemfører dele af Aftale om

Deludmøntning af Grøn Fond af 15. april 2024, at DI indledningsvist henviser til sit allerede afgivne

høringssvar

til lov nr. 763 af 13. juni 2023 om vejafgift.

Det fremgår af lovudkastets § 1, nr. 2, at den afgiftspligtige vægt, som vejafgiften skal opgøres efter,

foreslås ændret fra den tilladte totalvægt til den teknisk tilladte totalvægt. DI bakker op om denne

ændring, som vil bidrage til at sikre en ensartet fortolkning af, hvilke godskøretøjer der omfattes af

kilometerbaserede kørselsafgifter på tværs af EU.

Det foreslås endvidere at forhøje dieselafgiften med 50 øre pr. liter ekskl. moms svarende til 52 øre

pr. liter i 2025-niveau. Som en direkte konsekvens heraf foreslås en midlertidig nedsættelse af

udligningsafgiften samt en midlertidig nedsættelse af den kilometerbaserede vejafgift for lastbiler.

DI kvitterer isoleret set for, at regeringen nu har besluttet sig for at følge transportbranchens forslag

om at forhøje dieselafgiften i stedet for kilometerafgiften for lastbiler med henblik på at nedbringe

transportbranchens drivhusgasudledning. Det bør dog afklares, hvordan en sådan model tager højde

for, at fossilt motorbrændstof vil blive omfattet af det udvidede europæiske CO2-kvotesystem (ETS2)

fra 2027.

H. C. Andersens Boulevard 18

1553 København V

Danmark

(+45) 3377 3377

di.dk

CVR-nr.: 16077593

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Dette skal særligt ses i lyset af, at CO2-udledning fra den tunge transport på det tidspunkt vil blive

underlagt mange forskellige CO2-prissætningsmekanismer, der kan have modvirkende effekt på

hinanden, og som derfor ikke bør gennemføres uden, at der tages stilling til den samlede prissætning

af transportsektorens CO2-udledning via f.eks. kvotekøb, danske CO2-afgifter, kilometerbaseret

vejafgift mv. Særlig relevant er det at forholde sig til den afgiftspolitiske logik, der følger Aftale om

grøn skattereform for industri mv., hvorved kvoteomfattede udledninger enten helt fritages for

dansk CO2-afgift eller pålægges en lavere afgift end ikke-kvoteomfattede udledninger under hensyn

til, at den danske lovgivning skal spille sammen med den fælleseuropæiske lovgivning.

DI havde gerne set, at regeringen helt havde droppet kilometerafgiften for lastbiler samtidig med

forhøjelsen af dieselafgiften. Som DI Transport tidligere har gjort opmærksom på, har

kilometerafgiften for lastbiler stort set ingen effekt på transportsektorens udledning af

drivhusgasser, og den er en upræcis beskatning af CO2, idet udgangspunktet for beskatningen er

antallet af kørte kilometer snarere end, om der f.eks. køres på biodiesel eller konventionel diesel. Det

fremgår da også af lovudkastets bemærkninger, at nedsættelsen af vejafgiften kun medfører en

beskeden drivhusgasudledning.

Kilometerafgiften og dieselafgiften vil samlet set øge beskatningen på lastbilstransport, hvilket øger

transportomkostningerne for dansk erhvervsliv og dansk eksport. Derfor er DI tilfreds med, at

kilometerafgiften trods alt reduceres, når dieselafgiften stiger.

Endelig vil DI gerne kvittere for, at regeringen foreslår at nedsætte udligningsafgiften for både

person- og varebiler i forbindelse med indførelsen af en højere dieselafgift. Der udestår dog en

kompensation til turistbusser og fjernbusser, der får øgede udgifter til diesel. Det er problematisk,

da det giver en konkurrencefordel til udenlandske busser, der kan tanke billigere i udlandet på vej

ind i Danmark.

For så vidt angår det foreslåede krav i registreringsafgiftsloven om udførsel med henblik varig

anvendelse i udlandet ved udbetaling af eksportgodtgørelse henvises til DI Bilbranchens høringssvar

af 20. august 2024. I relation til kravet om dokumentation for, at et køretøj er udført med henblik på

varig anvendelse i udlandet, gøres opmærksom på, at et tilsvarende dokumentationsproblem

eksisterer på momsområdet ved salg af nye både til et andet EU-land. Branchen har udarbejdet et

udkast til standarderklæring vedrørende bl.a., hvor båden tænkes anvendt og har forespurgt

Skattestyrelsen om, hvorvidt dokumentationen er tilstrækkelig for, at båden kan sælges uden moms.

Branchen afventer fortsat svar på spørgsmålet.

Lovudkastets øvrige elementer giver ikke DI anledning til bemærkninger.

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål mv., står DI naturligvis til rådighed.

Med venlig hilsen

Lene Nielsen

Chefkonsulent

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Lovgivning og Økonomi ([email protected])

Melisa Øz ([email protected])

Michael Mücke Jensen (Drivkraft Danmark ([email protected])

Journalnummer 2024-1687. Høring Lov om vejafgufter, energiafgifter med mere.

20-08-2024 15:38

Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan

indikere det.

Til Skatteministeriet

Vi skal indledningsvis takke for muligheden for at kommentere på det fremsendte udkast til forslag til lov om ændring af lov

om vejafgifter, lov om energiafgifter med mere.

Vores kommentarer knytter sig alene til de foreslåede ændringer af mineralolieafgiftsloven (forhøjelse af dieselafgiften med

50 øre per liter).

Vi har nedenfor gjort rede for vores kommentarer til udkastet til lovforslaget. Vi står selvfølgelig til rådighed for en

uddybning af nedenstående. Vi skal i den forbindelse understrege behovet for, at vores tidligere dialog omkring de faste

afgiftssatser på blandinger af benzin/diesel og VE-brændstoffer genoptages, så problemstillingen kan blive afdækket og

afklaret inden lovens ikrafttrædelse 1. januar 2025. Vi har nærmere redegjort for dette i vores kommentarer.

Forhøjelse af energiafgiften på diesel

Vi er helt enige i, at afgifter er et effektivt redskab til at regulere efterspørgslen efter, og dermed CO2-udedningen fra,

brændstoffer. Vi anerkender derfor også, at den foreslåede forøgelse af energiafgiften på diesel vil reducere efterspørgslen på

diesel i Danmark og medvirke til opfyldelsen af de nationale CO2-mål. Men en ensidig forøgelse af den danske afgift vil

primært omstille de internationale transporters tankning af diesel fra Danmark til vores nabolande (Tyskland og Sverige) og

derved ikke have nogen betydning for det globale klima.

Vi kan derudover konstatere, at blandt andet Sverige har foretaget en markant reduktion af energiafgiften på diesel og

reduceret sit nationale CO2-fortrængningskrav for at kompensere vognmandserhvervet for de stigende brændstofpriser. Det

har ført til markant reduktion af prisen på diesel i Sverige, og vi kan allerede nu se, at dieselsalget til vognmænd med kørsel

på tværs af landegrænserne har flyttet sig fra Danmark til Sverige. En ensidig forøgelse af den danske energiafgift på diesel

vil skubbe yderligere på en igangværende udvikling og dermed også påvirke de provenumæssige konsekvenser af forøgelse,

som der er forudsat i lovforslaget.

Forhøjelse af energiafgiften på VE-baserede dieselækvivalente produkter (HVO og lignende)

Som lovforslaget er udformet, vil forhøjelsen af energiafgiften få den afledte effekt, at energiafgiften på VE-baserede

dieselækvivalente produkter, som for eksempel HVO, vil stige tilsvarende – jf. den foreslåede tilpasning af

Mineralolieafgiftslovens §1 stk. 8 fra 37,0 kroner/GJ til 49,2 kroner/GJ (2015 niveau).

Vi anerkender den bagvedliggende mekanik i forhold til, at energiafgifterne ligestilles på produkter med samme anvendelse.

Men den foreslåede tilpasning af Mineralolieafgiftslovens §1 stk. 8 understøtter ikke intentionen bag den foreslåede

generelle forøgelse af energiafgiften på diesel med 50 øre per liter. Som vi forstår den politiske aftale om at øge

energiafgiften på diesel, er målet at reducere grænsehandlen med diesel og understøtte de nationale klimamål. Men 100 %

VE-baserede ”diesel-produkter”, som HVO, udgør ikke et grænsehandelsproblem og har ingen negativ effekt på de danske

klimamål – tværtimod.

Vi skal derfor opfordre til, at den foreslåede tilpasning af Mineralolieafgiftslovens §1 stk. 8 fjernes fra lovforslaget, så den

nuværende energiafgift, jf. Lov nummer 683 af 11/06/2024 på 37 kroner/GJ (2015-niveau), fastholdes.

Vi er i den forbindelse opmærksomme på, at Mineralolieafgiftslovens §1 stk. 11 betyder, at for eksempel 100 % HVO under

alle omstændigheder vil blive pålagt en energiafgift på 2,46 kroner per liter selvom afgiften med det nuværende lovforslag vil

stige fra 37 kroner til 49,2 kroner/GJ (2015-priser).

Energi- og CO2-afgifter på VE-brændstoffer

I forbindelse med høringen af L 183 (nuværende Lov nummer 683 af 11/06/2024) gjorde vi endnu engang opmærksom på de

udfordringer, som de faste afgiftssatser på blandinger af benzin/diesel og biobrændstoffer (E5, E10 og B7-satserne) udgør i

forhold til brændstofselskabernes fleksibilitet i forhold til opfyldelse af CO2-fortrængningskravet i CO2-

fortrængningsbekendtgørelsen (BEK nr 1150 af 05/09/2023). En problemstilling der bliver yderligere aktualiseret ved det

stigende CO2-fortrængningskrav fra 2025 – jf. bekendtgørelsens §3 stk. 1.

Vi har forstået, at Skatteministeriet er opmærksomme på denne problemstilling, men Skatteministeriet vil afvente en

afklaring på implementeringen af VE-III direktivet, før der kan tages hul på at finde en løsning – jf. høringsnotatet til L183:

Skatteministeriet er opmærksom på denne problematik. Fra maj 2025 skal VE III-direktivet senest være implementeret,

hvilket kan have betydning for CO2-fortrængningskravet. Skatteministeriet afventer, hvordan direktivet besluttes

implementeret.

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Vi kan nu konstatere, at regeringen har sendt lovforslaget, som skal implementere VE-III direktivet, i høring.

Høringsdetaljer - Høringsportalen (hoeringsportalen.dk)

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at regeringen fastholder stigningen i CO2-fortrængningskravet til 5,2 % i 2025,

som det allerede er bestemt i CO2—fortrængningsbekendtgørelsen. Energistyrelsen har uformelt bekræftet, at det er en

korrekt læsning af lovforslagets bemærkninger.

Vi skal derfor endnu engang understrege behovet for, at der kommer en afklaring af problemstillingen ved et stigende CO2-

fortrængningskrav og omlægningen af energi- og CO2-afgifterne fra 2025, jf. Lov nummer 683 af 11/06/2024, som vi har

gjort rede for i vores hidtidige dialog med Skatteministeriet og senest i forbindelse med høringen af L183. Vi har til

orientering vedhæftet vores høringssvar til L183, hvor vi har opridset problemstillingen, og ellers henvise til den dialog og

korrespondance, der har været med Skatteministeriet over den seneste årrække om problemstillingen.

Vi skal derfor også bede om et møde, hvor vi kan genoptage dialogen om problemstillingen og mulige løsninger, så en løsning

kan være på plads, inden CO2-fortrængningskravet stiger fra de nuværende 3,4 % til 5,2 % 1. januar 2025 samtidig med at

omlægningen af energi- og CO2-afgifterne træder i kraft – jf. Lov nummer 683 af 11/06/2024.

Med venlig hilsen

Michael Mücke Jensen

Teknik- og miljøchef

T: +45 3345 6514

M: +45 2042 2636

www.drivkraftdanmark.dk

Twitter LinkedIn Facebook Instagram YouTube

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Kopi:

Deres ref.: 2024 - 1687

Vor ref.: 22-142

Dato: 22.08.2024

DTL-høringssvar på forslag til udkast til forslag til lov om ændring af lov om vejafgift,

lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om vægtafgift af motorkøretøjer

m.v., registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre

love

DTL-Danske Vognmænd skal hermed fremkomme med bemærkninger til lovforslaget med

fokus på lov om vejafgift.

Betalingsfrist

DTL ser med tilfredshed på, at betalingsfristen i vejafgiftsloven ændres fra »20. i måneden«

til » sidste hverdag i måneden«. Vi forstår, at formålet er at sikre bedre overensstemmelse

mellem de kontraktvilkår, der er aftalt mellem Sund & Bælt og EETS-udbyderne, og at det har

vist sig ikke at være muligt for EETS-udbyderne at afregne over for Sund & Bælt i god tid

inden den 20. i måneden. Vi forstår også, at forslaget umiddelbart regulerer Sund & Bælts

afregning over for Skatteforvaltningen, men vi er helt uenige i, at det ikke har betydning for

de afgiftspligtiges (vognmandsvirksomhedernes) afregning.

Vognmandsvirksomheden indgår i kæden af betalinger, dvs. kæden bestående af

transportkøber, evt. speditør, evt. et tank-/kreditkortselskab, vognmanden, EETS-operatøren

(Brobizz, Telepass eller Øresundpay), Sund & Bælt og skattemyndighederne. Med så store

beløb, som vejafgiften vil udgøre, vil betalingsfrister og spørgsmålet om, hvem der skal være

bære likviditeten undervejs være uhyre vigtig og kritisk for mange vognmandsvirksomheder.

For et typisk 56 tons vogntog, der kører på diesel og 100.000 km heraf en mindre del i

miljøzoner, betyder det en årlig kilometerafgift i 2028 på ca. 140.000 kroner. Samme vogntog

(Euro 6) betaler i dag 9.302 kr. årligt i vejbenyttelsesafgift, dvs. en 15-dobling.

Med de beløb vi her taler om med vejafgiften, der i runde tal kommer til at udgøre 1/10 af en

vognmandsvirksomheds omsætning, kan en stram betalingsfrist true en virksomheds

eksistens eller fx betyde væsentligt forhøjede rentesatser og -betalinger på fx en kassekredit,

Dansk Transport og Logistik

Grønningen 17, mezz.

DK-1270 København K

Tel. 7015 9500

Fax 7015 9502

www.dtl.eu

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

der måtte skulle forhøjes væsentligt. Betalingsfrister fra kunder til vognmandsvirksomheder

ses ofte at være løbende måned plus 30, 60 eller sågar 90 dage, så alle nye omkostninger

med kortere betalingsfrister vil kunne være kritiske for likviditeten i de pågældende

virksomheder.

Fritagelse

DTL noterer, at skatteforvaltningen allerede efter den nuværende vejbenyttelsesafgiftslov

træffer afgørelse om fritagelse for dansk registrerede lastbiler fx veterankøretøjer og

skolekøretøjer, og at der vil gælde samme muligheder for fritagelse efter den nye

vejafgiftslov. Dvs. at der for dansk registrerede lastbiler vil være tale om en videreførelse af

den praksis, som har fundet anvendelse for vejbenyttelsesafgiftsloven.

Teknisk tilladt totalvægt

DTL noterer, at det foreslås at ændre vejafgiftsloven, så den afgiftspligtige vægt opgøres

efter den teknisk tilladte totalvægt i stedet for den tilladte totalvægt, hvilket skal bidrage til

på tværs af EU at sikre en ensartet fortolkning af, hvilke køretøjer, der er omfattet.

Det får dog nogle ulogiske og uhensigtsmæssige konsekvenser. Fx vil en lastbil med 3 aksler

og en tekniske totalvægt på 26 ton, der kører med et 4-aklet påhængskøretøj opnå en lavere

vejafgift, end en lastbil med 4 aksler og en tekniske totalvægt på 34 ton, der kører med et 3-

aklet påhængskøretøj. Begge kombinationer vil være vogntog med 7 aksler og en

vogntogsvægt på 56 ton. Der er ulogisk og konkurrenceforvridende.

Rutebilletter og dokumentation

DTL noterer, at det foreslås at ændre vejafgiftsloven, så det er muligt at købe rutebilletter 14

dage før kørslen, så planlægning af kørslen kan ske i god tid inden kørselstidspunktet,

ligesom vi noterer, at ”angivelse” af vægtklasse og CO2-emissionsklasse ændres til

”dokumentation” for at tydeliggøre, at den blotte angivelse af køretøjets oplysninger i

forbindelse med køb af rutebillet ikke er tilstrækkeligt til at blive indplaceret i en bestemt

vægtklasse og CO2-emissionsklasse.

Miljøzoner

DTL noterer, at det foreslås at ændre definitionen af de veje, der omfattes miljøzonetillæg,

så motorveje ikke kan pålægges et sådant.

Dieselafgift

Vi noterer, at forhøjelse af energiafgiften på diesel med 50 øre pr. liter ekskl. moms er i

2024-niveau, og at det svarer til 52 øre pr. liter ekskl. moms i 2025-niveau. Ændringerne

Dansk Transport og Logistik

Grønningen 17, mezz.

DK-1270 København K

Tel. 7015 9500

Fax 7015 9502

www.dtl.eu

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

kommer som følge af den politiske aftale om at forhøje dieselafgiften med 50 øre pr. liter,

samtidig med at kilometersatsen for vejafgift midlertidigt reduceres. Vi går ud fra, at

reduktionen i kilometersatsen modsvares af de 52 øre/liter og ikke kun de 50 øre/liter.

Satserne

DTL noterer, at satserne for 2025 er nedsat jf. den politiske aftale om en rabat på 19 pct. i

2025-2027. Det er meget beklageligt, at satserne for 2028 og frem endnu ikke kendes,

hvilket også er tilfældet for satserne fra 2027 for de små lastbiler med teknisk totalvægt på

3,5-11,99 ton. Vi noterer dog, at Skatteministeriet har udsendt et dokumentationsnotat,

hvoraf der fremgår satser for små lastbiler og satser for 2029 og frem, men ikke for 2028.

Vognmandserhvervet har brug for mindst mulig usikkerhed om fremtidige omkostninger

herunder afgifter, når de skal planlægge herunder ikke mindst planlægge investeringer i

lastbiler med levetider på 5-15 år.

Vi skal pege på en særlig udfordring for de varebiler, som omstilles til batteri-elektrisk drift og

pga. øget vægt af batterierne får øget deres totalvægt til 4.250 kg og dermed definitorisk

bliver til en lastbil. Disse køretøjer kan fortsat køres med et lille kørekort (B), men omfattes i

øvrigt og af reglerne for lastbiler fx godskørselstilladelse til lastbil og køre-/hviletidsregler.

Hvis disse batteri-elektriske varebiler/lastbiler bliver omfattet af vejafgiften fra 2027, vil det

være endnu en hindring for udbredelsen af disse. DTL skal anbefale, at disse køretøjer ikke

bliver omfattet af vejafgiften for små lastbiler fra 2027.

Vi noterer med tilfredshed, at Skatteministeriet endeligt har fremlagt de bagvedliggende

elementer, som indgår i vejafgiften, nemlig infrastruktur og eksterne omkostninger for CO2

samt luftforurening og støj. Det er til gengæld beklageligt, at denne specifikation ikke

kommer til at fremgå af dokumentationen over for brugerne før 1. december 2025.

Vægtafgift

DTL noterer, at vægtafgiften for lastbiler, der omfattes af den kommende vejafgift, vil være

uændret i forhold til i dag, hvor der er en lavere vægtafgift og ingen udligningsafgift for

lastbiler, der betaler den eksisterende vejbenyttelsesafgift.

Det er nødvendigt at kende emissionsklasserne nu

I forhold til erhvervets investeringer i køretøjer og planlægning deraf haster det endnu mere,

end da vi skrev derom i vores høringssvar i oktober 2022, med en klarhed over CO2-

emissionsklasserne på egen nuværende flåde og køretøjer, der måtte skulle anskaffes frem til

1. januar 2025.

Dansk Transport og Logistik

Grønningen 17, mezz.

DK-1270 København K

Tel. 7015 9500

Fax 7015 9502

www.dtl.eu

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Det bør derfor prioriteres meget højt, at CO2-emissionsklasserne for de eksisterende

køretøjer hurtigst muligt bliver lagt ind i Motorregistret (DMR).

Afgiften vil kræve omfattende håndhævelse

DTL er kritisk over for den svage håndhævelse af den nuværende vejbenyttelsesafgift i

forhold til udenlandske lastbiler, også efter forbedringerne hvor politiet har fået ANPG-

værktøjer, og at der er kommet mulighed for trinvist højere bøder ved gentagne manglende

betaling af vejbenyttelsesafgiften.

Med den nye vejafgift er der lagt op til en meget betydelig forhøjelse af afgiftsniveauet fra

(2028-niveau) samlet 475 mio. kr. årligt i vejbenyttelsesafgift til 3,6 mia. kr. i kilometerafgift.

Dvs. en 7-8-dobling som vil have væsentlig større konkurrenceforvridende effekt, hvis ikke

alle betaler.

For et typisk 56 tons vogntog, der kører på diesel og 100.000 km heraf en mindre del i

miljøzoner, betyder det en årlig kilometerafgift i 2028 på ca. 140.000 kroner. Samme vogntog

(Euro 6) betaler i dag 9.302 kr. årligt i vejbenyttelsesafgift, dvs. en 15-dobling. En effektiv

håndhævelse er derfor helt afgørende.

Håndhævelsen over for danske vognmænd og lastbiler vil utvivlsom være meget effektiv for

den nye afgift, ligesom den er for den eksisterende vejbenyttelsesafgift, mens der er synes at

være flere udfordringer med håndhævelsen over for de udenlandske lastbiler.

Det gælder antallet og placeringen af de seks faste kontrolsteder, idet der også bør være

kontrol i umiddelbar nærhed af alle grænseovergange dvs. både ved den dansk-tyske

landegrænse, hvor der er flere grænseovergange og ved færgehavnene med forbindelser til

Tyskland, Polen, Sverige og Norge.

Særligt bekymrende er det, at politiet ikke synes at være en integreret del af håndhævelsen.

I Tyskland spiller det særlige lastbilpoliti en meget vigtig rolle for håndhævelsen af den tyske

kilometerafgift, Mauten, idet de med mobile enheder kan standse lastbiler, der måtte have

undladt at betale Maut. De mobile kontrolenheder, som Sund og Bælt planlægger at sætte

ind, har ingen politimæssige beføjelser til at standse køretøjer, udstede og opkræve bøder

eller fx tilbageholde køretøjer indtil bøde er betalt.

I tilknytning hertil bør også Politiets kameraer (ANPG) og fx miljøzonekameraerne kunne

tages i anvendelse til kontrol.

Det er også vigtigt, at udenlandske lastbiler, der gentagne gange unddrager sig betaling af

vejafgiften registreres, og at politiet eller andre myndigheder anvender ressourcer på at få

disse standset og retsforfulgt. Ved gentagne overtrædelser og/eller manglende betaling af

bøder bør de danske myndigheder kunne standse og fx klampe med hjullås og tilbageholde

eller evt. konfiskere et køretøj.

Dansk Transport og Logistik

Grønningen 17, mezz.

DK-1270 København K

Tel. 7015 9500

Fax 7015 9502

www.dtl.eu

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

I forhold til opkrævning af bøder er det afgørende, at der findes et effektivt håndhævelses-

og opkrævningssystem, så vi ikke ender i en situation som med p-afgifterne, hvor flertallet af

afgifterne pålagt udenlandske køretøjer aldrig bliver betalt.

En helt afgørende forudsætning for en effektiv håndhævelse er således også, at de danske

myndigheder, der står for udstedelse og opkrævning af bøder har adgang til retvisende

motorregistre i de lande, hvis lastbiler befærder de afgiftsbelagte danske veje, hvilket ikke er

tilfælde for nuværende.

Det er dybt skuffende og utilfredsstillende, at lovforslaget ikke indeholder nogen nye

initiativer i forhold til håndhævelse af vejafgiften og inddrivelse af bøder for udenlandske

lastbiler.

Vejafgiften bør ikke sættes i værk, før der er sikkerhed for en troværdig og effektiv

håndhævelse af vejafgiften og inddrivelse af bøder for udenlandske lastbiler.

Kompensation til lastbiler, der kører på biogas

Nærværende lovforslag handler ikke mindst om udmøntning af den politiske aftale om

”Deludmøntning af Grøn Fond” fra 15. april 2024, dvs. den midlertidige nedsættelse af den

kilometerbaserede vejafgift for lastbiler fra og med 2025 til 2028.

I forhold til Skatteministeriets ressort savner vi, og undrer vi os over fraværet af

lovregulering, der udmønter den politiske aftale om en kompensation på samlet 161 mio. kr.

fra og med 2025 til 2030 af lastbiler, der kører på biogas.

Vejafgiften er i sit formål CO2-baseret, men den tager ikke højde, for om det anvendte

drivmiddel måtte have et lavere CO2-udspil end fx diesel. Da biogas giver et meget lavt CO2-

bidrag (nul), er der derfor behov for denne kompensation, og kompensationen må gives fra

vejafgiftens ikrafttrædelse. Dette bør vægte højt i vurdering af, om iværksættelsen af

vejafgiften bør udsættes jf. også bemærkningerne herover om en troværdig og effektiv

håndhævelse af vejafgiften og inddrivelse af bøder for udenlandske lastbiler.

Med venlig hilsen

Ove Holm

Dansk Transport og Logistik

Grønningen 17, mezz.

DK-1270 København K

Tel. 7015 9500

Fax 7015 9502

www.dtl.eu

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402

–

København K

22-08-2024

Dir. tlf.

+45 45 27 07 13

E-Mail

Sagsnr.

S24-7840

Ref: DBL/

Høring over lovforslag om ændring af lov om vejafgift, lov om ener-

giafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om vægtafgift af motorkø-

retøjer m.v., registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftslo-

ven m.v.

FDM takker for det fremsendte høringsmateriale og har følgende bemærk-

ninger.

FDM hilser det velkommen, at regeringen vælger at indfri CO

-reduktion på

vejtransport ved at forhøje dieselafgiften fremfor at øge iblandingen af bio-

brændstof. Dette finder FDM er vigtigt, da der kan rejses begrundet tvivl om

den reelle klimagevinst ved biobrændstoffer. I forbindelse med afgiftsforhø-

jelsen vil FDM også gerne kvittere for, at udligningsafgiften nedsættes. Givet

formålet med udligningsafgiften er det logisk at denne nedsættes, når af-

giftsforskellen mellem benzin og diesel reduceres.

En forhøjelse af dieselafgiften og tilsvarende nedsættelse af udligningsafgif-

ter flytter ligeledes flere af afgifterne på private dieselbiler over på forbru-

get, hvilket FDM finder positivt.

FDM vil dog påpege et forhold, der kan indebære at kompensationen af de

stigende dieselafgifter kan blive mindre end tilsigtet. Der er en indbygget

risiko for, at blister ikke kompenseres tilstrækkeligt i forhold til det reelle

forbrug bilerne har. De nyere biler, der er typegodkendt under WLTP-

normen, afviger ikke meget mellem det typegodkendte forbrug og det reelle

forbrug. Ældre biler, godkendt efter NEDC, har imidlertid en større afvigelse.

Disse vil alt andet lige blive systematisk underkompenseret. Derfor opfordrer

FDM til, at den midlertidig ekstra kompensation målrettes ældre NEDC-

typegodkendte biler og forlænges til 2030.

Med venlig hilsen

Firskovvej 32

Postboks 500

2800 Kgs. Lyngby

Tlf. +45 70 13 30 40

CVR nr. 10 37 67 18

Dennis Lange

Chefkonsulent

www.fdm.dk

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Melisa Øz ([email protected]), Lovgivning og Økonomi ([email protected])

Christian Brandt ([email protected])

j.nr. 2024-1687 - Høring over lovforslag der bl.a. ændrer kommende regler om vejafgift

22-08-2024 14:52

Du får ikke ofte mails fra [email protected].

Få mere at vide om, hvorfor dette er vigtigt

Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan indikere det.

Til

Skatteministeriet

Udkast til lovforslag om ændring af regler om vejafgift m.v.

Skatteministeriet har bedt om kommentarer til ovennævnte lovudkast fremsendt med mail 28. juni, og Finans og

Leasing skal i den anledning bemærke følgende:

Det fremgår af lovforslagets § 4, nr. 3 (side 10) om ændring af registreringsafgiftslovens § 9 a, stk. 3 om

værditabsberegning følgende:

”I § 9 a, stk. 3, indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer:

Anmodning herom skal indgives til told- og skatteforvaltningen senest 7 dage efter udløbet af fristen i stk. 1. Anmodes

der ikke rettidigt herom, kan perioden frem til udløbet af fristen efter stk. 1 ikke medtages ved en senere opgørelse

efter § 3 b, stk. 9.”

Finans og Leasing ønsker det i den forbindelse belyst, om DMR er gearet til denne justering af loven, således at

leasingselskabet ved at aktivere (sige ”ja”) den eksisterende ”knap” I DMR ved genberegning om at der ønskes en

værditabsberegning for den forløbne periode har opfyldt lovforslagets 7-dages frist.

Hvis ikke det er tilfældet ønsker vi det bekræftet, at DMR vil blive tilrettet inden lovens ikrafttræden, således at

leasingselskabet i DMR kan foretage de rette anmodninger rettidigt, således som loven kræver det.

Med venlig hilsen

Christian Brandt

Direktør, cand. jur.

Finans og Leasing

Amaliegade 7

1256 København K

Mobil 40382987

[email protected]; [email protected]; [email protected];

www.finansogleasing.dk

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Melisa Øz ([email protected])

Foreningen af Rådgivende Ingeniører ([email protected])

SV: Høring: Lovforslag om ændring af lov om vejafgift, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov

om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven m.v.

E-mailtitel:

SV: Høring: Lovforslag om ændring af lov om vejafgift, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov

om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven m.v. (SKM.:

265152)

20-08-2024 15:39

Sendt:

Til:

Fra:

Titel:

Du får ikke ofte mails fra [email protected].

Få mere at vide om, hvorfor dette er vigtigt

Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan

indikere det.

FRI takker for muligheden for at afgive høringssvar på ovenstående høring.

Vi har ingen bemærkninger til den, da den ikke direkte påvirker rammebetingelserne for rådgivende

ingeniørvirksomheder.

Med venlig hilsen

Ulrik Ryssel Albertsen

Erhvervspolitisk Chef

Foreningen af Rådgivende Ingeniører

Fra:

Melisa Øz <[email protected]>

Sendt:

28. juni 2024 18:56

Til:

'[email protected]' <[email protected]>; [email protected]; Advoksamfundet <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; Brintbranchen

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Danmarks Fiskeriforening

(mail <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Danmarks Restauranter og Cafeer <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Søren Jakobsen (Dansk Energi <[email protected]>; Dansk Erhverv <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Danske Advokater

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; Danske Regioner <[email protected]>; Danske Speditører <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; '[email protected]' <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; DI <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; Energistyrelsen Effektivitet, int. samarbejde <[email protected]>;

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

[email protected]; [email protected]; Team Effektiv Regulering (Erhvervsstyrelsen

<[email protected]>; FDL <[email protected]>; [email protected]; Fagbevægelsens Hovedorganisation <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Forbrugerrådet TÆNK

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Foreningen af

Rådgivende Ingeniører <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Foreningen Danske Kraftvarmeværker

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Kommunernes Landsforening <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Landbrug & Førevarer <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; Skatteankestyrelsen <[email protected]>; Søfartens Ledere

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; Miljøstyrelsen <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; NST - Naturstyrelsens hovedpostkasse <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; Jesper Buhl (Postnord <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; RAD FP Sikker <[email protected]>; kos-

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Rådet for Sikker

Trafik <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Skatteankestyrelsen

<[email protected]>; SMV Danmark <[email protected]>; Specialforeningen for logistik og distribution

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]

Emne:

Høring: Lovforslag om ændring af lov om vejafgift, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om

vægtafgift af motorkøretøjer m.v., registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven m.v. (SKM.: 265152)

Du får ikke ofte mails fra

[email protected]. Få mere at vide om, hvorfor dette er vigtigt

Til høringsparter

Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om vejafgift, lov om energiafgift af

mineralolieprodukter m.v., lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., registreringsafgiftsloven,

brændstofforbrugsafgiftsloven m.v.

Udkast til lovforslag, bilag, resumé, høringsbrev og høringsliste er vedlagt.

Skatteministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger til udkast til lovforslaget sendes senest

torsdag

den 22. august 2024.

Høringssvar bedes sendt til

med henvisning til j.nr. 2024-1687 og med

på i kopi.

De modtagne høringssvar vil blive offentliggjort på høringsportalen og Folketingets hjemmeside.

Med venlig hilsen

Melisa Øz

Miljø, Energi og Motor [MEM]

Mobil72377984

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet/Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 - København K

Webwww.skm.dk

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Frie Danske Lastbilvognmænd

FDL

svar til lovforslag om ændring af lov om vejafgift m.v.

(SKM.: 265152) til

med henvisning til j.nr. 2024-1687 og med

Frie Danske Lastbilvognmænd

FDL

kan på ingen måde tilslutte sig forslaget om brug af den

teoretiske totalvægt som foreslået:

§1

§ 1, stk. 1,

ændres »lastbiler og køretøjskombinationer« til: »motorkø-retøjer«, og »tilladt totalvægt«

ændres til: »teknisk tilladt totalvægt«.

§ 5, stk. 1, 1. pkt.,

stk. 2, 1. pkt.,

ændres »lastbiler og køretøjskombi-nationer« til: »motorkøretøjer«.

Frie Danske Lastbilvognmænd

FDL

har den klare holdning til

(

§ 1, stk. 1

at det altid er den

faktiske totalvægt som bruges som beregningsgrundlag for opkrævning af en kilometer

afgift.

Frie Danske Lastbilvognmænd

FDL

har den klare holdning og kan ikke godtage den

foreslåede ændring i

§ 5, stk. 1

det skal altid være lastbilens faktiske køretøjskombi-nation

der danner grundlaget for afgiftsstørrelsen.

UDKAST

2.3. Mulighed for køb af rutebillet 14 dage før kørsel på afgiftspålagt vejnet i vejafgiftsordningen

Frie Danske Lastbilvognmænd

FDL

kan på ingen måde tilslutte sig forslaget i udkast

2.3.

man skal ikke tvinges til at købe en returbillet 14 dage før man skal køre ind i Danmark det

skal være muligt på grænsen som i alle andre EU lande.

Løsningen kunne være en AP!

Et Access Point er med andre ord det sted eller netværk, hvor

dine enheder (computere / mobiltelefoner / tablets) får adgang til internettet.

Selvfølgelig

med en adgang for Erhverv, så kan kontoret eller den selvkørende vognmand klare opgaven

når ruten kendes. Private skal selvfølgelig også havde den muligheden.

Med venlig hilsen

Jens Groot

FDL • Teglbækvej 8 • DK-8361 Hasselager • Tlf. +45 86 88 05 44 • mobil +45 40 57 05 44

•

www.friedanskelastbilvognmænd.dk

• CVR-nr.: 71 68 71 12

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Jeres ref.: 2024 - 1687

Dato: 22. august 2024

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om vejafgift, lov om energiafgift af

mineralolieprodukter m.v., lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., registreringsafgiftsloven,

brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre

love

ITD takker for fremsendte høring og muligheden for at give bemærkninger hertil.

Generelt kan ITD bemærke, at lovgivningen lægger øgede omkostninger på erhvervet, dels i form af

vejafgift, og dels i form af øgede omkostninger til brændstof. Denne udvikling kan ITD ikke støtte. De

øgede omkostninger kan tværtimod få en negativ effekt på de tilsigtede formål, idet der er risiko for, at

virksomhederne ikke har råd til at investere i nulemissionskøretøjer, der på nuværende tidspunkt er

dyrere og til dels ikke egnede til al kørslen. En omstilling til nulemissionskøretøjer vil i stedet naturligt

følge, når de egnede køretøjer er til stede, der er en egnet infrastruktur, herunder ladesteder, og når

omkostningsniveauet er på et leje svarende til eksempelvis lignende dieselkøretøjer. ITD skal her henvise

til sine tidligere høringssvar.

ITD skal endvidere bemærke, at det er beklageligt, at de endelige lovgrundlag kommer på et så sent

tidspunkt. Det skaber usikkerhed og problemer, eksempelvis i forhold til kunder og indgåelse af aftaler.

ITD har ingen bemærkninger til de rene formelle ændringer af ordlyd og lignende.

§ 1

–

Ændringer til lov om vejafgift

Nr. 2 samt nr. 4

ITD kan støtte præciseringen i forhold til, at det er motorkøretøjet, der er afgørende, da det forenkler

brugen af eksempelvis OBU, fordi chaufføren ikke skal indstille vægten i forhold til, om der køres med

påhængskøretøj.

Nr. 3

ITD kan støtte præciseringen, hvorefter motorveje eller dele af det transeuropæiske vejnet ikke omfattes

af tillægget med miljøzoner.

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Nr. 5 samt nr. 6

ITD kan støtte, at satserne nedsættes, men at nedsættelse også skal være gældende efter 2027 og 2028.

Det bemærkes, at det efter den politiske aftale forventes, at afgiften vil omfatte hele vejnettet fra 2028,

hvorfor det er en væsentlig økonomisk byrde for erhvervet.

I forhold til satserne for miljøzoner bemærker ITD, at de forhøjede satser gør det vanskeligt at beregne

omkostninger ved delvis kørsel i disse områder. Ligeledes bemærkes det, at kørsel i områderne jo alene

foretages med henblik på at levere gods. Risikoen er, at godset vil fordeles på køretøjer, der ikke er

omfattet af vejafgift, eksempelvis mindre lastbiler og varebiler, hvilket vil give øget trængsel og mere

CO2, da der vil skulle flere køretøjer til at foretage transporten.

I forhold til inddeling i CO2-emissionsklasser bemærker ITD, at der endnu ikke er en dato for, hvornår

dette er tilgængeligt i Motorregistret. I forbindelse med nyindregistrering af køretøjer har ITD også

bemærket flere fejl i angivelsen. ITD er derfor tvivlsom over for, at de korrekte data er på plads i registret

fra den 1. januar 2025.

Nr. 7

ITD bemærker, at det er positivt, at sammensætningen fremgår i forhold til gennemsigtigheden. ITD

savner dog den konkrete baggrund for, hvordan beregningerne er foretaget. I forhold til omkostningen i

forbindelse med infrastruktur finder ITD det dog mærkværdigt, at et køretøj skulle slide mere eller

mindre på selve infrastrukturen i forhold til, hvad CO2-udslippet er på køretøjet.

Ligeledes synes det mærkværdigt, at satsen for eksterne omkostninger (CO2) er vægtafhængig, og

særligt at tungere køretøjer skulle have en større CO2-belastning end den, der allerede er foretaget i

forhold til inddelingen i CO2-emissionsklasser.

Nr. 8

ITD bakker op om en forlængelse af fristen for betaling. ITD havde dog gerne set, at man havde overvejet

en længere frist, i forhold til også i sidste ende at kunne give transportvirksomhederne en længere

betalingsfrist og bedre mulighed for at få betaling for transporten fra kunden, inden vejskatten skal

afregnes overfor EETS-udbyder.

Nr. 9

ITD støtter, at billetten kan købes i god tid. ITD skal i denne forbindelse også opfordre til, at værktøjet til

køb af rutebillet, og herunder beregning af afgiften for den pågældende rute, hurtigst muligt lægges på

vejafgifter.dk. Rutebilletten bør være intelligent, således at det ikke er muligt at vælge strækninger, som

køretøjet ikke lovligt kan benytte, og således at det er den mest naturlige rute, som foreslås.

Nr. 13

I forhold til beslutning om, hvorvidt køretøjet er afgiftspligtigt, bemærker ITD, at det er afgørende, at en

sådan beslutning kan træffes relativt hurtigt og ikke er underlagt lang sagsbehandlingstid. I den

forbindelse skal ITD opfordre til, at det er klart, hvilke køretøjer der er undtaget, og hvordan ansøgning

om fritagelse foretages.

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Ligeledes er der visse uklarheder over, hvilke køretøjer der ikke omfattes. I bemærkninger til forslaget

nævnes blandt andet veteranbiler, cirkuskøretøjer eller køretøjer, hvis primære funktion er at fungere

som et arbejdsredskab, herunder f.eks. slamsugere. I Skats juridiske vejledning om vejbenyttelsesafgift

nævnes der derimod ikke noget om køretøjer, som primært fungerer som arbejdsredskaber.

ITD bemærker, at det i forhold til de udenlandske køretøjer er vigtigt, at der er en

informationsudveksling til Færdselsstyrelsen samt Sund & Bælt med hensyn til kontrollen. ITD stiller sig

dog tvivlende over for, at dette nås inden 1. januar 2025.

§ 2

–

lov om energiafgift

ITD har tidligere bemærket, at en regulering af dieselafgift vil være mere hensigtsmæssig end pålæggelse

af vejskat. De foreslåede ændringer indeholder desværre både en forhøjet dieselafgift samt en vejafgift,

der alene reduceres over en begrænset årrække. Denne dobbeltbeskatning kan ITD ikke støtte op om.

Øvrige bemærkninger:

ITD opfordrer til fortsat at sikre en dialog med erhvervet, også når reglerne træder i kraft. I denne

forbindelse bør håndhævelsen også ske ud fra, at der for mange er tale om nye regler. Sanktioneringen

bør således rette sig efter dem, der omgår reglerne og forsøger at undgå at afregne vejskat, og ikke mod

virksomheder, der forsøger at rette sig efter reglerne, men begår menneskelige fejl. Således bør der også

hurtigt rettes henvendelse til virksomheden i tilfælde af, at køretøjet registreres, uden at der betales

vejskat/OBU’en er aktiv, så virksomheden har mulighed

for at rette ind og (gen)instruere chaufføren.

Ligeledes bør der i sanktioneringen også differentieres i forhold til overtrædelsen, hvilket også er

tilfældet i andre EU-lande. Blandt andet ved overgangen fra Eurovignette til kilometerbaseret vejafgift i

Belgien, oplevede ITD mange uhensigtsmæssige situationer for transportvirksomhederne.

I forhold til selve kontrollen og håndhævelsen skal ITD opfordre til, at der udføres en tilstrækkelig

kontrol. Ligeledes bør det også sikres, at bøder kan håndhæves overfor udenlandske virksomheder,

således at de ikke stilles bedre end danske virksomheder. ITD er tvivlsom over for, at der er indført de

rette tiltag i forhold til dette.

Med venlig hilsen

ITD

Maria Feldberg

Souschef for Medlemsservice

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Lovgivning og Økonomi (/CN=Mail Public Folder/CN=Version_1_0/CN=56410c98-2791-4aa7-a43a-

394dd5e6e113/CN=00000000A3935954396BFC46973121A098EE0E6601001617F6EA93963D4D98035DE40C2C64560000000148430000)

Melisa Øz ([email protected])

Cc:

Caroline Fynbo Carlsson ([email protected])

Fra:

J.nr. 2024 - 1687. SV: Høring: Lovforslag om ændring af lov om vejafgift, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om vægtafgift

Titel:

af motorkøretøjer m.v., registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven m.v.

E-mailtitel:

J.nr. 2024 - 1687. SV: Høring: Lovforslag om ændring af lov om vejafgift, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om vægtafgift

af motorkøretøjer m.v., registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven m.v. (SKM.: 265152)

23-07-2024 12:57

Sendt:

Til:

Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan indikere det.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har den 28. juni 2024 modtaget Skatteministeriets høring: Lovforslag om ændring af lov om vejafgift, lov om

energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven m.v.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udgør sammen med Konkurrencerådet en uafhængig konkurrencemyndighed. De følgende

høringsbemærkninger afgives udelukkende som konkurrencemyndighed.

På det foreliggende grundlag har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ingen bemærkninger til høringen.

Med venlig hilsen

Caroline Fynbo Carlsson

Studentermedhjælper

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Direkte +45 4171 5062

E-mail

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Tlf. +45 4171 5000

Vi arbejder for velfungerende

markeder

Se vores privatlivspolitik og

tilgængelighedserklæring for kfst.dk.

Fra:

1 - KFST Officiel hovedpostkasse <[email protected]>

Sendt:

28. juni 2024 18:59

Til:

1 - KFST Forkontor <[email protected]>

Emne:

VS: Høring: Lovforslag om ændring af lov om vejafgift, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om vægtafgift af motorkøretøjer

m.v., registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven m.v. (SKM.: 265152)

Fra:

Melisa Øz

Sendt:

28. juni 2024 18:56:23 (UTC+01:00) Bruxelles, København, Madrid, Paris

Til:

Faglig Fælles Forbund 3F;

Advoksamfundet;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; abf@abf-

rep.dk;

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Arbejdstilsynet;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; retssikker-

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Brintbranchen;

Danske Læskedrik Fabrikanter (info);

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Danmarks Fiskeriforening (mail);

Danmarks

Naturfredningsforening;

Danmarks Restauranter og Cafeer;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Søren Jakobsen (Dansk Energi; Dansk Erhverv (høring);

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Dansk Planteværn;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Danske Advokater;

Danske

Regioner; Danske Speditører;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Dataetiskraad;

Datatilsynet;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Det

Økologiske Råd og Selskab;

Emballageindustrien;

Digitaliseringsklar lovgivning - høring;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Dansk Transport og Logistik (DTL); Dansk Transport og Logistik (DTL);

Energistyrelsens officielle postkasse; 1 - FSTS Forsyningstilsynet;

Erhvervsstyrelsen CKR; FDL;

Fagbevægelsens Hovedorganisation;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Forbrugerrådet;

Foreningen af

Rådgivende Ingeniører;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Foreningen Danske Kraftvarmeværker;

1 - FSTS Forsyningstilsynet;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Horesta;

International Transport Danmark;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

International Transport Danmark;

Kommunernes Landsforening; 1 - KFST Officiel hovedpostkasse;

Landbrug & Førevarer; Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Skatteankestyrelsen; Søfartens

Ledere;

MST Miljøstyrelsens hovedpostkasse;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

NST - Naturstyrelsens hovedpostkasse;

Nærbutikkernes

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Landsforening; EM NH Ministerbetjening;

Plastindustrien i Danmark;

Jesper Buhl (Postnord;

RAD FP Sikker;

Rådet for Sikker Trafik;

SEGES;

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK);

Skatteankestyrelsen; SMV Danmark; Specialforeningen for logistik og

distribution;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Søfartsstyrelsen Hovedpostkasse;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Økonomistyrelsen; Økologisk Landsforening;

Emne:

Høring: Lovforslag om ændring af lov om vejafgift, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v.,

registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven m.v. (SKM.: 265152)

Til høringsparter

Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om vejafgift, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om

vægtafgift af motorkøretøjer m.v., registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven m.v.

Udkast til lovforslag, bilag, resumé, høringsbrev og høringsliste er vedlagt.

Skatteministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger til udkast til lovforslaget sendes senest

torsdag den 22. august 2024.

Høringssvar bedes sendt til

med henvisning til j.nr. 2024-1687 og med

på i kopi.

De modtagne høringssvar vil blive offentliggjort på høringsportalen og Folketingets hjemmeside.

Med venlig hilsen

Melisa Øz

Miljø, Energi og Motor [MEM]

Mobil72377984

Skatteministeriet/Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 - København K

Webwww.skm.dk

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Dato

Side

22. august 2024

1 af 3

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Att.: Meliza Øz

Høringssvaret er sendt til

med kopi til

Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov om vejafgift, lov om energiafgift af

mineralolieprodukter m.v., lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v.,

registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love, j.nr.

2024-1687

Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast til forslag til lov

om ændring af lov om vejafgift, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om vægtafgift af

motorkøretøjer m.v., registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre

love

Vores bemærkninger fremgår nedenfor.

Generelle bemærkninger

L&F er glade for, at vejafgiften nedsættes, når dieselafgiften forhøjes. L&F havde dog gerne set, at

der var tale om en varig nedsættelse af vejafgiften og ikke kun midlertidig nedsættelse fra 2025-

2028.

L&F finder det fortsat problematisk, at vejafgiften ikke differentieres efter, om der anvendes fossile

brændstoffer eller biobrændstoffer som biodiesel eller biogas. På den korte bane er det oplagt at

gøre den tunge transport mere grøn ved at anvende biobrændstoffer.

Ændring af lastbiler og køretøjskombinationer til motorkøretøjer

Det fremgår af ændringsforslagets § 1, stk. 2 og stk. 4, at ”lastbiler og køretøjskombinationer”

ændres til ”motorkøretøjer”.

Ændringen begrundes på s. 73, hvor følgende fremgår:

”Den foreslåede ændring vil medføre, at indplacering i vægtklasser vil ske efter den teknisk tilladte

totalvægt af motorkøretøjet fremfor den tilladte totalvægt af et helt vogntog, hvor motorkøretøjet

anvendes som trækkende enhed i kombination med en påhængs- eller sættevogn.”

I bemærkningerne nævnes der ingen steder andre køretøjer end lastbiler. L&F forstår på den

baggrund, at det ikke er hensigten at ændre de omfattede køretøjer, så det fortsat kun er lastbiler,

der er omfattet. Men L&F er dog bekymret for, at traktorer med en påhængsvogn på over 12 ton,

der i perioder kan køre på afgiftspligtige veje, kan være omfattet af afgiften med ændringen. Dette

til trods for, at det ikke fremgår af bemærkningerne.

Direktiv 1999/62 EF med senere ændringer

I lovforslaget henvises til direktivet om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse

infrastrukturer (1999/62/EF med senere ændringer). Direktivets artikel 2 d) definerer et køretøj som:

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Side 2 af 3

”motorkøretøj eller en kombination af sammenkoblede køretøjer, som udelukkende er beregnet til

vejgodstransport, og hvis højst tilladte bruttovægt er mindst 12 tons.”

Af direktivets artikel 6, stk. 2, b) som handler om brugen af reducerede satser eller undtagelser

fremgår det:

”køretøjer, som kun undtagelsesvis kører på offentlig vej i registreringsmedlemsstaten, og som

anvendes af fysiske eller juridiske personer, hvis hovedvirksomhed ikke er godstransport, men dog

kun hvis den transportvirksomhed, som udføres med sådanne køretøjer, ikke skaber

konkurrencefordrejninger, samt hvis Kommissionens samtykke indhentes.”

Som L&F forstår direktivet, så giver det mulighed for undtagelse for traktorer, men der henvises

ikke til direktivets artikel herom i lovforslaget.

Færdselsloven

I færdselslovens § 2, nr. 14 defineres et motordrevet køretøj som:

”køretøj, der er forsynet med motor som drivkraft. For kørestol, som er konstrueret til en hastighed

af højst 15 km i timen og kun med væsentlig konstruktiv forandring kan ændres til større hastighed,

gælder bestemmelserne om cykel, hvor intet andet er bestemt. Motordrevne køretøjer inddeles i

motorkøretøj, traktor, motorredskab og knallert.”

Opdelingen i blandt andet motorkøretøj og traktor må efter L&Fs opfattelse betyde, at en traktor

ikke er et motorkøretøj efter færdselslovens definition og dermed ikke er omfattet af vejafgiften. Der

er ligeledes særskilte definitioner af motorkøretøj, traktor og motorredskab i færdselsloven, jf.

nedenfor, hvilket efter L&Fs opfattelse betyder, at traktorer og motorredskaber ikke er omfattet af

vejafgiften.

Efter færdselslovens § 2, nr. 15 defineres et motorkøretøj som:

”motordrevet køretøj, der hovedsageligt er indrettet til selvstændigt at benyttes til personbefordring

eller godstransport. Knallert anses dog ikke som motorkøretøj. Motordrevet køretøj, som er indrettet

til andet formål, og som er konstrueret til en hastighed af over 40 km i timen, anses ligeledes for

motorkøretøj. Motorkøretøjer inddeles i bil og motorcykel.”

Efter færdselslovens § 2, stk. 26 defineres en traktor som:

”motordrevet køretøj, som hovedsageligt er indrettet til at trække andet køretøj eller

arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af højst 40 km i timen.”

Efter færdselslovens § 2, stk. 16 defineres et motorredskab som:

”motordrevet køretøj, som hovedsageligt er indrettet som arbejdsredskab, og som er konstrueret til

en hastighed af højst 40 km i timen. Motordrevet køretøj, der er bestemt til at føres af en gående,

anses som motorredskab.”

Opsummering

L&F skal på baggrund af ovenstående bede Skatteministeriet bekræfte, at det fortsat kun er

lastbiler, der er omfattet af vejafgiften, selvom lovteksten ændres fra lastbiler og

køretøjskombinationer til motorkøretøjer. Skatteministeriet bedes særskilt forholde sig til, om en

traktor og et motorredskab med en hastighed på højst 40 km/timen er omfattet af vejafgiften ved

kørsel på de omfattede veje.

L&F skal ligeledes opfordre til, at det præciseres i lovforslagets bemærkninger, hvilke køretøjer der

er omfattet af afgiften som følge af ændringen og fx henvise til færdselslovens definitioner.

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Side 3 af 3

Det vil ligeledes være i overensstemmelse med den politiske aftale kun at omfatte lastbiler af

vejafgiften i første omgang.

Traktorer som kan køre over 40 km/t

Traktorer, der er EU-typegodkendt til en hastighed på mere end 40 km/timen, skal enten registreres

som en varebil (hvis den vejer mindre end 3,5 ton) eller lastbil (hvis den vejer mere end 3,5 ton).

Efter L&Fs opfattelse betyder det, at en EU-typegodkendt traktor til en hastighed på mere end 40

km/timen vil være omfattet af vejafgiften, hvis den har en teknisk tilladt totalvægt på over 12 t og

kører på de omfattede veje. Skatteministeriet bedes redegøre for, om en såkaldt

højhastighedstraktor vil være omfattet af afgiften, hvis den er registreret som lastbil.

Præcisering af vægtafgift for traktorer

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger på s. 27 (afsnit 2.1.1.2) og s. 114 (specielle

bemærkninger til § 3, stk. 2), at traktorer er omfattet af vægtafgiftsloven, og at der betales

vægtafgift af traktorer. L&F skal opfordre til, at det præciseres, at der ikke betales vægtafgift af

godkendte traktorer og påhængsvogne samt benzindrevne registreringspligtige traktorer og

påhængsvogne, jf. vægtafgiftslovens § 1, stk. 2.

Ønskes ovenstående uddybet er I velkomne til at kontakte undertegnede.

Med venlig hilsen

Trine Rex Christensen

Chefkonsulent

Erhverv

M +45 4024 9064

E [email protected]

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Mobility Denmark

| Raadhuspladsen 16 | 1550 København V | www.mobility.dk

22. august 2024

/oki

Høringssvar (J.nr. 2024

–

1687):

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om vejafgift, lov om energiafgift af

mineralolieprodukter m.v., lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., registreringsafgiftslo-

ven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love

Mobility Denmark fremsender hermed høringssvar til ovenstående udkast til lovforslag.

Vores bemærkninger angår ændringsforslagene til lov om vejafgift (§ 1) og registreringsaf-

giftsloven (§ 4). Vi har ingen bemærkninger til de øvrige dele af lovforslaget.

Til forslagets § 1: Lov om vejafgift

Vi bemærker først og fremmest, at den vægtbaserede beregning af afgiften for lastbiler

skal ske på grundlag af køretøjernes ”teknisk tilladte totalvægt” fremfor ”tilladt totalvægt”,

der er den nuværende betegnelse.

Vi finder ændringen korrekt og i overensstemmelse med det bagvedliggende direktiv

2022/362/EU (Eurovignettedirektivet) og desuden den tekniske EU-regulering af motorkøre-

tøjer

–

herunder den del af EU-reguleringen, der vedrører fastsættelsen af lastbilernes CO2-

emissioner ved brug af VECTO (Vehicle Energy Consumption Tool).

Dermed sikres overensstemmelse mellem EU-lovgivningen og den nationale gennemfø-

relse af den kilometerbaserede og CO2-differentierede vejafgift. Der skabes ligeledes

større overensstemmelse mellem den typegodkendelsesmæssige regulering af lastbilernes

CO2-udledning, som lastbilsfabrikanterne er underlagt.

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Mobility Denmark

| Raadhuspladsen 16 | 1550 København V | www.mobility.dk

Vi finder det ligeledes korrekt at ophæve lovens § 5, stk. 3 om, at vejafgiften for et køretøj,

der er registreret som trækker for flere påhængs- eller sættevogne, fastsættes efter total-

vægten for det samlede vogntog. Med ophævelsen fastsættes afgiften efter det træk-

kende køretøj, hvilket er en korrekt implementering af Eurovignettedirektivet. Samtidig und-

gås det, at transportørers overvejelser om, hvorvidt deres køretøjer skal registreres som

trækker til et eller flere påhængskøretøjer, kompliceres af hensynet til vejafgiften.

Vi finder dog anledning til at fremhæve, at netop den tekniske regulering vedrørende last-

bilers CO2-udledning, der udgør grundlaget for tilvejebringelsen af det data, som vejafgif-

ten skal beregnes efter, ikke i alle tilfælde er til stede i fuldt omfang.

Dette gælder dels visse typer af køretøjer, akselkonfigurationer og vogntogskombinationer

og dels visse specialkøretøjer for hvilke der ikke foreligger oplysninger om CO2-udlednin-

gen.

Dette har den uheldige konsekvens, at køretøjer og vogntogskombinationer automatisk

tildeles dårligste CO2-emissionsklasse uafhængigt af deres faktiske CO2-emissioner.

For det første vil grundlaget for tildeling af CO2-emissionsklasse for flere forskellige aksel-

kombinationer ikke være til stede, fordi de nødvendige referenceemissioner ikke er offent-

liggjort af EU-kommissionen (jf. Gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/781) selvom de enkelte

køretøjer har fået fastsat deres CO2-emissionsværdier ifølge VECTO.

Dette medfører som udgangspunkt, at de tildeles dårligste emissionsklasse uanset deres

CO2-emissionsværdier jf. VECTO.

Som minimum bør loven indeholde bestemmelser, der sikrer, at disse køretøjers CO2-emissi-

onsklasse korrigeres i DMR, så snart det nødvendige datagrundlag i form af referenceemis-

sionsdata fra EU-kommissionen foreligger.

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Mobility Denmark

| Raadhuspladsen 16 | 1550 København V | www.mobility.dk

Der bør ideelt set også være mulighed for evt. tilbagebetaling af overskydende afgift i de

tilfælde, hvor lastbilernes CO2-emission jf. VECTO sammenholdt med referenceemissions-

værdierne tilsiger en bedre indplacering.

For det andet bør loven i højere grad afspejle den bagvedliggende tekniske regulering om

fastsættelse af CO2-emissioner for lastbiler jf. forordning (EU) 2017/2400 og forordning (EU)

2019/1242 for så vidt angår hvilke typer af køretøjer, der er omfattet heraf. Dette gælder

særligt visse specialkøretøjer, der er undtaget fra kravet om fastsættelse af CO2-emission

jf. artikel 2, nr. 3 i forordning (EU) 2017/2400, hvorfor der ikke foreligger oplysninger om deres

CO2-udledning.

Dette gælder således ”terrængående køretøjer, køretøjer til særlig anvendelse og terræn-

gående (off road) køretøjer til særlig anvendelse som defineret i henholdsvis punkt 2.1, 2.2

og 2.3 i del A i bilag II til direktiv 2007/46/EU” (som ophævet ved og erstattet

af forordning

2018/858/EU).

Det ville være mest logisk, hvis specialkøretøjer, der er undtaget fra reglerne om fastsæt-

telse af CO2-emissioner, også undtages fra betaling af vejafgiften

–

netop fordi denne for-

udsætter, at CO-emissionen er fastsat jf. den tekniske lovgivning herom.

Til lovforslagets § 4: Registreringsafgiftsloven

Lovforslagets § 4, nr. 2 indsætter en ekstra betingelse for eksportgodtgørelse således, at

det ikke er tilstrækkeligt, at køretøjet afmeldes af køretøjsregisteret og udføres fra landet. I

tillæg hertil skal dette være ”med henblik på varig anvendelse i udlandet”.

Bestemmelsen rejser en række uafklarede spørgsmål og skaber en vis usikkerhed bl.a. om,

hvordan den varige anvendelse i udlandet skal dokumenteres og kontrolleres. Vi finder det

kritisabelt i sig selv og måske unødigt komplicerende.

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Mobility Denmark

| Raadhuspladsen 16 | 1550 København V | www.mobility.dk

Man kan også være i tvivl om, hvorvidt det harmonerer med det indre marked og den fri

bevægelighed / handel med biler over grænserne og hensynet til at undgå dobbeltbe-

skatning af biler, der angiveligt er et formål med forslaget. Indsættelse af et yderlige og

skærpende krav uden nærmere specifikation af håndhævelsen eller definition af kriteriet

”varig anvendelse” øger snarere end mindsker risikoen for dobbeltbeskatning.

Reglerne om forholdsmæssig afgift og eksportgodtgørelse af ”ikke forbrugt afgift” bør ud-

formes og forvaltes uden unødige hindringer for det indre marked, som de netop skal un-

derstøtte.

Vi har ingen indikationer om, at biler i større omfang alene udføres af landet for umiddel-

bart efter at blive transporteret tilbage, hvorved hensynet til at undgå dobbeltbeskatning

tømmes for indhold, så problemets omfang synes uklart.

Set i det lys bør lovforslaget i det mindste definere ”varig anvendelse” nærmere og doku-

mentationskravene hertil bør beskrives nærmere.

Med venlig hilsen

Ole Kirkelund

Chefkonsulent

Telefon

+45 23 23 25 20

E-mail

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Lovgivning og Økonomi ([email protected])

Melisa Øz ([email protected])

Jan Hempel ([email protected])

VS: Høring: Lovforslag om ændring af lov om vejafgift, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov

om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven m.v.

E-mailtitel:

VS: Høring: Lovforslag om ændring af lov om vejafgift, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov

om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven m.v. (SKM.:

265152)

01-07-2024 14:30

Sendt:

Resumé.pdf; Høringsliste.pdf; Bilag 1 - Vejsegmenter af vejnettet og disses længde i meter.pdf;

Bilag:

Høringsbrev.pdf; Udkast - Lovforslag om ændring af lov om vejafgift, lov om energiafgift af

mineralolieprodukter m.v., lov om v�½=6gtafgift af motorkøretøjer m.v., registreringsafgiftsloven,

brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre.pdf;

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan

indikere det.

Til Skatteministeriet.

Politiforbundet har ingen bemærkninger til høringen.

Politiforbundets jr.nr. 2024-00728.

Med venlig hilsen

Jan Hempel

Forbundssekretær

Gammel Kongevej 60, 11. sal

DK-1850 Frederiksberg

Tlf.

E-mail

+45 3345 5965

Politiforbundet passer på dine data. Læs mere om vores behandling af dine oplysninger her

https://www.politiforbundet.dk/om-

politiforbundet/politiforbundets-databeskyttelsespolitik

Denne e-mail fra Politiforbundet kan indeholde fortroligt materiale. E-mailen er kun beregnet for ovennævnte modtager(e). Hvis du har modtaget e-

mailen ved en fejl, beder vi dig venligst kontakte afsenderen og i øvrigt slette e-mailen, inkl. eventuelle kopier og vedhæftede dokumenter.

På forhånd tak

Henvendelser kan rettes skriftligt til Politiforbundet. Der kan sendes sikkert til

[email protected].

Det forudsætter dog, at du selv har adgang

til at sende fra sikkermail.

Fra:

Melisa Øz <[email protected]>

Sendt:

28. juni 2024 18:56

Til:

'[email protected]' <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Advoksamfundet <[email protected]>;

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Brintbranchen

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Danmarks Fiskeriforening

(mail <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Danmarks Restauranter og Cafeer <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Søren Jakobsen (Dansk Energi <[email protected]>; Dansk Erhverv <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Danske Advokater

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Danske Regioner <[email protected]>; Danske Speditører <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

'[email protected]' <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

DI <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Energistyrelsen Effektivitet, int. samarbejde <[email protected]>;

Team Effektiv Regulering (Erhvervsstyrelsen

<[email protected]>; FDL <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Fagbevægelsens Hovedorganisation <[email protected]>;

Forbrugerrådet TÆNK

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Foreningen af

Rådgivende Ingeniører <[email protected]>;

Foreningen Danske Kraftvarmeværker

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Kommunernes Landsforening <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Landbrug & Førevarer <[email protected]>;

Skatteankestyrelsen <[email protected]>; Søfartens Ledere

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Miljøstyrelsen <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

NST - Naturstyrelsens hovedpostkasse <[email protected]>;

Politiforbundet <[email protected]>; Jesper Buhl (Postnord

RAD FP Sikker

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Rådet for Sikker Trafik <[email protected]>;

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Skatteankestyrelsen <[email protected]>; SMV Danmark <[email protected]>; Specialforeningen for logistik og

distribution <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]

Emne:

Høring: Lovforslag om ændring af lov om vejafgift, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om

vægtafgift af motorkøretøjer m.v., registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven m.v. (SKM.: 265152)

Til høringsparter

Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om vejafgift, lov om energiafgift af

mineralolieprodukter m.v., lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., registreringsafgiftsloven,

brændstofforbrugsafgiftsloven m.v.

Udkast til lovforslag, bilag, resumé, høringsbrev og høringsliste er vedlagt.

Skatteministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger til udkast til lovforslaget sendes senest

torsdag

den 22. august 2024.

Høringssvar bedes sendt til

med henvisning til j.nr. 2024-1687 og med

på i kopi.

De modtagne høringssvar vil blive offentliggjort på høringsportalen og Folketingets hjemmeside.

Med venlig hilsen

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Melisa Øz

Miljø, Energi og Motor [MEM]

Mobil72377984

Skatteministeriet/Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 - København K

Webhttps://url12.mailanyone.net/scanner?m=1sNEuQ-0000mH-5y&d=4%7Cmail%2F90%2F1719593400%2F1sNEuQ-

0000mH-

5y%7Cin12a%7C57e1b682%7C25933027%7C13345177%7C667EEB6A6555DCFFEFE71D55A3F25F80&o=..wwkkmd

ws&s=UAuVNhC8Jb_TEaFiTZfMWv8FP7A

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Lovgivning og Økonomi ([email protected])

Melisa Øz ([email protected])

3 - SIK Høringer (SIK ([email protected])

VS: Høring: Lovforslag om ændring af lov om vejafgift, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov

om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven m.v.

E-mailtitel:

VS: Høring: Lovforslag om ændring af lov om vejafgift, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov

om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven m.v. (SKM.:

265152)

02-07-2024 12:57

Sendt:

Resumé.pdf; Høringsliste.pdf; Bilag 1 - Vejsegmenter af vejnettet og disses længde i meter.pdf;

Bilag:

Høringsbrev.pdf; Udkast - Lovforslag om ændring af lov om vejafgift, lov om energiafgift af

mineralolieprodukter m.v., lov om v�½=6gtafgift af motorkøretøjer m.v., registreringsafgiftsloven,

brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre.pdf;

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan indikere det.

Kære Skatteministeriet,

Sikkerhedsstyrelsen har ingen bemærkninger til ”Høring: Lovforslag om ændring af lov om vejafgift, lov om

energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., registreringsafgiftsloven,

brændstofforbrugsafgiftsloven m.v. (SKM.: 265152)”.

Venlig hilsen

Eva Schultz

Sagsbehandler

Sikkerhedsstyrelsen

Esbjerg Brygge 30

6700 Esbjerg

Tlf.: +45 33 73 20 00

www.sik.dk

Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis ikke du er den rette modtager, bedes du venligst omgående kontakte os og derefter slette

e-mailen og enhver vedhæftet fil. På forhånd tak.

Fra:

Melisa Øz <[email protected]>

Sendt:

28. juni 2024 18:56

Til:

Faglig Fælles Forbund 3F <[email protected]>;

Advoksamfundet

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; abf@abf-

rep.dk;

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd <[email protected]>;

Arbejdstilsynet

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Brintbranchen

<[email protected]>; Danske Læskedrik Fabrikanter (info) <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Danmarks Fiskeriforening (mail) <[email protected]>;

Danmarks Naturfredningsforening <[email protected]>;

Danmarks Restauranter og Cafeer <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Søren Jakobsen (Dansk Energi <[email protected]>; Dansk Erhverv (høring) <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Dansk

Planteværn <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Danske Advokater

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Danske Regioner <[email protected]>; Danske Speditører <[email protected]>;

Dataetiskraad

<[email protected]>; Datatilsynet <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Det Økologiske Råd og

Selskab <[email protected]>;

Emballageindustrien <[email protected]>;

Digitaliseringsklar lovgivning - høring <[email protected]>;

Dansk Transport og Logistik (DTL) <[email protected]>; Dansk Transport og Logistik (DTL)

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Energistyrelsens officielle postkasse <[email protected]>; 1 - FSTS Forsyningstilsynet

Erhvervsstyrelsen CKR <[email protected]>; FDL

Fagbevægelsens Hovedorganisation <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Forbrugerrådet <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Foreningen af Rådgivende Ingeniører

Foreningen Danske Kraftvarmeværker <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

1 - FSTS

Forsyningstilsynet <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Horesta <[email protected]>;

International Transport Danmark <[email protected]>;

International Transport Danmark

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Kommunernes Landsforening <[email protected]>;

1 - KFST Officiel hovedpostkasse <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Landbrug &

Førevarer <[email protected]>; Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Skatteankestyrelsen <[email protected]>; Søfartens Ledere <[email protected]>;

MST

Miljøstyrelsens hovedpostkasse <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

NST - Naturstyrelsens hovedpostkasse <[email protected]>;

Nærbutikkernes Landsforening <[email protected]>; EM NH

Ministerbetjening <[email protected]>;

Plastindustrien i Danmark

Jesper Buhl (Postnord <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

RAD FP Sikker <[email protected]>;

kos-

Rådet for Sikker

Trafik <[email protected]>;

SEGES <[email protected]>;

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <[email protected]>;

Skatteankestyrelsen <[email protected]>; SMV Danmark <[email protected]>; Specialforeningen for logistik og

distribution <[email protected]>;

Søfartsstyrelsen Hovedpostkasse

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Økonomistyrelsen <[email protected]>; Økologisk Landsforening <[email protected]>;

Emne:

Høring: Lovforslag om ændring af lov om vejafgift, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om

vægtafgift af motorkøretøjer m.v., registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven m.v. (SKM.: 265152)

Til høringsparter

Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om vejafgift, lov om energiafgift af

mineralolieprodukter m.v., lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., registreringsafgiftsloven,

brændstofforbrugsafgiftsloven m.v.

Udkast til lovforslag, bilag, resumé, høringsbrev og høringsliste er vedlagt.

Skatteministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger til udkast til lovforslaget sendes senest

torsdag

den 22. august 2024.

Høringssvar bedes sendt til

med henvisning til j.nr. 2024-1687 og med

på i kopi.

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

De modtagne høringssvar vil blive offentliggjort på høringsportalen og Folketingets hjemmeside.

Med venlig hilsen

Melisa Øz

Miljø, Energi og Motor [MEM]

Mobil72377984

Skatteministeriet/Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 - København K

Webwww.skm.dk

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Melisa Øz ([email protected])

Transporterhvervets Uddannelser ([email protected])

SV: Høring: Lovforslag om ændring af lov om vejafgift, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov

om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven m.v.

E-mailtitel:

SV: Høring: Lovforslag om ændring af lov om vejafgift, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov

om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven m.v. (SKM.:

265152)

10-07-2024 12:43

Sendt:

Til:

Fra:

Titel:

Du får ikke ofte mails fra [email protected].

Få mere at vide om, hvorfor dette er vigtigt

Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan

indikere det.

TUR har ingen bemærkninger.

Med venlig hilsen

Heidi Christiane Christensen

Uddannelsessekretær

Transporterhvervets Uddannelser

Tlf.:

Tlf. direkte:

E‑mail:

35878700

81454517

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Personoplysninger - Sådan behandler vi dine oplysninger

Her

kan du læse om, hvordan vi behandler personoplysninger, hvilke oplysninger vi må bruge, og hvad dine rettigheder er.

Fra:

Melisa Øz <[email protected]>

Sendt:

28. juni 2024 18:56

Til:

'[email protected]' <[email protected]>; [email protected]; Advoksamfundet <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; Brintbranchen

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Danmarks Fiskeriforening

(mail <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Danmarks Restauranter og Cafeer <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Søren Jakobsen (Dansk Energi <[email protected]>; Dansk Erhverv <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Danske Advokater

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; Danske Regioner <[email protected]>; Danske Speditører <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; '[email protected]' <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; DI <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; Energistyrelsen Effektivitet, int. samarbejde <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; Team Effektiv Regulering (Erhvervsstyrelsen

<[email protected]>; FDL <[email protected]>; [email protected]; Fagbevægelsens Hovedorganisation <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Forbrugerrådet TÆNK

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Foreningen af

Rådgivende Ingeniører <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Foreningen Danske Kraftvarmeværker

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Kommunernes Landsforening <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Landbrug & Førevarer <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; Skatteankestyrelsen <[email protected]>; Søfartens Ledere

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; Miljøstyrelsen <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; NST - Naturstyrelsens hovedpostkasse <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; Jesper Buhl (Postnord <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; RAD FP Sikker <[email protected]>; kos-

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Rådet for Sikker

Trafik <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Skatteankestyrelsen

<[email protected]>; SMV Danmark <[email protected]>; Specialforeningen for logistik og distribution

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Transporterhvervets Uddannelser <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]

Emne:

Høring: Lovforslag om ændring af lov om vejafgift, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om

vægtafgift af motorkøretøjer m.v., registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven m.v. (SKM.: 265152)

Til høringsparter

Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om vejafgift, lov om energiafgift af

mineralolieprodukter m.v., lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., registreringsafgiftsloven,

brændstofforbrugsafgiftsloven m.v.

Udkast til lovforslag, bilag, resumé, høringsbrev og høringsliste er vedlagt.

Skatteministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger til udkast til lovforslaget sendes senest

torsdag

den 22. august 2024.

Høringssvar bedes sendt til

med henvisning til j.nr. 2024-1687 og med

på i kopi.

De modtagne høringssvar vil blive offentliggjort på høringsportalen og Folketingets hjemmeside.

Med venlig hilsen

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Melisa Øz

Miljø, Energi og Motor [MEM]

Mobil72377984

Skatteministeriet/Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 - København K

Webwww.skm.dk

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 – København K

J.nr. 2024 – 1687

22-08-2004

Hermed fremsendes høringssvar fra YUPEX Trading A/S vedr. forslag til lov om ændring af lov om

vejafgift, lov om energiafgift af mineral-olieprodukter m.v., lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v.,

registreringsafgiftsloven, lov om registrering af køretøjer og forskellige andre love, jf.

Skatteministeriets J.nr. 2024- 1687.

Vores bemærkninger til lovforslaget vedrører lovforslagets § 4, nr. 2.

YUPEX Trading A/S er en af landets største opkøbere og eksportører af brugte personbiler og

varevogne. Siden 1993 har vi opkøbt brugte køretøjer fra bilforhandlere, leasingselskaber og private i

Danmark og solgt dem videre til eksport, primært til Europa, Mellemøsten og Afrika, hvor der er stor

efterspørgsel på brugte biler. Hvert år sælger vi mere end 2000 køretøjer, næsten udelukkende til

udlandet.

Lovforslagets § 4, nr. 2 har derfor stor relevans for os. YUPEX Trading A/S har et stort kendskab til

den nuværende lovgivning og skatteforvaltningens praksis. Derfor har vi stor indsigt i lovforslagets

konsekvenser for eksportbranchen – såvel som den danske bilbranche generelt.

Overordnet er det vores opfattelse, at lovforslagets § 4, nr. 2 vedrørende krav om udførsel af

køretøjer med henblik på varig anvendelse i udlandet ved udbetaling af eksportgodtgørelse vil have

som konsekvens, at eksportgodtgørelsesordningen ikke længere vil leve op til formålet om at undgå

dobbeltbeskatning. Her skal det også tages med i betragtningen, at der allerede i dag er et

økonomisk værn mod at importere udførte køretøjer tilbage til Danmark. Desuden risikerer forslaget

at udgøre en teknisk handelshindring og være i strid med både arbejdskraftens og varernes fri

bevægelighed. Endelig er betegnelsen ”varig anvendelse” uklar og risikerer blandt andet at medføre

en uensartet sagsbehandling.

I det følgende fremgår en uddybning af disse punkter.

Vedr. øget risiko for dobbeltbeskatning

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Som det fremgår i lovforslaget på s. 53, er ”formålet

med godtgørelsesordningen er at undgå

dobbeltbeskatning og derved give et incitament til at eksportere køretøjer, så ressourcer bedre

udnyttes, samtidig med at bilparken fornys.”

Forslaget om krav om udførsel af køretøjer med henblik på varig anvendelse i udlandet vil øge

risikoen for dobbeltbeskatning – stik imod formålet med godtgørelsesordningen, jf. dommen

SKM2024.27.LSR. I denne sag havde Skatteforvaltningen nægtet at udbetale godtgørelse for et

køretøj, fordi køretøjet alene kunne anses for midlertidigt udført af Danmark, da det ikke var solgt i

forbindelse med udførslen. Der var i sagen alene fremlagt dokumentation for, at køretøjet var

transporteret til Sverige med henblik på midlertidig opbevaring indtil et eventuelt salg.

Motorstyrelsen mente således ikke, at køretøjet var udført med henblik på ”varig anvendelse”, og

denne vurdering førte de facto til dobbeltbeskatning på køretøjet. LSR omstødte efterfølgende

Motorstyrelsens afgørelse. Dermed skete der ikke dobbeltbeskatning.

Dommen slog fast, at retten til at få udbetalt eksportgodtgørelse ikke er betinget af, at køretøjet

udføres varigt til udlandet, og at der ikke kan stilles krav om, at der skal ske salg af et køretøj til

eksport, uanset om den, der anmoder om eksportgodtgørelsen, driver erhverv med salg af køretøjer

til eksport. Hvis lovforslaget vedtages i sin nuværende form, vil der være hjemmel til at nægte

eksportgodtgørelse i tilfælde lig det ovenfor beskrevne. Derved vil risikoen for flere tilfælde af

dobbeltbeskatning stige betragteligt. Denne forudseelige udvikling vil være stik imod formålet med

eksportgodtgørelsen, som er at undgå dobbeltbeskatning på køretøjer i flere lande på samme tid.

Desuden er det afgørende at nævne, at der allerede eksisterer et økonomisk værn mod spekulation i

eksportgodtgørelse. I dag er der intet økonomisk incitament til at udføre et køretøj og anmode om

eksportgodtgørelse for derefter at indføre køretøjet igen med henblik på indregistrering i Danmark,

da man ved eksport af et køretøj skal betale et eksportfradrag på 15 %. Der er derfor ingen

kommerciel interesse i at genindføre og indregistrere køretøjet igen i Danmark. I øvrigt ville staten i

så fald opnå et merprovenu på 15 %.

Vedr. forslagets modstrid med EU-rettens principper om arbejdskraftens og varernes fri

bevægelighed

EU har tidligere givet udtryk for, at registreringsafgiften er problematisk i forhold til det indre marked

på grund af netop risikoen for dobbeltbeskatning af et køretøj ved overførsel til et andet land.

Eksportgodtgørelsen blev derfor indført for at mindske netop denne risiko og dermed efterleve EU’s

principper. Lovforslaget synes at gå den modsatte vej, da forslaget vil begrænse

afsætningsmulighederne for brugte køretøjer og dermed besværliggøre muligheden for at opnå

L 23 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

eksportgodtgørelse. Forslaget synes derfor at være i strid med principperne om både arbejdskraftens

og varernes fri bevægelighed, ligesom forslaget kan betragtes som en teknisk handelshindring, da

incitamentet til samhandel vil blive drastisk begrænset grundet usikkerheden om, hvorvidt sælger

modtager eksportgodtgørelse.

Usikkerhed om tolkning af ”varig anvendelse”

I forlængelse af ovenstående er det væsentligt at pointere, at begrebet "varig anvendelse" i

lovforslaget er uklart og kan skabe betydelig usikkerhed samt potentielle konflikter mellem

myndigheder og eksportører. Hvis lovforslaget vedtages i sin nuværende form, vil det kunne få

alvorlige konsekvenser for både virksomheder og privatpersoner, der ønsker at eksportere deres

køretøjer og modtage eksportgodtgørelse. I stedet for at fremme eksporten, risikerer lovforslaget at

hæmme den, da processen bliver forbundet med usikkerhed og besvær.

Lovforslaget kræver, at eksportøren skal kunne dokumentere, at køretøjet er udført med henblik på

"varig anvendelse" i udlandet for at opnå eksportgodtgørelse. Dette krav gør det nærmest umuligt at

eksportere brugte køretøjer fra Danmark, da eksportøren hverken har kontrol over, hvordan køberen

vil anvende køretøjet, eller mulighed for at skaffe den nødvendige dokumentation, som ofte er

personfølsom og kun tilgængelig for den nye ejer og udenlandske myndigheder.

Desuden præciserer lovforslaget ikke klart, om "varig" i denne sammenhæng blot betyder afhændet,

eller om det åbner for subjektive vurderinger hos både Skatteforvaltningen og den, der søger om

eksportgodtgørelse. Denne uklarhed kan føre til yderligere komplikationer, og derfor er det

afgørende, at begrebet "varig" præciseres for at undgå fortolkningsproblemer og de potentielle

negative konsekvenser, der kan følge heraf.

Med venlig hilsen

Peter Schou

General Mananger

YUPEX Trading A/S

Bøgekildevej 33

DK- 8361 Hasselager

CVR: 31 58 09 43

Tel.: +45 8693 7123

Mob.: +45 4074 7123

Web:

www.yupex.dk