Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
L 196 Bilag 3
Offentligt
3004701_0001.png
Til Udlændinge- og Integrationsministeriet
[email protected]
og
[email protected]
Wilders Plads 8K
1403 København K
Telefon 3269 8888
Mobil 91325659
[email protected]
menneskeret.dk
Dok. nr. 25/00241-2
17. februar 2025
Høringssvar over udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven,
integrationsloven og danskuddannelsesloven
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved e-mail af 20. januar 2025 anmodet
om Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til lovudkast om
ændring af udlændingeloven, integrationsloven og danskuddannelsesloven
(Udvidelse af persongruppen, der har mulighed for at bevare opholdstilladelsen
som følge af partnervold m.v., undtagelse af statsudsendte og deres medfølgende
familie fra bortfaldsreglerne, kodificering af EU-retspraksis på
familiesammenføringsområdet, m.v.).
1. Sammenfatning
Udlændinge- og Integrationsministeriet foreslår med lovudkastet at justere dele af
den lovgivning og praksis, der gælder i sager om ægtefællesammenførte personer,
der har været udsat for vold, og som ønsker at ophæve samlivet med deres
ægtefælle/samlever. Denne persongruppe kan i dag bevare deres opholdstilladelse
efter den særlige voldsbestemmelse i udlændingeloven (§ 19, stk. 7), hvis en række
betingelser er opfyldt.
Instituttet har alene bemærkninger til de dele af lovforslaget, der vedrører
årsagssammenhæng og selvforsørgelseskravet.
Årsagssammenhæng
Ministeriet foreslår med lovudkastet at lempe betingelsen om årsagssammenhæng
i sager om voldsudsatte ægtefællesammenførte kvinder, som har forladt deres
ægtefælle/samlever.
Det konkrete forslag betyder, at der fremadrettet skal gælde en formodning for, at
ægtefællesammenførte kvinder, der oplyser at have forladt et voldeligt forhold, har
forladt forholdet netop pga. volden. Der skal således gælde en formodning for, at
volden har været årsag til samlivsophævelsen. Bevisbyrden er derfor vendt om i
forhold til gældende praksis.
L 196 - 2024-25 - Bilag 3: Henvendelse af 18/3-25 fra Institut for Menneskerettigheder, RED Center mod æresrelaterede konflikter og Søstre mod vold og kontrol om voldsudsatte kvinder
3004701_0002.png
Instituttet anser forslaget for positivt, men finder det imidlertid afgørende, at
også
betingelsen, hvorefter kvinden skal godtgøre volden, ændres, hvis voldsudsatte
ægtefællesammenførte kvinder skal sikres en effektiv beskyttelse mod vold i
overensstemmelse med Istanbulkonventionen.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
Udlændinge- og Integrationsministeriet tager initiativ til at ændre praksis i
sager om vold efter udlændingelovens § 19 stk. 7, så kvindens forklaring om
vold lægges til grund, medmindre forklaringen fremstår utroværdig.
Indførelse af nyt selvforsørgelseskrav efter fem år
Udlændinge- og Integrationsministeriet foreslår også med lovudkastet, at en
opholdstilladelse, som er blevet bevaret pga. vold i udgangspunktet skal
inddrages/nægtes forlænges, hvis kvinden modtager hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik fem år efter tidspunktet for bevarelsen. Inddragelse eller nægtelse af
forlængelse vil blive undtaget i de tilfælde, hvor Danmarks internationale
forpligtelser tilsiger det.
Med lovudkastet og ministeriets betragtninger, er der efter instituttet vurdering
ikke taget højde for målgruppens diversitet, og at forslaget kan ramme de kvinder,
der er allermest udsatte og har behov for ekstra understøttelse.
Ud fra Danmarks forpligtelser efter Istanbulkonventionen om støttetilbud, er det
instituttets vurdering, at kravet om selvforsørgelse efter fem år ikke i tilstrækkeligt
omfang tager hensyn til, at nogle kvinder befinder sig i en særligt sårbar og udsat
position, som vanskeliggør efterlevelse af selvforsørgelseskravet. Nogle kvinder kan
således have meget få ressourcer på tidspunktet, hvor de forlader en voldelig
partner.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
At Udlændinge- og Integrationsministeriet tager initiativ til at sikre, at der
indføres en undtagelsesbestemmelse i udlændingeloven, så de kvinder, der
ikke har fået den nødvendige støtte til at forsørge sig selv efter fem år,
alligevel kan bevare opholdstilladelsen.
2. Kort om lovudkastet
I høringssvaret vil instituttet specifikt fokusere på kvinder, da praksis viser, at
hovedsageligt kvinder er ofre for partnervold.
1
Det skal dog nævnes, at
problemstillingen og bestemmelsen efter udlændingeloven er kønsneutral.
1
Institut for Menneskerettigheder, oktober 2023,
’Udenlandske kvinder fastholdt i voldelige ægteskaber’,
s. 9,
tilgængelig via:
Udenlandske kvinder fastholdt i voldelige ægteskaber, Institut for Menneskerettigheder, oktober
2023.pdf
2
L 196 - 2024-25 - Bilag 3: Henvendelse af 18/3-25 fra Institut for Menneskerettigheder, RED Center mod æresrelaterede konflikter og Søstre mod vold og kontrol om voldsudsatte kvinder
Ministeriet foreslår med lovudkastet at udvide persongruppen omfattet af
voldsbestemmelsen, så personer med opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1 eller 2
(medfølgende familiemedlemmer til udenlandske arbejdstagere) og § 9 n, stk. 1
(udenlandske studerende) også skal kunne beskyttes af § 19, stk. 7 eller hvor
ægtefællen er død.
Derudover indebærer forslaget, at udlændingelovens § 19, stk. 7 nu også skal
omfatte negativ social kontrol.
Med lovudkastet foreslår ministeriet samtidig at ændre dele af
udlændingemyndighedernes praksis i sager, hvor ægtefællesammenførte personer
(herunder særligt kvinder), der har været udsat for vold, skal have vurderet om
deres opholdstilladelse skal inddrages/nægtes forlænget eller ej.
Efter udlændingemyndighedernes praksis, er der
tre betingelser,
som skal opfyldes,
hvis kvinden skal bevare sin opholdstilladelse efter den særlige voldsbestemmelse.
En af betingelserne er, at kvinden skal have forladt forholdet,
fordi
hun har været
udsat vold. Det er den betingelse ministeriet lægger op til at ændre.
Ministeriet foreslår således, at der skabes en formodning for, at en kvinde, der har
været udsat for vold, har forladt samlivet som følge af volden. Hidtil har det været
et krav, at kvinden skal bevise, at hun har forladt samlivet, fordi hun har været udsat
for vold.
De to andre betingelser, hvorefter kvinden skal godtgøre, at hun har været udsat
for vold og have udvist vilje og evne til integration, bibeholdes. Se afsnit 3.1. for en
uddybelse af betingelserne.
Ministeriet foreslår også som noget nyt, at en opholdstilladelse, der er blevet
bevaret som følge af vold i samlivet, i udgangspunktet skal inddrages/nægtes
forlænges, hvis personen fem år eller senere fra tidspunktet for bevarelsen,
modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik med få undtagelser. Det samme
gælder, hvis kvindens ægtefælle/samlever er død.
Som det fremgår af udkastet, er formålet med selvforsørgelseskravet efter fem år, at
regeringen ønsker at understrege vigtigheden af at kunne forsøge sig selv
også
selvom man har været udsat for vold.
Lovudkastet er udmøntet på baggrund af regeringens handlingsplan mod
partnervold og partnerdrab.
I det følgende, vil instituttet fokusere på de dele af lovudkastet, som omhandler
forslaget om at lempe kravet om årsagssammenhæng og spørgsmålet om det nye
selvforsørgelseskrav efter fem år.
Instituttet har ikke bemærkninger til de øvrige dele af lovforslaget.
3
L 196 - 2024-25 - Bilag 3: Henvendelse af 18/3-25 fra Institut for Menneskerettigheder, RED Center mod æresrelaterede konflikter og Søstre mod vold og kontrol om voldsudsatte kvinder
3004701_0004.png
3. Instituttets bemærkninger
3.1.
Årsagssammenhæng
Ministeriet foreslår med lovudkastet at ændre praksis i sager om voldsudsatte
ægtefællesammenførte kvinder, som har forladt deres ægtefælle/samlever.
Efter gældende ret, er udgangspunktet, at en ægtefællesammenført kvinde, som
bliver skilt/går fra sin ægtefælle/samlever mister sin opholdstilladelse, da denne har
været afledt af ægtefællen/samleveren. Den særlige voldsbestemmelse efter
udlændingeloven er indsat for at beskytte den voldsudsatte kvinde, og potentielt
lade hende bevare sin opholdstilladelse, hvis en række betingelser er opfyldt. En af
de betingelser, ønsker ministeriet at ændre på (se nedenfor om de enkelte
betingelser).
Det konkrete forslag til ændring af praksis betyder, at der fremadrettet skal gælde
en formodning for, at ægtefællesammenførte kvinder, der oplyser at have forladt et
voldeligt forhold, har forladt forholdet netop pga. volden. Der skal således gælde
en formodning for, at volden har været årsag til samlivsophævelsen. Bevisbyrden er
derfor vendt om i forhold til gældende praksis. Volden skal imidlertid fortsat være
godtgjort, ligesom kvinden skal have udvist vilje og evne til integration.
Efter eksisterende praksis
gælder det, at udlændingestyrelsen undlader at
inddrage/nægte at forlænge en opholdstilladelse, hvis følgende betingelser er
opfyldt:
1. Volden er godtgjort.
2. Ægteskabet eller samlivet er ophørt på grund af volden og på kvindens initiativ
(årsagssammenhæng).
3. Kvinden har udvist vilje og evne til integration.
Betingelserne fremgår ikke af ordlyden i udlændingelovens § 19, stk. 7, men
omtales bl.a. i forarbejderne fra lovændringen i 2013.
2
Ministeriet skriver i lovudkastet, at det for nogle udlændinge kan være vanskeligt at
godtgøre, at det netop er volden, som har været årsag til samlivsophævelsen, og
derfor ønsker ministeriet at lempe betingelse nr. 2 (lovudkastets almindelige
bemærkninger, afsnit 2.1.2.1.). Kvinden skal fortsat godtgøre, at hun har været
udsat for vold og have udvise vilje og evne til integration (betingelse 1 + 3).
Instituttet finder det positivt, at ministeriet foreslår at ændre gældende praksis om,
at der skal være årsagssammenhæng mellem ophævelse af samliv og vold, før
2
Lov nr. 433 af 1. maj 2013 om ændring af udlændingeloven (Ret til fortsat ophold for voldsramte
ægtefællesammenførte). Tilgængelig via:
Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven \n(Bedre beskyttelse af
ofre for menneskehandel og ret til fortsat ophold for voldsramte ægtefællesammenførte)
4
L 196 - 2024-25 - Bilag 3: Henvendelse af 18/3-25 fra Institut for Menneskerettigheder, RED Center mod æresrelaterede konflikter og Søstre mod vold og kontrol om voldsudsatte kvinder
3004701_0005.png
kvinden kan beskyttes af voldsbestemmelsen. Det er således instituttets opfattelse,
at udlændingemyndighederne altid bør lægge til grund, at volden er årsag til
ægteskabets eller samlivets ophør, når volden er godtgjort.
Imidlertid har instituttet en række bemærkninger til de dele af praksis, som
ministeriet foreslår at bibeholde.
3.2.
Godtgørelse af vold er en urimelig tung bevisbyrde
Instituttet bemærker, at betingelsen om at kvinden skal godtgøre, at hun har været
udsat for vold, kan være en vanskelig og urimelig bevisbyrde at løfte. Samtidig er
det instituttets vurdering, at kravet risikerer at fastholde disse kvinder i voldelige
forhold. Se nærmere nedenfor.
Danmark har tiltrådt Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af
vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen).
Det følger af konventionens artikel 4, stk. 1, at staterne er forpligtet til at træffe de
nødvendige foranstaltninger til at fremme og beskytte retten for alle mennesker, i
særdeleshed kvinder, til at leve et liv uden vold i såvel den offentlige som den
private sfære. Det er instituttets vurdering, at det er nødvendigt at ændre
beviskravene om godtgørelse for den begåede vold for at sikre effektiv beskyttelse
efter Istanbulkonventionen.
Instituttet har undersøgt denne problemstilling i en rapport fra oktober 2023, hvor
instituttet blandt andet fik indblik i ca. 60 sager fra henholdsvis
udlændingestyrelsen og udlændingenævnet.
3
Samtidig gennemførte instituttet 13
ekspertinterviews med professionelle aktører, der i kraft af deres arbejde er i
berøring med voldsudsatte kvinder, som risikerer at miste deres opholdsgrundlag,
hvis de går fra deres samlever/ægtefælle.
Som det fremgår af rapporten, er det instituttets vurdering, at de krav, der stilles til
godtgørelse af den begåede vold, er uforholdsmæssigt vanskelige at løfte for
mange voldsudsatte kvinder med afledt opholdsgrundlag. En kvinde, der som et led
i voldsudøvelsen lever mere eller mindre indespærret, vil for eksempel vanskeligt
kunne fremskaffe dokumentation af volden i form af en skadestuerapport,
lægeerklæring, politianmeldelse eller lignende. Og er der tale om indlejret psykisk
partnervold, har vi at gøre med en voldsform, der per definition er svær at bevise.
Beskrivelsen af udlændingemyndighedernes praksis indikerer, at det kan være svært
at løfte beviskravene i den særlige voldsbestemmelse i § 19, stk. 7, idet kravene er
strenge, og udlændingemyndighedernes praksis synes uigennemsigtig. Dette
bakkes op af de interviewede fagfolk, der tydeligt giver udtryk for, at kvinderne ofte
står i en ekstremt vanskelig situation, der medfører, at det kan være næsten umuligt
3
Institut for Menneskerettigheder, oktober 2023,
Udenlandske kvinder fastholdt i voldelige ægteskaber’,
tilgængelig via:
Udenlandske kvinder fastholdt i voldelige ægteskaber, Institut for Menneskerettigheder, oktober
2023.pdf
5
L 196 - 2024-25 - Bilag 3: Henvendelse af 18/3-25 fra Institut for Menneskerettigheder, RED Center mod æresrelaterede konflikter og Søstre mod vold og kontrol om voldsudsatte kvinder
3004701_0006.png
at løfte beviskravene. Det overordnede billede, der tegner sig i interviewene, er, at
kvinden ved fysisk vold typisk ikke har opsøgt skadestue, politi, læge eller andre
instanser, fordi det ikke har været en mulighed for hende. Det medfører imidlertid,
at volden ikke er dokumenteret noget sted, og at der heller ikke er foretaget en
objektiv vurdering af voldens skadevirkninger. Er der tale om psykisk vold, vil
volden per definition være vanskelig at godtgøre i kraft af dens komplekse natur.
Manglende beviser for, at volden har fundet sted, betyder imidlertid, at kvinden står
svagt over for de myndigheder, der skal vurdere hendes sag
På den baggrund er det instituttets opfattelse, at beviskravene i udlændingelovens
§ 19, stk. 7, bør ændres, så kvindens forklaring lægges til grund, medmindre der er
grund til at tro, at forklaringen er utroværdig. Dette betyder konkret, at der i alle
sager efter udlændingelovens § 19, stk. 7, skal være en formodning for, at kvinden
har været udsat for vold. Medmindre der er grundlag for at tro andet.
Denne vurdering, bakkes op af Kommissionen for den glemte kvindekamp, som den
29. januar 2025 offentliggjorde deres anbefalinger.
4
Kommissionen henviser i deres
anbefaling nr. 9
direkte til instituttets rapport og foreslår, ”at
regeringen og
Folketinget tager initiativ til at justere dokumentationskravene, sådan at man
fremadrettet vil lægge kvindens forklaring om vold i hjemmet til grund, medmindre
der er klare grunde til at antage, at forklaringen er utroværdig.” Kommissionen
foreslår i et af deres løsningsforslag, at ”regeringen
bør sikre, at
dokumentationskravene, som knytter sig til udlændingelovens § 19, stk. 7, justeres,
sådan at ingen kvinder, som reelt bliver udsat for vold eller undertrykkelse, mister
deres ophold.”
Det er instituttets klare vurdering, at betingelsen om, at kvinden skal godtgøre, at
hun har været udsat for vold i sit parforhold/ægteskab, er den største barriere i
forhold til at
forhindre, at kvinden fastholdes i parforholdet/ægteskabet og dermed
volden.
5
Samtidig bemærker instituttet, at interviews med fagpersoner viser, at de strenge
krav om godtgørelse kan bidrage til at
afholde
voldsudsatte kvinder fra at søge om
beskyttelse efter voldsbestemmelsen ud fra en forventning om, at det ikke vil
lykkes.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
Udlændinge- og Integrationsministeriet tager initiativ til at ændre praksis i
sager om vold efter udlændingelovens § 19 stk. 7, så kvindens forklaring om
vold lægges til grund, medmindre forklaringen fremstår utroværdig.
4
Kommissionen for den
glemte kvindekamp, ’anbefalinger fra kommissionen’, den 29. januar 2025, tilgængelig via:
anbefalinger-kommissionen-for-den-glemte-kvindekamp.pdf.
5
Se eksempel på krav om godtgørelse af vold i artikel fra 8. februar 2025, Information, tilgængelig via
(betalingsmur):
Iransk kvinde fik nej til opholdstilladelse efter at have forladt voldeligt ægteskab | Information
6
L 196 - 2024-25 - Bilag 3: Henvendelse af 18/3-25 fra Institut for Menneskerettigheder, RED Center mod æresrelaterede konflikter og Søstre mod vold og kontrol om voldsudsatte kvinder
4. Krav om selvforsørgelse efter fem år
Instituttets bemærkninger vil primært fokusere på de kvinder, som har været udsat
for vold og som med lovudkastet fremadrettet skal forsørge sig selv fem år efter
bevarelsen. Instituttets bemærkninger vil således ikke forholde sig til de situationer,
hvor ægtefællen/samleveren er afgået ved døden.
Udlændinge- og Integrationsministeriet foreslår med lovudkastet, at en
opholdstilladelse, som er blevet bevaret pga. vold i udgangspunktet skal
inddrages/nægtes forlænges, hvis kvinden modtager hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik fem år efter tidspunktet for bevarelsen. Inddragelse eller nægtelse af
forlængelse vil blive undtaget i de tilfælde, hvor Danmarks internationale
forpligtelser tilsiger det. Dette vil f.eks. være i de tilfælde, hvor kvinden har
mindreårige børn i Danmark eller har en stærk tilknytning til landet i form af
arbejde. Derudover fremgår det af udkastet, at i de tilfælde, hvor en udlænding
bevarer sin opholdstilladelse efter § 19, stk. 7, vil styrelsen samtidig vurdere, om
pågældende kan få bevaret sin opholdstilladelse efter udlændingelovens § 26, stk. 1
eller Danmarks internationale forpligtelser. I tilfælde af, at udlændingen kan få
bevaret sin opholdstilladelse efter § 26, stk. 1 eller Danmarks internationale
forpligtelser, vil der ikke blive stillet krav om selvforsørgelse efter fem år
(lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.3.).
Selvforsørgelseskravet vil gælde indtil kvinden har fået permanent opholdstilladelse
(lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.2.).
Ministeriet skriver i lovudkastet, at de vurderer, at fem år er en rimelig tidsperiode
for en udlænding til at kunne skabe sig en selvstændig tilværelse efter
samlivsophævelsen pga. vold (2.1.2.1.).
Instituttet bemærker, at forslaget om selvforsørgelse efter fem år adskiller sig
betragteligt fra gældende ret, hvorefter kvinder, der har fået bevaret deres
opholdstilladelse pga. vold eller hvor samleveren er død, alene skal fremvise et
gyldigt pas ved spørgsmålet om forlængelse (lovudkastets almindelige
bemærkninger afsnit 2.1.1.2). Der er derfor i dag ikke et krav til, at voldsudsatte
kvinder er selvforsørgende efter de har fået bevaret deres opholdstilladelse.
4.1.
En særlig udsat gruppe kræver særlig støtte
Efter instituttets vurdering udvises der i dag en forståelse for kvindernes sårbare
situation ved ikke at stille krav til deres selvforsørgelse efter bevaret
opholdstilladelse. Kravet om selvforsørgelse efter fem år gør op med denne
forståelse.
Det følger af Istanbulkonventionens artikel 20, litra a, at medlemsstaterne skal
træffe lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, der er nødvendige for at
sikre, at ofre har adgang til tilbud,
der letter deres restitution efter udsættelsen
for vold.
Sådanne foranstaltninger bør om nødvendigt omfatte juridisk og
psykologisk rådgivning, økonomisk bistand og hjælp med bolig, uddannelse,
undervisning og beskæftigelse.
7
L 196 - 2024-25 - Bilag 3: Henvendelse af 18/3-25 fra Institut for Menneskerettigheder, RED Center mod æresrelaterede konflikter og Søstre mod vold og kontrol om voldsudsatte kvinder
3004701_0008.png
Artikel 20, litra b fastslår, at medlemsstaterne skal træffe de lovgivningsmæssige
eller andre foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at ofre har adgang til
sundhedsydelser og sociale tilbud og ydelser, at disse tilbud og ydelser har
tilstrækkeligt med ressourcer, og at de fagfolk, der hjælper ofrene og henviser dem
til passende tilbud, er uddannet dertil.
Det instituttets vurdering, at kravet om selvforsørgelse efter fem år ikke i
tilstrækkeligt omfang tager hensyn til, at nogle kvinder befinder sig i en særligt
sårbar og udsat position, som vanskeliggør efterlevelse af kravet. Nogle kvinder kan
således have meget få ressourcer på tidspunktet, hvor de forlader en voldelig
partner.
Det er instituttets vurdering, at forslaget i praksis vil ramme de mest sårbare
kvinder. Det kan være kvinder, der pga. volden i årevis ikke har haft kontakt med
omverdenen, ikke har netværk eller familie i Danmark og som måske ikke behersker
det danske sprog.
Instituttet har i rapporten fra 2023 forsøgt at beskrive, hvem den typiske
voldsudsatte ægtefællesammenførte kvinde er.
Som det fremgår af rapporten, beskrives den typiske kvinde som meget isoleret,
alene og ofte helt uden et relevant netværk. Hun kender hverken sine rettigheder
eller ‘systemlogikkerne’, og hun mestrer ej heller det danske sprog på et niveau, der
muliggør, at hun kan klare sig uden hjælp fra andre. Hendes handlekompetencer
kan således være meget begrænsede.
6
I instituttets rapport, er det samtidig beskrevet, at det at leve med en voldelig
ægtefælle kan modvirke den voldsudsattes mulighed for at opfylde f.eks. sprogkrav
og krav til beskæftigelse, hvilket kan bidrage til at fastholde kvinden i et
afhængighedsforhold.
7
Ud fra ovenstående beskrivelse, understreger instituttet vigtigheden af, at
voldsudsatte kvinder med afledt opholdsgrundlag ‘gribes’
af systemet, når de
rækker ud. Det kan f.eks. være sagsbehandlere eller andre fagpersoner, som
hjælper dem med at komme videre.
Med lovudkastet og ministeriets betragtninger, er der efter instituttet vurdering
ikke taget højde for netop målgruppens diversitet, og at forslaget kan ramme de
kvinder, der er allermest udsatte og har behov for ekstra understøttelse.
Som beskrevet i lovudkastet, finder regeringen på den ene side, at alle i Danmark,
der kan, skal arbejde og forsørge sig selv. Det er, ifølge regeringen, både rimeligt
6
Institut for Menneskerettigheder, ’Udenlandske kvinder fastholdt i voldelige ægteskaber’,
s. 37, tilgængelig via:
Udenlandske kvinder fastholdt i voldelige ægteskaber, Institut for Menneskerettigheder, oktober 2023.pdf
7
Institut for Menneskerettigheder, ’Udenlandske kvinder fastholdt i voldelige ægteskaber’,
s. 34, tilgængelig via:
Udenlandske kvinder fastholdt i voldelige ægteskaber, Institut for Menneskerettigheder, oktober 2023.pdf
8
L 196 - 2024-25 - Bilag 3: Henvendelse af 18/3-25 fra Institut for Menneskerettigheder, RED Center mod æresrelaterede konflikter og Søstre mod vold og kontrol om voldsudsatte kvinder
3004701_0009.png
for samfundet og værdigt for den enkelte. På den anden side, skriver ministeriet, at
voldsudsatte skal have en periode til at komme på fode igen (lovudkastets
almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.2.).
Instituttet henviser til, at regeringen i januar 2025 har offentliggjort 22 initiativer til
at bekæmpe negativ social kontrol.
8
Et af regeringens indsatsområder
(indsatsområde nr. 2) er et fokus på støtte til og sikkerhed for ofre underlagt
negativ social kontrol.
Regeringen skriver i deres udspil, at det er helt afgørende, at der er relevante tilbud
for personer udsat for vold, som også indbefatter langsigtede tilbud f.eks. efter et
krisecenterophold. Samtidig skriver regeringen, at vi som samfund skal række ud til
ofrene, skabe tillid og give reelle muligheder.
9
Instituttet er enig med regeringen i, at der er behov for at tænke i langsigtede
løsninger for personer underlagt negativ social kontrol, og at netop faglig og social
understøttelse er afgørende for kvindernes fremtid og integration. Hertil bemærker
instituttet, at ægtefællesammenførte kvinder, som har været udsat for vold i mange
tilfælde kan have samme behov for understøttelse og hjælp til at komme videre
efter at have forladt et voldeligt forhold.
Det bør derfor indgå i udlændingemyndighedernes vurdering, om en kvinde, der
har bevaret sin opholdstilladelse efter § 19, stk. 7, har fået tilbudt den nødvendige
støtte til at sikre hendes restitution efter udsættelsen for vold, som forudsat i
Istanbulkonventionens artikel 20. I modsat fald bør hendes opholdstilladelse ikke
inddrages.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
At Udlændinge- og Integrationsministeriet tager initiativ til at sikre, at der
indføres en undtagelsesbestemmelse i udlændingeloven, så de kvinder, der
ikke har fået den nødvendige støtte til at forsørge sig selv efter fem år,
alligevel kan bevare opholdstilladelsen.
Med venlig hilsen
Tine Birkelund Thomsen
Juridisk Projektchef
8
Regeringen, ’et frit liv i Danmark’,
19. januar 2025, tilgængelig via.
Et frit liv i Danmark
Regeringens styrkede
indsats mod negativ social kontrol og parallelsamfund
9
Regeringen, ’et frit liv i Danmark’, indsatsområde 2 omhandler støtte til og sikkerhed for ofre underlagt negativ
social kontrol, s. 18-19, tilgængelig via.
Et frit liv i Danmark
Regeringens styrkede indsats mod negativ social
kontrol og parallelsamfund
9