Retsudvalget 2024-25
L 21 Bilag 2
Offentligt
DANNEBROGS-SAMFUNDET
1908-24 Danmarks-Samfundet
Flaglov
§1
Kongeriget Danmarks flag betegnes Dannebrog.
§2
Dannebrog er rødt (farvekode pantone 186C) med hvidt kors, som deler det i 4 retvinklede,
lige høje firkanter. Korsets bredde er 1/7 af flagets højde. De inderste firkanter er kvadrater.
Længden af de yderste firkanter er 7/4 gange længden af de inderste firkanter. Dannebrog i
denne udformning betegnes stutflag.
Stk. 2. Dannebrog i denne udformning kan anvendes af alle.
Stk. 3. Der må ikke i Dannebrog anbringes mærke, tegn eller bogstav medmindre der inden
denne lovs ikrafttræden af Justitsministeriet er meddelt særskilt tilladelse hertil. Der kan ikke
fremover meddeles særlig tilladelse til private, firmaer m.v. til brug af kongekrone, særligt
mærke eller bogstav i stutflaget.
§3
Dannebrog føres af Regenten, Kongehuset, statslige myndigheder samt firmaer m.v., som
inden denne lovs ikrafttræden har fået særlig tilladelse hertil, som splitflag. Ligeledes er rigets
flag et splitflag. Der kan ikke fremover meddeles særlig tilladelse til private, firmaer m.v. til
brug af splitflag.
Stk. 2. Splitflaget er rødt (pantone
186C) med hvidt kors og split. Korsets bredde er 1/7 af
flagets højde. De inderste firkanter er kvadrater. Længden af de yderste firkanter er 5/4 gange
længden af de inderste firkanter. Tungernes længde er 6/4 gange længden af de yderste
firkanter.
Statsinstitutioner og andre kan, i det omfang der inden denne lovs ikrafttræden er givet
tilladelse hertil af Justitsministeriet, føre en kongekrone og evt. mærke, anbragt midt i flagets
øverste røde kvadrat. Kronen skal være i den af Kulturministeriet fastsatte udformning.
Der
 L 21 - 2024-25 - Bilag 2: Henvendelse af 17/10-24 fra Dannebrogs-Samfundet om Dannebrog som Danmarks nationalsymbol
kan ikke fremover meddeles særlig tilladelse til private, firmaer m.v. til brug af kongekrone
eller særligt mærke i flaget, herunder splitflag.
Stk. 3. Kongehuset og Flåden kan tillige føre det i stk. 2 nævnte splitflag i farvetonen
pantone
194C.
§4
Loven omfatter flaghejsning til lands og til søs, både den påbudte og almindelig flagning.
Stk. 2. Ved flaghejsning forstås i denne lov at lade flag vaje fra fast ejendom, herunder bygning,
eller fra skib eller andet fartøj eller installation, uden hensyn til hvilken stilling flaget indtager
og uden hensyn til, hvilke midler der er anvendt til at fastholde det på dets plads.
Stk. 3. Der må ikke flages med mere end ét flag fra en flagstang.
§5
Det er uden særlig tilladelse fra politiet forbudt at flage med fremmede landes eller
overnationale organisationers flag. Særlig tilladelse kan alene meddeles for en tidsbegrænset
periode. Særlig tilladelse kan ikke meddeles til flagning med fremmed lands flag på danske
officielle flagdage, jfr. § 5, stk. 1. Der kan ikke meddeles tilladelser til flagning med fremmede
staters flag i det omfang Danmark er i krig med - eller deltager i militære operationer,
herunder blokade og sanktioner m.v. mod - det pågældende land. Justitsministeriet kan
udstede nærmere om flagning med fremmede flag.
Stk. 2. Der kan dog flages med det finske, islandske, norske og svenske flag samt det færøske
og grønlandske flag uden særlig tilladelse, ligesom der uden særlig tilladelse kan flages med
FN-flaget og det europæiske flag (Europarådets flag/EU-flaget).
Stk. 3. Udenlandske diplomatiske repræsentationer kan uanset stk. 1 og 2 flage med eget flag
m.v. i overensstemmelse med de særlige konventioner for diplomatiske repræsentationer.
§6
 L 21 - 2024-25 - Bilag 2: Henvendelse af 17/10-24 fra Dannebrogs-Samfundet om Dannebrog som Danmarks nationalsymbol
Justitsministeriet kan fastsætte nærmere regler om flagning, herunder flagning på officielle
flagdage, flagning fra offentlige bygninger og skibe, helligdage, særlige mærkedage eller i anden
særlig anledning for hele eller dele af Danmark, jfr. dog stk. 2.
Stk. 2. Forsvarsministeriet kan fastsætte nærmere bestemmelser om flagning fra Forsvaret
bygninger, skibe m.v.
Stk. 3. Kongehuset kan fastsætte nærmere bestemmelser om flagning fra bygninger m.v., som
ejes af medlemmer af Kongehuset, eller er stillet til rådighed for Kongehuset.
Stk. 4. Justitsministeriet kan i helt særlige anledninger give tilladelse til flagning med
fremmede landes flag for en længere periode.
§7
Firmaer
kan benytte stutflaget som mærkning af deres produkter i det omfang produktet er
færdigproduceret i Danmark. Det er endvidere tilladt at anvende Dannebrog i form af
stutflaget
på salgsvarer, emballage eller i varereklamer for firmaer m.v., som har hovedkontor i
Danmark. Stutflagets udseende, proportioner og farver skal anvendes. Brug af splitflaget er
forbudt.
Stk. 2. Brug af stutflag eller splitflag i firmalogoer for udenlandske firmaer eller udenlandsk
producerede produkter er forbudt.
Stk. 3. Brug af stutflag eller splitflag i registrerede mønstre eller registrerede varemærker er
forbudt.
§8
Forud for tilladelser efter § 4, stk. 1 og § 5, stk. 4 skal ansøgningen forelægges
Dannebrogs-
Samfundet
til udtalelse.
§9
Overtrædelse af bestemmelserne i denne lov kan straffes med bøde.
Stk. 2. Varer, som er færdigproduceret i Danmark og påført splitflag samt varer
færdigproduceret i udlandet og mærket med Dannebrog (stutflag eller splitflag) kan
konfiskeres af staten.
 L 21 - 2024-25 - Bilag 2: Henvendelse af 17/10-24 fra Dannebrogs-Samfundet om Dannebrog som Danmarks nationalsymbol
2922603_0004.png
Stk. 3. Registrering enten i Danmark eller i udlandet af mønstre, firmalogoer eller varemærker
indeholdende Dannebrog (Stutflag eller splitflag) kan kræves afregistreret, evt.mod dagbøder.
§ 10
Loven træder i kraft den 15. juni 2024.
Generelle bemærkninger:
Ressortområdet ”flagning” har i Justitsministeriet indtil
22. juni 2023 været behandlet i o.m.
en bekendtgørelse fra 1915. Ved Højesterets dom af 22. juni 2023 blev stadfæstet, at
denne1915-bekendtgørelse ikke havde den fornødne hjemmel. Dermed var der ikke
tilstrækkelig hjemmel til i Danmark at fastsætte administrative bestemmelser omkring flagning.
Nærværende lovforslaget har til formål at skabe en retstilstand, som ligger tæt op ad den
praksis, som der blev administreret efter forinden Højesterets dom.
Lovforslaget er opbygget som en rammelov, som giver den fornødne hjemmel til, at
Justitsministeriet kan udstede nærmere og i visse tilfælde detailprægede bestemmelser.
Lovforslaget har således ikke til formål at skabe regler for hvornår og hvordan m.v. en borger
ønsker at flage men alene at fastslå, hvem der kan anvende forskellige typer flag (stutflag,
splitflag, flag med mærke m.v.). Der har hidtil ikke været lovgivet omkring brug af firmaflag,
vimpler, standere og andre fantasiflag, som ikke er omfattet af definitionen på ”flag”, og da
området er ganske ubeskrevet i hidtidig praksis, er der heller ikke i nærværende lovforslag
fastsat særlige regler om brug af disse. Dannebrog anvendes tillige som vimpel og stander. Der
har ikke tidligere været fastsat bestemte mål eller forholdstal for vimpler og standere. Det
anses derfor ikke at være hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt at fastsætte disse i loven,
men vil senere kunne fremtræde i en særlig bestemmelse..
Lovforslaget tilstræber som nævnt en kodificering af den praksis, der var forud for Højesterets
dom og skønnes derfor ikke at medføre øgede administrative opgaver, anlægsudgifter eller
betydning for EU-lovgivning.
Færøerne og Grønland har egne flag og er derfor ikke omfattet af denne lov.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser.
Ad §§ 1, 2 og 3.
 L 21 - 2024-25 - Bilag 2: Henvendelse af 17/10-24 fra Dannebrogs-Samfundet om Dannebrog som Danmarks nationalsymbol
Det findes indledningsvis væsentligt at definere form og farve på Dannebrog i dets forskellige
udformninger. Der er ikke en fast praksis omkring farvekoden for det hvide kors i flaget,
hvorfor dette ikke er fastsat i forslaget.
Stutflaget kan anvendes af alle, hvorimod stat og Kongehus anvender splitflag
–
Flåden dog
med en særlig farvevariant.
Der var i 1880érne og senere en særlig praksis, hvorefter Kongehuset tillod en række
privatpersoner m.v. at anvende splitflag, evt. med særligt mærke. Tilsvarende blev der givet
tilladelse til, at en række personer, foreninger m.v. kunne anvende stutflaget med et særligt
mærke. Der ses ikke givet nye tilladelser af denne karakter, og det foreslås, at der ikke skabes
hjemmel til, at der kan gives nye tilladelser. Tidligere tilladelser er i al væsentlighed beskrevet,
og evt. andre, som nu mener sig berettiget, må dokumentere dette.
En række statslige institutioner m.fl. har gennem årene fået tilladelse til at anvende
kongekronen i forskellige udformninger. Det foreslås, at der fremover alene kan godkendes
den officielle udformning af kongekronen.
Ad § 3.
Det forekommer naturligt at få defineret, hvad der i hele taget ligger i begrebet ”at flage”. Heri
ligger, at det ikke vil være flagning i lovens forstand i det omfang en person ved f.eks. en
fodboldkamp iklæder sig et dannebrogsflag eller ophænger et flag i et vindue. Tilsvarende, hvis
flaget anvender på en kiste.
Ad § 4.
Som følge af Højesterets dom blev det tilladt at flage med alle nationalitetsflag. Hidtil har det
været tilladt at flage med
det finske, islandske, norske og svenske flag samt det færøske og
grønlandske flag uden særlig tilladelse, ligesom der uden særlig tilladelse kan flages med FN-
flaget og det europæiske flag (Europarådets flag/EU-flaget).
Dette opretholdes med
lovforslaget.
Udenlandske diplomatiske repræsentationer kan også fremover flage med eget nationalitetsflag
m.v. i overensstemmelse med de særlige konventioner for diplomatiske repræsentationer.
Såfremt det fra Justitsministeriets side findes hensigtsmæssigt, at der indføres særlig hjemmel
til, at det tyske mindretal i Sønderjylland kan flage med det tyske flag, vil en bestemmelse
herom kunne udformes som stk. 3 i bestemmelsen: ”Justitsministeriet kan udfærdige nærmere
 L 21 - 2024-25 - Bilag 2: Henvendelse af 17/10-24 fra Dannebrogs-Samfundet om Dannebrog som Danmarks nationalsymbol
2922603_0006.png
regler om anvendelse
–
både generelt og for flagninger på enkelte dage - af det tyske flag i de
sønderjyske kommuner.” Stk. 3 om diplomatiske repræsentationer bliver herefter Stk. 4.
Det findes mest passende, at det også fremover bliver politiet, som meddeler tilladelse til
flagning på enkeltstående dage, da en evt. overtrædelse ville skulle behandles af politiet.
Ad §§ 5 og 6
Som nævnt er loven en rammelov, hvor den nærmere administration overlades til
Justitsministeriet, for Forsvarets vedkommende dog Forsvarsministeriet. Dette skabes der med
bestemmelsen hjemmel til.
Kongehuset fastsætter som hidtil egne bestemmelser omkring flagning fra Kongehusets
bygninger, skibe m.v. samt fra bygninger, anlæg m.v., som af staten er stillet rådighed for
Kongehuset.
I forbindelse med flagning fra offentlige bygninger og flagstænger må der kun flages med
Dannebrog, så der ikke hejses piratflag, regnbueflag o.lign., der giver udtryk for politiske
holdninger.
Ad § 7.
Danske varer nyder anseelse i udlandet. Det har derfor vist sig, at udenlandske firmaer over tid
har lukreret herpå ved at afbilde eller i øvrigt benytte Dannebrog på varen. Dette er sket med
bl.a. småkager og honningprodukter.
Denne anvendelse af Dannebrog er i stridt med markedsføringsregler m.v., og det findes
derfor hensigtsmæssigt at det fremgår direkte af loven, at alene firmaer, selskaber m.v. med
hjemsted i Danmark kan anvende Dannebrog i markedsføring. Bestemmelsen hænger samme
med § 8, hvorefter
Ad § 8.
Bestemmelsen er en nyskabelse. Dannebrogs-Samfundet har
–
helt tilbage fra stiftelsen i 1908
–
en meget betydelig samling af både nye og tidligere spørgsmål og flagning og offentliggør
 L 21 - 2024-25 - Bilag 2: Henvendelse af 17/10-24 fra Dannebrogs-Samfundet om Dannebrog som Danmarks nationalsymbol
periodisk de væsentligste på foreningens hjemmeside. Ligeledes udgiver foreningen artikler
m.v. om flagning. En høring af Dannebrogs-Samfundet kan derfor give administrative lettelser
for Justitsministeriet i administrationen af loven og de mangfoldige spørgsmål, der måtte opstå.
Dannebrogs-Samfundet har også hidtil været hørt om flagspørgsmål, men det findes relevant at
kodificere dette, således at der bliver en automatisk høringsmulighed.
Ad § 9.
Stk. 2 og 3 hænger nøje sammen med § 7. Varer produceret i Danmark kan mærkes med
Dannebrog (stutflag), og derfor er det en naturlig konsekvens, at var produceret i udlandet
men mærket med Dannebrog kan konfiskeres.
Såfremt Dannebrog indgår i et selskabs/firmas logo eller varemærke vil det være vanskeligt at
forbyde brugen af selskabets/firmaets logo, og derfor må den relevante løsning at forbyde brug
af Dannebrog i varemærker på helt samme måde, som det i dag ikke er muligt at få registreret
et varemærke indeholdende den danske kongekrone.
Ad § 10.
Dannebrog fik ved Christian X´s beslutning i 1912
sin ”egen dag”, nemlig Valdemarsdag, den
15. juni, og det findes derfor passende, at loven træder i kraft på denne dato.