Retsudvalget 2024-25, Retsudvalget 2024-25, Retsudvalget 2024-25, Retsudvalget 2024-25
L 22 Bilag 2, L 22 A Bilag 2, L 22 B Bilag 2, L 22 C Bilag 2
Offentligt
2920932_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. oktober 2024
Databeskyttelseskontoret
Signe Hovmøller Ellemose
2024-10728
3455918
Høringsnotat om forslag til lov om ændring af databeskyttelsesloven
(Ophævelse af krav om tilladelse fra Datatilsynet til visse behandlinger)
Indholdsfortegnelse
1. Høring
1.1. Høringsperiode
1.2. Hørte myndigheder organisationer m.v.
2. Høringssvarene
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
2.2. Ophævelse af krav om tilladelse fra Datatilsynet til visse
behandlinger
2.3. Ophævelse af legaldefinitionerne for behandlinger, der
udføres for advarselsregister og kreditoplysningsbureauer
2.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
Side 1/10
 L 22 - 2024-25 - Bilag 2: Supplerende høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2920932_0002.png
1. Høringen
1.1. Høringsperiode
Et udkast til forslag til lov om ændring af databeskyttelsesloven
(ophævelse af krav om tilladelse fra Datatilsynet til visse behandlinger) har
i perioden fra den 4. september til den 2. oktober 2024 været sendt i høring
hos en række myndigheder, organisationer m.v.
Udkastet til lovforslag blev den 4. september 2024 endvidere sendt til
Udvalget for Digitalisering og IT til orientering.
Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen den
4. september 2024.
1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v.
Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og
organisationer m.v.
Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget
høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til
udkastet til lovforslag.
Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er blandt de hørte
myndigheder, organisationer m.v., men på egen foranledning har sendt
bemærkninger til udkastet til lovforslag. Sådanne interessenter er i
oversigten markeret med *.
Høringspart
Høringssvar Bemærkninger Ingen
Ønsker
modtaget
bemærkninger ikke
at
afgive
høringssvar
Advokatrådet
Akademikernes
Central Organisation –
AC
Side 2/10
 L 22 - 2024-25 - Bilag 2: Supplerende høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2920932_0003.png
Amnesty International
Ankenævnet
for
Patienterstatningen
Ankestyrelsen
X
X
Berlingske Media
Brancheorganisationen
F&P
BUPL
Byretterne (samtlige)
Civilstyrelsen
Dagbladet Information
Danmarks Jurist- og
Økonomforbundet
(DJØF)
Danmarks
Lærerforening
Danmarks Medie- og
Journalisthøjskole
Danmarks Radio
Danmarks
Universitet
Tekniske
X
X
X
X
Dansk Erhverv
Dansk
Folkeoplysnings
Samråd
X
X
Side 3/10
 L 22 - 2024-25 - Bilag 2: Supplerende høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2920932_0004.png
Dansk Industri
Dansk IT
Dansk
Journalistforbund (DJ)
Dansk Markedsføring
Dansk
Socialrådgiverforening
Dansk Sygeplejeråd
Danske Advokater
Danske Medier
Danske Regioner
Danske Patienter
Dataetisk Råd
Datatilsynet
Den
Uafhængige
Politiklagemyndighed
Det Juridiske Fakultet
–
Københavns
Universitet
Direktoratet
for
Kriminalforsorgen
Dommerforeningen
Domstolsstyrelsen
Erhvervsstyrelsen*
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Side 4/10
 L 22 - 2024-25 - Bilag 2: Supplerende høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2920932_0005.png
Fagbevægelsens
Hovedorganisation
(FH)
Fag og Arbejde (FOA)
Forsvarsministeriets
Auditørkorps
Fængselsforbundet
Gymnasieskolernes
Lærerforening (GL)
Handelshøjskolen
Aarhus Universitet
HK Danmark
Institut
for
Menneskerettigheder
IT-Branchen
Juridisk Institut –
Copenhagen Business
School
Juridisk Institut –
Syddansk Universitet
Juridisk Institut –
Aalborg Universitet
Juridisk Institut
Aarhus Universitet
Justitia
Jyllands-Posten
Kommunernes
Landsforening (KL)
Kristeligt Dagblad
Lægeforeningen
–
–
X
X
X
X
X
X
X
X
Side 5/10
 L 22 - 2024-25 - Bilag 2: Supplerende høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2920932_0006.png
Manderådet
Patienterstatningen
Patientforeningen
Politiforbundet
Politiken
Retspolitisk Forening
Rigsadvokaten
Rigspolitiet
Rådet for
Sikkerhed
Digital
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Socialpædagogernes
Landsforbund
Styrelsen
Patientklager*
for
X
X
Sø- og Handelsretten
TV2 DANMARK A/S
Vestre Landsret
Østre Landsret
X
X
2. Høringsvarerne
Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar om
udkastet til lovforslag.
Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene, herunder om der er
foretaget ændringer i anledning af høringssvarene, er skrevet med kursiv.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 6/10
 L 22 - 2024-25 - Bilag 2: Supplerende høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Under pkt. 3 beskrives det endelige lovforslag i forhold til lovudkast.
2.1 Generelle bemærkninger til lovforslaget
Ankestyrelsen, byretterne, Civilstyrelsen, Dansk Folkeoplysnings
Samråd, Dataetisk Råd, Den Uafhængige Politiklagemyndighed,
Direktoratet
for
Kriminalforsorgen,
Dommerforeningen,
Domstolsstyrelsen, Forsvarsministeriets Auditørkorps, Kommunernes
Landsforening, Patienterstatningen, Politiforbundet, Rigsadvokaten og
Styrelsen for Patientklager
har ikke bemærkninger til lovforslaget.
Dataetisk Råd, Rigspolitiet og Vestre Landsret
ønsker ikke at udtale sig
om forslaget.
2.2. Ophævelse af krav om tilladelse fra Datatilsynet til visse behandlinger
Fagbevægelses Hovedorganisation (FH)
anfører, at tilladelsesordningen i
den nuværende databeskyttelseslovs § 26 efter FH’s opfattelse bør
bibeholdes i sin nuværende udformning, da den foreslåede ændring vil
betyde en forringet beskyttelse. FH henviser bl.a. til, at ikke alene ulovlige
behandlingsaktiviteter kan medføre alvorlige skadevirkninger for de
involverede parter, men at behandlingsaktiviteterne generelt vil kunne
medføre alvorlige negative konsekvenser for lønmodtagere. FH fremhæver
videre, at særligt advarsler imod ansættelse må anses at have store
økonomiske, sociale og personlige følger, hvorfor det også må anses for
passende, at der er etableret yderligere foranstaltninger til at sikre de
registreredes rettigheder og frihedsrettigheder. Ligeledes mener FH, at
kravet om Datatilsynets forudgående godkendelse i databeskyttelseslovens
§ 26 medfører en øget beskyttelse af de registreredes retssikkerhed og
sandsynliggør, at behandlingsaktiviteterne sker til et anerkendelsesværdigt
formål og i overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige regler i øvrigt.
Videre er det FH’s opfattelse, at den yderst begrænsede ressourcemæssige
besparelse, som afskaffelsen af særordningen vil medføre, ikke i sig selv
fremstår så tungtvejende, at det kan begrunde den øgede risiko, som de
registrerede vil blive udsat for ved særordningens afskaffelse. I den
sammenhæng anser FH det for mangelfuldt, at det ikke fremgår af
høringsbrevet, hvor mange forudgående godkendelser, Datatilsynet har
givet i medfør af databeskyttelseslovens § 26, ligesom FH mener, at det er
vanskeligt at forstå, om lovforslaget skal ses som værende i strid med de
fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering.
Side 7/10
 L 22 - 2024-25 - Bilag 2: Supplerende høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Afslutningsvist anfører FH, at hvis Justitsministeriets lovforslag bliver
vedtaget som fremsat, anmoder FH om, at Datatilsynet i deres vejledning
om GDPR i ansættelsesforhold indsætter et udførligt afsnit om, hvad der
gælder for advarselsregistre i forhold til advarsler mod kommende ansatte.
Institut for Menneskerettigheder
har oplyst, at forslaget om at ophæve
tilladelsesordningen efter instituttets opfattelse ikke bygger på en ændret
risikovurdering ift. de registreredes rettigheder, men alene sker for at spare
ressourcer. Instituttet finder videre, at forslaget vil indebære en risiko for
meget alvorlige skadevirkninger for de berørte registrerede. Instituttet
bemærker i den forbindelse, at Datatilsynets almindelige (ofte bagudrettede)
tilsyn efter instituttets opfattelse ikke vil kunne hindre skader i at indtræde i
samme omfang som en tilladelsesordning, og at tilsynets mulighed for at
vejlede de berørte dataansvarlige begrænses af, om disse søger tilsynets
vejledning. Instituttet anbefaler derfor, at Datatilsynet udsteder klare og
præcise vejledninger for de tre former for databehandling, som i dag er
omfattet af tilladelsesordningen i databeskyttelseslovens § 26.
Justitsministeriet bemærker, at det fremgår af regeringens 2030-plan,
”DK2030 - Danmark rustet til fremtiden,” at regeringen vil tage initiativ til
et flerårigt arbejdsprogram på det statslige område, som har til formål at
frigøre medarbejdernes tid, sikre bedre ressourceudnyttelse, understøtte
opgavebortfald og begrænse statslig administration og bureaukrati. På
Justitsministeriets område vurderes Datatilsynets administration af
tilladelsesordningen i databeskyttelseslovens § 26 at være en af de opgaver,
som kan bortfalde. Justitsministeriet finder således, som anført i
lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.2, at reglen i
databeskyttelseslovens § 26, stk. 1, ikke er påkrævet i lyset af antallet af
sager om tilladelse efter bestemmelsen, som Datatilsynet behandler, og at
de hensyn, som i sin tid begrundede reglen, kan varetages gennem
Datatilsynets almindelige tilsyn, herunder gennem behørig vejledning af de
dataansvarlige. Videre finder Justitsministeriet, at de ressourcer, der for
Datatilsynet er forbundet med at opretholde særordningen i § 26, ikke står
mål med hensynet til de registrerede. Justitsministeriet bemærker hertil, at
Datatilsynet i alt har givet 17 tilladelser efter reglerne i
databeskyttelseslovens § 26, stk. 1, nr. 1-3. I øvrigt bemærker
Justitsministeriet, at der med lovforslaget ikke foreslås en ændring af de
materielle betingelser for behandling af personoplysninger i
advarselsregistre, kreditoplysningsbureauer og retsinformationssystemer.
Afslutningsvist har Justitsministeriet noteret sig efterspørgslen på
Side 8/10
 L 22 - 2024-25 - Bilag 2: Supplerende høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
vejledning om databeskyttelse.
anbefalingen til Datatilsynet.
Justitsministeriet
har
videresendt
Rådet for Digital Sikkerhed
har udtrykt sin støtte til lovforslaget, idet rådet
finder at databeskyttelseslovens § 26 - henset til regeringens politiske ønske
om opgavebortfald og ønske om at lette bureaukratiet - er et fornuftigt sted
at sætte ind.
2.3 ophævelse af definitionerne for behandlinger, der udføres for
advarselsregister og kreditoplysningsbureauer
Datatilsynet
bemærker, at lovforslagets § 1, nr. 2 og nr. 3 indebærer en
ophævelse af definitionerne for behandlinger, der udføres for
advarselsregister og af kreditoplysningsbureauer, som fremgår af den
nuværende databeskyttelseslovs § 19 og 26, stk. 1, nr. 1-2. Ændringerne vil
indebære, at der i databeskyttelsesloven ikke vil være bestemmelser, som
nærmere definerer behandlinger i hhv. advarselsregistre og
kreditoplysningsbureauer uagtet, at disse behandlinger er nævnt i en
bestemmelse om lovens materiale anvendelsesområde. På den baggrund er
det Datatilsynets opfattelse, at det vil være hensigtsmæssigt, at sådanne
definitioner indskrives i lovforslaget.
Der lægges med forslaget ikke op til at ændre, hvad der forstås ved
kreditoplysningsbureauer og advarselsregistre. Justitsministeriet kan i den
forbindelse henvise til, at det fremgår af afsnit 2.6.2. af lovforslaget, jf.
Folketingstidende 2024-25, tillæg A, L 22 som fremsat, at der ikke lægges
op til at foreslå en ændring de materielle betingelser for behandling af
personoplysninger i advarselsregistre, kreditoplysningsbureauer og
retsinformationssystemer. Det er således Justitsministeriets opfattelse, at
der ved kreditoplysningsbureau forstås en virksomhed, som behandler
oplysninger med henblik på erhvervsmæssig videregivelse af oplysninger til
bedømmelse af en persons eller en virksomheds økonomiske soliditet eller
kreditværdighed, og at der ved advarselsregistervirksomhed forstås en
dataansvarlig, som behandler oplysninger med henblik på at advare andre
mod forretningsforbindelser med eller ansættelsesforhold til en registreret.
Det er Justitsministeriets vurdering, at der ikke er behov for at lovfæste disse
definitioner. Justitsministeriet bemærker til sammenligning, at virksomhed
i form af førelse af retsinformationssystemer, jf. databeskyttelseslovens §
26, stk. 1, nr. 3, ikke ses at være defineret i databeskyttelsesloven.
Side 9/10
 L 22 - 2024-25 - Bilag 2: Supplerende høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2.4 Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Erhvervsstyrelsen
vurderer, at lovforslaget medfører administrative
konsekvenser i form af lettelser for erhvervslivet, som ikke overstiger
bagatelgrænsen på 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.
Endvidere er det Erhvervsstyrelsens vurdering, at Innovations- og
Iværksættertjekket ikke er relevant i forhold til de forslåede ændringer.
Justitsministeriet har noteret sig det anførte.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkast
Det fremsatte lovforslag indeholder ingen ændringer i forhold til det udkast
til lovforslag, der har været i offentlig høring.
Side 10/10