Det sidste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 23:

Forslag til lov om ændring af lov om vejafgift, brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love. (Gennemførelse af dele af aftale om deludmøntning af Grøn Fond, tilpasning af gennemførelse af aftale om grøn skattereform for industri m.v., tekniske ændringer af vejafgiftsloven, tilpasning af regler for blandingsbestemmelsen m.v., ændringer med henblik på at fremme regelefterlevelsen på motorområdet m.v.).

Af skatteministeren (Rasmus Stoklund).

(Fremsættelse 02.10.2024).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Jesper Petersen fra Socialdemokratiet.

Tak for det. Normalt ville det jo være Anders Kronborg, der gav møde som skatteordfører for Socialdemokratiet, men af nogle private årsager har han ikke mulighed for at være her i dag, og jeg har lovet at tage førstebehandlingen her i hans sted.

Som formanden indledte punktet med, har forslaget her til formål at udmønte dele af aftale om »Deludmøntning om Grøn Fond« af 15. april 2024 indgået af regeringspartierne sammen med SF, De Konservative, Enhedslisten og Radikale Venstre om forhøjelse af dieselafgiften og midlertidig lempelse af udligningsafgiften for dieselbiler og vejafgiften for lastbiler. Med lovforslaget justeres eller ændres forskellige andre dele af skattereglerne på motor- og energiområderne. Det er tiltag, der skal adressere konkrete problemstillinger og enten skal modarbejde omgåelse af skat, hvor det er fundet nødvendigt, eller tiltag, som skal lempe beskatningen, hvor det er mest rimeligt eller hensigtsmæssigt.

Transportsektoren står fortsat for en stor del af Danmarks CO2-udledninger. Omstillingen af vores energiforsyning går godt og støt fremad. Også i går kom der nye tal, der viser, at det går rigtig godt, men bl.a. på transportområdet er der meget at gøre endnu, og tiltagene her på området er altså et bidrag til at skulle tage fat på den udfordring.

Regeringen og aftalepartierne er enige om at hæve dieselafgiften med 50 øre fra den 1. januar 2025. På samme tid foreslås en nedsættelse af udligningsafgiften for dieselbiler. Lovforslaget indebærer også en midlertidig nedsættelse af vejafgiften for lastbiler og en mildere indfasning af afgiftsstigningen end det, der oprindelig var tiltænkt. Forskellige tekniske ændringer skal også få indfasningen af de nye regler til at ske mere smidigt for virksomhederne. Forhøjelsen af dieselafgiften og tilhørende kompensation vil bidrage til opnåelse af klimamålene med ca. 0,3 mio. t CO2-udledninger.

Der er en del andre tiltag i lovforslaget, også nogle få, jeg vil fremhæve. Det foreslås at justere blandingsreglerne i energiafgiftslovene, så f.eks. biogas kan være afgiftsfrit, når det først er blevet blandet med fossilt gas inden for virksomhedens område og anvendes inden for samme virksomhedsområde, altså i praksis en forbedring af biogassens stiling og undgåelse af en slags unødig klimabeskatning af biogas.

Det er igen nødvendigt at lave en ændring på leasingområdet for at sikre regelefterlevelse her. Hvis Skattestyrelsen finder, at en oprindelig værdifastsættelse er åbenlyst forkert, skal der være bedre mulighed for at genoptage sagen og altså undgå en mulighed for at omgå en rimelig beskatning på det her punkt.

En helt tredje problemstilling vedrørende beskatning af deltidsbrandmænds køb af dagsbeviser bliver også håndteret. Deltidsbrandmændene skal altså ikke betale privatbenyttelsestillæg for kørsel i et erhvervskøretøj, når de bliver hidkaldt til at hjælpe og bliver indsat i forskellige opgaver.

Samlet set står vi altså med et lovforslag, der giver mindre CO2-udledning fra transportsektoren, som dæmmer op for mulig omgåelse af reglerne vedrørende beskatning af leasingbiler, som giver mere rimelige regler for biogas, og som løser et problem for deltidsbrandmænd m.v. Det er alt sammen positive tiltag for Socialdemokratiet, og vi kan selvsagt støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak, fru formand. Jeg vil egentlig gerne kvittere for ordførerens tale. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi i Danmarksdemokraterne ser lidt anderledes på det her lovforslag. Vi synes jo, det er besynderligt, at man for det første pr. 1. januar begynder at øge vores dieselolieafgift med 50 øre plus moms, og at man for det andet oven i det indfører den her meget rigide nye vejgodsafgift, som er til stor gene og skade for det danske vognmandserhverv og alle de folk, som lukrerer på, at vi har logistikløsninger i Danmark. Der vil jeg bare gerne spørge ordføreren for Socialdemokraterne om noget. Når vi nu kan se på de beregninger, der er kommet, at en gennemsnitlig lastbil ved fuld indfasning med hensyn til faste udgifter vedrørende miljødelen vil stige fra 10.000 kr. i 2023, til, når den er fuldt implementeret i 2028, godt 120.000 kr. i driftsudgifter, altså afgift pr. kilometer osv. – det er regningen for den samme lastbil – anser Socialdemokraterne så det som fuldt ud konkurrenceforsvarligt?

Ordføreren.

Ja, i den forstand, at der skal gælde de samme afgifter for at køre i Danmark for udenlandske lastbiler, som der gælder for danske lastbiler, at Skatteministeriet i den her forbindelse også styrker kontrollen med, at tingene bliver betalt, som de skal, og at der jo i øvrigt også på samme tid er givet nogle muligheder for, at man kan køre med mere gods. Det synes jeg også er væsentligt at have med i det her billede. Det er ikke noget, hr. Hans Kristian Skibby nævner i sit indlæg, men det er jo altså også tilfældet her.

På den måde er det her jo en måde at adressere det, at vejgodstransport i Danmark også er nødt til at give sin del af bidraget til, at vi får nedsat vores klimabelastning i Danmark. Det sker så på en måde, der går bredt ud over den her branche, og jo altså også vil omfatte udenlandske lastbiler, der kører i Danmark.

Spørgeren.

Ja, men i den samme sætning burde ordføreren måske også reflektere lidt over, at det ved lovens tilblivelse her kun drejer sig om lastbiler på over 12 t, hvorimod vi kan se, at grænsen allerede fra 2028 kommer ned på 3,5 t. Det betyder jo, at langt, langt flere biler bliver omfattet, og det betyder også mere for den regionale trafik, altså distributionen af varer ud til butikker osv. Der kan vi jo se, at distributionsbilerne, som typisk er de mindste, bliver omfattet godt og grundigt i hvert fald fra 2028. Anerkender ordføreren ikke, at det er en skævvridning i forhold til den måde, vi typisk har en idé om i Danmark at vi kan få leveret gods rundt i hele Danmark på til fair priser?

Ordføreren.

Nej, det synes jeg ikke at det er. Grundlæggende er det her jo et spørgsmål om, hvorvidt man synes, at også vejgodstransporten er nødt til at være en del af nedbringelsen af klimabelastningen i Danmark. Det sker så bredt for transportbranchen. Der bliver lavet nogle mildere indfasninger med det her lovforslag end med det, der oprindelig var tiltænkt. Det synes jeg er fornuftigt. Vi har også haft en udmærket diskussion i Skatteudvalget om tingene. Og så bliver der jo også et forløb nu over de kommende år, hvor der bliver bedre og bedre muligheder for alternativer ikke mindst for mindre godskøretøjer end dem, der kører på diesel.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vi byder velkommen til den næste ordfører i rækken, fru Anni Matthiesen fra Venstre.

Tak for det, formand. Den sidste ordfører kan jeg starte med at oplyse om, at jeg holder talen her på vegne af Venstres skatteordfører, som er forhindret i at være til stede i dag. Med det her lovforslag kommer vi faktisk vidt omkring. Vi behandler både forslag, som sikrer udmøntning af aftale om deludmøntning af Grøn Fond og aftale om grøn skattereform for industri. Vi kommer også omkring ændringer af blandingsbestemmelser, afgiftsfritagelse for privatbenyttelsestillæg ved udrykningskørsel for deltidsbrandmænd og udvidet genoptagelsesadgang ved værditabsberegninger og flere andre ting.

Lad mig starte med at dykke ned i et af tiltagene i lovforslaget, som gennemfører deludmøntningen af Grøn Fond. Med lovforslaget forhøjer vi dieselafgiften med omkring 50 øre, og initiativet bidrager til indfrielsen af klimamålene med i alt 0,3 mio. t CO2 i 2025 og i 2030. Samtidig kompenseres forhøjelsen af dieselafgiften med en nedsættelse af udligningsafgiften og en midlertidig nedsættelse af vejafgiften. Sammen med de øvrige tiltag i lovforslaget betyder dette, at forslaget i perioden 2025-2030 vil være provenuneutralt.

Et andet element handler om klarhed, som jo er rigtig vigtigt, når vi lovgiver. Med lovforslaget foretager vi derfor en række tekniske ændringer af love, der relaterer sig til gennemførelsen af aftale om grøn skattereform for industri. Disse ændringer vil føre til mere klarhed i lovgivningen, og derudover indføres der med lovforslaget en ny standardsats for blandet motorbrændstof, og satsen bliver på 7,6 pct.

Ud over det er der et mindre, men stadig væk væsentligt element i forslaget, som handler om deltidsbrandmændene. Deltidsbrandmænd udfører en virkelig vigtig funktion i vores samfund, og deres tilkald til udrykningskørsel kan handle om at redde liv eller at redde ejendom. Det er af stor betydning for det samfundsmæssige redskab, at de ikke hæmmes af økonomiske eller administrative byrder, når de skal reagere hurtigt på en nødsituation. Deltidsbrandmænd skal derfor i fremtiden ikke betale afgift, når de køber dagsbeviser for privatbenyttelsestillæg ved udrykningskørsel. Eftersom der er tale om erhvervskørsel, skal de selvfølgelig afgiftsfritages på lige fod med øvrige brandmænd.

Endelig handler lovforslaget om en udvidet genoptagelsesadgang ved værditabsberegning, og for at gøre det komplicerede lidt mere simpelt handler det her forslag om at undgå afgiftssnyd ved leasingselskabernes værditabsberegninger efter leasingperiodens udløb. Derfor foreslås det at tillade genoptagelse af en registreringsafgiftssag, hvis det konstateres, at den oprindelige værdifastsættelse var forkert. Selv om de her forslag i det her lovforslag er mange og måske mange forskellige, synes jeg alligevel, det er positivt, at de indkomne høringssvar overordnet ser rigtig positive ud, og jeg kan derfor oplyse, at Venstre støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra Hans Kristian Skibby, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak. Jeg er helt med på, at ordføreren ikke normalt er ordfører på området, men omvendt kender vi jo hinanden godt nok til at vide, at ordføreren ikke er bange for at give et svar på det, jeg vil stille som spørgsmål. Det er overordnet set om tilgangen til administrative byrder. Øget ineffektivitet er jo bl.a., når vi laver nyt bureaukrati og nye udgifter til danske virksomheder. Det ved jeg i hvert fald er noget, som Venstre traditionelt set har været meget optaget af.

Der vil jeg gerne spørge ordføreren, om ordføreren mener, at det faktisk er i god tråd med det, når man indfører de her nye afgifter, som kommer op på 850 mio. kr. ved fuld indfasning, og når man så samtidig er nødt til at bruge i hvert fald et trecifret millionbeløb til at lave nye it-systemer og ansætte folk til at håndhæve den her nye betalingsmodel på godskørsel.

Ordføreren.

Som jeg også nævnte i min ordførertale, tror jeg egentlig, at langt hen ad vejen understreger de høringssvar, som er kommet ind, at der stort set er tilfredshed med lovforslaget. Det er også derfor, vi selvfølgelig fra Venstres side kan bakke op om det. Jeg vil også være ærlig og sige, at man selvfølgelig altid skal følge udviklingen. Det har man jo egentlig mere eller mindre en forpligtelse til at gøre med måske endda alle lovforslag. Så det er sådan, jeg ser på det.

Spørgeren.

Det er jo altså – i hvert fald efter min bedste vurdering – et nybrud i forhold til Venstres traditionelle tilgang til nye afgiftsbyrder over for de danske liberale erhverv. Altså, det er jo ikke noget med, at man så fjerner noget andet og får noget elimineret eller effektiviseret, eller hvad man nu kan finde på. Nej, der kommer en ny administrativ byrde i flere hundrede millioner kroner-klassen, som så giver en ekstra regning til transporterhvervet i Danmark og deres kunder. Det er jo vores butikker rundtomkring i Danmark, der kommer til at betale, kunderne i detailleddet osv. Kan det virkelig være Venstrepolitik?

Ordføreren.

Det er jo også sådan i Venstre, at vi altid vejer tingene. Det gør vi, uanset om det er noget, der måske kræver yderligere administration. I sidste ende, kan man sige, er det her jo en opgave i at sikre, at vejgodstransporten er med til at bidrage i forhold til den klimabelastning, som de jo rent ud sagt har i dag, og dermed forhåbentlig også er med til at sikre et bedre klima på den lange bane.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne.

Tak. Det var egentlig min plan i dagens anledning at slæbe 1.100 sider herop på Folketingets talerstol, men omvendt tænker jeg også lidt på arbejdsmiljøet. Jeg har jo lidt dårlige ben osv., så måske skulle jeg lade være med det. Sæt nu, jeg kom til at tabe dem ud over talerstolens kant. Men ikke desto mindre er det jo den skinbarlige sandhed, at det her lovforslag godt nok er omfattende. Selve lovforslaget er på lige knap 1.000 sider, og hvis man tæller høringssvar med osv., runder man 1.100 sider. Det er en rigtig kilden sag for regeringen, især for regeringspartiet Venstre, at man nu indfører nye afgifter for næsten 1 mia. kr. og lægger regningen ude hos den enkelte forbruger og hos de danske virksomheder, specielt inden for transporterhvervet.

Det er derfor måske også meget naturligt, at regeringen sådan strategisk har valgt at sætte det her til behandling en fredag som det allersidste punkt her i Folketingssalen. Jeg er helt med på, at noget skal være det sidste, men det er da lidt pudsigt, at noget af det, der virkelig har fyldt meget uden for Christiansborgs mure helt tilbage sidste efterår, nemlig L 74, også blev behandlet på en fredag, sammenholdt med tidspunktet for at sparke den her nye godskørselsafgift i gang. Men nu er det så i dag, vi debatterer det, og det tager vi selvfølgelig også imod.

Oven i det kan man jo sige, at regeringen lægger hårdt fra land ved at sætte det til behandling i dag, hvor det jo er J-dag. Det er dagen, hvor alle vores dejlige juleøl skal ud i butikkerne og ud på værtshusene, og jeg skal ikke lave reklame for dem, der producerer dem, men jeg vil nu have lov til at sige, at det i hvert fald ikke bliver billigere at få leveret juleøl ud til vores værtshuse i Danmark med det lovforslag, som vi behandler her i dag. Det bliver dyrere.

Det bliver også dyrere at få Eccosko til Grenaa og badesandaler til Humlebæk. Sådan er det. Det bliver generelt dyrere at være dansker. Det er også derfor, vi i Danmarksdemokraterne har været noget lorne ved, at man overhovedet har kunnet finde på at lave den her politiske aftale, som jo, når den er fuldt indfaset, lægger en ekstra regning hos danske forbrugere på over 850 mio. kr. om året.

Det er da rigtigt, at vi i 2025 lægger lidt blødt ud. Herregud, dieselolieafgiften stiger bare med 50 øre plus moms, og så kommer der lige en godskørselsafgift oveni, der bliver implementeret for næsten 11.000 km vejnet her i Danmark. Det er da rigtigt, at vi skal lidt længere frem i tiden, nemlig frem til 2027, før vi så er oppe på 75.000 km af vores vejnet, der bliver underlagt bestemmelsen om den her nye godskørselsafgift. Det er også først i 2027, at alle biler på helt ned til 3,5 t bliver omfattet, og det er altså dem med biler på under 12 t, som er den nuværende grænse, som kommer til at stå med regningen for at levere varer ud til provinsen, ud til byer rundtomkring i Danmark. Det er sådan set bare sådan, det er.

Da vi tidligere på året havde behandlingen af forløberen for det lovforslag, som vi behandler her, var der jo også stor kritik af, at man sådan set lagde nogle store regninger ud til forskellige borgere her i landet. Det kan man have en forskellig tilgang til, men det ændrer bare ikke på, at vi fra Danmarksdemokraternes side synes, det er underligt, at man lægger en ny afgift, en rigid og meget tung administrativ byrde, ned over vores godskørsel i Danmark. For godskørsel er altså nødvendig kørsel. Hvis der skal bo folk i vores provinser og der skal være virksomheder i vores provinser, skal der også være mulighed for at få nogenlunde transparente priser, hvad enten man driver virksomhed i Grenaa eller inde på Kongens Nytorv. Sådan er det bare ikke, og det bliver endnu værre med det lovforslag, som vi behandler her i dag.

Som sagt er lovforslaget på 1.100 sider inklusive høringssvar. Det er ganske omfattende, og jeg har da noteret mig, at regeringen har været ude i pressen at sige, at man er så glad for, at Danmark er blevet modtagerland for en af de her nye supercomputere. Der er kommet sådan en computer ved navn Gefion til Danmark, og den vejer næsten 30 t. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre, om regeringen måske har overvejet at bruge den nye supercomputer til at beregne de ting, der ligger inden for det her lovforslag. For det har altså omfattende og vidtrækkende konsekvenser.

Hvis man er vognmand i Grenaa og man typisk har sine kunder inde omkring E 45 – det kunne være i Aarhusområdet – bliver man altså pålagt en ny ekstra afgift for at køre hver dag fra Grenaa og ind til sine kunder i Aarhus. Det kan altså ikke være en fordel, hverken for den ene eller den anden. Så på den baggrund er vi nødt til at sige, at det her er en ommer. Vi kan ikke støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Og jeg skal lige give ordføreren ret i, at man ikke må reklamere fra talerstolen, og man må heller ikke nævne guder osv.

Men vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er hr. Serdal Benli fra Socialistisk Folkeparti.

Tak til formanden, og tak for ordet. Vi skal i dag behandle et lovforslag, som udmønter dele af aftalen om deludmøntning af Grøn Fond, og som indeholder flere justeringer af regler på afgiftsområdet, herunder vejafgifter, dieselafgifter og forskellige tiltag for at sikre regelefterlevelse og for at fremme den grønne omstilling.

I SF ser vi lovforslaget som en positiv del af den grønne omstilling. Forhøjelsen af dieselafgiften og den midlertidige lempelse af udligningsafgiften og vejafgiften for lastbiler er afgørende tiltag, der balancerer hensynet til både den grønne omstilling og behovet for en fair og gradvis tilpasning af de berørte sektorer. Vi ser det som et nødvendigt skridt mod en mere bæredygtig transportsektor.

Samtidig støtter vi i lovforslagets tekniske justeringer, der sigter mod en mere præcis afgiftsgodtgørelse og en forbedret regelefterlevelse, bl.a. på leasingområdet. At Skatteforvaltningen får mulighed for at vurdere et køretøjs afgiftspligt og sikre en korrekt opkrævning af registreringsafgifter, er et vigtigt skridt for at sikre, at systemet fungerer retfærdigt og effektivt.

Det er også positivt, at lovforslaget omfatter tiltag som undtagelsen af deltidsbrandmænd i forbindelse med privatbenyttelsestillæg ved udrykningskørsel. Det er et godt eksempel på, at afgiftsloven kan tilpasses, så den tager højde for den særlige indsats, som deltidsbrandmænd yder. Her har lovgivningen en vigtig rolle i forhold til at støtte op om dem, der er afhængige af køretøjer for at kunne udføre deres vigtige arbejde.

Vi støtter selvfølgelig de forskellige tiltag, der skal sikre overholdelse af EU-retten, nemlig i forhold til vejafgiftsloven og for at sikre, at motorkøretøjer ikke omfattes i sager, der handler om miljøzonetillæg.

I SF er vi dog opmærksomme på behovet for at sikre, at den grønne omstilling fortsætter i en retfærdig og balanceret retning, og det er vigtigt, at vi i denne proces stadig har blik for at skabe sociale og økonomiske løsninger, som hjælper både virksomheder og private til at være med i den grønne omstilling.

Med dette forslag ser vi en helhedsorienteret tilgang til vejafgifter og brændstofafgifterne, som både understøtter grønne mål, men som også tager hensyn til sektorer, der har brug for en gradvis tilpasning. Jeg ser frem til at følge forslaget i udvalgsbehandlingen, og SF støtter lovforslaget og den fortsatte indsats for en grønnere og mere bæredygtig transportsektor. Jeg skal også hilse fra Enhedslisten, som desværre ikke kunne være til stede i salen her i dag, og sige, at de også støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er et ønske om en kort bemærkning fra hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne.

Jeg vil gerne takke ordføreren for fremlæggelsen af SF's synspunkter, men det skal ikke ændre på, at jeg også vil have lov til at stille et spørgsmål om det, ordføreren var inde på, om, at der skal være retfærdighed i den grønne omstilling. Det er jo sådan, at hvis vi tager en ganske almindelig dansk lastbil med de afgifter og de prisudgifter, der er på miljødelen i dag, så er der lavet beregninger af, at i 2024 er den gennemsnitlige udgift ved det samme antal kørte kilometer 9.300 kr., altså knap 1.000 kr. om måneden. Den stiger nu her fra den 1. januar til 89.000 kr.; dvs. 80.000 kr. oveni. Og når afgiften så er fuldt implementeret fra den 1. januar 2028, runder den 125.000 kr. for nøjagtig den samme lastbil, for nøjagtig de samme kørselsmønstre og for nøjagtig de samme godsmængder.

Synes ordføreren for SF, at det er retfærdigt?

Ordføreren.

Jeg vil sige, som jeg også sagde i min indledende tale, at det jo sådan set skal balancere, og det mener vi sådan set at det lovforslag, der ligger her, sikrer, altså at vi både kan sikre en gradvis tilpasning, men at vi samtidig også sikrer, at transportsektoren også bidrager til, at vi får en mindre CO2-udledning. Så ja, det vil jeg mene.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Jamen lastbilen kører jo ikke færre kilometer. Det er jo det, der er pointen; der skal stadig væk køres varer ud. De kører ikke rundt med varm luft og vindfrikadeller; de kører rundt med sommersandaler, nye havemøbler til næste sommer, sko til Grenaa og alt muligt andet. De kører med nødvendighedsvarer; de kører med dagligvarer til folk, der bor længere væk end stenbroen. Og de skal altså også have gods leveret efter den 1. januar. De penge, de ikke har brugt i julehandelen, skal de bruge i januar på udsalg. Så ordførerens svar er jo ikke rigtigt.

Ordføreren, værsgo.

Jeg tror, vi har forskellige opfattelser af, hvad der er retfærdigt i den her sag. Jeg vil sådan set insistere på, at de forudsætninger, der er lagt ind i lovforslaget, er med til at sikre en balanceret, men også en gradvis tilpasning, således at transportsektoren – og ikke kun er transportsektoren, men også de brancher, der er påvirket – kan være med til i sidste ende at bidrage til den grønne omstilling, som for os at se er formålet og det vigtigste i det her lovforslag.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører, vi byder velkommen, er Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det, formand. Med et lovforslag på 977 sider er man ligesom i gang. Det første, jeg skal nævne derudover, er, at det her udmønter en aftale, som Liberal Alliance ikke er med i. Det er vi ikke, fordi vi ikke er med i aftalen om »Grøn Fond«. Når det så er sagt, bidrager dette til at trække omstillingen af tung vejtransport mere i retning af det, som LA hele tiden har foreslået, nemlig en mindre arbitrær kilometer- og vejafgift og mere dieselafgift. For vi deler nemlig de bekymringer, som Danmarksdemokraterne dygtigt fremfører her i salen i dag.

Derudover støtter vi alle elementerne, som omhandler overholdelse af EU-reglerne. Der er desuden en perlerække af større og mindre tiltag i det her gigantiske lovforslag: Deltidsbrandmænd skal ikke betale afgift ved køb af dagsbeviser på privatbenyttelsestillæg; godtgørelse for motorbrændstof til fiskerifartøjer; korrekt betaling af registreringsafgift på leasingområdet; rammer for genoptagelse af sager om afgifts- og værdifastsættelser; at man kan købe rutebilletter 14 dage før kørslen, osv. osv.

Det er jo ikke nødvendigvis alle de ting i den pakke og pærevælling, som Liberal Alliance er positive over for, men vi stiller os alligevel forsigtigt positive over for det samlede lovforslag, lidt ligesom med høringssvarene, hældende mod et ja. Men vi er uafklarede her ved førstebehandlingen. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren, så vi siger tak. Den næste ordfører er Rasmus Lund-Nielsen fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg har glæden af at holde talen på vegne af hr. Mohammad Rona.

Klimaforandringerne er ikke en fjern trussel ude i fremtiden. De er en realitet, som vi ser konsekvenserne af hver dag, og som vi derfor må handle på. Det handler om at tage ansvar, både for os selv, for vores børn og for kommende generationer. Med det her lovforslag tager vi endnu et skridt i retning af at tage det ansvar.

Lovforslaget, vi behandler, er en deludmøntning af »Grøn Fond« fra april i år. Konkret består deludmøntningen af, at vi forhøjer dieselafgiften og midlertidigt lemper udligningsafgiften og vejafgiften for lastbiler. Med forslaget fordeler vi 5 mia. kr. fra det grønne råderum til investeringer i den grønne omstilling. Vejgodstransporten står for ca. 10 pct. af Danmarks CO2-udledning, og for at reducere dens udledning, hvilket er afgørende for at nå klimamålene i både 2025 og 2030, hæver vi dieselafgiften med 50 øre pr. liter. Den ændring bidrager til en reduktion af CO2-udledningerne med ca. 0,3 mio. t, og det er et vigtigt skridt. Samtidig nedsætter vi udligningsafgiften som nævnt, og det understøtter jo en mere glidende overgang til grønnere transport og grønnere energiforbrug.

Ændringerne i vej- og brændstofafgifterne afspejler vores engagement i at støtte industrien i at tilpasse sig nye miljøkrav og træffe mere bæredygtige valg. Samlet sikrer vi, at fremtidige klimabeslutninger kan implementeres effektivt. Derfor bakker Moderaterne fuldt ud op om det her lovforslag, som i øvrigt også indeholder nogle tiltag på bl.a. motorområdet og i forbindelse med energilovene, som vi også støtter. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak. Jeg må jo beklage, at der er så mange substitutter her i Folketingssalen til så vigtig en debat som den, vi har i dag, som har så store og vidtgående konsekvenser. Jeg er helt med på, at det ikke er tilbørligt, at jeg stiller tekniske spørgsmål til en ordfører, som har været så flink at tage tjenesten for en anden. Det har jeg fuld respekt for.

Derfor vil jeg spørge om noget overordnet i forhold til lovforslaget, og det er om Moderaternes tilgang til administrative byrder. For det, som man nu støtter med det her lovforslag fra Moderaternes og regeringens side, er jo vitterlig, at der kommer nye administrative byrder. Der skal ansættes folk for noget, der ligner små 300 mio. kr., til at sidde at administrere godskørselsafgifter, der skal laves nye it-systemer osv., og alle kunderne i butikken Danmark skal til at betale næsten 1 mia. kr. mere i afgifter.

Er det virkelig Moderaternes politik at lægge endnu flere adfærdshæmmende begrænsninger på folk, der bor i vores landdistrikter?

Tak for det. Ordføreren.

Jeg er enig med ordføreren i, at vi så vidt muligt skal begrænse administrative byrder. Jeg har for nylig været til et foredrag fra Dansk Arbejdsgiverforening, hvor det vises, at vi kan spare omkring 50 mia. kr. i 2040 ved hjælp af AI, og at administrationen kan blive sænket. Det håber jeg vi kan bruge så meget som muligt.

I forhold til det, ordføreren nævner med adfærdsændringer, vil jeg helt overordnet sige, at Moderaterne støtter det at beskatte negative eksternaliteter, som det jo hedder. Den her sektor bidrager til en ret stor del af CO2-udledningen, omkring 10 pct., og der er det egentlig ganske fornuftigt, at vi beskatter det, når vi også kan se, at det jo fører til slid på vejnettet, luftforurening og en del andre negative eksternaliteter og negative påvirkninger på omgivelserne. Så i Moderaterne har vi det egentlig okay med samlet set at afgiftspålægge sektoren.

Tak for det. Så er det hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne.

Hvis det er med miljøet som centrum, hvad jeg hører fra ordføreren, vil man så også godt kunne opleve Moderaterne være for en højere klimaafgift på internet og streaming? For hvis man kigger på CO2-udledningen fra it, altså fra wi-fi og folk, der streamer tv, og alt muligt andet, udgør det jo en større CO2-belastning end den samlede verdens flytrafik, og der er der jo også lige kommet en afgift.

Så mener Moderaterne så ikke, altså hvis det er miljøet, der er det grundlæggende, at vi også skal se på en afgift på streaming?

Værsgo til ordføreren.

Jeg er faktisk meget opmærksom på, at streaming også har en del negative eksternaliteter i forhold til klimaet. Vi støtter fuldt ud flyafgiften, som træder i kraft fra januar. Vi har jo også indført – og det er fra kulturministeren – en parafiskal afgift, som det hedder, på netop streaming, og man kunne for så vidt sagtens forestille sig, at jeg, hvis den her CO2-udledning fra streaming fortsætter med at stige, ville være åben over for, at vi kunne afgiftspålægge det yderligere.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører, vi byder velkommen, er hr. Frederik Bloch Münster fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Lovforslaget her har jo til formål at udmønte dele af aftale om deludmøntning af Grøn Fond, som Det Konservative Folkeparti er med i. Grøn Fond er jo enormt vigtig for Danmarks grønne ambitioner. Den sikrer store investeringer i alt fra kystsikring – noget, vi jo ser er ufattelig vigtigt, i disse uger og måneder – opgør med PFAS og generationsforurening, omstilling af vejgodstransporten og meget mere.

Med L 23 forhøjes dieselafgiften med 50 øre pr. liter, eksklusive moms, fra den 1. januar 2025. Afgiftsforhøjelsen omfatter diesel til vejtransport og diesel til entreprenørmaskiner m.v., der betaler samme dieselafgift som vejtransporten. Til gengæld får vi med dette lovforslag lempet udligningsafgiften for person- og varebiler midlertidigt, og der bliver også sikret en midlertidig nedsættelse af den kilometerbaserede vejafgift for lastbiler. Det er en aftale, som Det Konservative Folkeparti oprindelig ikke er med i, men som Socialdemokratiets ordfører sagde, indføres afgiften mere lempeligt end først aftalt, og hvis vi kan være en del af et oprydningsarbejde i den henseende, er det ikke helt skidt, om end vi jo ikke synes, den kilometerbaserede vejafgift er en særlig god idé.

Derudover er vi også glade for i flere henseender, at det sikres, at retstilstanden samstemmes med øvrig lovpraksis i EU, eksempelvis at motorveje ikke kan omfattes af miljøzonetillæg, og selvfølgelig, at der indføres en ny standardsats på 7,6 pct. for iblanding af biobrændstof i en gængs motorbrændstofblanding, så der CO2-fortrænges mere fra vejtransporten. For det er jo klart, at jo mere vi kan gøre det brændstof, der i forvejen bruges gængs, grønnere, jo bedre. Det Konservative Folkeparti kan dermed støtte L 23.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra Hans Kristian Skibby, Danmarksdemokraterne.

Tak, og tak til ordføreren. Jeg undrer mig bare lidt, for jeg er udmærket klar over, at Det Konservative Folkeparti har sat sig op på en meget, meget høj hest med ganske mange ben. Men jeg må så også konstatere, at der også er indtil flere sadler på hesten. For hvis vi kigger tilbage til maj måned sidste år, hvor vi lovbehandlede L 74, altså forslag til den nye vejafgift, som jo er det bærende element i det lovforslag, vi har til behandling her i dag – det er sådan set udmøntning i forhold til L 74 – så stemte ordførerens parti imod den, også ved tredjebehandlingen. Det Konservative Folkeparti stemte altså imod den nye godskørselsafgift.

Nu skal jeg bare være helt sikker på, at jeg har forstået det rigtigt: Så det, ordføreren prøver på at stå og sige her i Folketingssalen i dag, fredag formiddag, er, at nu støtter man så implementeringen af den lov, man stemte imod.

Ordføreren.

Det, der skal siges til det, hr. Hans Kristian Skibby lige har sagt, er, at vi jo ikke er med i aftalen om kilometerbaseret vejafgift, for vi synes ikke, det er en god idé, og vognmændene har ingen måde, hvorpå de kan undgå den her afgift. Vi vil rigtig gerne have, at forureneren betaler, men forureneren skal jo have en farbar vej til et sted, hvor vedkommende forurener mindre, og det er der bare ikke i branchen. Det synes jeg egentlig ordføreren selv også har highlightet flere gange, og det er en grundlæggende problematik, som vi jo egentlig deler analysen af.

Men det, der er med det her lovforslag, er jo, at det implementerer aftalen om deludmøntning af Grøn Fond. Og hvis der er noget, vi bakker op, så er det Grøn Fond, og der er vi jo med til at finde nogle penge ved f.eks. at forhøje dieselafgiften. Til gengæld hjælper vi jo så person- og varebilerne ved at nedsætte udligningsafgiften midlertidigt. Det er jo alt sammen for at sikre, at der er penge til den grønne omstilling, vi skal igennem. Men man må også sige, at når man kommer ind i et forhandlingsrum og det bliver muligt at gøre en aftale, vi ikke er med i, bedre ved så at sige, at okay, så indfaser vi afgiften på et lavere niveau, så vil vi selvfølgelig gerne bidrage til det, for det synes vi jo egentlig bare er god oprydningsskik.

Tak. Så er det hr. Hans Kristian Skibby for den anden korte bemærkning.

Tak. Jeg ved ikke, om det, som ordføreren og Det Konservative Folkeparti begiver sig ud i her, er god skik. Jeg mener måske, det minder lidt mere om rygcrawl i forhold til en lov, hvor man gerne vil tale for miljøet, men man også vil tale erhvervslivets interesser og forbrugernes interesser. Men der må jeg bare sige til ordføreren: Man kan ikke gøre begge dele i forhold til det her lovforslag.

Nu er det jo en første behandling, vi har gang i, og jeg vil gerne spørge ordføreren meget konkret: Vil Det Konservative Folkeparti sørge for og foranledige, at lovforslaget bliver delt, således at Det Konservative Folkeparti har mulighed for at stemme imod den nye godskørselsafgift? Man har jo mulighed for at dele loven her. Den indeholder jo mange forskellige facetter.

Ordføreren, værsgo.

Tak. Jeg anerkender ordførerens kritik af, at det er et ufattelig langt lovforslag, så jeg vil sige det således til ordføreren, at hvis der er elementer i det lovforslag – jeg er ikke selv faldet over dem – som ikke indebærer noget, der implementerer en aftale, vi er med i, så vil jeg gerne have delt det op, så de elementer kan splittes ad. Men i aftalen om deludmøntning af Grøn Fond går vi netop ind og sikrer, at den her kilometerbaserede vejafgift indfases på et lavere niveau, selv om vi ikke er med i hovedaftalen om en kilometerbaseret vejafgift.

Så vil jeg sige til sidst, at når man ser et køkken, der er rodet, så har man to valg. Man har et valg mellem at sige, at man ingenting gør, eller man kan tage opvaskemiddel og børste i hånden. Og i det her tilfælde har vi valgt at gøre det sidste, også selv om vi synes, en kilometerbaseret vejafgift er noget rod.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. L 23 er en deludmøntning af aftalen om Grøn Fond. Forslaget indeholder en række forskelligartede tiltag, som vi i Dansk Folkeparti ser på med både kritiske og positive øjne. I Dansk Folkeparti mener vi, at det skal være billigere at være dansker. Derfor er det også hjerteblod for os, at danskerne har råd til at tage den nødvendige bil på arbejde, ligesom vi skal give de bedst mulige forhold for vores mange virksomheder. Derfor er det selvsagt positivt, at det med lovforslaget foreslås at lempe udligningsafgiften og vejafgiften.

Men disse positive ord om lovforslaget stopper så også her. For den store udfordring med lovforslaget er, at det på samme tid vil øge dieselafgiften med 50 øre pr. l. Det betyder helt konkret, at pendlere samlet set kommer til at stå med en stor ekstraregning. For folk uden for de store byer, der hver dag har et stykke vej til arbejde, og hvor offentlig transport ikke rækker, er det endnu en skat, der skal betales. På samme vis vil lovforslaget samlet set gøre det markant dyrere at drive transportvirksomhed, hvor der forventes en øget belastning på 300 mio. kr. årligt fremadrettet for lastbiltransport, der så selvsagt vil betyde, at priserne på varer ude i supermarkederne kommer til at stige.

Da vi i Dansk Folkeparti forlod forhandlingerne om klimaloven, var det på grund af de mange klimaafgifter til danskerne. Lovforslaget indeholder endnu en række afgifter, og det kan vi i Dansk Folkeparti ikke støtte op om. Derfor vil vi heller ikke støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Og da jeg ikke kan se, at der er nogen ordfører fra Radikale Venstre til stede, går vi videre til Alternativet. Værsgo til Christina Olumeko.

Tak for ordet. Lovforslaget her indeholder en række lovændringer, der primært omhandler beskatningen af køretøjer. Først og fremmest vil jeg gerne flyve lidt op i helikopteren og lige gøre det klart, at vi i Danmark har brug for en reform af vores beskatning af køretøjer. Sådan helt kort sagt mener vi i Alternativet, at vi først og fremmest bør beskatte vores ressourceforbrug. Det er nemlig den beskatning, som er mest fornuftig, når vi skal transportere os på en måde, som respekterer jordklodens balancer, og det vil sige, at det er vigtigt at beskatte de materialer, der er anvendt til produktionen af køretøjet, at vi skal beskatte den drivkraft, der bruges til at drive køretøjet fremad, og at vi ikke mindst også skal beskatte forbruget af de veje, som der køres på, og vi er stadig ret langt fra sådan en beskatning i Danmark.

Godt, så er der det her lovforslag, og Alternativet mener ikke overraskende, at det er positivt, at afgiften på diesel bliver hævet. Den har i mange år været for lav, men der er også den del af lovforslaget, der handler om konsekvenserne af at nedsætte vejafgiften. Vi har noteret os, at forslaget samlet set skønnes at reducere CO2-udledningen med 0,3 t i perioden mellem 2025 og 2030, men at der også skønnes at være en beskeden CO2-udledning fra en nedsættelse af vejafgiften. Vi har brug for at blive lidt klogere på den del under lovbehandlingen, og derfor kommer vi i Alternativet til at forbeholde os retten til at tage endelig stilling til lovforslaget ved anden- eller tredjebehandlingen. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og da vi nu er kommet igennem ordførerrækken, byder jeg velkommen til skatteministeren. Værsgo.

Tak, formand. Lovforslaget udmønter dele af aftalen om en deludmøntning af Grøn Fond, som regeringen indgik i april 2024 med en bred kreds af partier i Folketinget, nemlig SF, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre. Med aftalen fordeles ca. 5 mia. kr. fra det grønne råderum til investeringer i den grønne omstilling. Dermed tages der nye vigtige skridt mod et grønnere Danmark. Det sker med en række store investeringer, der særlig skal bidrage til et sundere og renere miljø til gavn for både naturen og mennesker, og som samtidig har fokus på, at vi får så meget klima som muligt for pengene. Det gælder også for vejgodstransporten.

Transportsektoren står for en stor del af Danmarks samlede CO2-udledninger. For at reducere Danmarks CO2-udledninger og bidrage til vores klimamål i 2025 og 2030 foreslår vi sammen med aftalepartierne at hæve dieselafgiften med 50 øre pr. liter fra den 1. januar 2025. Som en kompensation for forhøjelsen af dieselafgiften indføres der dog samtidig en række afgiftsnedsættelser. Med lovforslaget foreslår vi bl.a. en nedsættelse af udligningsafgiften, der er den afgift, som betales halvårligt for dieselbiler. Ud over at lempe udligningsafgiften er der desuden aftalt en midlertidig nedsættelse af den kilometerbaserede vejafgift for lastbiler fra januar 2025. Kompensationen sker ved en længere indfasning af vejafgiften end oprindelig aftalt. Med lovforslaget foreslås disse tiltag, altså forhøjelsen af dieselafgiften og de kompenserende tiltag i form af den nedsatte udligningsafgift og vejafgift, gennemført. Forhøjelsen af dieselafgiften og den tilhørende kompensation vil bidrage til en opnåelse af klimamålene med ca. 0,3 mio. t CO2-udledninger i 2025 og 2030.

For så vidt angår vejafgiften, er det netop den 1. januar 2025, Danmark indfører en ny kilometerbaseret vejafgift. Fremover vil der for den enkelte lastbil skulle betales en afgift ud fra lastbilens udledning af CO2 pr. kørt kilometer. Dermed vil lastbiler få et større incitament til at køre grønt. I forbindelse med udrulningen af det nye afgiftssystem for lastbiler er der opstået et behov for at gennemføre en række tekniske ændringer af afgiftsloven. I dette lovforslag foreslås disse gennemført. De skal bl.a. sikre en korrekt gennemførelse af eurovignetdirektivet. De øvrige foreslåede ændringer skal gøre overgangen til den kilometerbaserede vejafgift mere overskuelig og enkel at planlægge efter. Dette sker ved bl.a. at gøre det muligt at købe en rutebillet allerede fra den 18. december 2024, som vil kunne bruges fra den 1. januar 2025.

Lovforslaget lægger også op til at styrke regelefterlevelsen på motorområdet. I dag er det muligt for leasingselskaber at snyde med afgiften, når de efter endt leasingperiode beregner, hvad den leasede bil har tabt af værdi. Det sker, ved at den oprindelige værdi fastsættes forkert. For at undgå dette foreslås en udvidelse af adgangen til at genoptage den oprindelige registreringsafgiftssag, hvis Motorstyrelsen konstaterer, at den oprindelige værdifastsættelse er åbenlyst forkert.

Lovforslaget indeholder som nævnt også nogle initiativer på energiafgiftsområdet. Et flertal i Folketinget vedtog i sommer lov nr. 683 af 11. juni 2024, der gennemfører dele af Aftale om en grøn skattereform for industrien m.v. Med dette lovforslag foreslås en række mindre tekniske justeringer af den lov, der blev vedtaget i sommer. Behovet for justeringer har vist sig under implementeringsarbejdet, og det skal bl.a. sikre klarhed i reglerne.

Med lovforslaget foreslås det også at indføre en ny standardsats for bl.a. motorbrændstof på 7,6 pct. Det følger af, at der fra 2025 gennemføres en forhøjelse af det gældende CO2-emissionsfortrængningskrav, som indebærer, at brændstofleverandørerne skal reducere deres CO2-udledning fra brændstoffer leveret til transport. Samtidig foreslås det at justere reglerne i energiafgiftslovene. Det gælder bl.a. den såkaldte blandingsregel, så f.eks. biogas er afgiftsfrit, hvis det blandes med fossilgas inden for virksomhedens område og anvendes inden for samme. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak. Det kommer jo ikke som nogen overraskelse for den nye skatteminister, at det her i hvert fald ikke er et lovforslag, som vi på nogen måde i Danmarksdemokraterne kan støtte. Men det skal ikke ændre på, at en ny skatteminister også skal stilles de spørgsmål, som tidligere skatteministre har svaret på om samme sag.

For det er jo uomtvisteligt, at når man med det her lovforslag udskriver en ny administrativ regning for at implementere nye it-systemer og ansætte medarbejdere til at sørge for, at folk betaler den korrekte og den fulde nye godskørselsafgift på omkring 300 mio. kr. om året, for så at kunne se, at der kommer et nettoprovenu til statskassen på 850 mio. kr., når den er fuldt indfaset, så har det jo nogle konsekvenser. Alle de afgifter, alle de kroner og øre, der skal af sted, kommer jo et eller andet sted fra. Der vil jeg gerne høre skatteministeren: Hvordan er det egentlig i forhold til administrative byrder? Hvordan har en skatteminister det med at indføre nye administrative byrder på trecifrede millionbeløb for så relativt lille et udbytte?

Ministeren.

De fleste af Folketingets partier og mig bekendt også Danmarksdemokraterne er jo optaget af, at vi får gjort noget ved CO2-udledningerne. Det kræver, at man engang imellem så også træffer nogle beslutninger om at nedbringe CO2-udledningerne. Her er det så mit indtryk, at Danmarksdemokraterne ikke altid er så meget for at være med til den del af øvelsen.

Men sagen er jo den, at når det gælder vejtransport, er der en relativt stor CO2-udledning fra både vej- og godstransport. Den skal vi have bragt ned. Der er det her et af de håndtag, man har kunnet bruge. Det har jo så derudover de positive afledte effekter, at når vi kommer til at have færre dieselkøretøjer på vejene i fremtiden, vil luftkvaliteten også blive bedre og bedre, så det vil også have en effekt både på folkesundheden og miljøet. Derfor synes jeg, det er naturligt, at man har forsøgt at finde en balance, hvor også transportsektoren bidrager til at nedbringe CO2-udledningen.

Så er det hr. Hans Kristian Skibby for en anden kort bemærkning. Værsgo.

Ja, og det er jo sådan, at allerede fra den 1. januar begynder taxameteret at tikke, og det giver så det her provenu på i første omgang 350 mio. kr. om året til skatteministerens store, svulmende pengekasse. Der er det bare, jeg så vil spørge skatteministeren om noget. Hvis det så bare var sådan, at vi så kunne se det i miljøregnskabet, gav det mening. Men der er jo bare den store udfordring, at der er mange biler, der kører rundt på de her veje med gods efter den 1. januar. Vil ministeren ikke også trods alt bekræfte, at de altså ikke kommer til at være kørende på elektricitet eller på brint eller andre teknologier fra den 1. januar, fordi der simpelt hen ikke findes materiel nok? De vil stadig væk have den samme udledning som hidtil.

Tak til ordføreren. Ministeren.

Det er jo netop derfor, vi nedsætter udledningsafgiften og nedsætter vejafgiften. Det skal jo ses i sammenhæng. Når dieselafgiften indføres, nedsættes de andre to afgifter. Og det betyder jo, at i perioden fra 2025, hvor afgifterne her ændres, og frem til 2030 er det sådan set provenuneutralt for staten, så der har det her ikke nogen effekt på den kasse, som hr. Hans Kristian Skibby henviste lige før. Det er provenuneutralt, og det er jo netop lavet, sådan at man kan få en stille og rolig indfasning.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.