Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 21:

Forslag til lov om flagning.

Af justitsministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 02.10.2024).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører, jeg byder velkommen til, er hr. Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet.

Tak for det. Selv om det er en ny lov, vi har på dagsordenen her, så vedrører den et område, der allerede har været en del debat om, nemlig forslaget om at gennemføre et forbud mod at flage med andre landes flag. Vi havde i begyndelsen af året en god debat i forbindelse med et beslutningsforslag her i salen, og efterfølgende kunne man vel konkludere, at der ikke var fuldstændig enighed blandt partierne om, hvilke flag der bør vaje fra de danske flagstænger til daglig. I Socialdemokratiet har vi dog ikke ændret mening siden da. Vi mener stadig væk, at vores rød-hvide Dannebrog er noget ganske særligt, og at det derfor skal have status derefter.

Den her nye flaglov indledes da også ganske smukt ved i § 1 at slå fast, at »Danmarks Riges nationalflag er Dannebrog«. Og så lægges der op til igen at give vores nationalflag særstatus, ved at det som udgangspunkt skal være ulovligt at flage med andre landes nationalflag. Det synes vi er på sin plads, og vi støtter derfor selvfølgelig forslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Det er da en stor dag, når vi nu får en formel flaglov. Jeg vil egentlig bare spørge Socialdemokratiets ordfører om det høringssvar, som er kommet fra Dannebrogs-Samfundet, som havde ønsket sig, at en flaglov ikke kun handlede om de formelle rammer og regler for flagning, som i det her tilfælde er fra flagstænger, men at man egentlig havde brugt muligheden til ligesom at cementere Dannebrogs position og vigtighed. Hvad siger Socialdemokratiets ordfører til Dannebrogs-Samfundets høringssvar?

Ordføreren.

Jeg havde egentlig troet, at Konservative ville spørge ind til det om splitflag, som jo handler om, at det nu kun bliver de kongelige samt Folketinget og andre offentlige myndigheder, der får mulighed for at bruge det.

I forhold til den anden diskussion, der har været, så er det jo, som det er for Dannebrogs-Samfundet og andre, jo noget, der kan vække mange følelser, og der er mange, der har mange forskellige holdninger til det. Jeg synes, at vi med det her forslag lægger det helt rigtige snit, nemlig at viderebringe og videreføre den lovgivning og gældende ret, som der har været indtil nu, og også få håndteret nogle tvister og noget tvivl, der har været forskellige steder fra.

Fru Mai Mercado.

Det her lovforslag adskiller sig jo fra det, der har været gældende tidligere, ved ikke at omfatte guirlander og flagranker, og det betyder, at det med den her lov vil være muligt fra altaner og balkoner at hænge eksempelvis et palæstinaflag op. Ville det ikke være hensigtsmæssigt, at man, samtidig med at man laver en flaglov, også siger, at det ikke kun skal gælde, når der flages fra flagstænger i private haver, men at det også skal gælde, når der eksempelvis hænges flag ud fra altaner?

Ordføreren.

Det bliver i hvert fald ikke lovligt at hænge palæstinaflag eller alle mulige andre flag i sin flagstang, hvis man skulle have lyst til det.

I forhold til spørgsmålet, som jeg synes er rigtig godt, og som jo også er en overvejelse værd, om store boligblokke eller foreninger, hvor man hænger de her flag op, så er det jo nu engang sådan, at hvis man kan overbevise sin egen boligforening om, at det er en god idé, at man flager med al muligt, er det ikke noget, som vi som Folketing eller som regering har tænkt os at blande os i. Så kan man have alle mulige holdninger til, om man skal gøre det eller ej, men vi kommer ikke til at lovgive om, at man ikke må flage fra en altan eller altankasse, eller om man må sætte et flag i sin vindueskarm. Det kommer til at være op til folk selv, og så kan man jo have mange forskellige meninger om, om man bør gøre det.

Fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det var egentlig for at følge lidt op på det. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi i Dansk Folkeparti også gerne havde set, at det her lovforslag ikke havde været så tynd en kop te, som det trods alt er, og at man godt kunne have strammet op og netop, som der også er blevet sagt tidligere – altså, vi har verdens ældste og smukkeste flag – givet Dannebrog den særstatus, som det bør have.

Derfor undrer det mig egentlig ligesom i øvrigt også den tidligere spørger, at man ikke har strammet mere op i det her lovforslag og bl.a. også gjort nogle af de ting, som Danmarkssamfundet har henvist til. Vi kommer i Dansk Folkeparti også til at stille en hulens masse ændringsforslag, det vil jeg gerne sige fra starten af. Men mener ordføreren egentlig, at det her er godt nok? Eller burde man stramme mere op, bl.a. i forhold til at man ikke skal kunne bruge flag andre steder end fra flagstænger, eksempelvis Palæstinaflaget?

Hr. Bjørn Brandenborg.

Men man kan med det her lovforslag ikke bruge andre flag i flagstænger, og derfor har vi jo strammet op med det her lovforslag. Så ja, jeg er meget tilfreds med det lovforslag, som vi behandler i dag, og som viderefører den praksis, som har været i rigtig, rigtig mange år i det her land.

Fru Mette Thiesen.

Det var præcis derfor, jeg spurgte ind til, om man ikke skulle have strammet yderligere op, når man nu har mulighed for at lave en flaglov, altså netop for at sætte en tyk streg under Dannebrogs særstatus. Én ting er, at man flager fra flagstænger, men som det også er blevet sagt tidligere, kan man jo også gøre det på anden vis. Der kommer desværre i København en Palæstinas plads, og jeg har nærmest ikke forestillingsevne til at forestille mig, hvad der dér kan komme til at hænge af underlige ting.

Kunne det ikke have været en god idé, at man 1) tager nogle af de ting med, som Danmarkssamfundet har anført, og 2) strammer loven mere op, sådan at man i højere grad har en særstatus for Dannebrog?

Ordføreren.

Mit indtryk er også, at man er glad for, at Dannebrog nu får en særstatus i flagstænger. Så kan der jo være alle mulige forskellige holdninger om, hvad folk skal have lov til at flage med fra deres egne lejligheder eller deres egne huse, hvor de bor, og der kan ordføreren og jeg, tror jeg, jo på lange stræk sikkert være enige om, at der er nogle flag, som vi hellere ser man flager med end andre. Og jeg synes da, at man som kommune eller som boligforening i de områder må have en debat med hinanden om, hvordan man skal indrette det, og hvad man skal tillade. Det mener jeg ikke er noget, vi skal lovgive om med det her lovforslag.

Hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg er meget bekymret over, hvad den her lovgivning kan komme til at betyde i grænseområdet – i den del af landet, hvor rødderne stikker meget dybt, og hvor konflikten med vores nabo mod syd måske ikke bare er noget, der er foregået i en historiebog, men er blodig familiehistorie. Jeg kan jo i virkeligheden være bekymret for, at det kommer til at rippe op i nogle sår og nogle konflikter, som man havde lært at leve med på en fornuftig og ordentlig måde, hvis vi pludselig skal have dem ud i lys lue igen. Det er selvfølgelig den mulighed, man vil give for at flage med det tyske flag, jeg henviser til.

Jeg vil gerne høre, om regeringen ikke kunne tage det op til overvejelse igen, om det virkelig er klogt lidt mere end 100 år efter genforeningen at give den her mulighed. Ville det ikke være klogt at holde fast i, at man også i Sønderjylland kun flager med Dannebrog og man ikke giver mulighed for at flage med det tyske flag?

Ordføreren.

Nu kan jeg ikke tale på vegne af hele regeringen, men jeg kan sige på vegne af Socialdemokratiet, at nej, det er ikke noget, vi har tænkt os at tage op til overvejelse igen. Vi har tænkt os meget godt og grundigt om med det her lovforslag, og jeg anerkender til fulde den historie, der er i Sønderjylland. Som en, der selv er meget historisk interesseret, er det selvfølgelig noget, som jeg og vi også er opmærksomme på. Jeg synes faktisk også, man kan sige, at det med hensynet til det tyske mindretal, der bor og lever i Danmark, og den lange fælles historie, vi har – også den blodige historie, som ordføreren selv henviser til – er en fin balance, vi har fundet, ved også at give tilladelse til, at man i grænseområdet kan flage med det tyske flag.

Hr. Peter Kofod.

Det vil vel formentlig være i hele det område, hvor der er et tysk mindretal, man vil komme til at se det her flag. Jeg kan ikke forstå, at man i Socialdemokratiet ikke er mere bekymret for de spændinger, som det her kan komme til at skabe i en stor dele af riget. Jeg kan simpelt hen ikke forstå, at man bare lægger det her forslag i salen og så vedtager det, for det gør regeringen – den har vel flertal for det her lovforslag, må man gå ud fra – og så er det bare sådan, det er. Sagen er jo, at det her emne er ekstremt kildent i nogle dele af Danmark. I Sønderjylland vil det være noget helt særligt. Der vil det her komme til at fylde rigtig meget, og jeg tror, det vil være noget, der virkelig kommer til at skabe debat dernede, og jeg er meget bekymret for den splittelse, det vil skabe. Og jeg kan ikke forstå, at Socialdemokratiet bare afviser de følelser, der ligger i det her spørgsmål.

Hr. Bjørn Brandenborg.

Jeg synes heller ikke, jeg afviser nogen følelser, og jeg håber da, at Dansk Folkeparti, når det kommer til, at vi skal stemme om det her forslag, vil stemme for, at Dannebrog skal have en særstatus i Danmark og man ikke skal have lov til at flage med alle mulige andre flag, som det vil være tilfældet, hvis man stemmer nej til det her lovforslag. Jeg anerkender de følelser, der er. Jeg har nok også det syn på det, at der jo i den debat, der er i grænselandet, også er en meget stor anerkendelse af hinanden – en fælles forståelse, en fælles historie – og derfor ser jeg sådan set ikke det her som et problem. Jeg synes i virkeligheden, det er meget stærkt, at vi fra dansk side giver mulighed for det her.

Tak for det. Nu der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre.

Tak for det. I Danmark har vi i år i 100 år levet med det, vi troede var en gyldig lov – eller bekendtgørelse, om man vil. Det viser sig så her for godt et års tid siden, at det var det ikke. Højesteret underkendte den pågældende bestemmelse om nationalflag, og så var vi jo pludselig der, hvor man kunne flage med hvad som helst. Jeg må dog sige, at i hele den periode, hvor vi alle sammen troede, vi havde en gyldig lov foran os, var der jo sådan set ingen debat om det her. Men jeg skal da love for, at pludselig er den der. Alt er jo nærmest blevet et problem – alt det, der ikke var et problem i 100 år. Det kan godt undre mig lidt.

Men hvorom alting er, skal der repareres på det forhold, at der ikke var en gyldig lov. Dannebrog er vores nationalsymbol. Det har særstatus. Det er et eksempel på dansk kultur, som vi skal bibeholde. Vi søger at reparere på det i fortsættelse af det beslutningsforslag B 9, som Folketinget tidligere vedtog med et pænt flertal, og i den forbindelse tak til hr. Søren Espersen, som i den grad pressede på for at få sagen på Folketingets dagsorden.

Nu forpligter regeringen sig så til at fremsætte forslaget, og det er sket. Vi taler om nationalflag og områdeflag fra udlandet, som man ikke må flage med. Der er undtagelser. Det er som bekendt de nordiske lande, og det er Grønland, det er Færøerne, og det er også FN, NATO, EU og Nordisk Råd. Endelig er Tyskland også kommet med på listen. For at imødekomme spørgsmålet vil jeg sige, at jeg måske ikke er nok inde i grænseproblematikken, men jeg har i hvert fald ladet mig fortælle, at det har været et stort ønske fra det tyske mindretal i Danmark at få lov at flage med det tyske flag. Så havde det været meget nærliggende at sige, at det kun gælder der, hvor vedkommende, der hejser flaget, tilhører det tyske mindretal. Det er ikke nemt for myndighederne at gå rundt at se, om det er tilfældet, og man har altså ikke kunnet finde andre rationelle måder at afgrænse det på end at sige: tilladelse til hele Tyskland.

Det drejer sig kun om flagning på en flagstang. Man kan altså hænge de flag ud ad vinduet, som man vil. Jeg kan lige så godt imødekomme lidt af spørgsmålene og så sige: Det kunne man jo godt have formuleret anderledes; hvorfor har regeringen så formuleret det sådan, at det er tilladt? Jamen det kunne være netop for at imødekomme lidt af kritikken. Der er jo også en anden del af kritikken, der handler om, at det her er en indskrænkning i ytringsfriheden. Det er alt andet lige end mindre indskrænkning af ytringsfriheden, når man så kan få lov at flage med, om jeg så må sige, mindre flagstænger og hænge det ud ad vinduet og på alle mulige andre måder.

Der gælder den mulighed for Justitsministeriet, at man kan undtage generelt, sådan som tilfældet er med Ukraine, og man kan gøre det specifikt efter ansøgning. Så det er i det hele taget et forslag, som Venstre kan støtte fuldt ud.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til hr. Søren Espersen fra Danmarksdemokraterne.

Når det nu er sådan, at vi ved, at Dannebrog blev skænket os af selveste Vorherre, idet denne lod det dale ned fra himlen, siger det sig selv, at det nationalflag selvfølgelig skal omgærdes med en særlig respekt, og det er det, jeg synes vi med L 21 er i færd med at gøre. Det er en stor glæde for Danmarksdemokraterne, at vi nu med forslaget til en flaglov, L 21, får bragt en stor respekt af sted til Dannebrog, verdens ældste nationalflag.

Den 22. juni 2023 var en overraskende dag, hvor Højesteret besluttede, at der ikke findes gældende regler, som forbyder flagning med andre landes nationalflag. Det havde vi faktisk troet at der var. Vi havde jo alle til punkt og prikke fulgt Danmarks-Samfundets regelsæt, som vi næsten antog som værende lov i landet. En mand havde hejst Stars and Stripes og blev dømt i byretten og i landsretten, men altså frifundet af Højesteret. Jeg blev som andre mildt sagt overrasket, men sådan var det altså efter Højesterets dom. Dommen betød, at det ikke længere hertillands er strafbart at flage med andre flag end Dannebrog. Loven medfører, at der indføres et forbud mod at flage med andre landes nationalflag og områdeflag samt flag, der må sidestilles hermed. Det understreges, at forbuddet alene bør omfatte flagning fra en flagstang af almindelig højde, hvilket vil sige ca. 4 m eller derover. At flage med et lands nationalflag er ikke en privat ytring. Det er en synlig markering af, at dette land er et særligt land præget af sin egen historie og sin egen kultur. Et lands nationalflag er et af de ydre tegn på en sådan virkelighed.

Danmarks-Samfundets landsformand, nu desværre netop afdøde Bjarne Erbo Grønfeldt, kommenterede Højesterets dom således, og jeg citerer:

»At hejse Dannebrog viser, at man går ind for det danske fællesskab, dansk kultur og danske værdier. At der nu er der frit slag for flagning vil medføre splittelse og en kulturel forurening. Samfundet bliver simpelthen fragmenteret. Derfor er det vigtigt, at vi får en ny retstilstand på området.«

Det er klart, at der bør være undtagelser fra den lov, vi nu snart skal vedtage. Det gælder selvfølgelig Grønlands og Færøernes flag, de nordiske landes flag og derudover et par enkelte internationale sammenslutningers flag, FN-, NATO- og EU-flaget. Ligeledes foreslås Tysklands flag undtaget, og det gælder det tyske mindretal nord for grænsen. Sagen er her, at det tyske mindretal er det eneste nationale mindretal, vi har inden for Danmarks grænser. Det drejer sig naturligvis om Slesvig, og det tyske mindretal har været hertillands på godt og ondt i tusind år. Der er altså ikke blot tale om en lille døgnflue. Forholdet mellem det danske og tyske har udviklet sig fortræffeligt, og samarbejdet hen over grænsen har aldrig været bedre. Det vil være en understregning af det forhold.

Men som sagt er vi i Danmarksdemokraterne glade for, at regeringen har fulgt anbefalingen, således at vi får et meget stort flertal for forslaget, som vi støtter. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Søren Espersen fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet. Jeg vil så tillade mig at have et lidt anderledes synspunkt. I SF er vi også glade for vores flag. Vi synes faktisk, at vores flag viser noget om fællesskab. Det er et nationalt symbol. Det er noget, der skaber identitet, og det er jo nok helt i tråd med det, som mange danskere også føler i forhold til deres flag. Vi elsker at bruge vores flag i Danmark. Vi har ikke færre end 15 officielle flagdage, men vi bruger det også til fødselsdage og til sportsbegivenheder, og vi bruger det til de kongeliges fødselsdage, til kirkelige højtider, til begravelser, til militære mærkedage og faktisk også på juletræet. Det gør vi i hvert fald hjemme hos os.

Så vi synes, at vores flag er et stærkt symbol, og vi tror på, at det vil være sådan, uanset hvilken lovgivning vi har. Derfor synes vi egentlig også, at det er relativt uproblematisk at fastholde den retstilstand, som er opstået efter højesteretsdommen, nemlig at det er tilladt at flage med alle nationers flag. For vi synes jo ikke, at det ser ud, som om der er opstået en masse problematikker i forbindelse med højesteretsdommen, hvorefter det jo har været lovligt at flage med det flag, man ville, og det vil det være, indtil vi får det her lovforslag vedtaget. Det er jo heller ikke, fordi jeg synes, vi har set, at politiet ligesom har været på jagt efter alle mulige flag, på nær måske lige i Tibetsagen, men det tror jeg ikke handlede så meget om flagene, men om nogle andre ting. Det virker, som om man er gået meget mere pragmatisk til værks, og jeg synes heller ikke, vi har set, at der er blevet udskrevet mange bøder på den baggrund.

Så vi synes, at den nugældende retstilstand skal fortsætte. For os handler det om ytringsfrihed, altså flagning er en form for ytring og dermed også en del af ytringsfriheden, og den synes vi i SF skal have vide rammer. Det var jo også derfor, at vi var så meget imod det her med, at regeringen vedtog et forslag om, at man skulle forbyde afbrænding af religiøse skrifter, og hvis man mener, at det forslag er en krænkelse af ytringsfriheden, må begrænsninger af friheden til at flage med det, man vil, også være det.

Regeringen skal dog have point for nogle liberaliseringer i forslaget. Jeg synes, det er rigtig godt, at tyskerne får lov til at flage med deres flag. Jeg har måske ikke så mange reservationer som Dansk Folkeparti. Jeg tænker, at vi har arbejdet utrolig meget i grænselandet med at skabe forbindelser på tværs af landegrænserne. Vi har politi, der samarbejder og faktisk kan operere på hver side i dag. Vi har også masser af studerende, der kommer ind fra Tyskland for at studerer i Danmark. Vi har masser af arbejdskraft; det så vi under corona. 12.000 pendler hver eneste dag fra Tyskland til Danmark for at tage på arbejde. Vi har rigtig mange, der køber huse her, og som køber ind på idéen om vores skolesystem. Det er selvfølgelig noget andet end det tyske mindretal, som altid har boet her. Jeg siger bare, at vi har bygget mange broer over alt det, der var, og som selvfølgelig også skal huskes, som det var. Men det er vigtigt, at vi ikke størkner i det billede. Derfor er det en god idé.

Så synes jeg også, at regeringen skal have point for at liberalisere på den måde, at det kun gælder i toppen af flagstængerne. Jeg kan godt se, at man prøver at neddrosle det og sige i lovforslaget, at det er en mindre ting, men jeg synes faktisk, det er en stor ting, og det betyder i hvert fald, at flere måske kan ytre det, som de vil. Vi synes, at Danmark som nation og dansk kultur sagtens kan bestå, selv om der af og til også vejrer andre flag i toppen af flagstængerne. Derfor er vi selvfølgelig imod det her forslag, som delvis genindfører den gamle retstilstand. Vi har i øvrigt noteret os, at Bertel Haarder såmænd er enig med os. Tak for det.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg er meget uenig i stort set alt, hvad ordføreren siger, og jeg kan ikke forstå, at man fra Socialistisk Folkepartis side ikke har lyst til at stadfæste, at Dannebrog har en særstatus, men lad det nu ligge.

Ordføreren kommer meget ind på det her tyske mindretal, og jeg ved ikke, om ordføreren har læst den artikel i Weekendavisen, for ellers undrer det, ordføreren siger, mig meget: I artiklen har man talt med en af de her sønderjyder, og journalisten spørger:

»Skulle politikerne hellere tage hensyn til sønderjyderne end til det tyske mindretal? »Nej, man skal tage hensyn til grænselandets fine historiske balance. Den gensidige påpasselighed. I stedet kommer det senmoderne menneske og trasker rundt i blomsterbedet. Mindretallets respekt baserer sig på sædvane, en fornemmelse af, hvad man skal gøre. Den senmoderne identitet kører på rettigheder, og det kan føre til en selvindlysende argumentation, der ikke er baseret på ens egne erfaringer.«

Altså, der er ret mange i grænselandet, som er meget bekymrede over, at man åbner op for at flage med det her tyske flag, fordi man, som hr. Peter Kofod sagde tidligere, er bekymret for, at det vil rippe op i gamle sår. Deler ordføreren overhovedet ikke den bekymring?

Ordføreren.

Jeg anerkender selvfølgelig, at der er nogle, der er bekymrede, og det synes jeg også de selvfølgelig må have ret til at være, men man kan jo ikke stå på et synspunkt om, at ytringsfriheden skal gælde for alle, og det vil sige, at alle skal have lov til at flage med det, de vil, og så sige, at der så alligevel lige skal være begrænsninger for den her lille særlige gruppe.

I SF synes vi jo, at når vi én gang har stået på det synspunkt, at man ikke skal have et forbud mod at brænde koraner af, fordi det er et indgreb i ytringsfriheden, så kan man heller ikke have et synspunkt om, at man ikke må flage med det, man vil. Det betyder ikke, at vi ikke anerkender Dannebrog som vores nationale samlingspunkt. Vi synes, at Dannebrog er stærk nok til at kunne klare den her situation. Vi bruger det i så mange sammenhænge, at jeg er overbevist om, at Dannebrog sagtens holde til, at der også er andre flag.

Fru Mette Thiesen.

Jeg er igen uenig med alt, hvad ordføreren siger. Altså, et flag er ikke en ytring. Dannebrog er Danmarks nationalflag. Selvfølgelig skal det have en fuldstændig særstatus, så folk ikke render og flager med gyselige palæstinenserflag eller andre underlige ting fra flagstænger.

Jeg kan slet ikke forstå, at man kan stille sig det sted og bare mene, at alt, hvad det hedder værdimæssig forankring, alt, hvad der hedder national identitet, kyler man ud med badevandet og siger, at alt er lige godt, at alt er lige meget i Danmark. Jeg kan simpelt ikke forstå det, og det handler absolut ikke om ytringsfrihed. Det handler om national identitet, som man åbenbart desværre ikke anerkender i Socialistisk Folkeparti.

Ordføreren.

Jeg kan godt forstå, at Dansk Folkeparti, som jo nok også er et lidt mere nationalkonservativt parti, har lyst til ligesom at gradbøje ytringsfriheden og skabe det billede, som passer bedst til ens eget verdensbillede.

Jeg kan jo bruge et citat fra Bertel Haarder her, som, og jeg citerer, undrer sig over, at de varmeste tilhængere af at brænde koraner af er de mest lidenskabelige modstandere af at have friheden til at kunne flage med det, som man gerne vil. Det må jeg jo erklære mig enig med ham i, og det betyder jo ikke, at jeg er uenig i, at Dannebrog er et nationalt samlingspunkt og viser det fællesskab, som vi har i Danmark. Jeg mener bare, at det er stærkt nok til at kunne håndtere, at der også er andre flag.

Hr. Bjørn Brandenborg, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for talen. Nu bliver jeg lige inspireret til at spørge ordføreren om noget. Nu har ordføreren jo virkelig sat sig op på ytringsfrihedens allerhøjeste hest på talerstolen nu, og derfor vil jeg bare spørge om noget: Hvis det her virkelig er hjerteblod for SF, som jeg kan forstå det er, hvorfor har det så ikke betydet noget som helst før den 22. juli 2023? Jeg har aldrig nogen sinde hørt en eneste fra SF tale om det her før, ej heller ordføreren, som ellers har været ordfører for det område i hundrede år og en madpakke.

Ordføreren.

Jeg tror simpelt hen, at det skyldes, at vi ikke har været opmærksomme på det. Der er jo masser af andre steder, hvor vi også har indgreb, kan man sige, i ytringsfriheden, som måske heller ikke giver så meget mening mere. Nogle af dem var oppe i forbindelse med koranafbrændingslovgivningen. Jeg tror, det her er afstedkommet af højesteretsdommen. Jeg tror ikke, vi har tænkt så meget over, hvordan vi flager, og det er da også mit indtryk, at der er andre, der har brugt flag, for jeg har da i hvert fald set dem fra altaner og andre steder, bl.a. i forbindelse med fodboldkampe. Men nu har vi haft en anledning til at drøfte det her i SF, og vi synes, det ligger i helt god tråd med vores holdning til koranafbrændingsloven. Jeg ved jo godt, at regeringen stod et andet sted, og derfor er det også naturligt, at regeringen fremsætter et forslag, som – hvad kan man sige – genindfører den retstilstand. Så jeg synes egentlig, at det er meget naturligt, at vi i forlængelse af højesteretsdommen har fået en diskussion af det her.

Hr. Bjørn Brandenborg.

Tak for det svar. SF's ordfører siger, at det her ikke har givet anledning til problemer for politiet efterfølgende, og det er jo, fordi det siden den 22. juli har været lovligt for folk at flage med, hvad de ville, og derfor har det ikke været en opgave for politiet at gå ud og bede folk om at tage flag ned fra deres flagstænger. Det har man haft lov til, hvad angår gældende ret. Det laver man om på nu. Man kunne også spørge ordføreren om, hvorfor man skal lave om på noget, der har virket. Det har jo været fint, at vi har haft den her retstilstand.

Så vil jeg bare spørge ordføreren om noget: Hvis nu vi ser, at der begynder at blive flaget med alle mulige nationale flag i danske flagstænger, fordi det nu bliver lovligt, er det så noget, som SF synes er et problem, eller er det bare fantastisk, at vi så har en flagmangfoldighed i danske flagstænger?

Ordføreren.

Jamen nu står vi jo for det synspunkt, at det at flage er en måde at vise og bruge sin ytringsfrihed på, så for os er det ikke et problem, hvis folk begynder at bruge de flag, som de har lyst til. Det er jo en del af ytringsfriheden, og der er jo en lille forskel på Socialdemokratiet og SF her.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance.

Mange tak, hr. formand. Jeg kan jo næsten starte, hvor Karina – altså ordføreren for SF, for vi bruger jo ikke fornavne her på talerstolen – lige slap, altså at ytringsfriheden er et spørgsmål, som kommer ind her. Ja, det gør det naturligvis. Og så kan jeg allerede berolige med, at jeg både synes, at folk både skal have lov til at brænde koraner af, hvis de selv har købt dem, men også synes, at de skal have lov til at flage med de flag, de vil. Så er vi lidt ude over det.

Men når vi kommer til det med flag, synes jeg, at Dannebrog med sit hvide kors i blodet er verdens flotteste flag. Jeg kan sige fuldstændig fra min egen position, at det finder jeg at det er. Jeg synes også, det er sådan, at der ikke er noget flag, der hører til i min flagstang i min have andet end Dannebrog. Men jeg er jo også i den position, at andre har købt deres eget hus, hvor de har sat deres egen flagstang op, og så må det jo være op til dem, hvilket flag der skal være der. Men ikke dem alene – der er også noget, der hedder ejerforeninger, kolonihaveforeninger og lignende, som også skal være med til at bestemme, hvordan vi indretter os i vores hjem og i vores haver, for vi har naboer. Du kan ikke plante den hæk, du vil, for det kan ejerforeningen have en holdning til, og sådan er der så mange andre ting.

Det er derude, blandt de mennesker, som faktisk skal leve med tingene og leve med beslutningerne, at en sådan beslutning normalt træffes. Det synes jeg måske godt vi herinde på Christiansborg kunne tage ved lære af og sige: Jamen er det en opgave for Folketinget at diktere, hvad der hænger i hver enkelt flagstang? Det synes jeg ikke. Jeg synes, at vi dér går ud over, hvad vi bør gøre. Jeg synes, at det kan man godt finde ud af i de enkelte ejerforeninger. Så er spørgsmålet jo også, når vi sætter de her grænser for, hvad man må flage med, om vi har så lidt tillid til Dannebrog og til folkets kærlighed til Danmark? Det håber jeg ikke. Jeg har en stor tillid til, at mine medborgere faktisk elsker Danmark og tror på de danske værdier og også synes, at Dannebrog er et smukt flag, der forener os. Det synes jeg selv det er, og jeg bemærker, at langt de fleste danskere, jeg kender, er fuldstændig enige i den betragtning.

Så spørgsmålet er igen: Hvorfor skal Christiansborg, altså hvorfor skal vi her fra Folketingets side gå ind og indrette tingene ude i folks hjem og haver, som om det var os, der bestemte dér? Den private ejendomsret er ligesom ytringsfriheden også en vigtig værdi i det danske samfund. Og der må jeg sige, at hvis man køber sit eget flag og vil hænge det op, skal man have lov til det. Jeg er ikke sådan en hippie, der tror, at jeg må bestemme over andres ejendom. Så naturligvis er det op til enhver selv at bestemme, hvordan de vil ytre sig, også med et flag. Derfor støtter vi ikke det her lovforslag. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til fru Nanna W. Gotfredsen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. En højesteretsdom har underkendt hjemmelsgrundlaget for det, vi troede var et forbud gennem mere end 100 år, og så stod vi pludselig der uden det hjemmelsgrundlag, vi troede vi havde. Vi oplevede hverken problemer før eller under den tid, men hvad skal vi så gøre her?

Der genindføres med L 21 et, synes jeg, balanceret forbud mod at flage med fremmede nationers flag i Danmark. Der er visse undtagelser, bl.a. til det tyske mindretal, som er det eneste nationale mindretal, vi har, og som også er vigtigt for mig; æ komme selv fra Haderslev – og jeg er vokset op med det tyske mindretal som naboer og legekammerater, og vi har gået i skole sammen. Det er der al mulig grund til at give plads til.

Vores flag er verdens ældste nationalflag. Det er vanvittig smukt – det vil jeg bekræfte hr. Steffen Larsen i. Det betyder meget for mig. Nogle af mine bedste barndomsminder er da at hænge flaget op med min bedstefar, og det måtte ikke røre jorden og alt det der. Samtidig er det vigtigt, at vi finder en balance, hvor politiet ikke skal bruge alt for meget tid på sagsbehandling og undtagelser, og hvor vi giver plads til vores nærmeste, inklusive det tyske mindretal, og samtidig siger, at Dannebrog skal have en vis særstatus i Danmark.

Vi bakker op om lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig en kort bemærkning. Fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil egentlig bare spørge, om Moderaterne synes, at det her er et godt lovforslag. For da vi debatterede beslutningsforslaget fremsat af Danmarksdemokraterne, sagde Moderaterne faktisk fra Folketingets talerstol, at man egentlig ikke var tilhængere af, at der nu skulle laves en flaglov. Så jeg vil egentlig bare spørge, om Moderaterne stadig væk mener, at der altså ikke skal være en flaglov, eller om man nu så har ændret holdning og synes, at der skal være en flaglov.

Vi er med på den her balancerede model. Jeg tror, der var en vikar på B 9 for en, der nu er på orlov. Jeg tror, at ordføreren er nødt til at vente med at have de festlige diskussioner med de mennesker, som svarer meget bedre for, hvad de sagde der og ved andre anledninger, end jeg gør.

Fru Mai Mercado.

Men det er jo alligevel lidt interessant, om Moderaterne har skiftet holdning. For det beslutningsforslag, som vi drøftede dengang, fremsat af Danmarksdemokraterne, er jo faktisk det samme som det lovforslag, vi står med i dag. Jeg har i hvert fald svært ved at se, hvad den store forskel skulle være. Så jeg vil egentlig bare spørge endnu en gang, om det er udtryk for, at man ikke lige helt var klar over, hvad man sagde, den dag man debatterede det første gang, eller om man rent faktisk har ændret holdning, således at man nu helhjertet som parti altså bakker op om det forslag til flaglov, eller om man bakker op, fordi det er man nødt til at gøre, fordi man sidder i en regering, der bakker op.

Ordføreren.

Der er da en væsentlig forskel, der hedder 4 m plus. Så det er afbalanceret rigtig fint. Det skal nok gå, vil jeg sige til fru Mai Mercado.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Nanna W. Gotfredsen fra Moderaterne. Jeg byder nu velkommen til fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Den 22. juni 2023 fandt Højesteret, at det altså ikke er strafbart at flage med fremmede nationers flag, og den retstilstand, som alle ellers har levet efter siden 1915, viste sig ikke at holde – til stor overraskelse for alle. Det betød, at Justitsministeriet jo måtte ophæve den bekendtgørelse, som altså forbød flagning med fremmede landes flag, og det betyder, at i dag kan der flages frit med alle udenlandske flag.

Siden hen fremsatte Danmarksdemokraterne et beslutningsforslag, som pålagde regeringen at fremsætte et lovforslag om forbud mod at flage med fremmede nationers flag; et beslutningsforslag, som i øvrigt blev vedtaget af et bredt flertal med regeringen, Danmarksdemokraterne, Konservative og Dansk Folkeparti. Derfor har vi også set frem til lovforslaget i dag, som altså er pålagt af Folketinget.

For Det Konservative Folkeparti kan jeg sige meget klart, at vi ønsker at give det danske flag, verdens ældste flag, en helt særlig plads i Danmark. For Dannebrog er ikke bare et flag, som en flok politikere er blevet enige om, sådan som det har været i andre lande. Vores flags historie går langt længere tilbage. Dannebrog samler os som land og som folk. Det har en stor betydning for vores historie, vores identitet og også vores fællesskab. Dannebrog forener folket og skaber en følelse af samhørighed for alle danskere og gør det dermed til en de vigtigste markører for dansk kultur og national stolthed. Derfor er Dannebrog også helt afgørende for den nationale sammenhængskraft, og netop derfor var det jo også vigtigt at få retstilstanden bragt tilbage, således at alle ved, at i Danmark flager vi med Dannebrog.

Så er der alle undtagelserne, som er blevet stadfæstet i kongelige resolutioner gennem årene. Det gælder det færøske flag og det grønlandske flag, som der kan flages med i hele Danmark uden tilladelse, og det bakker vi varmt op om. Det er vigtigt, at rigsfællesskabets flag har en fremtrædende plads i Danmark, og det bør også stå tydeligt i en flaglov. Men det gør det faktisk ikke. Det færøske flag og det grønlandske flag er nævnt i afsnit på linje med NATO og EU, til trods for at de to flag er så langt mere betydningsfulde og bør nyde en særlig opmærksomhed. I 1957 blev tilladt for private at flage med finsk, islandsk, norsk og svensk flag uden særlig tilladelse, og det er også medtaget i lovforslaget, ligesom EU-flaget og NATO-flaget også er.

Så skal regeringen have en ros for, at Justitsministeriet fremover får bemyndigelse til at undtage nærmere bestemte nationalflag, således at det som følge af eksempelvis krigen i Ukraine fortsat vil være tilladt at flage med det ukrainske flag. Det er godt. Vi har tidligere ved debatten her i Folketinget netop efterlyst den fleksibilitet.

Men der er også kritik af lovforslaget i høringssvarene, og jeg vil fokusere på tre kritikpunkter. Lovforslaget har fået kritik for ikke i tilstrækkelig grad at blive udformet som den ramme om vores flag, som flaget vitterlig fortjener. Det var jo oplagt at skabe en større opmærksomhed om udbredelsen af vores flag og ikke kun fokusere på de sådan formelle regler, der er om flagning.

Lovforslaget har også fået kritik af Danmarks-Samfundet for kun at adressere flagning fra stænger og altså ikke eksempelvis flagguirlander. Tidligere omfattede forbuddet altså også flag fastgjort på fast ejendom. Når man ikke medtager flag fastgjort på fast ejendom, åbner det for, at eksempelvis ghettoområder kan flage løs med de flag, man ønsker. Hvis man tager hr. Frederik Vads tredje erkendelse alvorligt, som jo netop sigter på dem, som undergraver det danske samfund indefra, dem, der udnytter eksempelvis det danske beboerdemokrati til at underløbe danske værdier, så synes det mærkværdigt, at man ikke har taget flagning på fast ejendom med.

Lovforslaget får faktisk også kritik fra Dannebrogs-Samfundet, fordi det tyske flag helt undtages fra forbuddet af hensyn til det tyske mindretal. Her efterspørger man altså i stedet for, at undtagelsen skulle have været en særlig tilladelse til at flage med tysk flag, frem for at det skulle have været en undtagelse. Det kunne vi i Konservative også godt have bakket op om, skal jeg hermed sige.

Så overordnet set kan Konservative støtte lovforslaget. Men vi er bekymrede for flagning i ghettoerne. Vi kommer til at adressere det i udvalgsbehandlingen, og dermed kommer vi forventelig til at stille en række spørgsmål, herunder også ændringsforslag.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

Tak for det. Vi behandlede jo allerede det her emne i starten af året, da Danmarksdemokraterne fremsatte et forslag om præcis det her. Det har også været nævnt et par gange. Der skete jo så noget så sjældent, som at det lykkedes for oppositionen – godt nok oppositionen i den forkerte side af salen – rent faktisk at få regeringen til at vedtage et beslutningsforslag. Så tillykke til Danmarksdemokraterne med den sjældenhed.

Når det er sagt, vil jeg sige, at det, der imidlertid ikke er så positivt eller lykkeligt fra mit perspektiv, er, at det her lovforslag nu bliver vedtaget, særlig fordi det i Enhedslistens optik ikke giver mening at regulere, hvad man har lyst til at hejse op en flagstang, der er mindst 4 m høj og solidt fastmonteret i jorden. Når man vælger at flage, uanset om det lige er i en flagstang, om det er ud ad vinduet, eller om det er i en lagkage, så er det rent faktisk en del af ens ytringsfrihed. Og ytringsfrihed er jo noget, vi går meget op i i den her sal, heldigvis; det står også i grundloven.

Det er også noget, Danmarksdemokraterne plejer at gå op i, i hvert fald i nogle situationer. Men har man ytringsfrihed, hvis ens ytringer kun er lovlige, når man er enig med regeringen og Danmarksdemokraterne? Det mener jeg ikke. Derfor er jeg også glad for, at det her lovforslag er endt med noget andet og langt mindre indgribende, end det oprindelig var tiltænkt, da man vedtog beslutningsforslaget om en flaglov i starten af året. For det ville jo umiddelbart forbyde enhver form for flagning med udenlandske flag med ganske få undtagelser, og det bliver ikke tilfældet nu.

Så jeg vil faktisk sige, at der er flere positive ting ved det her lovforslag. Det er rigtig godt, at vi får klarhed over et område, som åbenbart har været en rodebutik. Vi skal i hvert fald ikke have bekendtgørelser, der figurerer som gældende lovgivning, men som egentlig ikke har lovhjemmel, hvilket jo har været tilfældet. Gennemskuelige og lette regler er vigtigt i et stærkt demokrati som vores. Det allervigtigste i vores demokrati og hele fundamentet for, at vi står og har den her debat herinde i dag, er vores ytringsfrihed.

Nu skal jeg selvfølgelig ikke skyde nogen nogle motiver i skoene, men hele den her debat i starten af året og den debat, vi løbende har haft, om, hvilke flag der må anvendes, har haft en rigtig dårlig sideeffekt. Den har nemlig gjort, at der hos borgere er opstået tvivl om, hvorvidt regeringen ville begynde at kriminalisere de tiltagende vigtige demonstrationer for civile palæstinenseres rettigheder. For man kan sagtens få det indtryk, at vi har en regering, der ikke ubetinget støtter retten til at demonstrere for civile liv. Derfor vil jeg gerne for klarhedens skyld i den her debat læse den vigtigste sætning i det her lovforslag op:

»Det foreslåede vil også betyde, at ”fremvisninger” af flag eller faner, herunder i forbindelse med demonstrationer eller sportsbegivenheder, i lighed med hvad der gjaldt efter de dagældende regler, ikke vil udgøre flagning omfattet af det foreslåede forbud.«

Så kan det ikke siges tydeligere. Vi har i Danmark, også efter i dag, rig mulighed for at udtrykke vores udenrigspolitiske holdninger, lige bortset fra hjemme i vores egen have, hvilket jo kan være lidt underligt. Men på offentlig gade må man i hvert fald gerne gå med det palæstinensiske flag, med Tibetflaget, eller hvad for et flag man nu har lyst til at gå med.

Så vil jeg, inden jeg bliver mødt med spørgsmål i tråd med dem, der kom, sidst vi havde debatten her, sige, at jeg synes, at Dannebrog er smukt. Det har en vigtig kulturhistorisk betydning for os som nation. Rød er stadig væk min yndlingsfarve. Og selv om der sidst var gode forslag i salen til farvekombinationer, vil jeg stadig mene, at det ser fint ud, som det er i dag. Men da vi i Enhedslisten går mere op i ytringsfrihed end i, hvad man vælger at hænge op i sin flagstang, kan vi ikke støtte det her lovforslag. Og jeg kan ikke forstå, at Venstre ikke lytter mere til hr. Bertel Haarder, og jeg kan egentlig heller ikke forstå, at det er mig, der skal stå her på talerstolen og sige det, for jeg har ved gud været meget uenig med hr. Bertel Haarder i min politiske karriere. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og vi plejer ikke at påkalde os de højere magter, men vi siger nu tak til ordføreren, fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Jeg byder nu velkommen til fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti.

Jeg vil lige starte med at sige undskyld for, at jeg tidligere, da jeg spurgte, kom til at sige Danmarkssamfundet i stedet for Dannebrogs-Samfundet. Det er selvfølgelig Dannebrogs-Samfundet, vi har fået et høringssvar og mange gode input fra. Så det er bare lige for at starte med det.

Jeg har det sådan, og sådan tror jeg langt de fleste danskere har det, at når vi ser Dannebrog, der vajer – verdens ældste og verdens ubetinget smukkeste flag mod den blå himmel – så gør det os stolte helt ind i hjertekulen som danskere, fordi Dannebrog er symbolet på den danske identitet og den danske familie, som vi er en del af som danskere. Derimod fylder det mig med utryghed, harme, utilpashed, tanker om mørkemænd og modbydelige handlinger, når jeg ser palæstinaflaget. Og sådan er det jo så forskelligt i forhold til følelser.

Når jeg tænker på Dannebrog, tænker jeg på en glad dag i provinsen, hvor mejeristens datter måske har fødselsdag, og hvor hele byen fejrer det ved at have flag ned igennem gågaden. Hjemme, hvor mine forældre bor, har man den aftale på vejen, at hvis der er en, der har fødselsdag, så flager hele vejen for den person, så når man kommer på besøg der, ved man altid, at der er en på vejen, der har fødselsdag. Jeg tror, vi alle sammen kender, når vi fejrer fødselsdage derhjemme, at man markerer det med vores smukke flag både i lagkagen og nok også ude på vejen. Der er så mange gode danske følelser forbundet med vores flag: rapsmarkerne, der blomstrer; folk, der smiler og er glade; den lille jordbærbod på vejen, hvor Dannebrog også vajer, og hvor man ved, at man kan købe nogle rigtig gode jordbær og lige lægge pengene i den lille kasse, for den tryghed og tillid har vi i det danske samfund danskerne imellem i det fællesskab, der binder os sammen, og som er repræsenteret ved Dannebrog.

Når jeg derimod ser flagninger fra bygninger eller broer og flagning fra balkoner med palæstinaflaget, gør det mig ked af det og utryg. Det minder mig om, hvor meget skade forfejlet udlændingepolitik har gjort på vores smukke land.

Vi står nu med et lovforslag, hvor man i hvert fald kommer noget ad vejen i forhold til at markere, at Dannebrog er bedre end andet i Danmark. Dannebrog har særstatus. Det er vores flag. Det er danskernes flag. Det er verdens ældste og verdens smukkeste flag. Men vi er ikke helt i mål, og det var egentlig også derfor, jeg tidligere nævnte de her ændringsforslag, som bl.a. også er kommet fra Dannebrogs-Samfundet. Og i Dansk Folkeparti kommer vi til at stille en hel masse ændringsforslag, fordi vi altså synes, at det skal gøres langt bedre end det, der er lagt op til her.

Dannebrog har altid været noget helt særligt for Dansk Folkeparti – altid. Det var fru Pia Kjærsgaard, der fik sørget for, at vi hængte Dannebrog op her i Folketingssalen; det hang jo her bagved. Det var også fru Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti, som sørgede for, at vores folk ude lokalt begyndte at få hængt Dannebrog op i de danske byrådssale rundtomkring i landet. Og hvorfor? Det er, fordi det er vores vigtigste symbol, danskernes symbol. Derfor er det også ærgerligt, at den her flaglov ikke er endnu mere klar om, at der er ét flag i Danmark, der i Danmark er bedre end alt andet: danskernes flag, Dannebrog.

Så igen vil jeg sige, at vi kommer til at stille en masse ændringsforslag fra Dansk Folkepartis side. Jeg håber rigtig meget, og det lyder i hvert fald, som om man måske i Konservative kunne støtte dem, Danmarksdemokraterne kunne støtte dem og måske også nogle andre. Jeg håber i hvert fald også, ministeren lytter og har lyst til, at vi gør den her lov så god, at vi faktisk sætter en stor streg under, at Dannebrog er danskernes flag. Det har en særstatus over alt andet, for det er vores flag, det er vores lands flag, det er danskernes flag. Det er det, der fylder os med stolthed og glæde, og det skal være helt klart, også i den her flaglov.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti. Det afslutter ordførerrækken, og derfor byder jeg nu velkommen til justitsministeren.

Mange tak for det, og tak for en, synes jeg, meget engageret debat og også nogle gode indlæg. Som flere har været inde på, har der jo i Danmark i mere end 100 år været regler om flagning, herunder også et forbud mod at flage med andre landes flag. Som det er sagt af flere, nåede Højesteret i sommeren 2023 frem til, at forbuddet mod at flage med andre landes nationalflag ikke havde den fornødne hjemmel. Dommen betyder, at der ikke længere er regler, som forbyder, at man flager med andre landes flag.

For mig at se er Dannebrog det vigtigste nationale symbol i Danmark. Dannebrog er ikke bare et flag; det er et symbol på dansk kultur og sammenhængskraft. Derfor finder jeg det også naturligt, at Dannebrog som flag skal nyde en særlig status og beskyttelse i Danmark sammenlignet med andre landes flag, og den her særlige status bør føre til, at vi igen indfører regler om flagning, så der ikke frit kan flages med andre landes flag.

Jeg bød derfor også det beslutningsforslag, som vi behandlede her i Folketinget i starten af foråret, meget velkommen. Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at takke Folketingets partier for en god og livlig debat her i salen, da vi behandlede beslutningsforslaget, også selv om vi ikke alle sammen kunne blive enige om, hvilket flag der er det smukkeste i verden. Jeg er selvfølgelig ikke i tvivl: Det er Dannebrog. Jeg er dog sikker på, at vi alle sammen alligevel kan blive enige om, at Dannebrog betyder noget helt særligt for os danskere, at Dannebrog er et nationalt symbol, der binder os danskere sammen som folk, og at Dannebrog derfor også bør have en helt særlig status her i landet.

Formålet med det lovforslag, vi behandler i dag, er derfor at udmønte beslutningen om at forbyde flagning med andre landes flag og at lovfæste Dannebrogs særstatus som nationalsymbol i Danmark. Med lovforslaget lægger vi op til at gennemføre et forbud, hvorefter det som udgangspunkt vil være forbudt at flage med andre landes flag. For at sikre Dannebrogs særstatus som vores nationalsymbol lægger regeringen endelig op til med lovforslaget at lovfæste, at Dannebrog er Danmarks Riges nationalflag, ligesom vi foreslår at lovfæste en del af gældende praksis vedrørende Dannebrog som splitflag.

Med de bemærkninger ser jeg frem til den videre behandling her i Folketinget, og jeg står naturligvis som altid til rådighed for at besvare de spørgsmål, der måtte være til lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig tre korte bemærkninger. Den første, der får ordet, er fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Det her lovforslag ligner jo den tidligere retsstilling, som vi troede vi havde, indtil højesteretsdommen kom – bortset fra at lovforslaget her ikke omfatter flagning på fast ejendom. Og det vil jeg spørge om regeringen vil være åben over for at lave et forbud mod. Jeg ved ikke, om det er, fordi man ikke har tænkt det sådan helt til ende, men jeg synes i al fald, at lige såvel som vi ikke ønsker, at det skal være andre flag, som kommer op at vaje i flagstængerne, så skal det jo heller ikke være sådan, at man kan flage med de flag, man vil, i eksempelvis udsatte boligområder eller ghettoområder.

Så hvis man virkelig mener, at der er en udfordring med den tredje erkendelse, som hr. Frederik Vad jo så fint har formuleret det, i forhold til integration, vil det så ikke være en god idé, og vil regeringen være åben over for at gøre det forbud større, ved at det også kommer til at omfatte fast ejendom?

Ministeren.

Jeg synes, det er en helt rimelig diskussion. Vi har fra regeringens side forsøgt at finde den helt rigtige balance mellem på den ene side en respekt for den ytringsfrihed, man kan have på sin privatbolig, og så på den anden side at hævde den særstatus, som vi også mener at Dannebrog skal have, og at den særstatus navnlig gør sig gældende ved flagning fra flagstang. Så vi synes, at vi har fundet den rette balance, om end jeg sagtens forstår ordførerens synspunkter.

Fru Mai Mercado.

Jeg er alligevel lidt interesseret i at vide, hvor nagelfast det her er, for jeg tror faktisk, at ministeren er enig. Jeg tror ikke, at ministeren har lyst til, at der vajer palæstinensiske eller tyrkiske flag i udsatte boligområder fra balkoner, altaner, terrasser, og hvad der måtte være. Jeg tror faktisk, at ministeren og Socialdemokratiet i særdeleshed er enige i, at man da selvfølgelig skal forhindre, at man ikke flager med andet end Dannebrog fra fast ejendom.

Derfor appellerer jeg bare til – hvis man ikke har tænkt over det her – at man i udvalgsprocessen går ind til det med et åbent sind.

Justitsministeren.

Ordføreren har fuldstændig ret i, at vi også mener, uanset hvordan det i øvrigt så kommer til udtryk, at det er vigtigt, at folk, der bor i udsatte boligområder, reelt – ikke kun i symboler, men også i handlinger – omfavner det at bo i Danmark, nu man har valgt at være bosiddende her, på alle tænkelige måder.

Vi har overvejet det her meget, meget nøje, og der er en række forskellige hensyn, der skal findes den rigtige balance i. Det handler jo selvfølgelig navnlig om at finde den rigtige balance mellem de frihedsrettigheder, der nu engang også gør sig gældende, samtidig med at vi mener, det er vigtigt at hævde det nationale symbol, som vi mener Dannebrog er.

Fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti, værsgo.

Tusind tak. Lad mig følge op. Jeg forstår ikke helt, at man, når man har muligheden for virkelig at sætte en stor streg under, at Dannebrog er danskernes flag – det er vores flag, det er det, vi flager med i Danmark – så ikke vælger at gå det her sidste skridt, som eksempelvis nævnes nu af fru Mai Mercado, altså at sørge for, at man ikke må flage med andre flag, heller ikke fra eksempelvis balkoner, altså ved fast ejendom.

Jeg var i Aarhus her for nogle uger siden. Det var en utrolig smuk lørdag. Solen skinnede, og jeg gik ned ad nogle af de her små sidegader i den gamle del af Aarhus. Der var sådan en splittet gade, hvor der var nogle gamle bindingsværkshuse – en meget, meget dansk idyl. Fra det ene vindue hang et palæstinensisk flag, og med det blev hele den der danske idyl smadret. Der stod en gammel cykel op ad muren osv., og så hang der det her palæstinensiske flag, som overhovedet ikke hørte hjemme der.

Kan ministeren ikke se, at med den her flaglov er det stadig væk muligt at gøre lige præcis det? Og mener ministeren ikke reelt set, at det burde man da ikke skulle kunne?

Justitsministeren.

Vi mener helt grundlæggende – og det er jo derfor, vi har etableret de balancer, vi nu engang har med det her lovforslag – at der skal være regler og rammer for, hvordan vi flager i Danmark. Vi har så valgt at lægge snittet der, hvor det navnlig skal regulere flagning med flagstang, for vi mener omvendt også, at der er nogle hensyn at tage til både ejendomsret og ikke mindst også til ytringsfrihed i forhold til egen privat bolig, og det er det snit, vi har fundet. Det ændrer ikke ved, at jeg også må være ærlig og tilstå, at jeg generelt altid synes, at det er passende i forhold til bybilledet, hvis også boligforeninger regulerer, hvad det er for et udtryk, der nu engang er fra lejlighedsområder og lignende. Men vi synes, vi har fundet den rigtige balance ud fra de hensyn, der nu engang er at opveje over for hinanden.

Fru Mette Thiesen.

Så kunne jeg egentlig godt tænke mig at stille et spørgsmål. Ministeren er minister i en regering, som har forbudt afbrænding af koraner, men man vil ikke forbyde, at man flager med palæstinensiske flag fra balkoner og skaber utryghed og alt, hvad det repræsenterer af splid og modbydeligheder. Jeg tror, de fleste af os tænker Hamas, når vi ser sådan noget som det, og jeg kan simpelt hen ikke forstå, at man kan argumentere for den ene ting og ikke kan argumentere for den anden, hvis man virkelig mener, at Dannebrog er bedre end andre flag i Danmark.

Justitsministeren.

Generelt har jeg jo grundlæggende det synspunkt, at jeg er en meget varm og stor tilhænger af ytringsfriheden, men i modsætning til andre af Folketingets partier mener jeg jo ikke, at ytringsfriheden til enhver tid er eller bør være ubegrænset. Jeg mener, at der skal være hensyn til fællesskabet, og at der skal være hensyn til, hvad det er for nogle værdier, vi har i vores samfund. Jeg mener heller ikke, at alle værdier er lige gode eller lige meget værd. Det er jo også derfor, at vi med det her lovforslag har foreslået at regulere, hvordan man må flage.

Hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Der er sagt mange lovord om Dannebrog, og det er der jo god grund til, og det sætter jo i virkeligheden hele den her debat i perspektiv, for det er jo ikke mange år siden, at det var dybt kontroversielt, da Dansk Folkeparti eksempelvis foreslog at få Dannebrog hængt op i Folketingssalen. Man må jo sige, at der virkelig er sket noget i debatten, og det mener jeg på den allermest positive måde. Dannebrog har jo ikke bare en særstilling i Danmark, men også i Norden, og danner forlæg for alle de andre korsflag. Sverige gik først over til sit korsflag i 1600-tallet. Vi kender det norske flag, som jo er direkte inspireret af Dannebrog ligesom selvfølgelig det færøske og det grønlandske flag med farverne osv. Derfor er det også naturligt, at det lovforslag, regeringen fremsætter, giver en særstilling til de nordiske flag.

Det, der til gengæld ikke er naturligt, er, at regeringen også lægger op til, at det tyske flag, som jo har en fuldstændig anden karakter, og som repræsenterer statsmagten, mens de nordiske flag repræsenterer folkeligheden, også kan være undtaget, sådan at man kan se trikoloren – jeg ved ikke, hvad det hedder på tysk, die drei Farben? – rundtomkring i hele det ganske land uden tilladelse. Altså, det kræver ikke tilladelse fremadrettet. Hvad er det for en forståelse af ytringsfriheden, at man nu i Danmark skal til at se tyske flag?

Justitsministeren.

Først og fremmest vil jeg sige, at jeg føler mig ret sikker på, og det er igen med forbehold for at blive irettesat, at vi i Socialdemokratiet i sin tid bakkede op om, at Dannebrog skulle være til stede her i Folketingssalen. Vi har i øvrigt i mit parti haft en mangeårig tradition for også at hylde Dannebrog, bruge Dannebrog aktivt. Helt tilbage i tidernes morgen var det helt naturligt, at Dannebrog var med sammen med de røde faner, når man marcherede ind på vores kongresser i øvrigt – bare til historiefortællingen.

Når vi har valgt at tage et særligt hensyn til det tyske mindretal, er det jo også – og jeg synes faktisk, hr. Søren Espersen meget fint listede det op i sin tale – en erkendelse af den udvikling, der har været mellem de to folk. Det tyske mindretal i Danmark er på godt og ondt, som hr. Søren Espersen også sagde, en del af Danmarks historie, og der bor nogle i Danmark, som vil være rigtig glade for at have den her mulighed, og det er den mulighed, vi nu giver, og det synes jeg egentlig at der er noget historisk smukt ved, når man ser på de lange spor af i øvrigt også konflikter mellem Danmark og Tyskland.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jeg deler ikke ministerens historieopfattelse. De år, hvor Sønderjylland var tysk, var mørke år. Det var år, som jeg ikke kender nogen danskere der er stolte af – ja, det skulle da lige være Det Radikale Venstre, som aktivt modarbejdede genforeningen i 1920. Men derudover kender jeg ingen, som er stolte af den del af danmarkshistorien. Og det tyske flag symboliserer statsmagten. Det er et helt andet flag. Man ser det ikke i lagkager eller på juletræer, selv om juletræet kommer fra Tyskland. Det er statsmagten. Hvis man skulle bruge noget, som repræsenterede historien, så skulle det være det slesvigske flag eller til nød det holstenske flag, selv om det så ikke er en del af Danmark for tiden, men da ikke det tyske flag.

Justitsministeren.

Nu ved jeg ikke, om det var det, hr. Morten Messerschmidt forsøgte at sige, men jeg vil i hvert fald gerne have mig frabedt at blive lagt ord i munden om, at jeg mener, at der var nogen, der skulle bære en stolthed over den tid, hvor store dele af Syd- og Sønderjylland var underlagt Tyskland. Det hverken sagde jeg eller mener jeg.

Men det ændrer jo ikke ved, at det siden genforeningen er lykkedes i Danmark – navnlig efter anden verdenskrig – at leve i fred og fordragelighed med det tyske mindretal i Danmark. Vi har bygget tættere og tættere og stærkere og stærkere relationer på tværs af grænsen til Tyskland. Vi mener, at det her også i historiens lys ud over at imødekomme det tyske mindretal er en milepæl i de dansk-tyske relationer.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til justitsministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)