L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

Retsudvalget 2024-25
L 199 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

11. april 2025

Proces- og Insolvensrets-

kontoret

Sagsbeh: Cecilie Brandt Opstrup

Sagsnr.: 2024-08982

Dok.:

3668582

KOMMENTERET OVERSIGT

over

høringssvar om forslag til lov om ændring af værgemålsloven og lov

om social service (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbe-

handlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse

af øvre grænse for antal værgemål m.v.)

I. Høringen

1.1. Høringsperiode

Et udkast til lovforslag om ændring af værgemålsloven og lov om social

service (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos

Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal

værgemål m.v.) har i perioden fra den 31. januar 2025 til den 28. februar

2025 (28 dage) været sendt i høring hos en række myndigheder, organisati-

oner m.v.

Udkastet til lovforslag blev den 3. februar 2025 endvidere sendt til Retsud-

valget til orientering.

Herudover er udkastet til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen den

31. januar 2025.

1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og organisa-

tioner m.v.

Side 1/30

L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget

høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til ud-

kastet til lovforslag.

Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er blandt de hørte

myndigheder, organisationer m.v., men på egen foranledning har sendt be-

mærkninger til udkastet til lovforslag. Sådanne interessenter er i oversigten

markeret med *.

Høringspart

Hørings- Bemærk-

svar

ninger

modtaget

Ingen

bemærk-

ninger

Ønsker

ikke at

afgive hø-

ringssvar

Højesteret

Østre Landsret

Vestre Landsret

Sø- og Handelsretten

Byretterne

Advokatrådet

Advokatnævnet

Advokatsamfundet

Alzheimerforeningen

Dansk Ejendoms-

mæglerforening

Dansk Socialrådgiver-

forening

Danske Advokater

Danske Arveretsadvo-

kater

Danske Bank Forvalt-

ning

Danske Dødsboadvo-

kater

Danske Familieadvo-

kater

Danske Handicaporga-

nisationer

Danske Patienter

Danske Regioner

Den Danske Dommer-

forening

Dommerfuldmægtig-

foreningen

Esbjerg Kommune,

Udviklingscenter

Vest*

Side 2/30

L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

Faglige Seniorer

Finans Danmark

Finansforbundet

Folketingets Ombuds-

mand

Foreningen af Familie-

retsadvokater

Foreningen af Faste

Værger i Danmark

Foreningen Danske

Revisorer

Foreningen Svær Au-

tisme*

Forvaltningsinstituttet

for Lokale Pengeinsti-

tutter

Forsikring & Pension

FSR – danske revisorer

Henrik Grønning, fast

værge*

Helle Christensen,

værge*

Institut for Menneske-

rettigheder

Justitia

Jyske Forvaltning

Kommunale Velfærds-

chefer*

Københavns Universi-

tet (Juridisk Fakultet)

LEV*

Nordea Forvaltning*

Nykredit Forvaltning

Pårørende i Danmark

Spar Nord Bank, for-

valtningsafdelingen

Sydbank, forvaltnings-

afdelingen

Syddansk Universitet

(Juridisk Institut)

Søren Stagis, fast

værge*

Udbetaling Danmark

ULF (Udviklingshæm-

medes Landsforbund)

Side 3/30

L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

Ældre Sagen

Aalborg Universitet

(Juridisk Institut)

Aarhus Universitet (Ju-

ridisk Institut)

) Høringsparten kan tilslutte sig Østre Landsrets høringssvar

) Høringssvar afgivet via Finans Danmark.

2. Høringssvarene

Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar om

udkastet til lovforslag. Samtlige høringssvar er vedlagt.

Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene, herunder om der er fo-

retaget ændringer i anledning af høringssvarene, er skrevet med kursiv.

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

Danske Regioner

har ikke bemærkninger til lovforslaget.

Den Danske Dommerforening

Folketingets Ombudsmand

ønsker

ikke at udtale sig om forslaget.

Advokatrådet

bemærker, at der siden oprettelsen af Familieretshuset har

været store udfordringer med sagsbehandlingstiden inden for stort set alle

ressortområder. Rådet bemærker videre, at det derfor er af stor retssikker-

hedsmæssig betydning, at Justitsministeriet tager initiativ til at nedbringe de

lange sagsbehandlingstider, og rådet derfor umiddelbart er positivt indstillet

over for tiltag, som kan medvirke dertil.

Alzheimerforeningen

finder, at lovforslaget har potentiale til at skabe væ-

sentlige forbedringer for såvel dem, der er under værgemål, og deres pårø-

rende som de ansatte i Familieretshuset, men støtter ikke forslaget om etab-

lering af en ny attestordning og anbefaler i stedet, at der tilføres flere res-

sourcer til Familieretshuset. Derudover bemærker foreningen, at foreningen

længe har gjort opmærksom på, at sagsbehandlingstiden på området er alt

for lang, at det er bekymrende, at lovforslaget angiveligt kun er fokuseret på

at nedbringe sagsbehandlingstiderne, og at retssikkerheden for det enkelte

menneske altid bør være det primære fokus.

Side 4/30

L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

Danske Advokater

Danske Arveretsadvokater

bakker i deres fælles

høringssvar op om, at der tages politiske initiativer til at nedbringe sagsbe-

handlingstiden i Familieretshuset. Dog er det organisationernes vurdering,

at lovforslaget vil dog medføre betydelige negative konsekvenser for frem-

tidsfuldmagtssystemet og derfor bør genovervejes for at undgå skade på sy-

stemets integritet.

Danske Handicaporganisationer (DH)

er generelt positive overfor lov-

forslaget, der vil bidrage til at nedbringe de lange sagsbehandlingstider i

Familieretshuset, ligesom der er elementer i lovforslaget, der giver øget

fleksibilitet og flere frihedsgrader i forvaltningen af borgerens liv. Organi-

sationen støtter indførelse af en attestordning for pårørende såvel som ind-

førelse af en grænse for antallet af værgemål, en professionel værge kan

have.

Danske Patienter

mener, at ændringerne overordnet set kan føre til forbed-

ringer for både den, der er under værgemål, deres pårørende og de myndig-

heder, der administrerer reglerne. Danske Patienter ser positivt på flere af

initiativerne, herunder det sænkede krav om formuebevarelse og den nye

sanktionsbestemmelse. Danske Patienter savner dog et overordnet fokus på

retssikkerheden.

Finans Danmark

finder formålet med lovforslaget anerkendelsesværdigt,

men finder dog, at den foreslåede erklæringsmodel har en række væsentlige

udfordringer.

Foreningen af Faste Værger i Danmark (FFVD)

finder overordnet, at de

fleste ændringsforslag er hensigtsmæssige og relevante, og fremhæver især

forslaget om udvidet adgang til formueforbrug. FFVD er dog bekymret for,

om det samlede forslag i tilstrækkeligt omfang vil bidrage til at nedbringe

Familieretshusets sagsbehandlingstider til et acceptabelt niveau. FFVD hen-

stiller derfor til, at foreningens forslag om omplacering af opgaven med at

behandle sager om etablering af værgemål for demente og senhjerneskadede

til kommunerne overvejes.

Foreningen Svær Autisme

er i udgangspunktet positive over for de fore-

slåede ændringer.

Side 5/30

L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

Helle Christensen, værge, Henrik Grønning, fast værge,

Søren Sta-

gis, fast værge,

støtter lovforslaget, da ændringerne, der lægges op til med

lovforslaget, vil komme den, der er under værgemål, til gode.

Institut for Menneskerettigheder

anser det for positivt, at der iværksættes

initiativer for at øge borgere under værgemåls indflydelse på eget liv og

nedbringe sagsbehandlingstiderne i værgemålssager hos Familieretshuset.

Kommunale Velfærdschefer

støtter lovforslaget og de tiltag, der kan ned-

bringe sagsbehandlingstiden for værgemålsager i Familieretshuset.

bakker op om intentionen med lovforslaget, men finder ikke, at initiati-

verne i lovforslaget vil bidrage til at nedbringe sagsbehandlingstiden i bety-

deligt omfang. KL bemærker i den forbindelse, at det særligt på demensom-

rådet er væsentligt, at en nær pårørende med attestordningen får mulighed

for at kunne tiltræde en afgørelse om at flytte en borger, som ikke er i stand

til at samtykke, da det særligt er med henblik på dette, at kommunerne i dag

søger om værgemål.

LEV

er overordnet positive over for lovforslaget, og foreningen vurderer,

at flere af elementerne vil bidrage til at nedbringe Familieretshusets sagsbe-

handlingstider på værgemålsområdet, samtidig med at det i et vist omfang

giver borgere under værgemål øget mulighed for at forbruge egne midler på

linje med alle andre borgere.

Ældre Sagen

finder det overordnet set yderst hensigtsmæssigt at indføre

initiativer til nedbringelse af de meget lange sagsbehandlingstider i Fami-

lieretshuset, men finder det dog tvivlsomt, om de foreslåede ændringer kan

bidrage dertil i nævneværdig grad, hvorfor foreningen har en række forslag

til ændringer til lovudkastet.

Justitsministeriet deler Danske Advokaters og Danske Arveretsadvokaters

opfattelse af, at fremtidsfuldmagtsordningen generelt er mere velegnet end

tiltagene i lovforslaget til at sikre, at en borger, der ikke længere har evne

til at varetage sine forhold, kan få varetaget disse af en betroet person i

overensstemmelse med borgerens ønsker. Justitsministeriet ser derfor også

meget gerne, at fremtidsfuldmagtsordningen kommer til at nyde endnu

større udbredelse end i dag. Som det fremgår af afsnittet om attestordnin-

gen, jf. afsnit 2.1.5 herunder, vurderer Justitsministeriet dog, at denne vil

have

relevant

anvendelsesområde

ved

siden

Side 6/30

L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

fremtidsfuldmagtsordningen. Som det fremgår af samme afsnit, har ministe-

riet indsat som betingelse for udstedelse af attesten, at der ikke er en frem-

tidsfuldmagt vedrørende samme forhold sat i kraft, og at attesten tilbage-

kaldes, såfremt en sådan fremtudsfuldmagt på et senere tidspunkt sættes i

kraft, ligesom Familieretshuset, såfremt der anmodes om udstedelse af at-

test for en person, der har, oprettet en fremtidsfuldmagt, som ikke er ikraft-

sat, skal vejlede fremtidsfuldmægtigen(e) om muligheden for ikraftsættelse

af fremtidsfuldmagten. På den baggrund deler ministeriet ikke bekymringen

om, at tiltagene i lovforslaget vil medføre betydelige negative konsekvenser

for fremtidsfuldmagtsordningen.

2.1.1. Egnethed

foreslår, at det i vurderingen af en værges egnethed skal indgå, om vær-

gen reelt har tid til at opnå nærmere kendskab til borgeren og kan varetage

dennes interesser på en aktiv måde.

Finans Danmark

finder, at det bør være en forudsætning for at kunne be-

stride hvervet, at værgen kan udarbejde et regnskab, arbejde digitalt, herun-

der benytte elektronisk post og netbank, ligesom værgen skal kunne kom-

munikere på dansk, norsk, svensk eller engelsk og være bosat i Danmark.

Endelig bør værgens egen økonomi være sund.

FFVD

kan som udgangspunkt tilslutte sig forslaget om, at en værge skal

være egnet til at varetage hvervet, men så gerne, at det konkretiseres, hvil-

ken uddannelsesmæssig baggrund eller livserfaring der forudsættes, ligesom

foreningen ønsker et decorumkrav for faste værger. Endelig vurderer for-

eningen, at der for at reducere misbrugsrisikoen bør etableres en ordning,

hvorefter Familieretshuset løbende orienteres om sigtelser og strafferetlige

afgørelser mod faste værger samt om værgers forfaldne gæld.

LEV

finder, at fokus på egnethed i forhold til de økonomiske anliggender

er for snæver, og at der også bør ske en tydeliggørelse i forhold til vareta-

gelse af personlige anliggender.

Justitsministeriet har noteret sig høringssvarene, men finder henset til lov-

forslagets formål om at lette Familieretshusets administration af området

ikke anledning til på nuværende tidspunkt at indføre yderligere krav til eg-

nethedsvurderingen.

Side 7/30

L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

2.1.2. Værgemålsgrænse

Alzheimerforeningen

hilser forslaget om en øvre grænse for, hvor mange

værgemål den enkelte værge kan varetage, velkommen. Foreningen finder

dog, at den øvre grænse for værgemål bør være væsentlig lavere, for at et

værgemål kan forvaltes ordentligt og med den tilstrækkelige viden om per-

sonen under værgemåls præferencer.

Byretterne

bemærker, at det i bemærkningerne til lovforslaget bør anføres,

hvorledes retterne i praksis forventes at kunne påse overholdelsen af de fo-

reslåede grænser.

Danske Advokater

Danske Arveretsadvokater

anfører, at hensynet til

den, der er under værgemål, skal balanceres med hensynet til den faste vær-

ges mulighed for at fungere som fast værge som den primære beskæftigelse.

Det er en forudsætning for at tiltrække professionelle værger og sikre øko-

nomisk bæredygtighed. Dette vil også sikre, at værgerne har de nødvendige

kompetencer og rutiner til at håndtere opgaverne effektivt. Foreningerne op-

fordrer derfor til, at der i stedet for at fastlægge en fast lav grænse, som

gælder for alle, fastsættes et antal værgemål for den enkelte værge ud fra

værgernes individuelle kompetencer, kapacitet og erfaring. Foreningerne

bemærker bl.a., at den øgede erfaring, en værge opnår ved at håndtere flere

sager, forbedrer kvaliteten af værgemålene og sikrer, at værgerne er dygtige

til at håndtere komplekse situationer. Derudover bemærker foreningerne, at

der er afsat ca. 1�½ time pr. værgemål pr. måned, og den nødvendige kontakt

med den, der er under værgemål, derfor også vil være tilstede for de værger,

der har mere end 50 værgemål.

støtter, at der fastsættes en værgegrænse.

Danske Patienter

LEV

er ligeledes positive over at indføre en sådan

grænse, men anbefaler, at grænsen sættes lavere end det foreslåede for at

sikre en forsvarlig varetagelse af værgemålene. LEV foreslår en grænse på

25 værgemål.

FFVD

er uenige i, at det tidligere skøn udøvet af Familieretshuset bør er-

stattes af en generel regel. FFVD anfører i den forbindelse, at en fast værges

vederlag ved 50 værgemål med en almindelig sammensætning i 2025 vil

udgøre 475.000 kr., hvilket i praksis vil afholde højtuddannede og højtløn-

nede personer fra at fokusere udelukkende på værgemålsgerningen, da ve-

derlaget ikke vil stå mål med den løn, de giver afkald på. Foreningen

Side 8/30

L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

påpeger i den forbindelse, at der er mange fordele ved at have fuldtidsbe-

skæftigede faste værger, og finder, at der burde skelnes mellem faste værger,

der har hvervet som fuldtidsarbejde eller en integreret del af deres erhverv,

og dem, der har det som et deltidsarbejde ved siden af andet lønnet arbejde

uden mulighed for integration. Samlet set finder foreningen, at der er en

betydelig risiko for, at forslaget vil afskrække højtuddannede og vellønnede

fra at fokusere fuldt ud på værgemålsgerningen. Endelig bemærker forenin-

gen, at det bør vurderes konkret og individuelt af i første omgang værgen og

i anden række tilsynet med denne, hvor mange værgemål den pågældende

kan håndtere.

Søren Stagis, fast værge,

er bekymret over forslaget om at fastsætte en

grænse på i udgangspunktet 50 værgemål for den enkelte faste værge. Søren

Stagis peger i den forbindelse på bl.a., at Familieretshuset anslår, at en

værge bruger 1�½-2 timer månedligt på et økonomisk værgemål, hvilket vil

svare til 75-100 timer ved 50 værgemål og dermed være en del under den

gennemsnitlige arbejdstid i Danmark. Søren Stagis påpeger, at det med den

foreslåede grænse ikke længere vil være muligt at fungere som fast værge

som fuldtidsbeskæftigelse, hvilket vil gå ud over kvaliteten og medføre

mangel på kvalificerede værger. Søren Stagis foreslår derfor, at den hidti-

dige praksis, hvor Familieretshuset tildeler værger ud fra et konkret skønt,

videreføres, at grænsen sættes væsentligt højere, eller at der for faste værger,

hvor dette er deres primære beskæftigelse, kan beskikkes i op til 75 værge-

mål.

Ældre Sagen

støtter forslaget om at fastsætte en grænse for antallet af vær-

gemål. Ældre Sagen undres dog over, at Familieretshuset ikke fører over-

sigter over antallet af tildelte værgemål, og at det derfor er nødvendigt at

pålægge værgen af oplyse Familieretshuset det. Ifølge Ældre Sagen fore-

kommer det mest hensigtsmæssigt, at Familieretshuset har dette overblik.

Social- og Boligministeriet har noteret sig Ældre Sagens bemærkning om,

at Familieretshuset ikke fører oversigter over antallet af tildelte værgemål.

Justitsministeriet har noteret sig høringsparternes synspunkter om fastsæt-

telse af værgemålsgrænser men har ikke fundet anledning til at ændre på de

foreslåede grænser. Justitsministeriet henviser i den forbindelse til ministe-

riets overvejelser om fastsættelse af grænserne i lovforslagets pkt. 2.1.2.2.

Side 9/30

L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

Justitsministeriet har på baggrund af byretternes bemærkning om, hvorle-

des retterne forventes at kunne påse overholdelsens af værgemålsgræn-

serne, i lovforslagets pkt. 2.1.3.3 præciseret, at ministeriet i bekendtgørelse

nr. 1444 af 13. december 2013 om værgemål (værgemålsbekendtgørelsen),

som ændret ved bekendtgørelse nr. 246 af 12. marts 2019, vil indføre en

pligt for faste værger til, såfremt værgen modtager en beskikkelse, som med-

fører at vedkommende kommer over den absolutte grænse på 75 værgemål,

at anmode om ikke at blive beskikket i det pågældende værgemål, hvorefter

det vil kunne undlades at beskikke den pågældende efter § 10 i bekendtgø-

relse nr. 1075 af 11. december 2003 om behandling af værgemåls- og vær-

gesager samt om faste værger og værgens vederlag m.v. (sagsbehandlings-

bekendtgørelsens) som ændret ved bekendtgørelse nr. 766 af 24. juni 2013.

2.1.3. Oplysning af værgemålssager

Alzheimerforeningen

Danske Patienter

finder, at forslaget om at på-

lægge ansøgeren at indhente en udtalelse, hvis den pågældende har bopæl

på en institution, kan skabe problemer i forhold til tavshedspligten.

Vestre

og Østre Landsret

opfordrer til, at det i lovbemærkninger skrives tydeligere

frem, i hvilket omfang det i praksis vil være muligt for f.eks. et familiemed-

lem at indhente sådanne erklæringer indenfor rammerne af de gældende reg-

ler om beskyttelse af personoplysninger m.v.

Justitsministeriet bemærker, at et botilbud eller et plejehjem vil kunne afgive

en udtalelse til en nær pårørende på baggrund af et samtykke fra beboeren,

ligesom en læge på tilsvarende vis vil kunne afgive en lægeerklæring til en

nær pårørende på baggrund af et samtykke fra patienten. I den forbindelse

vil et botilbud eller et plejehjem også kunne lægge vægt på, om der er tale

om en nær pårørende, der løbende besøger den pågældende og generelt har

indsigt i den pågældendes forhold. Som det fremgår af lovforslagets pkt.

2.1.3.3, fraviges udgangspunktet om, at ansøgeren skal indhente dokumen-

terne, hvis det dokumenteres, at det ikke har været muligt for den pågæl-

dende at få udleveret disse.

Alzheimerforeningen

Danske Patienter

foreslår, at der indføres et stan-

dardiseret honorar for indhentelse af lægeerklæringer.

Foreningen Svær Autisme

anfører, at den nære pårørende/ansøgeren bør

informeres, hvis myndighederne indhenter oplysninger om en borger, idet

dette ellers kan skabe uhensigtsmæssige gnidninger.

Side 10/30

L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

Kommunale Velfærdschefer

påpeger, at når det foreslås at ændre værge-

målslovens § 18 således, at ansøger fremover skal oplyse sagen, vil det på-

lægge kommuner yderligere sagsbehandling og udgifter i sager, hvor kom-

munen ansøger.

Ældre Sagen

kan ikke støtte forslaget om, at ansøgeren som udgangspunkt

får ansvaret for sagsoplysning. Dette er en fravigelse af det grundlæggende

forvaltningsretlige princip, hvor myndighederne har pligt til at foretage

sagsoplysning.

Justitsministeriet er opmærksom på, at den foreslåede ordning, hvorefter

oplysningspligten flyttes fra myndigheden til ansøgeren, vil pålægge kom-

munerne yderligere sagsbehandling og udgifter. Det er dog Justitsministe-

riets vurdering, at sagsbehandlingen i etableringssager vil blive kortere.

2.1.4. Bemyndigelse til afbeskikkelse

Danske Advokater

Danske Arveretsadvokater

anbefaler, at afbeskik-

kelsesregler udarbejdes, så det præcist fremgår, hvordan reglerne vil blive

praktiseret.

anbefaler, at bemyndigelsesbestemmelsen ændres, så det også er muligt

at foretage afbeskikkelse i tilfælde, hvor en pårørende er indsat som værge,

men hvor der er behov for at beskikke en ny, eventuelt fast, værge.

Ældre Sagen

bakker op om en lettere adgang til værgeskifte.

Justitsministeriet har noteret sig høringssvarene.

2.1.5. Attestordning

Advokatrådet

bemærker, at det vil være i strid med almindelige retsprin-

cipper, hvis en person fratages sin retlige handleevne alene på baggrund af

en lægeerklæring.

Alzheimerforeningen

Danske Patienter

støtter ikke forslaget om den

nye attestordning. Foreningerne peger på, at ordningen kan erstattes af min-

dre omfattende ordninger, såsom fuldmagter, og at attesten ikke er omfat-

tende nok til at imødekomme borgerens behov. Alzheimerforeningen og

påpeger endvidere, at såfremt personen er i stand til at give samtykke, burde

en anden fuldmagtsløsning eller en kommunal administrationsaftale være en

mulighed.

Advokatrådet

bemærker tilsvarende, at en person, der er i stand

Side 11/30

L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

til at samtykke til indsendelse af en erklæring, må antages også at være i

stand til løbende at samtykke til, at den nære pårørende varetager personlige

forhold, eller til at udstede en fuldmagt derom.

Finans Danmark

bemærker

i samme retning, at borgeren bør være i stand til at udstede en fuldmagt eller

oprette en fremtidsfuldmagt, såfremt borgeren kun har brug for hjælp til at

betale de udgifter, der er omfattet af ordningen. Alzheimerforeningen og

Danske Patienter finder det endvidere problematisk, at der ikke er krav om

at spørge den person, der har behov for bistand, om dennes ønske. KL fore-

slår, at der af hensyn til borgerens retssikkerhed i lovforslaget medtages reg-

ler om, hvordan sagsbehandlingen skal foregå, hvis borgeren protesterer

mod, at en nær pårørende indsender erklæring efter ordningen.

Danske Advokater

Danske Arveretsadvokater

stiller sig tvivlende

over for, om den foreslåede ordning vil føre til, at sagsbehandlingstiderne i

Familieretshuset bliver mærkbart kortere. Hertil bemærkes, at der allerede

findes en velfungerende ordning for borgere, som ikke ønsker at blive un-

derlagt et værgemål i tilfælde af svækkelse, i form af fremtidsfuldmagtsord-

ningen.

Ældre Sagen

er bekymret for, om endnu en ordning vil medvirke til uover-

skuelighed i sagsbehandlingen og dermed modvirke formålet med at ned-

bringe sagsbehandlingstiderne i Familieretshuset, og det fremgår for for-

eningen ikke åbenbart, at dette forslag vil kunne medvirke nævneværdigt til

nedbringelse af sagsbehandlingstiderne.

Justitsministeriet bemærker, at en borger uanset forslaget fortsat vil kunne

vælge et af de eksisterende alternativer, såfremt den pågældende er i stand

til at anvende dette. Det bemærkes i den forbindelse, at den foreslåede ord-

ning modsat et løbende samtykke til at varetage personlige forhold m.v. også

vil kunne anvendes efter det tidspunkt, hvor borgeren ikke længere måtte

være i stand til at samtykke, hvis adgangen er etableret, mens det var tilfæl-

det, ligesom den efter dette tidspunkt også kan etableres på baggrund af en

lægeerklæring. Attestordningen vil på baggrund af en lægeerklæring kunne

etableres i tilfælde, hvor den, der har behov for bistand, er blevet ude af

stand til selv at varetage sine anliggender. I medfør af attestordningen vil

der modsat ved et samtykke eller en almindelig fuldmagt blive udstedt en

attest fra en offentlig myndighed (Familieretshuset), som den nære pårø-

rende kan fremvise, når denne ønsker at disponere i overensstemmelse med

attesten. I forhold til fremtidsfuldmagter deler Justitsministeriet den opfat-

telse,

flere

høringsparter

giver

udtryk

for,

af,

Side 12/30

L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

fremtidsfuldmagtsordningen generelt er et mere hensigtsmæssigt alternativ

til værgemål end den foreslåede attestordning, og ministeriet så gerne, at

relevansen af den foreslåede attestordning var mindre som følge af, at frem-

tidsfuldmagter nød endnu større udbredelse, end det er tilfældet. Attestord-

ningen vil dog dels kunne anvendes til at bistå en nær pårørende, inden

denne mangler evnen til at varetage sine forhold, dels vil den kunne etable-

res på baggrund af en lægeerklæring i tilfælde, hvor den borger, der ikke

længere har evne til at varetage sine forhold, ikke har oprettet en fremtids-

fuldmagt. Endelig vil den kunne anvendes i visse tilfælde, hvor der efter

ikraftsættelsen af en fremtidsfuldmagt viser sig at være forhold, borgeren

har behov for bistand til, fremtidsfuldmagten ikke dækker. Justitsministeriet

har dog for at tydeliggøre samspillet mellem fremtidsfuldmagter, værgemål

og den foreslåede attestordning præciseret i et nyt stk. 4 i den foreslåede

bestemmelse i værgemålslovens § 25 a, at en attest ikke kan udstedes, så-

fremt en fremtidsfuldmagt eller et værgemål, der vedrører de samme forhold

som attesten, er sat i kraft. Det er endvidere præciseret i et nyt stk. 5 i den

foreslåede bestemmelse i værgemålslovens § 25 a, at Familieretshuset til-

bagekalder en attest, såfremt en fremtidsfuldmagt sættes i kraft, eller et vær-

gemål iværksættes, der omfatter samme forhold som attesten. I tråd hermed

er det endvidere tilføjet i lovforslagets pkt. 2.3.3, at hvis der anmodes om

udstedelse af attest for en person, der har, oprettet en fremtidsfuldmagt, som

ikke er ikraftsat, skal Familieretshuset desuden vejlede fremtidsfuldmægti-

gen(e) om muligheden for ikraftsættelse af fremtidsfuldmagten.

Derudover bemærker Justitsministeriet for så vidt angår inddragelse af den

person, der har behov for bistand til at varetage sine personlige anliggen-

der, at vedkommende skal samtykke i etablering af adgangen, hvis vedkom-

mende er i stand til det. Justitsministeriet har på baggrund af høringssva-

rene dog justeret lovforslaget, så det følger af den foreslåede § 25 a, at den

nære pårørende på tro og love skal erklære, at den nære pårørendes vare-

tagelse af opgaven vurderes at være i overensstemmelse med ønskerne fra

den, der har behov for bistand. Som det fremgår af det fremsatte lovforslags

pkt. 2.3.3 og bemærkningerne til § 1, nr. 10, forudsættes den nære pårøren-

des vurdering af, hvorvidt det er i overensstemmelse med ønskerne fra den,

der har behov for bistand, at ske på baggrund af en dialog med personen

eller, hvor en sådan dialog undtagelsesvis ikke er mulig på grund af perso-

nens betydelige og varigt nedsatte psykiske funktionsevne, på baggrund af

den nære pårørendes viden om, hvad der ville være bedst stemmende med

personens ønsker.

Side 13/30

L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

Justitsministeriet bemærker endvidere, at det i tilfælde, hvor erklæringen

indgives på baggrund af et samtykke fra den person, der har behov for bi-

stand, vil være op til den nære pårørende at vurdere, om den pågældende

har en evne og fornøden dømmekraft til at forstå sin situation samt til at

træffe beslutningen. Som det fremgår af pkt. 2.3.3 og bemærkningerne til §

1, nr. 10, vil den nære pårørende på tro og love skulle erklære, at det er

tilfældet. Der vil således ikke ved en myndighed ske en efterprøvelse af, om

den, der har behov for bistand, har den fornødne dømmekraft. Tilsvarende

vil den pågældendes ønske om udstedelse af attesten – uagtet om erklærin-

gen indsendes på baggrund af et samtykke eller en lægeerklæring – ikke

blive søgt bekræftet ved en myndighed, som det er tilfældet ved etablering

af et økonomisk værgemål, hvor Familieretshuset i medfør af sagsbehand-

lingsbekendtgørelsens § 4, stk. 2, indkalder den, som sagen angår, til et

møde for at vejlede den pågældende om retsvirkningerne af værgemålet og

søge anmodningen om værgemålet bekræftet. Dette skal ses i lyset af formå-

let om at etablere et enkelt alternativ til værgemål, som ikke vil kræve mere

omfattende sagsbehandling ved Familieretshuset.

Yderligere bemærker Justitsministeriet, at den retlige handleevne for den

person, der har behov for bistand til at varetage sine personlige anliggen-

der, ikke fratages ved udstedelse af attesten.

Advokatrådet, Alzheimerforeningen, Danske Patienter, DH

an-

fører, at det bør nærmere konkretiseres, hvad der forstås med personlige an-

liggender, og DH anfører bl.a., at det bør være muligt at ansøge om sociale

eller andre ydelser.

Danske Advokater

Danske Arveretsadvokater, DH, KL

Ældre

Sagen

anfører, at attestordningen i praksis vil få et begrænset anvendelses-

område, idet mange borgere har brug for hjælp til at betale andre typer af

udgifter til underhold end de løbende udgifter, der betales til en offentlig

myndighed eller private kreditorer, der opkræver bolig- eller forsyningsud-

gifter. På den baggrund anbefaler KL og Ældre Sagen, at attestordningen

ændres til at omfatte flere typer af udgifter til underhold, herunder udgifter

til fødevarer, receptpligtig medicin, frisør, tandlæge, sko og tøj, m.v. KL

foreslår endvidere, at udgifter til valgfri ydelser i forbindelse med ophold på

et botilbud eller plejehjem, som eksempelvis kostordning eller tøjvask, om-

fattes af ordningen. Ældre Sagen bemærker desuden, at det er uklart, hvor-

dan betalinger af ordningen forudsættes gennemført i praksis. Foreningen

finder, at det er et fint forslag at give pårørende med attest samme adgang

Side 14/30

L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

som værger og fremtidsfuldmægtige til at modsætte sig brug af trygheds-

skabende velfærdsteknologi, men foreningen vurderer, at sidestillingen med

værger og fremtidsfuldmægtige med fordel kan udvides til at omfatte sam-

tykke til flytning efter servicelovens § 136 f, hvilket efter Ældre Sagens op-

fattelse kan bidrage til at lette sagsbehandlingstiderne i Familieretshuset.

Esbjerg Kommune, Udviklingscenter Vest,

anbefaler, at den nære pårø-

rende, der på baggrund af en attest har adgang til at varetage personlige an-

liggender m.v., såvel som en værge får mulighed for at indgå aftale om at

overlade midler til det personale, der har den daglige omsorg for borgeren,

da det er blevet en stor daglig udfordring for botilbud m.v. at hjælpe borge-

ren med økonomi til daglige fornødenheder.

Finans Danmark

finder, at modellen har en række væsentlige udfordringer,

herunder at den ikke er operationel for den måde, som bankerne arbejder på,

ligesom modellen findes at have et for snævert anvendelsesområde. Finans

Danmark bemærker, at modellen lægger til grund, at betalinger sker ved

personlig henvendelse i en filial, hvilket ikke svarer til den praktiske virke-

lighed, som langt overvejende er digital. Finans Danmark foreslår i stedet,

at erklæringen giver den pårørende en dispositionsfuldmagt (kontofuld-

magt) til en specifik angivet indtægtskonto i et pengeinstitut. For så vidt

angår attestordningens anvendelsesområde bemærker Finans Danmark bl.a.,

at det bør tydeliggøres i bemærkningerne, hvilke udgifter der kan henføres

under bolig- eller forsyningsudgifter, herunder om det omfatter f.eks. ydel-

ser på realkreditlån, ejendomsskatter m.v. i forhold til fast ejendom, telefon-

regninger samt tv- og avis-abonnementer, og at det bør præciseres, at det er

den nære pårørendes ansvar at vurdere, hvad der er almindelige og ualmin-

delige udgifter. Finans Danmark bemærker også, at borgerens behov for

hjælp forventeligt er langt mere omfattende end det, ordningen kan af-

hjælpe, og at borgeren derfor typisk vil ende med at komme under værge-

mål.

Forsikring & Pension

støtter den nye ordning som et alternativ til værge-

mål. Forsikring & Pension vurderer det hensigtsmæssigt, at betaling af for-

sikringer, herunder husforsikring, ulykkesforsikring og indboforsikring, er

udgifter, der er omfattet af ordningen på linje med lovforslagets øvrige for-

syningsudgifter.

Institut for Menneskerettigheder

anfører bl.a., at instituttet overordnet an-

ser det for positivt, at der indføres en attestordning, som vil være et enklere

Side 15/30

L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

alternativ til et værgemål og et mindre indgreb i den pågældende borgers

rets- og handleevne. Instituttet anser det dog for nødvendigt, at det nærmere

konkretiseres, hvilket personlige anliggender den pårørende vil kunne vare-

tage, og anfører, at det bør præciseres for at sikre en klar differentiering i

forhold til et værgemål. Instituttet anfører videre, at oplistningen af de øko-

nomiske anliggender fremstår ganske snæver. Instituttet deler ministeriets

opfattelse af, at det er vigtigt, at attestordningen ikke må kunne misbruges,

særligt fordi den pårørende vil være underlagt et begrænset tilsyn. Imidlertid

bør ordningen heller ikke blive så restriktiv, at den bliver umulig at udnytte

i praksis. Instituttet anbefaler, at ministeriet i dialog med relevante handi-

caporganisationer og aktører nærmere afklarer, hvilke økonomiske anlig-

gender som nære pårørende bør kunne varetage, så det sikres, at ordningen

vil være anvendelig i praksis. Det anbefales endvidere, at ordningen evalu-

eres efter nogle år.

anser det for meget problematisk og en stor mangel i lovforslaget, at

nære pårørende med en attest ikke generelt sidestilles med fremtidsfuld-

mægtige og værger i reglerne om servicelovens § 131, stk. 2, nr. 5, og stk.

4, samt § 136 f. KL påpeger i den forbindelse, at hvis denne borgergruppe

skal hjælpes tilstrækkeligt, er det nødvendigt at lade nære pårørende med

attest sidestille. Hertil anfører KL, at særligt på demensområdet er det væ-

sentligt, at ordningen også giver den nære pårørende mulighed for at kunne

tiltræde en afgørelse om af flytte en borger, som ikke er i stand til at give

samtykke fra f.eks. eget hjem til en plejebolig. KL vurderer endvidere, at

lovforslaget ikke vil medføre en nedgang i sager om etablering af værgemål,

og dermed en nedgang i sagsbehandlingstiden, hvis ikke denne justering fo-

retages. KL bemærker også, at reglen i servicelovens § 131, stk. 4, om, at

Familieretshuset skal have truffet afgørelse om værgebeskikkelse,

inden

kommunalbestyrelsen indstiller flytning uden samtykke efter § 129 er uhen-

sigtsmæssig, idet den har store personlige konsekvenser for de berørte bor-

gere og deres pårørende og for kommunernes muligheder for at yde den rette

indsats til borgerne. KL opfordrer til, at reglen ændres, så den bliver som før

lovændringen, som trådte i kraft 1. juli 2024, sådan at kommunalbestyrelsen,

når

der indstilles til flytning, skal anmode Familieretshuset om at beskikke

en værge efter værgemålsloven. KL bemærker, at samme hensyn gør sig

gældende ift. § 131 a, stk. 3.

Kommunale Velfærdschefer

bemærker, at kommunerne ansøger om vær-

gemål for borgere i de tilfælde, hvor borgeren ingen pårørende har, pårø-

rende ikke ønsker at påtage sig ansvaret, eller pårørende ikke findes egnede.

Side 16/30

L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

I de sager, hvor kommunerne ansøger, vil den foreslåede attestordning såle-

des ikke kunne benyttes. Det ses dog som et positivt tiltag, hvis den nye

ordning kan medvirke til en samlet hurtigere sagsbehandlingstid. Kommu-

nale Velfærdschefer bemærker dog, at det kan være forskelsbehandling, at

ikke alle borgere har mulighed for at blive omfattet af denne ordning. Kom-

munale Velfærdschefer anfører også, at kommunernes største udfordringer

er lang sagsbehandlingstid ved servicelovens § 129, stk. 1, jf. § 131, stk. 4,

og § 136 f, der vedrører flytning af borgere, og at lang sagsbehandlingstid

for værgemål har både driftsmæssige og økonomiske påvirkninger.

LEV

bemærker, at attestordningen er en markant forenkling og som ud-

gangspunkt vil være en fordel for mange borgere i LEV’s målgruppe og for

de pårørende, som ønsker at påtage sig opgaven med at bistå i forbindelse

med håndteringen af personlige og økonomiske anliggender. LEV bemær-

ker dog samtidig bl.a., at afgrænsningen af, hvilke økonomiske dispositioner

der kan foretages inden for rammerne af attestordningen, er meget snæver,

og at ordningen derfor kun i beskedent omfang vil imødekomme borgernes

behov for bistand. Foreningen opfordrer derfor til at overveje en væsentlig

udvidelse af dispositionsmulighederne, uanset foreningen anerkender balan-

cen mellem dispositionsmuligheder og behovet for beskyttelse mod mis-

brug.

Vestre og Østre Landsret

foreslår, at det beskrives nærmere, hvordan pen-

geinstitutter m.v. i praksis forventes at kunne påse, at en betaling falder in-

denfor de økonomiske dispositioner, som den nære pårørende kan varetage.

Østre Landsret anfører endvidere, at det fremstår uklart, hvorvidt den nye

ordning giver pårørende mulighed for, f.eks. at samtykke til flytning til ple-

jehjem eller beskyttet bolig m.v., herunder underskrive de nødvendige kon-

trakter herom. Endelig anfører Østre Landsret, at overskriften i værgemåls-

lovens 3. kapitel bør ændres, idet overskriften i dag alene omhandler vær-

gemål- og værgesager.

Ældre Sagen

opfordrer til, at attestindehaveren sidestilles med værger og

fremtidsfuldmægtige for så vidt angår flytning uden samtykke efter service-

lovens §§ 129 og 136 f.

Justitsministeriet bemærker, at begrebet ”personlige anliggender”, som det

fremgår af bemærkningerne til § 1, nr. 10, skal forstås i overensstemmelse

med samme begreb i værgemålslovens § 5, stk. 3. Som det fremgår samme

sted, omfatter det bl.a. kontakt med sociale myndigheder, herunder

Side 17/30

L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

vedrørende sociale ydelser. Justitsministeriet har dog i anledning af hø-

ringsparternes bemærkninger fundet anledning til at tilføje en række eksem-

pler på, hvad der er omfattet af begrebet, i bemærkningerne til § 1, nr. 10.

Social- og Boligministeriet har på baggrund af høringssvarene justeret lov-

forslaget, således at der nu lægges op til, at den nære pårørende med attest

får kompetence i sager om optagelse i et bestemt botilbud efter servicelovens

§ 136 f, stk. 1, som værger og fremtidsfuldmægtige har det. Der henvises i

den forbindelse til lovforslagets § 2, nr. 4 og 5, samt bemærkningerne hertil.

Social- og Boligministeriet bemærker i forlængelse heraf, at i serviceloven

forudsætter flytning uden samtykke til eller mellem bestemte botilbud for

personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, jf. service-

lovens §§ 129 og 129 a, at der er beskikket værge (i sager efter § 129, jf. §

131, stk. 4), eller at det vurderes, om der er behov for en værge (i sager efter

§ 129 a, jf. § 131 a, stk. 3). Social- og Boligministeriet vurderer i modsæt-

ning til, hvad angår servicelovens § 136 f, ikke, at en nær pårørende med

attest bør gives kompetence i denne type sager. Karakteren af afgørelserne

er meget indgribende, og de gældende proceskrav er af hensyn til den på-

gældendes retssikkerhed, og disse bør efter ministeriets vurdering fasthol-

des uændrede. Efter ministeriets vurdering bør bestemmelsen om, at værgen

skal være udpeget, inden kommunalbestyrelsen indstiller flytning uden sam-

tykke, fastholdes. Bestemmelsen har til formål at undgå, at der behandles

spørgsmål om værgebeskikkelse under behandlingen af en sag om optagelse

i et særligt botilbud uden samtykke, idet spørgsmål om værgebeskikkelse vil

skulle være afklaret, inden indstillingen afgives. Personer, der har behov

for en værge, vil dermed have fået beskikket en værge, der vil kunne vare-

tage den pågældendes interesser i relation til spørgsmål om optagelse i et

særligt botilbud, og kommunalbestyrelsens indstilling vil kunne indeholde

en redegørelse for værgens bemærkninger til sagen.

Justitsministeriet bemærker, at den foreslåede ordning for så vidt angår de

omfattede økonomiske dispositioner forudsættes benyttet ved, at den nære

pårørende ved fremvisning af attesten i en bankfilial kan anmode om, at et

indbetalingskort fra de omfattede kreditorer betales fra den person, der har

behov for bistands, konto, og at de løbende betalinger til de omfattede kre-

ditorer tilmeldes betalingsservice. Ordningen er af samme årsag og for at

minimere risikoen for misbrug afgrænset til en kreds af kreditorer, der er

let identificerbar. I lyset heraf finder Justitsministeriet, uagtet ministeriet er

opmærksom på de af høringsparterne anførte begrænsninger, ikke

Side 18/30

L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

anledning til at udvide ordningen for at gøre det muligt at betale andre for-

mer for underhold. Henset til formålet om at etablere et enkelt alternativ til

værgemål, som ikke vil kræve mere omfattende sagsbehandling ved Fami-

lieretshuset, har ministeriet heller ikke fundet anledning til grundlæggende

at ændre ordningen således, at den nære pårørende i medfør af attesten kan

gives adgang til at disponere over en konto i et pengeinstitut. Dette henset

til at Justitsministeriet finder, at en sådan ordning vil medføre en for høj

misbrugsrisiko, hvis den på tilsvarende vis skulle etableres på baggrund af

minimal sagsbehandling hos Familieretshuset, ikke være genstand for kon-

trol og alene omfattet af et reaktivt tilsyn. Den foreslåede ordning vil således

ikke for alle være et egnet alternativ til iværksættelse af et værgemål, men

vil for nogle personer i hvert fald i en periode kunne medvirke til, at de

lettere kan få den bistand, de har behov for. På baggrund af høringssvaret

fra Forsikring & Pension har Justitsministeriet dog tilrettet den foreslåede

bestemmelse i værgemålslovens § 17 a sådan, at den nære pårørende efter

den foreslåede ordning også vil kunne varetage økonomiske dispositioner

til underhold, der betales til private kreditorer, der opkræver forsikrings-

præmier. Som anført i bemærkningerne til § 1, nr. 10, vil adgangen dog

alene kunne anvendes til at betale præmien på forsikringer, der allerede er

tegnet. Derudover har Justitsministeriet i bemærkningerne til § 1, nr. 10,

præciseret, at teleselskaber og internetudbydere er omfattet af begrebet pri-

vate kreditorer, der opkræver bolig- eller forsyningsudgifter, og en nær på-

rørende med attest således på baggrund af ordningen vil kunne betale for

telefon- eller internetabonnementer, den person, der har behov for bistand,

har etableret. Tilsvarende er det på baggrund af høringssvaret fra Finans

Danmark samme sted præciseret, at skatter og ydelser på realkreditlån er

omfattet. Endelig er det på baggrund af høringssvaret fra KL tilføjet, at ud-

gifter til kostordning og tøjvask, der udbetales til det botilbud eller pleje-

hjem, hvor den pågældende måtte have bopæl, er omfattet af ordningen.

Justitsministeriet finder dog anledning til at bemærke, at der ikke er tale om

en udtømmende opregning men en række retningsgivende eksempler, som

skal bidrage til den konkrete vurdering af, om en given udgift er omfattet af

ordningen. Endvidere bemærker Justitsministeriet, at det tillige på bag-

grund af Finans Danmarks høringssvar er præciseret, at vurderingen af,

hvad der udgør almindelige og rimelige udgifter, skal foretages af den nære

pårørende.

Endelig bemærker Justitsministeriet, at bestemmelserne vedrørende den fo-

reslåede attestordning i lovforslaget siden høringsversionen er rykket til et

nyt selvstændigt kapitel 4 a.

Side 19/30

L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

Udbetaling Danmark

ser positivt på den foreslåede attestordning, idet at-

testen forventes at hjælpe de borgere, der i dag i længere perioder er afskåret

fra at varetage deres sager ved Udbetaling Danmark grundet Familieretshu-

sets lange sagsbehandlingstider ved etableringssager. Udbetaling Danmark

ønsker dog afklaret, om attestindehaveren kan udstede fuldmagter til tredje-

mand, og om en attest annullerer eventuelle tidligere udstedte fuldmagter.

Justitsministeriet bemærker, at en nær pårørende med attest ikke efter den

foreslåede ordning vil kunne udstede fuldmagter til tredjemand, så denne

kan handle på den nære pårørendes vegne. Dette skyldes bl.a., at Familie-

retshuset har foretaget en vurdering af den nære pårørende, ligesom denne

er underlagt erstatnings- og straffeansvar, hvis denne misbruger sin stilling.

For så vidt angår tidligere udstede fuldmagter bemærker Justitsministeriet,

at de uanset udstedelsen af en attest fortsat vil være gyldige, medmindre de

tilbagekaldes, uagtet om de angår samme forhold som attesten. Justitsmini-

steriet bemærker, at attestordningen i denne sammenhæng ikke kan sidestil-

les med værgemål.

Advokatrådet

bemærker, at der henset til, der er tale om indførelse af en

ny ordning, efter rådets opfattelse som minimum bør udføres en stikprøve-

kontrol med de nære pårørende, så det sikres, at ordningen fungerer som

tilsigtet, og den nære pårørende ikke misbruger ordningen i strid med inte-

resserne for den person, der har behov for bistand.

LEV

anfører, at foreningen finder det meget vidtgående og ikke betryg-

gende, at ordningen alene er omfattet af et reaktivt tilsyn, og henviser i den

forbindelse til, at en del af målgruppen ikke har forudsætninger for på egen

hånd at rette henvendelse til Familieretshuset om eventuelle problematiske

forhold eller utilfredshed med den pårørendes varetagelse af deres anliggen-

der. LEV foreslår i stedet, at tilsynet får karakter af et aktivt og tilbageven-

dende tilsyn med eksempelvis en frekvens på 4-5 år.

Justitsministeriet bemærker, at den foreslåede ordning er afgrænset på en

sådan måde, at der efter ministeriets vurdering er en begrænset risiko. Hen-

set hertil og til formålet om at etablere et enkelt alternativ til værgemål, som

ikke vil kræve mere omfattende sagsbehandling ved Familieretshuset, har

Justitsministeriet ikke fundet anledning til at ændre på, at Familieretshuset

Side 20/30

L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

efter den foreslåede ordning skal have et reaktivt tilsyn med de nære pårø-

rende.

Danske Advokater

Danske Arveretsadvokater

Finans Danmark

bemærker, at der er en risiko for, at der kan opstå situationer, hvor en attest

bortfalder eller tilbagekaldes, men den nære pårørende fortsat anvender at-

testen til at fremstå som legitimeret til at råde.

Justitsministeriet bemærker, at den foreslåede ordning som anført er af-

grænset på en sådan måde, at der efter ministeriets vurdering er en begræn-

set risiko. I lyset heraf finder ministeriet, at de nære pårørende som ud-

gangspunkt må kunne udvises den tillid, at de ikke forventes at legitimere

sig ved en bortfaldet eller tilbagekaldt attest. Såfremt en nær pårørende

skulle gøre dette, vil det kunne udgøre misbrug omfattet af straffeloven.

2.1.6. Sanktion

Alzheimerforeningen

Danske Patienter

er positive over den nye sank-

tionsmulighed.

Danske Advokater

Danske Arveretsadvokater

tager afstand fra vær-

ger, der misbruger deres stilling. Organisationerne finder det afgørende, at

reglerne er klare, og sanktionerne pålægges ud fra saglige kriterier.

Vestre og Østre Landsret

bemærker, at det følger af straffelovens § 19, at

overtrædelse af særlovgivning omfatter såvel grov som simpel uagtsomhed,

medmindre det modsatte har særlig hjemmel. På den baggrund bør tilreg-

nelseskravet for den foreslåede § 31 a præciseres. Endvidere bør den fore-

slåede § 31 a formuleres således, at der straffes med bøde, medmindre højere

straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Justitsministeriet har på baggrund af Vestre og Østre Landsrets bemærk-

ninger justeret den foreslåede § 31 a, så det fremgår, at tilregnelseskravet

er grov uagtsomhed, og at der straffes med bøde, medmindre højere straf er

forskyldt efter anden lovgivning.

2.1.7. Dispositioner og formueforbrug

Alzheimerforeningen, Danske Patienter

LEV

er positive over de sæn-

kede krav til formuebevarelse, som foreningerne finder kan modernisere

området, sikre retsstillingen og øge livskvaliteten hos den, der er under vær-

gemål.

Side 21/30

L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

Finans Danmark

bemærker i forhold til beregningen af beløbsgrænserne

for formueforbrug, at formue ikke er nærmere defineret i forslaget, og at det

er afgørende at få præciseret, hvad der indgår i beregningen af beløbsgræn-

serne. Finans Danmark finder også, at det er uklart, hvordan beløbsgræn-

serne for formueforbrug skal beregnes for personer, der sættes under vær-

gemål i løbet af et år. Derudover stiller Finans Danmark sig undrende over

for, at forvaltningsafdelingerne ikke har en kontrolopgave i forhold til, om

beløbsgrænserne overskrides. Yderligere finder Finans Danmark en mulig-

hed for at optage gæld på personen under værgemåls vegne problematisk og

kan derfor ikke støtte forslaget derom. Finans Danmark bemærker endelig,

at den foreslåede grænse for, hvornår midler skal anbringes i en forvalt-

ningsafdeling, ikke er operationel for hverken værger, forvaltningsafdelin-

ger eller Familieretshuset, da den ikke beror på et fast kriterie, men er relativ

i forhold til, hvor stort et beløb værgen har besluttet, der skal stå på ind-

tægtskontoen. Finans Danmark har i forhold til, at ophævelsen af kravet om

formuens bevarelse også omfatter midler fra mindreårige, der er under vær-

gemål, endvidere anført, at det bør beskrives nærmere i lovforslaget, hvilke

udgifter den mindreårige må afholde, og hvilke udgifter der vil være omfat-

tet af forsørgelsespligten, da forældres forsørgelsespligt må lægge begræns-

ninger på, hvordan en mindreårigs formue måtte anvendes.

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at instituttet tidligere har af-

dækket, at kravet om bevarelse af formuen opleves som indgribende og be-

grænsende blandt de berørte borgere.

Ældre Sagen

bifalder forslaget om, at en eventuel formue fremover skal

anvendes til gavn for den, der er under værgemål, og finder dette naturligt,

også selvom forbruget har et præg af luksus. Foreningen finder det dog for

vidtgående at ophæve kravet om godkendelse af ethvert formueforbrug sam-

tidig med, at værgen ikke længere automatisk skal indsende regnskab. Ældre

Sagen bemærker, at forslaget medfører, at der ikke er en løbende kontrol

med værgens dispositioner og dermed heller ikke megen beskyttelse af den,

der er under værgemål. Indførelse af den foreslåede bødestraf kan efter for-

eningens opfattelse ikke opveje forringelsen for den, der er under værgemål.

Justitsministeriet vil på baggrund af Finans Danmarks bemærkninger i for-

bindelse med fastsættelsen af de nye regler i værgemålsbekendtgørelsen

præcisere, at formue i relation til beløbsgrænserne skal forstås som den

samlede aktivmasse for personen, der er under værgemål. Dette skal ses i

Side 22/30

L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

lyset af, at det generelt vil være mindre betænkeligt at anvende en større del

af de likvide midler eller andre midler, der bestyres af værgen eller i en

forvaltningsafdeling, hvis en person under værgemål har en større pensi-

onsopsparing, som vil kunne finansiere dennes fortsatte underhold. Men det

vil selvsagt kunne indgå i vurderingen af, om formueforbruget er til gavn

for den pågældende, hvis værgen overvejer at bruge alle eller en stor del af

personens øvrige midler, og pensionsopsparingen samtidig må forventes at

skulle finansiere den pågældendes underhold i en længere årrække. For så

vidt angår værgemål, der etableres i løbet af et år, bemærker Justitsmini-

steriet, at beløbsgrænserne for formueforbrug forventes fastsat således, at

de principielt er uafhængige af, om den pågældende var under værgemål

ved årets begyndelse, eller værgemålet er etableret det pågældende år, uan-

set hvornår på året dette måtte være tilfældet.

Justitsministeriet har derudover på baggrund af Finans Danmarks bemærk-

ninger justeret lovforslagets pkt. 2.5.3.2 sådan, at det nu fremgår, at en for-

valtningsafdeling i forbindelse med udbetaling af beløb fra formuen i afde-

lingen fortsat må påse, at grænserne for forbrug af formuen overholdes. Be-

mærkningerne er samme sted justeret, så det nu fremgår, at beløbsgrænsen

i værgemålsbekendtgørelsens § 33, stk. 1, forudsættes hævet til 150.000 kr.

Det vil medføre, at der fortsat er en fast men sammenlignet med gældende

ret væsentligt forøget grænse for, hvornår midler skal anbringes i en for-

valtningsafdeling.

For så vidt angår Finans Danmarks opfordring til at præcisere i lovforsla-

get, hvilke udgifter en mindreårig må afholde, og hvilke udgifter der er om-

fattet af forsørgelsespligten, bemærker Justitsministeriet, som det fremgår

af lovforslagets pkt. 2.5.3.1, at der ved formueforbrug for mindreårige un-

der værgemål må tages hensyn til formuens bevarelse, hvis der er tale om

en mindreårig, der forventes at leve en længere årrække, og at en mindre-

årigs underhold, herunder almindelige dagligdagsfornødenheder, fortsat

ikke vil kunne dækkes af den mindreåriges formue, idet dette fortsat vil hører

under forældremyndighedsindehaverens forsørgelsespligten. Som det frem-

går samme sted, må der ved forbrug af formuen til andre formål tages hen-

syn til formuens bevarelse, hvis der er tale om en mindreårige, der forventes

at leve en længere årrække og senere vil skulle forsørge sig selv. Justitsmi-

nisteriet har dog i lyset af høringssvarene fundet anledning til samme sted

at præcisere, at den samme afvejning og de samme hensyn gør sig gældende

for andre borgere, der kommer under værgemål, og må forventes at leve en

Side 23/30

L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

længere årrække, og i forhold til forsørgelsespligten at udgifter til f.eks. pri-

vatskole eller konfirmation fortsat vil høre under denne.

Endelig bemærker Justitsministeriet, som det fremgår af pkt. 2.5.3.2, at der

med forslaget om at ændre på, hvilke dispositioner fra formuen der kræver

Familieretshusets godkendelse og indførelsen af en risikobaseret stikprøve-

kontrol, ikke ændres på værgers pligt til at aflægge regnskab.

2.1.8. Risikobaseret stikprøvekontrol

Danske Advokater

Danske Arveretsadvokater

anfører, at idet det

fremgår af lovforslaget, at det forudsættes, at Familieretshuset fremadrettet

fastlægger et kontroltryk med regnskaberne, som vil kunne bidrage til at

frigøre ressourcer, der kan anvendes til at nedbringe sagsbehandlingsti-

derne, vil kontrolindsatsen risikere ikke at blive fastlagt efter, hvad de, der

er under værgemål, har behov for, men efter størst mulig frigørelse af res-

sourcer til andre formål. Dette ønske kan hurtigt føre til, at der i realiteten

ikke føres nogen form for kontrol med værgers dispositioner. Danske Ad-

vokater og Danske Arveretsadvokater opfordrer til, at der i bemærkningerne

medtages en redegørelse for ministeriets overvejelser om den forringelse af

borgere under værgemåls retssikkerhed, som kan blive en konsekvens af

lovændringerne.

foreslår, at kontrollen fastlægges, så det sikres, at alle værger henover

en periode bliver kontrolleret, idet dette vil medvirke til at mindste mis-

brugsrisikoen. DH foreslår i øvrigt, at kontrollen ikke kun vedrører de øko-

nomiske anliggender, men også de personlige.

Finans Danmark

bemærker, at det forhold, at værgemålsregnskaber uden

for forvaltningsafdeling vil blive gennemgået i mindre omfang sammen-

holdt med forslagene om, at formueforbrug inden for visse grænser bliver

muligt uden forudgående tilladelse, og at værgen får adgang til at udbetale

en række standardiserede vederlagstakster til sig selv uden Familieretshu-

sets godkendelse, vil medføre, at risikoen for misbrug stiger. Finans Dan-

mark bemærker derudover, at det bør specificeres, om omlægningen til en

risikobaseret stikprøvekontrol også gælder for forvaltningsafdelingernes re-

vision af værgemålsregnskaber.

Institut for Menneskerettigheder

anser det for positivt, at værgen – i sam-

råd med borgeren – vil kunne foretage flere dispositioner uden Familierets-

husets godkendelse. Dette vil dog også øge misbrugsrisikoen, da det med

Side 24/30

L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

lovforslaget samtidig lægges op til at overgå til en risikobaseret stikprøve-

kontrol af regnskaber. Instituttet anbefaler derfor, at tilsynet med værger

styrkes, så borgerne sikres en passende og effektiv beskyttelse mod misbrug,

og at ministeriet i dialog med relevante handicaporganisationer og aktører

afsøger mulighederne for at indføre et kvalitetsorienteret tilsyn med faste

værger.

anfører, at det bør fremgå af lovforslaget, at en gennemgang af regnska-

ber også kan være relevant, hvor andre end personen under værgemål eller

dennes pårørende retter henvendelse, eksempelvis medarbejdere fra et bo-

sted eller plejecenter.

Ældre Sagen

er bekymrede for, at risikoen for misbrug vil stige som følge

af, at flere dispositioner fremover kan foretages uden Familieretshusets god-

kendelse, og tilsynet samtidig omlægges til at risikobaseret stikprøvekon-

trol. Foreningen er særligt bekymrede for, at der fremover alene skal foregå

tilsyn ved stikprøvekontrol, og frygter, at der bliver et meget lille antal tilsyn

om året for netop at frigive ressourcer til nedbringelse af sagsbehandlings-

tiden. Foreningen finder det afgørende for retssikkerheden, at der stilles

klare krav til stikprøvens størrelse, så samtlige værger gennemgås af tilsyn

med passende interval. Ældre Sagen mener også, at der skal sikres hurtig

opfølgning på alle typer af bekymringshenvendelser uanset afsender.

Som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.4.2 deler Justitsministeriet den vur-

dering, flere høringsparter giver udtryk for, af, at bl.a. de udvidede rammer

for formueforbrug og den udvidede adgang til at disponere uden Familie-

retshusets godkendelse medfører en øget misbrugsrisiko. Som det fremgår

samme sted, har ministeriet på den baggrund fundet det hensigtsmæssigt at

styrke det strafferetlige værn mod misbrug ved at indsætte en selvstændig

sanktionsbestemmelse i værgemålsloven, hvorefter den, der misbruger sin

stilling, kan straffes med bøde. Justitsministeriet deler vurderingen af, at

dette ikke i sig selv fuldt ud imødegår den øgede misbrugsrisiko, men vur-

derer det fortsat hensigtsmæssigt at gennemføre ændringerne for at øge

selvbestemmelsen for personer under værgemål og lette Familieretshusets

administration af værgemålsområdet.

Justitsministeriet har ikke i forbindelse med nærværende lovforslag fundet

anledning til at overveje at indføre et kvalitetsorienteret tilsyn med værger,

da det vil være en ny opgave for Familieretshuset og dermed være i modstrid

med forslagets formål om at lette Familieretshusets administration af

Side 25/30

L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

området. Af samme grund har ministeriet ikke fundet anledning til at ændre

på forslaget om, at Familieretshuset fremadrettet skal føre en risikobaseret

stikprøvekontrol, der, som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.5.2.2, bør fast-

lægges på et niveau, som kan bidrage til at frigøre ressourcer, der kan an-

vendes til at nedbringe sagsbehandlingstiderne. Som anført samme sted vil

de nærmere rammer for stikprøvekontrollen blive fastsat i værgemålsbe-

kendtgørelsen. Justitsministeriet bemærker, at den nuværende regnskabs-

kontrol baserer sig på oplysninger indberettet fra værgerne, og at det ved

at ophæve kravet om gennemgang af samtlige regnskaber bliver muligt for

Familieretshuset at målrette kontrollen henimod sager, hvor der vurderes

at være størst risiko for misbrug eller betydelige fejl.

Justitsministeriet har på baggrund Finans Danmarks bemærkninger i pkt.

2.5.2.2 præciseret, at den kontrol, forvaltningsafdelingerne i dag foretager,

fastholdes, idet afdelingerne modtager regnskaberne fra de værger, der ad-

ministrerer de største formuer.

2.1.9. Klagefrist

Vestre og Østre Landsret

bemærker, at det fremgår af lovforslagets be-

mærkninger, at den foreslåede klagefrist vil være identisk med bl.a. klage-

fristen efter værgemålslovens § 22 om domstolsprøvelse, ligesom landsret-

ten bemærker, at indbringelse for domstolene efter udløbet af en lovbestemt

frist uden dispositionsmulighed almindeligvis vil skulle medføre afvisning.

Østre Landsret anfører på den baggrund, at der i givet fald bør indsættes en

udtrykkelig hjemmel til, at retterne kan behandle en værgemålssag, der ind-

leveres efter udløbet af 4-ugersfristen, hvis fristoverskridelsen er undskyl-

delig.

Justitsministeriet bemærker, at det alene er tilsigtet, at lovforslagets pkt.

2.6.2 alene skal forstås sådan, at varigheden af de to klagefrister bliver

identiske, og at der ikke med lovforslaget er tilsigtet ændringer i fristerne

for domstolsprøvelse.

2.1.10. Vederlag

Henrik Grønning, fast værge,

har i sit høringssvar peget på en række uhen-

sigtsmæssigheder ved de faste værgers udbetaling af vederlag, herunder at

udbetalingen i flere tilfælde er betydeligt forsinket, og arbejdsgangene ved

kørselsafregning.

Side 26/30

L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

Justitsministeriet har noteret sig Henrik Grønnings synspunkter. Der henvi-

ses til pkt. 2.7.3 i lovforslaget, hvoraf fremgår, at der vil blive udarbejdet en

ny model for værgevederlag, som forudsættes at bero på flere standardise-

rede takser, som værgen kan udbetale til sig selv uden Familieretshusets

godkendelse, eksempelvis takster for etablering af værgemål, taksten for va-

retagelsen af værgemål og udgifter til kontorhold og kørsel. Modellen, der

vil fremgå af sagsbehandlingsbekendtgørelsen, vil blive sendt i høring i lø-

bet af foråret med henblik på i ikrafttræden den 1. juli 2025.

Danske Advokater

Danske Arveretsadvokater

er imødekommende

over for, at der skal udarbejdes en ny model for værgevederlag, som vil bero

på flere standardiserede takster, som værgen kan udbetale til sig selv uden

Familieretshusets godkendelse. Ved etablering af en ny model opfordres til,

at der skabes klare rammer for, hvornår værgen kan udbetale til sig selv, og

at det sikres, at taksterne er tidssvarende og opdateres løbende.

LEV

er skeptiske over for, at vederlag m.v. fremadrettet ikke vil blive fast-

sat af Familieretshuset. LEV anfører endvidere, at en del borgere pålægges

at betale relativt høje værgehonorarer i forbindelse med ad hoc-værgemål

relateret til flytning uden samtykke efter serviceloven. Foreningen finder det

urimeligt og betænkeligt, at borgere påføres høje udgifter, der i de fleste

tilfælde er en konsekvens af beslutninger hos en kommunal myndighed, ek-

sempelvis i forbindelse med nedlæggelse af et botilbud, omstrukturering i

kommunen m.v. LEV opfordrer derfor til, at sådanne udgifter altid afholdes

af kommunen.

For så vidt angår taksterne for værgevederlag bemærker Justitsministeriet,

at omlægningen af den nuværende ordning ikke har til hensigt at føre til, at

de samlede vederlag, der betales, skal hverken forøges eller formindskes.

Som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.7.2, vil omlægningen have til hensigt

at fokusere Familieretshusets godkendelser på de tilfælde, hvor det vurderes

at være formålstjenligt.

For så vidt angår LEV’s bemærkninger om værgevederlag i forbindelse med

ad hoc-værgemål har Justitsministeriet noteret sig synspunktet, men har

med lovforslaget ikke fundet anledning til at ændre på reglerne om, hvem

der afholder udgifterne til faste værgers vederlag.

Side 27/30

L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

2.1.11. Øvrigt

Alzheimerforeningen

anbefaler, at Familieretshuet tilføres flere ressourcer.

Danske Patienter

anbefaler, at der investeres i at styrke Familieretshusets,

så sagsbehandlingen for værgemål nedbringes, uden at det går ud over bor-

gernes rettigheder.

Social- og Boligministeriet bemærker, at formålet med lovforslaget er at

lette Familieretshusets administration af værgemålsområdet og dermed bi-

drage til at nedbringe sagsbehandlingstiden. De frigjorte ressourcer som

følge af lovforslaget vil derigennem skabe et grundlag for at kunne påvirke

sagsbehandlingstiden i Familieretshuset positivt. Social- og Boligministe-

riet vil fortsat følge udviklingen i sagsbehandlingstiden på værgemålsområ-

det tæt.

Dansk Ejendomsmæglerforening

anbefaler, at der i forbindelse med æn-

dring af værgemålsbekendtgørelsen sikres hjemmel for en alternativ og

mere smidig sagsgang for salg af fast ejendom. Dansk Ejendomsmæglerfor-

ening foreslår i den forbindelse, at salg, der sker ved brug af ejendomsmæg-

ler eller i en fri handel, når denne er er omfattet af lov om formidling af fast

ejendom m.v., alene skal kræve Familieretshusets forhåndsgodkendelse af

salget, således af Familieretshuset ikke skal foretage sagsbehandling to

gange i forbindelse med et salg.

Justitsministeriet har noteret sig Dansk Ejendomsmæglerforenings syns-

punkt og forslag til smidiggørelse i forbindelse med salg af fast ejendom.

Justitsministeriet vil overveje dette forslag i forbindelse med ændring af

værgemålsbekendtgørelsen.

Ældre Sagen

Danske Patienter

påpeger, at ordlyden ”institutioner” er

en forældet terminologi, idet institutionsbegrebet blev ophævet i 1998.

Justitsministeriet har på baggrund af Danske Patienter og Ældre Sagens

bemærkninger ændret ordlyden af den nyaffattede § 18, således at ”institu-

tioner” er erstattet af ”botilbud eller plejehjem”.

Vestre og Østre Landsret

finder det hensigtsmæssigt, at der i lovudkastet

medtages en bestemmelse om, at retssager, der er anlagt ved domstolene før

ikrafttrædelsestidspunktet, behandles efter de hidtidige regler.

Side 28/30

L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

Justitsministeriet har på baggrund af Vestre og Østre Landsrets bemærk-

ninger tilføjet i lovforslagets § 3, stk. 2, at sager om værgemål anlagt ved

domstolene før lovens ikrafttræden behandles efter de hidtidige regler.

Institut for Menneskerettigheder

foreslår, at loven evalueres efter

nogle år.

FFVD

opfordrer til, at der oprettes et obligatoriske introduktionskursus som

nye værger skal gennemføre forud for første beskikkelse. FFVD opfordrer

endvidere til, at der bevilliges et mindre årligt tilskud til foreningen med

henblik på at afholde juridiske og socialfaglige kurser for medlemmerne.

Helle Christensen, værge,

Henrik Grønning, fast værge,

foreslår i tråd

hermed, at man ved beskikkelse som værge modtager en form for introduk-

tion til opgaven som værge, formidlet af Familieretshuset.

Finans Danmark

opfordrer til, at der tilvejebringes en hjemmel i værge-

målsloven i relation til plejeforældres rettigheder til eksempelvis at kunne

oprette en bankkonto for plejebørn.

Justitsministeriet har noteret sig høringsparternes synspunkter, der ikke har

givet anledning til at justere lovforslaget.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

Nedenfor er opsummeret, hvilke væsentlige ændringer der er foretaget i for-

hold til det udkast, som har været i offentlig høring. Her omtales også æn-

dringer, som ikke har baggrund i modtagne høringssvar.



Den foreslåede attestordning er flyttet til et nyt, selvstændigt kapitel

i værgemålsloven, kapitel 4 a. Dette er gjort for bl.a. at tydeliggøre,

at den, der har fået udstedt en attest, ikke er underlagt samme kontrol

og tilsyn, som værger er. Herved er de i høringsversionen foreslåede

§§ 17 a og 17 b blevet til de foreslåede §§ 25 a og 25 b.

Der er tilføjet et nyt stk. 3 til den foreslåede § 25 a, hvorefter nære

pårørende, der ønsker at påtage sig opgaven med at bistå efter den

foreslåede attestordning, på tro og love skal erklære, at dette vurde-

res at være i overensstemmelse med ønskerne fra den, der har behov

for bistand, samt, hvis erklæringen er indgivet på baggrund af et

samtykke fra den pågældende, at vedkommende har fornøden døm-

mekraft til at forstå sin situation samt til at træffe beslutningen.



Side 29/30

L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren



Der er tilføjet et nyt stk. 4 til den foreslåede § 25 a, hvorefter en attest

efter stk. 1 ikke kan udstedes, hvis der for den person, der har behov

for bistand, er sat en fremtidsfuldmagt i kraft eller etableret et vær-

gemål, der omfatter de samme forhold som attesten.

Der er tilføjet et nyt stk. 5 til den foreslåede § 25 a, hvorefter en attest

efter stk. 1 tilbagekaldes, hvis en fremtidsfuldmagt sættes i kraft, el-

ler et værgemål etableres, der omfatter de samme forhold som atte-

sten.

Samtidig er det i høringsversionen foreslåede § 31, stk. 2, hvorefter

der lægges op til, at værgemålslovens regel om erstatningsansvar

gælder på samme måde for den nære pårørende, der har fået udstedt

en attest, og det i høringsversionen foreslåede § 31 a, 2. pkt., hvor-

efter der lægges op til, at det foreslåede strafansvar i § 31 a gælder

på samme måde for den nære pårørende, der har fået udstedt en at-

test, flyttet til det foreslåede § 25 a, stk. 6.

Endvidere er til lovforslaget tilføjet en bemyndigelsesbestemmelse

som nyt § 30 a, hvorefter justitsministeren bemyndiges til at fast-

sætte regler om pligt til indberetning og adgang til Familieretshuset

til et centralt værgeregister.

Endelig er der tilføjet to ændringer i servicelovens § 136 f, som in-

debærer, at en nær pårørende med attest efter den foreslåede § 25 a

vil få kompetence i sager om optagelse i særlige botilbud for perso-

ner med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en

konsekvens af demens eller anden erhvervet og fremadskridende

mental svækkelse, som ikke modsætter sig flytning. En nær pårø-

rende med attest efter § 25 a vil dermed få samme kompetence i

denne type sager, som værger og fremtidsfuldmægtige har efter de

gældende regler.



Der er endvidere foretaget en række præciseringer samt justeringer i lovens

bemærkninger i forhold til det udkast, som har været sendt i høring.

Der er herudover foretaget enkelte ændringer af sproglig, redaktionel og lov-

teknisk karakter i forhold til det udkast, som har været sendt i høring.

Side 30/30