Retsudvalget 2024-25
L 21 Bilag 1
Offentligt
2914362_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
22. september 2024
Lovkvalitet
Kristoffer William
Homann Kitlen
2024-00810
3413572
HØRINGSNOTAT
om forslag til lov om flagning
Indholdsfortegnelse
1. Høringen ...................................................................................................2
1.1. Høringsperiode ..................................................................................2
1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v........................................2
2. Høringssvarene .........................................................................................6
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet .....................................................17
Side 1/17
 L 21 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2914362_0002.png
1. Høringen
1.1. Høringsperiode
Et udkast til forslag til lov om flagning har i perioden fra den 26. juni 2024
til den 22. august 2024 (58 dage) været sendt i høring hos en række
myndigheder, organisationer m.v.
Udkastet til lovforslag blev den 26. juni 2024 endvidere sendt til
Retsudvalget til orientering.
Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen den
26. juni 2024.
1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og
organisationer m.v.
Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget
høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til
udkastet til lovforslag.
Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er blandt de hørte
myndigheder, organisationer m.v., men på egen foranledning har sendt
bemærkninger til udkastet til lovforslag. Sådanne interessenter er i
oversigten markeret med *.
Høringspart
Høringssv
ar
modtaget
Bemærknin
ger
Ingen
bemærknin
ger
Ønsker
ikke at
afgive
høringssv
ar
Højesteret
Østre Landsret
Vestre Landsret
Sø- og Handelsretten
Samtlige byretter
Aalborg Lufthavn
Aalborg Universitet –
Juridisk Institut
Aarhus Lufthavn
Aarhus Kommune*
Aarhus Universitet –
Juridisk Institut
X
X
X
X
X
X
X
X
Side 2/17
 L 21 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2914362_0003.png
Aarhus Retshjælp
Advokatrådet
Amnesty International
Atuagagdliutit/Grønlandsp
osten (AG)
A.P. Møller – Mærsk A/S
Billund Airport
Biskoppen i Aalborgs Stift
Biskoppen i Fyns Stift
Biskoppen i Haderslev
Stift
Biskoppen i Københavns
Stift
Biskoppen i Lolland-
Falsters Stift
Biskoppen i Roskilde Stift
Biskoppen i Viborg Stift
Biskoppen i Århus Stift
Brancheforeningen Dansk
Luftfart (DBL)
Bund Deutscher
Nordschleswiger
CEPOS
Danmarks Generalkonsulat
i Flensborg
Danmarks Jurist- og
Økonomiforbund
Dannebrogs-Samfundet
DanPilot
Dansk Centralbibliotek for
Sydslesvig
Danske Advokater
Danske Medier
Danske Rederier
Danske Regioner
Dansk Erhverv
Dansk Helsinki-Komité for
Menneskerettigheder
Dansk Heraldisk Selskab
Dansk Idrætsforening
Dansk Kirke i Sydslesvig
Dansk Skoleforening for
Sydslesvig
Dansk Sundhedstjeneste
for Sydslesvig
Datatilsynet
X
X
X
X
X
X
Side 3/17
 L 21 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2914362_0004.png
Den Danske
Dommerforening
Den Uafhængige
Politiklagemyndighed
Der Nordschleswiger
Det Kongelige Bibliotek
Det Kriminalpræventive
Råd
Det Tyske Mindretals
Sekretariat i København
Deutscher Jugenverband
für Nordschleswig
Deutscher Schul- und
Sprachverein
DI
Dommerfuldmægtigforeni
ngen
Domstolenes
Tjenestemandsforening
DSB
Flensborg Avis
FN forbundet
Folketingets Ombudsmand
Foreningen af Advokater
og Advokatfuldmægtige
Foreningen af
Forlystelsesparker i
Danmark
Foreningen af
Lystbådehavne i Danmark
Foreningen af Offentlige
Anklagere i Grønland
Foreningen af
Statsadvokater
Foreningen af
Statsforvaltningsjurister
Forening for Offentlige
Anklagere
Foreningen Spejderne
Forsvarerforeningen i
Grønland
FUEN - Federal Union of
European Nationalities
Færøernes Hjemmestyre
Grænseforeningen
Grønlands Advokater
Grønlands Landsret
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Side 4/17
 L 21 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2914362_0005.png
Grønlands Politiforening
Grønlands Råd for
Menneskerettigheder
Grønlands Selvstyre
HK
HK-Landsklubben
Danmarks Domstole
Institut for
Menneskerettigheder
Justitia
Kalaallit Nunaata Radioa
(KNR)
KFUM-Spejderne i
Danmark*
Kommunernes
Landsforening (KL)
Kredsdommerforeningen
Københavns Lufthavn
Københavns Retshjælp
Københavns Universitet –
Juridisk Fakultet
Landsforeningen af
Forsvarsadvokater
Landsforsvareren for
Grønland
Landsforeningen KRIM
Midtjyllands Lufthavn
Movia
Nordisk
Informationskontor i
Sønderjylland/Sydslesvig
Politidirektørforeningen
Politiforbundet
PostNord
Procesbevillingsnævnet
Retspolitisk Forening
Region Syddanmark*
Rigsombudsmanden på
Færøerne
Rigsombudsmanden i
Grønland
Sermitsiaq AG
Slesvigsk Parti
Sozialdienst
Nordschleswig
Sport Event Danmark
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Side 5/17
 L 21 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2914362_0006.png
Syddansk Universitet –
Juridisk Institut
Sydslesvigs danske
Ungdomsforeninger
Sydslesvigs danske
Ungdomsforeninger
Sydslesvigsk Forening
Sydslesvigsk
Vælgerforening
Tænketanken Europa
X
X
2. Høringssvarene
Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar om
udkastet til lovforslag. Samtlige høringssvar er vedlagt.
Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene, herunder om der er
foretaget ændringer i anledning af høringssvarene, er skrevet med kursiv.
Den Danske Dommerforening, Den Uafhængige Politiklagemyndighed,
DSB, Folketingets Ombudsmand, Kommunernes Landsforening (KL),
Politiforbundet
og
Region Syddanmark
har ikke bemærkninger til
lovforslaget.
Byretterne, Vestre Landsret
og
Østre Landsret
ønsker ikke at udtale sig
om forslaget.
Aarhus Kommune
anfører, at man på Aarhus Rådhus har en række
arrangementer, hvor rådhuset på byens vegne officielt flager fra flagstang
med andre landes nationalflag – f.eks. ved besøg af statsoverhoveder,
ambassadørbesøg, modtagelser på rådhuset, delegationsbesøg ifbm.
konferencer i byen, og andre arrangementer. Aarhus Kommune anfører
endvidere, at det vil være en administrativ lettelse, hvis politiet fik
bemyndigelse til at give en generel tilladelse til kommunerne til flagning
med andre landes nationalflag i forbindelse med officielle besøg og
modtagelser, f.eks. i en længere angivet tidsperiode/årrække. Aarhus
Kommune anfører i den forbindelse, at der også kan være tale om flagning
fra
andre
kommunale
bygninger
(kommunens
øvrige
administrationsbygninger ud over rådhuset, skoler, institutioner m.v.).
Endvidere er der kulturinstitutioner, selvejende institutioner m.v., som
modtager tilskud fra kommunen – de flager også en gang imellem med andre
landes nationalflag, anfører kommunen.
Side 6/17
 L 21 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
Justitsministeriet bemærker, at det med lovforslagets § 5, stk. 1, foreslås, at
politiet i særlige tilfælde skal kunne meddele tilladelse til flagning med
andre landes nationalflag og områdeflag samt flag, der må sidestilles
hermed.
Det er i bemærkningerne til § 5, stk. 1, anført, at »i særlige tilfælde« bl.a.
skal forstås som tilfælde, hvor der ansøges om tilladelse til at flage med
andre landes nationalflag eller områdeflag samt flag, der må sidestilles
hermed, i forbindelse med afholdelse af internationale kongresser,
udstillinger, stævner, indvielser og andre særlige lejligheder. Sådanne
særlige tilfælde vil i almindelighed også foreligge, hvis der ansøges om
tilladelse til at flage med andre landes nationalflag eller områdeflag samt
flag, der må sidestilles hermed, fra hoteller, campingpladser,
kongrescentre, udstillingshaller, større erhvervsvirksomheder, museer,
idrætspladser, havne, lufthavne, grænseovergange og lignende i anledning
af fremmede statsborgeres besøg hos pågældende sted mv.
Som det også er anført i bemærkningerne til § 5, stk. 1, er ovenstående ikke
udtryk for en udtømmende opregning af tilfælde, hvor konkrete hensyn kan
tale for at tillade en ansøger at flage med andre landes nationalflag eller
områdeflag samt flag, der må sidestilles hermed. Det vil bero på en konkret
vurdering, om der i det enkelte tilfælde foreligger sådanne særlige
omstændigheder, at tilladelsen bør gives, og politiet skal i den forbindelse
foretage en samlet vurdering af sagens omstændigheder.
Derudover kan der peges på, at bemærkningerne til den foreslåede § 5, stk.
1, er blevet justeret, så det klart fremgår, at særlige institutioner vil kunne
meddeles en generel tidsubegrænset tilladelse til som led i afviklingen af
statsbesøg eller officielle besøg mv., at flage med den besøgende stats
nationalflag eller områdeflag. Afgørende i vurderingen af, hvorvidt der i
denne sammenhæng er tale om en særlig institution, vil være, om
institutionen regelmæssigt modtager stats- og regeringschefer og lignende
som led i afviklingen af sådanne besøg, f.eks. som det er tilfældet for
Københavns Lufthavn.
Bund Deutscher Nordschleswiger
er positivt stemt over for lovforslaget
og anfører, at det tyske mindretal – repræsenteret ved Bund Deutscher
Nordschleswiger – glæder sig over, at der med henvisning til mindretallet
er indarbejdet en generel undtagelse for tyske flag i lovforslaget, da
Side 7/17
 L 21 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
undtagelsen vil gøre det langt nemmere at flage med såvel tysk flag som
Dannebrog ved mindretallets institutioner ved specielle lejligheder som
f.eks. ministerbesøg fra Tyskland. Bund Deutscher Nordschleswiger
forudser, at undtagelsen næppe vil blive anvendt til privat flagning med det
tyske nationalflag, da det tyske mindretal ikke har tradition herfor.
Justitsministeriet har noteret sig Bund Deutscher Nordschleswigers
tilfredshed med, at det foreslåede forbud mod flagning med udenlandske
flag ikke vil omfatte tyske flag, ligesom ministeriet har noteret sig Bund
Deutscher Nordschleswigers synspunkt om privates flagning med det tyske
nationalflag.
Dannebrogs-Samfundet
hilser det generelt velkomment, at
udgangspunktet for lovforslaget er, at Dannebrog er det vigtigste nationale
symbol i Danmark, men mener samtidig, at lovforslaget indeholder for
mange undtagelser til det foreslåede forbud. Dannebrogs-Samfundet finder
i den forbindelse, at undtagelsen af tyske flag burde have været udformet
som en speciel tilladelse til, at det tyske mindretal kunne flage med tyske
flag, at det er ejendommeligt og indskrænkende, at det foreslåede forbud
alene gælder flagning fra en flagstang, og at bestemmelsen om, at
udenlandske ambassader og residenser må flage med udsenderlandets
nationalflag, er overflødig, da det allerede fremgår af Bern-konventionen.
Dannebrogs-Samfundet finder endvidere, at lovforslaget mangler en
nærmere definition af flagdage, og hvorledes de er lovhjemlet.
Dannebrogs-Samfundet anfører i øvrigt, at der fra offentlige myndigheder
udelukkende må flages med Dannebrog, samt det grønlandske og færøske
flag. Dannebrogs-Samfundet kritiserer i den forbindelse, at f.eks.
Udenrigsministeriet vil kunne flage med piratflag eller regnbueflag uden at
overtræde loven. Dannebrogs-Samfundet beklager, at der ikke er taget
stilling til brug af mærker i Dannebrog. Dannebrogs-Samfundet bemærker
dog med tilfredshed, at der i bemærkningerne til lovforslaget henvises til de
vejledende retningslinjer, som er udsendt af Dannebrogs-Samfundet, men
bemærker i den forbindelse, at disse retningslinjer i sin tid er udarbejdet
uautoriseret som følge af, at der ikke eksisterede tilsvarende vejledninger.
Justitsministeriet har noteret sig, at Dannebrogs-Samfundet hilser det
velkomment at der lovgives om brugen af Dannebrog.
Side 8/17
 L 21 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
For så vidt angår Dannebrogs-Samfundets synspunkt om, at lovforslaget
indeholder for mange undtagelser til det foreslåede forbud, kan
Justitsministeriet henvise til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, hvor det fremgår, at der efter Justitsministeriets opfattelse
er en række hensyn, der taler for, at der skal gælde en række undtagelser til
forbuddet. Det fremgår, at det i den forbindelse er Justitsministeriets
opfattelse, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis en række af de undtagelser,
der gjaldt efter det dagældende forbud mod flagning med fremmede nations-
og områdeflag, genindføres med et nyt forbud, herunder at det fortsat bør
være tilladt for diplomatiske repræsentationer mv. at flage med
udsenderstatens flag. Det fremgår desuden af bemærkningerne, at en række
hensyn efter Justitsministeriets opfattelse også taler for, at der indføres
yderligere undtagelser til forbuddet, som ikke gjaldt i forhold til det
dagældende forbud mod flagning med fremmede nations- og områdeflag.
Det fremgår i den forbindelse, at det tyske flag (samt tyske områdeflag) efter
Justitsministeriets opfattelse bør undtages fra forbuddet af hensyn til det
tyske mindretal i Sønderjylland.
Det fremgår af pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at
Justitsministeriet finder, at forbuddet alene bør gælde flagning fra en
flagstang. Dette vil være en mindre ændring i forhold til de dagældende
regler, der efter praksis ikke alene omfattede flagning fra flagstang, men
også flagning fra en udspændt line eller flagning med flag fastgjort på fast
ejendom.
Det fremgår af pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at der
med lovforslaget ikke er lagt op til at regulere flagning med flag, der ikke
er andre landes nationalflag eller områdeflag, samt flag, der må sidestilles
hermed, f.eks. piratflag, regnbueflag, anarkistflag samt flag med diverse
logoer og varemærker. Det gælder både private borgere og virksomheder
og offentlige myndigheder mv.
Der er med lovforslaget endvidere ikke lagt op til at regulere de officielle
flagdage, og som det fremgår af pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, er der med lovforslaget heller ikke lagt op til at regulere
spørgsmålet om mærker på Dannebrog som stutflag, herunder i forbindelse
med flagning. Baggrunden herfor er bl.a., at Justitsministeriet ikke finder
det hensigtsmæssigt at regulere sådanne spørgsmål ved lov eller
bekendtgørelse.
Side 9/17
 L 21 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
Dansk Heraldisk Selskab
er kritisk overfor, at det foreslåede forbud mod
flagning med andre landes nationalflag og områdeflag samt flag, der må
sidestilles hermed, er afgrænset til flagning fra flagstang. Dansk Heraldisk
Selskab er endvidere kritisk overfor lovforslagets sondring mellem
områdeflag og fantasiflag, herunder flag der repræsenterer en politisk
bevægelse. Dansk Heraldisk Selskab anfører, at det ikke kan være rigtigt, at
lovforslaget ikke vil have økonomiske og implementeringskonsekvenser for
det offentlige. Dansk Heraldisk Selskab anfører i øvrigt, at Dannebrogs
særlige status ikke har brug for en lovfæstet beskyttelse.
Det fremgår af bl.a. pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at
Justitsministeriet finder, at forbuddet alene bør gælde flagning fra en
flagstang. Dette vil være en mindre ændring i forhold til de dagældende
regler, der efter praksis ikke alene omfattede flagning fra flagstang, men
også flagning fra en udspændt line eller flagning med flag fastgjort på fast
ejendom.
Det fremgår af bemærkningerne til § 2, stk. 1, at det foreslåede forbud mod
flagning med udenlandske flag ud over andre landes nationalflag også vil
omfatte andre landes områdeflag. Ved »områdeflag« forstås flag, der
repræsenterer et nærmere afgrænset område i et land. Det fremgår
endvidere af bemærkningerne, at der med det foreslåede ikke er tilsigtet
ændringer i den hidtidige praksis angående spørgsmålet om, hvilke flag der
må anses som et områdeflag. Der henvises for en beskrivelse af den tidligere
praksis til pkt. 2.1.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
For så vidt angår Dansk Heraldisk Selskabs synspunkt om, at den foreslåede
ordning vil have økonomiske eller implementeringsmæssige konsekvenser
for det offentlige, bemærker Justitsministeriet, at ministeriet har justeret
pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger om økonomiske
konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige, så det
fremgår, at lovforslaget vurderes at have begrænsede økonomiske
konsekvenser for Justitsministeriets myndigheder, der kan afholdes inden
for de eksisterende økonomiske rammer. Det bemærkes i den forbindelse, at
antallet af sager efter de foreslåede regler må forventes at ville være på
niveau med antallet af sager før Højesterets dom af 22. juni 2023. I forhold
til i 2023 forventes det således på årligt basis, at lovforslaget vil medføre et
begrænset antal flere sager hos myndighederne i straffesagskæden.
Side 10/17
 L 21 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
For så vidt angår Dansk Heraldisk Selskabs synspunkt om, at Dannebrogs
særlige status ikke har brug for en lovfæstet beskyttelse, bemærker
Justitsministeriet, at det fremgår af pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, at det er ministeriets opfattelse, at Dannebrog er det
vigtigste nationale symbol i Danmark, der binder danskerne sammen som
folk. Det er derfor også Justitsministeriets opfattelse, at Dannebrog som
flag bør nyde en særlig status og beskyttelse i Danmark sammenlignet med
andre landes flag, hvilket også har været tilfældet i Danmark i mere end 100
år.
Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark
vurderer, at lovforslaget
ikke vil påvirke forlystelsesparkernes muligheder for at flage med flag, som
de allerede gør i dag, og at lovforslaget således ikke anses for at have nogen
konsekvenser for forlystelsesparkerne.
Justitsministeriet bemærker, at der med lovforslaget lægges op til, at det
skal være forbudt at flage med andre landes nationalflag, f.eks. det russiske,
spanske eller amerikanske flag, og med flag, der repræsenterer et nærmere
afgrænset område i en stat – såkaldte områdeflag.
Justitsministeriet bemærker endvidere, at der samtidig lægges op til en
række undtagelser til forbuddet. Således foreslås det, at det grønlandske og
færøske flag, de nordiske landes flag og det tyske flag samt flag, der
repræsenterer internationale sammenslutninger mv., herunder EU-flaget og
FN-flaget, ikke skal være omfattet af forbuddet. Det foreslås desuden, at
forbuddet ikke skal omfatte fysiske og juridiske personer, der har fået
tilladelse af politiet til at flage med udenlandsk flag, ligesom det foreslås, at
justitsministeren skal kunne undtage visse udenlandske flag fra forbuddet,
f.eks. det ukrainske flag.
Færøernes Hjemmestyre
anfører, at § 9 i det lovforslag, som har været i
offentlig høring, ikke er korrekt formuleret, og at der for Færøernes
vedkommende kun skal stå, at loven ikke gælder for Færøerne. Der skal ikke
være hjemmel til at sætte loven i kraft ved kongelig anordning, da
flagforhold på Færøerne er et område, der er overtaget af færøske
myndigheder og reguleres ved lagtingslovgivning. Færøernes hjemmestyre
anfører, at som bekendt er alle sagsområder på Færøerne overtaget af de
færøske myndigheder undtaget, de der er nævnt i overtagelseslovens § 1,
stk. 2 og kompetencelagtingslovens § 1, stk. 2. Disse varetages af
rigsmyndighederne. Sagsområdet der regulerer ”flagning med udenlandske
Side 11/17
 L 21 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
flag”, kommer ikke under nogen af de sagsområder, der er nævnt i de nævnte
paragraffer, og varetages derfor af færøske myndigheder.
Justitsministeriet har i lyset af høringssvaret ændret i
territorialbestemmelsen i lovforslagets § 9 således at loven efter
bestemmelsen ikke skal gælde for Færøerne og heller ikke vil kunne sættes
i kraft for Færøerne.
Justitsministeriet bemærker i øvrigt, at rigsmyndighederne på Færøernes
flagning med Dannebrog tillige med privates ret til på land at anvende
Dannebrog er reguleret i hjemmestyrelovens § 12 (lov nr. 137 af 23. marts
1948), hvilket er baggrunden for, at § 1 i lovforslaget ikke skal gælde og
ikke skal kunne sættes i kraft for Færøerne.
Grønlands Selvstyre
anfører, at anordningshjemlen i udkastets § 9 med
fordel kunne uddybes, så det bliver mere tydeligt, hvilke dele af loven, der
kan komme i betragtning for en kongelig anordning om lovens ikraftsættelse
for Grønland. Grønlands Selvstyre finder også behov for en afklaring af, i
hvilket omfang det foreslåede forbud mod flagning med udenlandske flag
ville kunne anordnes for Grønland helt eller delvis og med de ændringer,
som de grønlandske forhold tilsiger, herunder i forhold til et evt. ønske om
mulighed for flagning med flag fra Grønlands geografiske naboer, såsom
Canada, herunder med regionale flag, så som Nunavuts flag, skulle supplere
eller erstatte mulighed for flagning med flag fra visse europæiske eller
nordiske lande. Grønlands Selvstyre bemærker endvidere, at fastsættelse af
regler herom imidlertid kan gå ud over, hvad der sædvanligvis kan rummes
inden for en anordningshjemmel som foreslået i udkastets § 9 og bør i det
hele taget ikke opfattes som et rigsanliggende. Grønlands Selvstyre
bemærker i øvrigt, at det kan overvejes, om muligheden for at kunne sætte
dele af loven i kraft for Grønland skal udgå.
Justitsministeriet har i lyset af høringssvaret ændret i
territorialbestemmelsen i lovforslagets § 9 således, at loven ikke skal gælde
for Grønland og heller ikke vil kunne sættes i kraft for Grønland.
Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at rigsmyndighederne i
Grønlands flagning med Dannebrog tillige med privates ret til på land at
anvende Dannebrog er reguleret i § 3 i lov om et særligt grønlandsk flag
(lov nr. 222 af 6. juni 1985), hvilket er baggrunden for, at § 1 ikke skal gælde
og ikke skal kunne sættes i kraft for Grønland.
Side 12/17
 L 21 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
KFUM-spejderne i Danmark
rejser i sit høringssvar spørgsmål om,
hvorvidt spejderlejre og andre events med deltagelse af internationale
spejdere vil være undtaget fra forbuddet. Der vil være tale om events på
lejrpladser ved fast ejendom med tilhørende midlertidige eller permanent
opsatte flagstænger.
Justitsministeriet bemærker, at det foreslåede forbud vil indebære, at der
som udgangspunkt ikke vil kunne flages med andre landes nationalflag,
f.eks. det russiske, amerikanske eller spanske flag, ligesom der ikke vil kunne
flages med andre landes områdeflag, f.eks. amerikanske delstaters flag,
Cataloniens flag og Tibets flag.
Det fremgår af bl.a. pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at
det foreslåede forbud alene vil omfatte flagning fra en flagstang af
almindelig højde, hvilket vil sige ca. 4 meter eller derover, hvor stangen er
en del af eller fastgjort til fast ejendom, herunder en flagstangssokkel eller
vippebeslag i en have eller på en plads, eller taget eller facaden på en
bygning. Det er i den forbindelse ikke afgørende, hvordan flaget er fastgjort
til en flagstang, der vil således i denne sammenhæng være tale om flagning,
når et flag med line eller på anden måde er fastgjort til og helt eller delvist
er hejst i en flagstang. I tvivlstilfælde, hvor en flagstang ikke er fastgjort
eller er en del af en fast ejendom, f.eks. fordi den står på en flytbar
parasolfod, vil der skulle lægges vægt på, om flagstangen har en sådan
karakter, at den ikke kan siges at være egnet til håndholdt brug. Det
foreslåede vil også betyde, at ”fremvisninger” af flag eller faner, herunder
i forbindelse med demonstrationer eller sportsbegivenheder, i lighed med
hvad der gjaldt efter de dagældende regler, ikke vil udgøre flagning omfattet
af det foreslåede forbud.
Med lovforslagets § 5, stk. 1, foreslås det, at politiet i særlige tilfælde skal
kunne meddele tilladelse til flagning med andre landes nationalflag og
områdeflag samt flag, der må sidestilles hermed. Der er i bl.a. pkt. 2.3 i
lovforslagets almindelige bemærkninger om den foreslåede ordning
redegjort for den foreslåede undtagelsesmulighed, herunder, at forbuddet
ikke vil omfatte flagning, som foretages af fysiske eller juridiske personer,
der har fået tilladelse af politiet til i en bestemt periode eller indtil videre at
flage med et andet lands nationalflag eller områdeflag. Det vil f.eks.
indebære, at ansøgninger om tilladelse til flagning i forbindelse med
afholdelse af internationale kongresser, udstillinger, stævner og indvielser,
Side 13/17
 L 21 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
ligesom ansøgninger fra hoteller, campingpladser, kongrescentre,
udstillingshaller, større erhvervsvirksomheder, museer, idrætspladser,
havne, lufthavne, grænseovergange og lignende i anledning af fremmede
statsborgeres besøg mv. i almindelighed bør imødekommes.
Syddansk Universitet – Juridisk Institut (v. Professor Sten
Schaumburg-Müller)
anfører, at der er en række problemer med forslaget.
Især er forholdet til ytringsfriheden problematisk, ligesom dette forhold
behandles meget overfladisk i bemærkningerne. Det anføres, at det
foreslåede forbud mod flagning med andre landes nationalflag og
områdeflag samt flag, der må sidestilles hermed, ikke forfølger et legitimt
formål efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK),
hvorefter indskrænkninger i ytringsfriheden skal kunne begrundes i hensyn
til den nationale sikkerhed, territorial integritet eller offentlig tryghed, for at
forebygge uorden eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller
sædeligheden, for at beskytte andres gode navn og rygte eller rettigheder,
for at forhindre udspredelse af fortrolige oplysninger eller for at sikre
domsmagtens autoritet og upartiskhed. Det anføres desuden, at det
foreslåede forbud ikke er nødvendigt i et demokratisk samfund, da det pt. er
meget svært at se et presserende samfundsmæssigt behov for at forbyde
flagning med stort set alle andre nationers flag.
Det anføres endvidere, at forslaget ikke i vidt omfang er en videreførelse af
tidligere gældende ret, herunder fordi fremvisning af flag ikke er omfattet.
Det anføres i den forbindelse, at der derimod er tale om en markant
indskrænkning af ytringsfriheden, om end på et lille område. Syddansk
Universitet er i øvrigt uenig i, at forslaget ikke vil have økonomiske eller
implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige.
Der er i pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger redegjort for
lovforslagets forhold til Danmarks internationale forpligtelser efter Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Som det bl.a. fremgår
heraf, er retten til ytringsfrihed ikke er absolut, og at der kan foretages
indgreb i ytringsfriheden, hvis indgrebet er foreskrevet ved lov og er
nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed,
territorial integritet eller offentlig tryghed, for at forebygge uorden eller
forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden, for at beskytte
andres gode navn og rygte eller rettigheder, for at forhindre udspredelse af
fortrolige oplysninger eller for at sikre domsmagtens autoritet og
upartiskhed, jf. EMRK artikel 10, stk. 2.
Side 14/17
 L 21 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
Som det videre fremgår, har Justitsministeriet ved vurderingen af, om det
foreslåede forbud mod flagning med andre landes nationalflag eller
områdeflag samt flag, der må sidestilles hermed, varetager et
anerkendelsesværdigt formål og er nødvendigt i et demokratisk samfund,
lagt vægt på, at forbuddet overordnet har til formål – i overensstemmelse
med en mere end 100-årig praksis – at give det danske nationalflag
Dannebrog en særstatus sammenlignet med andre landes national- og
områdeflag og således er båret af hensynet til at fremme nationalt
sammenhold og national identitet, der er væsentligt for dansk kultur.
I den forbindelse kan det supplerende oplyses, at det foreslåede forbud, som
lægges op til at være strafsanktioneret, i lyset af hensynet til at sikre
Dannebrogs særstatus sammenlignet med andre landes national- og
områdeflag varetager et hensyn til at forebygge uorden og forbrydelse, jf.
EMRK artikel 10, stk. 2.
Det foreslåede forbud varetager efter Justitsministeriets opfattelse således
saglige formål, der kan begrunde et indgreb i ytringsfriheden.
Som det videre fremgår, er det Justitsministeriets opfattelse, at det
foreslåede generelle forbud ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for
at varetage disse hensyn. Ministeriet har i den forbindelse lagt vægt på, at
enkeltpersoner på trods af det generelle forbud fortsat vil have vid adgang
til at ytre sig ved at fremvise andre landes nationalflag og områdeflag samt
flag, der må sidestilles hermed. Der kan i den forbindelse henvises til, at
forbuddet alene omfatter flagning fra en flagstang, at der vil være mulighed
for i særlige tilfælde konkret at få tilladelse til fra en flagstang at flage med
flag omfattet af det generelle forbud, og at justitsministeren i
ekstraordinære situationer vil kunne udstede en generel tilladelse til at flage
med flag, som ellers er omfattet af forbuddet. Ministeriet har desuden lagt
vægt på, at det vil være tilladt for diplomatiske repræsentationer at flage
med udsenderstatens nationalflag på repræsentationens område, herunder
repræsentationschefens bolig.
Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at lovforslaget kan
gennemføres inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser
efter EMRK, og at lovforslaget indeholder en dækkende beskrivelse af
forholdet til EMRK. Justitsministeriet har dog i lyset af høringssvaret
præciseret i bemærkningerne i lovforslagets pkt. 3.1, at forslaget varetager
Side 15/17
 L 21 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
et hensyn til at forebygge uorden og forbrydelse, jf. EMRK artikel 10, stk.
2.
For så vidt angår Syddansk Universitets synspunkt om, at forslaget ikke i
vidt omfang er en videreførelse af tidligere gældende ret, herunder fordi
visninger af flag ikke er omfattet, bemærker Justitsministeriet, at det
fremgår af pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at
”fremvisninger” af flag eller faner, herunder i forbindelse med
demonstrationer eller sportsbegivenheder, i lighed med hvad der gjaldt efter
de dagældende regler, ikke vil udgøre flagning omfattet af det foreslåede
forbud.
For så vidt angår Syddansk Universitets synspunkt om, at den foreslåede
ordning vil have økonomiske eller implementeringsmæssige konsekvenser
for det offentlige, bemærker Justitsministeriet, at ministeriet har justeret pkt.
4 i lovforslagets almindelige bemærkninger om økonomiske konsekvenser
og implementeringskonsekvenser for det offentlige, så det fremgår, at
lovforslaget vurderes at have begrænsede økonomiske konsekvenser for
Justitsministeriets myndigheder, der kan afholdes inden for de eksisterende
økonomiske rammer. Det bemærkes i den forbindelse, at antallet af sager
efter de foreslåede regler må forventes at ville være på niveau med antallet
af sager før Højesterets dom af 22. juni 2023. I forhold til i 2023 forventes
det således på årligt basis, at lovforslaget vil medføre et begrænset antal
flere sager hos myndighederne i straffesagskæden.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
Nedenfor er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget i forhold til
det udkast, som har været i offentlig høring. Her omtales også ændringer,
som ikke har baggrund i modtagne høringssvar, men som er foretaget på
Justitsministeriets egen foranledning.
De modtagne høringssvar har givet anledning til at foretage følgende
ændringer i lovforslaget:
•
Lovforslagets bemærkninger om forholdet til Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention, pkt. 3.1, er præciseret, således at det
klart fremgår, at det foreslåede forbud, som lægges op til at være
strafsanktioneret, i lyset af hensynet til at sikre Dannebrogs særstatus
sammenlignet med andre landes national- og områdeflag varetager
et hensyn til at forebygge uro og forbrydelse, jf. EMRK artikel 10,
Side 16/17
 L 21 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
stk. 2.
•
Bemærkningerne til § 5, stk. 1, er justeret, så det klart fremgår, at
særlige institutioner vil kunne meddeles en generel tidsubegrænset
tilladelse til som led i afviklingen af statsbesøg eller officielle besøg
og lignende at flage med den besøgende stats nationalflag eller
områdeflag.
Lovens territorialbestemmelse i § 9 er ændret således, at loven ikke
vil gælde for Færøerne og Grønland.
Lovforslagets bemærkninger om økonomiske konsekvenser, pkt. 4,
er justeret, så det fremgår, at lovforslaget vurderes at have
begrænsede økonomiske konsekvenser for Justitsministeriets
myndigheder, der kan afholdes inden for de eksisterende
økonomiske rammer.
•
•
Der er desuden foretaget følgende ændringer i lovforslaget på
Justitsministeriets egen foranledning:
•
Lovforslaget er udvidet med § 2, stk. 3, hvor det foreslås, at
forbuddet mod flagning med andre landes nationalflag og
områdeflag samt flag, der må sidestilles hermed, ikke gælder for
Folketinget.
Bemærkningerne til § 2, stk. 1, er præciseret således, at det fremgår,
at foreslåede forbud mod flagning med andre landes nationalflag og
områdeflag samt flag, der må sidestilles hermed – som også vil
omfatte kommunale og regionale myndigheder – vil indebære, at
regler om kommuners adgang til at flage med andre landes
nationalflag efter de uskrevne kommunalfuldmagtsregler ikke vil
gælde.
Lovforslagets § 5, stk. 2, hvor det fremgår, at justitsministeren kan
fastsætte nærmere regler om tilladelser efter stk. 1, herunder om
indgivelse af ansøgning, vilkår for tilladelser og tilbagekaldelse af
tilladelser, er udgået. I den forbindelse er bemærkningerne til § 5,
stk. 1, justeret for en nærmere beskrivelse af bl.a. vilkår for
tilladelser til flagning med udenlandske flag meddelt af politiet.
Der er tilføjet et stykke 2 til § 8, hvoraf det fremgår, at kongelig
resolution af 21. december 1833 og kongelig resolution af 7. juli
1854 ophæves.
•
•
•
Der er herudover foretaget enkelte ændringer af sproglig, redaktionel og
lovteknisk karakter i forhold til det udkast, som har været sendt i høring.
Side 17/17