L 197 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsoversigt, fra justitsministeren

Retsudvalget 2024-25
L 197 Bilag 1
Offentligt

Indholdsfortegnelse

Advokatrådet ................................................................................. 1

Danske Advokater ......................................................................... 4

Danske Regioner ......................................................................... 10

Dataetisk Råd .............................................................................. 12

Datatilsynet ................................................................................. 18

Den Danske Dommerforening ..................................................... 22

Hjælp Voldsofre .......................................................................... 23

HK Landsklubben Danmarks Domstole ...................................... 25

Institut for Menneske Rettigheder ............................................... 26

Joan-Søstrene .............................................................................. 32

Justitia ......................................................................................... 33

Kommunernes Landsforening ..................................................... 42

Københavns Byret ....................................................................... 43

Københavns Universitet

–

Retsmedicinsk Institut

–

Retsgenetsik

afdeling........................................................................................ 44

Landsforeningen af Forsvarsadvokater........................................ 47

Peter Jensen ................................................................................. 50

Vestre Landsret ........................................................................... 51

Østre Landsret ............................................................................. 52

L 197 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsoversigt, fra justitsministeren

Advokatrådet

Justitsministeriet

Politikontoret

Slotsholmsgade 101216

København K.

Sendt via e-mail: [email protected] og [email protected]

KRONPRINSESSEGADE 28

1306 KØBENHAVN K

TLF.: 33 96 97 98

DATO: 2. april 2025

SAGSNR.: 2025 - 754

ID NR.: 1084649

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om politiets

virksomhed

(Indførelse

genetisk

slægtsforskning

som

efterforskningsmiddel i politiet) - j. nr. 2024-04925

Ved brev af 6. marts 2025 har Justitsministeriet anmodet om Advokatrådets

bemærkninger til ovennævnte udkast.

Advokatrådet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater (LFFA) har i fællesskab

gennemgået udkastet og skal i den anledning bemærke følgende:

Lovforslaget regulerer politiets anvendelse af genetisk slægtsforskning ved brug

af en dna-baseret slægtsforskningsdatabase som efterforskningsmiddel.

Advokatrådet og LFFA anser det for positivt, at der skabes et sikkert

hjemmelsgrundlag, ligesom man kan tilslutte sig ønsket om effektive

efterforskningsskridt.

Kernen i forslaget er, at politiet kan sammenligne oplysninger om dna fra et dna-

spor (typisk fra et gerningssted) med oplysninger fra en dna-baseret

slægtsforskningsdatabase. Det fremgår af lovforslaget, at det vil være nødvendigt

at overføre sporprofiler til kommercielle databaser i USA. Det er tillige anført, at

der ikke er territorielle begrænsninger i, hvor sådanne databaser kan være

placeret.

I den forbindelse bør man være meget opmærksom på, at et match mellem et

dna- spor fra et gerningssted og en person efter entydig og klar dansk retspraksis

ikke i sig selv

er et bevis for, at den pågældende har befundet sig på det

pågældende gerningssted. Dette skyldes, at dna-profiler alene danner grundlag

for sandsynlighedsberegninger.

Advokatrådet og LFFA er opmærksomme på, at forslaget ikke omhandler dna som

et bevis ved domstolene, når der er rejst tiltale, men omhandler dna som et muligt

www.advokatsamfundet.dk · [email protected]

L 197 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsoversigt, fra justitsministeren

Advokatrådet

og relevant værktøj for politiet på et langt tidligere tidspunkt i efterforskning af

alvorlig kriminalitet, og anerkender i den forbindelse, at det

efterforskningsmæssigt kan være værdifuldt at få oplysninger om mulige

sammenfald.

Det er imidlertid en udbredt misforståelse, at et match med en meget høj grad af

sandsynlighed identificerer en gerningsperson. For eksempel anføres det ikke i

retsgenetiske analyser, at sporprofilen

stammer

fra den undersøgte person, men

alene at profilen »taler for«, at det undersøgte dna stammer fra en given person. I

den juridiske teori benævnes dna-beviset derfor som et

sandsynlighedsbevis,

og i

praksis benyttes beviset derfor alene i kombination med andre oplysninger. Den

matematiske logik er juridisk anerkendt i den forstand, at et dna-bevis ikke kan

stå alene.

Derfor finder Advokatrådet og LFFA det upræcist, når det i forslaget på s. 11

anføres:

”Politiet vil få adgang til oplysninger om,

hvorvidt gerningspersonens dna-

profil har et match i databasen og almindelige personoplysninger (navn mv.)

om de udfundne slægtsrelationer, men vil ikke i øvrigt få adgang til

oplysninger af brugerne af

databasen.”

Sprogligt bør det, uanset at forslaget ikke omhandler bevis under en retssag,

konsekvent fastholdes, at der alene er tale om en ”mulig” gerningsperson.

Uanset at forslaget lægger op til, at politiet skal vurdere, at der er bestemte grunde

til at antage, at dna-sporet stammer fra en uidentificeret gerningsperson, må

lovgiver være meget opmærksom på, at man ved lovforslaget tillader, at ikke blot

den mulige gerningspersons dna men også tilfældige personers dna - uden de

pågældendes samtykke - deles med kommercielle aktører i udlandet.

Advokatrådet og LFFA anser det for at være et ikke uvæsentligt indgreb i den

personlige frihed at få delt dna-oplysninger på denne måde, og savner i den

forbindelse nærmere overvejelser om de kommercielle virksomheders

efterfølgende sletning af de personlige oplysninger. Som forslaget foreligger,

forekommer det sandsynligt, at danske myndigheder bringer dna-oplysninger

fundet af dansk politi på dansk territorium uden for dansk myndighedskontrol og

uden nærmere regulering af, hvilken benyttelse der kan ske fra kommercielle

aktørers side nu og/eller i fremtiden. Dette aspekt bør således afdækkes og

beskrives tydeligt.

www.advokatsamfundet.dk · [email protected]

L 197 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsoversigt, fra justitsministeren

Advokatrådet

Af retssikkerhedsmæssige grunde skal Advokatrådet og LFFA opfordre til, at der

tilvejebringes et sikkert hjemmelsgrundlag for, at efterforskningsskridtet

underlægges forudgående domstolskontrol med obligatorisk beskikkelse af

indgrebsadvokat i lighed med andre indgreb i fundamentale frihedsrettigheder.

Når først dna er sendt ud af Danmark, kan det ikke gøres om, og der bør knyttes

solide mekanismer til at forebygge, at deling af dna af dansk politi ikke foretages

i videre omfang end det, som Folketinget forudsætter med dette lovforslag.

Endvidere skal Advokatrådet og LFFA af retssikkerhedsmæssige grunde opfordre

til, at lovforslagets § 754 f, stk. 1, nr. 2, præciseres i forhold til, hvad der menes

med ”eller en overtrædelse af straffeloven af særdeles alvorlig karakter”. Som

eksempler på overtrædelser af straffeloven af særdeles alvorlig karakter anføres i

bemærkningerne brandstiftelse, vold med døden til følge og røveri af grov

beskaffenhed. Disse overtrædelser kan anføres udtrykkeligt på linje med de øvrige

oplistede straffelovsovertrædelser i § 754 f, stk. 1, nr. 2, første led. Det vil i så fald

give større vished om, i hvilke situationer indgrebet kan benyttes som

efterforskningsskridt. Som lovforslaget er udformet nu, vil det være op til politiet

uden forudgående domstolskontrol at vurdere, hvornår en lovovertrædelse er af

så særdeles alvorlig karakter, at indgrebet kan foretages, hvilket Advokatrådet og

LFFA finder retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, dels fordi det bliver tilfældigt i

de enkelte politikredse og fra sag til sag, hvordan politiets vurdering falder ud, og

dels medfører, at befolkningen ikke er oplyste om, hvilke lovovertrædelser, der

kan efterforskes med dette indgreb.

Endelig bemærkes, at der er en sproglig fejl i udkastet på s. 12, hvor

”formode”

bør

ændres til

”formodede”.

Med venlig hilsen

Andrew Hjuler Crichton

Generalsekretær

Advokatsamfundet

Med venlig hilsen

Kåre Pihlmann

Formand for Landsforeningen

af Forsvarsadvokater

www.advokatsamfundet.dk · [email protected]

L 197 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsoversigt, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt til: [email protected] med kopi til [email protected].

Ang. j. nr. 2024-04925

2. april 2025

Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed

(Indførelse af genetisk slægtsforskning som efterforskningsmiddel i politiet)

Danske Advokater mener

•

At forslaget indeholder en ikke ubetydelig risiko for, at interessen i at opklare alvorlige

forbrydelser sker på bekostning af retten til privatliv og databeskyttelse.

At indførelse af efterforskningsmetoden alene bør ske, såfremt beskyttelse af privatlivets

fred i højere grad sikres. Vi anbefaler derfor en række justeringer, herunder:

Øget fokus på databeskyttelse, herunder oplysningspligten og princippet om

gennemsigtighed

Præcisering/ændring af betingelserne for anvendelse

Krav om forelæggelse for en dommer inden brug af genetisk slægtsforskning

Indførelse af tilsyn og kontrolforanstaltninger

At risici og udfordringer bør indsamles og analyseres yderligere forud for behandling

med henblik på at styrke retssikkerheden for både personen bag spor-profilen og

slægtsefterforsknings-profilen.

•

Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar. Dette høringssvar er udarbejdet

i samarbejde med vores fagudvalg for

databeskyttelse

og fagudvalg for

strafferet og straffeproces.

Overordnede bemærkninger

Danske Advokater anerkender, at genetisk slægtsforskning kan være et værdifuldt redskab i

efterforskningen af særligt alvorlige forbrydelser, hvor traditionelle metoder ikke er tilstrækkelige til

at bringe gerningspersoner for retten. Vi forstår behovet for, at politiet bliver udstyret med effektive

og moderne efterforskningsværktøjer, som kan hjælpe med at opklare alvorlig kriminalitet og

beskytte samfundet.

Danske Advokater | Vesterbrogade 32, 1620 København V.

+45 33 43 70 00 | [email protected] | www.danskeadvokater.dk

Side 1 af 6

L 197 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsoversigt, fra justitsministeren

Vi anser det for afgørende, at der udvises særlig forsigtighed og grundighed, når nye teknologier eller

efterforskningsværktøjer, såsom genetisk slægtsforskning, tages i brug. Ved implementering af ny

teknologi i strafferetlig efterforskning skal potentielle risici og udfordringer nøje overvejes. Det skal

de, da beskyttelsen af den enkelte borgers privatliv og rettigheder er i spil.

Vi mener, at det er vigtigt, at anvendelsen af sådanne værktøjer er nøje gennemtænkt og reguleret. I

de følgende afsnit vil vi præcisere en række udfordringer og bekymringer inden for områderne:

1. Databeskyttelse

2. Betingelser for anvendelse

3. Tilsyn og kontrol

Databeskyttelse

Det nye værktøj, som foreslås tildelt til politiet, vil behandle særligt følsomme personoplysninger,

herunder genetiske og biometriske data, hvorfra der kan udledes oplysninger om helbredsforhold,

familieforhold og etniske tilhørsforhold mv, i det alle disse oplysninger er indeholdt i biologisk

materiale (herefter blot omtalt som ”biometriske data”).

Anvendelsen af sådanne data kræver

omhyggelig overvejelse, da fejlagtig brug eller misbrug kan have alvorlige retssikkerhedsmæssige

konsekvenser for den enkelte.

Når biometriske data benyttes i efterforskning, er det essentielt at vurdere de potentielle risici for

individets rettigheder. Særligt ser vi en risiko for uautoriseret adgang, misbrug eller spredning af

oplysninger. Biometriske data er omfattet af strenge beskyttelsesregler under GDPR, som blandt

andet kræver, at indsamling og behandling af personoplysninger sker til udtrykkeligt angivne og

legitime formål, og at behandlingen er rimelig. Det følger af de grundlæggende

databeskyttelsesretlige principper om formålsbegrænsning og proportionalitet. Der bør derfor

foretages en vurdering af, om indsamlingen af biometriske data til efterforskning er proportionel i

forhold til det formål, der søges opnået, og alvoren af den type af kriminalitet, der søges opklaret.

Det er vigtigt at bemærke, at biometriske data i netop denne sammenhæng stammer fra

kommercielle slægtsforskningsdatabaser, som oprindeligt er oprettet med henblik på personlig

slægtsforskning - ikke til efterforskning af kriminalitet. Det betyder, at personer, der har fremlagt,

anvendt og delt deres biometriske data i denne type database alene har foretaget den handling til

personlig brug. De pågældende har hverken fremlagt, anvendt og delt data til juridiske, herunder

efterforskningsmæssige, formål. Det har hertil heller ikke været muligt for disse personer, at

forudsige, at deres (eller deres slægtninges) biometriske data kunne blive anvendt til andre formål,

hvorfor de ikke har haft mulighed for at handle derefter.

Hvis politiet får adgang til denne data, vil det betyde, at biometrisk data vil blive viderebehandlet til

formål, som falder helt uden for det oprindelige formål med indsamlingen. Dette bryder med

grundlæggende principper indenfor databeskyttelsesretten, hvorefter en behandling skal være

rimelig, forudsigelig og gennemsigtig. Disse principper fremgår også i Den Europæiske Unions

Charter om Grundlæggende Rettigheder, Artikel 8, stk. 2, hvorefter det fremgår, at oplysninger skal

Danske Advokater | Vesterbrogade 32, 1620 København V.

+45 33 43 70 00 | [email protected] | www.danskeadvokater.dk

Side 2 af 6

L 197 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsoversigt, fra justitsministeren

behandles rimeligt og til udtrykkeligt angivne formål. Det ligger heri, at oplysningerne ikke senere må

viderebehandles til formål, der er uforenelige med de formål, hvortil de blev indsamlet. Vi henviser i

denne forbindelse til U.2017.1092Ø, hvor landsretten gav Statens Serum Institut medhold i, at

instituttet ikke kunne pålægges at udlevere en blodprøve fra PKU-registeret (Den Neonatale

Screeningsbiobank) til brug for en drabsefterforskning, da det ville stride mod Den Europæiske

Menneskerettighedskonventions artikel 8.

Danske Advokater opfordrer Justitsministeriet til at forholde sig til de betragtninger, som fremgår af

Menneskerettighedsdomstolens dom i S. og Marper mod Storbritannien af 4. december 2008, hvor

domstolen foretager en afvejning mellem hensynene til mistænkes retssikkerhed, befolkningens ret

til privatliv og samfundets interesse i, at politiet opklarer alvorlige straffelovsovertrædelser. Det

fremgår bl.a., at Domstolen bemærkede, at beskyttelsen af følsomme personoplysninger er af

afgørende betydning for en persons ret til respekt for sit privatliv og familieliv, jf. EMRK artikel 8.

National ret skal forebygge enhver brug af følsomme personoplysninger, som vil stride mod denne

bestemmelse, og der er særlig behov for beskyttelse af oplysninger, der anvendes til politimæssige

formål.

Vi anser det herudover for retssikkerhedsmæssigt bekymrende, at anvendelsen af biometriske data

som efterforskningsværktøjer indebærer overførsel af meget følsomme personoplysninger til en

kommerciel privat aktør, der driver slægtsforskningsdatabasen, og som oftest er baseret i et

tredjeland

–

primært USA. Heri ligger alvorlige retssikkerhedsmæssige risici, da disse private aktører

ikke nødvendigvis er underlagt samme strenge databeskyttelsesregler, som gælder for både private

aktører og offentlige myndigheder indenfor EU/EØS.

Dette rejser alvorlige spørgsmål om, hvordan myndighederne kan sikre, at borgeres følsomme

personoplysninger ikke misbruges eller anvendes i strid med borgernes rettigheder. Der er risiko for,

at personoplysninger, som i princippet skulle være beskyttet, kan blive anvendt på måder, der ikke er

forenelige med de beskyttelseskrav, der findes i EU. Derfor er det helt essentielt, at det nøje overvejes

og adresseres, hvordan der træffes passende foranstaltninger til at beskytte borgernes rettigheder

med henblik på at minimere potentielle risici ved overførsel af personoplysninger.

Det er Danske Advokaters opfattelse, at der er risiko for, at anvendelse til efterforskningsmæssig

brug vil ske i strid med det oprindelige formål og berettigede forventninger fra den person, der har

indsendt sine biometriske data til den kommercielle slægtsforskningsdatabase samt de gældende

krav og de grundlæggende principper for behandling og beskyttelse af personoplysninger, herunder

særligt princippet om rimelighed og gennemsigtighed.

Danske Advokater mener samlet set, at brugen af biometriske personoplysninger ved søgning i

kommercielle slægtsforskningsdatabaser kan udgøre et retssikkerhedsmæssigt problem, og vi

mener derfor, at der er behov for en grundig analyse af, om indsamlingen og anvendelsen af

biometriske data som efterforskningsmiddel er forenelig med databeskyttelsesreglerne, herunder

specielt oplysningspligten og de grundlæggende principper. Det er vigtigt, at der sker en afvejning

af på den ene side hensynet til samfundets interesse i politiets efterforskning og opklaring af en

alvorlig forbrydelse, som muligvis vil blive forbedret, hvis politiet får adgang til

Danske Advokater | Vesterbrogade 32, 1620 København V.

+45 33 43 70 00 | [email protected] | www.danskeadvokater.dk

Side 3 af 6

L 197 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsoversigt, fra justitsministeren

slægtsforskningsdatabasen og på den anden side hensynet til, at dette vil ske på bekostning af retten

til privatliv og databeskyttelse.

2. Betingelser for anvendelse

Vi mener, at anvendelsen af genetisk slægtsforskning som efterforskningsværktøj bør være

underlagt strenge betingelser og kun anvendes i meget specifikke tilfælde, hvor den

samfundsmæssige interesse i at opklare forbrydelsen klart overstiger hensynet til den enkeltes

privatliv.

Vi anser det for essentielt, at der etableres klare og præcise regler for, hvordan og hvornår

oplysninger fra DNA-baserede slægtsforskningsdatabaser kan anvendes. Kun ved en grundig

afvejning mellem samfundets sikkerhed og individets rettigheder kan vi sikre, at værktøjet anvendes

på en etisk forsvarlig måde.

Fra et strafferetligt perspektiv er det vigtigt at understrege, at genetisk slægtsforskning er et

potentielt meget indgribende bevismiddel, der bør anvendes med stor omtanke. Derfor er vi enige i,

at det kun bør bruges i de mest alvorlige straffesager.

Det fremgår af den foreslåede § 754 f, at en af betingelserne for, at politiet kan anvende genetisk

slægtsforskning er, at efterforskningen angår en overtrædelse af straffelovens §§ 114-114j, § 216, §

225, jf. § 216, § 237 eller en overtrædelse af straffeloven af særdeles alvorlig karakter.

Vi bemærker, at der ofte afsiges domme på omkring 1 år efter voldtægtsparagraffen i § 216 og endnu

lavere straffe for seksuelle overgreb andet end voldtægt efter § 225, jf. § 216, selvom straframmen

er op til 8 år.

Danske Advokater opfordrer derfor til, at det genovervejes, om bestemmelserne skal nævnes

eksplicit i § 754 f, nr. 2, eller om de bør behandles som andre overtrædelser efter straffeloven, hvor

kravet er overtrædelse af straffeloven af særdeles alvorlig karakter.

I forhold til vurderingen af ”særdeles alvorlig karakter” står der i forarbejderne,

at det drejer sig om

en konkret vurdering af en sags faktiske omstændigheder, og nævner eksempler som brandstiftelse

efter straffelovens § 180 og/eller røveri efter straffelovens § 288, stk. 2, og at det forudsættes, at der

er en strafferamme på mindst 8 år.

Vi forstår, at man med den nuværende afgrænsning af anvendelsesområdet ønsker at sikre, at

Politiet har mulighed for at bruge genetisk slægtsforskning i de sager, hvor der er tale om en meget

alvorlig forbrydelse, og hvor offentlighedens interesse i en effektiv kriminalitetsbekæmpelse

vurderes at veje tungere end indgrebet i privatlivets fred. Men med det nuværende udkast til

lovforslag, synes det overordnet at være op til politiets skøn at vurdere, hvornår kravet er opfyldt.

Dette rejser et alvorligt spørgsmål om manglende legalitetskontrol af anvendelsen af genetisk

slægtsforskning, hvilket vi mener er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt.

Danske Advokater | Vesterbrogade 32, 1620 København V.

+45 33 43 70 00 | [email protected] | www.danskeadvokater.dk

Side 4 af 6

L 197 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsoversigt, fra justitsministeren

Det fremgår yderligere af lovforslagets § 754 f, at en af betingelserne for, at politiet kan anvende

genetisk slægtsforskning er, at efterforskningskridtet må antages at være af afgørende betydning

for efterforskningen. Her overlades der igen et meget vidt skøn til politiets vurdering. Vi anser de vide

skøn for at være forbundet med stor risiko for en sikring af ensartet og retfærdig anvendelse af dette

bevismiddel. En sådan uklarhed kan føre til, at bevismidlet anvendes uoverlagt eller i sager, hvor det

ikke er helt nødvendigt.

Danske Advokater anbefaler,

at det præciseres, hvornår efterretningsskridtet må antages at være af

afgørende betydning for efterforskningen. Vi anbefaler også, at ordlyden strammes, såedes, at den

svarer til retshåndhævelseslovens § 10, stk. 2, hvor behandling alene kan se, når det er ”strengt

nødvendig”.

Danske Advokater foreslår, at genetisk slægtsforskning alene skal kunne anvendes, efter der er sket

forelæggelse for en dommer, som har taget stilling til, om de tre betingelser i § 754 f er opfyldt. Det vil

sikre en uafhængig vurdering af, om brugen af genetisk slægtsforskning er berettiget og

proportionelt i forhold til den konkrete sag. Af hensyn til retssikkerheden og repræsentationen af den

mulige gerningsperson bør der desuden altid beskikkes en indgrebsadvokat i sådanne sager.

Vi mener samlet set, at der bør være større fokus på at skabe klare, præcise og gennemsigtige regler

for anvendelsen af genetisk slægtsforskning i efterforskning af kriminalitet. Dette vil sikre, at politiets

brug af den nye teknologi både er effektiv og retfærdig, samtidig med at den enkelte borgers

grundlæggende rettigheder beskyttes.

3. Tilsyn og kontrol

Vi noterer, at forarbejderne til lovforslaget lægger op til, at der bør udvises forsigtighed, når dette

bevismateriale tages i brug, hvilket vi er fuldt ud enige i. Som anført i vores høringssvar, har vi en

række bekymringer om de potentielle risici for krænkelse af privatlivet og retssikkerheden ved

anvendelsen af genetisk slægtsforskning i kriminalitetsopklaring.

Vi mener, at de anførte bekymringer og risici kan imødekommes helt eller delvist ved indførelse af et

passende tilsyn og kontrol med brugen af dette nye bevismiddel.

Vi anbefaler, at

Bevismiddeltilsynet

bør få de nødvendige ressourcer til at føre et særligt og øget tilsyn

med politiets anvendelse af genetisk slægtsforskning i de første år efter, at værktøjet er taget i brug.

Dette vil give mulighed for at evaluere, om anvendelsen sker i overensstemmelse med gældende love

og retningslinjer, og om det i praksis overholder de databeskyttelses- og retssikkerhedsmæssige

hensyn, som vi har påpeget. Et grundigt og kontinuerligt tilsyn kan sikre, at metoden anvendes på en

måde, der er både effektiv og retfærdig, og samtidig undgår overtrædelser af de grundlæggende

rettigheder.

Danske Advokater mener samlet set, at det er vigtigt, at der sikres tilsyn og fornuftige

kontrolforanstaltninger omkring brugen af dette nye værktøj, så vi kan beskytte borgernes

rettigheder og samtidig udnytte teknologiske fremskridt til at bekæmpe alvorlig kriminalitet.

Danske Advokater | Vesterbrogade 32, 1620 København V.

+45 33 43 70 00 | [email protected] | www.danskeadvokater.dk

Side 5 af 6

L 197 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsoversigt, fra justitsministeren

Vi mener, at der skal etableres et effektivt tilsyn med brugen af disse teknologier. Tilsynet bør sikre,

at de etiske og juridiske rammer for teknologien bliver overholdt, og at brugen af genetisk

slægtsforskning bliver evalueret løbende for at vurdere både effektivitet og konsekvenser. På denne

måde kan vi sikre, at nye teknologier anvendes ansvarligt og med respekt for de grundlæggende

rettigheder, som er fundamentale for vores samfund.

Afsluttende bemærkninger

Danske Advokater står gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.

Med venlig hilsen

Nikoline Sneholt

Juridisk konsulent

Danske Advokater | Vesterbrogade 32, 1620 København V.

+45 33 43 70 00 | [email protected] | www.danskeadvokater.dk

Side 6 af 6

L 197 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsoversigt, fra justitsministeren

From:

Catherina Bozorgi <[email protected]>

Sent:

02-04-2025 13:54:02 (UTC +02)

To:

£Politikontoret (951s13) <[email protected]>

Cc:

Christian Terp Møller <[email protected]>

Subject:

VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed

(Indførelse af genetisk slægtsforskning som efterforskningsmiddel i politiet) - j. nr. 2024-04925

Til Justitsministeriet

Tak for fremsendelsen af høringen vedr.

udkast til forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed

(Indførelse af genetisk slægtsforskning som efterforskningsmiddel i politiet).

Danske Regioner har ingen bemærkninger til høringen.

Med venlig hilsen

Catherina Bozorgi

Konsulent

Team kvalitet, forskning og sundhedsdata

Center for Sundheds- og Socialpolitik (SUS)

2421 9426

[email protected]

Danske Regioner

Dampfærgevej 22

2100 København Ø

Fra:

Justitsministeriet <[email protected]>

Sendt:

6. marts 2025 14:09

Emne:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed (Indførelse af

genetisk slægtsforskning som efterforskningsmiddel i politiet) - j. nr. 2024-04925

Se venligst vedhæftede filer

Med venlig hilsen

Politikontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

L 197 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsoversigt, fra justitsministeren

www.justitsministeriet.dk

L 197 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsoversigt, fra justitsministeren

Sekretariatet for

Dataetisk Råd

dataetiskraad.dk

[email protected]

Politikontoret

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10, 1216 København K.

Sendt elektronisk til [email protected] med kopi til [email protected]

Dato 31.03.2025

Dataetisk Råds høringssvar over Lov om ændring af lov om rettens pleje

(Indførelse af genetisk slægtsforskning som efterforskningsmiddel i politiet)

Indledning og sammenfatning

Dataetisk Råd takker for høring over lov om ændring af lov om rettens pleje. Rådet rådgiver

Regeringen og Folketinget om dataetiske problemstillinger knyttet til spørgsmålet om, hvordan

anvendelse af teknologier og data kan ske på en etisk forsvarlig måde, med udgangspunkt i

borgernes rettigheder, retssikkerhed og grundlæggende samfundsmæssige værdier.

Dataetisk Råd har i dette tilfælde valgt at afgive et høringssvar, fordi lovforslaget berør helt

centrale dataetiske principper, herunder at sikre borgernes ret til selvbestemmelse, ret til privatliv

og at sikre retfærdighed.

1.1

Opsummering

Dataetisk Råd ser flere potentielle fordele ved lovforslaget, som især kan bidrage til øget

retfærdighed. Samtidig peger rådet på nogle centrale dataetiske udfordringer ved lovforslaget,

herunder indgreb i borgernes selvbestemmelse og privatliv. Generelt opfatter rådet dog, at flere

centrale elementer af lovforslaget ikke er tilstrækkeligt belyst. Det gælder både spørgsmål som

kan tale for og imod lovslaget. Disse er sammenfattet i nærværende høringssvar.

Med det foreliggende lovforslag, finder Dataetisk Råd derfor hverken at kunne udtale sig for eller

imod lovforslaget, men anbefaler at de uafklarede områder afdækkes og medtages i den

endelige samlede vurdering i forbindelse med Folketingets behandlingen af lovforslaget.

Uddybning af dataetiske perspektiver på lovforslaget

Lovforslaget foreslår en ændring af lov om rettens pleje §754, som udvider politiets

efterforskningsmuligheder indenfor anvendelsen af DNA og genetik til at inkludere opslag i

internationale, kommercielle slægtsforskningsdatabaser. Regeringen ønsker, at politiet skal

benytte de værktøjer til opklaring af sager, som nye metoder og teknologier giver mulighed for.

Det fremgår dog også, at lovforslaget ikke har til hensigt at regulere politiets adgang til at

sammenligne oplysninger fra et DNA-spor med oplysninger i politiets egne registre eller

tilsvarende registre i andre lande. Det er dog ikke oplyst, om der er planer herom. Høringssvaret

Side 1 af 6

L 197 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsoversigt, fra justitsministeren

er derfor afgivet ud fra den forudsætning, at regeringen alene ønsker at udvide politiets

efterforskningsmetoder til at omfatte internationale DNA-baserede slægtsforskningsdatabaser.

Dataetisk Råd ser generelt positivt på indførelsen af nye teknologier som en del af politiets

efterforskningsmetoder.

Ligeledes

anerkender

rådet

forslagets

formål

om,

styrke

retshåndhævelsen i sager med meget alvorlig kriminalitet. Men nye teknologiske og digitale

værktøjer kan også indebære behandling af data, som medfører mulige skadevirkninger for

individer og samfund. Disse er relevante at belyse og overveje, inden det besluttes om nye

værktøjer skal tages i brug. En dataetisk vurdering af forslaget afvejer de dataetiske hensyn, som

taler henholdsvis for og imod lovforslaget.

2.1. Den foreslåede ordning kan øge politiets mulighed for efterforskning

Dataetisk Råd anerkender de potentielle fordele ved anvendelsen af genetisk slægtsforskning.

Flere nylige sager, der har været dækket betydeligt i danske og internationale medier, har vist,

hvordan metoden kan være med til at opklare grove forbrydelser. Derved kan metoden bidrage

til at sikre retfærdighed over for ofret eller ofrets pårørende. Samtidig er det positivt, at kriminelle

gerningspersoner i sager med alvorlig kriminalitet bliver korrekt retsforfulgt og straffet for deres

forbrydelser. Ligeledes forestiller rådet sig, at det kan have en vis præventiv effekt.

Lovforslaget udvider rammerne for anvendelse af DNA og genetik i politiets efterforskning, idet

opslag i nye databaser gøres lovlige. Det kan betyde, at efterforskningen af sager forbedres og at

flere forbrydelser i sidste ende opklares. Dette ville derfor øge den generelle sikkerhed for

borgerne, og er et argument for forslaget.

Rådet hæfter sig dog ved, at lovforslagets selvstændige bidrag til efterforskningsarbejdet

–

nemlig opslag i internationale slægtsforskningsdatabaser

–

ikke er nærmere belyst. Det er f.eks.

centralt at vide, hvor stor en del af den danske befolkning der allerede kan identificeres ved at

søge efter et DNA-match i Det Centrale DNA-profilregister. Dette ses ikke oplyst. Samtidig er det

relevant at have en vurdering af, hvor mange gerningspersoner der potentielt kan identificeres

ved at ibrugtage de internationale DNA-baserede slægtsforskningsdatabaser. Hertil også et

estimat af, hvor hyppigt redskabet forudsættes anvendt og altså herunder, i hvor mange sager

politiet forventer at overføre dansk DNA til en eller flere internationale, kommercielle DNA-

slægtsforskningsdatabaser. Dette ses heller ikke samlet belyst. I et dataetisk perspektiv er det

derfor svært at afveje den specifikke gevinst af lovforslaget.

2.1

Den foreslåede ordning kan medføre indgreb i borgernes selvbestemmelse

Ifølge lovforslaget skal politiet i fremtiden kunne foretage opslag i internationale databaser i

ønsket om at identificere en formodet gerningspersonens slægtninge og derigennem identificere

gerningspersonen selv. Dataetisk Råd påpeger dog, at det kan være et indgreb i

selvbestemmelsen for de personer, hvis genetiske data er opbevaret i den pågældende

database. Selvbestemmelse er et grundlæggende dataetiske princip, som betyder at det enkelte

menneske bør have kontrol over sine egne data, herunder kontrol med hvilke data, der indsamles

og hvordan de anvendes. I det følgende gennemgås to væsentlige aspekter af selvbestemmelse,

navnlig samtykke og privatliv.

Side 2 af 6

L 197 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsoversigt, fra justitsministeren

2.1.1

Samtykke

Når en person selv anvender DNA-baserede slægtsforskningsdatabaser, er det ofte med formålet

om at finde ukendte slægtninge, at få mere viden om ens slægt eller at få adgang til

sundhedsinformationer baseret på ens genom. Anvendelsen af personens genetiske profil til

efterforskning er derfor et formål, som ofte ligger udover det primære formål med afgivelse af en

DNA-prøve til en given slægtsforskningsdatabase.

Samtidig vil der ikke i alle tilfælde foreligge et klart samtykke til, at en given DNA-profil kan

anvendes i efterforskningsøjemed. Efter rådets oplysninger, er det i visse tilfælde muligt for

personen ved indsendelse af en DNA-prøve, at give specifikt samtykke til denne brug. Det er dog

uklart, hvilken kvalitet der er af et sådant udvidet samtykke, som blandt andet beror på den

forudgående information, der er givet og personens evne til korrekt at forstå den information.

Samlet set forstår rådet altså, at politiet vil anvende DNA fra personer, som har givet deres DNA til

helt andre formål, uanset den forudgående information om efterforskningsmæssig brug og

uanset om der er givet et samtykke til dette. Det kan medføre betydelige begrænsninger i retten

til selvbestemmelse, for de personer der har afgivet deres DNA til databasen.

2.1.2

Privatliv og familieforhold

Ved både slægtsskabssøgning og genetisk slægtsforskning opstår der yderligere en dataetisk

problemstilling, da metoderne kan udlede nye informationer om andre personer end den person,

som har delt sine data. Det giver en privatlivsproblematik, som opstår, fordi man ved at dele sine

genetiske data også deler genetisk data om sine slægtninge. Der opstår også en

selvbestemmelsesproblematik, fordi inklusionen af en enkelt persons data også automatisk vil

omfatte slægtninges data, uden at disse selv har bestemt det. Sådanne problemstillinger er

principielt knyttet til deling af DNA og er også relevante, når personer afgiver genetiske data i fx

sundhedsvæsenet. Men i det tilfælde indebærer delingen næppe skadeeffekter for personen eller

dennes familie i forhold til retshåndhævelse. Det er altså ikke selve delingen af genetisk data, der

er problematisk, men derimod hvad denne delte data senere bliver anvendt til. Derved påvirkes

retten til privatliv og selvbestemmelsesretten potentielt for alle i slægten.

Lovforslaget ses desuden ikke at forholde sig til, at Danmark i anden sammenhæng har

bestemmelser om vidnefritagelse for nære pårørende, hvorefter der ikke er pligt til at afgive

vidneforklaring, hvis forklaringen antages at ville udsætte vidnets nærmeste for straf eller tab af

velfærd, se retsplejelovens § 171, stk. 2. Af betænkning 316 om vidner afgivet af det af

Justitsministeriet den 9. december 1958 nedsatte udvalg, fremgår blandt andet følgende om

baggrunden for vidnefritagelse af slægtninge, som ligger til grund for retsplejelovens regler om

vidnefritagelse:

”Når

en parts nærmeste afkræves forklaring som vidner, vil afgivelse af forklaringen

kunne medføre samvittighedskonflikter som følge af kollision mellem sandhedspligten

og den af familieforholdet følgende loyalitetsfølelse; fastholdelse af almindelig

vidnepligt i denne situation vil endvidere kunne krænke det fortrolighedsforhold, der i

almindelighed består mellem nærpårørende. Hensynet til ikke i for vidt omfang at

begrænse muligheden for at oplyse retssager vejer efter udvalgets opfattelse ikke tungt

over for ønsket om at undgå de samvittighedskonflikter, der kan opstå i disse tilfælde.”

Side 3 af 6

L 197 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsoversigt, fra justitsministeren

Det fremgår ikke af det aktuelle lovforslag på hvilken måde det vurderes at harmonere med de

hensyn, der ligger til grund for vidnefritagelse for nære pårørende. De nære pårørende skal altså

efter lovforslaget tåle at deres DNA, som er frivilligt angivet til helt andre formål og uden samtykke

til efterforskningsbrug, desuagtet kan anvendes til efterforskning, der i sidste ende kan føre til

straffesager mod deres nære pårørende, hvorimod de omvendt ville kunne nægte at afgive

vidneforklaring om kriminaliteten. Det bemærkes, at vidnefritagelsen er ikke absolut, men kan

ændres af retten. Dette er i modsætning til nærværende lovforslag, hvor anvendelse af DNA kan

ske i alle tilfælde, hvor politiet vurderer at betingelserne herfor er opfyldt. Dataetisk Råd finder, at

den øjensynlige diskrepans i hensynsafvejningen på dette punkt, udtrykkeligt bør indgå i

overvejelserne om lovforslaget.

2.2

Den foreslåede ordning kan betyde en krænkelse af borgernes retssikkerhed

Dataetisk anvendelse af nye teknologier skal vurderes i lyset af, hvorledes den nye teknologi

påvirker borgernes retssikkerhed. For nærværende lovforslag knytter det sig til især det forhold,

at den anvendte metode indebærer en betydelig usikkerhed.

I nærlæsningen af metoden til genetisk slægtsforskning noterer Dataetisk Råd sig, hvordan

politiet for hvert potentielt match skal ”kortlægge slægtsrelationer tilbage i tid og forsøge at finde

fælles forfædre til matchene for derefter at udarbejde et stamtræ frem til nutiden.

Slægtsforskningsmetoden vil således kunne berøre mange personer.”

Ud fra lovforslagets

bemærkninger

er det uklart, hvor mange ”udfundne slægtsrelationer” der forventes at være, når

man tester en ukendt gerningspersons spor-profil, eller hvor mange mulige slægtninge der kan

findes, når man kortlægger hvert af deres stamtræer. Ligeledes forstår rådet, at det kan være

svært med fuld sikkerhed at fastslå, hvilken form for slægtskab der kan være mellem to DNA-

profiler, især når man kommer længere ud i stamtræet.

Af ovenstående grunde må det forventes, at politiet kan stå med flere potentielle personer, der

delvist matcher både den genetiske spor-profil og det øvrige signalement af den ukendte

gerningsperson. Denne usikkerhed og mangelfulde præcision kan udfordre retssikkerheden, hvor

uskyldige kan blive indblandet i sager om meget alvorlig kriminalitet. Dette kan opleves som

krænkende for deres værdighed og kan, alt efter hvordan politiet håndterer et muligt match,

potentielt føre til frihedsberøvelse (varetægtsfængsling).

En nærmere beskrivelse af ovenstående metodiske udfordringer kunne med fordel indarbejdes i

lovforslagets bemærkninger med henblik på Folketingets oplyste stillingtagen.

Øvrige dataetiske bemærkninger

I lovforslaget bemærkes det, at der ikke er nogen territoriel afgrænsning i forhold til placeringen

af de internationale DNA-baserede slægtsforskningsdatabaser. Uanset hvilket land der overføres

til, er det helt essentielt, at der er sikkerhed om det juridiske overførselsgrundlag, før dansk DNA

fra den ukendte gerningsmand overføres til andre lande, herunder USA. Med lovforslaget åbnes

der for, at anvende DNA-slægtsforskningsdatabaser globalt. Det kan derfor principielt kunne

omfatte DNA-slægtsforskningsdatabaser i lande, hvor databeskyttelsesniveauet ikke reelt kan

vurderes eller måske ligefrem kan findes uansvarligt efter europæisk målestok. Dataetisk Råd

finder, at det bør bekræftes ved lovforslaget, at politiet altid sikrer både et juridisk dækkende

Side 4 af 6

L 197 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsoversigt, fra justitsministeren

dataoverførselsgrundlag og altid inddrager bredere risikovurderinger inden deling af dansk DNA

med andre lande. En bred risikovurdering bør også indbefatte risikoen for, at en privat DNA-

slægtsforskningsdatabase

kan

skifte

hænder

være

genstand

for

ændringer

forretningsmodel, kvalitetsparametre mv., jf. f.eks. den amerikanske slægtsforskningsdatabase

23andme, som aktuelt oplever finansielle udfordringer og derfor overvejer salg.

Endelig bemærker Dataetisk Råd, at anvendelses- og misbrugsmulighederne af DNA i fremtiden

er ukendt. Det er ikke mere end lidt over 20 år siden, at det første humane genom blev kortlagt og

siden da er potentialet for dets anvendelse og den viden, man kan få fra genomet, øget betydeligt.

Når man deler genetisk data, deler man således også potentielle anvendelses- og

misbrugsmuligheder, som vi ikke kan forudse i dag. Derfor anbefaler Dataetisk Råd, at politiet

anvender efterforskningsskridtet restriktivt, samt løbende evaluerer på sin praksis, givet den

udvikling, der vil ske for anvendelsesmulighederne af genetisk data.

Dataetisk Råds anbefalinger

En dataetisk vurdering af et lovforslag, som påvirker så centrale etiske og juridiske principper som

privatliv og selvbestemmelsesret for individer og hele slægter, kræver efter rådets opfattelse, at

konsekvenserne af lovforslaget er afdækket fyldestgørende. Herunder såvel de efterstræbte

gevinster, som de potentielle risici. I dette tilfælde finder rådet ikke, at disse er tilstrækkeligt belyst

i lovforslaget, hvorfor en forsvarlig dataetisk afvejning af hensyn for og imod, efter rådets

opfattelse ikke er mulig på det foreliggende grundlag.

Hertil kommer, at politiets brug af DNA-profiler til lovforslagets formål efter forslaget ikke

forudsætter samtykke fra personerne i databasen. Særligt under disse omstændigheder bør det

afgrænses mere præcist, hvilke mindstekrav de DNA-baserede slægtsforskningsdatabaser skal

opfylde, for at kunne anvendes til det foreslåede formål, herunder med hensyn til kvaliteten af den

genetiske data. Såfremt metoden anvendes på databaser med oplysninger at lav kvalitet, er der

potentielt risiko for, at der sker indgreb i borgeres privatliv og selvbestemmelsesret uden

tilstrækkelig mulighed for at opnå reel efterforskningsmæssige gevinster.

Dataetisk Råd kan se, at Justitsministeriet i lovforslagets forarbejde har henvist til, at

”offentlighedens

interesse i en effektiv kriminalitetsbekæmpelse vurderes at veje tungere end det

indgreb i privatlivets fred, som metoden indebærer for den enkelte.”,

men

rådet kan ikke udlede

lovforslaget

eller

dets

bemærkninger,

hvorledes

hensynet

til

privatlivet

til

selvbestemmelsesretten konkret er indgået i denne afvejning.

Uden svar på disse relevante spørgsmål, mener rådet ikke, at der er et tilstrækkeligt

oplysningsgrundlag for en endelig afvejning af forslagets proportionalitet.

Dataetisk Råd kan på det foreliggende grundlag derfor hverken udtale sig for eller imod

lovforslaget, men anbefaler at de uafklarede områder afdækkes og medtages i den endelige

samlede vurdering i forbindelse med Folketingets behandlingen af lovforslaget.

4.1

Dataetisk konsekvensanalyse

Afslutningsvist vil Dataetisk Råd benytte lejligheden til at minde om, at rådet generelt anbefaler,

at der redegøres for de dataetiske konsekvenser af ændringer i bekendtgørelser og lovforslag.

Side 5 af 6

L 197 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsoversigt, fra justitsministeren

Dataetiske konsekvensanalyser sætter fokus på værdier og principper, som dem, der er opremset

ovenfor. Dataetiske konsekvensanalyser kan således hjælpe med at bringe fordele, ulemper og

utilsigtede konsekvenser ved lovforslag frem i lyset, og dermed bidrage til, at beslutninger tages

på et mere kvalificeret grundlag.

Dataetisk Råd kan i den forbindelse henvise til rådets værktøj

’Dataetik – Sådan gør du’

, der

operationaliserer identificeringen og stillingtagen til dataetiske dilemmaer.

Endelig stiller Dataetisk Råd sig meget gerne til rådighed for uddybning af ovenstående samt

videre rådgivning i forbindelse med politiets brug af DNA-baserede databaser.

Med venlig hilsen på vegne af Dataetisk Råd,

Johan Busse

Formand

Dataetisk Råd

Side 6 af 6

L 197 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsoversigt, fra justitsministeren

Justitsministeriet, Departementet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt til

[email protected]

Sendt i kopi til

[email protected]

26. marts 2025

J.nr. 2025-11-0305

Dok.nr. 706410

Sagsbehandler

Frederik Vahlgren

Høring over forslag til lov om ændring af lov om rettens pleje

(Indførelse af genetisk slægtsforskning som efterforskningsmiddel i

politiet)

Ved e-mail af 6. marts 2025 har Justitsministeriet anmodet om en udtalelse fra Datatilsynet til

ovennævnte lovforslag.

Datatilsynet skal i den anledning udtale følgende:

Datatilsynet

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

T 3319 3200

[email protected]

datatilsynet.dk

CVR 11883729

1. Generelle bemærkninger

Det fremgår af lovforslaget, at den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 754 f har til

formål at tilvejebringe en særskilt retlig ramme for politiets brug af genetisk slægtsforskning

ved brug af en dna-baseret slægtsforskningsdatabase som et efterforskningsmiddel i dansk

politi.

Ved genetisk slægtsforskning forstås i denne sammenhæng sammenligning af oplysninger om

dna fra et dna-spor med oplysninger fra en dna-baseret slægtsforskningsdatabase.

Datatilsynet anerkender det samfundsmæssige behov for, at politiet – med henblik på at sikre,

at flere gerningspersoner bliver draget til ansvar for deres alvorlige forbrydelser – får adgang

til at anvende værktøjer til opklaring af sager, som nye metoder, teknologier mv. giver mulighed

for.

Samtidig har Datatilsynet noteret sig, at det med lovforslaget ønskes sikret, at politiets anven-

delse af genetisk slægtsforskning ved brug af en dna-baseret slægtsforskningsdatabase kun

sker i sager, hvor den samfundsmæssige interesse overstiger hensynet til privatlivets fred.

Datatilsynet har endvidere noteret sig de generelle betingelser i lovforslaget for at kunne an-

vende genetisk slægtsforskning, hvorefter anvendelsen er betinget af, at der er tale om en

alvorlig forbrydelse, at anvendelsen er af afgørende betydning for efterforskningen, og at der

er bestemte grunde til at antage, at dna-sporet stammer fra gerningspersonen.

2. Behandlingsgrundlag

Det fremgår af lovforslaget, at den foreslåede ordning indebærer, at politiet vil skulle behandle

almindelige og følsomme personoplysninger, herunder genetiske data.

L 197 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsoversigt, fra justitsministeren

Ifølge retshåndhævelseslovens § 9 må behandling af oplysninger kun finde sted, når behand-

lingen er nødvendig for at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger

eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner.

Det følger endvidere af retshåndhævelseslovens § 10, stk. 1, at der ikke må behandles føl-

somme personoplysninger, herunder genetiske data, medmindre det er strengt nødvendigt og

sker af hensyn til de formål, der er nævnt i lovens § 1, stk. 1 (forebygge, efterforske, afsløre

eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner).

Det fremgår af lovforslaget, at det er Justitsministeriets vurdering, at politiets behandling af

personoplysninger efter den forslåede bestemmelse i retsplejelovens § 754 f vil være i over-

ensstemmelse med §§ 9 og 10 i retshåndhævelsesloven, idet behandlingen må anses for at

være strengt nødvendig og sker med henblik på at efterforske strafbare handlinger.

Henset til de generelle betingelser, der ifølge lovforslaget skal være opfyldt, for at politiet kan

anvende genetisk slægtsforskning, og at det i hver enkelt sag skal vurderes, om disse betin-

gelser er opfyldt, finder Datatilsynet ikke grundlag for at sætte spørgsmålstegn ved denne

vurdering.

Side 2 af 4

3. Overførsel af personoplysninger til tredjelande

Det fremgår af lovforslaget, at det på nuværende tidspunkt er nødvendigt for at kunne anvende

genetisk slægtsforskning, at der overføres sporprofiler til kommercielle dna-baserede slægts-

forskningsdatabaser i USA. Det skyldes, at disse databaser tillader søgninger som led i efter-

forskning af strafbare forhold (bl.a. sager med uopklarede drab).

Det forudsættes i den forbindelse i lovforslaget, at det nødvendige overførselsgrundlag er til

stede, inden der som led i den foreslåede ordning overføres personoplysninger til et land uden

for EU/EØS (tredjeland), jf. reglerne herom i retshåndhævelseslovens afsnit VII.

Som eksempel herpå nævnes i lovforslaget, at personoplysninger – på baggrund af en inter-

national retshjælpsanmodning til det amerikanske justitsministerium og efter en konkret vur-

dering – vil kunne overføres til myndighederne i USA inden for rammerne af retshåndhævel-

seslovens § 35, stk. 1, nr. 4. Efter denne bestemmelse kan personoplysninger overføres i

enkeltsager med henblik på retshåndhævende formål.

Der er i lovforslaget i den forbindelse navnlig lagt vægt på, at politiets anvendelse af genetisk

slægtsforskning ved brug af en dna-baseret slægtsforskningsdatabase ikke er udgangspunk-

tet, men alene er forbeholdt sager om særdeles alvorlig kriminalitet, som terror, voldtægt, drab

og overtrædelser af straffeloven af særdeles alvorlig karakter, samt at det forudsættes at være

et efterforskningsskridt, der kun anvendes, hvor det er nødvendigt for efterforskningen af de

strafbare handlinger, og hvor det således ikke vurderes relevant at anvende andre efterforsk-

ningsskridt. Endvidere er der lagt vægt på, at der skal være bestemte grunde for at antage, at

dna-sporet, der danner grundlag for de oplysninger, der videregives om den formodede ger-

ningspersons dna-profil, stammer fra den uidentificerede formodede gerningsperson til forbry-

delsen.

Det forudsættes endvidere i lovforslaget, at politiet, inden overførsel sker, har vurderet, at hen-

synet til den registreredes rettigheder (den potentielle gerningsperson), jf. retshåndhævelses-

lovens § 35, stk. 2, ikke går forud for den samfundsmæssige interesse i overførslen. Dette må

– navnlig henset til de alvorlige kriminalitetsformer, som efterforskningsskridtet er begrænset

til – forventes som udgangspunkt ikke at være tilfældet.

L 197 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsoversigt, fra justitsministeren

Datatilsynet bemærker indledningsvis, at det følger af retshåndhævelseslovens afsnit VII, at

der kan ske overførsel af personoplysninger til et tredjeland, hvis der er truffet en afgørelse

om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet i det pågældende tredjeland (§ 33), eller hvis

der er givet de fornødne garantier for beskyttelsen af personoplysninger (§ 34). Hvis der ikke

foreligger en tilstrækkelighedsafgørelse eller fornødne garantier, kan overførsel finde sted i en

række særlige situationer (§ 35). Lovforslaget ses alene at forholde sig til sidstnævnte mulig-

hed.

Det følger af forarbejderne til retshåndhævelseslovens § 35 (specielle bemærkninger til be-

stemmelsen), at overførsel i medfør af denne bestemmelse alene skal ske undtagelsesvist og

være begrænset til de oplysninger, som er strengt nødvendige for at varetage det pågældende

formål.

Det følger endvidere af præambelbetragtning nr. 72 i retshåndhævelsesdirektivet

, at:

Hvis der ikke er vedtaget en afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet, eller de

fornødne garantier ikke foreligger, kan en overførsel eller en kategori af overførsler kun finde

sted i særlige situationer, hvis det er nødvendigt for at beskytte den registreredes eller en anden

persons vitale interesser eller beskytte den registreredes legitime interesser, såfremt der er

hjemmel hertil i national ret i den medlemsstat, der overfører personoplysningerne, for at fore-

bygge en umiddelbar og alvorlig trussel mod en medlemsstats eller et tredjelands offentlige

sikkerhed, eller i enkeltsager med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge

strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner, herunder beskytte mod og fore-

bygge trusler mod den offentlige sikkerhed, eller i enkeltsager med henblik på at retskrav kan

fastlægges, gøres gældende eller forsvares. Disse undtagelser bør fortolkes restriktivt og bør

ikke give mulighed for hyppige, omfattende og strukturelle overførsler af personoplysninger eller

omfattende overførsler af oplysninger, men bør begrænses til de oplysninger, der er strengt

nødvendige. Sådanne overførsler bør dokumenteres og efter anmodning stilles til rådighed for

tilsynsmyndigheden med henblik på at føre tilsyn med, om overførslen er lovlig.

Side 3 af 4

Mulighederne for at overføre personoplysninger til tredjelande baseret på retshåndhævelses-

lovens § 35 er således begrænsede.

Datatilsynet finder dog ikke grundlag for at sætte spørgsmålstegn ved Justitsministeriets vur-

dering af, at det på baggrund af de betingelser for anvendelsen af den foreslåede ordning, der

er opstillet i lovforslaget, vil være muligt at anvende retshåndhævelseslovens § 35, stk. 1, nr.

4, som overførselsgrundlag, hvis det konkret vurderes, at kravet i § 35, stk. 2 (om at overførsel

ikke må finde sted, hvis hensynet til den registreredes rettigheder går forud for den samfunds-

mæssige interesse i overførslen) ikke er til hinder herfor.

Datatilsynet bemærker i den forbindelse, at politiet er forpligtet til at foretage dokumentation

for sådanne overførsler, og at denne dokumentation skal stilles til rådighed for Datatilsynet, jf.

retshåndhævelseslovens § 35, stk. 3.

Datatilsynet har i øvrigt noteret sig, at den i lovforslaget nævnte fremgangsmåde – hvorefter

personoplysninger på baggrund af en international retshjælpsanmodning til det amerikanske

justitsministerium og efter en konkret vurdering overføres til myndighederne i USA (og hvoref-

ter det må formodes, at personoplysningerne videregives til en kommerciel dna-baseret

slægtsforskningsdatabase) – alene nævnes som et eksempel på, hvordan en overførsel af

personoplysninger til et tredjeland vurderes at ville kunne finde lovligt sted. Dette kan give

anledning til tvivl om, hvorvidt det også vurderes, at der lovligt vil kunne ske overførsel af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/680/EU af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med

kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge

strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af

Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA

L 197 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsoversigt, fra justitsministeren

personoplysninger direkte til en kommerciel dna-baseret slægtsforskningsdatabase i et tred-

jeland.

Datatilsynet bemærker i den forbindelse, at det for alle overførsler af personoplysninger til

tredjelande i medfør af retshåndhævelsesloven gælder, at de almindelige principper i lovens

§ 32, stk. 1, skal overholdes, herunder bestemmelsens nr. 2, som fastsætter, at der ikke kan

overføres personoplysninger til andre modtagere i et tredjeland end retshåndhævende myn-

digheder. Der gælder en undtagelse hertil i retshåndhævelseslovens § 36, som imidlertid ikke

umiddelbart ses at være relevant i forhold til den foreslåede ordning i lovforslaget.

Det vil således som det helt klare udgangspunkt ikke være muligt som led i den foreslåede

ordning at overføre personoplysninger direkte til kommercielle dna-baserede slægtsforsk-

ningsdatabaser beliggende i tredjelande.

Side 4 af 4

4. Afsluttende bemærkninger

Afslutningsvis skal Datatilsynet henlede opmærksomheden på, at politiets behandling af per-

sonoplysninger i forbindelse med den foreslåede ordning i lovforslaget i øvrigt skal ske i over-

ensstemmelse med de generelle regler i retshåndhævelsesloven.

Med venlig hilsen

Frederik Vahlgren

L 197 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsoversigt, fra justitsministeren

From:

Anders Raagaard <[email protected]>

Sent:

30-03-2025 11:10:42 (UTC +02)

To:

£Politikontoret (951s13) <[email protected]>

Cc:

Christian Terp Møller <[email protected]>; Mette Lyster Knudsen

<[email protected]>

Subject:

Høringssvar - sagsnr. 2024-04925

Til Justitsministeriet

Ved mail af 6. marts 2025 har Justitsministeriet hørt Dommerforeningen over udkast til lovforslag til lov om

ændring af lov om rettens pleje (Indførelse af genetisk slægtsforskning som efterforskningsmiddel i politiet).

Udkastet har været drøftet i Dommerforeningens bestyrelse.

Dommerforeningen er bekendt med høringssvarene fra Østre og Vestre Landsret, som foreningen i det hele

kan tilslutte sig.

Udkastet giver ikke i øvrigt Dommerforeningen anledning til bemærkninger.

Der henvises til sagsnr. 2024-04925.

På vegne af

Mette Lyster Knudsen

Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening

Med venlig hilsen

Anders Raagaard

Landsdommer

Vestre Landsret

Asmildklostervej 21

8800 Viborg.

Tlf.: + 45 99 68 80 00

www.VestreLandsret.dk

L 197 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsoversigt, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Att: Politikontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

31. marts 2025

Sags.nr. 2024-04925

Høringssvar: Høring over udkast til lovforslag til lov om ændring af lov om rettens pleje

(Indførelse af genetisk slægtsforskning som efterforskningsmiddel i politiet)

Hos Hjælp Voldsofre har vi med tak modtaget det meget interessante lovforslag om at indføre

genetisk slægtsforskning i arbejdet med at opklare meget alvorlige forbrydelser. Vores primære

formål at sikre bedre rettigheder for ofre for personforbrydelser og deres pårørende, så de føler

sig sikkert og trygt ført igennem en straffesag. Hertil kommer at vi arbejder for at sikre hurtigere

og bedre kompensation og erstatning for det, de har været udsat for.

Det fremsatte lovforslag vil utvivlsomt møde indsigelser fra de organisationer, der sikrer en

retfærdig efterforskning og rettergang for de mistænkte/sigtede/tiltalte. Man kan hævde, at deres

kommentarer er de væsentligste.

Det er vi ikke enige i.

Vi mener, at de forurettedes og/eller de efterladtes synspunkter er meget væsentlige i forbindelse

med dette lovforslag.

Den korte udgave er, at vi støtter det fremsatte lovforslag fuldt ud. Vi ville finde det mærkværdigt,

hvis man ikke også ved arbejdet med at opklare alvorlige forbrydelser skulle benytte sig af de

teknologiske muligheder, som udviklingen i vores samfund byder på.

Vi hæfter os ved,

at man vil begrænse brugen af genetisk slægtsforskning til arbejdet med ”meget

alvorlige forbrydelser”

–

eller som det er anført i det konkrete forslag til udformning af RPL § 754 f

til sager om

terror, voldtægt og drab samt ”en

overtrædelse af straffeloven af særdeles alvorlig

karakter”.

HJÆLP VOLDSOFRE

Brødregade 15, 1.th.

8900 Randers C

Tlf 8641 5900

[email protected]

Facebook

–

Hjælp Voldsofre

Instagram - hjaelpvoldsofre

www.voldsofre.dk

L 197 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsoversigt, fra justitsministeren

Vi savner, at der er inddraget de forurettedes eller de efterladtes perspektiv. En overtrædelse af

STRFL § 245 vil næppe ud fra en umiddelbar betragtning falde ind under definitionen af at være en

meget alvorlig forbrydelse, men kan have så store konsekvenser for den forurettede. Der kunne

også være sager om uagtsomt manddrab (vanvidsbillist, der er stukket af), som vil falde udenfor

anvendelsesområdet med den foreslåede formulering.

Vi kunne derfor godt ønske os, at der efter ”en

overtrædelse af straffeloven af særdeles alvorlig

karakter”

indføres en sætning som:

….eller

der er tale om en overtrædelse af straffeloven, der har påført en anden

person betydelig skade på legeme eller helbred, herunder hvis en person er afgået

ved døden”

Det bemærkes, at vi har taget udgangspunkt i teksten i STRFL § 245 stk. 2.

Uanset om denne mulighed supplerer lovforslaget, vil vi gerne fremhæve hvilke aspekter, der efter

vores opfattelse, gør det ubetænkeligt at tillade genetisk slægtsforskning i arbejdet med at opklare

(meget alvorlige) forbrydelser.

•

Politiets efterforskning vil

retshåndhævelsesloven.

være

underlagt

bestemmelserne

såvel

retsplejeloven

som

•

Den genetiske slægtsforskning vil aldrig komme til at stå alene.

Den sigtede/tiltalte vil være bistået af en af vores samfunds dygtige forsvarsadvokater.

Domstolene vil til enhver tid kunne pådømme en straffesag ud fra princippet om, at enhver rimelig

tvivl skal komme den tiltalte til gode.

Med disse bemærkninger støtter vi fuldt ud lovforslag, og har som anført ovenfor kun en konkret

bemærkning til udformningen.

Med venlig hilsen

HJÆLP VOLDSOFRE

v/Helle Hald talsperson i HJÆLP VOLDSOFRE og advokat (H), partner i Siriusadvokater

HJÆLP VOLDSOFRE

Brødregade 15, 1.th.

8900 Randers C

Tlf 8641 5900

[email protected]

Facebook

–

Hjælp Voldsofre

Instagram - hjaelpvoldsofre

www.voldsofre.dk

L 197 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsoversigt, fra justitsministeren

HK Landsklubben Danmarks Dom-

stole

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

17. marts 2025

Høring over udkast til lovforslag til lov om ændring af lov om rettens pleje (Indførelse af genetisk

slægtsforskning som efterforskningsmiddel i politiet)

HK Landsklubben Danmarks Domstole har modtaget nævnte udkast til ændring af lov til høring.

Landsklubben har ingen bemærkninger til udkastet.

Med venlig hilsen

Sandra Lindgren

Formand

HK Landsklubben Danmarks Domstole

L 197 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsoversigt, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

E-mail:

[email protected]

Kopi til:

[email protected]

Wilders Plads 8K

1403 København K

Telefon 3269 8888

Mobil 91325719

[email protected]

menneskeret.dk

Dok. nr. 25/00655-2

2. april 2025

Høringssvar over lovudkast om indførelse af genetisk slægtsforskning som

efterforskningsmiddel i politiet

Justitsministeriet har ved e-mail af 6. marts 2025 anmodet om Institut for

Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om

ændring af lov om rettens pleje (Indførelse af genetisk slægtsforskning som

efterforskningsmiddel i politiet).

Med lovudkastet foreslår Justitsministeriet, at politiet under visse betingelser skal

have lov til at sammenligne et dna-spor fra et gerningssted, som formodes at

stamme fra en uidentificeret gerningsperson, med oplysninger fra en dna-baseret

slægtsforskningsdatabase (forslag til § 754 f i retsplejeloven).

Instituttet ønsker indledningsvist at bemærke, at bekæmpelse af terrorisme og

alvorlig kriminalitet er af særdeles stor væsentlighed, og at det er nødvendigt, at

politiet har de fornødne redskaber til at bekæmpe det – men dette skal naturligvis

ske inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser og være underlagt

betryggende retssikkerhedsmæssige garantier.

Instituttet ønsker ligeledes at afgive nogle generelle bemærkninger om dna og om

dna-baserede slægtsforskningsdatabaser, inden instituttet afgiver konkrete

bemærkninger til lovudkastet.

Dna udgør en uhyre følsom personoplysning, som kan afsløre nogle af de allermest

intime oplysninger om en person såsom en persons genetiske karakteristika og

arveanlæg. Dna er unikt for den enkelte og er uforanderligt. Samtidig er det særligt

L 197 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsoversigt, fra justitsministeren

for dna i forhold til andre følsomme personoplysninger, at dna kan anvendes til at

kortlægge en persons slægt, herunder mulige ukendte familierelationer.

Det er bl.a. dette sidste aspekt ved dna, som gør det interessant for privatpersoner

at anvende kommercielle dna-baserede slægtsforskningsdatabaser. Databaserne er

kendetegnet ved, at privatpersoner frivilligt indsender deres dna-oplysninger for at

få viden om personens slægt eller egne helbredsoplysninger. Det er på de

præmisser, at personer indsender deres dna. De dna-oplysninger, som findes i

sådanne databaser, er således indsamlet til et ganske andet formål end

kriminalitetsbekæmpelse. Desuden er det en del af forretningsmodellen at opbygge

så store databaser som muligt, idet databasens størrelse har betydning for de

oplysninger om personens slægt, som en person ved at indsende sit dna kan få

viden om.

Instituttet ønsker at gøre opmærksom på, at der kan være kritisable forhold ved

den måde, som slægtsforskningsdatabaser opererer på. Det handler om at sikre, at

behandlingen af dna-oplysninger sker på baggrund af et klart og informeret

samtykke. Ligesom det handler om at sikre et tilstrækkeligt niveau af datasikkerhed,

der står mål med oplysningernes særligt følsomme karakter.

Til efterforskningsmæssige formål bør brugen af sådanne databaser ledsages af

betryggende retssikkerhedsmæssige garantier, fordi der er tale om et helt særligt

efterforskningsskridt, som potentielt kan have store implikationer for den enkeltes

ret til respekt for sit privatliv.

Instituttet afgiver på den baggrund en række konkrete bemærkninger til styrkelse

af retsgarantierne i lovudkastet, som handler om;

at skærpe kravene til, hvornår politiet må anvende dna-baserede

slægtsforskningsdatabaser,

at indføre krav om retskendelse, og

at indføre bestemte krav til behandling og sletning af de indsendte dna-

oplysninger, som dna-baserede slægtsforskningsdatabaser foretager på

vegne af politiet.

Generelt om lovudkastet og tilsvarende svensk lovgivning

Det foreslås med lovudkastet at indføre en mulighed i retsplejeloven for, at politiet

skal kunne anvende dna-baserede slægtsforskningsdatabaser, hvis tre betingelser

er opfyldt (forslag til § 754 f i retsplejeloven).

For det første skal der være bestemte grunde til at antage, at dna-sporet stammer

fra gerningspersonen. For det andet skal efterforskningen angå en række nærmere

Dna-oplysninger er således omfattet af den særlige kategori af følsomme oplysninger efter

retshåndhævelseslovens § 10, ligesom det er beskrevet i lovudkastets almindelige bemærkninger, punkt 2.1.3.1,

hvad der kan udledes af en dna-analyse.

L 197 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsoversigt, fra justitsministeren

opregnede særdeles alvorlige former for kriminalitet, eller særdeles alvorlig

kriminalitet i øvrigt. Endelig må efterforskningsskridtet for det tredje antages at

være af afgørende betydning for efterforskningen.

Til sammenligning med dette lovudkast, er der for nylig i Sverige vedtaget en

lovændring, der giver politiet mulighed for at anvende dna-baserede

slægtsforskningsdatabaser i sin efterforskning i helt særlige sager og med en række

nærmere betingelser.

Efter lovændringen får det svenske politi mulighed for at anvende metoden ved

efterforskning af drab og grove voldtægtssager. Samtidig er der i loven indsat

særlige betingelser, hvorved videregivelse til en tredjepart alene kan ske på

betingelse af;

at udbyderen af slægtsdatabasen ikke bruger oplysningerne til andre

formål,

at der alene behandles DNA-data fra personer, der har givet samtykke hertil,

at dataene slettes, når politiet anmoder om det.

Skærpede krav til nødvendighed

Det fremgår af lovudkastet, at kravet om, at efterforskningsskridtet skal være af

afgørende betydning, ikke betyder, at genetisk slægtsforskning ved brug af en dna-

baseret slægtsforskningsdatabase er det eneste mulige efterforskningsskridt, men

at andre efterforskningsskridt i relevant omfang skal være afsøgt.

Det fremgår

desuden af lovudkastet, at der skal være en vis grund til at forvente, at brugen af en

dna-baseret slægtsforskningsdatabase vil medføre afgørende resultater for

efterforskningen i den forstand, at efterforskningen bringes videre.

Det fremgår samtidig af lovudkastet, at Justitsministeriet vurderer, at betingelserne i

retshåndhævelsesloven er opfyldt, fordi behandlingen må anses for strengt

nødvendig og vil ske med henblik på at efterforske strafbare handlinger.

Justitsministeriet redegør ikke nærmere for, hvordan det EU-retlige krav om streng

nødvendig skal fortolkes, og hvorfor kravet om streng nødvendighed er opfyldt.

Det følger af EU-retten, at kravet om streng nødvendig er opfyldt, når det formål,

der forfølges med den omhandlede databehandling ikke med rimelighed kan nås

Se meddelelse om, at loven er blevet vedtaget den 26. februar 2025, tilgængelig her,

https://www.riksdagen.se/sv/dokument-och-lagar/dokument/riksdagsskrivelse/riksdagsskrivelse-

202425147_hc0k147/.

Se desuden den svenske regerings lovforslag af 10. oktober 2024, side 29-30 tilgængelig her,

https://regeringen.se/contentassets/ce31625b71ef43a0b27d5ad470383fc3/biometri-i-brottsbekampningen-

prop.-20242537.pdf.

Lovudkastets almindelige bemærkninger, punkt 2.1.3.2.3.

Lovudkastets almindelige bemærkninger, punkt 3.

L 197 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsoversigt, fra justitsministeren

lige så godt på en anden måde, som er mindre indgribende i de registreredes

grundlæggende rettigheder. De grundlæggende rettigheder handler i denne

særligt om at sikre retten til respekt for privatlivet og til beskyttelse af

personoplysninger, der er sikret ved EU-chartrets artikel 7 og 8. Henset til den

øgede beskyttelse, som de registrerede skal ydes i forbindelse med behandling af

følsomme oplysninger, skal politiet bl.a. sikre sig, at formålet om

kriminalitetsbekæmpelse ikke kan opfyldes ved at anvende andre kategorier af

oplysninger end dem, der er opregnet i artikel 10 i retshåndhævelsesdirektivet.

Det EU-retlige krav om streng nødvendighed ved behandling af følsomme

oplysninger, herunder oplysninger om dna, må efter instituttets opfattelse fortolkes

således, at politiet skal have afsøgt alle andre relevante efterforskningsskridt, som

ikke indebærer en behandling af følsomme oplysninger, eller som er mindre

indgribende i grundlæggende rettigheder, før politiet må sammenligne et dna-spor

fra et gerningssted, som formodes at stamme fra en uidentificeret gerningsperson,

med oplysninger fra en dna-baseret slægtsforskningsdatabase.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet skærper kravene

i lovudkastet, så politiet først må anvende dna-baserede

slægtsforskningsdataser, når politiet har afsøgt alle andre relevante

efterforskningsskridt, som ikke indebærer en behandling af følsomme

oplysninger, eller som er mindre indgribende i grundlæggende rettigheder.

Krav om retskendelse

Selvom der med lovudkastet foreslås indført en række nærmere bestemte krav til,

hvornår politiet må anvende dna-baserede slægtsforskningsdatabaser, er der

fortsat tale om en skønsmæssig vurdering, som alene foretages af politiet. Det er

også tilfældet, hvis lovudkastet ændres i overensstemmelse med instituttets

ovenstående anbefaling.

Brugen af kommercielle dna-baserede slægtsforskningsdatabaser udgør samtidig

efter instituttets opfattelse et helt særligt efterforskningsskridt, hvilket

nødvendiggør særligt skærpede retsgarantier. Der er behov for ekstern kontrol

med, om betingelserne for at tage efterforskningsskridtet i brug er opfyldt, hvilket

bedst sker i form af et krav om indhentelse af retskendelse.

Instituttet bemærker i den forbindelse, at der ligeledes gælder et krav om

retskendelse ved agentvirksomhed, som henhører under retsplejelovens kapitel om

særlige efterforskningsskridt (retsplejelovens § 754 c) – ligesom det foreslås for

genetisk slægtsforskning ved brug af en dna-baseret slægtsforskningsdatabase.

EU-Domstolens dom af 26. januar 2023 i sag C-205/21, V.S. mod Ministerstvo na vatreshnite raboti

(Enregistrement de données biométriques et génétiques par la police), præmis 126.

L 197 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsoversigt, fra justitsministeren

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet i lovudkastet

indfører et krav om, at politiets brug af dna-baserede slægtsforskningsdataser

sker efter rettens kendelse.

Indføre bestemte krav til anmodninger til dna-baserede

slægtsforskningsdatabaser

Selvom der gælder en række krav til, hvornår efterforskningsskridtet må tages i

brug, er der også behov for særlige retssikkerhedsmæssige garantier for at sikre

rammerne for den databehandling, som politiet – eventuelt via et andet lands

myndigheder – beder kommercielle dna-baserede slægtsforskningsdatabaser om at

foretage.

Det fremgår af lovudkastet, at Justitsministeriet bemærker, at de øvrige

bestemmelser af retshåndhævelsesloven skal iagttages, herunder de

grundlæggende principper i lovens § 4, reglerne om konsekvensanalyse i lovens §

25 og reglerne om behandlingssikkerhed i lovens § 27.

Det udfoldes imidlertid ikke i lovudkastet, hvordan politiet konkret skal sikre sig, at

betingelserne i retshåndhævelsesloven er overholdt. Det bør der efter instituttets

opfattelse redegøres nærmere for i lovudkastet.

Der er et væsentligt hensyn at tage til, at den mulige og uidentificerede

gerningsperson ikke skal tåle, at vedkommendes dna-oplysninger opbevares af en

kommerciel dna-baseret slægtsforskningsdatabase i længere tid end højest

nødvendigt og til andre formål end til de konkrete politimæssige formål, som

efterforskningen tilsiger.

Ligesom der er et hensyn at tage til personer, som frivilligt har afgivet sit dna til en

sådan database, og som ikke har afgivet et klart og informeret samtykke til, at

dna’en må anvendes til retshåndhævende formål.

I efterforskningsøjemed er de relevante databaser for nuværende placeret i USA.

Det skyldes, at disse databaser tillader søgninger som led i efterforskning af

strafbare forhold.

Der er instituttet bekendt forskel på vilkårene for brugen af dna

ved de enkelte slægtsforskningsdatabaser, herunder om de tillader, at dna må

anvendes til kriminalitetsbekæmpelse uden, at brugerne har samtykket til det.

Desuden kan sådanne vilkår ændre sig fremover, hvis en slægtsforskningsdatabase

bliver opkøbt eller af andre grunde.

For at sikre betryggende retssikkerhedsmæssige garantier bør en anmodning til en

kommerciel dna-baseret slægtsforskningsdatabase – eventuelt via et andet lands

myndigheder – ledsages af en række krav, som politiet bør være betrygget i, at det

pågældende firma vil overholde forud for, at politiet sender dna. Sådanne krav bør

Lovudkastets almindelige bemærkninger, punkt 3.

Lovudkastets almindelige bemærkninger, punkt 2.1.3.1.

L 197 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsoversigt, fra justitsministeren

være, at udbyderen af slægtsdatabasen ikke bruger oplysningerne til andre formål,

at der alene behandles dna-oplysninger fra personer, der har givet samtykke hertil,

og at dataene skal slettes, så snart der er sket sammenligning i

slægtsforskningsdatabasen.

Instituttet bemærker i den forbindelse, at der gælder tilsvarende krav til svensk

politi, jf. afsnittet ovenfor om den svenske lovændring.

Instituttet ønsker endeligt at bemærke, at en af de større

slægtsforskningsdatabaser (23andme) for nylig indgav konkursbegæring i USA.

Det er således uvist, hvad der fremover vil ske med den database, som firmaet har

opbygget, og om der fremover vil gælde de samme garantier ved anmodninger om

udlevering af data, som firmaet i dag har indført, hvilket illustrerer behovet for at

indføre specifikke krav til politiets anmodninger.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet i

bemærkningerne til lovudkastet indfører, at politiets anmodninger til dna-

baserede slægtsforskningsdatabaser skal ledsages af krav om

formålsbegrænsning, at der kun må behandles oplysninger fra personer, der har

afgivet samtykke, og at dataene skal slettes, så snart der er sket sammenligning

i slægtsforskningsdatabasen.

Med venlig hilsen

Mikkel Lindberg Laursen

Chefjurist

Se pressemeddelelse fra 23andme af 23. marts 2025, tilgængelig på engelsk her,

https://investors.23andme.com/news-releases/news-release-details/23andme-initiates-voluntary-chapter-11-

process-maximize.

L 197 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsoversigt, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Politikontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Fremsendt per mail til [email protected]

København, 17. marts 2025

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed (Indførelse af genetisk

slægtsforskning som efterforskningsmiddel i politiet) - j. nr. 2024-04925

Foreningen Joan-Søstrene har den 6. marts 2025 modtaget ovennævnte udkast til ændring af lov om

politiets virksomhed til høring.

Joan-Søstrene, som gennem snart 50 år, har rådgivet kvinder udsat for vold, voldtægt, incest og seksuel

chikane har med interesse læst ovennævnte lovforslag. Joan-Søstrene lægger særlig vægt på, at man med

lovforslaget bl.a. øger muligheden for at opklare alvorlige forbrydelser, herunder voldtægt og

blufærdighedskrænkelser, hvor der er blevet indsamlet DNA-spor.

En ændring af loven, som medfører, at politiet kan benytte genetiske slægtsforskningsdatabaser som

efterforskningsmiddel, øger mulighederne for at finde frem til gerningspersonen i den pågældende

forbrydelse. Det vil formentlig betyde, at flere voldtægtsforbrydere kan tiltales og straffes. Ud fra vores

erfaringer fra brugerne i vores rådgivning kan Joan-Søstrene derfor hilse forslaget velkomment.

Lovændringen vil forhåbentlig bidrage til, at flere ofre kan opnå den ønskede retfærdighed ved, at

gerningspersonen straffes og samtidigt bidrage til at mindske antallet af serievoldtægter.

Det fremgår af høringsudkastet, at der skal indgås en ”Databehandleraftale” med den kommercielle

virksomhed, som driver den genetiske slægtsforskningsdatabase. Selvom det fremgår af lovforslaget, at

en misligholdelse af aftalen vil skulle behandles efter dansk ret, vil det være et spørgsmål om, hvorvidt en

udenlandsk kommerciel virksomhed vil acceptere dette.

Det er ikke en del af lovforslaget, at der i forbindelse med iagttagelse af efterforskningsskridet skal

indhentes en dommerkendelse. Det er Joan-Søstrenes opfattelse at dette potentielt kunne være et

retssikkerhedsmæssigt problem.

Vi støtter i øvrigt op om høringsudkastet.

Såfremt vi kan bistå med yderligere oplysninger eller bemærkninger, står vi naturligvis til rådighed.

Vedhæftet følger en folder om os og vores arbejde.

Med venlig hilsen

Joan-Søstrene

L 197 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsoversigt, fra justitsministeren

Justitia |

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

02.04.2025

Høringssvar vedr. udkast til lovforslag til lov om ændring af lov om rettens pleje (Indførelse

af genetisk slægtsforskning som efterforskningsmiddel i politiet)

Tænketanken Justitia takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende ovenstående

lovforslag om indførelse af genetisk slægtsforskning som efterforskningsmiddel i politiet.

Der har i en årrække været debat om at udvide politiets muligheder for at anvende dna-profiler i

efterforskningsmæssigt øjemed i forhold til beskyttelsen af retten til privatliv.

Justitia anerkender

formålet om mere effektiv kriminalitetsbekæmpelse, og at den foreslåede ændring vil kunne medføre

netop det. Justitia har dog en række principielle bemærkninger til den foreslåede ordning.

Indledende bemærkninger

Justitia har bemærkninger til lovforslagets afsnit om:

•

Afgrænsning af efterforskning til alvorlig kriminalitet

Begrebet ”strengt nødvendig” vis-a-vis ”afgørende betydning”

Kontrol med brugen af slægtsforskningsdatabaser som efterforskningsredskab

Manglende samtykke fra (eksisterende) brugere af slægtsforskningsdatabaser

Risikoen ved kommercielle udenlandske slægtsforskningsdatabaser

Nedenfor er hovedpointerne i Justitias høringssvar opsummeret:

Justitia anbefaler en nærmere gennemgang og vurdering af lovforslagets privatlivsmæssige,

retssikkerhedsmæssige og dataetiske udfordringer. Det bemærkes i den forbindelse, at lovforslaget

ikke ses at indeholde en gennemgang af de menneskeretlige konsekvenser i forhold til bl.a. EMRK

og dertilhørende domspraksis, som direkte eller indirekte kan have relevans for indholdet af

lovforslaget.

a) Justitia

vurderer,

politiets

anvendelse

kommercielle

dna-baserede

slægtsforskningsdatabaser, som led i efterforskning af forskellige alvorlige forbrydelser, er et

indgreb i retten til privatliv, som bl.a. er beskyttet efter EMRK artikel 8. Justitia er derfor enig

med regeringen i, at politiets anvendelse af genetisk slægtsforskning ved brug af en dna-

baseret slægtsforskningsdatabase skal reguleres ved en særskilt retlig ramme, som sikrer, at

det kun sker i sager, hvor den samfundsmæssige interesse i at anvende oplysninger fra en

kommerciel dna-baseret slægtsforskningsdatabase overstiger hensynet til privatlivets fred.

b) Justitia bemærker, at de beskrevne overtrædelser af straffeloven, der giver mulighed for

anvendelse af slægtsforskningsdatabaser, hverken er præcist beskrevet eller afgrænset i

forslaget.

Se bl.a. Forslag til folketingsbeslutning om et udvidet nationalt DNA-register 2013/1 BSF 21., samt Borgerforlag: Dansk

Politi skal kunne bruge genetisk slægtsforskning i efterforskning af drab og grov personfarlig kriminalitet

https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-11761 . Borgerforslaget blev offentliggjort den 20. juni 2022 og

opnåede 50.000 støtter den 6. september 2022.

Justitia

Vesterbrogade 69D 1. th.

Side 1

1620 København

Justitia-int.org

L 197 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsoversigt, fra justitsministeren

Justitia |

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

02.04.2025

c) Justitia bemærker desuden, at der kan være stor variation i strafniveauet inden for den

enkelte strafbare lovovertrædelse inden for en given strafferamme, hvilket konkret kan rejse

udfordringer ift. proportionalitetsvurderingen af indgrebet.

d) Der er efter Justitias vurdering risiko for, at politiet kan anvende de kommercielle dna-

baserede slægtsforskningsdatabaser i efterforskninger, udover hvad der er strengt

nødvendigt. Justitia anbefaler, at anvendelsesmulighederne indsnævres og præciseres for at

sikre, at der ikke sker disproportional anvendelse i efterforskningen.

e) Justitia anbefaler, at politiet skal indhente en retskendelse for anvendelse af kommercielle

dna-baserede slægtsforskningsdatabaser med henblik på en uafhængig kontrol af politiets

vurdering af lovligheden af indgrebet, herunder alvorligheden af lovovertrædelsen, og

hvorvidt søgning i dna-databasen vurderes at være af afgørende betydning for

efterforskningen.

Justitia anbefaler, at i der i de konkrete retshjælpsanmodninger indsættes de nødvendige

retsgarantier,

herunder

det

sikres,

kommercielle

dna-baserede

slægtsforskningsdatabaser ikke anvender de fra politiet modtagne oplysninger til andre

formål, og at de personfølsomme data slettes efter endt brug/søgning.

De nedenfor nævnte overvejelser er primært rettet mod konsekvenserne ved politiet samarbejde

med de udenlandske kommercielle slægtsforskningsdatabaser og dataetiske overvejelser i

forbindelse med databasernes forretningsmodel, politiets samarbejde med disse databaser, og den

risiko for ringere databeskyttelse uden for Danmark og EU /EØS.

g) Justitia anbefaler, at politiet udelukkende anvender stabile og troværdige databaser, hvor det

sikres, at brugerne af tjenesterne ved et klart og informeret samtykke har tilkendegivet, at

deres dna-profiler må anvendes i efterforskningsøjemed, samt at der gives mulighed for, at

et eventuelt tidligere afgivet samtykke kan tilbagekaldes ved ændringer af vilkår, så brugere

kan tilbagekalde samtykke eller anmode om sletning af oplysninger ved ændrede

brugervilkår.

Justitia finder, at det giver anledning til både retssikkerhedsmæssige og dataetiske overvejelser, at

der også vil være afledte privatlivsindgreb i forhold til slægtninge til den registrerede bruger. Det

gælder navnlig spørgsmålet om manglende samtykke. Disse bekymringer ses ikke behandlet i

lovforslaget.

h) Endelig

ser

Justitia

risiko

ved

brug

kommercielle

udenlandske

slægtsforskningsdatabaser, som eksempelvis kan registrere og videregive de modtagne

oplysninger.

Ovenstående problemstillinger gennemgås nærmere nedenfor.

Justitia

Vesterbrogade 69D 1. th.

Side 2

1620 København

Justitia-int.org

L 197 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsoversigt, fra justitsministeren

Justitia |

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

02.04.2025

1. Lovforslagets hovedindhold

Der lægges konkret op til, at der i retsplejeloven indsættes en ny bestemmelse (§ 754 f), hvorefter

politiets brug af genetisk slægtsforskning som efterforskningsmiddel reguleres således, at politiet

kan sammenligne oplysninger om dna fra et dna-spor med oplysninger fra en dna-baseret

slægtsforskningsdatabase. Bestemmelsen foreslås indføjet i retsplejelovens kapitel 68 om Afhøringer

og særlige efterforskningsskridt. Baggrunden for forslaget er, at det ikke altid tilfældet, at politiets

dna-profilregister indeholder de nødvendige oplysninger til at identificere en mulig gerningsperson

til et strafbart forhold, når den formodede gerningsperson eller slægtsrelation ikke tidligere er dømt

eller sigtet.

Ifølge lovforslagets bemærkninger har erfaringer fra udlandet vist, at genetisk slægtsforskning ved

brug af en dna-baseret slægtsforskningsdatabase kan være et effektivt efterforskningsredskab til at

opklare meget alvorlige forbrydelser, som ikke har kunnet opklares ved brug af andre

efterforskningsmetoder, herunder ved at søge i politiets eget dna-register.

Det fremhæves i lovforslaget, at regeringen finder det centralt, at politiets anvendelse af genetisk

slægtsforskning ved brug af en dna-baseret slægtsforskningsdatabase er reguleret af en særskilt

retlig ramme, som sikrer, at det kun sker i sager, hvor den samfundsmæssige interesse i at anvende

oplysninger fra en kommerciel dna-baseret slægtsforskningsdatabase overstiger hensynet til

privatlivets fred.

Det fremgår af forslaget (s.15), at spørgsmålet om, hvordan oplysningerne fra dna-sporet kan

overføres til en dna-baseret slægtsforskningsdatabase i et tredjeland, forsat alene reguleres af

reglerne i retshåndhævelsesloven.

I forslaget nævnes, at f.eks. personoplysninger på baggrund af en international retshjælpsanmodning

til det amerikanske justitsministerium og efter en konkret vurdering vil kunne overføres til

myndighederne i USA inden for rammerne af retshåndhævelseslovens § 35, stk. 1, nr. 4. Efter denne

bestemmelse kan personoplysninger overføres i enkeltsager med henblik på retshåndhævende

formål.

Det nævnes i lovforslaget, at hvis politiets efterforskning via slægtsdatabaser fører til identifikation

af en mulig gerningsperson, vil politiet i medfør af retsplejelovens regler kunne tage en dna-prøve

(referenceprøve) fra vedkommende og sammenligne resultatet med dna-sporet (sporprofilen) fra

gerningsstedet. Der er således mulighed for politiet enten at få et match med den formodede

gerningsperson eller med slægtningen til denne, hvorefter politiet kan anvende disse oplysninger i

den videre efterforskning og identifikation af gerningspersonen.

Justitia

Vesterbrogade 69D 1. th.

Side 3

1620 København

Justitia-int.org

L 197 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsoversigt, fra justitsministeren

Justitia |

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

02.04.2025

2. Justitias bemærkninger til lovforslaget

Privatlivets fred og efterforskningsmæssig anvendelse af slægtsforskningsdatabaser

Det fremgår af Menneskerettighedsdomstolens (EMD) praksis, at opbevaring af fingeraftryk, dna-

profiler og celleprøver er et indgreb i retten til respekt for privatlivet, som er beskyttet i Den

Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8, stk. 1. Indgrebet skal retfærdiggøres

efter artikel 8, stk. 2, for ikke at resultere i en krænkelse af konventionen. Det betyder, at statens

indgreb skal ske ifølge lov, have et legitimt formål og være nødvendigt i et demokratisk samfund.

EMD har afsagt en række domme af betydning for myndighedernes muligheder for at opbevare

personoplysninger i form af bl.a. fingeraftryk og dna-profiler i relation til mistanke om eller dom for

strafbare forhold. Der ses ikke at være direkte domme om politiets anvendelse af kommercielle dna-

baserede slægtsforskningsdatabaser i efterforskningsøjemed. Problematikken er dog også

forholdsvis ny.

Tidligere har Justitsministeriet opsummeret praksis ved politiets opbevaring af dna-profiler mv.

således: ”Ved vurderingen af, om et sådant indgreb er nødvendigt i et demokratisk samfund

(proportionalt), foretager Domstolen [Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol] en samlet

helhedsvurdering. I sin praksis lægger Domstolen i den forbindelse bl.a. vægt på, om såvel

optagelsen som opbevaringen af fingeraftryk og dna-profiler er proportional i forhold til

lovovertrædelsens karakter og alvor. Domstolen lægger desuden vægt på, om der er fastsat

slettefrister, og om slettefristerne i givet fald er differentierede i forhold til lovovertrædelsernes alvor,

samt om der i øvrigt er fastsat tilstrækkelige retsgarantier, herunder navnlig hvilke øvrige muligheder

der er for sletning, som opvejer opbevaringen.”

Efter Justitias vurdering, er der centrale forskelle mellem en dna-database, hvor myndigheder

registrerer dna-profiler mv. ved sigtelse eller dom, og muligheden for brug af kommercielle dna-

baserede slægtsforskningsdatabaser, der opererer på frivillighed, er uafhængige af politiet, og som

ikke er baseret på mistanke eller straf. For det første er en kommerciel dna-baseret

slægtsforskningsdatabase ikke baseret på kriminel aktivitet. For det andet opbevarer politiet ikke

dna-profiler

databasen,

men

tager

initiativ

til

anvendelse

(via

international

retshjælpsanmodning) og med et andet formål end det oprindeligt tiltænkte. For det tredje er der

tale om frivillighed og samtykke fra brugere af slægtsforskningsdatabasen til at bruge tjenestens

service på nævnte vilkår.

Justitia vurderer, at politiets anvendelse af kommercielle dna-baserede slægtsforskningsdatabaser

som led i efterforskning af forskellige alvorlige forbrydelser har karakter af et indgreb i retten til

privatliv, som bl.a. er beskyttet efter EMRK artikel 8. Et indgreb i retten til privatliv kræver lovhjemmel,

Se Forslag til Lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister 2022; Forholdet til Danmarks

internationale forpligtelser s. 56 ff.

Justitia

Vesterbrogade 69D 1. th.

Side 4

1620 København

Justitia-int.org

L 197 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsoversigt, fra justitsministeren

Justitia |

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

02.04.2025

at der er tale om et legitimt formål (her kriminalitetsbekæmpelse), samt at indgrebet er nødvendigt

i et demokratisk samfund (proportionelt).

Først og fremmest bemærker Justitia, at regeringen i lovbemærkningerne selv anfører, at det nye

efterforskningsmæssige tiltag kun skal anvendes, når den samfundsmæssige interesse i at anvende

oplysninger fra en kommerciel dna-baseret slægtsforskningsdatabase overstiger hensynet til

privatlivets fred. Regeringen anerkender således de mulige menneskeretlige udfordringer i

lovforslaget og opstiller selv en række kriterier for anvendelsen. Justitia støtter denne overordnede

vurdering. Særligt når det omhandler sammenhængen mellem alvorlig kriminalitet og dna-profiler

finder Justitia, at privatlivshensynet er betydeligt og dermed beskyttet efter bl.a. EMRK art. 8. Justitia

anerkender dog også de samfundsmæssige hensyn til bekæmpelse af alvorlig kriminalitet, hvorefter

et indgreb under visse omstændigheder kan retfærdiggøres. I forhold til den menneskeretlige

vurdering finder Justitia det ikke afgørende, om der er tale om en kommerciel dna-database eller om

det er en af myndighederne ejet database. Der kan efter Justitias opfattelse dog være nogle særlige

retssikkerhedsmæssige udfordringer ved denne konstruktion (sletning af data, salg af data, data-læk

mv. se nedenfor), samt overførsel til tredjelande, og stadig oftere ser Justitia, at offentlige

myndigheder bruge private aktører i forbindelse med myndighedsopgaver. Justitia finder, at dette

ikke i sig selv fritager myndighederne for menneskeretligt og retssikkerhedsmæssigt ansvar, når

følsomme personoplysninger videregives, opbevares og behandles til disse aktører.

Afgrænsning af efterforskning til alvorlig kriminalitet

Det nye efterforskningsmiddel skal anvendes i forbindelse med en verserende efterforskning af

alvorlige forbrydelser efter straffeloven, herunder terror, voldtægt og drab (§§ 114-114 j, § 216, § 225,

jf. § 216 og § 237), eller en overtrædelse af straffeloven af særdeles alvorlig karakter. Hvorvidt en

overtrædelse af straffeloven er af særdeles alvorlig karakter, beror på en konkret vurdering af en sags

faktiske omstændigheder. Lovforslaget nævner f.eks. brandstiftelse § 180 (strafferamme livstid), vold

med døden til følge § 246 (strafferamme 10 år), eller røveri af særligt grov beskaffenhed § 288, stk. 2

(strafferamme 10 år). Der forudsættes en strafferamme på mindst 8 år, og som altovervejende

udgangspunkt personfarlig kriminalitet. Ved den konkrete vurdering af, hvorvidt der er tale om

særdeles alvorlig karakter, lægges vægt på mistanke om flere lovovertrædelser, gentagelsesrisiko,

omfattende eller organiseret kriminalitet, særlig hensynsløshed mv.

Justitia bemærker, at de beskrevne forbrydelser efter straffeloven er væsentligt udvidet i forhold til

de svenske overvejelser, der ellers danner inspiration til lovforslaget.

Regeringen: Politiet skal kunne bruge genetisk slægtsforskning i efterforskningen

https://www.justitsministeriet.dk/pressemeddelelse/regeringen-politiet-skal-kunne-bruge-genetisk-slaegtsforskning-i-

efterforskningen/ Biometri – för en effektivare brottsbekämpning; Betänkande av Biometriutredningen (2023); SOU

2023:32; Summary s. 38-39 DNA-based genealogy is to be permitted in cases of murder and aggravated rape offences.

Biometri – för en effektivare brottsbekämpning, SOU 2023:32

Justitia

Vesterbrogade 69D 1. th.

Side 5

1620 København

Justitia-int.org

L 197 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsoversigt, fra justitsministeren

Justitia |

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

02.04.2025

Justitia bemærker desuden, at der kan være stor variation i strafniveauet inden for den enkelte

strafbare overtrædelse inden for en given strafferamme, hvilket konkret kan rejse udfordringer ift.

proportionaliteten af indgrebet.

Begrebet ”strengt nødvendig” efter retshåndhævelseslovens § 10, stk. 2

Det lægges i lovforslaget op til, at politiet kun kan anvende genetisk slægtsforskning ved brug af en

dna-baseret slægtsforskningsdatabase, hvis det vurderes at være af afgørende betydning for

efterforskningen.

Det betyder jf. lovforslaget, at der skal være en vis grund til at forvente, at brugen af

slægtsforskningsdatabasen vil medføre afgørende resultater for efterforskningen i den forstand, at

efterforskningen bringes videre. Det er ikke et krav, at genetisk slægtsforskning ved brug af en dna-

baseret slægtsforskningsdatabase skal anses for det eneste mulige efterforskningsskridt, men andre

efterforskningsmæssige skridt skal i relevant omfang være afsøgt.

Efter retshåndhævelseslovens § 10, stk. 2, må politiet behandle personoplysninger om genetiske data,

når behandlingen af oplysningerne er strengt nødvendig, og behandlingen sker af hensyn til bl.a. at

forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger, herunder for at beskytte den

registreredes eller en anden fysisk persons vitale interesser. Det er Justitsministeriets vurdering, at

retshåndhævelseslovens

bestemmelser

ikke

hindring

forhold

til

dna-baseret

slægtsforskningsdatabase i efterforskning af strafbare forhold.

Justitia vurderer, at bemærkningerne i lovforslaget indikerer en bredere anvendelse end den

almindelige forståelse af udtrykket ”afgørende betydning”. Således noterer Justitia sig, at ”der skal

være en vis grund til at forvente”, at brugen slægtsforskningsdatabasen vil medføre afgørende

resultater ”for at efterforskningen bringes videre”. Der er således efter Justitia vurdering risiko for, at

politiet kan anvende de kommercielle dna-baserede slægtsforskningsdatabaser i efterforskninger,

udover hvad der er rammerne for kriteriet “strengt nødvendigt” efter retshåndhævelseslovens § 10,

stk. 2. Justitia anbefaler på den baggrund, at anvendelsesmulighederne indsnævres for at hindre

disproportional anvendelse i efterforskningen. Derudover bemærker Justitia, at anvendelse af

kommercielle dna-baserede slægtsforskningsdatabaser muligvis kan falde inden for begrebet “ny

teknologi” og sandsynligvis indebærer en høj risiko for fysiske personers rettigheder, som beskrevet

i indeværende høringssvar. Det følger derfor af retshåndhævelseslovens § 25, at den dataansvarlige

forud for behandlingen skal foretage en analyse af de påtænkte behandlingsaktiviteters

konsekvenser for beskyttelse af personoplysninger En sådan konsekvensanalyse skal også indeholde

risikovurderinger, f.eks. risiko for datalæk, salg af oplysninger mv. Det følger yderligere af

retshåndhævelseslovens § 26, stk. 1, at den dataansvarlige skal høre tilsynsmyndigheden

(Datatilsynet) inden behandling af personoplysninger.

Kontrol med brugen af slægtsforskningsdatabaser som efterforskningsre

dskab

Justitia vurderer, at der jf. høringssvarets forrige afsnit kan opstå retssikkerhedsmæssige

tvivlsspørgsmål om, hvorvidt indgrebet er strengt nødvendigt (afgørende betydning), samt om

afgrænsningen af alvorlig kriminalitet. Justitia anbefaler, at der opstilles en betingelse om

Justitia

Vesterbrogade 69D 1. th.

Side 6

1620 København

Justitia-int.org

L 197 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsoversigt, fra justitsministeren

Justitia |

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

02.04.2025

retskendelse for anvendelse af kommercielle dna-baserede slægtsforskningsdatabaser med henblik

på en uafhængig dommers vurdering af lovligheden af indgrebet, herunder alvorligheden af

gerningen og om søgning i dna-databasen vurderes at være af afgørende betydning for

efterforskningen.

På den baggrund anbefaler Justitia, at der indføres et krav om retskendelse jf. retsplejelovens § 754

c på linje med betingelserne for brug af agenter (om agentvirksomhed - retsplejelovens § 754 a).

Risikoen ved kommercielle udenlandske slægtsforskningsdatabaser

Det anføres i lovforslaget, at det på nuværende tidspunkt er nødvendigt, at der overføres sporprofiler

til kommercielle dna-baserede slægtsforskningsdatabaser i USA. Det skyldes, at disse databaser

tillader søgninger som led i efterforskning af strafbare forhold. Konkret vil overførelsen kunne ske

ved, at anklagemyndigheden sender en retshjælpsanmodning til myndighederne i USA.

Det er uklart, hvor mange danskere der har en dna-profil i kommercielle dna-baserede

slægtsforskningsdatabaser i USA. En norsk undersøgelse fra 2020 kom frem til, at op til 300.000

nordmænd på daværende tidspunkt havde en dna-profil hos forskellige kommercielle

slægtsforskningsdatabaser. F.eks. er det israelske firma MyHeritage, anmeldt til bl.a. det norske

datatilsyn og forbrugertilsyn, særligt på grund af deres ugennemsigtige brugervilkår, og mulige

overtrædelse af GDPR-reglerne (databeskyttelsesforordningen).

vurdering

Norge.

Der nævnes ikke konkrete udenlandske selskaber inden for kategorien slægtsforskningsdatabaser i

lovforslaget, men Justitia erfarer, at der ses stor forskellighed selskaberne imellem i forhold til

brugervilkår og mulighed/tilladelse til søgninger som led i efterforskning af strafbare forhold.

Endelig er der risiko for salg af dna-profiler eller data-læk som det f.eks. skete for det kommercielle

dna-baserede slægtsforskningsdatabase 23andMe.

De nævnte selskab er i øvrigt gået konkurs,

hvilket eksemplificerer en yderligere risiko ved disse firmaer for spredning af følsomme oplysninger.

Der er således en risiko for medvirken til privatlivskrænkelser borgeres personfølsomme data ved

af,

hvor

mange

danskere,

der

Der foreligger ikke nogen

ved

kommercielle

registreret

slægtsforskningsdatabaser, men det må antages, at det er på nogenlunde samme niveau som i

Mener populær DNA-test bryter norsk lov

https://www.nrk.no/norge/forbrukerradet-mener-dna-testen-til-myheritage-bryter-norsk-lov-1.14930379 og artikel i

Politiken: MyHeritage er billig og populær, men nu bliver der sået tvivl om lovligheden

https://politiken.dk/danmark/forbrug/art9758042/MyHeritage-er-billig-og-popul%C3%A6r-men-nu-bliver-der-

s%C3%A5et-tvivl-om-lovligheden1

Are the Cops Using Our Genealogy Databases?

Hackers got nearly 7 million people’s data from 23andMe. The firm blamed users in ‘very dumb’ move

FTC concerned about privacy protections in 23andMe bankruptcy

tilgængelig her: https://thednageek.com/are-the-cops-using-our-genealogy-databases/

https://www.theguardian.com/technology/2024/feb/15/23andme-hack-data-genetic-data-selling-response

FTC concerned about privacy protections in 23andMe bankruptcy

Justitia

Vesterbrogade 69D 1. th.

Side 7

1620 København

Justitia-int.org

L 197 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsoversigt, fra justitsministeren

Justitia |

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

02.04.2025

dansk politis anvendelse af kommercielle dna-baserede slægtsforskningsdatabaser især i tredjelande

uden for EU.

På den baggrund anbefaler Justitia, at i der i de konkrete retshjælpsanmodninger indsættes de

nødvendige

retsgarantier,

herunder

det

sikres,

kommercielle

dna-baserede

slægtsforskningsdatabaser ikke anvender oplysningerne til andre formål, og at de personfølsomme

data slettes efter endt brug/søgning.

Manglende samtykke fra (eksisterende) brugere af slægtsforskningsdatabaser

De nedenfor nævnte overvejelser er primært rettet mod de udenlandske kommercielle

slægtsforskningsdatabaser, og dataetiske overvejelser i forbindelse med deres forretningsmodel, og

risikoen for ringere beskyttelse uden for Danmark og EU /EØS.

Justitia finder det væsentligt, at der er tydelighed og transparens for brugerne af kommercielle dna-

baserede slægtsforskningsdatabaser, så brugerne er klar over, at de ved at anvende de forskellige

kommercielle dna-baserede slægtsforskningsdatabaser har givet samtykke til, at de selv og deres

slægtninge kan blive genstand for en politimæssig efterforskning. Justitia finder, at konsekvensen af

forslaget er, at det ikke kun er den konkrete bruger (private person), men også det afledte

privatlivsindgreb angående slægtninge til den pågældende bruger, som giver anledning til både

retssikkerhedsmæssige, dataetiske og etiske overvejelser og bekymringer som ikke ses behandlet i

lovforslaget. Andre udenlandske undersøgelser har tilsvarende udtrykt bekymringer om, hvorvidt

samtykket

kan

anses

som

tilstrækkeligt

til

overholde

principperne

GDPR

(databeskyttelsesforordningen), idet data kan vedrøre helbredsmæssig eller social information af

særlig følsom karakter, og kan angå slægtninge, der ikke har samtykket eller senere vil blive genstand

for efterforskning.

Justitia ser på den baggrund alvorlige udfordringer i forhold til EU's charter om

grundlæggende rettigheder artikel 8 (beskyttelse af personoplysninger) og kravet om, at

oplysningerne skal behandles rimeligt, til udtrykkeligt angivne formål og på grundlag af de berørte

personers

samtykke.

Desuden

ses

flere

udfordringer

forhold

til

principperne

databeskyttelsesforordningens krav om samtykke.

Det

desuden

uklart,

hvorledes

allerede

eksisterende

brugere

dna-baserede

slægtsforskningsdatabaser er stillet i forbindelse med efterfølgende ændring af vilkårene for

databaserne, og i hvilket omfang de (og deres slægtninge) uden eksplicit samtykke efterfølgende

kan risikere at blive genstand for efterforskning. Dette fremgår ikke af lovforslaget.

Se tilsvarende i den svenske betænkning: Biometri – för en effektivare brottsbekämpning; Betänkande av

Should we be making use of genetic genealogy to assist in solving crime? A report on the feasibility of such methods in

Før et samtykke kan anses som gyldigt, skal det både opfylde legaldefinitionen i DBF art. 4, stk. 1, nr. 11,

Biometriutredningen (2023); SOU 2023:32; Summary s. 38-39.

the UK; September 2020. s 12.

gyldighedsbetingelserne for samtykke, som står i art. 7, stk. 1-4, og overholde principperne i artikel 5.

Justitia

Vesterbrogade 69D 1. th.

Side 8

1620 København

Justitia-int.org

L 197 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsoversigt, fra justitsministeren

Justitia |

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

02.04.2025

Endelig finder Justitia, at spørgsmålet om frivillighed og informeret samtykke til de opstillede vilkår

hos de kommercielle dna-baserede slægtsforskningsdatabaser samt mulighederne for at få slettet

sin dna-profil er af væsentlig betydning for vurderingen af mulighederne for politiets anvendelse af

tjenesterne. Der ses ikke en særskilt beskrivelse af dette vigtige element i lovforslaget.

Justitia anbefaler på den baggrund, at politiet udelukkende anvender stabile og troværdige

slægtsforskningsdatabaser, hvor det sikres at brugerne ved et klart og informeret samtykke har

tilkendegivet, at deres dna-profiler må anvendes i efterforskningsøjemed, samt at der gives mulighed

for, at et eventuelt tidligere afgivet samtykke kan tilbagekaldes. Desuden skal brugere orienteres ved

ændringer af vilkår, så brugere kan tilbagekalde et samtykke eller bede om sletning af oplysninger

ved en eventuel øget adgang til politimæssig efterforskning, når formålet med databasen har

ændret/udvidet sig i forhold til oprindeligt tiltænkte.

Udfordringer i forhold til det samlede overvågningstryk

Afslutningsvis bemærkes det, at vedtagelsen af lovforslaget vil medføre en forøgelse af

overvågningstrykket for danske borgere. Justitia har for nyligt udgivet rapporten ”Øget overvågning

udfordrer retsstaten”, der bl.a. dokumenterer, at danske borgere allerede nu udsættes for markant

mere overvågning end tidligere. Ved at give politiet mulighed for at anvendelse genetisk

slægtsforskning udbygges overvågningstrykket yderligere, uden der i lovforslaget tages stilling til

det samlede overvågningstryk.

Justitia anbefaler, at Justitsministeriet og Folketinget i lyset af det foreliggende lovforslag forholder

sig til anbefalingerne i Justitias rapport ”Øget overvågning udfordrer retsstaten”, der kan sikre, at

overvågningen i Danmark er proportionel. Det drejer sig især om følgende anbefalinger:

•

at der nedsættes en Kommission for Privatlivets Fred, som skal vurdere rammer og generelle

vilkår for beskyttelse af privatlivets fred i Danmark. Formålet er at sikre et solidt grundlag for

en kvalificeret demokratisk debat om grænserne for statens indgreb i borgernes ret til

privatliv og beskyttelse af personoplysninger.

•

at der udpeges en central instans, som løbende skal skabe overblik over myndighedernes

samlede overvågning af borgerne, og i den forbindelse årligt skal udarbejde en offentlig

tilgængelig redegørelse til Folketingets Retsudvalg om det samlede omfang af

myndighedernes overvågning af borgerne.

•

at Digitaliseringsministeriet/Justitsministeriet i samarbejde med Dataetisk Råd udarbejder et

overvågningsetisk reflektionsværktøj, som skal være obligatorisk at anvende for

myndighederne, når der skal tages beslutning om tiltag eller ibrugtagelse af ny teknologi, der

har potentiale til f.eks. at udgøre et indgreb i privatlivets fred.

Med venlig hilsen

Christoffer Badse

Chefkonsulent Justitia Danmark

E-mail:

[email protected]

http://www.justitia-int.org

Justitia

Vesterbrogade 69D 1. th.

Side 9

1620 København

Justitia-int.org

L 197 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsoversigt, fra justitsministeren

From:

Hanne Aaskov Paroli <[email protected]>

Sent:

07-03-2025 13:54:45 (UTC +01)

To:

£Politikontoret (951s13) <[email protected]>; Christian Terp Møller

<[email protected]>

Subject:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed

(Indførelse af genetisk slægtsforskning som efterforskningsmiddel i politiet) - j. nr. 2024-04925

Til Justitsministeriet

KL har ingen bemærkninger til ” Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om politiets

virksomhed (Indførelse af genetisk slægtsforskning som efterforskningsmiddel i politiet) - j. nr.

2024-04925”.

Med venlig hilsen

Hanne Aaskov Paroli

Chefsekretær

Jura & EU

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København

+45 3370 3495

[email protected]

+45 3370 3370

kl.dk

L 197 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsoversigt, fra justitsministeren

Københavns Byret

Justitsministeriet

Præsidenten

Domhuset. Nytorv 25

1450 København K.

1W 9968 70 15

CVR2I 659509

admkbh dornstol.dk

Jair. 25/07527

Den 3. april 2025

Ved mail af 6. marts 2025 har Justitsministeriet anmodet om eventuelle bemærkninger over

udkast til forslag til lov om ændring af lov om rettens pleje (Indførelse af genetisk slægtsforsk

ning som efterforskningsmiddel i politiet).

Jeg skal i den anledning på byretspræsidenternes vegne oplyse, at byretterne kan tilslutte sig

høringssvaret af 24. marts 2025 fra østre Landsret.

Der henvises til J.nr. 2024/04925

Med venlig hilsen

ikfAarø-

ansdn

L 197 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsoversigt, fra justitsministeren

KØBENHAVNS UNIVERSITET

RETSMEDICINSK INSTITUT

Att. Politikontoret

Justitsministeriet

SAGSNOTAT

19. MARTS 2025

Vedr.

Høring over udkast til lovforslag til lov om ændring af lov

om rettens pleje (Indførelse af genetisk slægtsforskning

som efterforskningsmiddel i politiet)

RETSGENETISK AFDELING

FREDERIK V'S VEJ 11

2100 KØBENHAVN Ø

Sagsbehandler

Bo Thisted Simonsen

Retsgenetisk Afdeling har på høringsportalen (Høringsdetaljer

Høringsportalen)

set høringsudkast til forslag til Lov om ændring af lov om

rettens pleje (Indførelse af genetisk slægtsforskning som

efterforskningsmiddel i politiet).

Retsgenetisk Afdeling har følgende kommentarer:

DIR

MOB

26136

28 75 61 36

[email protected]

www.retsmedicin.ku.dk

SAG: 003-0025/19-3600

Sagsnr. oplyses ved henv.

I lovforslagets § 754 f. fremgår, at

Politiet kan til brug for efterforskningen af et strafbart forhold sammenligne

oplysninger om dna fra et dna-spor med oplysninger fra en dna-baseret

slægtsforskningsdatabase (genetisk slægtsforskning),

1) hvis der er bestemte grunde til at antage, at dna-sporet stammer fra

gerningspersonen

(vores fremhævning).

Retsgenetisk Afdeling antager, at i sager hvor fx et drabsoffer ikke kan

identificeres med andre metoder, at identifaktion af et eller flere ofre kan

være af afgørende betydning for efterforskningen. Retsgenetisk Afdeling vil

derfor foreslå, at også identifikation af ofre muliggøres ved brug af genetisk

slægtsforskning, i tilfælde hvor identifikation ikke har været mulig ved

hjælp af andre metoder som fx fingeraftryk, tandoplysninger eller

konventionelle dna-metoder.

L 197 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsoversigt, fra justitsministeren

I lovforslagets § 754 f. fremgår desuden, at metoden kan benyttes, hvis:

2) efterforskningen angår en overtrædelse af straffelovens §§ 114-114 j, §

216, § 225, jf. § 216, § 237, eller en overtrædelse af straffeloven af særdeles

alvorlig karakter,

I lighed med mulighed for at identificere ofre for forbrydelser vil

Retsgenetisk Afdeling anbefale, at loven også også vil hjemle brugen af

genetisk slægtsforskning til identifikation af uidentificerede lig og ligdele.

Det kan fx være ofre fra katastrofer, terrorhandlinger eller andre større

hændelser, eller ved fund af lig og ligdele fx i havet. Identifikation i denne

sammenhæng har karakter af en humanitær opgave, og opgaven ligger

indenfor politiets ansvarsområde. NSK/Nationalt Kriminalteknisk Center

har en decideret ID/DVI (Disaster Victim Identification) enhed, der

koordinerer dette arbejde.

Identifikation sikrer, at den døde får sit navn tilbage, og giver vished og

afklaring til de efterladte. Brugen af genetisk slægtskabsforskning har et

stort potentiale til at hjælpe med dette, og bliver i denne sammenhæng

allerede brugt i en række andre lande (1, 2, 3, 4). Retsgenetisk Afdeling vil

derfor foreslå, at en kommende lovgivning om indførelse af genetisk

slægtsforskning som efterforskningsmiddel i politiet også vil komme til at

omfatte identifikation af lig og ligdele.

Hvis Justitsministeriet har spørgsmål eller kommentarer, står afdelingen

naturligvis til rådighed.

På afdelings vegne

Med venlig hilsen

Bo Thisted Simonsen

Afdelingsleder

Referencer:

(1) E Greytak, S Wyatt, C Cady, C Moore Hon, S Armentrout (2024):

Investigative genetic genealogy for human remains identification.

Journal of Forensic Sciences, Volume 69, Issue 5, side 1531-1545.

(2) E Greytak, J Cady, N Vance, C Moore, SL Armentrout (2022):

Investigative genetic genealogy for unidentified human remains

cases in Oregon. Forensic Science Inetrnational: Genetics,

Supplement Series. Volume 8, side 336-337.

SIDE 2 AF 3

L 197 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsoversigt, fra justitsministeren

(3)

https://dnadoeproject.org/

(4)

https://www.forensicmag.com/3594-All-News/617935-Othram-

Announces-Project-525-to-Identify-Missing-and-Murdered-

Children/

SIDE 3 AF 3

L 197 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsoversigt, fra justitsministeren

Advokatrådet

Justitsministeriet

Politikontoret

Slotsholmsgade 101216

København K.

Sendt via e-mail: [email protected] og [email protected]

KRONPRINSESSEGADE 28

1306 KØBENHAVN K

TLF.: 33 96 97 98

DATO: 2. april 2025

SAGSNR.: 2025 - 754

ID NR.: 1084649

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om politiets

virksomhed

(Indførelse

genetisk

slægtsforskning

som

efterforskningsmiddel i politiet) - j. nr. 2024-04925

Ved brev af 6. marts 2025 har Justitsministeriet anmodet om Advokatrådets

bemærkninger til ovennævnte udkast.

Advokatrådet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater (LFFA) har i fællesskab

gennemgået udkastet og skal i den anledning bemærke følgende:

Lovforslaget regulerer politiets anvendelse af genetisk slægtsforskning ved brug

af en dna-baseret slægtsforskningsdatabase som efterforskningsmiddel.

Advokatrådet og LFFA anser det for positivt, at der skabes et sikkert

hjemmelsgrundlag, ligesom man kan tilslutte sig ønsket om effektive

efterforskningsskridt.

Kernen i forslaget er, at politiet kan sammenligne oplysninger om dna fra et dna-

spor (typisk fra et gerningssted) med oplysninger fra en dna-baseret

slægtsforskningsdatabase. Det fremgår af lovforslaget, at det vil være nødvendigt

at overføre sporprofiler til kommercielle databaser i USA. Det er tillige anført, at

der ikke er territorielle begrænsninger i, hvor sådanne databaser kan være

placeret.

I den forbindelse bør man være meget opmærksom på, at et match mellem et

dna- spor fra et gerningssted og en person efter entydig og klar dansk retspraksis

ikke i sig selv

er et bevis for, at den pågældende har befundet sig på det

pågældende gerningssted. Dette skyldes, at dna-profiler alene danner grundlag

for sandsynlighedsberegninger.

Advokatrådet og LFFA er opmærksomme på, at forslaget ikke omhandler dna som

et bevis ved domstolene, når der er rejst tiltale, men omhandler dna som et muligt

www.advokatsamfundet.dk · [email protected]

L 197 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsoversigt, fra justitsministeren