L 21 - 2024-25 - Bilag 7: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 21. november 2024

Retsudvalget 2024-25
L 21 Bilag 7
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 21

Folketinget 2024-25

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 21. november 2024

Betænkning

over

Forslag til lov om flagning

[af justitsministeren (Peter Hummelgaard)]

1. Ændringsforslag

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet 5

ændringsforslag til lovforslaget.

2. Indstillinger

flertal

i udvalget (S, V, DD, M og SP) indstiller lovfor-

slaget til

vedtagelse uændret.

Flertallet vil stemme imod de

stillede ændringsforslag.

mindretal

i udvalget (SF, EL, RV, ALT og SIU) indstil-

ler lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretal-

let vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

andet mindretal

i udvalget (LA) indstiller lovforslaget

til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for

de under nr. 1 og 2 stillede ændringsforslag og vil stemme

imod de under nr. 3-5 stillede ændringsforslag.

tredje mindretal

i udvalget (KF) indstiller lovforsla-

get til

vedtagelse

med de under nr. 1, 2, 4 og 5 stillede

ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod det under nr.

3 stillede ændringsforslag.

fjerde mindretal

i udvalget (DF) indstiller lovforslaget

til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

femte mindretal

i udvalget (IA) vil stemme hverken

for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet

vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke

medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme

med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-

gen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Socialistisk Folkeparti

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget anerken-

der, at flagloven liberaliseres endda en hel del med forslaget,

idet det ikke tidligere har været lovligt at flage med andre

flag end det danske, mens det nu tillades alle andre steder

end i toppen af en flagstang. Det er godt, ligesom SF bakker

det tyske mindretals mulighed for at flage op, men SF me-

ner, loven burde være blevet fuldt liberaliseret.

Da SF i sagen om koranafbrændingsloven mente, at en

afbrænding kan være en ytring og dermed hører under

ytringsfriheden, kan flagning ligeledes anses for at være en

ytring og bør derfor ikke være begrænset. Dette anerkender

Justitsministeriet også, da det foreslåede forbud, fordi det

kan udgøre et indgreb i ytringsfriheden, skal kunne begrun-

des i et legitimt hensyn og være nødvendigt i et demokratisk

samfund, jf. EMRK artikel 10, stk. 2.

SF mener, at det danske flag er et af de smukkeste natio-

nale symboler, og at det står meget stærkt, fordi vi bruger

det i så mange sammenhænge. Vi flager glad og gerne ved

mange nationale højtider, og SF finder, at vores flag og

kultur sagtens kan holde til, at der også flages med andre

flag end det danske.

Danmarksdemokraterne

Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget støtter

behovet for at indføre et flagforbud i Danmark, efter at

Højesteret ved dom af 22. juni 2023 fastslog, at det davæ-

rende forbud mod at flage med andre landes nationalflag

ikke havde tilstrækkelig hjemmel i dansk lov. Højesterets-

dommen medførte derfor, at der ikke længere var hjemmel

i lovgivning i Danmark, som forbød flagning med andre

landes nationalflag, områdeflag og flag, der kan sidestilles

hermed. På den baggrund fremsatte DD i sidste folketingsår

beslutningsforslag nr. B 9 (folketingsåret 2023-24), der hav-

de til formål at forbyde flagning med fremmede nationers

flag i det offentlige rum i Danmark. Forslaget blev støttet

af et flertal i Folketinget, idet regeringen (S, V og M),

KF og DF sammen med DD stemte for forslaget. DD er

derfor meget tilfreds med, at regeringen nu har fremsat et

lovforslag, der indfører en lovhjemmel, som i udgangspunk-

tet gør det forbudt at flage med andre landes nationalflag,

områdeflag og flag, der kan sidestilles hermed. Lovforsla-

AX030587

L 21 - 2024-25 - Bilag 7: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 21. november 2024

get indeholder en række undtagelser, som DD støtter, da

disse bl.a. tager hensyn til Danmarks relationer til vores

nabolande. Derudover bakker DD op om, at lovforslaget

lovfæster, at Dannebrog er Danmarks Riges nationalflag og

dermed nationalsymbol, hvilket cementerer Dannebrog som

nationalsymbol og Dannebrogs særstatus.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et

mindretal

(DF), tiltrådt af et

mindretal

(LA og KF):

Til § 1

Paragraffen

affattes således:

»§ 1.

Danmarks nationalflag er Dannebrog som stutflag

efter de for stutflaget fastlagte proportioner. Nationalflagets

røde farve er dannebrogsrødt.

Stk. 2.

Danmarks statsflag er Dannebrog som splitflag

efter de for splitflaget fastlagte proportioner. Statsflaget fø-

res af Kongehuset, Folketinget, statslige myndigheder og

domstolene samt institutioner m.v., der har særlig tilladelse

hertil.

Stk. 3.

Statsflaget i orlogsrødt føres alene af Søværnet

efter Forsvarets nærmere bestemmelser.«

[Danmarks nationalflag og statsflag m.v.]

Efter kapitel 1 indsættes:

»Kapitel 01

Officielle flagdage

§ 01.

Justitsministeren bestemmer, hvilke dage der er

officielle flagdage, herunder ekstraordinære flagdage, hvor

statslige myndigheder flager med Dannebrog som splitflag,

det færøske flag Merkið eller det grønlandske flag Erfalasor-

put.«

[Officielle flagdage]

Af et

mindretal

(DF):

Til § 2

Stk. 2

affattes således:

»Stk. 2.

Forbuddet i stk. 1 omfatter ikke det finske, det

færøske, det grønlandske, det islandske, det norske og det

svenske nationalflag.«

[Tyske flag og andre landes områdeflag og flag, der kan

sidestilles hermed, omfattes ikke af undtagelsesmuligheden]

Af et

mindretal

(DF), tiltrådt af et

mindretal

(KF):

Til § 5

Som

2. pkt.

indsættes:

»Politiet kan som vilkår efter 1. pkt. bestemme, at der

ikke må flages med et flag omfattet af § 2, stk. 1, på danske

mærkedage eller flagdage.«

[Præcisering af, at politiet kan fastsætte vilkår om, at der ik-

ke må flages med et udenlandsk flag på danske mærkedage

eller flagdage]

Som

stk. 2

indsættes:

»Stk. 2.

Justitsministeren kan fastsætte regler om politiets

behandling af sager efter stk. 1.«

[Mulighed for fastsættelse af regler om politiets behandling

af sager om flagning med udenlandske flag]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det følger af lovforslagets § 1, stk. 1, at Danmarks Riges

nationalflag er Dannebrog. Dette indebærer bl.a. en lovfæs-

telse af, at Dannebrog er Danmarks Riges nationalflag. Den

foreslåede bestemmelse vil omfatte Dannebrog både som

stutflag og som splitflag. Det bemærkes i den forbindelse, at

Dannebrog som stutflag fortsat skal anses som nationalflag,

mens Dannebrog som splitflag anses som statsflaget. I den-

ne sammenhæng vil Dannebrog både som stutflag og som

splitflag dog skulle anses som Danmarks Riges nationalflag.

Det følger af lovforslagets § 1, stk. 2, at Dannebrog som

splitflag føres af Kongehuset, Folketinget, domstolene og

statslige myndigheder samt institutioner m.v., der har særlig

tilladelse hertil. Dette indebærer en tydeliggørelse af gæl-

dende ret, hvorefter splitflaget alene føres af Kongehuset,

Folketinget, statslige myndigheder, domstolene og fysiske

og juridiske personer, der ved kongelig resolution er med-

delt særlig tilladelse til at føre splitflag. Disse vil således

fortsat kunne føre splitflag.

Det foreslås med ændringsforslaget, at § 1, stk. 1, affattes

således, at Danmarks nationalflag er Dannebrog som stut-

flag. Nationalflagets røde farve er dannebrogsrød.

Det foreslåede vil indebære, at Dannebrog som stutflag

er Danmarks nationalflag, og at nationalflagets røde farve er

dannebrogsrød. Dannebrog som stutflag er et rektangulært

flag, der deles af korset i fire retvinklede felter. Korsets

bredde er 1/7 af flagets højde ved stangen. Felterne ved

stangen er kvadrater. Længden af de ydre felter er 1 3/4

gange de indre felter.

Ved »Dannebrog som stutflag« skal i denne sammen-

hæng forstås det danske nationalflag, som består af et lig-

gende hvidt kors, som når til kanten af flaget, på en danne-

brogsrød (farvekode Pantone 186C) baggrund.

Det foreslås med ændringsforslaget, at § 1, stk. 2, affat-

tes således, at Danmarks statsflag er Dannebrog som split-

flag. Statsflaget føres af Kongehuset, Folketinget, statslige

myndigheder og domstolene samt institutioner m.v., der har

særlig tilladelse hertil. Det foreslåede vil indebære, at Dan-

marks statsflag er Dannebrog som splitflag. Dannebrog som

splitflag er ikke et rektangulært flag. Splitflagets indre felter

er som stutflagets, men den del af korset, som adskiller de

ydre felter, er i længden kun 1 ¼ gange de indres side, og

de ydre felters hertil svarende rektangulære del fortsættes

i flagets længderetning af spidse flige, der har form af re-

tvinklede trekanter, og hvis længde ved flagets øverste og

nederste kant er 1 �½ gange de rektangulære deles længde.

L 21 - 2024-25 - Bilag 7: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 21. november 2024

Det foreslåede vil endvidere tydeliggøre gældende ret,

hvorefter splitflaget alene føres af Kongehuset, Folketinget,

statslige myndigheder, domstolene og fysiske og juridiske

personer, der ved kongelig resolution er meddelt særlig tilla-

delse til at føre splitflag. Disse vil således fortsat kunne føre

splitflag.

Det bemærkes, at der kræves særskilt tilladelse til at fø-

re splitflag med særlige mærker eller kendetegn. Der kan

eksempelvis henvises til kongelig resolution af 4. november

2022, jf. bekendtgørelse nr. 372 af 24. marts 2023 om god-

kendelse af et nyt flag for DanPilot.

Den foreslåede bestemmelse er endvidere udtryk for en

tydeliggørelse af, at der vil være tale om en uberettiget

og dermed retsstridig anvendelse af Dannebrog som split-

flag, hvis flaget føres af andre end Kongehuset, Folketinget,

statslige myndigheder, domstolene eller fysiske og juridiske

personer, der ved kongelig resolution har særlig tilladelse

til at føre splitflag. Den foreslåede tydeliggørelse skal ses

i sammenhæng med, at retsstridig benyttelse af Dannebrog

i form af splitflag vil kunne indebære en overtrædelse af

straffelovens § 132, stk. 1, nr. 1, hvorefter den, som forsæt-

ligt eller uagtsomt på retsstridig måde benytter kendetegn

eller dragt, som er forbeholdt dansk eller fremmed offentlig

myndighed eller militærpersoner, straffes med bøde.

Der er med det foreslåede ikke tale om en ændring af den

nuværende ordning i forhold til Dannebrog som splitflag,

ligesom det foreslåede ikke ændrer på de gældende regler

om benyttelse af det såkaldte yachtflag, jf. bekendtgørelse

nr. 249 af 11. oktober 1957.

Det foreslås med ændringsforslaget, at § 1, stk. 3, affattes

således, at statsflaget i orlogsrødt føres af Søværnet efter

Forsvarets nærmere bestemmelser. Det foreslåede vil inde-

bære, at Søværnet fører splitflaget i form af orlogsflaget,

som har farvevarianten orlogsrød (Pantone 194C) som bag-

grund. Det foreslåede vil være en tydeliggørelse af gælden-

de ret. Det foreslåede vil endvidere indebære, at Forsvaret

vil kunne fastsætte nærmere bestemmelser om at statsflaget i

orlogsrødt føres af Søværnet.

Til nr. 2

De officielle flagdage meddeles af Justitsministeriet i

cirkulæreskrivelse om officielle flagdage. På disse dage fla-

ger statslige myndigheder med Dannebrog som splitflag fra

statens bygninger og skibe. Dog flages der den 21. juni

med det grønlandske flag, Erfalasorput, og den 29. juli med

det færøske flag, Merkið. Den seneste cirkulæreskrivelse er

cirkulæreskrivelse nr. 9010 af 15. januar 2024 fra den 15.

januar 2024.

Justitsministeriet kan i visse tilfælde iværksætte ekstra-

ordinær flagning i anledning af særlige begivenheder som

f.eks. statsbesøg og særlige begivenheder i Kongehuset for

at markere større katastrofer eller terrorangreb m.v. i udlan-

det.

Det foreslås med ændringsforslaget, at der indsættes et

nyt kapitel om officielle flagdage, hvori der indføres en

bestemmelse, hvorefter justitsministeren bestemmer, hvilke

dage der er officielle flagdage, herunder ekstraordinære

flagdage, hvor statslige myndigheder flager med Dannebrog

som splitflag, det færøske flag, Merkið, eller det grønland-

ske flag, Erfalasorput.

Det foreslåede vil indebære, at justitsministeren vil kun-

ne bestemme, hvilke dage der er officielle flagdage, hvor

statslige myndigheder flager med Dannebrog som splitflag,

det færøske flag, Merkið, eller det grønlandske flag, Erfa-

lasorput. Dette vil indebære, at statslige myndigheder på

de officielle flagdage flager med Dannebrog som splitflag

fra statens bygninger og skibe. Det forudsættes dog, at det

bestemmes, at der den 21. juni flages med det grønlandske

flag, Erfalasorput, og den 29. juli flages med det færøske

flag, Merkið.

Private personer, institutioner, kommuner m.v. vil ikke

have pligt til at flage på de fastsatte flagdage. Det forudsæt-

tes, at Justitsministeriets praksis for meddelelse af officielle

flagdage videreføres med den foreslåede ordning, hvorefter

justitsministeren bestemmer, hvilke dage der er officielle

flagdage. Det forudsættes i den forbindelse, at de officielle

flagdage er dage, som har en særlig national betydning,

herunder kirkelige helligdage og kongelige fødselsdage.

Det bemærkes, at de kirkelige helligdage kan forskydes

fra år til år, og derfor forudsættes det, at der hvert år på

Justitsministeriets hjemmeside offentliggøres en liste over

datoerne for flagdagene i det kommende år.

Det foreslåede vil endvidere indebære, at justitsministe-

ren vil kunne iværksætte ekstraordinær flagning på enten hel

eller halv stang i forbindelse med f.eks. statsbesøg eller i

ganske særlige tilfælde ved øvrige begivenheder af særlig

national betydning og i anledning af f.eks. terrorangreb eller

naturkatastrofer i Danmark eller i udlandet.

Det forudsættes, at Justitsministeriets praksis for anord-

ning af ekstraordinær flagning videreføres med den foreslå-

ede ordning, hvorefter justitsministeren anordner sådan flag-

ning.

Til nr. 3

Det følger af lovforslagets § 2, stk. 2, at forbuddet i

stk. 1 ikke omfatter finske, færøske, grønlandske, islandske,

norske, svenske og tyske flag. Dette vil indebære, at flag-

ning med finske, færøske, grønlandske, islandske, norske,

svenske og tyske nationalflag og områdeflag m.v. ikke vil

være omfattet af det foreslåede forbud mod at flage med

andre landes nationalflag og områdeflag og flag, der må

sidestilles hermed. Det vil således være tilladt at flage med

f.eks. det skånske flag, det samiske flag, det ålandske flag

og Slesvig-Holstens og Bayerns flag.

Det foreslås med ændringsforslaget bl.a. at ændre »,

svenske og tyske flag« til »og svenske nationalflag«.

Det foreslåede vil indebære, at det tyske flag og områ-

deflag i Tyskland, herunder Slesvig-Holstens eller Bayerns

flag, vil være omfattet af det foreslåede forbud mod flagning

med andre landes nationalflag og områdeflag og flag, der

må sidestilles hermed.

Det foreslåede vil ligeledes indebære, at finske, færøske,

grøndlandske, islandske, norske og svenske områdeflag m.v.

vil være omfattet af det foreslåede forbud mod flagning.

Flagning med finske, færøske, grønlandske, islandske,

norske og svenske nationalflag vil fortsat ikke være omfattet

L 21 - 2024-25 - Bilag 7: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 21. november 2024

af det foreslåede forbud mod at flage med andre landes

nationalflag.

Til nr. 4

Det følger af lovforslagets § 5, at politiet i særlige til-

fælde kan meddele tilladelse, herunder fastsætte vilkår, til

flagning med flag omfattet af § 2, stk. 1. Dette vil indebære,

at forbuddet ligessom efter de dagældende regler ikke vil

omfatte flagning med udenlandske flag, hvis politiet har

meddelt tilladelse hertil, ligesom politiet vil kunne fastsætte

vilkår for tilladelser til flagning med andre landes national-

flag og områdeflag og flag, der måtte sidestilles hermed.

Det foreslås med ændringsforslaget, at politiet som vilkår

kan bestemme, at der ikke må flages med et flag omfattet

af § 2, stk. 1, på danske mærkedage eller flagdage. Med

forslaget præciseres det, at politiet kan fastsætte vilkår om,

at der ikke må flages med et udenlandsk flag på danske

mærkedage eller flagdage.

Det forudsættes i den forbindelse, at tilladelser til flag-

ning med udenlandske flag vil kunne indeholde vilkår om,

at der ikke flages med det pågældende flag på dage, hvor

Justitsministeriet – ud over de ovennævnte officielle flagda-

ge – har bestemt, at statslige myndigheder skal flage eks-

traordinært på halv eller hel stang i anledning af særlige

begivenheder som f.eks. statsbesøg eller særlige begivenhe-

der i Kongehuset. Tilsvarende gælder, hvor Justitsministeriet

i øvrigt har iværksat ekstraordinær flagning, f.eks. for at

markere større katastrofer eller terrorangreb m.v. i udlandet.

Til nr. 5

Det følger af lovforslagets § 5, at politiet i særlige til-

fælde kan meddele tilladelse, herunder fastsætte vilkår, til

flagning med flag omfattet af § 2, stk. 1. Dette vil indebære,

at forbuddet ligesom efter de dagældende regler ikke vil

omfatte flagning med udenlandske flag, hvis politiet har

meddelt tilladelse hertil, ligesom politiet vil kunne fastsætte

vilkår for tilladelser til flagning med andre landes national-

flag og områdeflag og flag, der måtte sidestilles hermed.

Det foreslås med ændringsforslaget, at justitsministeren

kan fastsætte regler om politiets behandling af sager efter

stk. 1.

Forslaget vil indebære, at justitsministeren kan fastsætte

en standardiseret procedure for behandling af sager om tilla-

delse til flagning med flag omfattet af det foreslåede forbud

til brug for alle politikredse.

Det forudsættes i den forbindelse, at ministeren vil kunne

fastsætte regler om behandling af sager om tilladelse til

flagning med flag omfattet af det foreslåede forbud, ligesom

ministeren vil kunne beslutte, at sådanne regler vil kunne

gælde for alle politikredse.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 2. oktober 2024 og var til

1. behandling den 22. oktober 2024. Lovforslaget blev efter

1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og justitsministeren sendte den 26. juni 2024

dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del - bilag 270 (fol-

ketingsåret 2023-24) Den 2. oktober 2024 sendte justitsmi-

nisteren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på lovforsla-

get.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige

henvendelser om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputa-

tion, der mundtligt har redegjort for deres holdning til lov-

forslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 7 spørgsmål til

justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har

besvaret.

Bjørn Brandenborg (S) Karin Gaardsted (S) Maria Durhuus (S) Gunvor Wibroe (S) Rasmus Prehn (S)

Lasse Haugaard Pedersen (S) Trine Bramsen (S) Preben Bang Henriksen (V) Lars Christian Lilleholt (V)

Jan E. Jørgensen (V) Henrik Rejnholt Andersen (M) Nanna W. Gotfredsen (M) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU)

Aaja Chemnitz (IA) Anna Falkenberg (SP) Betina Kastbjerg (DD) Peter Skaarup (DD) Steffen Larsen (LA)

fmd.

Sólbjørg Jakobsen (LA) Mai Mercado (KF)

nfmd.

Per Larsen (KF) Mikkel Bjørn (DF) Mette Thiesen (DF)

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Serdal Benli (SF) Rosa Lund (EL) Zenia Stampe (RV)

Torsten Gejl (ALT)

L 21 - 2024-25 - Bilag 7: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 21. november 2024

Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Liberal Alliance (LA)

Moderaterne (M)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Enhedslisten (EL)

Dansk Folkeparti (DF)

Radikale Venstre (RV)

Alternativet (ALT)

Siumut (SIU)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)