Emilie Sloth Ølgaard
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
13. februar 2025 11:39
Emilie Sloth Ølgaard; UIM International Arbejdskraft og EU-ophold
Koo, BfA, Henrik Mottlau
J.nr. 2024-17771
[EKSTERN E-MAIL]
Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
J.nr. 2024-17771
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og
danskuddannelsesloven (Udvidelse af persongruppen, der har mulighed for at bevare opholdstilladelsen som
følge af partnervold m.v., undtagelse af statsudsendte og deres medfølgende familie fra bortfaldsreglerne,
kodificering af EU-retspraksis på familiesammenføringsområdet, m.v.).
Bedsteforældre for Asyl takker for indblik i dette lovudkast. En hel del
deri læser vi med glæde. Dog er vi stødt på et par knaster under
læsningen:
1) Hensyn til børns stilling når den ene forældre dør, mener vi bør både
nævnes tydeligt og tillægges afgørende vægt! - så vidt vi kan se, nævnes
kun børn der har været udsat for vold?
2) Fremtidsudsigten for personen der får sin opholdstilladelse forlænget
efter denne lov, fordunkles af at forlængelsen de facto har en frist på
fem år. Ikke at det set fra danske myndigheders side er urimeligt at
forvente en, for personen måske helt ny, aktiv tilgang til dette at bo i
Danmark. Men findes tilbudene om at kunne komme til at leve op til
disse myndighedernes forventninger ved siden af blot at overleve?
Hvem afgør hvordan personen i den givne situation viser sin vilje til
aktivt medborgerskab i dagens Danmark, samt om viljen - og evnen - er
tilstrækkelig?
Med andre ord: skal det være fortid at et herboende menneske (måske
tilmed født her i landet) med udenlandsk baggrund kan sige “jeg har
1