L 22 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Retsudvalget 2024-25, Retsudvalget 2024-25, Retsudvalget 2024-25, Retsudvalget 2024-25
L 22 Bilag 1, L 22 A Bilag 1, L 22 B Bilag 1, L 22 C Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

8. oktober 2024

Proces-

Insolvensretskontoret

Astrid Knigge

2024-07872

3369152

Høringsnotat over L 22 om ændring af om ændring af

retsplejeloven, lov om skifte af dødsboer, arveloven og

databeskyttelsesloven

Indholdsfortegnelse

1. Høringen .........................................................................................2

1.1. Høringsperiode .........................................................................2

1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v ..............................2

2. Høringssvarene .............................................................................12

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget ...............................12

2.2.2 Arbejdsretten ........................................................................13

2.2.3 Advokatinteressentskaber som ansvarssubjekt ....................17

2.2.4 Omstrukturering af Advokatsamfundets organer.................18

2.2.5 Værgers betaling af sagsomkostninger for en mindreårig part

.......................................................................................................19

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet ...........................................25

Side 1/24

L 22 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

1. Høringen

1.1. Høringsperiode

Et udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, arveloven og

dødsboskifteloven har i perioden fra den 4. juli 2024 til den 22. august 2024

(49 dage) været sendt i høring hos en række myndigheder, organisationer

m.v.

Udkastet til lovforslag blev den 4. juli 2024 endvidere sendt til Folketingets

Retsudvalg til orientering.

Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen den

5. juli 2024.

1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og

organisationer m.v.

Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget

høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til

udkastet til lovforslag.

Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er blandt de hørte

myndigheder, organisationer m.v., men på egen foranledning har sendt

bemærkninger til udkastet til lovforslag. Sådanne interessenter er i

oversigten markeret med *.

Høringspart

Hørings

svar

modtage

Bemærkni

nger

Ingen

bemærkni

nger

Ønsker

ikke at

afgive

høringss

var

Advokatrådet

Advokatnævnet

Ankenævnet

for

Forsikring

Ankenævnet

for

Patienterstatningen

Ankestyrelsen

Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd

Side 2/24

L 22 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

ASE

Association of Danish

Intellectual Property

Attorneys

ATP

Auktionslederforenin

gen

BDO Statsautoriseret

Revisionsaktieselskab

Beskæftigelsesrådet

–

Danmarks

Almene Boliger

Brancheforeningen

Aktive Ejere

Business Danmark

Bygherreforeningen

Børsmæglerforening

Danmark

Centralorganisationer

nes Fællesudvalg

CEPOS

Cevea

Civilstyrelsen

Copenhagen Business

School (CBS)

Dansk

Arbejdsgiverforening

Danish

Venture

Capital and Private

Equity Association

Danmarks

Automobilforhandler

Forening

Danmarks

Fiskerforening

Danmarks

Fiskeindustri-

Eksportforening

Side 3/24

L 22 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Danmarks Jurist- og

Økonomforbund

(DJØF)

Danmarks

Nationalbank

Danmarks

Rederiforening

Dansk

Aktionærforening

Dansk

Arbejdsgiverforening

Dansk Detail

Dansk

Ejendomskredit

Dansk

Ejendomsmæglerfore

ning

Dansk Erhverv

Dansk

Gallerisammenslutnin

Dansk Industri

Dansk

InkassoBrancheforeni

Dansk

Investor

Relations Forening –

DIRF

Dansk Kredit Råd

Dansk

Socialrådgiverforenin

Dansk

Told

Skatteforbund

Dansk Transport og

Logistik

Danske Advokater

Danske

Arveretsadvokater

Side 4/24

L 22 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Danske Bedemænd

Danske

Dødsboadvokater

Danske

Familieadvokater

Danske Guldsmede og

Urmagere

Danske

Inkassoadvokater

Danske

Insolvensadvokater

Danske Patienter

Danske Rederier

Danske Regioner

Danske Seniorer

Danske Speditører

Datatilsynet

Den

Danske

Akkrediteringsfond

Den

Danske

Aktuarforening

Den

Danske

Dommerforening

Den

Danske

Finansanalytikerforen

ing

Den

Danske

Fondsmæglerforening

Den

Europæiske

Centralbank (ECB)

Det

Danske

Advokatsamfund

Det Faglige Hus

Det

Kriminalpræventive

Råd

Digitaliseringsstyrelse

Side 5/24

L 22 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Direktoratet

for

Kriminalforsorgen

Djøf Advokat

Dommerfuldmægtigf

oreningen

Domstolsstyrelsen

Domstolenes

Tjenestemandsforenin

EjendomDanmark

Eksportkreditfonden

Erhvervslejernes

Landsorganisation

Erhvervsministeriet

Erhvervsstyrelsen

Fagbevægelsens

Hovedorganisation

Faglige Seniorer

Finans Danmark

Finans og Leasing

Finansforbundet

Finansforeningen/CF

A Society Denmark

Finansiel

Stabilitet

A/S

Finansrådet

Finanssektorens

Arbejdsgiverforening

Finanstilsynet

FOA – Fag og Arbejde

Folketingets

Ombudsmand

Forbrugerklagenævne

Forbrugerrådet Tænk

Forenede

Danske

Motorejere

Foreningen

Familieretsadvokater

Side 6/24

L 22 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Foreningen af J.A.K.

Pengeinstitutter

Foreningen

Offentlige Anklagere

Foreningen

Statsadvokater

Foreningen Danske

Revisorer

Foreningen for Faste

Værger i Danmark

Forsikring & Pension

Forsikringsmæglerfor

eningen i Danmark

Forsikringsmæglernes

Brancheforening

Forsvarerforeningen i

Grønland

FRIE

FSR

–

danske

revisorer

Funktionærernes og

Tjenestemændenes

Fællesråd

Garantifonden

for

indskydere

investorer

Gartneri-, Land- og

Skovbrugets

Arbejdsgivere

Grundejernes

Landsforening

Grønlands Landsret

Grønlands

Politiforening

Grønlands Selvstyre

Grønlandske

Advokater

Handelshøjskolen –

Aarhus Universitet

Side 7/24

L 22 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

HK Danmark

Landsklubben

Danmarks Domstole

HORESTA

Højesteret

Håndværksrådet

Institut

for

Menneskerettigheder

International

Transport Danmark

InvesteringsForenings

Rådet

ISOBRO

IT-Branchen

IT-Politisk Forening

Justitia

KMD

Kraka

Kommunale

tjenestemænd

Overenskomstansatte

Konkurrence-

Forbrugerstyrelsen*

Kooperation – Den

Kooperative

Arbejdsgiver-

Interesseorganisation i

Danmark

Kredsdommerforenin

gen

Kristelig

Arbejdsgiverforening

Kristelig

Fagbevægelse

Kuratorforeningen

Københavns

Retshjælp

Side 8/24

L 22 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Københavns

Universitet (Juridisk

Fakultet)

Landbrug

Fødevarer

Landsdækkende

Banker

Landsforeningen af

Forsvarsadvokater

Landsforeningen

KRIM

Landsforsvareren for

Grønland

Landsskatteretten

LD Fonde

Lederne

Lejernes

Landsorganisation

Liberale Erhvervs Råd

Lokale

Pengeinstitutter

Lønmodtagernes

Garantifond

Mødrehjælpen

Nasdaq Copenhagen

A/S

Patienterstatningen

Patientforeningen

Pengeinstitutankenæv

net

Pension Danmark

Politidirektørforening

Politiforbundet

Danmark

Politimesteren

Grønland

Procesbevillingsnævn

Side 9/24

L 22 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

PROSA

Retspolitisk Forening

Retssikkerhedsfonden

Retten i Grønland

Rigsadvokaten

Rigsombudsmanden i

Grønland

Rigsombudsmanden

på Færøerne

Rigspolitiet

Rådet for Digital

Sikkerhed

Samtlige byretter

Skatteankestyrelsen

Skatteministeriet

SMVdanmark

Social-

Ældreministeriet

SRF

Skattefaglig

Forening

Stats og Kommunalt

Ansattes

Forhandlingsfællessk

ab*

Styrelsen

for

Patientklager*

Syddansk Universitet

(Juridisk Institut)

Sø- og Handelsretten

Tekniq

Arbejdsgiverne

Udbetaling Danmark

Vestre Landsret

Voldgiftinstituttet

Voldgiftsnævnet for

Bygge-

Anlægsvirksomhed

VP Securities A/S

Western Union

Side 10/24

L 22 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Ældre Sagen

Østre Landsret

Aalborg Universitet

(Juridisk Institut)

Aarhus Retshjælp

Aarhus

Universitet

(Juridisk Institut)

3F Fagligt Fælles

Forbund

2. Høringssvarene

Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar om

udkastet til lovforslag.

Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene, herunder om der er

foretaget ændringer i anledning af høringssvarene, er skrevet med kursiv.

Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget i forhold

til det udkast, som har været i offentlig høring. Her omtales også ændringer,

som ikke har baggrund i modtagne høringssvar, men er foretaget på

Justitsministeriets egen foranledning.

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

Datatilsynet

anfører i relation til afsnit 3 om lovforslagets forhold til

databeskyttelsesloven og -forordningen, at reglerne om dødsboskifte i sig

selv udgør hjemmel til af behandle oplysninger om personnummer i relation

til skifteretternes entydige identifikation. Tilsynet er derfor af den

opfattelse, at henvisningen til databeskyttelseslovens § 11 i lovforslagets

generelle bemærkninger bør rettes, idet regler om behandling af

personoplysninger i anden lovgivning, som ligger inden for

databeskyttelsesforordningens rammer for særregler om behandling af

personoplysninger, går forud for reglerne i databeskyttelsesloven.

Datatilsynet henviser endvidere til, at databeskyttelsesforordningens artikel

6, stk. 1, litra e, ikke i sig selv udgør behandlingsgrundlaget, hvorfor

reglerne om dødsboskifte må anses for at være supplerende retsgrundlag, jf.

databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3.

Datatilsynets bemærkninger er taget til efterretning, og lovforslagets afsnit

om databeskyttelsesreglerne vedrørende digitalisering af dødsboskiftesager

Side 11/24

L 22 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

er tilrettet, herunder er henvisningerne til databeskyttelseslovens § 11

fjernet.

Det vurderes, at skifteretternes myndighedsudøvelse følger af reglerne i

dødsboskifteloven. Behandling af personoplysninger i de foreslåede

bestemmelser i dødsboskiftelovens § 3 a, stk. 8 og 10, § 42, stk. 2, § 52, stk.

2, 1. pkt., § 68, stk. 3, og § 69, stk. 1, kan derfor ske i medfør af

databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, jf. stk. 2 og 3, idet

skifterettens indsamling og videregivelse af oplysninger i forbindelse med

skifte af dødsboer er en opgave, som henhører under offentlig

myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, at der er

mulighed for at opretholde og indføre mere specifikke bestemmelser for at

tilpasse anvendelsen af dele af artikel 6, stk. 1.

2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget

2.2.1 Forhøjelse af antallet af byretsdommere

Advokatrådet

støtter forslaget om at forhøje antallet af byretsdommere.

Med hensyn til fordeling af byretsdommerne kan Advokatrådet tiltræde en

model, hvorefter antallet af de såkaldte puljedommere i en

overgangsperiode forhøjes væsentligt, men at den permanente model bør

munde ud i, at der alene ansættes 25 puljedommere, medens de øvrige

dommerstillinger fordeles på baggrund af en ny særvægtningsmodel, hvor

der tages hensyn til den forventede befolkningsudvikling i de enkelte

retskredse, forventet udvikling i erhvervsaktivitet samt forventet udvikling

i kriminel adfærd. Med en sådan model skal fordelingen af de permanente

dommere afspejle den reelle, aktuelle og forventede belastning af de enkelte

retsembeder i videst muligt omfang.

Den foreslåede særvægtningsmodel må antages at få central betydning både

for fordeling af dommerstillinger og øvrige ressourcer. Modellen bør derfor

ikke bygge på et skøn over, hvor meget de enkelte sagstyper belaster

systemet, men på faktisk dokumenterbar registrering af tidsforbrug af de

enkelte sagsskridt ved forskellige sagstyper ved en flerhed af embeder,

således at der dannes et så retvisende billede som muligt af belastningen af

dommere, dommerfuldmægtige og kontorfunktionærer.

Justitsministeriet har noteret Advokatrådets bemærkninger.

Side 12/24

L 22 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Domstolsstyrelsen

påpeger, at forhøjelsen af antallet af byretsdommere i

udkast til retsplejelovens § 9, stk. 12, 1. pkt., skal korrigeres til 42 frem for

44, idet det forventes at to af de syv dommere skal tilgå landsretterne. Denne

justering vil således kræve en korrigering af retsplejelovens § 5, stk. 2, om

landsretterne, som reflekterer fordelingen af dommere efter en eventuel

lovændring.

Justitsministeriet har ændret de nævnte bestemmelser i overensstemmelse

med Domsstolsstyrelsens bemærkninger.

2.2.2 Arbejdsretten

Dansk Industri (DI)

tilslutter sig forslaget om at lade hovedforhandlinger

i Arbejdsretten udgøre en af de to prøvesager for at opnå møderet for

landsret og Sø- og Handelsretten, idet kravene til at møde i en

hovedforhandling ved Arbejdsretten er sammenlignelige med de krav, der

stilles for at møde ved hovedforhandlinger i landsret.

DI indstiller dog til, at førelsen af faglige voldgiftssager med udvidet

formandskab efter arbejdsretslovens § 25, stk. 3, også skal kunne udgøre en

af de to prøvesager for at opnå møderet for landsret og Sø- og Handelsretten.

Det skyldes, at kravene til at føre disse sager tillige anses for at være

sammenlignelige med de krav, der stilles for at opnå møderet for landsret.

Advokatrådet

tiltræder forslaget om, at sager for Arbejdsretten, der

indeholder en hovedforhandling, skal kunne udgøre den ene af de to

prøvesager for at opnå møderet for landsret og Sø- og Handelsretten. Det

skyldes, at det pga. fald i antallet af civile sager har været sværere for

advokater at opnå møderet for landsret og Sø-og Handelsretten. Det foreslås

dog, at det også skal være muligt at gennemføre den ene prøvesag for at

opnå møderet for landsret og Sø- og Handelsretten som en hovedforhandling

i en voldgiftssag omfattet af voldgiftsloven under forudsætning af, at

voldgiftsretten består af mindst tre voldgiftsdommere og formanden for

voldgiftsretten er lands- eller højesteretsdommer.

Lovforslaget giver derudover Advokatrådet anledning til at overveje,

hvordan det sikres, at også advokater, der beskæftiger sig med familieretlige

sager og straffesager, på en hensigtsmæssig måde kan opnå møderet for

landsret og Sø- og Handelsretten helt eller delvist på baggrund af de nævnte

Side 13/24

L 22 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

sagstyper. På den baggrund opfordres Justitsministeriet til at tage initiativ

til at indlede drøftelser herom med landsretterne og Advokatrådet.

Voldgiftsinstituttet

opfordrer Justitsministeriet til at overveje, om

voldgiftssager også skal kunne udgøre én af de to prøvesager, der er

nødvendige for at opnå møderet for landsret og Sø-og Handelsretten. Dette

skyldes, at voldgiftssager efter Voldgiftsinstituttets opfattelse generelt er

egnede som prøvesager bedømt på sagernes karakter og omfang. Det anføres

i den forbindelse, at der ikke er tvivl om, at voldgift betragtes som et

almindeligt og effektivt alternativ til almindelig domstolsbehandling, og at

voldgiftskendelser kan fuldbyrdes på lige fod som domme.

Voldgiftsinstituttet bemærker, at den gældende voldgiftslov fra 2006

regulerer alle væsentlige led i voldgiftsprocessen, og at loven bygger på

fundamentale retsplejeprincipper, navnlig grundsætningen om parternes

adgang til at gøre sig bekendt med processtoffet (partsoffentlighed) og til at

svare på de påstande og anbringender, som modparten fremfører

(kontradiktion).

Derudover anføres det, at der løbende verserer omkring 100 voldgiftssager

ved instituttet, og at der afholdes forhandlinger i 50-60 af sagerne, som i vidt

omfang udføres på samme måde som i civile sager ved domstolene,

herunder med forelæggelse, afhøring af vidner og sagkyndige, afholdelse af

procedure mv.

Det bemærkes endvidere, at det er almindeligt at udpege en dommer ved

enten Højesteret eller landsretterne som enten voldgiftsrettens formand eller

som ene voldgiftsdommer, hvorimod byretsdommere kun meget sjældent er

udpeget i sager ved instituttet.

Så vidt Voldgiftsinstituttet ved, er der allerede praksis for, at førelse af

voldgiftssager kan indgå ved landsretternes vurdering af, om der kan

udstedes en øvethedserklæring til brug for at opnå møderet for Højesteret.

Voldgiftsinstituttet finder på baggrund af det ovenfor anførte, at der er

vægtige grunde, der taler for også at lade voldgiftssager – evt. kun sager,

hvor en lands- eller højesteretsdommer er formand for voldgiftsretten –

indgå som prøvesager, idet dette vil forbedre mulighederne for at løse

problemet med at opnå møderet for landsret og Sø- og Handelsretten.

Side 14/24

L 22 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Danske Advokater

anerkender og genkender, at det er vanskeligt for en

stor gruppe advokater, særligt familie- og strafferetsadvokater, at finde

egnede prøvesager ved domstolene, der kvalificerer sig som prøvesager til

opnåelse af møderet for landsret. Det anføres i den forbindelse, at

problemstillingen på sigt indebærer, at specialister med speciale i

strafferet/straffeprocesret og familieret/familieprocesret med møderet for

bl.a. landsret bliver færre, hvilket er retssikkerhedsmæssigt problematisk.

Ifølge Danske Advokater er det nødvendigt og positivt, at problemstillingen

løftes med henblik på at sikre, at flere advokater kan opnå møderet for

landsret. Der henvises i den forbindelse til en rapport fra juli 2024 fra

Advokatrådets arbejdsgruppe om møderet for landsret, som Danske

Advokater har deltaget i udarbejdelsen af. Det fremgår bl.a. af rapporten, at

arbejdsgruppen finder, at etablering af en fiktiv prøvesag er den enkleste

løsning at etablere, og at løsningen i højere grad end andre vil imødekomme

problemstillingen uden at gå på kompromis med retssikkerheden.

Dansker Advokater anser dog forslaget om, at hovedforhandlinger for

Arbejdsretten skal kunne udgøre den ene af de to prøvesager for at opnå

møderet for landsret og Sø- og Handelsretten, for bekymrende og

retssikkerhedsmæssigt betænkeligt. Dette skyldes, at forslaget udelukkende

tilgodeser en meget snæver og særligt udvalgt gruppe

(hovedorganisationernes ansatte advokater), som møder i Arbejdsretten,

hvilket har karakter af konkurrenceforvridende særlovgivning. Der peges i

den forbindelse på, at det er uhensigtsmæssigt og besynderligt, at den

overordnede problemstilling ikke løses. Forslaget vil, medmindre der opstår

en praksis, hvor arbejdsretslovens partsbegreb omgås, skabe særlige forhold

for kun noget nær en håndfuld advokater. Samtidig findes det bekymrende,

at forslaget giver en risiko for tab af både retssikkerhed, kvalitet og

kompetencer, idet Arbejdsretten – efter Advokatrådets opfattelse – ikke er

egnet som prøvesags-platform. Dette skyldes, at der ikke opstilles konkrete

krav til parternes rettergangsfuldmægtiges baggrund, samt at det

forudsætningsvist er tiltænkt, at dommerstanden skal være ikke-jurister.

Sagsførelsen ved Arbejdsretten, hvor der efter loven sker en fornøden

tilpasning af retsplejelovens regler om hovedforhandling af borgerlige sager

i 1. instans, er væsentlig anderledes end den, der sker for landsretterne og

Sø- og Handelsretten. Derudover er sagerne ofte ikke komplekse nok rent

processuelt og proces-teknisk, herunder fordi retsgrundlaget som

udgangspunkt udgøres af kollektive overenskomster, hvorved der ikke er de

samme retskilder som ved de almindelige domstole.

Side 15/24

L 22 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Derudover beklædes Arbejdsretten normalt kun af én juridisk dommer, der

som regel er Højesteretsdommer, og kun meget sjældent af tre.

Bedømmelsen af de, der aflægger prøve i Arbejdsretten, sker således af

færre dommere end ellers, hvilket medfører en ulig prøvelse.

Det bemærkes endvidere, at, at der som følge af dommernes øvrige virke og

fagområde, vil være en risiko for et betydeligt kendskab mellem dommeren

og de fuldmægtige og advokater, der ville skulle aflægge prøve ved

Arbejdsretten, hvilket kan medføre inddragelse af generelle betragtninger

om den pågældende kandidats performance og ikke den konkrete

performance til retssagsprøven. Danske Advokater kan derfor ikke tiltræde,

at forslaget i den fremlagte form fremmes. Det forslås i stedet, at

spørgsmålet om møderet for landsret gøres til genstand for en mere grundig

og struktureret dialog mellem Justitsministeriet, domstolene og

advokatorganisationerne.

Det fremgår af pkt. 2.2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at

Justitsministeriet er enig med Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og

Dansk Arbejdsgiverforening (DA ) i, at hovedforhandlinger for

Arbejdsretten, der er en specialdomstol, egner sig til at udgøre den ene af

de to prøvesager for at opnå møderet for landsret og Sø- og Handelsretten,

idet de krav, der stilles til at møde i en hovedforhandling i Arbejdsretten, er

sammenlignelige med kravene for hovedforhandlinger i landsretterne.

I lovforslaget bemærkes det i den forbindelse, at rettens formand og

næstformand alle skal opfylde de almindelige betingelser for at være

dommer, jf. arbejdsretslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., og at retsplejelovens

inhabilitetsregler for dommere også gælder for Arbejdsrettens dommere og

suppleanter samt for formandskabet og sekretariatslederen, jf.

arbejdsretslovens § 6, stk. 1. Derudover er Arbejdsretten nedsat ved lov, og

Arbejdsrettens sager kan som udgangspunkt ikke anlægges ved byretten.

Justitsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at ministeriet har inddraget

relevante parter, herunder repræsentanter fra domstolene, i udarbejdelsen

af lovforslaget.

Derudover er Justitsministeriet bekendt med rapporten fra Advokatrådets

arbejdsgruppe om møderet for landsret og anbefalingerne deri. Eventuelle

yderligere ændringer af reglerne om opnåelse af møderet for landsret og

Side 16/24

L 22 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Sø-og Handelsretten forudsætter grundige overvejelser, og ministeriet vil

derfor drøfte problemstillingen nærmere med navnlig advokatstanden og

landsretterne.

2.2.3 Advokatinteressentskaber som ansvarssubjekt

Danske Advokater

er positivt indstillet overfor forslaget om at sidestille

advokatvirksomheder, der drives som interessentskaber, med

advokatselskaber i form af A/S’er, ApS’er og P/S’er i forhold til

Advokatrådets tilsynsmuligheder og sanktioner. Af hensyn til

forudsigelighed og transparens anbefales det dog, at risikoen for, at en

interessent i kraft af den personlige hæftelse for interessentskabets

forpligtelser, kan komme til at lide tab, hvis interessentskabet pålægges en

sanktion, selvom den pågældende interessent ikke er ansvarlig for

overtrædelsen, beskrives i lovforslaget.

Det fremgår af pkt. 2.2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at

Advokatrådets tilsyn og den disciplinære forfølgning i dag retter sig mod de

enkelte interessenter fremfor interessentskabet i situationer, hvor man ved

andre advokatselskaber har rettet tilsynet og den disciplinære forfølgning

mod virksomheden og ikke de enkelte advokater.

Med lovforslaget lægges der op til, at tilsynet og den disciplinære

forfølgning fremover rettes mod interessentskaberne frem for de enkelte

interessenter i situationer, hvor Advokatrådet ved andre advokatselskaber

retter tilsynet og den disciplinære forfølgning mod virksomheden og ikke de

enkelte advokater. Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at

lovforslaget ikke øger interessenternes risiko for at lide tab, idet den enkelte

interessent efter gældende ret kan blive pålagt en sanktion, selvom den

pågældende interessent ikke er ansvarlig for overtrædelsen.

2.2.4 Omstrukturering af Advokatsamfundets organer

Danske Advokater

anser forslaget om, at der indføres et decorumkrav for

medlemmer af Advokatrådet og Advokatnævnet for positivt.

Med henblik på at opretholde tillid og respekt anbefales det dog, at man ved

tilpasning af processen sikrer distance mellem den afdeling, der skal træffe

afgørelse i sager om valgbarhed til Advokatrådet og Advokatnævnet, og den

anden afdeling, som en indklaget advokat tilhører.

Side 17/24

L 22 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Justitsministeriet forstår Danske Advokaters bemærkning således, at i en

situation, hvor en advokat er medlem af Advokatnævnet eller stedfortræder

for et sådant medlem, skal der sikres distance mellem denne afdeling og den

afdeling, der skal træffe afgørelse om den pågældende advokats valgbarhed.

Der henvises i den forbindelse til pkt. 2.2.5.3.2 i lovforslagets almindelige

bemærkninger, hvoraf det fremgår, at det bemærkes i Advokatrådets

strukturudvalgs rapport, at Advokatnævnet allerede træffer afgørelser i

disciplinærsager mod advokater, som er medlemmer af Advokatnævnet eller

stedfortræder for et medlem i Advokatnævnet. Sådanne afgørelser træffes

som udgangspunkt af en anden afdeling end den, som den indklagede

advokat tilhører.

Der henvises endvidere til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1,

nr. 27, hvoraf det fremgår, at Advokatnævnet vil have kompetence til at

træffe afgørelse om valgbarhed, uanset om den pågældende advokat er

medlem af Advokatnævnet eller er stedfortræder for et sådant medlem. I

situationer, hvor nævnet har kendskab til, hvilken afdeling den pågældende

indklagede advokat tilhører, forudsættes det, at det er en anden afdeling end

den, som den indklagede advokat tilhører, der behandler sagen.

2.2.5 Værgers betaling af sagsomkostninger for en mindreårig part

Advokatrådet

anfører, at afgørende hensyn til værgers retssikkerhed taler

imod at gennemføre denne del af lovforslaget i den foreliggende form. Det

begrundes med, at anvendelsesområdet for den foreslåede nye bestemmelse

i retsplejelovens § 319 a på grundlag af lovforslagets bemærkninger må

antages at være meget snævert. Det bemærkes, at der ikke er nogen form for

empiri, som understøtter, at der overhovedet er behov for en bestemmelse

som den foreslåede.

Kriterierne for at anvende bestemmelsen efter lovforslagets bemærkninger

er vage og upræcise og synes primært at støtte sig på

rimelighedsbetragtninger, herunder den umyndiges indflydelse på sagens

førelse og den umyndiges alder. Derved er der ikke krav om, at en værge

skal have tilsidesat sine forpligtelser, som i den gældende bestemmelse i §

319 om procesfuldmægtige. Udover at der skal lægges vægt på sagens

karakter og værgens økonomiske forhold uden nærmere uddybning, kan der

ifølge bemærkningerne lægges vægt på den mindreåriges alder. Ved

afgørelsen kan retten inddrage oplysninger om sagen og den mindreårige

Side 18/24

L 22 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

part, men også her savnes angivelse af, hvilke oplysninger bemærkningerne

henviser til, og hvorledes disse skal vægtes i rettens afgørelse.

Advokatrådet påpeger, at der hverken i selve lovteksten eller

bemærkningerne hertil er nogen anvisning på, hvorledes det sikres, at den

værge, retten overvejer at pålægge helt eller delvist at betale sagens

omkostninger, kommer til orde, inden rettens afgørelse træffes.

Endeligt påpeges det, at reglerne om begrænsning i adgangen til at påkære

omkostningsafgørelser fra byret til landsret også vil omfatte afgørelser efter

forslagets § 319 a, uagtet at der er tale om et tvungent debitorskifte alene

baseret på rettens frie skøn.

Dommerforeningen

forstår forslaget således, at man ønsker at værne den

mindreårige sagspart mod de omkostningsmæssige konsekvenser, som

værgens unødige eller udsigtsløse sagsanlæg (eller appel) kan medføre.

Foreningen skal i den anledning bemærke, at almindelige civile retssager

oplyses af de involverede parter og partsrepræsentanter, og at sagens

oplysning derved sjældent omfatter parternes og partsrepræsentanternes

indbyrdes personlige forhold eller deres interne overvejelser og drøftelser

om sagen. Det kan derfor kun sjældent forventes, at retten vil have en sådan

viden om en mindreårig parts eventuelle indflydelse på sagens førelse eller

om den mindreårige eller værgens økonomiske forhold, at der vil være det

fornødne grundlag for at træffe afgørelse efter den foreslåede bestemmelse.

Retten vil i den forbindelse ikke af egen drift kunne søge sådanne forhold

oplyst, uden derved – forud for sagens afgørelse – at signalere en klar

stillingtagen til sagens endelige udfald. Det er foreningens opfattelse, at

værgemålslovens regler om værgens pligter og erstatningsansvar

umiddelbart må anses for at udgøre et tilstrækkeligt og mere

hensigtsmæssigt værn mod værgers anlæggelse af udsigtsløse sager.

Justitsministeriet har noteret Advokatrådet og Dommerforeningens

bemærkninger. Det bemærkes, at bestemmelsen forventes at have et snævert

sigte. Det er af samme årsag tilføjet til bemærkningerne, at reglen alene vil

gælde i helt særlige tilfælde, hvor retten på baggrund af sagens oplysninger

og sagens karakter finder, at det er åbenbart urimeligt at lade den

mindreårige betale sagens omkostninger. Formålet med bestemmelsen er

således at give retten mulighed for at pålægge værgen at betale

sagsomkostningerne, hvis den enkelte sag konkret giver anledning til det.

Side 19/24

L 22 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

2.2.6 Hovedforhandling i tilknytning til et forberedende møde

Styrelsen for Patientklager

bemærker, at det vil være hensigtsmæssigt,

hvis domstolene om muligt varsler, at der er mulighed for, at sagen

hovedforhandles i forlængelse af det telefoniske retsmøde. Et sådant varsel

vil give parterne en bedre mulighed for at forberede sig, idet parterne i

modsat fald altid skal være forberedt på en hovedforhandling.

Justitsministeriet har noteret Styrelsen for Patientklagers bemærkning. Det

bemærkes i denne sammenhæng, at det er anført i bemærkningerne afsnit

2.4.1., at retten kan bestemme, at hovedforhandlingen skal foregå i

tilslutning til et forberedende møde, enten hvis parterne samtykker heri,

eller hvis sagen findes tilstrækkeligt oplyst og også i øvrigt er egnet til straks

at hovedforhandles, herunder at begge parter af retten skønnes at have

tilstrækkelig mulighed for at varetage deres interesser.

Advokatsamfundet

støtter forslaget. Advokatsamfundet er enige i, at

anvendelsen af bestemmelsen normalt bør forudsætte, at sagen er

forholdsvis ukompliceret, at der ikke skal afgives vidneforklaringer eller

afgørende vigtige partsforklaringer, og at der i øvrigt er afsat den fornødne

tid til at gennemføre hovedforhandlingen i tilknytning til det forberedende

retsmøde.

Justitsministeriet noterer sig, at Advokatsamfundet er enige i de beskrevne

bemærkninger til lovforslaget.

2.2.7 Digitalisering af dødsboskiftebehandlingen

Ældre Sagen

giver udtryk for en positiv indstilling til, at klager over

bobestyrer både kan gives via skifteportalen samt til bobestyreren, jf.

lovforslagets § 2, nr. 15. Efter Ældre Sagens opfattelse sikres de ikke-

digitale borgeres retssikkerhed, idet et krav om digital klage kunne få ikke-

digitale borgere til at opgive deres klage.

Imidlertid anfører Ældre Sagen, at lovforslaget ikke anerkender ikke-

digitale borgeres behov. Fritagelsesreglen i lovforslagets § 3 a, stk. 3, ændrer

ikke den hidtidige retsstilling for, hvornår en borger kan fritages for

anvendelsen af den digitale skifteportal. Ældre Sagen giver udtryk for, at

anmodninger om at blive fritaget for den digitale skifteportal sjældent

fremsættes blot for fritagelsens skyld. Det vækker bekymring, at

lovforslaget lægger op til, at Skifteretten skal vejlede borgere om at anskaffe

sig MitID, da dette kan lægge et pres på ikke-digitale borgere til at inddrage

Side 20/24

L 22 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

advokatbistand i skiftebehandlingen for at overskue den digitale

skifteportal.

Al skriftlig kommunikation mellem skifteretten og brugerne i en

dødsboskiftesag vil efter den foreslåede bestemmelse i dødsboskiftelovens §

3 a, stk. 1, fremover skulle ske via domstolenes skifteportal, medmindre

brugeren efter den foreslåede bestemmelse i dødsboskiftelovens § 3 a, stk.

3, bliver undtaget fra at anvende skifteportalen. En bruger kan efter denne

bestemmelse undtages, hvis der foreligger særlige forhold, som gør, at

vedkommende må forventes ikke at kunne anvende skifteportalen.

Skifteretten skal efter lovudkastet vejlede brugerne om muligheden for at

blive undtaget fra at anvende skifteportalen. I de almindelige bemærkninger

i lovudkastet er angivet, at hvis en bruger ikke har mulighed for at få MitID,

og den pågældende ikke kan eller bør lade sig repræsentere af en anden,

bør brugeren undtages fra at anvende domstolenes skifteportal. Skifteretten

vil skulle foretage en konkret vurdering af, om pågældende med vejledning

vil kunne være stand til at anvende domstolenes skifteportal.

Finans Danmark

støtter overordnet en digitalisering og en standardisering

af behandlingen af sager ved domstolene, der også kan medvirke til en

effektivisering til gavn for brugerne af systemet. Finans Danmark pointerer

dog, at det er afgørende for implementeringen af skifteportalen, at brugerne

af skifteportalen har tilstrækkelig tid til at gennemføre systemtilpasninger

til API-indberetning og heraf afledt procesomlægning.

Finans Danmark opfordrer endvidere til, at der indsættes hjemmel til, at

bankerne kan få adgang til skifteretsattester via skifteportalen efter

samtykke fra bobestyrer. En sådan digital adgang vil kunne spare mange

administrative ressourcer og bevirke, at udlevering af dødsboer kan ske

hurtigere. Samtidig opfordres der til, at bankerne kan få adgang til

oplysninger om kontaktperson og bobestyrer på skifteportalen også i

tilfældet af boudlæg, hvorfor der bør indsættes hjemmel herfor også.

Efter lovforslaget § 2, nr. 1, vil brugerne på samme måde som i dag kunne

tilgå domstolenes skifteportal enten via en brugergrænseflade på internettet

eller via en API-tilslutning, der gør det muligt for brugerne at overføre eller

hente data mellem deres eget system og skifteportalen. Det vil ikke være et

krav, at brugerne anvender en API-tilslutning.

Side 21/24

L 22 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Den praktiske udvidelse af domstolenes skifteportal med en ny it-løsning til

understøttelse af sagsbehandlingen i dødsboskiftesager foreslås at skulle

ske i etaper. It-løsningen forventes at blive udrullet til udvalgte pilotretter

den 30. september 2025 og fuldt udrullet til samtlige retter den 11.

november 2025. Udrulningen planlægges ud fra et ønske om, at it- løsningen

vil være umiddelbart værdiskabende for både skifteretterne og brugerne.

Der er fokus på, at brugerne har den fornødne tid til at gennemføre de

systemtilpasninger og procesomlæsninger, de måtte ønske.

Straffe- og skifteprogrammet forventes helt frem til udrulningen af it-

løsningen at være i dialog med bl.a. Finans Danmark om den tekniske

udformning for API-specifikationen og om adgang til f.eks.

kontaktoplysninger om kontaktperson og bobestyrer på domstolenes

skifteportal. Det forventes desuden afdækket, om skifteretsattesten bør være

tilgængelig via skifteportalen for andre, end den person eller de personer,

der legitimeres til at tegne boet. Skifteretten har i dag hjemmel til at

videregive skifteretsattesten til andre end den eller de legitimerede, hvis

skifteretten konkret har vurderet, at pågældende har den fornødne retlige

interesse i at få aktindsigt i skifteretsattesten. Dette følger af

dødsboskiftelovens § 114, stk. 3. Hvis oplysninger fra skifteretsattesten vil

skulle videregives automatisk via skifteportalen til bankerne, forudsætter

det en klar lovhjemmel, der efter grundige overvejelser og dialog mellem

Justitsministeriet, skifteretterne og Finans Danmark vil kunne foreslås

indsat i dødsboskifteloven på et senere tidspunkt.

Danske Advokater

anser det for uproblematisk, at det i forslaget til en ny

dødsboskiftelovsbestemmelse § 3 a, stk. 10, foreslås, at bobestyrer får pligt

til at oplyse sit personnummer og give andre nærmere bestemte oplysninger

til brug for udpegelsen som bobestyrer. Danske Advokater ønsker dog, at

der medtages eksempler i bemærkningerne til lovforslaget, hvilke øvrige

”nærmere bestemte oplysninger til brug for udpegelsen som bobestyrer”,

ministeriet forestiller sig, at det kunne være relevant at kræve udleveret fra

bobestyrer.

Bobestyrer vil efter udvidelse af domstolenes skifteportal skulle have en

profil på skifteportalen med oplysninger om bobestyrer. Oplysningerne vil

skulle indgå i et register, hvorfra skifteretten kan udpege bobestyrer til at

varetage bobehandlingen i en dødsboskiftesag. Bobestyrer vil skulle oplyse

sit personnummer til skifteretten med henblik på en entydig identifikation af

bobestyrer. Det vil af hensyn til skifterettens sagsbehandling og udpegelsen

Side 22/24

L 22 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

af bobestyrer desuden være relevant for skifteretten at have f.eks.

bobestyrerens kontaktoplysninger i form af telefonnummer og mailadresse.

Danske Advokater

bemærker, at det vil være absolut mest enkelt for både

skifteretternes og Skatteforvaltningens sagsbehandling, hvis boopgørelse og

boselvangivelse kan ”følges ad”, når den foreslåede ændring af

dødsboskiftelovens § 68, stk. 3, forudsætter, at bobestyrer skal sende

boopgørelsen til skifteretten, som derefter videresender til

Skatteforvaltningen, idet bobestyrer, såfremt boet er et selvstændigt

skattesubjekt, og boet ikke er skattefritaget, tillige skal fremsende

boselvangivelse senest samtidig med boopgørelsen, jf. dødsboskattelovens

§ 85, stk. 2. Der opfordres derfor til, at det præciseres, at (1) bobestyrer kan

opfylde sin oplysningsforpligtelse efter dødsboskattelovens § 85 ved at

fremsende boselvangivelse med boopgørelsen til skifteretten via

skifteportalen, og at (2) skifteretten videregiver boselvangivelsen til

Skatteforvaltningen senest samtidig med, at skifteretten videregiver

boopgørelsen i medfør af den foreslåede dødsboskiftelovs § 68, stk. 3.

Baggrunden for forslaget om, at skifteretten efter udvidelsen af domstolenes

skifteportal med det nye it-system til understøttelse af behandling af

dødsboskiftesager

vil

skulle

videregive

boopgørelsen

til

Skatteforvaltningen, er, at bobestyrer efter dødsboskiftelovens § 68, stk. 3,

har pligt til at give boopgørelsen til skifteretten, der på en enkelt måde vil

kunne videregive boopgørelsen til Skatteforvaltningen. Det fremgår af

dødsboskattelovens § 85, stk. 1 og 2, at bobestyrer i nærmere angivne

tilfælde har pligt til at give oplysninger til Skatteforvaltningen, og at

oplysningerne skal afgives af bobestyrer til Skatteforvaltningen senest

samtidig med indsendelsen af boopgørelsen. Der påhviler hverken efter

dødsboskifteloven eller dødsboskatteloven bobestyrer en pligt til også at

give de pågældende oplysninger til skifteretten. Skifteretten er således ikke

rette modtager af oplysningerne og kan derfor ikke videregive

oplysningerne til andre myndigheder. Dette ville falde uden for formålet

med skifterettens myndighedsudøvelse.

Procesbevillingsnævnet

noterer sig, at lovudkastet indeholder ændring af

appelbegrænsningsreglen i dødsboskiftelovens § 105, stk. 3, hvorefter det

kræver tilladelse fra Procesbevillingsnævnet at kære skifterettens

beslutninger om fritagelse for anvendelse af domstolenes skifteportal eller

afslag herpå. Nævnet har desuden noteret sig, at lovudkastet indfører en ny

– og midlertidig – appelbegrænsningsregel i ændringslovens

Side 23/24

L 22 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

ikrafttrædelsesbestemmelse i § 4, stk. 7, således at det kræver

Procesbevillingsnævnets tilladelse til at kære skifterettens beslutning om, at

en sag, hvor dødsfaldet er sket før lovens ikrafttræden, eller som behandles

efter de hidtil gældende regler, skal behandles efter de foreslåede regler i

lovforslaget. Procesbevillingsnævnet kan meddele kæretilladelse, hvis

beslutningen angår spørgsmål af væsentlig betydning for sagens forløb eller

af afgørende betydning for den, der ansøger om kæretilladelse, og der i

øvrigt er anledning til at lade afgørelsen prøve af en højere ret. Der er

foreslået en absolut kærefrist på to uger efter, at beslutningen er truffet.

Justitsministeriet har noteret sig Procesbevillingsnævnets bemærkninger.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring,

indeholder det fremsatte lovforslag følgende indholdsmæssige ændringer:

•

Der er foretaget en ændring i lovforslagets § 2, nr. 1, hvor § 3 a, stk.

3, 2. pkt., er blevet indsat. Skifteretten kan herefter beslutte at

udelukke en bruger fra at anvende domstolenes skifteportal, hvis

brugeren anvender skifteportalen til at fremsætte et stort antal

ensartede anmodninger. Bestemmelsen svarer til reglen i

retsplejelovens § 148 a, stk. 4, 2. pkt.

Der er foretaget ændringer i lovforslagets § 2, nr. 1, hvor der i § 3 a,

stk. 3, 4, 5 og 6, er tilføjet, at skifteretten/retspræsidenten, når

skifteretten/retspræsidenten træffer beslutning om, at skifteportalen

ikke skal anvendes, samtidig beslutter, hvordan sagen behandles.

Ændringen skal ses som en præcisering, der ikke ændrer

retstilstanden.

•

Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk

karakter.

Side 24/24