Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 20:

Forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland. (Aktindsigt, kriminalprocessuelle tvangsindgreb, anonyme vidner, digital og forenklet digital forkyndelse og politiets anvendelse af agenter som led i efterforskningen af lovovertrædelser m.v.).

Af justitsministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 02.10.2024).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet.

Jeg vil sige, at her foregår det selvfølgelig på samme måde; har man nogen bemærkninger, skal man række hånden op, indtil jeg siger andet.

Velkommen.

Tak for det. Det lovforslag, vi nu skal behandle, indeholder en lang række ændringer til retsplejeloven for Grønland. Som det fremgår af lovforslaget, skal ændringerne sikre, at loven er tidssvarende i forhold til det kriminalitets- og trusselsbillede, der i dag og fremover kan forventes i Grønland.

Jeg vil ikke gennemgå alle de mange forslag til ændringer, der lægges op til, men jeg kan kort nævne, at lovforslaget indeholder ændringer i regler om aktindsigt, som har til formål at udvide offentlighedens adgang til aktindsigt i domme for at sikre den størst mulige åbenhed og indsigt i domstolenes arbejde i Grønland. Så indeholder lovforslaget en række ændringer, som har til formål at forbedre politiets efterforskningsmuligheder for at sikre en effektiv bekæmpelse af alvorlig og mere organiseret kriminalitet samt at forbedre beskyttelsen af vidner. På den baggrund indeholder lovforslaget en række ændringer vedrørende eksempelvis politiets brug af tvangsindgreb, blokering af hjemmesider, brug af agenter osv. Og så indføres der med lovændringen også nye regler om f.eks. digital forkyndelse og anonyme vidner.

Med andre ord er det et lovforslag med en bred vifte af tiltag på retsområdet, som jeg kan forstå at man ser positivt på i Grønland, og som det grønlandske selvstyre har tilsluttet sig. Og det er jo det, der er det vigtigste for os, altså disse regler er nogle, man har ønsket sig fra Grønlands side, og derfor bakker vi selvfølgelig op om det. Tak for ordet.

Der er ikke nogen, der ønsker bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Den næste er fru Louise Elholm fra Venstre. Velkommen.

Tak for ordet. Igen i dag står vi med et lovforslag på retsområdet for Grønland. Lovforslaget møder heldigvis opbakning i Grønland, hvor det er færdigbehandlet, og det er noget, vi lægger stor vægt på i Venstre. Det er vigtigt med et stærkt og godt samarbejde på tværs af rigsfællesskabet, også på retsområdet. Derfor er vi grundlæggende positive over for det her lovforslag.

Lovforslaget, som vi behandler i dag, har forskellige elementer. Jeg vil ikke gennemgå dem alle, men grundlæggende synes jeg, de kan koges ned til en overskrift om, at det vil give bedre mulighed for at efterforske kriminalitet og sikre anonymitet for vidner og meddelere og mere åbenhed gennem bedre mulighed for aktindsigt. Så det kommer bredt omkring, og med bl.a. forslag om, som det tidligere er blevet nævnt, mulighed for digital forkyndelse, får man bedre mulighed for at udnytte de muligheder, der allerede er i dag om at udnytte den digitale udvikling. Der bliver også mulighed for at bruge agenter, og det bliver selvfølgelig spændende at se, hvordan det kommer til at fungere, men ikke desto mindre er det positivt, at muligheden er der, og så må vi vurdere, hvordan man bruger det bedst.

I Venstre støtter vi lovforslaget.

Der er ingen korte bemærkninger, og vi siger tak til ordføreren.

Til dem, der følger med fra salen og ude i stuerne, vil jeg sige, at man kan se, at skærmen heller ikke passer, i forhold til hvad vi kører med. Så det går ikke så godt for systemet, men vi fortsætter stadig væk, indtil man hører andet.

Næste ordfører er hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne.

Tak. Nu står jeg her som nummer tre – jeg er faktisk rykket lidt op i rækkefølgen – og havde så håbet på, at jeg kunne sige lidt om lovforslaget, som ikke var blevet nævnt i forvejen. Man skal åbenbart være nummer et eller to for at få den mulighed. Formålet med lovforslaget er på den ene side at udvide offentlighedens adgang til aktindsigt i domme med henblik på at sikre den størst mulige åbenhed og indsigt i domstolenes arbejde i Grønland og på den anden side at forbedre politiets efterforskningsmuligheder for at sikre en effektiv bekæmpelse af alvorlig og mere organiseret kriminalitet samt at forbedre beskyttelsen af vidner.

Som det er blevet nævnt, indeholder det i denne forbindelse en række elementer, hvoraf jeg vil fremhæve nogle få stykker. Der er især det forslag om visse begrænsninger i forsvarernes og sigtedes aktindsigt. Der skal det jo bemærkes, at begrænsningen i forslaget går på at beskytte vidner, i særdeleshed på at beskytte vidner, og så også at efterforske alvorlig organiseret kriminalitet, af forsvareren for øvrigt. Adgangen til aktindsigt kan begrænses på den måde, når det drejer sig om oplysning om identiteten på en meddeler eller som nævnt et vidne, som ønsker at være anonym. Det her blev for øvrigt ændret i Danmark for mere end 20 år siden, og nu bliver forslaget så moderniseret i forhold til grønlandsk retspleje.

Derudover bliver det nævnt i forslaget, at underretning af afsluttede tvangsindgreb også skal kunne udsættes eller undlades, hvis hensynet til verserende efterforskning af en anden særlig grov lovovertrædelse eller hensynet til beskyttelse af fortrolige oplysninger om politiets efterforskningsmetoder taler for det.

Ikke mindst er der et forslag om politiets anvendelse af agenter som led i efterforskningen af lovovertrædelser med henblik på at styrke Grønlands politis muligheder for efterforskning af lovovertrædelser, herunder narkotikakriminalitet, organiseret kriminalitet og kriminalitet på internettet.

Overordnet set støtter Danmarksdemokraterne forslaget. Det er mange rigtig gode tiltag, og jeg ser frem til forhandlingerne i udvalget. Tak.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til ordføreren.

Så vil jeg sige, at hvis der ønskes korte bemærkninger, er det oppe fra talerpulten, så vi kan sikre os, at man også hører, hvad der siges, derude.

Jeg kigger rundt i salen, og den næste, jeg kan se er til stede, er hr. Henrik Rejnholt Andersen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Jeg er glad for at være tilbage i dag, glad for at være tilbage som ordfører i Grønlandsudvalget, og jeg glæder mig meget til at komme i gang. Lovforslaget, som vi behandler i dag, omhandler en række forskellige ændringer i retsplejeloven og dermed retssystemet for Grønland. Jeg vil undlade at gentage, hvad mine kollegaer her fra talerstolen allerede har sagt om forslaget og redegjort for.

Moderaterne ser positivt på de forskellige elementer af forslaget, herunder udvidelsen af aktindsigt, de forskellige tiltag for en styrkelse af politiets efterforskninger og reglen om anonyme vidner. Alt i alt er det en række gode forslag, som jeg tror vil være med til at styrke det grønlandske retssystem. Jeg vil også gerne understrege, at det er vigtigt med den grønlandske opbakning til lovændringen, som gennemføres for Grønland. Det kan jeg forstå der er til det her lovforslag, så det er godt.

Med lovforslaget tager vi altså et vigtigt skridt mod at sikre en opdateret tidssvarende retsplejelov i Grønland, og det ser vi positivt på i Moderaterne. Vi hilser generelt alle forslag, der kan være med til at sikre retssikkerheden i Grønland, velkommen, og vi støtter dette forslag. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Så er det hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance.

Jeg beder om forladelse for lige at være lidt sent på den, men jeg havde forventet, at SF's ordfører var til stede.

Formålet med lovforslaget her er på den ene side at udvide offentlighedens adgang til aktindsigt i domme med henblik på at sikre den størst mulige åbenhed og indsigt i domstolenes arbejde i Grønland og på den anden side at forbedre politiets efterforskningsmuligheder for at sikre en effektiv bekæmpelse af alvorlig og mere organiseret kriminalitet samt at forbedre beskyttelsen af vidner. Det støtter vi i Liberal Alliance. Jeg synes også, der har været en udmærket gennemgang af et af de øvrige ordførere.

Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Så er den næste fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

Tak for det. Jeg kan fortælle formanden, at jeg denne gang har en kort tale og nok skal overholde taletiden, for jeg synes faktisk ikke, at der er så meget at sige om det her lovforslag. Det er vedtaget af det grønlandske parlament i maj måned, hvor der var enstemmighed ved begge behandlinger, hvorfor vi selvfølgelig i Enhedslisten også støtter op om det grønlandske parlaments vedtagelser her på retsområdet. Enhedslisten kan støtte lovforslaget.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til den næste, og det er hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak, formand. Lovforslaget omhandler det juridiske ansvarsområde inden for rigsfællesskabet, som Danmark varetager, og det trænger til en opdatering, hvilket ministeriet så har foretaget. Noget af det mest bemærkelsesværdige er måske muligheden for agentvirksomhed, hvilket jo er godt, og også at man får mulighed for at teleobservere, hvad man ikke har lov til i dag. Alt i alt er det en fin lille række ændringer, som vi i Dansk Folkeparti bakker helhjertet op. Tak.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste er fru Aki-Matilda Høegh-Dam fra Siumut. Velkommen.

»Qujanaq siulittaasoq

Tassa Siumumiit taperserparput Kalaallit Nunaata eqqartuussiveqarneranut inatsisip allanngortinnissaa, tassami pisariaqarpoq inatsisit pinerluttuliorsimanermut atatillugu aamma nutarterneqartuarnissaat.

Siunnersuummi ilaatigut paasissutissanik pissarsiniarnermi sakkussanik pitsanngorsaaneq, kiisalu aamma politiit aqqutigalugit kilitsissiaqarsinnaanissamik allannguutit aamma ilaatigut ilaallutik. Tamanna politiinut aamma eqqartuussiveqarnermut iluaqutaasussatut nalilerparput, sulilu aamma innuttaasunut nunatsinniittunut toqqissisimanarnerusumik inooqatigiinnissamik pilersitseqataasinnaalluni.

Maluginiagassaqarpoq inatsit allannguutissamik nunatsinni tunngasunik tulluagassaqassaqarmat, ilaatigut aamma aningaasaliilluarneqarnissaq maluginiarneqartussaammat, kisianni taamannak naatsumik oqarluta Siumumiit inatsisissatut allannguutissaq eqqartorneqartumi ullumi taperserparput.«

[Ovenstående er en helt uredigeret gengivelse af talerens eget manuskript som modtaget af Folketingets Administration den 22. oktober 2024. Der tages således forbehold for mulige fejl og mangler].

»Tak Formand.

Vi fra Siumut støtter op omkring ændringen af retsplejeloven for Grønland, vi finder det nemlig nødvendigt at lave ændringer i kriminalloven.

Forslaget indebærer bl.a. forbedringer af værktøj til indsamling af oplysninger, og endelig forbedring og ændring af beskyttelsen af vidner. Dette vil forbedre både arbejdet hos politiet og retsvæsenet, oveni vil det være medvirke til større tryghed for befolkningen.

Vi fra Siumut ønsker at Grønland får større medindflydelse, og vi vurderer at denne ændringsforslag vil have en positiv effekt for befolkningen. Derfor støtter vi op om forslaget.«

[Ovenstående er en helt uredigeret gengivelse af talerens eget manuskript som modtaget af Folketingets Administration den 22. oktober 2024. Der tages således forbehold for mulige fejl og mangler].

Hvis ordføreren ønsker at kunne få eventuelle korte bemærkninger, skal jeg bede ordføreren om at gengive indholdet af talen på dansk. Ønsker ordføreren det?

Det gør ordføreren ikke.

Så går vi videre til den næste, og det er fru Aaja Chemnitz fra IA. Velkommen.

Mange tak. Lovforslaget, som vi behandler her i dag, har oprindelig været to separate lovforslag, og begge er vedtaget i Inatsisartut med bred opbakning. Inuit Ataqatigiit i Folketinget bakker op om alle 12 punkter i lovforslaget. Der er tale om en række ønsker fra politiet og domstolene, som Rådet for Grønlands Retsvæsen har anbefalet at implementere.

Formålet med lovforslaget er på den ene side at give politiet øgede efterforskningsmuligheder og på den anden side at sikre mere åbenhed hos domstolene. Når vi behandler så mange punkter på én gang, er det også et tegn på det efterslæb, som vi længe har talt om fra Inuit Ataqatigiits side, og mange af de punkter, som vi behandler her i dag, har ikke været ændret i mere end 20 år. Så derfor kan man sige, at det her lovforslag i hvert fald er på sin plads.

Kriminalitetsbilledet og trusselsbilledet i Grønland har ændret sig meget på de her 20 år. Vi ser bl.a. øget digital kriminalitet og organiseret narkokriminalitet. Lovforslaget skal ikke blot sikre, at retsplejeloven er tidssvarende, men også fremtidssikre området, så vi ikke altid er på bagkant i Grønland på lige netop justitsområdet. Og det er i den forbindelse vigtigt at sikre, at politiet har de nødvendige redskaber og værktøjer til at opklare og forfølge forbrydelser. Det gælder ikke kun på hjemmelsgrundlaget, men også i forhold til ressourcerne, så det vil vi selvfølgelig også gerne påpege. Vi ved, at adgangen til og betjeningen af bostederne og særlig de små bosteder godt kan være vanskelig. Ofte er der mangel på kommunefogeder, og naalakkersuisut har ønsket, at man udfaser den ordning, men det betyder til gengæld flere politibåde, flere politistationer og flere betjente til at sikre trygheden i hele det grønlandske samfund.

Lovforslaget, som vi behandler her i dag, vil bl.a. indføre en række begrænsninger i forsvarernes og de sigtedes aktindsigt, men omvendt vil man udvide adgangen til aktindsigt i øvrigt, og det skaber mere åbenhed, hvilket vi synes er rigtig, rigtig positivt. Der er mange ting i det her lovforslag, og vi vil fra Inuit Ataqatigiits side bare sige, at vi støtter det. Qujanaq. Mange tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger.

Nu ser det ud til, at uret virker igen, men vi skal stadig væk have den der tavle til at virke. Vi arbejder på det, og mens vi gør det, vil jeg give ordet til justitsministeren. Velkommen.

Tak for det. Jeg vil gerne starte med at takke ordførerne for de positive indlæg, som vi har hørt her i dag. Også i Grønland er der blevet set positivt på lovforslaget, som det grønlandske selvstyre har tilsluttet sig. Som jeg har slået fast mange gange før her i salen, er det vigtigt for mig, at der er grønlandsk opbakning til de lovændringer, som gennemføres for Grønland. For det er det grønlandske folk, der skal bestemme, hvad der skal gælde i Grønland. Det er i sagens natur dem med indgående kendskab til det grønlandske samfund og de grønlandske forhold, som er bedst egnede til at vurdere, hvordan det grønlandske retssystem skal indrettes.

Jeg er glad for, at der også her i Folketinget er bred opbakning til forslaget. Jeg tror, at vi alle sammen kan være enige om, at et stærkt justitsområde er en forudsætning for et velfungerende og trygt samfund. Det er i den forbindelse afgørende, at vi arbejder for, at standarden på danske ansvarsområder i Grønland følger standarden i Danmark, selvfølgelig med respekt for de forhold og forskelle, der gælder i og mellem vores lande, og at vi prioriterer at opdatere lovgivningen på danske ansvarsområder.

Med lovforslaget, som vi behandler i dag, tager vi endnu et skridt i den rigtige retning for at styrke Justitsministeriets ansvarsområde i Grønland. Lovforslaget indeholder flere elementer, som bl.a. har til formål at sikre, at retsplejeloven for Grønland er tidssvarende i forhold til det kriminalitets- og trusselsbillede, der er i dag og fremover kan forventes at være i Grønland. Jeg vil ikke remse alle ændringerne op, men nøjes med at nævne nogle af dem.

Det foreslås for det første at udvide offentlighedens adgang til aktindsigt i domme med henblik på at sikre størst mulig åbenhed og indsigt i domstolenes arbejde i Grønland. Det foreslås for det andet at forbedre politiets efterforskningsmuligheder for at sikre en effektiv bekæmpelse af alvorlig og mere organiseret kriminalitet. Forslaget går bl.a. ud på at udvide kriminallovens regler om tvangsindgreb, give politiet mulighed for at blokere hjemmesider, hvorfra der foregår visse former for it-kriminalitet, samt indføre regler om politiets anvendelse af agenter som led i efterforskning af f.eks. narkokriminalitet, organiseret kriminalitet og kriminalitet på nettet. Det foreslås for det tredje at indføre regler om anonyme vidner. Forslaget går bl.a. ud på, at vidnets identitet kan hemmeligholdes for tiltalte, hvor det er uden betydning for tiltaltes forsvar, og hvor afgørende hensyn til vidnets sikkerhed gør hemmeligholdelse af vidnets identitet påkrævet. Det foreslås for det fjerde at indføre regler om digital forkyndelse og forenklet digital forkyndelse. Det skal sikre, at der også i grønlandsk retspleje kan drages fordel af de muligheder, der foreligger, for at anvende digital kommunikation, når de er implementeret i Grønland.

Det var de nedslagspunkter, som jeg gerne ville fremhæve her i dag, og med de bemærkninger skal jeg endnu en gang takke for indlæggene. Jeg ser frem til den videre behandling her i Folketinget og står naturligvis til rådighed for at besvare de spørgsmål, der måtte opstå i den forbindelse. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er ingen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Grønlandsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Så holder vi lige en kort pause.

Mødet er udsat. (Kl. 14:59).