Grønlandsudvalget 2024-25
L 20 Bilag 1
Offentligt
2913459_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
12. september 2024
Nordatlantkontoret
Rune Kistrup
2023-03789
3431034
KOMMENTERET OVERSIGT
over
høringssvar om forslag til lov om ændring af retsplejelov for
Grønland (Aktindsigt, kriminalprocessuelle tvangsindgreb,
anonyme vidner, digital og forenklet digital forkyndelse og
politiets anvendelse af agenter som led i efterforskningen af
lovovertrædelser m.v.)
Indholdsfortegnelse
1. Høringen ...................................................................................................2
1.1. Høringsperiode
.................................................................................2
1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
......................................2
2. Høringssvarene .........................................................................................5
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
..........................................5
2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget
..........................5
2.2.1. Aktindsigt ...............................................................................5
2.2.2. Behandling af personoplysninger i forbindelse med politiets
overtagelse af tv-overvågning ..........................................................6
2.2.3. Digital forkyndelse og forenklet digital forkyndelse .............7
2.2.4 Politiets anvendelse af agenter som led i efterforskningen .....8
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet .....................................................10
Side 1/11
 L 20 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
1. Høringen
1.1. Høringsperiode
Det bemærkes indledningsvist, at der er tale om et lovforslag, som
oprindeligt har været sendt i offentlig høring som to separate lovforslag.
Et udkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland og
forvaltningsloven (Aktindsigt, kriminalprocessuelle tvangsindgreb,
anonyme vidner og digital og forenklet digital forkyndelse) har i perioden
fra den 14. december 2023 til den 18. januar 2024 (36 dage) været sendt i
høring hos en række myndigheder, organisationer m.v.
Udkastet til lovforslag blev den 14. december 2023 endvidere sendt til
Folketingets Grønlandsudvalg og Folketingets Retsudvalg til orientering.
Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen den
14. december 2023.
Et udkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Politiets
anvendelse af agenter som led i efterforskningen af lovovertrædelser) har i
perioden fra den 16. maj 2023 til den 13. juni 2023 (29 dage) været sendt i
høring hos en række myndigheder og organisationer m.v.
Udkastet til lovforslag blev den 24. maj 2023 endvidere sendt til
Folketingets Grønlandsudvalg og Folketingets Retsudvalg til orientering.
Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen den
24. maj 2023.
1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Nedenfor følger en samlet alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og
organisationer m.v., i forbindelse med henholdsvis forslag til lov om
ændring af retsplejelov for Grønland og forvaltningsloven (Aktindsigt,
kriminalprocessuelle tvangsindgreb, anonyme vidner og digital og forenklet
digital forkyndelse) og forslag til lov om ændring af retsplejelov for
Grønland (Politiets anvendelse af agenter som led i efterforskningen af
lovovertrædelser m.v.).
Side 2/11
 L 20 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2913459_0003.png
Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget
høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til
udkastene til lovforslag.
Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er blandt de hørte
myndigheder, organisationer m.v., men på egen foranledning har sendt
bemærkninger til udkastet til lovforslag. Sådanne interessenter er i
oversigten markeret med *.
Høringspart
Høringssv Bemærk
ar
ninger
modtaget
Ingen
Ønsker
bemærkn ikke
at
inger
afgive
høringssv
ar
Advokatrådet
Advokatsamfundet
Amnesty
International
Avannaata
Kommunia
Danske Advokater
Dansk IT
Datatilsynet
Den
Danske
Dommerforening
Departementet for
Boliger
og
Infrastruktur*
Det
Kriminalpræventive
Råd
Den
Uafhængige
Politiklagemyndighe
d
Dommerfuldmægtigf
oreningen
X
X
X
X
X
X
X
1
X
X
X
X
X
Der er alene givet bemærkninger til høringen om lovforslaget til lov om ændring af
retsplejelov for Grønland og forvaltningsloven (Aktindsigt, kriminalprocessuelle
tvangsindgreb, anonyme vidner og digital og forenklet digital forkyndelse).
1
Side 3/11
 L 20 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2913459_0004.png
Domstolsstyrelsen
Forsvarerforeningen
i Grønland
Foreningen
af
Advokater
og
Advokatfuldmægtige
Foreningen
af
Offentlige Anklagere
Foreningen
af
Offentlige Anklagere
i Grønland
Foreningen
af
Statsadvokater
Fængselforbundet
Grønlandske
Advokater
Grønlands Landsret
Grønlands
Politiforening
Grønlands Råd for
Menneskerettigheder
Institut
for
Menneskerettigheder
Justitia
Kommune
Qeqertalik
Kommuneqarfik
Sermersooq
Kommune Kujalleq
Kredsdommerforeni
ngen
Kriminalpolitisk
Forening (KRIM)
Kriminalforsorgsfore
ningen
X
X
2
X
X
X
X
Der er alene givet bemærkninger til høringen om lovforslaget til lov om ændring af
retsplejelov for Grønland og forvaltningsloven (Aktindsigt, kriminalprocessuelle
tvangsindgreb, anonyme vidner og digital og forenklet digital forkyndelse).
2
Side 4/11
 L 20 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2913459_0005.png
Landsforeningen af
Forsvarsadvokater
Landsforsvareren for
Grønland
Nunatsinni
Advokatit
PiSiu
(Det
Grønlandske
Kriminalpræventive
Råd)
Politiforbundet
i
Danmark
Retspolitisk
Forening
Retten i Grønland
Rigsadvokaten
Rigspolitiet
Østre Landsret
Vestre Landsret
Qeqqata Kommunia
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
2. Høringssvarene
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
Datatilsynet
henviser til det høringssvar, som tilsynet afgav den 18. januar
2019 i forbindelse med den offentlige høring over lov nr. 803 af 9. juni 2020
om ændring af retsplejeloven (Politiets overtagelse af tv-overvågning).
Justitsministeriet skal hertil bemærke, at Datatilsynets høringssvar af 18.
januar 2019 indgik ved udformningen af lov nr. 803 af 9. juni 2020 om
ændring af retsplejeloven (Politiets overtagelse af tv-overvågning).
Justitsministeriet har knyttet en kommentar til Datatilsynets høringssvar af
18. januar 2019 nedenfor under pkt. 2.9.2.
2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget
Side 5/11
 L 20 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2.2.1. Aktindsigt
Retten i Grønland
bemærker, at implementeringen af forslaget til kapitel 7
a om aktindsigt vil kræve midler til undervisning af personale ved
kredsretterne i brugen af de nye bestemmelser om aktindsigt, der er langt
mere omfattende end de gældende regler, og at Retten i Grønland derfor
ikke er enig i, at merudgifterne kan afholdes inden for de eksisterende
bevillingsmæssige rammer. Retten i Grønland bemærker endvidere, at
bestemmelserne om forsvarerens ret til aktindsigt og de nye muligheder for,
at en sigtet, der møder uden forsvarer, kan gøre sig bekendt med retsbøger
og politiets materiale, skønnes hensigtsmæssige.
Domstolsstyrelsen
bemærker i relation til Retten i Grønlands høringssvar,
at de foreslåede lovændringer vil medføre merudgifter for domstolene i
Grønland på 0,1 mio. kr. i år ét efter lovens ikrafttrædelse.
Domstolsstyrelsen bemærker endvidere, at det efter omstændighederne
vurderes, at merudgifterne kan afholdes inden for domstolenes økonomiske
ramme, samt at beregningerne er behæftet med usikkerhed.
Justitsministeriet har noteret sig høringssvaret fra Domstolsstyrelsen og
kan henholde sig hertil.
2.2.2. Behandling af personoplysninger i forbindelse med politiets
overtagelse af tv-overvågning
Datatilsynet
opfordrer i tilsynets høringssvar af 18. januar 2019 til, at der i
bemærkningerne til det danske lovforslags § 1, nr. 2 (nærværende
lovforslags § 1, nr. 28), angives en nærmere bestemt frist for sletning af
optagelse i den situation, hvor der ikke rejses sigtelse mod nogen for den
lovovertrædelse, der dannede grundlag for tv-overvågningen. Datatilsynet
opfordrer desuden til, at det i bemærkningerne tydeliggøres, at optagelser,
der ikke er af efterforskningsmæssig betydning, bør slettes løbende – og
inden for en nærmere angivet frist – for at undgå ophobning af
overskudsinformation.
Justitsministeriet bemærker hertil, at politiets behandling af
personoplysninger til retshåndhævelsesformål er reguleret i lov om
retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger
(retshåndhævelsesloven), som er sat i kraft for Grønland ved kongelig
anordning. Loven har på nuværende tidspunkt virkning for politiet,
Side 6/11
 L 20 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
anklagemyndigheden, herunder den militære anklagemyndighed, og Den
Uafhængige Politiklagemyndighed, og den finder ikke anvendelse på den
behandling af personoplysninger, som udføres for eller af Politiets
Efterretningstjeneste (PET).
Den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 400 c holder sig inden for
rammerne af retshåndhævelsesloven og indebærer ikke en fravigelse af de
principper og betingelser for behandling af personoplysninger, der følger
af loven.
Retshåndhævelseslovens § 4 opregner en række grundlæggende principper
for den dataansvarliges behandling af oplysninger, herunder om
indsamling, ajourføring, opbevaring mv. Indsamlede oplysninger må ikke
opbevares på en måde, der giver mulighed for at identificere den
registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de
formål, hvortil oplysningerne behandles, jf. § 4, stk. 6.
Endvidere skal politiet tilintetgøre materiale, som tilvejebringes ved
overtagelse af tv-overvågning, og som viser sig ikke at have
efterforskningsmæssig betydning.
Endvidere henvises til retsplejelovens § 398, der indebærer, at optagelser
og anden gengivelse af tv-overvågning i den periode, hvor politiet har
overtaget tv-overvågningen i et område efter stk. 1, som udgangspunkt skal
tilintetgøres, hvis der ikke rejses sigtelse mod nogen for den
lovovertrædelse, som dannede grundlag for overtagelsen af tv-overvågning.
Er materialet fortsat af efterforskningsmæssig betydning, kan tilintetgørelse
undlades eller udsættes i et nærmere fastsat tidsrum. Politiet indbringer
spørgsmålet herom for retten, der, inden der træffes afgørelse, skal give den
beskikkede advokat lejlighed til at udtale sig. Indbringelse for retten og
høring af den beskikkede advokat skal dog ikke ske, når materialet er
tilvejebragt som led i efterforskningen af overtrædelser af kriminallovens
§§ 23-35.
2.2.3. Digital forkyndelse og forenklet digital forkyndelse
Grønlands Landsret
og
Den Danske Dommerforening
bemærker, at hvis
forkyndelsesopgaven flyttes fra politiet til domstolene i Grønland, sådan
som det skete i Danmark, da det blev teknisk muligt at foretage forenklet
Side 7/11
 L 20 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
digital forkyndelse, bør der tilsvarende flyttes ressourcer til domstolene for
at løfte denne opgave. Derudover bemærker Grønlands Landsret og Den
Danske Dommerforening, at hvis Grønlands Landsret pålægges en
forkyndelsesopgave uden at få tilført ressourcer hertil, må ressourcerne
tages fra retssagsbehandlingen, hvilket må antages at få en negativ
indvirkning på landsrettens sagsbehandlingstider.
Som det fremgår af pkt. 2.11.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
tilvejebringer lovforslaget det retlige grundlag for, at domstolene, politiet
og anklagemyndigheden kan foretage digital forkyndelse og forenklet
digital forkyndelse. Myndighederne vil først få mulighed for at anvende
digital forkyndelse og forenklet digital forkyndelse i praksis, når de tekniske
muligheder herfor er tilvejebragt. Det vil eventuelt kunne være på
forskellige tidspunkter for de forskellige myndigheder og for henholdsvis
digital forkyndelse og forenklet digital forkyndelse.
Det fremgår endvidere, at Grønlands domstole i øjeblikket ikke har de
tekniske muligheder for at foretage digital forkyndelse eller forenklet digital
forkyndelse, men at Domstolsstyrelsen forventer, at Grønlands domstole vil
få mulighed for digital forkyndelse i løbet af den første del af aftaleperioden
for flerårsaftale for domstolene 2024-2027. Med hensyn til forenklet digital
forkyndelse vil der være behov for yderligere udvikling.
Hvis der på et senere tidspunkt flyttes opgaver fra en myndighed til en
anden, vil det i den forbindelse blive overvejet, om og i hvilket omfang det
giver anledning til en ny ressourcefordeling.
2.2.4 Politiets anvendelse af agenter som led i efterforskningen
Det Kriminalpræventive Råd
anerkender behovet for, at lovgivningen i
Grønland opdateres løbende. I forhold til anvendelsen af agenter henviser
rådet til deres høringssvar til forslag til lov om ændring af retsplejeloven
(Styrkelse af politiets muligheder for efterforskningen af kriminalitet på
internettet), afgivet den 18. oktober 2019. Det Kriminalpræventive Råd har
i høringssvaret af 18. oktober 2019 bemærket, at det er væsentligt at sikre
den nødvendige balance mellem hensynet til kriminalitetsbekæmpelse på
den ene side og hensynet til retssikkerheden på den anden side, hvorfor rådet
opfordrer til høj grad af transparens, hvilket eventuelt ville kunne ske ved
løbende evalueringer af ordningen
Side 8/11
 L 20 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Justitsministeriet skal bemærke, at den foreslåede ordning i lovforslaget har
til formål at styrke politiet i Grønlands muligheder for at efterforske
lovovertrædelser, herunder narkotikakriminalitet, organiseret kriminalitet
og kriminalitet på internettet, ved at anvende agenter. Det bemærkes i
forlængelse heraf, at der i forhold til anvendelsesområdet for iværksættelse
af agentvirksomhed er knyttet en række konkrete begrænsninger med
henblik på at tilgodese afgørende retssikkerhedsmæssige hensyn. Det følger
således bl.a. af den foreslåede retsplejelovs § 349 a, stk. 1, at
agentvirksomhed kun må finde sted, hvis der foreligger begrundet mistanke
om, at lovovertrædelsen er ved at blive begået eller forsøgt, og
efterforskningsskridtet må antages at være af afgørende betydning for
efterforskningen. Efter bestemmelsens stk. 2 må politiet endvidere ikke ved
anvendelse af agentreglerne bevirke en forøgelse af omfanget eller
grovheden af lovovertrædelsen.
Lovforslaget rammer således efter Justitsministeriets opfattelse den rette
balance mellem bekæmpelse af kriminalitet på den ene side og hensynet til
retssikkerheden og politiets integritet på den anden side. På den baggrund,
og da lovforslaget tilgodeser væsentlige retssikkerhedshensyn, finder
Justitsministeriet ikke grundlag for at udarbejde en evaluering af
ordningen.
Retspolitisk Forening
er kritisk i forhold til indførelsen af den i
lovforslaget beskrevne ordning vedrørende anvendelse af agenter.
Retspolitisk Forening bemærker, at det er nødvendigt, at der på samme vis
som i dansk ret stilles et kriminalitetskrav, som indebærer en konkret
afgrænsning i form af en strafferamme på eksempelvis 6 år. Retspolitisk
Forening udtaler sig endvidere imod, at agenter altid opnår anonymitet. Hvis
agenter aldrig skal stå frem, giver det anledning til stærk bekymring
omkring den tiltaltes rettigheder, herunder dennes adgang til på lige fod med
anklagemyndigheden at få adgang til at afhøre vidner mv. Retspolitisk
Forening bemærker videre, at indførelsen af agentvirksomhed bør foretages
med en overordnet forsigtighed, og at der i øvrigt stilles krav om indhentelse
af kendelse herfor, så snart muligheden foreligger, således at der sker en vis
form for domstolskontrol med politiets anvendelse heraf.
Som det fremgår af pkt. 2.12.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger
og i bemærkningerne til lovforslagets § 349 a, stk. 1, nr. 3, er det en
betingelse for politiets udøvelse af agentvirksomhed, at der skal være tale
om en særlig grov lovovertrædelse. Ved en ”særlig grov” lovovertrædelse
Side 9/11
 L 20 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
forstås efter grønlandsk ret som hovedregel en lovovertrædelse, hvor der
konkret må forventes idømt ubetinget anstaltsanbringelse af en ikke
ubetydelig varighed.
Justitsministeriet bemærker, at den grønlandske kriminallov adskiller sig
fra den danske straffelov ved, at der til de enkelte lovovertrædelser hverken
er knyttet sanktionstype (f.eks. bøde, anstalt mv.) eller strafferammer. Den
grønlandske
kriminalret
er
hovedsagelig
baseret
på
et
foranstaltningssystem.
Som det fremgår af pkt. 2.12.9.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger
indebærer de foreslåede regler hverken nogen begrænsning i tiltaltes
adgang til at få kendskab til indholdet af de vidneforklaringer, som afgives
i sagen, eller forsvarerens ret til at overvære vidnets forklaring samt stille
spørgsmål til vidnet. Tiltalte vil endvidere få oplyst det alias, som tiltalte i
forvejen kender polititjenestemanden eller den ansatte i politiet under.
De foreslåede regler er efter Justitsministeriets opfattelse udtryk for en
afbalanceret afvejning mellem hensynet til agentens sikkerhed og politiets
efterforskning overfor hensynet til tiltaltes og dennes forsvars rettigheder.
Som det fremgår af pkt. 2.12.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger
foreslås det, at politiet som hovedregel kun kan iværksætte agentvirksomhed
efter rettens beslutning, der skal begrundes. Idet politiet kan have behov for
at handle hurtigt, foreslås en periculum in mora-regel, hvorefter
agentvirksomhed kan iværksættes uden forudgående beslutning fra retten,
såfremt formået ville forspildes, hvis rettens beslutning skulle afventes. I så
fald skal politiet snarest muligt og senest inden 24 timer efter, at
foranstaltningen iværksættes, forelægge spørgsmålet for retten.
Justitsministeriet bemærker, at formålet med domsolskontrollen dels er at
vurdere, om betingelserne for aktionens iværksættelse er eller har været
opfyldt, dels at kontrollere, om grænsen mellem tilladelig og forbudt
agentvirksomhed (den såkaldte øvre grænse eller provokationsforbuddet) er
eller vil blive overskredet.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
I forhold til de udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring,
indeholder det fremsatte lovforslag følgende indholdsmæssige ændringer:
Side 10/11
 L 20 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
•
Der er blevet indsat et nyt
§ 50, stk. 4, 2. pkt. (lovforslagets § 1, nr.
1),
hvorefter den obligatoriske inhabilitetsregel i retsplejelovens §
50, skt. 4, 1. pkt., ikke finder anvendelse, hvis undtagelsen af
materialet fra forsvarerens og sigtedes aktindsigt er ophørt før
hovedforhandlingen. Ændringen er blevet indsat på
Justitsministeriets initiativ.
Ændringen af forvaltningslovens
§ 18, stk. 2,
er af lovtekniske
grunde blevet udskilt af lovforslaget. Ændringen vil i stedet blive
gennemført ved kongelig anordning.
•
Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk
karakter, herunder konsekvensændringer der er en følge af, at lovforslaget
oprindeligt har været sendt i høring som to separate lovforslag.
Side 11/11