L 198 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

Retsudvalget 2024-25
L 198 Bilag 1
Offentligt

Indholdsfortegnelse

Høringssvar fra Datatilsynet

..............................................................................................................................

Høringssvar fra Dommerforeningen

.................................................................................................................

Høringssvar fra Forsete

......................................................................................................................................

Høringssvar fra Institut for Menneskerettigheder

...........................................................................................

Høringssvar fra Rigsombudsmanden på Færøerne

........................................................................................

L 198 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

Justitsministeriet, Departementet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

21. februar 2025

J.nr. 2025-11-0263

Dok.nr. 695216

Sagsbehandler

Kamilla Bay

Christensen

Sendt til [email protected] og [email protected]

Høring over udkast til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf

m.v. og lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige

angående fuldbyrdelse af straf m.v. (Etablering af særlig afdeling for

terrordømte m.v. i Enner Mark Fængsel, styrkelse af

kriminalforsorgens indsats over for ekstremisme og radikalisering

m.v.)

Justitsministeriet har den 24. januar 2025 anmodet om Datatilsynets eventuelle bemærk-

ninger til ovennævnte udkast til lovforslag.

Det fremgår af lovforslaget, at dets overordnede formål bl.a. er at sikre, at kriminalforsorgen

har de nødvendige redskaber i deres efterretnings- og sikkerhedsarbejde.

Nærmere bestemt omfatter lovforslagets § 1, nr. 7 – 10 samt 14 bl.a., at kriminalforsorgs-

området får mulighed for at optage foto af indsattes brevveksling samt af breve og andre op-

tagelser fundet i de indsattes besiddelse af hensyn til orden- eller sikkerhedsmæssige hensyn,

kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme samt for at forebygge krimina-

litet.

Det fremgår af Justitsministeriets bemærkninger, at kriminalforsorgen efter gældende ret har

mulighed for at gengive indholdet af brevveksling mv. i et notat eller en rapport, men at denne

fremgangsmåde ikke i alle tilfælde er tilstrækkelig, og at gengivelser i notater eller rapporter er

forbundet med risiko for fejl, mangelfuld gengivelse eller misforståelser. Justitsministeriet har

endvidere bemærket, at breve, hvor der er sket gennemlæsning, ikke nødvendigvis kan tilba-

geholdes. På den baggrund finder Justitsministeriet, at det er nødvendigt for kriminalforsorgen

at have mulighed for at optage fotos af breve med henblik på at effektivisere kriminalforsorgens

eksisterende efterretnings- og sikkerhedsarbejde.

I forbindelse med ovennævnte ændringer foreslås det desuden fastsat, at orientering om foto-

optagelse kan undlades af hensyn til indsatsen mod radikalisering og ekstremisme.

Datatilsynet skal indledningsvist bemærke, at databeskyttelsesreglerne efter tilsynets opfat-

telse finder anvendelse for kriminalforsorgens optagelse af fotos af breve og andre fortegnel-

ser, i det omfang de indeholder personoplysninger, hvis behandling helt eller delvis foretages

ved hjælp af automatisk databehandling, og for anden ikkeautomatisk behandling af perso-

Datatilsynet

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

T 3319 3200

[email protected]

datatilsynet.dk

CVR 11883729

L 198 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

noplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register, jf. retshåndhævelseslovens

§ 1, stk.

1, og, hvis omfattet, databeskyttelsesforordningens

artikel 2, stk. 1.

Datatilsynet kan imidlertid ikke umiddelbart læse ud fra lovforslaget, at Justitsministeriet kon-

kret har forholdt sig til de foreslåede ændringers forhold til databeskyttelsesreglerne, foruden

at det er blevet bemærket under afsnit 3.3.3. og 3.4.3. om den foreslåede ordning, at ”krimi-

nalforsorgens eventuelle behandling af personoplysninger som led i den foreslåede ordning

vil skulle ske inden for rammerne af retshåndhævelsesloven.” Det er på den baggrund uklart

for Datatilsynet bl.a., om den foreslåede tilføjelse af § 55, stk. 8, 3. pkt., har betydning for den

dataansvarliges oplysningspligt efter reglerne i retshåndhævelseslovens §§ 13 og 14. Såfremt

det er tilfældet, finder Datatilsynet, at det med fordel kan præciseres i lovforslaget.

I tilknytning hertil bemærkes det i øvrigt, at der med dette lovforslag umiddelbart alene synes

at blive indført hjemmel til at undlade at orientere om fotooptagelse for så vidt angår reglerne

for brevveksling efter lovens kapitel 9, jf. den foreslåede § 55, stk. 8, 3. pkt., men derimod ikke

for så vidt angår reglerne i lovens kapitel 10 om indgreb over for den indsatte, hvor der med

lovforslaget indføres mulighed for at optage foto af breve og andre fortegnelser, som er i den

indsattes besiddelse.

Datatilsynet bemærker desuden, at afsnittene om sletning i lovforslagets punkt 3.3.3. og 3.4.3.

samt de specielle bemærkninger ikke ses at være formuleret helt enslydende, og at det med

fordel kan ske, hvis det er hensigten, at retstilstanden skal være ens i de to situationer.

Det fremgår endvidere af lovforslagets § 1, nr. 16, at Justitsministeriet foreslår at ændre

straffuldbyrdelseslovens § 66 b således, at det fremover vil være muligt for kriminalforsorgen

at behandle, herunder indsamle og videregive, oplysninger om indsatte og andre personer,

herunder personer som den indsatte ikke er i direkte kontakt med, når det vurderes nødvendigt

af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, af hensyn til kriminalforsorgens eller andre myn-

digheders indsats mod radikalisering og ekstremisme eller af hensyn til at bekæmpe og fore-

bygge kriminalitet. Det fremgår endvidere, at det foreslås tilføjet, at kriminalforsorgen som led

i denne opgavevaretagelse kan gøre brug af fiktive profiler på sociale medieplatforme, hvortil

der i de almindelige bemærkninger specificeres, at kriminalforsorgen bl.a. kan søge om med-

lemskab af lukkede og hemmelige grupper på sociale medieplatforme. Det oplyses, at formålet

med brugen af fiktive profiler er at foretage søgninger på platformene blandt andet med henblik

på at verificere oplysninger, når det vurderes nødvendigt som led i kriminalforsorgens og andre

myndigheders efterretnings- og sikkerhedsarbejde.

Datatilsynet har noteret sig, at de foreslåede udvidelser af adgangen til at behandle personop-

lysninger efter § 66 b er blevet vurderet nødvendige af Justitsministeriet, idet kriminalforsorgen

efter de gældende regler ikke i tilstrækkelig grad kan verificere eller undersøge oplysninger af

relevans for kriminalforsorgens efterretnings- og sikkerhedsarbejde.

Datatilsynet finder på baggrund af det foreliggende ikke grundlag for at tilsidesætte Justitsmi-

nisteriets vurdering af, at de foreslåede ændringer kan rummes inden for retshåndhævelses-

lovens §§ 9 og 10 samt databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, jf. stk. 2 og 3,

og artikel 9, stk. 2, litra g. Datatilsynet bemærker dog, at behandling af personoplysninger om

race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæs-

Side 2 af 3

1 Lov nr. 410 af 27. april 2017 med senere ændringer om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger

med senere ændringer (retshåndhævelsesloven).

2 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbin-

delse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv

95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse).

L 198 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

sigt tilhørsforhold, genetiske data, biometriske data med det formål entydigt at identificere en

fysisk person, helbredsoplysninger eller oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold

eller seksuelle orientering skal være

strengt

nødvendigt, jf. ordlyden i retshåndhævelseslovens

§ 10, stk. 2.

Datatilsynet har endvidere bemærket, at det fremgår udtrykkeligt af ordlyden i den gældende

straffuldbyrdelseslovs § 66 b, stk. 1, at videregivelse kan ske ”til andre myndigheder”, og at

denne formulering ikke er medtaget i nærværende udkast. Det fremgår imidlertid af de speci-

elle bemærkninger til § 1, nr. 16, at bestemmelsen – foruden at den foreslåede § 66 b, stk. 1,

1. pkt., fremover også vil omfatte personer, som indsatte ikke har direkte kontakt til – derudover

ikke ændrer på den gældende retstilstand efter bestemmelsen, som derved videreføres.

Såfremt der ikke med dette forslag er tiltænkt en ændring i, hvem oplysninger kan videregives

til, henstiller Datatilsynet til, at formuleringen ”til andre myndigheder” fortsat vil fremgå, da det

fastsætter en vis begrænsning i modtagerkredsen.

Datatilsynet bemærker endvidere, at enhver behandling af personoplysninger udgør et indgreb

i den registrerede persons rettigheder og skal derfor være nødvendig og proportional i forhold

til de(t) formål, hvortil oplysningerne behandles. Det vil bl.a. indebære en passende balance

mellem på den ene side hensynet til kriminalforsorgens og andre myndigheders arbejde og på

den anden side hensynet til privatlivets fred, herunder hensynet til personer, der ikke er

mistænkt for at have begået eller have til hensigt at begå strafbare handlinger m.v.

Afslutningsvist skal Datatilsynet henlede opmærksomheden på, at kriminalforsorgens be-

handling af personoplysninger – foruden de foreslåede regler – skal ske i overensstemmelse

med de generelle regler i retshåndhævelsesloven og – hvor relevant – databeskyttelsesfor-

ordningen. Det er efter Datatilsynets opfattelse væsentligt, at kriminalforsorgen i den forbin-

delse gennemfører de nødvendige og relevante tekniske og organisatoriske foranstaltninger,

der samlet set skal bidrage til at sikre, at personoplysninger behandles i overensstemmelse

med de foreslåede bestemmelser og retshåndhævelsesloven eller databeskyttelsesforordnin-

gen, herunder særligt princippet om dataminimering i retshåndhævelseslovens § 4, stk. 3 og

databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c, hvorefter oplysninger, som behandles,

skal være relevante og tilstrækkelige og ikke må omfatte mere, end hvad der kræves til opfyl-

delse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil oplysningerne senere

behandles (til dels en tilsvarende formulering i databeskyttelsesforordningen).

Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål, er Justitsministeriet velkommen til at kon-

takte undertegnede via e-mail på

[email protected]

eller via telefon på 29 49 32 85.

Side 3 af 3

Med venlig hilsen

Kamilla Bay Christensen

L 198 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

Anders Raagaard

£Straffuldbyrdelseskontoret (951s72); Signe Rikke Øster

Mette Lyster Knudsen

SV: Høringssvar - sagsnr. 2023-04656

22. februar 2025 15:28:12

Til Justitsministeriet

Nedenstående høringssvar genfremsendes – denne gang med korrekt afsender (Dommerforeningens

formand). Se venligst bort fra det tidligere fremsendte.

Med venlig hilsen

Anders Raagaard

Landsdommer

Asmildklostervej 21

8800 Viborg.

Tlf.: + 45 99 68 80 00

www.VestreLandsret.dk

Vestre Landsret

_____________________________________________

Fra:

Anders Raagaard

Sendt:

22. februar 2025 15:24

Til:

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>

Cc:

Mette Lyster Knudsen <[email protected]>

Emne:

Høringssvar - sagsnr. 2023-04656

Til Justitsministeriet

Ved mail af 24. januar 2025 har Justitsministeriet hørt Dommerforeningen over udkast til forslag til lov

om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og

Sverige angående fuldbyrdelse af straf m.v. (Etablering af særlig afdeling for terrordømte m.v. i Enner

Mark Fængsel, styrkelse af kriminalforsorgens indsats over for ekstremisme og radikalisering m.v.).

Udkastet har været drøftet i Dommerforeningens bestyrelse.

Efter straffuldbyrdelseslovens § 66 b, stk. 1, kan kriminalforsorgen indsamle, behandle og videregive

oplysninger om indsatte og personer, som indsatte har kontakt til, til andre myndigheder, hvis hensyn

til orden og sikkerhed, hensyn til indsatsen mod ekstremisme og radikalisering eller hensyn til

kriminalitetsbekæmpelse taler for det. Efter bekendtgørelse nr. 851 af 27. juni 2024 omfatter dette

følsomme personoplysninger fx om race eller etnisk oprindelse, om politisk, religiøs eller filosofisk

overbevisning og om seksuelle forhold og seksuel orientering. Denne ordning, som giver

kriminalforsorgen ganske vide rammer i efterretnings- og sikkerhedsarbejdet, omfatter således

personer med direkte tilknytning til kriminalforsorgens kerneområde, som er at fuldbyrde de straffe,

som domstolene har fastsat.

Med det nu fremlagte udkast lægges der op til at udvide denne personkreds meget betydeligt, så den

også kommer til at omfatte personer, som ikke er indsatte, og som indsatte ikke har kontakt til – det

vil i princippet sige alle andre.

Med udkastet lægges der desuden op til at give kriminalforsorgen mulighed for på sociale

medieplatforme at anvende fiktive profiler bl.a. med henblik på at kunne verificere oplysninger i

L 198 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

forbindelse med ikke kun kriminalforsorgens, men også andre myndigheders efterretnings- og

sikkerhedsarbejde. Der henvises i den forbindelse til, at politiet som led i deres almindelige

efterforskningskompetence kan foretage infiltration og som led heri videregive urigtige og vildledende

oplysninger, hvis der er tale om et sagligt og proportionalt efterforskningsskridt.

Under hensyn til karakteren af de oplysninger, som kriminalforsorgen har mulighed for at indhente,

behandle og videregive, finder Dommerforeningen anledning til at bemærke, at udkastet må forstås

således, at den foreslåede ordning forudsættes fortsat alene at skulle anvendes inden for rammerne

af kriminalforsorgens kerneområde, og at der i den forbindelse vil være et særligt fokus på

afgrænsningen mellem på den ene siden kriminalforsorgens egne efterretnings- og

sikkerhedsopgaver og på den anden side de efterforskningsmæssige opgaver mv., som hører

hjemme bl.a. i politiet og hos PET.

Udkastet giver ikke i øvrigt Dommerforeningen anledning til bemærkninger.

Der henvises til ministeriets sagsnr. 2023-04656.

På vegne af

Mette Lyster Knudsen

Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening

Med venlig hilsen

Anders Raagaard

Landsdommer

Asmildklostervej 21

8800 Viborg.

Tlf.: + 45 99 68 80 00

www.VestreLandsret.dk

Vestre Landsret

L 198 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

24. februar 2025

Justitsministeriet

–

Straffuldbyrdelseskontoret

E-mail:

[email protected]

Vedr. sagsnr. 2023-04656

Rev.

Den rets- og kriminalpolitiske tænketank Forsetes bemærkninger til forslag

om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf mv

I skr. af 24. januar 2025 har Justitsministeriets Straffuldbyrdelseskontor anmodet om en udtalelse om et

udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf mv.

Den rets- og kriminalpolitiske tænketank Forsete fremsender neden for alene bemærkninger til forslag om

etablering af særlige afdelinger målrettet terrordømte og radikaliserede indsatte, udvidet adgang til

person- og cellevisitation samt fotografering af breve mm (udkastets afs. 3.1) samt udvidelse af

kriminalforsorgens mulighed for behandling af personoplysninger om indsatte og andre personer

(udkastets afs. 3.6.)

Forsete har taget udgangspunkt i kriminalforsorgens grundprincip, at intet indgreb må være mere

indgribende, end formålet tilsiger.

Forsete skal derfor helt generelt anbefale, at begrundelser for beslutninger om indgrebskal være

konkrete, og at der skal gøres notat om dem. Dette bør fremgå af lovbemærkningerne.

Formålet med forslaget er at sikre, at indgreb, der er tænkt som muligheder ikke bliver rutine.

1. Etablering af særlige afdelinger målrettet terrordømte og radikaliserede

indsatte.

Forsete anerkender, at der findes indsatte, der er behov for at beskytte andre indsatte imod og ser gerne,

at man drager nytte af andre landes erfaringer. Forsete kan derfor støtte oprettelsen af en

vurderingsafdeling for terrordømte og en specialiseret afdeling til placering af særligt farlige terrordømte

og radikaliserede.

L 198 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

Vurderingsafdelingen

Det oplyses, at vurderingsafdelingen som hovedregel skal modtage

alle

terrordømte umiddelbart efter

domfældelsen bortset fra de 15-17 årige, der kun undtagelsesvis skal anbringes her.

Der er ikke mange oplysninger om, hvilket regime vurderingsafdelingen tænkes at få, udover at der er tale

om en højsikkerhedsafdeling målrettet terrordømte, og at fællesskabet som udgangspunkt skal

gennemføres som almindeligt fællesskab.

Under henvisning til kriminalforsorgens grundprincip om at intet indgreb må være mere indgribende, end

formålet tilsiger, skal det

anbefales, at alle indsatte vurderes inden anbringelsen.

Anbefalingen skyldes, at

terrordømte iht Bjelkegruppens oplysninger dækker over en bred gruppe af indsatte med meget forskellige

profiler. Forsete er opmærksom på, at det netop er afdelingens formål, at vurdere den enkelte indsattes

ressourcer, men finder, at der bør være opmærksomhed på, at nogle indsatte er senmodne og sårbare,

trods det, at de har begået alvorlig kriminalitet og kan være særligt modtagelige overfor de mere hardcore

kriminelle

Terrordømte kvinder omtales ikke i lovforslagets bemærkninger. Forsete anerkender, at der også blandt

kvinder kan være terrordømte, som andre indsatte skal beskyttes imod, men finder,

at der må arbejdes på

løsninger, der ikke i praksis betyder, at disse kvinder pga deres køn og lille antal i praksis bliver dårligere

behandlet end mændene og risikerer at blive langvarigt de-facto isolerede.

Særlige afdelinger målrettet terrordømte og radikaliserede indsatte

Særligt farlige terrordømte og radikaliserede foreslås anbragt på særlige afdelinger. Hermed udvides

målgruppen i forhold til vurderingsafdelingernes målgruppe med en gruppe, der ikke er vurderet, og som

det er vanskeligt at afgrænse. Oplysningerne om regimet på den særlige afdeling er i realiteten kun

beskrevet gennem ønsket om meget høj sikkerhed, om mulighed for sektionering og et ønske om en

udvidelse af hjemlen til alene at etablere fællesskab som cellefællesskab med en anden indsat. Derudover

søges der om hjemmel til øget person- og cellevisitation. Se neden for.

Forsete er som tidligere nævnt enig i, at der er behov for en specialiseret afdeling til placering af særligt

farlige terrordømte og radikaliserede. Forsete finder dog,

det forhold at der ikke er nogen

tidsbegrænsning på opholdet udover straffens længde,

afdelingens målgruppe især fsva de

radikaliserede er vanskelig at afgrænse og

placering er begrundet i frygt for radikalisering af medindsatte

bør medføre særligt stærke retsgarantier, for at opholdet ikke bliver længere end nødvendigt.

Forsete skal derfor anbefale, at beslutning om anbringelse i en sådan afdeling undergives

domstolsprøvelse efter straffuldbyrdelseslovens § 112. Endvidere anbefales, at kriminalforsorgen

pålægges pligt til at påse, at anbringelsen ikke opretholdes i længere tid end nødvendigt, og at den

dømte får lejlighed til at kræve spørgsmålet om fortsat anbringelse på afdelingen forelagt for retten

hvert halve år, jf. det princip der gælder for forvarede m. fl. efter straffelovens § 72.

Der er ingen oplysninger om, hvorvidt der planlægges rutinemæssige person- og cellevisitationer, mulighed

for selvforplejning, besøg, gårdtur, fritid mm Områder der har stor betydning for de indsatte.

Forsete skal anbefale, at man i forbindelse med fastlæggelsen af regimet er opmærksom på, at selv små

forandringer kan have stor betydning for miljøet og skal i den forbindelse henvise til lektor Julie Laursen,

L 198 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

Københavns Universitets forskning. Julie Laursen har bl.a. forsket i miljøet på Herstedvester og to

højsikkerhedsafdelinger i to fængsler i

Norge.

Udvidet adgang til person- og cellevisitation samt gennemlæsning af breve

Kriminalforsorgen har hidtil haft hjemmel til at undersøge indsattes person og opholdsrum samt

gennemlæse breve og andre optegnelser af ordens- og sikkerhedsmæssige grunde. Disse tilladelser ønskes

udvidet til også at omfatte undersøgelser som led i kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og

ekstremisme. Udvidelserne skal omfatte alle indsatte, men forventes hovedsagelig anvendt på

specialafdelingerne. Udover en udvidet hjemmel til at foretage undersøgelser ønskes der også en hjemmel

til at undlade at orientere den indsatte om, at en undersøgelse har fundet sted, såfremt særlige

omstændigheder taler herfor.

Fsva gennemlæsning og tilbageholdelse af breve og andre optegnelser udvides formålet også til at omfatte

hensynet til at forebygge kriminalitet.

Forsete finder, at tilbageholdelse af breve og andre optegnelser er en væsentlig indskrænkning i de

indsattes privatliv og kun bør ske efter en konkret vurdering med angivelse af formålet og med

tilhørende notat, jf. forslaget i indledningen.

Forsete anbefaler at et sådant krav indføres i bemærkningerne.

2. Udvidelse af kriminalforsorgens mulighed for behandling af

personoplysninger om indsatte og andre personer

Kriminalforsorgen kan i dag indsamle, behandle og videregive oplysninger om indsatte og personer, som

indsatte har kontakt til, til andre myndigheder, hvis ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, hensyn til

kriminalforsorgens eller andre myndigheders indsats mod radikalisering og ekstremisme eller hensyn til at

bekæmpe og forebygge kriminalitet taler herfor.

I lovforslaget foreslås denne bemyndigelse udvidet til ved brug af fiktive profiler

også at omfatte ”andre

personer”, dvs i praksis alle borgere. Kravet om kontakt til indsatte ophæves hermed.

Forsete finder, at en så kraftig udvidelse, der her er tale om, kræver, at det nærmere præciseres og

afgrænses hvem

disse ”andre personer” er.

Forsete er opmærksom på, at gennemførelse af lovforslaget forudsætter, at kriminalforsorgen udarbejder

retningslinjer for brug af fiktive profiler, men finder at gruppen ”andre personer” nærmere bør afgrænses

og præciseres i bemærkningerne.

På Forsetes vegne

Bodil Philip

Tidl. fængselsinspektør og medlem af Forsetes bestyrelse

L 198 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

Straffuldbyrdelseskontoret

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

E-mail:

[email protected]

Wilders Plads 8K

1403 København K

Telefon 3269 8888

Mobil Tel.: 91325701|

[email protected]

menneskeret.dk

Dok. nr. 25/00272-2

21. februar 2025

Høring over lovudkast om etablering af særlig afdeling for terrordømte m.v.

Justitsministeriet har ved e-mail af 24. januar 2025 anmodet om Institut for

Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om

ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om samarbejde med Finland,

Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf m.v. (Etablering af særlige

afdelinger for terrordømte m.v. samt styrkelse af kriminalforsorgens indsats over for

ekstremisme og radikalisering m.v.).

1. Sammenfatning

Justitsministeriet foreslår med lovudkastet hovedsageligt en række ændringer i

straffuldbyrdelsesloven med henblik på bl.a. gennemførelse af initiativet om

styrkelse af indsatsen overfor terrordømte og radikaliserede indsatte i flerårsaftalen

for kriminalforsorgens økonomi 2022-2025.

Instituttet har bemærkninger til de dele af forslaget, der vedrører etablering af en

vurderingsafdeling for terrordømte og den specialiserede afdeling for særligt farlige

terrordømte og radikaliserede indsatte, udvidelse af kriminalforsorgens mulighed

for behandling af personoplysninger samt præcisering af magtanvendelse overfor

indsatte i kriminalforsorgens institutioner.

Etablering af særlig afdeling for terrordømte m.v.

De foreslåede ændringer skal understøtte etablering af en vurderingsafdeling til

personer

dømt efter straffelovens §§ 114-114 j,

og en specialiseret afdeling til

placering af særligt farlige terrordømte og radikaliserede indsatte.

Instituttet anerkender, at de indsatte, forslaget er tiltænkt, udgør en helt særlig

gruppe af indsatte. Ikke desto mindre har myndighederne en positiv forpligtelse til

at sikre indsattes rettigheder desuagtet, hvilket regime de placeres i.

L 198 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

Således skal myndighederne sikre, at personer ikke udsættes for tortur,

umenneskelig eller nedværdigende behandling, og tage positive skridt til at sikre

retten til privat og familieliv.

Instituttet anbefaler, at Justitsministeriet:

•

i bemærkningerne præciserer, hvordan regimerne på afdelingerne kommer til at

være, fx hvor ofte og hvor intensivt der kan (nøgen)visiteres, rammerne for de

indsattes mulighed for besøg, mv.

at placering i den specialiserede afdeling for særligt farlige terrordømte og

radikaliserede indsatte underlægges en regelmæssig (fx hver �½ år) prøvelse til

en uafhængig instans (fx domstolsprøvelse) af, om placeringen på den særlige

afdeling er korrekt og kan opretholdes.

præciserer, at Kriminalforsorgen skal foretages en løbende konkret vurdering af,

om forholdene for den enkelte indsatte forud for – og under – placering i

vurderingsafdelingen er i strid med EMRK.

•

Udvidelse af kriminalforsorgens mulighed for behandling af personoplysninger

Ministeriet foreslår desuden en udvidelse af kriminalforsorgens mulighed for

behandling af personoplysninger om indsatte med og andre personer henblik på

brug af fiktive profiler på sociale medier. Instituttet finder, at udvidelsen i

personkredsen øger risikoen for uproportionale indgreb i retten til privatliv over for

andre personer, når denne gruppe ikke er nærmere afgrænset eller præciseret.

Instituttet anbefaler, at Justitsministeriet:

•

i bemærkningerne til den foreslåede § 66 b i straffuldbyrdelsesloven

nærmere afgrænser og præciserer den gruppe af ’andre personer’, som

kriminalforsorgen kan behandle personoplysninger om gennem brug af

fiktive profiler.

Justering af reglerne for anvendelse af magtmidler i kriminalforsorgens institutioner

Endvidere foreslås en justering af reglerne for anvendelse af magtmidler i

kriminalforsorgens institutioner. Instituttet anser forslaget for positivt, men finder i

lyset af praksis fra Menneskerettighedsdomstolen, behov for en præcisering af

vurderingen af streng nødvendighed i forbindelse med magtanvendelse i

kriminalforsorgens institutioner.

Instituttet anbefaler, at Justitsministeriet:

•

i bemærkningerne til den foreslåede ændring i § 62 i straffuldbyrdelsesloven

præciserer den vurdering om streng nødvendighed kriminalforsorgens

institutioner skal foretage i forbindelse med en magtanvendelse; og

udvider lovudkastet således at kravet om, at magtanvendelse skal være ’streng

nødvendighed’, finder anvendelse i forhold til al magtanvendelse efter

straffuldbyrdelsesloven, herunder straffuldbyrdelseslovens § 65 og 66.

•

L 198 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

2. Etablering af særlige afdelinger for terrordømte m.v.

2.1 Kort om forslaget

Med forslaget foreslås indsættelse af en ny bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens

§ 22 b (forslagets §1, nr. 1), hvorefter fuldbyrdelse af straf af fængsel eller forvaring

for overtrædelse af straffelovens §§ 114-114 j, skal ske i lukket fængsel.

Derudover foreslås en ny bestemmelse i § 23 a (forslagets §1, nr. 2), hvorefter

fuldbyrdelse af straf for overtrædelse af straffelovens §§ 114-114 j, skal ske ved

anbringelse i en afdeling målrettet terrordømte.

Kriminalforsorgen kan efter begge bestemmelsers stk. 2 undtagelsesvist bestemme,

at fuldbyrdelsen ikke skal ske i lukket fængsel (efter den foreslåede § 22 b, stk. 1),

eller ved anbringelse i en afdeling målrettet terrordømte (efter den foreslåede § 23

a, stk. 1), hvis den indsattes helbred eller andre særlige omstændigheder taler

herfor.

Det foreslås desuden, at der i straffuldbyrdelseslovens § 24 indføres et nyt stk. 3

(forslagets §1, nr. 3), hvorefter overførsel til åbent fængsel kan undlades. Ændringen

indebærer, at dømte, der er anbragt til indledende vurdering på

vurderingsafdelingen, ikke skal overføres til åbent fængsel, såfremt betingelserne

for anbringelse i lukket fængsel ikke længere er opfyldt. Ændringen betyder, at

kriminalforsorgsområdet ikke er forpligtet til af egen drift løbende at vurdere, om

betingelserne for placeringen på vurderingsafdelingen målrettet terrordømte

fortsat er opfyldt i løbet af de første seks måneders ophold i afdelingen.

Desuden foreslås det i § 33, stk. 2 (forslagets §1, nr. 4), bemyndigelse til, at

fællesskab i fængselsafdelinger eller arresthuse, som er udpeget til anbringelse af

særligt farlige terrordømte og radikaliserede indsatte, skal gennemføres som

cellefællesskab med en anden indsat i eget opholdsrum.

Den foreslåede ændring af § 60, stk. 8 (forslagets §1, nr. 13), indebærer, at

kriminalforsorgsområdet kan træffe bestemmelse om tilbageholdelse af eventuelle

effekter fundet i forbindelse med kriminalforsorgens undersøgelser af indsattes

person og opholdsrum som led i kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og

ekstremisme. Bestemmelsen forventes både anvendt til tilbageholdelse af effekter

fundet ved undersøgelser i de kommende afdelinger målrettet terrordømte og

radikaliserede indsatte, og ved undersøgelser foretaget på andre

fængselsafdelinger, hvis dette er sket som led i indsatsen mod radikalisering og

ekstremisme.

Endelig foreslås, at det i § 60, stk. 9, 1. pkt. (forslagets §1, nr. 14), kan

kriminalforsorgsområdet uden retskendelse træffe bestemmelse om

gennemlæsning og tilbageholdelse af breve og andre optegnelser, som findes i den

indsattes besiddelse, hvis det skønnes påkrævet af ordens- og sikkerhedsmæssige

hensyn, eller hvis det sker som led i kriminalforsorgens indsats mod radikalisering

og ekstremisme eller af hensyn til at forebygge kriminalitet. Den foreslåede

L 198 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

ændring af § 60, stk. 9, indebærer, at der indføres hjemmel til, at

kriminalforsorgsområdet kan træffe bestemmelse om gennemlæsning og

tilbageholdelse af breve og andre optegnelser fundet i forbindelse med

kriminalforsorgens undersøgelser af indsattes person og opholdsrum som led i

kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme. Bestemmelsen

forventes bl.a. at blive anvendt til gennemlæsning og tilbageholdelse af breve mv.

fundet ved undersøgelser i de kommende afdelinger målrettet terrordømte og

radikaliserede indsatte. Bestemmelsen vil dog også kunne finde anvendelse til at

foretage gennemlæsning og tilbageholdelse af breve mv. fundet ved undersøgelser

foretaget på andre fængselsafdelinger, hvis dette sker som led i indsatsen mod

radikalisering og ekstremisme.

2.2.

Instituttets bemærkninger

Instituttet bemærker, at straffuldbyrdelsesloven bygger på det menneskeretlige

princip om, at frihedsberøvelse ikke må være mere indgribende, end formålet

tilsiger. Derfor er kriminalforsorgen blandt andet forpligtet til løbende at vurdere

om betingelserne for indsattes placering er opfyldte.

Instituttet bemærker desuden, at en række af lovforslagets foreslåede ændringer, er

indgreb, der ikke alene retter sig mod de særlige afdelinger for terrordømte m.v.,

men, hvis de vedtages, også vil kunne finde anvendelse i andre fængsler og

arresthuse.

2.2.1.

Manglende afgrænsning af indgreb i indsattes rettigheder

Instituttet bemærker, at lovudkastet foreslår en række ændringer i

straffuldbyrdelsesloven, der vil muliggøre et meget indgribende og restriktivt

regime for den gruppe af indsatte, der placeres heri (navnlig lovforslagets § 1, nr. 1-

4 og 11-13).

Med udkastet foreslås, at indsatte både på vurderingsafdelingen for terrordømte og

den specialiserede afdeling til placering af særligt farlige terrordømte og

radikaliserede underlægges et regime, hvorved kriminalforsorgen bl.a. vil kunne

foretage undersøgelser af person og opholdsrum, herunder undlade at orientere

den indsatte om, at en undersøgelse har fundet sted. Eventuelle effekter vil kunne

tilbageholdes, breve og andre optegnelser i den indsattes besiddelse vil kunne

gennemlæses og blive tilbageholdt. For indsatte, der placeres på den specialiserede

afdeling for særligt farlige terrordømte og radikaliserede, vil adgangen til

fællesskab desuden begrænses til cellefællesskab.

Instituttet bemærker, at det vil bero på en konkret vurdering om

afsoningsforholdene i disse afdelinger bliver af så streng og indgribende karakter,

at der med etableringen af regimet i realiteten er tale om umenneskelig og

nedværdigende behandling i strid med artikel 3 i Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention (EMRK).

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (Menneskerettighedsdomstolen) har

forholdt sig til regimer i særligt sikrede afdelinger bl.a. i sagen Van der Ven mod

L 198 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

Holland, hvor Menneskerettighedsdomstolen fandt, at kombinationen af

rutinemæssig intensiv kropsvisitation en gang om ugen kombineret med øvrige

strenge sikkerhedsforanstaltninger i et særligt sikret fængsel var i strid med artikel 3

EMRK.

Højesteret har desuden i en dom fastslået, at en ordning, der indebar daglige

undersøgelser af en terrorsigtets celle og person, var i strid med retten til privatliv i

artikel 8 EMRK og umenneskelig eller nedværdigende behandling efter artikel 3, når

de foretages rutinemæssig og systematisk.

Det springende punkt for instituttet er således karakteren og omfanget af

indgrebene på afdelingerne sammenholdt med den indsattes forhold, fx alder og

køn. Hertil bør ministeriet i bemærkningerne nærmere præcisere grænserne for

indgrebenes hyppighed og varighed af fx personundersøgelser til

kriminalforsorgen, så de ikke bliver rutinemæssige og systematiske og dermed i

strid med artikel 3 og 8 i EMRK.

•

Instituttet anbefaler, at Justitsministeriet i bemærkningerne præciserer, hvordan

regimerne på afdelingerne kommer til at være, fx, hvor ofte og hvor intensivt

der kan (nøgen)visiteres, rammerne for besøg, mv.

2.2.2.

Placering på den specialiserede afdeling bør kobles med stærkere

retsgarantier

Indsatte placeres som udgangspunkt på vurderingsafdelingen i seks måneder,

hvorimod kriminalforsorgen for så vidt angår den specialiserede afdeling for særligt

farlige terrordømte og radikaliserede indsatte løbende skal overveje den enkeltes

placering (de alm. bemærkninger til lovudkastet, pkt. 3.1.3.).

Det fremgår ikke nærmere af bemærkningerne, hvor ofte forpligtelsen for

kriminalforsorgen til løbende i hvert enkelt tilfælde at overveje, om formålet med

placeringen vil kunne tilgodeses ved mindre indgribende foranstaltninger, skal

finde sted.

Instituttet bemærker at indsatte, der placeres i den specialiserede afdeling for

særligt farlige terrordømte og radikaliserede med den foreslåede ordning vil være

underlagt en række indgreb i deres privatliv, herunder blandt andet med

indførelsen af cellefællesskab, mulighed for en række andre indgreb i blandt andet

opholdsrum og ejendele. Sammenholdt med, at indsatte på denne afdeling må

antages at skulle afsone lange domme. På den baggrund finder Instituttet, at den

foreslåede ordning om placering i den specialiserede afdeling for særligt farlige

terrordømte og radikaliserede indsatte, bør kobles med stærkere retsgarantier for

de indsatte i afdelingen, end blot den tiltænkte løbende vurdering af den enkeltes

placering.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Van der Ven mod Holland, dom af 4. februar 2003, præmis 58-63.

H.D. afsagt onsdag den 22. juni 2022, 2. afd. BS-25262/2021-HJR og BS-25448/2021-HJR.

L 198 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

•

Instituttet anbefaler Justitsministeriet, at placering i den specialiserede afdeling

for særligt farlige terrordømte og radikaliserede indsatte underlægges en

regelmæssig (fx hver �½ år) prøvelse til en uafhængig instans (fx

domstolsprøvelse) af, om placeringen på den særlige afdeling er korrekt og kan

opretholdes.

2.2.3.

Manglende konkret vurdering ved placering i vurderingsafdelingen

Med de foreslåede ændringer af straffuldbyrdelsesloven (forslagets § 1, nr. 1, 2 og

3) vil kriminalforsorgen for så vidt angår personer dømt efter straffelovens §§ 114 -

114 j, som det altovervejende udgangspunkt, blive anbragt på en

vurderingsafdeling målrettet terrordømte i en periode på indtil seks måneder. Dette

uden, at kriminalforsorgen forpligtes til af egen drift løbende at vurdere om

betingelserne for placeringen på vurderingsafdelingen er opfyldt i løbet af de første

seks måneder. Først efter seks måneders placering i vurderingsafdelingen for

terrordømte personer

bør

kriminalforsorgen løbende vurdere om den indsatte er

egnet til overførsel.

Instituttet bemærker, at der i forhold til den berørte persongruppe er en stor

variation i fængselsstraffenes længde, og markante forskelle i danske terrordømtes

gerninger.

Dertil må det antages, at der også vil være variation i denne gruppe af

indsatte i forhold til både deres alder og køn.

Ligeledes må det antages, at den

foreslåede ordning i praksis vil berøre en relativ lille andel af afsonere, samt at de

særligt farlige terrordømte vil kunne blive direkte placeret på den specialiserede

afdeling for særligt farlige terrordømte og radikaliserede indsatte.

Den foreslåede ordning må i praksis antages at ville berøre et relativt begrænset

antal indsatte. Denne gruppe af indsatte vil med forslaget fremover blive placereret

i et lukket fængsel under et foreslået indgribende regime med bl.a. udvidet adgang

til at foretage cellevisitationer m.m. Det er efter instituttets vurdering

uhensigtsmæssigt, at kriminalforsorgen ikke skal foretage en konkret vurdering af

den enkelte indsatte forud for placering – andet end den, der følger

forudsætningsvist af ’hensynet til den indsattes helbred eller andre særlige

omstændigheder’ forudsætningsvist for personer under 18 år og de indsatte der

placeres direkte i den specialiserede afdeling.

Det skærper efter instituttets vurdering den forpligtelse kriminalforsorgen skal

underlægges ikke mindst i lyset af, det må antages, at vurderingsafdelingen både

Den tværministerielle indsatsgruppe vedrørende løsladelser af terrordømte og radikaliserede indsatte, Indsatsen

over for terrordømte og radikaliserede indsatte under varetægt og afsoning, Rapport 1 - Før løsladelse,

september 2021, side 11, tilgængelig på:

https://www.justitsministeriet.dk/wp-

content/uploads/2021/10/Indsatsen-over-for-terrordoemte-og-radikaliserede-indsatte-under-varetaegt-og-

afsoning.pdf.

Den tværministerielle indsatsgruppe vedrørende løsladelser af terrordømte og radikaliserede indsatte, Indsatsen

over for terrordømte og radikaliserede indsatte under varetægt og afsoning, Rapport 1 - Før løsladelse,

september 2021, side 12, tilgængelig på:

https://www.justitsministeriet.dk/wp-

content/uploads/2021/10/Indsatsen-over-for-terrordoemte-og-radikaliserede-indsatte-under-varetaegt-og-

afsoning.pdf.

L 198 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

vil kunne huse personer under 18 år og kvinder. Instituttets vurdering understøttes

desuden af, at den foreslåede undtagelse (hensyn til indsattes helbred eller andre

særlige omstændigheder) forudsættes anvendt i meget begrænset omfang.

Indsatte er i statens varetægt, og fængselsmyndighederne skal kunne sikre, at de

ikke udsættes for brud på deres menneskerettigheder under afsoningen. Derfor er

det vigtigt, at Kriminalforsorgen forpligtes til at overvåge de indsattes

afsoningsforhold og sikre, at deres menneskerettigheder overholdes, navnlig når de

placeres i særlig sikrede regimer. Myndighederne er således forpligtet til at foretage

en løbende vurdering af, om forholdene for den indsatte forud for og under ophold

på vurderingsafdeling er i strid med Den Europæiske

Menneskerettighedskonventions (”EMRK”) artikel 3 og 8.

Af de ovennævnte grunde bør kriminalforsorgen efter instituttets opfattelse

foretage en konkret vurdering af den indsatte forud for placering i

vurderingsafdelingen.

•

Instituttet anbefaler, at Justitsministeriet præciserer, at Kriminalforsorgen skal

foretages en løbende konkret vurdering af, om forholdene for den enkelte

indsatte forud for – og under – placering i vurderingsafdelingen er i strid med

EMRK.

3. Udvidelse af kriminalforsorgens mulighed for behandling af

personoplysninger om indsatte og andre personer

Ministeriet foreslår desuden en udvidelse af straffuldbyrdelseslovens § 66 b, stk. 1,

1. pkt., således at kriminalforsorgen kan indsamle, behandle og videregive

oplysninger ’om andre personer’ end indsatte, når det vurderes nødvendigt af

ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, hensyn til kriminalforsorgens eller andre

myndigheders indsats mod radikalisering og ekstremisme eller af hensyn til at

bekæmpe og forebygge kriminalitet. Det foreslås desuden i § 66 b, stk. 1, 2. pkt., at

kriminalforsorgen som led i opgavevaretagelsen kan gøre brug af fiktive profiler på

sociale medieplatforme.

Instituttet skal indledningsvist bemærke, at denne efterretningsenhed i

kriminalforsorgen i forvejen har en meget bred og uklar hjemmel til at indsamle

personoplysninger, som anført i instituttets høringssvar ved enhedens oprettelse.

Med de foreslåede ændringer udvides adgangen for kriminalforsorgen til at

behandle personoplysninger indsamlet fra sociale medieplatforme ved brug af en

fiktiv profil, herunder oplysninger om personer, hvor der ikke nødvendigvis er en

Institut for Menneskerettigheder, høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af

straf m.v., retsplejeloven, straffeloven og lov om folkeskolen (Forhold for indsatte i kriminalforsorgens

institutioner, varetægtssurrogat m.v.), tilgængeligt på:

https://menneskeret.dk/files/09_september_18/11-09-

2018-

hoeringsvar_over_udkast_til_forslag_til_lov_om_aendring_af_lov_om_fuldbyrdelse_af_straf_m.v._retsplejeloven_straf

feloven_og_lov_om_folkeskolen_._002.pdf.

L 198 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

forbindelse til en indsat. Med den foreslåede ændring i § 66 b, stk. 1, 1. led, er der

således ikke længere en mindstetærskel for karakteren af relation eller tilknytning til

en indsat i kriminalforsorgen, som kan udløse kriminalforsorgens vide adgang til

indsamling af personoplysninger.

Instituttet finder, at bestemmelsen med sin brede udformning, herunder navnlig i

forhold til personkredsen, øger risikoen for uproportionale indgreb i retten til

respekt for privatliv overfor ’andre personer’. Instituttets vurdering understøttes af

den i forvejen brede adgang kriminalforsorgen har til indsamling af oplysninger,

nærmere hensynene til orden og sikkerhed, indsats mod radikalisering og

ekstremisme, bekæmpe og forebygge kriminalitet.

•

Instituttet anbefaler, at Justitsministeriet i bemærkningerne til den foreslåede §

66 b i straffuldbyrdelsesloven nærmere afgrænser og præciserer den gruppe af

’andre personer’, som kriminalforsorgen kan behandle personoplysninger om

gennem brug af fiktive profiler.

4. Justering af reglerne for anvendelse af magtmidler i kriminalforsorgens

institutioner

På baggrund af sagen El-Asmar mod Danmark

foreslås en justering af reglerne for

anvendelse af magtmidler i kriminalforsorgens institutioner. Ministeriet foreslår en

ændring af ordlyden af straffuldbyrdelseslovens § 62, stk. 1, således, at

bestemmelsen ensrettes med praksis Menneskerettighedsdomstolen. Instituttet

finder den foreslåede ændring af ordlyden i straffuldbyrdelseslovens § 62, stk. 1, for

positiv.

Instituttet bemærker, at Menneskerettighedsdomstolen har fastslået, at en

retshåndhævende myndigheds magtanvendelse (herunder både

fængselsmyndigheder og politiet), som ikke er strengt nødvendig på grund af

offerets egen opførsel, begrænser den menneskelige værdighed og udgør et brud

på artikel 3.

Derved er Menneskerettighedsdomstolen i sin undersøgelse af

magtanvendelser gået fra en vurdering af magtanvendelsens alvorlighed (”severity”)

til dens nødvendighed (”necessity”).

Den vurdering Menneskerettighedsdomstolen foretager er ikke begrænset i forhold

til kriminalforsorgens brug af peberspray eller til et magtmiddels særlige farlighed.

Menneskerettighedsdomstolen ser på de konkrete omstændigheder omkring

magtanvendelsen, herunder på myndighedernes planlægning og ageren, den

indsattes egen opførsel (navnlig om den indsatte gjorde modstand og på hvilken

måde), hvilket magtmiddel, der er anvendt, og hvordan det er anvendt.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, El-Asmar mod Danmark, dom af 3. oktober 2023.

Bouyid mod Belgien, dom af 28. september 2015, præmis 88, 100-101 og El-Asmar mod Denmark, præmis 46.

Perkov mod Kroatien dom af 20. september 2022, præmis 31.

L 198 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

Det følger af Menneskerettighedsdomstolens praksis i forhold til artikel 3, at

myndighederne skal

iagttage principperne om omvendt bevisbyrde i sager, hvor

klager er kommet til skade i myndighedernes varetægt eller under deres kontrol.

disse sager påhviler det således fængselsmyndighederne at fremkomme med en

sandsynlig og acceptabel forklaring på magtanvendelsen, der viser,

at skaderne var

en følge af en legitim magtanvendelse, der var ”strengt nødvendig” som følge af

klagerens egen handlinger og opførsel.

På baggrund af sagen El-Asmar mod Danmark, og for at undgå fremtidige brud på

artikel 3, finder instituttet, at det bør fremgå klart af forarbejderne til den foreslåede

ændring af straffuldbyrdelseslovens § 62, at reglen om, at magtanvendelse skal

være strengt nødvendig skal fortolkes i overensstemmelse med

Menneskerettighedsdomstolens praksis. Der er således ikke alene tale om en

sproglig ensretning, som det anføres i de specielle bemærkninger til forslaget, men

også om en materiel tilpasning til Menneskerettighedsdomstolens praksis med

henblik på at sikre, at Danmark efterlever de materielle og processuelle krav i artikel

3 i EMRK.

Instituttet bemærker endvidere, at Menneskerettighedsdomstolens praksis om at

magtanvendelsen skal være strengt nødvendig på grund af den indsattes egen

opførsel ikke kun finder anvendelse i forhold til magtanvendelse efter § 62 i

straffuldbyrdelsesloven, men i forhold til al magtanvendelse, herunder også for

eksempel straffuldbyrdelseslovens § 65 (om anvendelse af håndjern) og § 66 (om

anbringelse i sikringscelle).

Instituttet anbefaler, at Justitsministeriet:

•

i bemærkningerne til den foreslåede ændring i § 62 i straffuldbyrdelsesloven

præciserer den vurdering om streng nødvendighed kriminalforsorgens

institutioner skal foretage i forbindelse med en magtanvendelse; og

udvider lovudkastet således at kravet om, at magtanvendelse skal være ’streng

nødvendighed’, finder anvendelse i forhold til al magtanvendelse efter

straffuldbyrdelsesloven, herunder straffuldbyrdelseslovens § 65 og 66.

•

Der henvises til sagsnr. 2023-04656.

Med venlig hilsen

Emilie Thage

Juridisk rådgiver

L 198 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Anne Dannerfjord

Justitsministeriet; Signe Rikke Øster; £Straffuldbyrdelseskontoret (951s72)

Svar vedrørende høring over udkast til forslag om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf mv. - j.nr. 2023-

04656 (RIGS-FO Sagsnr.: 2015 - 836)

24. januar 2025 18:21:18

InlineImage 1.png

InlineImage 2.png

Til Justitsministeriet

Af bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser fremgår vedrørende § 4:

"Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale anvendelsesområde. Det foreslås, at loven

ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, men lovens § 2 kan dog ved kongelig anordning

sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de

henholdsvis færøske og grønlandske forhold tilsiger. Det vil indebære, at de foreslåede

ændringer af straffuldbyrdelsesloven, jf. lovforslagets § 1, ikke vil gælde for Færøerne og

Grønland.

Dette skyldes, at Færøerne har sin egen straffuldbyrdelseslov

[.....]".

Rigsombuddet skal gøre opmærksom på, at formuleringen kan lede til den misforståelse,

at Færøerne har overtaget sagsområdet vedr. straffuldbyrdelse. I lyset heraf anbefales en

ændret formulering i retning af: Dette skyldes, at der gælder en særlig lov for Færøerne

om straffuldbyrdelse [...].

Det kan i øvrigt oplyses, at Rigsombuddet har videresendt høringen over udkast til

lovforslaget

til Løgmálaráðið.

Med venlig hilsen

Juridisk chefkonsulent

Amtmansbrekkan 6

FO-110 Tórshavn

Tlf.: +298 201200

E-mail:

[email protected]

www.rigsomorbudsmanden.fo

Anne Dannerfjord

Til:

Fra:

Titel:

Rigsombudsmanden på Færøerne ([email protected])

Justitsministeriet ([email protected])

Høring over udkast til forslag om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf mv. - j.nr. 2023-

04656

Sendt:

24-01-2025 13:09

Se venligst vedhæftede filer

Med venlig hilsen

L 198 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

Straffuldbyrdelseskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400