Grønlandsudvalget 2024-25
L 20 Bilag 2
Offentligt
28-09-2023
Rettelsesblad
Erstatter beslutningsforslag af 9. august 2023
(Der er foretaget rettelser i titel på Naalakkersuisoq)
EM2023/37
Naalakkersuisut fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 33 i
forretningsorden for Inatsisartut:
Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter sig Forslag til Lov
om ændring af retsplejelov for Grønland (Politiets anvendelse af agenter som led i
efterforskningen af lovovertrædelser m.v.)
(Naalakkersuisoq for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling)
Begrundelse
Lovudkastet er udarbejdet som led i regeringens og Grønlands Selvstyres arbejde med at
udvikle danske ansvarsområder i Grønland og har til formål at styrke politiets muligheder for
ved anvendelse af agenter at efterforske lovovertrædelser, herunder narkotikakriminalitet,
organiseret kriminalitet og kriminalitet på internettet. Der findes ikke i dag regler i Retsplejelov
for Grønland om agentvirksomhed.
Agentvirksomhed er – i modsætning til almindelige efterforskningsskridt – karakteriseret ved,
at der fra politiets side i et vist omfang udvises en særlig aktivitet, hvorved politiet aktivt træder
ind i og deltager i et kriminelt handlingsforløb. Det centrale er med andre ord, at politiet ved
agentens handlinger påvirker de omstændigheder, som lovovertrædelsen kommer til at
fremtræde under, på en sådan måde, at politiet kan afsløre lovovertrædelsen og om fornødent
sikre sig bevis i sagen.
Det betyder bl.a., at politiet kan trænge ind i diverse lukkede fora på internettet, hvor de
kriminelle f.eks. foretager ulovlige salg. Dermed får politiet bedre efterforskningsmæssige
redskaber til at bekæmpe kriminalitet på internettet.
Rådet for Grønlands Retsvæsen har på møde i 2021 anbefalet, at anvendelse af agenter også
kan være et effektivt efterforskningsværktøj for politiet i Grønland. Baggrunden herfor er bl.a.
den generelle udvikling i international kriminalitet af tiltagende grænseoverskridende karakter,
samt at udfordringen med kriminalitet begået på internettet umiddelbart ikke er mindre i
Grønland end i Danmark.
På baggrund heraf har Naalakkersuisut anmodet om, at der indføres regler svarende til de
danske agentregler i den grønlandske retsplejelov.
_______________
EM2023/37
AIAN – Sags nr.: 2023 - 10300
1
 L 20 - 2024-25 - Bilag 2: Dokumenter fra Inatsisartuts behandling af lovforslaget
Lovforslaget har således til formål at styrke politiet i Grønlands muligheder for at efterforske
lovovertrædelser, herunder narkotikakriminalitet, organiseret kriminalitet og kriminalitet på
internettet, ved at anvende agenter.
Henset til at agentvirksomhed kræver uddannet og specialiseret personale, har Rigspolitiet til
brug for Rådet for Grønlands Retsvæsens behandling af emnet oplyst, at specialafdelinger i
Rigspolitiet vil kunne assistere Grønlands Politi med sådanne sager.
De vigtigste hovedelementer i forslaget er følgende:
Politiet får mulighed for som led i efterforskningen af lovovertrædelser at foranledige, at der
tilbydes bistand til eller træffes foranstaltninger (f.eks. foretages nærmere bestemte handlinger)
med henblik på at tilskynde nogen til at udføre eller fortsætte en lovovertrædelse.
Agentvirksomhed indebærer således, at politiet på den ene eller anden måde aktivt bidrager til,
at en anden person foretager en kriminel handling.
Lovforslaget indeholder imidlertid et såkaldt provokationsforbud, hvorefter agentvirksomhed
ikke må bevirke en forøgelse af lovovertrædelsens omfang eller grovhed. Det følger af denne
grænsedragning, at politiet ikke ved agentens virksomhed må anstifte en lovovertrædelse, som
ikke i forvejen er ved at blive begået eller forsøgt. Politiet må heller ikke øve en sådan
indflydelse på en lovovertrædelse, der er ved at blive begået eller forsøgt, at den ændrer sig til
en lovovertrædelse af en anden art, da der herved ville ske en forøgelse af lovovertrædelsens
omfang eller grovhed.
Provokationsforbuddet har den praktiske betydning, at politiet fx ikke ved narkotikahandler må
forøge kvantum af narkotika i en handel, end der var tiltænkt af de i forvejen involverede
personer. Agenten må altså ikke fremsætte et tilbud om køb af narkotika i et sådant omfang, at
sælgeren er nødt til at skaffe yderligere varer, som han ellers ikke havde tænkt sig at skaffe og
sælge. Politiets formålet bør alene være at bekæmpe kriminalitet, og altså ikke forsøge at
fremtvinge grovere forbrydelser. Politiet skal hverken friste svage sjæle til at begå forbrydelse,
eller få dem til at begå grovere kriminalitet.
Herudover stilles der krav om, at agentvirksomhed alene må udføres af polititjenestemænd og
ansatte i politiet med særlige efterforskningsmæssige kvalifikationer. Civile personer kan dog
efter aftale med politiet yde bistand til at udføre eller fortsætte den lovovertrædelse, der
efterforskes, når den bistand, der ydes, er yderst beskeden i forhold til lovovertrædelsen.
Ordvalget i § 349 a, stk. 1, viser hen til kriminallovens § 13, således at det af reglen fremgår, at
politiets adfærd for at være omfattet af begrebet agentvirksomhed i objektiv henseende skal
falde ind under de i kriminallovens § 13 omhandlede medvirkensregler. Det kræves herudover,
at der er udvist en særlig aktivitet fra politiets side.
Agentvirksomhed omfatter således efter forslagets § 349 a, stk. 2, ikke foranstaltninger, der
træffes med henblik på at tilskynde nogen til at udføre eller fortsætte en lovovertrædelse, hvis
2
 L 20 - 2024-25 - Bilag 2: Dokumenter fra Inatsisartuts behandling af lovforslaget
politiet ikke herved påvirker væsentlige omstændigheder ved lovovertrædelsen, eller hvis en
sådan tilskyndelse alene består i politiets erhvervelse af rettigheder, genstande eller andet
materiale, der i et nærmere bestemt omfang er udbudt på internettet.
Denne nedre grænse fastlægger altså grænsen mellem almindelige former for efterforskning og
retsplejelovens regler om agentvirksomhed. Et eksempel kan være den situation, hvor en
civilbetjent bliver tilbudt narkotika på gaden og takker ja. Her er der ikke nogen opfordring fra
agentens side. Narkohandleren ville have solgt eller forsøgt at sælge stoffet under alle
omstændigheder.
Et andet eksempel er lokkedue-situationen, hvor en kvindelig betjent i civil optræder som
lokkedue i et område, hvor der tidligere er begået en række voldtægtsforbrydelser og
voldtægtsforsøg. Her er der ikke tale om agentvirksomhed men om en fælde, hvor agenten i
givet fald ville blive ”offer” i hændelsesforløbet.
Efter lovforslagets § 349 a, stk. 1, skal følgende betingelser være opfyldt, før politiet må udøve
agentvirksomhed.
For det første skal der være en begrundet mistanke om, at lovovertrædelsen er ved at blive
begået eller forsøgt.
For det andet skal brugen af agentvirksomhed antages at være af afgørende betydning for
efterforskningen.
For det tredje er det et krav, at den lovovertrædelse, som efterforskes, angår en særlig grov
lovovertrædelse, eller udføres som led i politiets efterforskning af overtrædelser af
kriminallovens § 85, stk. 1 eller 2 (børnepornografi), § 104 (bedrageri), § 105 (databedrageri),
§ 108 (afpresning), § 111, stk. 1 (hæleri), eller § 111 a (hvidvask), af Inatsisartutlov om
euforiserende stoffer eller af våbenlov for Grønland, i det omfang overtrædelsen begås ved brug
af internettet.
Hvis alle tre betingelser er opfyldt, er det tillige som udgangspunkt et krav, at politiet indhenter
en forudgående godkendelse fra retten, før agentvirksomheden må udøves. I lovforslaget er der
desuden et krav om underretning af en eventuel forsvarer om, at der har været udøvet
agentvirksomhed.
Endelig lægges der med lovforslaget op til at indføre regler i retsplejeloven om afgivelse af
forklaring fra og muligheden for at hemmeligholde identiteten mv. på agenter og
polititjenestemænd med en særlig tjenestefunktion under sagens behandling i retten. Det kan
bl.a. ske ved dørlukning og vidnepålæg, og ved at agenternes rigtige navn ikke kommer frem
under sagens behandling i retten. Bliver det kendt, hvad de hedder, og eventuelt hvordan de ser
ud, vil de ofte ikke længere kunne bruges til sådanne særlige opgaver, som agentvirksomhed
indebærer.
3
 L 20 - 2024-25 - Bilag 2: Dokumenter fra Inatsisartuts behandling af lovforslaget
Bemærkninger fra Naalakkersuisut til udkastet
Naalakkersuisut er tilfreds med, at Grønlands Politi får de samme redskaber til at efterforske
og opklare sager, som det er tilfældet for de øvrige politikredse i riget. Navnlig når det drejer
sig om narkotikakriminalitet og kriminalitet på internettet, er det et vigtigt redskab, at politiet
får mulighed for at bruge agenter for at afsløre personerne bag overtrædelserne.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget forventes at medføre begrænsede merudgifter på Justitsministeriets område, som
forventes at kunne holdes inden for Justitsministeriets eksisterende økonomiske ramme.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det private erhvervsliv
Ingen.
Økonomiske og administrative konsekvenser for borgerne
Ingen.
Høring
Justitsministeriet har stået for høringsprocessen, hvor relevante grønlandske myndigheder har
været inddraget. Forslaget har været i høring i perioden fra den 16. maj til den 13. juni 2023.
Bilag
1. Resumé
2. Forslag til Lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Politiets anvendelse af agenter
som led i efterforskningen af lovovertrædelser m.v.)
3. Kommenteret høringsoversigt
4