18. september 2024
JMAD
DI-2024-04857
Finansministeriet
Christiansborg slotsplads 1
1218 København K
Høring over forslag til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og
regioner for finansåret 2028
Finansministeriet har 30. august 2024 udbedt sig Dansk Industris bemærkninger til forslag til lov
om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2028.
I den anledning bemærkes, at det af lovforslaget fremgår, at det finanspolitiske råderum lægges på
det statslige delloft. DI mener, at denne opgørelsesmetode ikke giver et retvisende billede af regerin-
gens prioriteter frem mod 2028. Det skyldes eksempelvis, at regeringen i sin 2030-plan har valgt at
prioritere udgifter til at dække det demografiske træk. Det indbefatter bl.a., at det statslige delloft
automatisk vil blive omlagt til regionernes og kommunernes delloft i takt med, at det demografiske
træk udmøntes. Dermed kan det statslige delloft for 2026-2028 allerede nu siges at være overvurde-
ret, mens kommunernes og regionernes delloft tilsvarende vil være undervurderet. Dermed afspejler
de angivne dellofter reelt ikke regeringens prioriteringer.
Denne pointe stiller skarpt på det problematiske i, at det finanspolitiske råderum opgøres som den
højest mulige offentlige forbrugsvækst under et saldo-mål på -0,5 pct. af BNP i 2030. Formuleringen
betyder, at selvom regeringen i sin 2030-plan har tilkendegivet og efterfølgende indgået politiske
aftaler om at øge væksten i det offentlige forbrug på udvalgte områder (f.eks. sundhed, psykiatri og
erhvervsuddannelser), nedskrives råderummet ikke tilsvarende. Det skyldes, at øget offentligt for-
brug ikke reducerer råderummet, da det ikke ændrer på den højest mulige vækst i det offentlige for-
brug.
Eksempelvis kunne det politisk besluttes, at udgifterne til sundhedsvæsnet skulle stige med 1 mia.
kr. i 2026 i forhold til 2025, og råderummet er i eksemplet opgjort til 5 mia. kr. i 2026. I en sådan
situation vil det offentlige forbrug stadig kunne vokse med 5 mia. kr. i 2026 svarende til råderummet,
men der vil kun være 4 mia. kr. tilbage at bruge til øvrige prioriteter inden for råderummet.
Pointen og eksemplet ovenfor kalder på en ny opgørelse af det finanspolitiske råderum. DI vil derfor
anbefale, at Finansministeriet løbende opgør et mere retvisende ”frit finanspolitisk råderum”, som
også tager højde for regeringens løbende prioriteringer af det offentlige forbrug. Dermed vil man få
et mere retvisende billede af den finansiering, der realt er til rådighed til nye politiske disponeringer.
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
Danmark
(+45) 3377 3377
di.dk
CVR-nr.: 16077593