Retsudvalget 2024-25
L 21 Bilag 1
Offentligt
Høringssvar
Indholdsfortegnelse
Aarhus Kommune…………………………………………………………………………………..1
Bund Deutscher Nordschleswiger………………………………………………………………….2
Dannebrogs-Samfundet………………………………………………………………………….…3
Dansk Heraldisk Selskab…………………………………………………………………………...5
Den Uafhængige Politiklagemyndighed…………………………………………………………...7
Dommerforeningen…………………………………………………………………………………8
DSB…………………………………………………………………………………………………..9
Folketingets Ombudsmand…………………………………………………………………..……11
Forening for Forlystelsesparker i Danmark………………………………………………..……12
KFUM-spejderne i Danmark……………………………………………………………………..13
Københavns Byret…………………………………………………………………………………14
Lagmandskontoret………………………………………………………………………………...15
Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisoqarfia………………………………………….16
 L 21 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
Region Syddanmark……………………………………………………………………………….18
Syddansk Universitet………………………………………………………………………………19
Vestre Landsret……………………………………………………………………………………22
Østre Landsret…………………………………………………………………………………..…23
 L 21 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2914363_0003.png
1
Rådhuset, Rådhuspladsen 2, 8100 Aarhus C
19-08-2024
Side 1 af 1
Til Justitsministeriet
Høringssvar til forslag til lov om flagning
Justitsministeriet har sendt udkast til forslag til lov om flagning i høring med
høringsfrist 22. august 2024.
På Aarhus Rådhus har vi en række arrangementer, hvor vi på byens vegne
officielt flager fra flagstang med andre landes nationalflag
–
f.eks. ved besøg
af statsoverhoveder, ambassadørbesøg, modtagelser på rådhuset, delegati-
onsbesøg ifbm. konferencer i byen, og andre arrangementer.
Det samme gælder flagning fra flagstænger opsat ved indfaldsvejene til
byen i forbindelse med officielle besøg og arrangementer.
Der vil jf. lovforslagets §5 - som det hidtil har været gældende praksis
–
skul-
le søge tilladelse hos politiet hver gang, når der flages med andre landes na-
tionalflag (bortset fra de nordiske landes flag, det tyske flag, og det ukrain-
ske flag).
En sådan ansøgning vil almindeligvis blive imødekommet af politiet.
Det vil være en administrativ lettelse, hvis politiet fik bemyndigelse til at give
en generel tilladelse til kommunerne til flagning med andre landes national-
flag i forbindelse med officielle besøg og modtagelser, f.eks. i en længere
angivet tidsperiode/årrække.
Der kan også være tale om flagning fra andre kommunale bygninger (kom-
munens øvrige administrationsbygninger ud over Rådhuset, skoler, institutio-
ner m.v.). Endvidere er der kulturinstitutioner, selvejende institutioner m.v.,
som modtager tilskud fra kommunen
–
de flager også en gang imellem med
andre landes nationalflag.
Med venlig hilsen
BORGMESTERENS
AFDELING
Aarhus Kommune
Rådhuset, Rådhuspladsen 2
8100 Aarhus C
Telefon: 89 40 20 00
Direkte telefon: 89 40 21 00
Direkte e-mail:
[email protected]
www.aarhus.dk
Jacob Bundsgaard
 L 21 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2914363_0004.png
2
Kristoffer William Homann Kitlen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Harro Hallmann - Deutsches Generalsekretariat <[email protected]>
1. juli 2024 14:29
Kristoffer William Homann Kitlen; £Lovkvalitetskontoret (951s08)
Uwe Jessen - Deutsches Generalsekretariat; Hinrich Jürgensen; Anke Tästensen
Sagsnr. 2024-00810 - Høringssvar
Det tyske mindretal – repræsenteret ved Bund Deutscher Nordschleswiger – glæder sig over, at der med henvisning
til mindretallet er indarbejdet en generel undtagelse for tyske flag i lovforslaget. Det vil gøre det langt nemmere og
mere smidigt at flage med såvel tysk flag som Dannebrog (som det typisk sker) ved mindretallets institutioner ved
specielle lejligheder som fx ministerbesøg fra Tyskland.
Tilladelsen vil næppe blive brugt til privat flagning med tysk flag. Det har vi ikke tradition for. I hvert tilfælde har vi
ikke kendskab til et eneste eksempel på, at det er sket i den periode, hvor der ikke var nogen lovregler for flagning.
Viele Grüße
Med venlig hilsen
Harro Hallmann
Kommunikationschef &
Leiter des Sekretariats der
deutschen Minderheit in Kopenhagen
; . : : )UTSCHE
MINDERHEIT
regional
& weltoffen
~
EUROPEADA
28. JUNI - 7, JULI
BETWEEN THE
SEAS
2024
--
-
-
Sekretariat der deutschen Minderheit in Kopenhagen, Peder Skramsgade 11, 1054 København K
Deutsches Generalsekretariat, Vestergade 30, DK-6200 Aabenraa/Apenrade
Mobil +45 30 66 75 99
 
 
1
 L 21 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2914363_0005.png
3
Dannebrogs-Samfundet
DANNEBROGS-SAMFUNDET
Protektor HKH Prins Joachim
Justitsministeriet har ved mail af 26. juni 2024 bedt Dannebrogs-Samfundet om bemærkninger i
forbindelse med høring over udkast til lovforslag om flagning (sagsnummer 2024-00810)
Dannebrogs-Samfundet takker for muligheden for at fremkomme med bemærkninger til det
fremsendte lovforslag, og skal tillade sig at fremkomme med nedenstående bemærkninger.
Dannebrogs-Samfundet (tidligere Danmarks-Samfundet) har som en organisation, der arbejder for
udbredelsen af kendskabet til Dannebrog, og dets brug, har igennem en årrække efterlyst en egentlig
flaglov, der samlede de forskellige bestemmelser, bekendtgørelser og sædvaner, der gennem årene
har hobet sig op i forbindelse med vores brug af Dannebrog, og som efterhånden virker uoverskuelige.
Det er derfor en skuffelse og bekymring for Dannebrogs-Samfundet, at regeringen ikke har benyttet
lejligheden til at gennemarbejde emnet og udarbejde en samlet lov, men kun tager et lille hjørne op af
hele problematikken.
Som bekendt har der tidligere i forbindelse med indgående kommissionsbehandlinger været forelagt
forslag til en samlet flaglov, uden at dette desværre har kunnet gennemføres politisk. Der synes inden
for de senere år heller ikke at have været interesse for denne sag.
Højesterets dom den 22. juni 2023 afslørede, hvor mangelfuld lovgivningen var omkring Dannebrog og
dets brug. Dette har efter Dannebrogs-Samfundets opfattelse åbnet for en erkendelse af behovet for
lovgivning omkring dette emne.
Generelt hilser Dannebrogs-Samfundet det velkomment, at udgangspunktet for lovforslaget er, at
"Dannebrog er det vigtigste nationale symbol i Danmark. Et symbol, der binder danskerne sammen
som folk". Desværre synes lovforslaget ikke at leve op til dette statement, idet for mange
undtagelsesbestemmelser udfordrer vort flags eksklusivitet i forhold til anden flagning. Der er
endvidere for mange udmeldinger i kommentarerne til lovforslaget, der burde have været optaget i
selve lovteksten, og derved gjort loven mere anvendelig som en rammelov, der kunne skabe hjemmel
for en række påkrævede bekendtgørelser.
Efter Dannebrogs-Samfundet mangler der en række definitioner i forbindelse med flaget og dets brug.
Af mere konkrete bemærkninger skal fremføres følgende.
Begrundelsen for, at det tyske flag frit må benyttes på lige fod med de nordiske flag virker
ejendommelig. Den ligelige benyttelse af de nordiske flag bygger på en lang kulturel tradition mellem
de nordiske lande. Justitsministeren har offentlig tilkendegivet, at begrundelsen var det gode naboskab
til Tyskland, men hvorfor gælder det så ikke også andre nabolande, som vi har et godt forhold til? Det
tyske mindretal har som bekendt plæderet for, at dette måtte benytte det tyske flag i fuldt omfang.
Dette ønske kunne være imødekommet i lovforslaget med en speciel tilladelse, uden at det ville være
nødvendigt at give los med benyttelsen af det tyske flag over alt i Danmark.
At flagning nu kun defineres som flagning fra flagstænger over en vis højde virker også ejendommelig
og indskrænkende.
Dannebrogs-Samfundet
Idrættens Hus . Brøndby Stadion 20 . 2605 Brøndby
Telefon 2446 8126 . [email protected]
 L 21 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2914363_0006.png
4
Dannebrogs-Samfundet
DANNEBROGS-SAMFUNDET
Protektor HKH Prins Joachim
Bestemmelsen om at udenlandske ambassader og residenser nu må flage med eget suverænitetsflag,
som der bruges en hel paragraf på, skønnes at være overflødig, da denne bestemmelse allerede
fremgår af Bern-konventionen.
Der savnes en nærmere definition på flagdage, og hvorledes de er lovhjemlet. De flagdage, der
optræder, ud over Forsvarets og kongehusets, er et sammensurium af sædvane, bekendtgørelser og
love (f.eks. flagdagen for Danmarks udsendte den 5. september, som i sin begrundelse adskiller sig
væsentligt fra andre af de flagdage, vi opererer med, og som er den eneste flagdag, der er fastsat ved
lov).
Den største mangel i lovforslaget er, at der ikke skelnes mellem privat og offentlig flagning. Den valgte
formulering indebærer f.eks., at Udenrigsministeriet nu vil kunne flage med piratflag og regnbueflag
uden at overtræde loven. I lovforslaget bør det præciseres, at der fra offentlige myndigheder,
folketinget, stat og kommuner, udelukkende må flages med Dannebrog, samt det grønlandske og
færøske flag. Det er meget væsentlig for respekten for Dannebrog, at der klart skelnes mellem private
og offentlige flagstænger.
Dannebrogs-Samfundet beklager også, at der ikke er taget stilling til den udstrakte brug af mærker i
flaget. Et forhold, der burdes afvikles eller i hvert fald bedre reguleres fremover.
Dannebrogs-Samfundet bemærker med tilfredshed, at der i kommentarerne henvises til de vejledende
retningslinjer, som er udsendt af Dannebrogs-Samfundet. Men det skal i denne forbindelse bemærkes,
at disse vejledninger i sin tid er udarbejdet uautoriseret som følge af, at der ikke eksisterede
tilsvarende vejledninger, som borgerne kunne følge, udsendt af en offentlig myndighed.
Dannebrogs-Samfundet hilser det velkomment at der nu tages fat på lovgivning omkring brugen af
Dannebrog, men må meget beklage, at regeringen ikke har fundet anledning til at tage skridt til en
helhedsløsning af definitioner og reguleringer, der knytter sig til benyttelsen af vores flag og respekten
for dette.
Dannebrogs-Samfundet står gerne til rådighed med yderligere og uddybende kommentarer i
forbindelse med det her fremførte høringssvar. Som illustration til, hvad man opfatter som en
helhedsløsning, fremsendes vedlagt som bilag et udkast til en samlet flaglov.
Med venlig hilsen
Ernst A. Jønsson
Sekretariatsleder
Dannebrogs-Samfundet
Idrættens Hus . Brøndby Stadion 20 . 2605 Brøndby
Telefon 2446 8126 . [email protected]
 L 21 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
5
Høringssvar
Justitsministeriet har i skrivelse af 26. juni 2024, sagsnr. 2024-00810, anmodet Dansk Heraldisk
Selskab om at udtale sig om et forslag til flaglov. I den anledning skal Dansk Heraldisk Selskab
meddele følgende:
I
Ordbog over det danske Sprog
defineres det at flage som: have flag(et) hejst eller stukket ud.
Ethvert fornuftigt tænkende menneske i nutiden forbinder en handling, hvor et flag vises i det
offentlige rum, med en flagning. Mens det tidligere overvejende fandt sted ved at hejse et flag i en
flagstang, er det for længst også blevet almindeligt at vise et flag ved at hænge det ud ad et vindue,
ned fra en altan, stikke det ud af en kørende bil eller vise det viklet omkring en menneskekrop. Det
ses med jævne mellemrum under demonstrationer, sportskampe m.m., og det bliver vist i fjernsynet
og på andre medier. Folk viser flaget for at give udtryk for identitet, nationalfølelse, tilhørsforhold,
overbevisning, en bestemt holdning eller en politisk ideologi, undertiden ligefrem en kamp. Det
gøres med stor lidenskab og iver. Det opfattes uden al tvivl af de pågældende som en indlysende
rettighed. Der flages ikke kun med Dannebrog. Bliver et flag forhånet, vækker det stærke følelser.
I lovforslaget siges det udtrykkeligt, at bestemmelserne om forbud kun vedrører flagning fra en
flagstang, mens alle andre former for fremvisning af et udenlandsk flag af endog betragtelig
størrelse skal være tilladt.
Lovforslaget har dermed afskåret sig fuldstændigt fra virkeligheden.
Der skelnes mellem flag, der hejses i en flagstang, og håndholdte flag. Det vil eksempelvis være
ulovligt uden særlig tilladelse at hejse et udenlandsk flag i en fast forankret flagstang eller i en
flytbar parasolfod (hvis flaget ikke kan betragtes som egnet til at være håndholdt), men det samme
udenlandske flag vil lovligt i massevis kunne hænges op i liner spændt hen over en gade. Man kan
ikke undgå at få den tanke, at man på forhånd har erkendt, at det ville være umuligt at hindre den
brug af fremmede flag, der i de senere år har vundet frem, f.eks. i forbindelse med demonstrationer,
mens et forbud mod traditionel flagning med et udenlandsk flag fra en flagstang formodes at være
lettere at håndhæve. Med det konstruerede skel ses der helt bort fra, at begge måder at vise et flag
på af befolkningen i dag opfattes som legitime og har effekt i symbolsk henseende. Med
etableringen af lovforslagets skarpe skel mellem en flagstang og alle øvrige måder at fremvise et
flag på, tillægges en dansk flagstang et præg af hellighed, der er fremmed for dansk mentalitet. En
flagstang i Danmark må principielt ikke besudles ved, at et udenlandsk flag hejses op i den.
Kategorien spiller en afgørende rolle, da den af lovforslaget ansete nødvendige beskyttelse af
Dannebrog opnås ved at forbyde hejsning af fremmede flag i danske flagstænger.
Lovforslaget opererer med begreber som områdeflag og fantasiflag. Til den sidste kategori
henregnes bl.a. politiske bevægelsers flag, og disse vil det ifølge lovforslaget være lovligt at hejse.
Det vil derimod ikke være lovligt at hejse et i det pågældende land officielt anerkendt flag for et
bestemt landområde. Hvor grotesk denne skelnen er, fremgår af et eksempel, som lovforslaget
nævner: Det anerkendte regionalflag for Catalonien, ”la Senyera”, vil i Danmark skulle anses som
et områdeflag og dermed være omfattet af det foreslåede forbud mod flagning med det spanske
hjemlands nationalflag. Derimod vil flaget ”la Estelada”, der bruges af catalanere, der går ind for
 L 21 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2914363_0008.png
6
Cataloniens uafhængighed, skulle betragtes som et fantasiflag og være undtaget fra forbuddet.
Tilhængerne af catalansk uafhængighed må formodes at forholde sig til deres flag med stor
veneration og som udtryk for en legitim politisk kamp. Dette flag vil lovligt kunne hejses i en dansk
flagstang.
I lovforslaget hævdes det, at genindførelse af et forbud ikke vil have økonomiske eller
implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige. Det kan umuligt være rigtigt. Den
højesteretsdom, der blev afsagt den 22. juni 2023, og den samme dag udstedte justitsministerielle
bekendtgørelse har befriet Politiet for en meningsløs opgave. Politiets ressourcer vil kunne
anvendes mere meningsfuldt på andre opgaver end at holde øje med, hvad der er hejst op i folks
flagstænger, tage stilling til anmeldelser heraf eller udstede tilladelser til undtagelsesvis hejsning af
et udenlandsk flag.
En håndhævelse af forbudsbestemmelserne i lovforslaget vil efter kyndige juristers opfattelse stride
imod artikel 10 i den europæiske menneskerettighedskonvention om retten til ytringsfrihed. At ville
forbyde borgerne at ytre sig ved at hejse et flag som udtryk for sympatier eller holdninger hører
ikke hjemme i en demokratisk retsstat.
Ingen andre lande beskytter deres nationalflag med forbud mod at hejse udenlandske flag.
Lovforslaget begrunder det bebudede forbud mod hejsning af udenlandske flag med, at Dannebrog i
særlig grad skal beskyttes. Dannebrog har siden 1340’erne været flag for den danske konge- og
statsmagt, og det danske folk har siden 1800-tallet også taget det til sig. Til Dannebrog er knyttet en
legende, der har påvirket opfattelsen af dansk identitet og givet sig udslag i national digtning. Som
et af de ældste flag i verden er Dannebrog stærkt funderet i det danske folks selvforståelse.
Dannebrog er ikke et svagt nationalt signal og er på ingen måde truet af andre landes flag.
Dannebrogs betydning som udtryk for nationalt sammenhold og identitet er indlysende for alle
danske. Derfor behøver dets status som Danmarks flag heller ikke at blive lovfæstet. Man beskytter
ikke Dannebrog ved hjælp af negative forbud, men ved positivt at ære det gennem brug og
respektfuld behandling samt oplysning om det. Dertil behøves ingen lovparagraffer. Det er et
spørgsmål om kultur.
Højesteretspræsident, dr.jur. Jens Peter Christensen publicerede i 2018 en artikel om ”Flagning” i
Festskrift til Mads Bryde Andersen,
se
Flagning - Festskrift til Mads Bryde Andersen,
og
Højesterets dom i 2023 fastslog, at der ikke var lovhjemmel for en bestemmelse fra 1915 om forbud
mod flagning med udenlandske flag. Artiklen og dommen indeholder kloge og nøgterne
betragtninger om flagning, som Dansk Heraldisk Selskab har lagt afgørende vægt på i sin
stillingtagen til lovforslaget.
På denne baggrund håber Dansk Heraldisk Selskab, hvis medlemmer er i besiddelse af særlig viden
om bl.a. national symbolik, at lovforslaget trækkes tilbage.
København, den 21. august 2024
 L 21 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2914363_0009.png
7
Kristoffer William Homann Kitlen
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Politiklagemyndigheden
11. juli 2024 08:32
Kristoffer William Homann Kitlen; £Lovkvalitetskontoret (951s08)
SV: Høring over udkast til forslag til lov om flagning - J.nr - 2024-00810
Kære Kristoffer
Den Uafhængige Politiklagemyndighed har ikke bemærkninger til ovennævnte høring.
Med venlig hilsen
Anne
Anne Skov Anhøj
Specialkonsulent
DE.N
UA~HÆNGIG(;'.
POLITI 1<.LAGEMYNOIGHED
DET
UAFH tJGIG
TILSYN
MED B E\/ISM IDLE R
Frederiks Plads 42, 8. og 9. sal
8000 Aarhus C
Tlf. 41 78 35 00
Direkte tlf. 41 78 35 01
www.politiklagemyndigheden.dk
www.bevismiddeltilsynet.dk
Fra:
Justitsministeriet <[email protected]>
Sendt:
26. juni 2024 13:51
Emne:
Høring over udkast til forslag til lov om flagning - J.nr - 2024-00810
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
J
UST
ITS
I
ISTERUT
Lovkvalitetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
1
 L 21 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2914363_0010.png
8
Kristoffer William Homann Kitlen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Anders Raagaard <[email protected]>
21. august 2024 08:28
Kristoffer William Homann Kitlen; £Lovkvalitetskontoret (951s08)
Mikael Sjöberg
Høringssvar - sagsnr. 2024-00810
Til Justitsministeriet – Lovkvalitetskontoret
Ved mail af 26. juni 2024 har Justitsministeriet hørt Dommerforeningen over et udkast til forslag til lov om flagning.
Udkastet har været drøftet i Dommerforeningens bestyrelse.
Ønsket om og udformningen af en flaglov som den foreslåede er retspolitiske emner, som ikke giver
Dommerforeningen anledning til bemærkninger.
Der henvises til ministeriets sagsnr. 2024-00810.
På vegne af
Mikael Sjöberg
Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening
Med venlig hilsen
Anders Raagaard
Landsdommer
Vestre Landsret
Asmildklostervej 21
8800 Viborg.
Tlf.: + 45 99 68 80 00
www.VestreLandsret.dk
1
 L 21 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2914363_0011.png
9
Kristoffer William Homann Kitlen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Isabella Leandri-Hansen <[email protected]>
22. august 2024 13:58
Kristoffer William Homann Kitlen; £Lovkvalitetskontoret (951s08)
DSBPOST
SV: Høring over udkast til forslag til lov om flagning - J.nr - 2024-00810
[EKSTERN E-MAIL]
Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre, medmindre du stoler
på afsenderen.
Kære Kristoffer,
DSB takker for høringsmuligheden. DSB har ingen bemærkninger til høringen.
God dag.
Med venlig hilsen
Isabella Leandri-Hansen
Direktionsassistent
Koncernsekretariatet, DSB, CVR 25 05 00 53
Direkte 24689692, E-mail
[email protected]
DSB
Rejs med
Fra:
kundehenv <[email protected]>
Sendt:
28. juni 2024 07:50
Til:
DSBPOST <[email protected]>
Emne:
VS: Høring over udkast til forslag til lov om flagning - J.nr - 2024-00810
Til videre behandling.
Venligst Charlo e Kalto , DSB Kundesupport - Reklama oner
Fra:
Justitsministeriet <[email protected]>
Sendt:
26. juni 2024 13:51
Emne:
Høring over udkast til forslag til lov om flagning - J.nr - 2024-00810
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
J
UST
I
TS
4oll
ISTERICT
1
 L 21 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2914363_0012.png
10
Lovkvalitetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
2
 L 21 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2914363_0013.png
11
FOLKETINGETS
OMBUDSMAND
Justitsministeriet
Kristoffer William Homann Kitlen
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Høring over udkast til forslag til lov om
flagning – ministeriets sagsnr. 2024-00810
20. august 2024
Jeg har modtaget ministeriets mail af 26. juni 2024 med bilag vedrørende
høring over udkast til forslag til lov om flagning.
Af principielle grunde kommenterer ombudsmanden ikke forslag til lovgivning
mv., som måtte blive sendt i høring til ombudsmandsinstitutionen, medmindre
der er tale om forslag, som berører institutionens egne forhold.
Den aktuelle høring giver mig ikke grundlag for at fravige denne praksis. Jeg
foretager mig derfor ikke noget i anledning af ministeriets henvendelse.
Dok.nr. 24/03772-2/MVE
Bedes oplyst ved
henvendelse
Med venlig hilsen
for ombudsmanden
Folketingets
Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K
33 13 25 12
www.ombudsmanden.dk
[email protected]
Oplysning om telefontid
og mulighed for personlig
henvendelse findes på
ombudsmanden.dk/kontakt
~~~~~J
.
Chefkonsulent
Side 1 | 1
 L 21 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2914363_0014.png
FE)
Høring vedr. udkast til forslag til lov om flagning
12
FORENINGEN AF
FORLYSTELSES
PARKER I DANMARK
1. juli 2024
Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark takker for muligheden for at afgive høringssvar. Det er
ikke vores vurdering, at det vil påvirke forlystelsesparkerne muligheder for at flage med flag, som de
allerede gør i dag. Således anses forslaget ikke for at have nogen konsekvenser for
forlystelsesparkerne. Vi har ingen bemærkninger herudover.
Med venlig hilsen
Søren Kragelund
Formand, FFD
1
 L 21 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2914363_0015.png
13
Kristoffer William Homann Kitlen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Ole Buch Rahbek <[email protected]>
30. juni 2024 09:55
Kristoffer William Homann Kitlen
Bjørn Eidnes; Karsten Vilken Mulvad; Kristian Rostgaard
Høring over udkast til forslag til lov om flagning
Kære Kristoffer Kitlen,
Dato: Kontor: 26. juni 2024
Lovkvalitet
Sagsbeh: Kristoffer William Homann Kitlen
Sagsnr.: 2024-00810 Dok.: 3334841
Spejderbevægelsen er ikke omfattet af høringslisten vedr. forslag til lov om flagning. Alligevel tillader jeg mig at
fremsende følgende spørgsmål til lovforslaget.
Vil spejderlejre og andre events med deltagelse af internationale spejdere være undtaget fra forbuddet? Dette
gælder events på lejrpladser ved fast ejendom med tilhørende midlertidige eller permanent opsatte flagstænger?
"Det foreslåede forbud vil alene omfatte flagning fra en flagstang af almindelig højde, hvilket vil sige ca. 4 meter
eller
derover, hvor stangen er en del af eller fastgjort til fast ejendom, herunder en flagstangssokkel eller vippebeslag
i en have eller på en plads, eller taget eller facaden på en bygning."
"Det foreslåede vil også betyde, at ”fremvisninger” af flag eller faner, herunder i forbindelse med demonstrationer
eller sportsbegivenheder, i lighed med hvad der gjaldt efter de dagældende regler, ikke vil udgøre flagning omfattet
af det foreslåede forbud."
Mange hilsner,
Ole Buch Rahbek
Generalsekretær
For at besk y tte dine personlige oply sninger har Microsoft Office forhindret automatisk hentning af dette billede fra internettet.
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
Spejdercenter CPH, Wagnersvej 33
2450 København SV
www.kfumspejderne.dk
Mobil: 2230 7833
E-mail:
[email protected]
Sammen rykker vi verden - med vilje
1
 L 21 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2914363_0016.png
14
Københavns Byret
Justitsministeriet
Præsidenten
Domhuset, Nytoiv
25
1450 København K.
Tlf. 99 68 70 15
CVR 21
65 95
09
adm.kbh([idomstol.dk
J.nr.
24/ 18712
Den 12. august 2024
Ved mail af 26. juni 2024 har Justitsministeriet anmodet om eventuelle bemærkninger over
udkast til forslag til lov om flagning.
Jeg skal
i
den anledning på byretspræsidenternes vegne oplyse, at byretterne ikke har be-
mærkninger til udkast.
Der henvises til J.nr. J.nr. 2024-00810.
Med venlig hilsen
~
i
 L 21 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2914363_0017.png
15
Kristoffer William Homann Kitlen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Sjúrður Rasmussen <[email protected]>
4. juli 2024 19:31
Kristoffer William Homann Kitlen
Thomas Kamuk; Lene Moyell Johansen
Høringssvar fra Lagmandskontoret til JM j. nr. j. nr. 2024-00810: Udkast til lov om
flagning
2024-00810
3405523
Sag:
Sagsdokument:
I skrivelse af 26. juni 2024 har Jus tsministeriet sendt i høring l bl.a. færøske myndigheder et
udkast
l lov om
flagning.
I udkastets kapitel 1 er fastsat at Danmarks Riges na onalflag er Dannebrog og i kapitel 2 er fastsat et forbud mod at
flage med udenlandske flag. I § 9 er det bestemt at loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning helt eller delvis sæ es i kra for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og
grønlandske forhold lsiger.
Fra færøsk side mener vi ikke at § 9 er korrekt formuleret. Der skal, for Færøerne vedkommende, kun stå, at loven
ikke gælder for Færøerne. Der skal ikke være hjemmel l at sæ e loven i kra ved kongelig anordning da flagforhold
på Færøerne er et område der er overtaget af færøske myndigheder og reguleres ved lag ngslovgivning.
Som bekendt er alle sagsområder på Færøerne overtaget af de færøske myndigheder undtaget de der er nævnt i
overtagelseslovens
§ 1, stk. 2 og
kompetencelag ngslovens
§ 1, stk. 2. Disse varetages af rigsmyndighederne.
Sagsområdet der regulerer ”flagning med udenlandske flag” kommer ikke under nogen af de sagsområder der er
nævnt i de nævnte paragraffer og varetages derfor af færøske myndigheder.
Lagmanden har da også så sent som ved kunngerð
nr. 101
frá 18. september 2023 um at seta úr gildi kunngerðir
um
flagging við fremmandum tjóðfløggum udstedt en kundgørelse hvor bekendtgørelse nr. 103 af 10. april 1915 om
Forbud mod at beny e fremmede Na onalflag og bekendtgørelse nr. 262 af 30. oktober 1957 om flagning med de
øvrige nordiske landes flag blev ophævede. Flagforhold er også regulerede ved lag ngslov i straffelovens § 110 e jfr.
løg ngslógarkunngerð
nr. 8
frá 20. februar 2024 um revsing (Revsilógin).
Sjúrður Rasmussen, kommi eret
1
 L 21 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2914363_0018.png
16
Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisoqarfia
Formandens Departement
NAALAKKERSUISUT
GOV
ERN M
ENT OF GREENLAND
Til
Justitsministeriet
cc: Rigsombudsmanden i Grønland
Høring over udkast til forslag til lov om flagning, JM’s j.nr. 2024-00810
Tak for lejligheden til at fremsætte bemærkninger til lovudkastet.
Grønlands Selvstyre finder, at anordningshjemlen i udkastets § 9 med fordel kunne ud-
dybes, så det bliver mere tydeligt, hvilke dele af loven, der kan komme i betragtning for
en kongelig anordning om lovens ikraftsættelse for Grønland. Hvorvidt uddybningen bør
ske ved en præcisering af lovteksten eller kan fremgå af lovbemærkningerne alene, må
være op til Justitsministeriet at vurdere.
Hensigten bør under alle omstændigheder være, at tydeliggøre den kompetenceforde-
ling, der eksisterer mellem Grønland og Riget på flaglovgivningens område. I denne for-
bindelse bedes Justitsministeriets være opmærksom på bl.a. følgende retskilder:
•
Gældende lov nr. 222 af 6. juni 1985 om et særligt grønlandsk flag, samt tilhørende
administrative regelsæt, i hvilke Riget anerkender det grønlandsk flag (Erfalasorput) i
dets officielle udformning og
bl.a. sikrer, at flaget
kan anvendes i den øvrige del af
Riget uden særlig tilladelse. Det bestemmes endvidere, at rigsmyndighederne an-
vender Dannebrog i Grønland, hvor private på land ligeledes har ret til at anvende
Dannebrog. Grønlands Selvstyre bemyndiges til ved inatsisartutlov af fastsætte reg-
ler om det grønlandske flags anvendelse i Grønland og på skibe, der er indregistreret
med hjemsted i Grønland.
•
Gældende landstingslov nr. 6 af 11. juni 1985 om Grønlands flag, hvori det bestem-
mes, at skibe, der er indregistreret med hjemsted i Grønland, skal benytte det grøn-
landske flag, idet rigsmyndighedernes skibe dog er undtaget herfra. Blandt øvrige
bestemmelser bemyndiges Naalakkersuisut til at fastsætte flagdagene, hvilket er ud-
nyttet ved Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 26 af 11. november 2008 om flagdage.
•
Grønlandsk-dansk selvstyrekommissions betænkning om selvstyre i Grønland (april
2008), ifølge hvilken det bl.a.
”må (…) anses for et anliggende for rigsmyndighederne
at varetage regeludstedelse og administration med hensyn til anvendelse af det dan-
ske flag og rigsvåben mv. i Grønland”.
•
Administrativ samarbejdsaftale af 9. maj 2005 mellem udenrigsministeren og lands-
styremedlemmet for udenrigsanliggender, som bl.a. regulerer skiltning og flagning
ved danske repræsentationer i udlandet.
•
Fast praksis, herunder at luftfartøjer med hjemsted i Grønland fører Erfalasorput frem
for Dannebrog som nationalt kendetegn, således at Grønland optræder som ”flag
carrier” i
internationale sammenhænge på luftfartsområdet.
13-08-2024
Sags nr. 2024 - 13840
Dok. nr. 24341869
Postboks 1015
3900 Nuuk
Tlf. (+299) 34 50 00
Fax (+299) 32 50 02
E-mail: [email protected]
www.naalakkersuisut.gl
1
 L 21 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
17
Under hensyn til ovenstående anser Grønlands Selvstyre det for utvivlsomt, at følgende
dele af lovudkastet ville kunne anordnes for Grønland:
•
Kapitel 1 angående Dannebrog som nationalflag samt om Dannebrog som split-
flag.
Derimod ser Grønlands Selvstyre behov for en afklaring af, hvorvidt følgende dele af
lovudkastet ville kunne anordnes for Grønland
”helt eller delvis” og ”med
de ændringer,
som de
[…]
grønlandske forhold tilsiger”:
•
Kapitel 2 og 3 om flagning med visse udenlandske flag samt håndhævelsen af
de hertil relaterede forbud.
Eksempelvis kunne en anordning af § 2, stk. 2, om mulighed for flagning med visse
udenlandske flag, kræve meget betydelige ændringer af hensyn til de grønlandske for-
hold. Herved tænkes f.eks. på et evt. ønske om, at mulighed for flagning med flag fra
Grønlands geografiske naboer, så som Canada, herunder med regionale flag, så som
Nunavuts flag, skulle supplere eller erstatte mulighed for flagning med flag fra visse eu-
ropæiske eller nordiske lande. Et andet eksempel er et evt. ønske om at tillade flagning
med nuværende eller fremtidige flag fra inuitiske områder i den cirkumpolare region.
Fastsættelse af regler herom kan imidlertid gå ud over, hvad der sædvanligvis kan rum-
mes inden for en anordningshjemmel som foreslået i udkastets § 9, og bør i det hele ta-
get ikke opfattes som et rigsanliggende.
En passende løsning kunne efter Grønlands Selvstyres opfattelse opnås ved at be-
grænse hjemlen i § 9 til en mulighed for at anordne forslagets § 1, mens spørgsmålet
mod flagning med udenlandske flag gennem lovtekst eller lovbemærkninger anerkendes
som hjemmehørende under Grønlands Selvstyre.
Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga
Med venlig hilsen
Stefan Krehbiel
Formandens Departement
[email protected]
2
 L 21 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2914363_0020.png
18
Justitsministeriet
[email protected]
[email protected]
~
Region Syddanmark
Regionssekretariat og jura
Kontakt: Lea Bruun Graversen
[email protected]
27. august 2024
j.nr.: 24/36087
Side 1/1
Vedr. Sagsnr. 2024-00810
Høring over forslag til lov om flagning – sagsnr. 2024-00810
Region Syddanmark har modtaget høring over forslag til lov om flagning, som er udsendt af Justitsmi-
nisteriet den 26. juni 2024.
Regionsrådet har drøftet lovforslaget på sit møde den 26. august 2024.
Regionsrådet takker for muligheden for at afgive høringssvar. Dog har Regionsrådet besluttet, at Re-
gion Syddanmark vælger ikke at afgive høringssvar på lovforslaget.
Venlig hilsen
Bo Libergren
Regionsrådsformand
Damhaven 12, 7100 Vejle
Tlf.: 2920 1106
www.regionsyddanmark.dk
 L 21 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
19
21.8.2024
Høringssvar til Forslag til lov om flagning, sendt til høring 26. juni
2024
Justitsministeriet har udsendt et bebudet forslag til lov om flagning. Nærmere afsender er kontoret for
lovkvalitet. Det skulle man ikke tro, når man læser forslaget.
Forslaget går i korthed ud på, at flagning fra flagstang med andre nationers flag som udgangspunkt gøres
strafbart. Anden form for brug af flag er ikke omfattet, og nordiske flag, det tyske flag og flag fra fx EU og
NATO er undtaget, ligesom der konkret kan gives tilladelse.
Der er efter min vurdering en række problemer med forslaget. Især er forholdet til ytringsfriheden
problematisk, og dette forhold behandles meget overfladisk i bemærkningerne.
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) beskytter i artikel 10 ytrings- og
informationsfriheden, der dog ikke absolut, men kan indskrænkes under tre betingelser:
1) Der skal være lovgrundlag;
2) Indskrænkningen skal forfølge et legitimt formål, der er begrænset til: hensyn til den nationale
sikkerhed, territorial integritet eller offentlig tryghed, for at forebygge uorden eller forbrydelse, for
at beskytte sundheden eller sædeligheden, for at beskytte andres gode navn og rygte eller
rettigheder, for at forhindre udspredelse af fortrolige oplysninger eller for at sikre domsmagtens
autoritet og upartiskhed;
3) Indskrænkningen skal være nødvendig i et demokratisk samfund.
Det bemærkes, at EMRK både er en international (folkeretlig) forpligtelse, og vedtaget som gældende lov i
Danmark. Det er derfor delvis misvisende, når Justitsministeriet rubricerer EMRK under internationale
forpligtelser. EMRK gælder som lov i Danmark, også efter en eventuel vedtagelse af lovforslaget. Dette
sætter udøvende myndigheder og domstole i en noget prækær situation, hvis forslaget bliver til lov og skal
gennemføres. Lovforslaget kunne have gået ud på, at nu fraviger man tidligere lovgivning i form af
beskyttelse af ytringsfrihed. Men det omvendte fremgår af forslaget, nemlig at man mener, at lovforslaget
er i overensstemmelse med EMRK.
Dette er imidlertid ikke tilfældet, jf. umiddelbart nedenfor, et problem lovforslaget går meget let hen over.
Til de tre krav, der stilles for indskrænkning i ytringsfriheden, er det første kravet om lovgrundlag. Det er
selvfølgelig i orden, hvis loven vedtages.
Værre ser det ud for de to næste betingelser:
Anden betingelse er, at indskrænkninger skal forfølge et af disse formål:
”af
hensyn til den nationale
sikkerhed, territorial integritet eller offentlig tryghed, for at forebygge uorden eller forbrydelse, for at
beskytte sundheden eller sædeligheden, for at beskytte andres gode navn og rygte eller rettigheder, for at
forhindre udspredelse af fortrolige oplysninger eller for at sikre domsmagtens autoritet og upartiskhed”.
Det er svært at se, at et af disse formål skulle være opfyldt.
Justitsministeriet anfører, at ”
forbuddet
overordnet har til formål
–
i overensstemmelse med en mere end 100-årig praksis
–
at give det danske
nationalflag Dannebrog en særstatus sammenlignet med andre landes national- og områdeflag og således
1
 L 21 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
20
er båret af hensynet til at fremme nationalt sammenhold og national identitet, der er væsentlig for dansk
kultur.” Det er jo ikke formål, der er nævnt under de mulige undtagelser, og Justitsministeriet gør intet
forsøg på forklare, hvordan de gældende betingelser skulle være opfyldt med lovforslaget.
På dette punkt kan man endda sige, at det er værre end den bekendtgørelse, som Højesteret ved dommen
af 22. juni 2023 tilsidesatte som utilstrækkelig. I den gamle flagbekendtgørelse fra 1915 spillede hensynet
til Danmarks neutralitet en afgørende rolle
–
altså hensynet til den nationale sikkerhed og territorial
integritet. Dette hensyn er nu ude, og i stedet sættes en mere end 100-årig praksis. Mon Justitsministeren
mener, at en gammel tradition kan trumfe ytringsfriheden, eller hensynet til national identitet? Det er i så
fald dårlige nyheder for beskyttelsen af ytringsfriheden.
Justitsministeriet anfører,
at
den foreslåede ordning kun omfatter flagning fra flagstang,
at
der er
undtagelser, og
at
der fortsat er mulighed for at ytre sig ved at
vise
andre flag (i modsætning til at flage
med dem fra en flagstang). Det er selvfølgelig rigtigt, og på den måde er der tale om en lille indskrænkning.
Men små indskrænkninger i ytringsfriheden er
–
heldigvis og efter fast praksis
–
også beskyttet. Efter min
vurdering er denne anden betingelse derfor ikke opfyldt.
Det samme gælder den tredje betingelse, at indskrænkningen skal være nødvendig i et demokratisk
samfund. Det er selvfølgelig et noget elastisk begreb, men både danske domstole og især Den Europæiske
Menneskeretsdomstol har afsagt mange domme om spørgsmålet. Praksis er, at det på den ene side ikke
behøver være
strengt
nødvendigt at indføre begrænsningen, men på den anden side er det ikke
tilstrækkeligt, at et indgreb er belejligt, fornuftigt eller fremsat i god tro. Efter praksis skal der være et
presserende samfundsmæssigt behov. Det kunne der være i 1915, hvor Danmark risikerede at blive
inddraget i 1. Verdenskrig. Og en sådan situation kan måske opstå igen, måske er den der allerede for visse
nationers flag. Men pt er det meget svært at se et presserende behov for at forbyde flagning med stort set
alle andre nationers flag. Justitsministerier har da heller ikke peget på et sådant behov.
Endelig bemærkes,
at der i forslaget anføres: ”Med
dette lovforslag lægges der op til, at det forbud, der
gjaldt før Højesterets dom, i vidt omfang genindføres.” Dette er også misvisende. For det første er kravet
om klar lovhjemmel jo ikke noget Højesteret lige pludselig fandt på i 2023. Det har været gældende dansk
ret i mange år. For det andet kan man diskutere det vide omfang. Efter forslaget er visning af flag ikke
omfattet, nok i modsætning til tidligere, og for det andet var det gamle forbud knyttet til en meget usikker
international situation med store europæiske lande, der var involveret i en langstrakt og meget
ødelæggende krig. Efter min vurdering er der således
ikke tale om, at forslaget ”i vidt omfang” er en
videreførelse af tidligere gældende ret. Der er derimod tale om en markant indskrænkning af
ytringsfriheden, om end på et lille område.
Endelig bemærkes, at der selvfølgelig er økonomiske og ressourcemæssige spørgsmål knyttet til et
lovforslag, der kriminaliserer nærmere angivne handlemåder, og det gælder både for politi,
anklagemyndighed og domstol, der skal tage stilling til eventuelle lovovertrædelse, og for politi og
Justitsministerium, der skal bruge ressourcer på særlige tilladelser. Der er næppe tale om noget stort
ressourcetræk, men at anføre, som Justitsministeriet gør i forslaget, at dette ikke har økonomiske eller
implementeringsmæssige konsekvenser, er åbenlyst ikke rigtigt.
2
 L 21 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2914363_0023.png
21
Venlig hilsen
Sten Schaumburg-Müller
Professor, dr.jur.
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Juridisk Institut
T 65 50 82 41
M 31 72 43 32
[email protected]
www.sdu.dk/ansat/stsm
Syddansk Universitet
Campusvej 55
5230 Odense M
www.sdu.dk
sou+
3
 L 21 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2914363_0024.png
22
Vestre Landsret
Præsidenten
Justitsministeriet
Lovkvalitet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt pr. mail til
[email protected]
og
[email protected]
30. juli 2024
J.nr.: 24/16826-2
Sagsbehandler: Lars B Olesen
Justitsministeriet har ved brev af 26. juni 2024 (sagsnr. 2024-00810) anmodet om eventuelle
bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om flagning.
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Jens Røn
Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • [email protected]
CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221
 L 21 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2914363_0025.png
23
Østre Landsret
Præsidenten
Justitsministeriet
Sendt til: [email protected] og [email protected]
3. juli 2024
J.nr.: 24/17231-2
Sagsbehandler: Dorte Hansen
Justitsministeriet har ved brev af 26. juni 2024 anmodet om eventuelle bemærkninger til udkast til
forslag til lov om flagning.
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Carsten Kristian Vollmer
Ellen Busck Porsbo
Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: [email protected] • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk
cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214