Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 22:

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om skifte af dødsboer, arveloven og databeskyttelsesloven. (Forhøjelse af antallet af dommere, revision af reglerne om Advokatsamfundets organer, udvidelse af adgangen til at opnå møderet for landsret, værgers betaling af sagsomkostninger, digital behandling af sager om skifte af dødsboer, ophævelse af krav om tilladelse fra Datatilsynet til visse behandlinger).

Af justitsministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 02.10.2024).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører, jeg byder velkommen til, er hr. Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet.

Tak for det. Baggrunden for det lovforslag, vi nu skal behandle, er, at samtlige partier for snart et lille år siden indgik en rigtig god aftale om domstolenes økonomi for 2024-2027. Nogle ændringer er allerede gennemført, og nu lægges der med det her lovforslag op til yderligere ændringer, som kan bidrage til at nedbringe de lange ventetider ved vores domstole. Med det her lovforslag får vi en yderligere opnormering med syv dommere til byretterne og to landsdommere til Østre Landsret oven i de ekstra dommere, der allerede er kommet til. Det kan vi selvfølgelig kun bifalde.

Lovforslaget indeholder desuden en række andre mere tekniske ændringer, som skal forenkle og smidiggøre vores retspleje. Bl.a. foreslås der en række justeringer af reglerne om Advokatsamfundets organer og øvrige ændringer på advokatområdet, og så forbedres retssikkerheden for mindreårige i retssager, hvor barnets værge har anlagt sag, idet det nu vil være muligt for domstolene at beslutte, at værgen og ikke barnet skal betale sagens omkostninger. Desuden indeholder lovforslaget ændringer af dødsboskifteloven og arveloven, der bidrager til det omfattende projekt med at modernisere og digitalisere behandlingen af dødsboskiftesager.

Det er vigtigt, at vi får forenklet, smidiggjort og moderniseret vores retspleje, så borgere og virksomheder kan have tillid til, at de kan få deres sager behandlet inden for rimelig tid. Derfor støtter vi lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig en med en kort bemærkning. Fru Karina Lorentzen Dehnhardt, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Jeg er lidt nysgerrig på, hvad den socialdemokratiske ordfører mener om høringssvaret om opgavebortfaldet for Datatilsynet, hvor fagbevægelsen jo er, må man sige, meget kritiske. Derfor vil jeg egentlig gerne høre, om Socialdemokratiet slet ikke har nogen betænkeligheder ved, at tilladelseskravet for de her advarselsregistre, altså den type registre, hvor man kan advare imod at ansætte en bestemt person, bortfalder.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Det er selvfølgelig også en drøftelse, som jeg i hvert fald kan sige vi har haft som parti med fagbevægelsen.

Jeg tror heller ikke, man skal lægge skjul på, at det, der har været formålet med at ophæve databeskyttelseslovens § 26, som det er, er at opnå en besparelse. Når det så er sagt, er vurderingen i dag, at Datatilsynets opgave med at administrere ordningen er en af de opgaver, som kan bortfalde. Derfor er jeg jo med på, at det kan rejse nogle spørgsmål og nogle dilemmaer, men jeg er egentlig ret tryg ved den model, som vi er landet på her.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Så det, man må forstå, er, at hovedidéen er at spare nogle penge, men at det er lidt mindre vigtigt med hensynet til dem, som ender med at stå i sådan et register. Jeg kan så også forstå, for det skriver man jo i lovforslaget, at det egentlig bare kan fikses, ved at Datatilsynet har et bagudrettet tilsyn, altså holder lidt øje med de her virksomheder. Men mit gode spørgsmål vil så være: Hvordan i alverden kan man holde øje med et register, som man ikke ved bliver oprettet? For med det her forslag vil alle og enhver kunne oprette sådan et advarselsregister i fremtiden.

Hr. Bjørn Brandenborg.

Jamen det er nok lidt, hvordan man ser det. Altså, jeg har sådan set bare stadig væk fuld tillid til, at det tilsyn, som Datatilsynet i øvrigt fører med behandling af personoplysninger, er grundigt og effektivt, så man undgår de ting, som ordføreren også er inde på her.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre.

Tak for det. Forslaget, som vi behandler i dag, indeholder mange forskellige elementer. Vi har jo i den grad over de senere år været plaget af meget lange ventetider hos domstolene. Et af elementerne i forslaget her går ud på, at der skal ansættes flere dommere. Det er noget, Folketinget sørger for, om jeg så må sige, og derfor er det også nævnt her i loven.

Ud over flere dommere forenkler vi den civile retspleje på forskellige måder. Der vil være nogle sager, der kan afgøres uden egentligt fysisk fremmøde i retten. Det vil nok spare lidt tid. Der bliver mulighed for, at man som advokat kan få møderet for landsretten, også via arbejdsretten. Der er hovedforhandlinger, der kan fortsættes i fortsættelse af et forberedende retsmøde. Det bliver meget indviklet, men alt sammen er det noget, der sparer domstolene for tid.

Forslaget indeholder også nogle mere tekniske regler om valg til Advokatnævnet, altså advokaternes domstol. Dem skal jeg springe over i den her gennemgang. Dem, der er interesseret i det, kan gennemgå det i loven.

Det, der efter min opfattelse er mest interessant i loven, er reglen omkring værgers hæftelse for umyndiges sagsanlæg eller rettere sagt for umyndiges sagsomkostninger. Altså situationen, hvor værgen for den umyndige anlægger en retssag på vegne af den umyndige og den umyndige taber sagen. Der vil man i dag som umyndig skulle betale sagsomkostninger for en retssag, som man måske overhovedet slet ikke har haft personlig interesse i, og som man dårligt nok har vidst blev gennemført osv.

Der bliver reglen nu, at der bliver en mulighed for, at retten kan pålægge værgen, der anlagde sagen, at betale de her sagsomkostninger, alt sammen under forudsætning af, at det på forhånd var en efter omstændighederne rimelig håbløs sag. Man kan sige, at det så måske gør det mindre spændende at være værge, men det tror jeg nu ikke. Vi har via Justitsministeriet gennemgået værgelovgivningen her over det sidste halve år, og der skal jeg sige, at der er plads til forbedring.

Der er værger, der har 120 værgemål og dermed også en millionindtægt som professionel værge. Jeg fatter ikke, hvordan man så kan have en rimelig kontakt til den umyndige. Det er bare for at tage det som et eksempel, men det er et af de eksempler, som Justitsministeriet arbejder på for øjeblikket omkring værgelovgivning.

Jeg kom ind på det sidespor, fordi den her lov vi behandler i dag, har lidt med værger at gøre, nemlig at værger kan være ansvarlige, hvis de anlægger en udsigtsløs sag.

Det lovforslag, der ligger foran Folketinget, kan Venstre støtte i dets helhed.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Jeg vil gerne lige starte med en lille kritik, nemlig at det her er endnu et af de her samlelovforslag, og samlelovforslag har jo lidt en tendens til at skabe nogle udfordringer i vores lovgivningsproces. Når vi samler så mange forskellige ændringer i én pakke, risikerer vi jo, at der er nogle vigtige områder, som ikke får den opmærksomhed og grundige behandling, som de fortjener. Det her forslag spænder jo over alt fra opnormering af dommere og ændringer af Advokatsamfundet til digitalisering af dødsboskifter og ændringer i databeskyttelsesloven. Det kunne godt være områder, som hver især kunne kræve en grundig debat.

Når det så er sagt, vil jeg selvfølgelig gerne lige fremhæve nogle positive elementer i lovforslaget. I Danmarksdemokraterne synes vi, det er positivt, at der nu bliver ansat flere byretsdommere og landsdommere på baggrund af den flerårsaftale, som vi indgik med regeringen. Vi ser selvfølgelig frem til, at ventetiderne hos domstolene bliver reduceret. Så støtter vi naturligvis også, at der bliver sikret flere advokater inden for det familieretlige og strafferetlige område, som kan opnå møderet for landsretten. Desuden bakker vi op om Advokatsamfundets anbefaling om, at man også burde kunne opnå møderet via andre retsinstanser. Lovforslaget indeholder også et forslag om, at al skriftlig kommunikation med skifteretten i forbindelse med skiftesager skal ske via domstolenes skifteportal. Her mener vi i Danmarksdemokraterne, at det er vigtigt at tage hensyn til de ældres behov, og at der skal gøres mere for at sikre de ældres digitale inklusion.

I folketingsåret 2022-23 fremsatte vi i Danmarksdemokraterne beslutningsforslag B 96, der netop problematiserede, at mindreårige kunne ende med en regning for sagsomkostninger på flere hundrede tusinde kroner, hvis deres værge anlagde en retssag på deres vegne. Det endte ud i en beretning med bred opbakning, også fra regeringen. Det er derfor dejligt, at der nu bliver taget initiativ til, at en dommer fremadrettet kan beslutte, at det er værgen, som har anlagt sagen for den mindreårige, der også skal betale sagsomkostningerne. Men – for der er et lillebitte men – der står jo kun »kan« i lovforslaget, og det ser jeg ikke helt som en retssikkerhed, i forhold til at den mindreårige ikke ender med en regning, og det kunne jeg godt tænke mig at vi fik drøftet under udvalgsbehandlingen.

Derudover er der jo en bekymring for de mindreårige, som allerede står med en regning, og her kan jeg så nævne den såkaldte Bomsag, som også var baggrunden for vores beslutningsforslag. Her blev tre døtre i Hjørring fjernet efter en falsk anmeldelse, og de står nu med en regning hver på 55.000 kr. Det synes jeg ikke er fair, og jeg vil også gerne have, at vi kommer til at drøfte det under udvalgsbehandlingen.

En anden ting, som jeg også gerne vil have at vi tager med i udvalgsbehandlingen, er mulighederne for fri proces og samarbejde med Familieretshuset. Hr. Preben Bang Henriksen roste da også vores beslutningsforslag, da vi havde det fremme, og han sagde i øvrigt også, at det eneste, der var galt med forslaget, var, at det ikke var Venstre, der havde fremsat det. Så derfor har jeg da også en forventning og en forhåbning om, at regeringen også har lyst til at få det her inkluderet i forslaget

Som udgangspunkt støtter Danmarksdemokraterne forslaget.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra Socialistisk Folkeparti.

Det her forslag er jo, hvad man populært kan sige, et kæmpe bunkebryllup eller kludetæppe af forskellige forslag. Derfor er det svært at sige noget samlet omkring det, og derfor kan jeg kun fremhæve nogle enkelte elementer i forslaget. Jeg vil starte med at sige, at jeg også synes, det er lidt pudsigt, at høringsperioden faktisk var fra den 4. juli til den 22. august. Jeg tænker ikke, at det er den allerallerbedste måde at sende et forslag i høring på. Jeg synes også, det er slående, at mange af dem, der har meldt tilbage, faktisk er de store organisationer, som jeg tror har ressourcerne til det midt i sommerferieafholdelse. Det synes jeg faktisk godt vi kan gøre bedre.

Et af de vigtigste elementer i forslaget er jo, at der kommer flere dommere, og det er selvfølgelig rigtig godt. Man kæmper jo stadig med sagsbunkerne ude ved retterne, men jeg er ret bekymret for, hvordan det her hænger sammen med politiets og anklagemyndighedens ressourcer. Lige nu skal man spare derude, og i forvejen er der jo steder, hvor anklagemyndigheden allerede har svært ved at møde op til de berammede sager. Det forbliver jo uforløst med det her forslag, men jeg tror, vi vil se, at det kommer til at skubbe yderligere til problemerne.

En af de ændringer, som jeg nærer lidt forkærlighed for, er sagen om sagsomkostningerne, som jo som noget nyt kan pålægges værgen i stedet for børnene. Som allerede nævnt af min kollega fra Danmarksdemokraterne, som jo også er ophavsmand til, at det her overhovedet er endt i lovforslaget, er det den såkaldte Bomsag, hvor sagen blev anlagt af forældrene, og på grund af at man ikke kunne få fri proces og heller ikke havde råd til at føre sagen, var der lige pludselig nogle sagsomkostninger, som blev pålagt børnene. Således måtte en 8-årig stå med en regning selv på 55.000 kr., og det giver jo ikke mening, at man skal være plaget af sådan en gæld resten af livet. Så det er selvfølgelig et fremskridt, at man nu kan vælge at tage hensyn til det ude ved retterne, så man anlægger sagen, så børnene ikke belastes af det her. Det er mere fair. Men jeg skal jo samtidig minde om, at Institut for Menneskerettigheder har lavet en anden rapport om straffesagsomkostninger, som fortæller, at 680 børn og unge mellem 15 år og 17 år i 2022 skyldte 16 mio. kr. for omkostninger fra en straffesag, og som Institut for Menneskerettigheder også har påpeget, bør der være en mulighed for, at politiet kan undlade at pålægge sagsomkostninger i de her sager, fordi det også her påvirker børn og unges muligheder negativt. Så her synes jeg jo også, der er brug for at gøre noget.

Så handler forslaget også en lille smule om dødsboer på den måde, at man får pligt til at bruge Skifteportalen, som nu er digital, og det er jo i og for sig fint. Så mangler vi også bare, at der bliver fulgt op på Statsrevisorernes rapport om manglende tilsyn i forbindelse med dødsboer. Det har samlet støv i Justitsministeriet i 3 år, siden offentliggørelsen, men nu har ministeren så for nylig svaret mig, at man endelig går i gang med at se på de her forhold. Det er jo altså også helt nødvendigt, fordi der er nogle bobestyrere, som meget oprørende nærmest frit kan tømme et bo for øjnene af de pårørende.

Så er det da fint, at der indføres et dekorumkrav for advokater. Jeg må bare sige, at »Den sorte svane« viser, at der er lidt at komme efter ved nogle i den her branche. Jeg noterer mig også, at ministeriet har sagt i sit svar til Danske Advokater, at man er klar til at se på, hvordan familierets- og strafferetsdvokater også kan få møderet for lands- og Højesteret gennem en ændret adgang til at få prøvesager igennem. Det lyder, som om der er et problem her, og at hvis vi ikke gør noget aktivt, vil antallet af advokater, der har den møderet, falde i fremtiden.

Alle de dele er vi enige i, men når der er sådan et bunkebryllup her, skal man altid kigge på, om der er blevet skubbet noget, som kan være problematisk, ind, og jeg må sige, at når jeg læser høringssvarene til forslaget om at fjerne den her tilladelsesordning for advarselsregistre og kredit- og retsinformationsregistre, bliver vi bekymret, især fordi det er ret dårligt begrundet, hvordan det bagudrettede tilsyn skal kunne erstatte, at man kigger den virksomhed, som beder om lov til at oprette et register, igennem. Jeg kan se, at fagbevægelsen ikke støtter det, fordi det alt andet lige er meget indgribende og man kan komme til at stå i et register, som advarer andre arbejdsgivere mod at ansætte en. Med det opgavebortfald, som foreslås her, kan gud og hvermand jo komme til at oprette et register, hvis det vedtages. Jeg synes ikke, det er fornuftigt, heller ikke set i lyset af »Den sorte svane«, hvor man jo godt kunne tænke sig, at nogle måske kunne have lyst til at lave et kreditinformationsregister på den dårlige måde.

Så det er foreløbigt et ja til det meste af lovforslaget, men nej til forslaget om Datatilsynet, og derfor har vi bedt om en opdeling af forslagene. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance.

Mange tak, hr. formand. Lovforslaget her indeholder en række ændringer, der skal ses som led i aftalen om domstolenes økonomi for 2024-2027, og her er nogle forslag om opnormering af antallet af byretsdommere. Det er jo positivt, da vi netop kan se, at sagsbehandlingsbunkerne ved byretterne har været stigende i længere tid.

Dernæst indeholder lovforslaget supplerende forenklinger i forlængelse af de ændringer, der blev gennemført som led i flerårsaftalen for domstolene, og som har til formål at forenkle den civile retspleje. Og så implementerer lovforslaget de af Advokatrådets strukturudvalgs anbefalinger, der kræver lovændringer, hvilket navnlig er nedlæggelsen af advokatkredsenes kredsbestyrelser og indførelse af Advokatnævnets kompetence til i visse tilfælde at træffe afgørelse om en advokats valgbarhed til Advokatsamfundets organer. Lovforslaget indeholder tillige andre ændringer på advokatområdet, herunder en udvidelse af muligheden for at opnå møderet for landsret og ændringer, der særlig har betydning for Advokatnævnets behandling af sager.

Så er der en lang række andre små detaljer i det her. En af de ting, som jeg egentlig synes er de vigtigste, er jo faktisk det her med, at man går efter også at kunne ændre på værgemål for de mindreårige, så de ikke længere unødvendigt skal drages til ansvar for deres værgers beslutninger, hvis domstolene ser det som en fordel at gøre sådan, at det bliver værgen selv, der betaler, og ikke selve den, der er under værgemål. For det at lade mindreårige betale for, at deres værger træffer dårlige beslutninger, kan være ganske fatalt for de unge menneskers økonomi, og der kan være mange forskellige årsager til, at man er endt med at være i et værgemål.

De to ting vil jeg egentlig gerne fremhæve som positive. Den ene er det her med, at vi styrker ansvaret for værgemål, og den anden er, at vi øger antallet af dommere, så vi kan få flere sager igennem og få nedbragt ventetiderne. Vi støtter derfor forslaget, selv om vi også er betænkelige ved, at det her er et miskmask af forskellige sager, der bliver lagt i den samme lov, og det gør, at behandlingen af det måske kan være forstyrret. Vi kan derfor godt se, at fru Karina Lorentzen Dehnhardt, som jo var på før, har ret i, at det kunne være en fordel at dele dele af det her forslag op – der var mange »dele« der. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til fru Nanna W. Gotfredsen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. De forrige ordførere, der har været heroppe at stå, har i rigelighed redegjort for, hvad der alt sammen indgår i det lovforslag, vi nu behandler, L 22. Jeg synes, I har gjort det både godt og omfattende.

Som borgere i en retsstat skal man kunne være rimelig sikker på, at vi har et velfungerende domstolssystem og retsvæsen. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at forholdene dér på mange måder er udfordret. Det prøver vi at råde bod på med aftalen fra for cirka et år siden om domstolenes økonomi 2024-2027. Vi tager nogle skridt her: flere dommere, som jo åbenlyst er nødvendigt, plus en række andre justeringer.

For os i Moderaterne at se er det en bunden opgave at få vendt udviklingen og forfølge det her helt tæt; vi skal have et velfungerende retssystem og domstolssystem. Moderaterne støtter forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Nanna W. Gotfredsen fra Moderaterne. Jeg byder nu velkommen til fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti.

Lovforslaget er sådan et godt samlelovforslag, som rummer en række elementer, som egentlig ikke har andet tilfælles, end at de i fællesskab vedrører retsområdet. Således kommer lovforslaget både omkring udmøntning af den politiske aftale om domstolenes økonomi fra sidste år, et beslutningsforslag fra foråret 2023, digitalisering af dødsboskiftesager og opgavebortfald.

Jeg vil starte med at sige om dommerne, at det er vigtigt, at vi får udnævnt flere dommere, for domstolene har lange ventetider, og det er kritisabelt med så lange ventetider i et retssamfund. Der, hvor jeg er fra lokalt i Odense, står vi lige nu med en sag, hvor et bandemedlem er blevet løsladt, fordi han var syg på det tidspunkt, hvor en ankesag i landsretten skulle optages, og idet han har siddet varetægtsfængslet i så lang tid, at man ikke længere kan fastholde den varetægtsfængsling, så er han altså nu på fri fod, til trods for at domstolene jo faktisk har nedlagt påstand om udvisning. Det krænker min retsfølelse, og det krænker Konservatives retsfølelse, at borgerne i Odense og på hele Fyn nu skal være utrygge, fordi en bandeleder ikke længere sidder bag lås og slå, imens han venter på, at sagen kommer for retten.

I Danmark er antallet af dommere bestemt ved lov, og derfor skal forøgelse af dommere ved de danske domstole også besluttes ved lov. I det her lovforslag kan man jo se, at vi eksempelvis øger antallet af landsdommere med i alt otte nye dommere, og det lyder jo som en ganske stor vitaminindsprøjtning. Men hvis man dykker lidt ned i lovforslaget, vil man se, at det reelt kun er to nye dommerstillinger, da de seks af dommerne altså allerede indgår i den faste normering. Det er jo en af de problemstillinger, som Dommerforeningen gentagne gange har rejst over for aftalekredsen, nemlig at man igennem årene har haft en del dommere ansat i midlertidige stillinger, som dermed kommer til at indgå i den faste normering, således at når man så tilfører nye dommere, er det reelt ikke så stor en vitaminindsprøjtning, som det antages.

Det er vigtigt at nedbringe ventetiderne ved domstolene. Nu nævnte jeg lige før et eksempel med et bandemedlem, som altså kom på fri fod i Odense, men jeg kan også bare nævne, hvordan ventetiderne og antallet af måneder, man venter ved civile sager, også er eksploderet. Det er ikke holdbart i et retssamfund. Derfor kommer vi også til at have fokus på, i hvor høj grad det kommer til at lykkes domstolene at få nedbragt sagsbehandlingstiden i de kommende år.

Men vi kommer også til at have fokus på, hvordan det påvirker de øvrige dele af straffesagskæden. For det har konsekvenser for hele straffesagskæden, når man forbedrer et enkelt led, i det her tilfælde domstolene, og derfor bliver man i høj grad nødt til at sammentænke de forskellige dele af kæden, som indbyrdes påvirker hinanden. Det er politi, det er domstole, og det er kriminalforsorgen. For vi risikerer altså et ordentligt skvulp med lange ventetider og udfordringer med at få dem, som skal afsone, ind at afsone, hvor vi mangler både pladser, og hvor vi mangler personale. Dem mangler vi allerede i dag, og det kommer vi i høj grad også til at mangle i fremtiden.

Dernæst lægger lovforslaget også op til en revision af Advokatsamfundet, således at advokatkredsene nedlægges, og der indføres et dekorumkrav, en slags værdighedskrav for medlemmer af Advokatsamfundets organer. Vi har noteret os, at der i høringssvarene er opbakning til, at hvis en advokat opfører sig på en måde, som ikke er forenelig med ordentlig skik og værdighed, så kan man simpelt hen frakendes valgbarhed til både Advokatnævnet og Advokatrådet, og det bakker vi selvfølgelig op om.

Så er der også i lovforslaget indførelse af en ny regel i retsplejeloven, hvor retterne altså fremover kan bestemme, at værgen for en mindreårig, som har anlagt en retssag på den mindreåriges vegne, skal betale de sagsomkostninger, som ellers ville påhvile den mindreårige. Her er det jo på sin plads at sige et stort tillykke til Danmarksdemokraterne, som fremsatte et beslutningsforslag og nu altså får opfyldt ønsket fra beslutningsforslaget, og det er faktisk anden gang i dag. Så et stort tillykke til Danmarksdemokraterne.

Vi sætter også pris på, at man nu forenkler den civile retspleje, således at hovedforhandlingen i en civil sag fremover kan foregå i tilslutning til et forberedende møde. Det vil konkret betyde, at man som part ikke længere kan trække en sag i langdrag, og det er ganske fornuftigt; det bakker vi op om.

Så er der digitalisering af dødsboskiftesager, som både betyder, at man altså skal anmelde dem digitalt, men hvis man skal klage, vil det også være digitalt. Det bakker vi også op om.

Så det er generelt et lovforslag, som rummer rigtig mange elementer, men Det Konservative Folkeparti bakker op om elementerne og kan støtte lovforslaget.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste, og det er fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

Tak. Jeg vil indledningsvis komme med en bemærkning, som egentlig ikke relaterer sig til selve indholdet af det her lovforslag, men mere til måden, man har valgt at samle det her lovforslag på.

Når vi indgår en aftale om domstolene – faktisk den første af sin slags – sådan som tilfældet var for et par år siden, er det jo, fordi vi har brugt rigtig lang tid på at sætte os ind i tingene og på at forhandle med hinanden for at finde en løsning, som langt størstedelen af Folketinget er enige i. Det var et kompromis for alle parter, som ikke var nemt at opnå. Og det der med, at vi arbejder sammen her i folkestyret, er jo egentlig en fantastisk ting, og det adskiller sig på mange måder fra det, der ellers foregår med regeringen, der jo med sit helt eget flertal kan gennemføre lige præcis den politik, man ønsker, uden at spørge os andre.

Det er så også det, man har valgt at gøre, bl.a. ved at vælge 1.000 stillinger, som regeringen mener er overflødige, og så bare nedlægge de samfundsfunktioner. Om vi skal beholde de funktioner eller ej, kunne sagtens have været debatteret, og vi kunne have lavet en aftale i fællesskab, men det var der ikke lagt op til. Vi folketingsmedlemmer har bare fået en liste fra hver enkelt minister over, hvad man vil – ikke et forhandlingsoplæg, men bare en ordre.

F.eks. har vi fået besked fra justitsministeren om, hvordan man vil fjerne ting fra politiforliget, selv om os partier, der er fundamentet for forliget, sådan set ikke er enige. Og nu står vi så her i dag med et lovforslag, der bl.a. indeholder noget, jeg har forpligtet mig til at stemme for – så det skal jeg selvfølgelig nok gøre – nemlig de elementer, der følger af domstolsforliget, men jeg kan jo ikke stemme for de ting uden samtidig at godkende regeringens lidt ejendommelige symbolpolitik, og det synes jeg faktisk ikke er okay.

Når vi har lavet en aftale om at stemme for noget vedrørende domstolenes økonomi, skal vi kunne gøre det, helt uden at regeringen samtidig prøver at få alle mulige andre elementer ind i lovforslaget, som egentlig ikke har noget med domstolsaftalen at gøre. Jeg vil derfor ligesom tidligere ordførere gerne bede om, at lovforslaget bliver delt op, sådan at det, der handler om domstolsforliget, behandles særskilt ved afstemningerne.

Konkret til indholdet af lovforslaget vil jeg sige, at vi støtter en forhøjelse af antallet af dommere. Vi ved, at det desværre ikke kommer til at løse alle problemerne med de lange sagsbehandlingstider, og derfor imødeser jeg justitsministerens plan for, hvordan vi gør noget ved det her meget store problem i vores retsstat. Vi skal have adgang til et effektivt retssystem. Når parter som Advokatsamfundet, arbejdsmarkedesorganisationerne og domstolenes støtter op om muligheden for, at man kan benytte sager i arbejdsretten til at opnå møderet for landsretten, er der heller ingen grund til at betvivle, at det er en god idé. Det er jo trods alt eksperterne på området. Overordnet set er der heller ingen af høringssvarene, der giver udtryk for, at der skulle være grund til andet end at støtte indholdet af lovforslaget. Det er sjældent, at et digitaliseringsforslag mødes af så lidt kritik, som det er tilfældet her – det synes jeg også er værd bemærke.

Men som jeg indledte med at sige, og som flere ordførere også har sagt, bør vi starte med at dele det her lovforslag op. Jeg kan allerede nu sige, at vi støtter den del, der udspringer af domstolsforliget, som vi er med i, og så vil vi ellers gerne forholde os til de andre dele særskilt. Men vi vil tage op i udvalgsbehandlingen, hvordan vi ser for os at man kan dele lovforslaget op.

Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Og jeg vil lige gøre opmærksom på i forhold til dem, der kommer op på talerstolen for at tale, at vi har lidt problemer med vores tid. Så når tiden er gået, er jeg selvfølgelig meget fleksibel i forhold til ikke bare at cutte nogen af, og så arbejder vi med, om vi kan få det i gang, eller om vi skal genstarte.

Den næste er fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti. Velkommen til.

Jeg fristes til at komme med en kæk bemærkning om, at man så bare holder en eller anden uendelig lang tale, men det skal jeg nok spare jer alle sammen for.

Jeg vil egentlig bare tilslutte mig de ting, der er blevet sagt her fra talerstolen fra stort set samtlige ordførere. Det her er jo også en aftale, som vi i Dansk Folkeparti er en del af, og vi kan selvfølgelig tilslutte os de gode ting, der er, eksempelvis det med flere dommere og også det her med, at man ikke oplever, at mindreårige bliver efterladt med en kæmpestor regning, fordi deres værger har taget en beslutning, som de så hæfter for, hvilket vi jo har set nogle ret grelle eksempler på. Jeg kan sådan set også tilslutte mig det spørgsmål, der tidligere blev stillet heroppefra, altså om man i udvalgsbehandlingen lige kunne kigge på, om man i en eller anden grad kunne hjælpe dem, der allerede er ramt af det. For det er jo et eller andet sted en helt absurd tilstand, at børn kan hæfte for noget, som andre har besluttet, og få en stor gæld, allerede før de er myndige.

Jeg kan sådan set også godt bakke op om, at lovforslaget bliver delt op. Det her er jo et gedigent bunkebryllup, som der også er blevet sagt fra talerstolen tidligere. Jeg synes, det er en uskik, at man puljer så mange lovforslag sammen, så det er svært at sætte sig ordentlig ind i alle delene. En del af det er jo selvfølgelig det, som vi allerede har vedtaget, som er den her aftale om domstolenes økonomi, men der er jo altså også nogle elementer her, som ikke er en del af den aftale, og jeg synes, det er helt legitimt at sige, at så må man dele lovforslaget op, så man kan tage særskilt stilling til de andre dele.

En af de ting, som vi også altid skal være opmærksomme på, når vi laver de her digitaliseringstiltag, er jo altså, at der er nogle mennesker, som ikke er så digitale, eksempelvis ældre, og jeg synes i hvert fald også, at vi skal have sikret, at den del er der også taget højde for.

Så vi bakker fra Dansk Folkepartis side op om, at lovforslaget bliver delt op, og vi støtter så selvfølgelig den del med aftalen om domstolenes økonomi, som vi er en del af. Men vi synes, det er helt legitimt at sige, at det skal deles op.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og så er den næste justitsministeren. Velkommen.

Tak for ordet, formand, og også tak til alle ordførere for deres indlæg. Lovforslaget, som vi behandler her i dag, er en del af den aftale, som alle partier i Folketinget indgik sidste efterår, om domstolenes økonomi for 2024-2027. Allerede fra den 1. januar i år har domstolene på baggrund af aftalen fået tilført 12 ekstra dommere, som placeres ved byretterne. Med det her lovforslag får vi yderligere 7 dommere til byretterne og 2 landsdommere til Østre Landsret. Det er rigtig godt nyt, for det betyder, at vi kan fortsætte arbejdet med at få sagsbehandlingstiderne ned til gavn for alle de ofre, tiltalte borgere og virksomheder, der lige nu venter for lang tid på rettens afgørelse.

Lovforslaget indeholder også ændringer af mere teknisk karakter, som har til formål at gøre den civile retspleje mere smidig, og desuden ændrer vi på, hvordan Advokatsamfundet er organiseret. Vi tilpasser bl.a. reglerne for, hvordan advokater kan vælges til Advokatnævnet og Advokatrådet, og vi tager forslag med fra Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation om at udvide advokaters møderet for landsretterne. Vi følger også op på en tidligere vedtaget en beretning om at forbedre retssikkerheden for mindreårige i retssager, hvor barnets værge har anlagt sag. Med lovforslaget gør vi det muligt for domstolene at beslutte, at værgen og ikke barnet skal betale for sagens omkostninger.

Derudover indeholder lovforslaget nødvendige ændringer, der skal understøtte den digitale behandling af dødsboskiftesager. Ændringerne vedrører Domstolsstyrelsen store it-projekt, der skal modernisere sagsbehandlingen inden for straffe- og skiftesager. Det er et projekt, som bygger på mange tusinde timers arbejde for rundt regnet 100 medarbejdere i Domstolsstyrelsen, og som indbefatter al jura og økonomistyring til analyse af forretningsbehov og design samt udvikling af nye løsninger i de nye straffe- og skiftesystemer. Lovforslaget understøtter den seneste fase i det her program, som vedrører dødsboskiftesager. Jeg er glad for, at vi med de nye regler kan tage endnu et skridt i den vigtige proces med at få moderniseret domstolenes it-systemer.

Endelig foreslår vi, at kravet om forudgående tilladelse fra Datatilsynet ophæves for visse former for behandling af personoplysninger. Det vil lette byrden for virksomheder, der ikke længere skal søge om tilladelse, når det gælder de såkaldte advarselsregistre, kreditoplysningsbureauer og retsinformationssystemer. Forslaget ændrer selvfølgelig ikke på, at virksomhederne stadig skal overholde de almindelige databeskyttelsesregler.

Jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget, og jeg står naturligvis til rådighed for de spørgsmål, der måtte opstå undervejs. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Nu er vi ikke kun udfordret på tiden her, vi er også udfordret på, at jeg ikke kan se, om der er nogen, der beder om ordet. Så er der nogen, der beder om ordet, må man lige række hånden op, og så tager vi den på den måde, indtil vi løser det. Det er der ikke, så jeg siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse i dette, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.