Retsudvalget 2024-25
L 21
Offentligt
2932673_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
7. november 2024
Lovkvalitetskontoret
Kristoffer William
Homann Kitlen
2024-13575
3500079
Besvarelse af spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om flagning (L 21)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 5 vedrørende forslag til lov om
flagning (L 21), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren
den 1. november 2024.
Peter Hummelgaard
/
Mads Møller Langtved
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/5
L 21 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 5: MFU spm. om teknisk bistand udarbejde en ændringsforslag, der giver ministeren mulighed for at udstede bekendtgørelse om officielle flagdage
Spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om flagning (L 21):
”Vil ministeren som teknisk bistand udarbejde en
ændringsforslag, der giver ministeren mulighed for at udstede
bekendtgørelse om officielle flagdage og en anordning om
flagning ved særlige lejligheder, sådan at offentlige
myndigheder har flagningspligt med Dannebrog på de fastsatte
flagdage og når det i øvrigt er anordnet, og offentlige
myndigheder har flagningspligt med det grønlandske og det
færøske flag på de herfor fastsatte flagdage. Og vil ministeren
støtte dette forslag?”
Svar:
1.
Et ændringsforslag, som indebærer, at ministeren vil kunne udstede en
bekendtgørelse om officielle flagdage og en anordning om flagning ved
særlige lejligheder, sådan at offentlige myndigheder har flagningspligt med
Dannebrog på de fastsatte flagdage, og når det i øvrigt er anordnet, og
offentlige myndigheder har flagningspligt med det grønlandske og det
færøske flag på de herfor fastsatte flagdage, vil kunne formuleres som anført
nedenfor.
Det bemærkes, at Justitsministeriet i lyset af den gældende ordning med
officielle flagdage har forstået anmodningen om teknisk bistand således, at
det vedrører statslige myndigheder.
2.
Justitsministeriet kan ikke støtte et sådant ændringsforslag, hvori der
indføres en bestemmelse i loven om regulering af de officielle flagdage mv.
Baggrunden herfor er bl.a., at Justitsministeriet ikke finder det
hensigtsmæssigt at regulere sådanne spørgsmål ved lov eller
bekendtgørelse, jf. side 9 i høringsnotatet.
Det bemærkes, at de officielle flagdage meddeles af Justitsministeriet i
cirkulæreskrivelse om officielle flagdage. Den gældende cirkulæreskrivelse
herom er fra den 15. januar 2024.
På de officielle flagdage flager statslige myndigheder med Dannebrog som
splitflag fra statens bygninger og skibe. Dog flages der den 21. juni med det
grønlandske flag, Erfalasorput, og den 29. juli med det færøske flag, Merkið.
Side 2/5
L 21 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 5: MFU spm. om teknisk bistand udarbejde en ændringsforslag, der giver ministeren mulighed for at udstede bekendtgørelse om officielle flagdage
Det bemærkes endvidere, at Justitsministeriet i visse tilfælde kan iværksætte
ekstraordinær flagning i anledning af særlige begivenheder, som f.eks.
statsbesøg, særlige begivenheder i Kongehuset, for at markere større
katastrofer eller terrorangreb mv. i udlandet.
Dette vil fortsat være tilfældet, efter loven er trådt i kraft.
Der kan i øvrigt henvises til pkt. 2.1.2.1.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger om den dagældende tilladelsesordning, hvor bl.a. de
officielle flagdage mv. beskrives nærmere.
Ændringsforslag
til
lov om flagning (L 21)
Af (…):
Nyt kapitel
1)
Efter kapitel 1 indsættes:
»Kapitel 01
Officielle flagdage
§ 01.
Justitsministeren bestemmer, hvilke dage der er officielle flagdage,
herunder ekstraordinære flagdage, hvor statslige myndigheder flager med
Dannebrog som splitflag, det færøske flag Merkið eller det grønlandske flag
Erfalasorput.«
[Officielle flagdage]
Bemærkninger
Til nr. 1
De officielle flagdage meddeles af Justitsministeriet i cirkulæreskrivelse om
officielle flagdage.
På disse dage flager statslige myndigheder med Dannebrog som splitflag fra
statens bygninger og skibe. Dog flages der den 21. juni med det grønlandske
flag, Erfalasorput, og den 29. juli med det færøske flag, Merkið. Den seneste
Side 3/5
L 21 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 5: MFU spm. om teknisk bistand udarbejde en ændringsforslag, der giver ministeren mulighed for at udstede bekendtgørelse om officielle flagdage
cirkulæreskrivelse er cirkulæreskrivelse nr. 9010 af 15. januar 2024 fra den
15. januar 2024.
Justitsministeriet kan i visse tilfælde iværksætte ekstraordinær flagning i
anledning af særlige begivenheder, som f.eks. statsbesøg, særlige
begivenheder i Kongehuset, for at markere større katastrofer eller
terrorangreb mv. i udlandet.
Det foreslås med ændringsforslaget, at der indsættes et nyt
kapitel om
officielle flagdage,
hvori der indføres en bestemmelse, hvorefter
justitsministeren bestemmer, hvilke dage der er officielle flagdage, herunder
ekstraordinære flagdage, hvor statslige myndigheder flager med Dannebrog
som splitflag, det færøske flag Merkið eller det grønlandske flag
Erfalasorput.
Det foreslåede vil indebære, at justitsministeren vil kunne bestemme, hvilke
dage der er officielle flagdage, hvor statslige myndigheder flager med
Dannebrog som splitflag, det færøske flag Merkið eller det grønlandske flag
Erfalasorput.
Dette vil indebære, at statslige myndigheder på de officielle flagdage flager
med Dannebrog som splitflag fra statens bygninger og skibe. Det
forudsættes dog, at det bestemmes, at der den 21. juni flages med det
grønlandske flag, Erfalasorput, og den 29. juli flages med det færøske flag,
Merkið.
Private personer, institutioner, kommuner mv. vil ikke have pligt til at flage
på de fastsatte flagdage.
Det forudsættes, at Justitsministeriets praksis for meddelelse af officielle
flagdage videreføres med den foreslåede ordning, hvorefter
justitsministeren bestemmer, hvilke dage der er officielle flagdage.
Det forudsættes i den forbindelse, at de officielle flagdage er dage, som har
en særlig national betydning, herunder kirkelige helligdage og kongelige
fødselsdage.
Det bemærkes, at de kirkelige helligdage kan forskydes fra år til år, og derfor
forudsættes det, at der hvert år på Justitsministeriets hjemmeside
offentliggøres en liste over datoerne for flagdagene i det kommende år.
Side 4/5
L 21 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 5: MFU spm. om teknisk bistand udarbejde en ændringsforslag, der giver ministeren mulighed for at udstede bekendtgørelse om officielle flagdage
Det foreslåede vil endvidere indebære, at justitsministeren vil kunne
iværksætte ekstraordinær flagning på enten hel eller halv stang i forbindelse
med f.eks. statsbesøg eller i ganske særlige tilfælde ved øvrige begivenheder
af særlig national betydning samt i anledning af f.eks. terrorangreb eller
naturkatastrofer i Danmark eller i udlandet.
Det forudsættes, at Justitsministeriets praksis for anordning af ekstraordinær
flagning videreføres med den foreslåede ordning, hvorefter justitsministeren
anordner sådan flagning.
Side 5/5