Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
L 196 Bilag 3
Offentligt
3004700_0001.png
FORETRÆDE
Marts 2025
Anmodning om foretræde
I forbindelse med behandling af lovforslag om voldsudsatte ægtefællesammenførte
kvinder (se vedhæftede høringssvar), ønsker Institut for Menneskerettigheder
sammen med Anita Johnson, direktør i
RED Center mod æresrelaterede konflikter
og
forperson for
Kommissionen for den glemte kvindekamp
samt Kefa Abu Ras fra
Søstre mod vold og kontrol
at foretræde for Udlændinge- og Integrationsudvalget.
Lovforslaget forventes fremsat i april 2025.
Vi ønsker at foretræde efter fremsættelse og inden 1. behandling af lovforslaget.
Formålet med foretrædet er at præsentere vores løsning til, hvordan voldsudsatte
kvinder, som har et opholdsgrundlag afledt af deres partner, bedst muligt beskyttes
og ikke fastholdes i volden.
Nedenfor har vi kort opsummeret problemstillingen, som vi ved foretræde ønsker at
uddybe.
 L 196 - 2024-25 - Bilag 3: Henvendelse af 18/3-25 fra Institut for Menneskerettigheder, RED Center mod æresrelaterede konflikter og Søstre mod vold og kontrol om voldsudsatte kvinder
3004700_0002.png
Kvinder fastholdt i voldelige ægteskaber
Udenlandske kvinder fastholdes i voldelige ægteskaber, fordi der stilles høje
krav til, hvordan kvinden skal godtgøre, at hun har været udsat for vold.
Udlændingemyndighederne bør i videre udstrækning lytte til kvindens
forklaring om vold og lægge den til grund, medmindre forklaringen er
utroværdig.
Udlændingelovens § 19, stk. 7, har til formål at beskytte voldsudsatte kvinder, der
forlader en voldelig partner. Bestemmelsen skal sikre, at kvinder ikke fastholdes i
voldelige forhold. Erfaringen er imidlertid, at bestemmelsen i praksis langtfra altid
beskytter kvinderne, fordi den stiller for høje krav til, hvordan volden godtgøres.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har i januar 2025 sendt et lovudkast i høring,
som skal ændre praksis i sager om ægtefællesammenførte kvinder, der har været
udsat for partnervold. Lovforslaget forventes fremsat i april.
Ministeriet lægger op til, at udgangspunktet fremover skal være, at der er en
formodning for, at kvinden har forladt forholdet,
fordi
hun har været udsat for vold
(kravet om årsagssammenhæng). Før har kvinden skullet bevise dette. Ministeriet
foreslår imidlertid ikke at ændre på praksis om,
hvordan
kvinden skal godtgøre, at
hun har været udsat for vold (kravet om godtgørelse af volden).
Instituttet ser positivt på justeringen, men vurderer, at praksis for,
hvordan
kvinden
skal godtgøre volden, kan risikere at fastholde kvinder i voldelige forhold, fordi det
kan være en vanskelig og urimelig bevisbyrde at løfte.
Derfor foreslår instituttet følgende ændringsforslag, som vil beskytte kvinderne langt
bedre end i dag. Ændringsforslaget vil ikke skulle indsættes i udlændingeloven, men
alene tilføjes i lovens bemærkninger.
•
Ved vurderingen af kravet om godtgørelse af volden vil der fremadrettet
skulle gælde en formodning for, at kvindens forklaring om vold lægges til
grund, medmindre forklaringen fremstår utroværdig.
Hvorfor er det svært at godtgøre volden
En kvinde, der som et led i voldsudøvelsen lever isoleret eller egentlig indespærret,
vil vanskeligt kunne fremskaffe dokumentation for fysisk vold i form af
skadestuerapport, lægeerklæring, politianmeldelse eller lignende. Og er hun udsat
for psykisk vold, er der tale om en voldsform, der ofte er svær at bevise.
I andre sagstyper, fx voldtægtssager, hvor parterne kender hinanden, vil det ofte kun
være parternes forklaring, der indgår. I de sager afvises offerets forklaring ikke per
2
 L 196 - 2024-25 - Bilag 3: Henvendelse af 18/3-25 fra Institut for Menneskerettigheder, RED Center mod æresrelaterede konflikter og Søstre mod vold og kontrol om voldsudsatte kvinder
3004700_0003.png
definition, når der ikke kan fremlægges skriftlig dokumentation i form af
skadestuerapport el.lign. I sager om seksuel chikane på arbejdspladsen vil den
chikaneredes udlægning/oplevelse også kunne udgøre et afgørende bevis. Kvindens
forklaring kan i sig selv være tilstrækkelig i de sager, fordi der sjældent er andre
beviser.
Praksis i Norge
I Norge lægges kvindens forklaring om vold i hjemmet til grund, medmindre der er
klare grunde til at antage, at forklaringen er utroværdig. I Norge gælder det, at en
udlænding kan søge og opnå opholdstilladelse på et selvstændigt grundlag, hvis
ægteskabet eller samlivet ophører, og der er grund til at antage, at kvinden har været
udsat for vold.
Efter den norske model lægges kvindens fremstilling til grund, hvis hun giver en
troværdig forklaring. Der henvises til, at mange af de kvinder, som søger om ophold
efter
’mishandlingsbestemmelsen’,
hverken har opsøgt krisecentre eller anmeldt
forholdet til politiet, og at dette ikke er særegent for udenlandske kvinder, men et
velkendt fænomen fra generelle undersøgelser om vold i nære relationer.
Hvem er kvinderne?
Nogle ofre for partnervold befinder sig i en særligt udsat position. Det gælder
kvinder, hvis tilladelse til at opholde sig i Danmark er betinget af ægteskab eller
samliv. De kan på grund af risikoen for at miste deres opholdstilladelse have
vanskeligt ved at se et alternativ til volden. Kvinderne kan i mange tilfælde ikke ‘bare’
rejse hjem som fraskilte, hvis de kommer fra et miljø, der udøver æresrelateret,
negativ social kontrol.
Kommissionen for den glemte kvindekamp
bakker op om instituttets anbefaling. Det
fremgår af kommissionens anbefaling nr. 9 ’Kvinder i voldelige forhold’. Se side 35-38
i
’Anbefalinger fra Kommissionen for den glemte kvindekamp’,
januar 2025
Se i øvrigt
Institut for Menneskerettigheders rapport
om udenlandske kvinder
fastholdt i voldelige ægteskaber.
3