Skatteudvalget 2024-25
L 195 Bilag 1
Offentligt
3003704_0001.png
DANSK ERHVERV
Børsgade 4
1217 København K
www.danskerhverv.dk
[email protected]
T. + 45 3374 6000
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Att.: Anne Christine Brønnum
Den 27. februar 2025
Høringssvar: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af afskrivnings-
loven og pensionsafkastbeskatningsloven (Midlertidig forhøjelse af afskriv-
ningsgrundlaget for nye driftsmidler)
–
J.nr. 2023-1141
Dansk Erhverv har den 30. januar 2025 modtaget udkast til forslag til lov om ændring af afskriv-
ningsloven og pensionsafkastbeskatningsloven (Midlertidig forhøjelse af afskrivningsgrundlaget
for nye driftsmidler) i høring.
Generelle bemærkninger
Dansk Erhverv er generelt positivt stemt overfor lavere selskabsskat, da det er den mest produkti-
vitetshæmmende skat, som desværre er med til at holde væksten og velstanden nede i samfundet.
Der er imidlertid ikke politisk flertal for at sænke skatten direkte og skattelettelser til selskaber har
derfor ofte en indirekte form via eksempelvis forbedrede afskrivningsmuligheder, som i nærvæ-
rende lovforslag. Dansk Erhverv mener, at man skal undgå at komplicere skattelovgivningen for
meget og primært bruge skattesystemet til at skabe vækst og inddrive provenu. Skattesystemet bør
ikke benyttes til at drive klimapolitik og derfor er vi også skeptiske overfor afskrivningsregler, der
er for snævre. Jo snævrere afskrivningsregler, jo større dødvægtstab og som udgangspunkt mindre
grøn omstilling for pengene. Dansk Erhverv mener derfor også, at lovforslaget kan blive mere am-
bitiøs.
Specifikke bemærkninger
Det fremgår af lovforslaget, at det forhøjede afskrivningsgrundlag finder sin anvendelse på drifts-
midler der er anskaffet i perioden 1. januar 2025 til og med den 31. december 2026. Driftsmidlerne
anses som anskaffede, når de er leveret til virksomheden i en stand, hvor de kan indgå i driften. Der
er dog tilfælde, særligt når driftsmidlet speciallaves og tilpasses til den enkelte virksomhed, hvor
investeringsvinduet kan blive for snævert. Der kan gå lang tid fra, at et nyt driftsmiddel bliver be-
stilt, til det er færdigt og klar til brug. Det er vigtigt, at virksomhederne kan regne med at kunne
benytte sig af det forhøjede afskrivningsgrundlag, når de planlægger deres investeringer. Stop og
go politik er generelt gift for investeringer. Det er de stabile og langsigtede rammevilkår for grønne
investeringer, der fremmer investeringslysten. Dansk Erhverv vil derfor indstille, at ordningen for-
længes eller gøres permanent.
Dansk Erhverv mener, at man også bør se på hvad der er omfattet af det grønne investeringsvindue.
Det fremgår af lovforslaget, at det grønne investeringsvindue omfatter investeringer i driftsmidler
med undtagelse af fossildrevne driftsmidler, personbiler, skibe og software, men at disse driftsmid-
ler skal være fabriksnye. Det er uhensigtsmæssigt, hvis ikke også anskaffelsen af brugte driftsmidler
[email protected]
mizs
Side 1/2
 L 195 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
DANSK ERHVERV
indgår. Det er vigtigt, at virksomheder med færre ressourcer også har mulighed for at omstille sig.
Dette kan fremmes ved, at investeringsvinduet også omfatter anskaffelsen af brugte driftsmidler.
Dansk Erhverv stiller sig naturligvis til rådighed for yderligere bemærkninger
Med venlig hilsen
Jacob Ravn
Skattepolitisk chef
Side 2/2
 L 195 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
3003704_0003.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Att. Anne Christine Brønnum
J.nr. 2023 - 1141
Høring over forslag til lov om ændring af afskrivningsloven og
pensionsafkastbeskatningsloven (Midlertidig forhøjelse af afskrivningsgrundlaget for nye
driftsmidler).
Dansk Gartneri takker for muligheden for at kommentere på forslag til lov om ændring af
afskrivningsloven og pensionsafkastbeskatningsloven.
Dansk Gartneri er positive over det grønne investeringsvindue og det øgede incitamentet for
grøn omstilling blandt virksomheder. Gartnerierhvervet er et energiintensivt, men i
særdeleshed omstillingsparat erhverv. Som følge af den nuværende konkurrencesituation er
øget afskrivningsret på driftsmidler, som fremmer erhvervets grønne omstilling, brugbart.
I gartnerierhvervet er klimastyringssystemer et vigtigt redskab til at reducere væksthusenes
ofte høje energiforbrug. Et klimastyringssystems hardware og
software
har separate priser, og
for at få det optimale ud af et klimastyringssystem skal der ofte tilkøbes nye licenser og
opdateringer til klimastyringens software.
Det antages ud fra lovforslagets ordlyd, at anskaffelsessummer til software ikke omfattes af
investeringsvinduet, da der ikke findes direkte klimamæssige fordele ved investeringen. Dansk
Gartneri opfordrer til et mere nuanceret syn på software i det grønne investeringsvindue, så
anskaffelsessummer fra software til klimastyringssystemer i væksthusgartnerier også
omfattes i investeringsvinduet.
Klimastyringssystemer kan bl.a. energioptimere brug af vækstlys, isoleringsgardiner,
energikilder og temperatur i væksthuse, samt registrere data, hvilket muliggør løbende
analyse og forbedring af energiforbrug. Én klimacomputer med relevant software og sensorer
til dynamisk klimastyring i væksthuse har en årlig standard miljøeffekt på 40 kWh/år/m2. Til
sammenligning har 200 LED-lys en årlig standard miljøeffekt på 9 kWh/år/m2.
Energibesparende applikationer i et klimastyringssystem kræver løbende køb af forskelligt
software. Derfor opfordrer Dansk Gartneri til, at anskaffelsessummerne på disse omfattes i
det grønne investeringsvindue.
Mvh Molle Marie Hinchely Kyhn, Energi- og Klimakonsulent, Dansk Gartneri
Tlf.: 20 56 80 07 Mail:
[email protected]
 L 195 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
3003704_0004.png
27. februar 2025
LNI
DI-2025-01304
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
[email protected]
[email protected]
Midlertidig forhøjelse af afskrivningsgrundlaget for nye driftsmidler
Skatteministeriet har 30. januar 2025 (j.nr. 2023 – 1141) udbedt sig Dansk Industris bemærkninger
til et udkast til lovforslag om midlertidig forhøjelse af afskrivningsgrundlaget for nye driftsmidler.
I den anledning bemærkes, at det foreslåede investeringsvindue svarer i sin grundopbygning til det
investeringsvindue, der var gældende i perioden fra november 2020 til udgangen af 2022.
Investeringsvinduet fungerer således ved, at afskrivningsgrundlaget for driftsmidler (på nær enkelte
undtagelser) anskaffet i den pågældende periode forhøjes (in casu til 108 pct.), men at selve
afskrivningen herefter følger de almindelige regler (25 pct. saldoafskrivning). Investeringsloftet
kræver derfor, at de anskaffede driftsmidler afskrives på en særskilt saldo (frem til 2031, hvor
saldoværdien for de driftsmidler, der er anskaffet under investeringsvinduet, overgår til den
almindelige driftsmiddelsaldo).
Som også tidligere anført over for Skatteministeriet, havde DI foretrukket et investeringsvindue, som
frem for forhøjet afskrivningsgrundlag i stedet opererer med accelereret afskrivning – f.eks. således
at der umiddelbart ved driftsmidlets anskaffelse kan straksafskrives 10, 20 eller 30 pct. af
anskaffelsessummen, inden de resterende 90, 80 eller 70 pct. af anskaffelsessummen tillægges den
almindelige driftsmiddelsaldo (og yderligere 25 pct. afskrives sammen med resten af saldoen).
”Straksafskrivningsprocenten” kan afstemmes, så økonomien i det samlede forslag er i tråd med det
politisk aftalte.
En sådan udformning af investeringsvinduet vil – i højere grad end den af regeringen foreslåede –
forkorte tilbagebetalingstiden på grønne investeringer, som på sigt kan betale sig, men som på den
korte bane sætter virksomhedens likviditet under pres. Ordningen vil også eliminere behovet for at
afskrive på en separat saldo.
Da statskassens tab på en sådan ordning alene vil være likviditetsmæssig (afskrivningsgrundlaget er
fortsat 100 pct., der blot afskrives hurtigere end vanligt), så vil man efter DI’s opfattelse kunne få
mere investeringsvindue for pengene.
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
Danmark
(+45) 3377 3377
[email protected]
di.dk
CVR-nr.: 16077593
 L 195 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
I den forbindelse anbefaler DI, at investeringsvinduet udvides til også at gælde
softwareinvesteringer, som regeringen foreslår undtaget. Det er korrekt, at softwareinvesteringer
ikke var omfattet af det investeringsvindue, der var gældende i perioden fra november 2020 til
udgangen af 2022; med det fulgte naturligt af, at softwareinvesteringer den gang kunne
straksafskrives. Dette er ikke længere tilfældet, hvorfor softwareinvesteringer, der afskrives som
driftsmidler efter saldometoden, selvfølgelig bør medtages under investeringsvinduet.
Hvis investeringsvinduet samtidig ændres som foreslået ovenfor, vil dette kunne rummes inden for
det afsatte råderum.
Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål mv., står jeg naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
Jacob Bræstrup
Underdirektør
 L 195 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
3003704_0006.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
[email protected]
[email protected]
J.nr. 2023 - 1141
Formandssekretariatet
Emil Drevsfeldt Nielsen
Erhvervspolitisk chef
Telefon +45 22293521
[email protected]
danskmetal.dk
27. februar 2025
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af afskrivningsloven
og pensionsafkastbeskatningsloven (Midlertidig forhøjelse af afskriv-
ningsgrundlaget for nye driftsmidler)
Dansk Metal takker for muligheden for at afgive bemærkninger til
ovennævnte høring.
Skal Danmarks lykkedes med den grønne omstilling, er det vigtigt, at
de danske virksomheder får omstillet deres produktionslinjer til klima-
neutralitet, hvorved drivhusgasudledningen reduceres til nul, samtidig
med at virksomhederne fastholder og skaber flere danske arbejdsplad-
ser. Det kræver, at der sættes skub i de danske virksomheders investe-
reringer i grønne teknologier så som elektrificering og energieffektivi-
sering samt tager nye teknologier som CO2-fangst og lagring, Power-
to-X og pyrolyseteknologi til sig, som en del af deres fremtidige pro-
duktion.
Regeringen foreslår med lovforslaget at skabe økonomiske incitamen-
ter til at investere i de grønne teknologier. Med et investeringsvindue
med øget afskrivningsgrundlag på 108 pct. hjælpes virksomhederne i
overgangen til mere klimavenlig produktion.
Det er Dansk Metals forventning, at de grønne investeringer i virksom-
hederne vil bidrage til at fastholde og styrke produktionen i Danmark
og dermed skabe fundamentet for fremtidens grønne arbejdspladser.
Dansk Metal finder det positivt, at lovforslaget øger de økonomiske in-
citamenter til at foretage de grønne investeringer ude i virksomhederne
hurtigst muligt og senest ved udgangen af 2026. Det betyder, at virk-
somhederne fortsat har tid til at tilpasse deres produktion og tage nye
maskiner i anvendelse i rimelig tid til at den nye CO2-afgift på industri-
ens område er fuldt indfaset i 2030.
Dansk Metal finder det dog uheldigt, at den politiske og lovgivnings-
mæssige proces for dette lovforslag har været stærkt forsinket siden
Side 1 af 2
 L 195 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
3003704_0007.png
aftalen om en CO2-afgift i industrien blev besluttet i juni 2022. Lov-
forslaget indføres med effekt fra 1. januar 2025, hvilket er positivt, men
da stabile og forudsigelige rammer er afgørende for investeringslysten
og investeringsmulighederne i produktionsvirksomhederne, er den
sene implementering problematisk.
Dertil er investeringshorisonten for produktionsvirksomheder ofte fler-
årig, hvorfor vi opfordrer regeringen til allerede nu at overveje en mulig
forlængelse af investeringsvinduets varighed for at imødekomme det
forventede tidspres, som danske virksomheder kommer under.
Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål eller kommentarer,
står vi naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
Emil Drevsfeldt Nielsen
Erhvervspolitisk chef
Side 2 af 2
 L 195 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
3003704_0008.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 – København K
Deres ref.: J.nr. 2023-1141
Vor ref.: 25-43
Dato: 27.02.2025
Høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om ændring af afskrivningsloven og
pensionsafkastbeskatningsloven (Midlertidig forhøjelse af afskrivningsgrundlaget for nye
driftsmidler)
DTL-Danske Vognmænd skal hermed afgive sit høringssvar til høringen over udkast til forslag til lov
om ændring af afskrivningsloven og pensionsafkastbeskatningsloven (Midlertidig forhøjelse af
afskrivningsgrundlaget for nye driftsmidler) som sendt i høring d. 30. januar 2025.
Det er grundlæggende DTLs holdning, at transportsektoren i Danmark – herunder den danske
vejgodstransport, som DTLs medlemmer er beskæftiget med – skal og bør bidrage til den grønne
omstilling, så CO2-udledningerne kan blive reduceret.
På nuværende tidspunkt forekommer der imidlertid betydelige forhindringer, der vanskeliggør – særligt
de små og mellemstore – vognmandsvirksomheders omstilling til at kunne køre med mere miljøvenlige
alternativer til de nuværende, altovervejende dieseldrevne, fossile køretøjer, fx el-lastbiler og el-
varebiler.
Som situationen er nu, koster det mindst 2-4 gange så meget at anskaffe en ikke-fossilt drevet lastbil
som at anskaffe en fossilt drevet lastbil (diesel), alt afhængig af, hvilket alternativt drivmiddel, der er
tale om – og det er endda før udgifter til etablering af den nødvendige ladeinfrastruktur er medregnet.
Det er derfor essentielt, at denne tunge og belastende omkostning, lettes, hvis klimamålsætningerne
og den grønne omstilling skal kunne indfris blandt de danske vognmandsvirksomheder.
Selvom der sker hastige fremskridt, er ladeinfrastrukturen for el-lastbiler samtidig endnu langt fra at
være tilstrækkeligt udbygget, og der berettes om lange ventetider, når energiselskaberne skal etablere
den nødvendige lokale depotladning hos vognmændene – og der er også her tale om betydelige
investeringer. Der er derfor også på dette område behov for at bløde op på friktion, der kan hindre
investeringer. Det fremgår af et svar fra Skatteministeriet på DTLs forespørgsel af 30. januar 2025,
bl.a. at ”
Elektriske varebiler, elektriske lastbiler og el-ladestandere vil derfor som udgangspunkt være
omfattet af forslaget, i det omfang de øvrige betingelser herfor er opfyldt
”, hvilket DTL derfor er
særdeles tilfreds med.
Alle tiltag, som kan gavne og stimulere virksomhedernes muligheder for at kunne investere midler i
omstillingen og nye, mere energirigtige køretøjer og tilhørende og el-ladestandere, hilser DTL derfor
velkomne, og DTL skal derfor kvittere for lovforslaget om at indføre et nyt, midlertidigt
investeringsvindue med øget afskrivningsret ved køb af nye driftsmidler i perioden fra d. 1. januar
2025 indtil 31. december 2026, hvor der vil kunne afskrives på 108 pct. af anskaffelsessummen, jf. de
almindelige bemærkninger til lovforslaget side 4, 2. afsnit og side 6, 2. afsnit, som nu er sendt i
høring.
Dansk Transport og Logistik
Grønningen 17
DK-1270 København K
Tel. 7015 9500
[email protected]
www.dtl.eu
 L 195 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
3003704_0009.png
DTL er enige i udsagnet i de almindelige bemærkninger til lovforslaget på side 9, 5. afsnit, om at
”
investeringsvinduet vil styrke virksomhedernes incitament til at investere i de omfattede aktiver. Det
vil have en positiv effekt på beskæftigelsen og samfundsøkonomien i perioden, hvor det er i kraft
”, og
anser lovforslaget som rigtigt godt, meget fornuftigt og tiltrængt. DTLs medlemmer, der i stort omfang
består af små og mellemstore virksomheder, har vanskeligt ved at kunne generere tilstrækkelige
midler til at finansiere omstillingen, da de opererer i et erhverv, som er karakteriseret ved en hård grad
af konkurrence og en lav overskudsgrad som helhed.
DTL har dog flere kommentarer til lovforslaget, som det foreligger i sin nuværende form.
Iflg. lovforslagets enkelte bestemmelser, side 20, 6. og 7. afsnit finder ”[…]
adgangen til forhøjet
anskaffelsessum efter det foreslåede stk. 1. alene
[…]
anvendelse for driftsmidler, der er anskaffet i
perioden fra og med den 1. januar 2025 til og med den 31. december 2026
”, og driftsmidler anses
”[…]
for anskaffet, når driftsmidler er leveret til en igangværende virksomhed bestemt til at indgå i
virksomhedens drift og færdiggjort i et sådant omfang, at det kan indgå i driften
”. Her bør man være
opmærksom på, at der sædvanligvis er en forsinkelse på et halvt til et helt år mellem en bestilling på
en lastbil afgives fra kunden (vognmandsvirksomheden), og til den færdige lastbil leveres af
lastbilproducenten og -forhandleren, bl.a. fordi der kan være tale om særlige opbygninger. Det
betyder, at investeringsvinduet kan blive snævert for mange vognmandsvirksomheder.
DTL har forståelse for, at det – som forslaget lægger op til, jf. de almindelige bemærkninger til
lovforslaget side 8, 1. og 2. afsnit – fra et provenuhensyn kan være hensigtsmæssigt at vende tilbage
til den ”[…]
ordning, der gjaldt for det investeringsvindue, der var gældende fra 23. november 2020 til
udgangen af 2022
”, så ”
den
[…]
fremkomne samlede saldoværdi skal fra og med indkomståret 2031
indgå på den almindelige driftsmiddelsaldo
”, og at ”
sammenlægningen indebærer, at ved afståelse i
indkomståret 2031 eller senere skal salgssummen ikke længere fragå med 108 pct., men alene med
100 pct. som normalt, selvom driftsmidlerne ved erhvervelsen fik et forhøjet afskrivningsgrundlag på
108 pct.
”
DTL så dog gerne, at den midlertidige forhøjelse blev gjort permanent, idet det realistisk set må
forventes, at tidshorisonten for, at produktionsomkostningerne for miljøvenlige last- og varebilstyper
og dermed vognmandsvirksomhedernes anskaffelsespris falder, vil være længere end til udgangen af
december 2026, jf. også de almindelige bemærkninger til lovforslaget side 7, 7. afsnit.
Det vil samtidig kunne fremskynde processen med den grønne omstilling blandt
vognmandsvirksomhederne, så de politiske mål hurtigere opnås, da en permanent ordning vil give ro
og øge sikkerheden for investeringerne ved at sikre faste, langsigtede rammer. Den positive effekt på
beskæftigelsen i vognmandserhvervet og erhvervets bidrag til samfundsøkonomien ville derved kunne
opretholdes, samtidig med, at man ville undgå en ”
negativ konjunktureffekt på de efterfølgende år
”,
som fremhæves som en konsekvens i de almindelige bemærkninger til lovforslaget på side 9, 5. afsnit.
DTL er helt enig i udsagnet i de almindelige bemærkninger til lovforslaget på side 10, 6. afsnit, om at
”
virksomhederne vil således med skattelempelsen få mulighed for at investere i energieffektiviseringer,
der mindsker deres udledninger
” – en mulighed, der gerne skulle opretholdes.
Alternativt så DTL gerne, at en tilsvarende ordning, som gældende ret iflg. de almindelige
bemærkninger til lovforslaget side 5, 5. afsnit, etablerer for driftsmidler til forsøgs- og
forskningsvirksomhed, hvor ”
anskaffelsessummen som udgangspunkt forhøjes, så
afskrivningsgrundlaget udgør 108 pct. af anskaffelsessummen for driftsmidler, der anskaffes i
Dansk Transport og Logistik
Grønningen 17
DK-1270 København K
Tel. 7015 9500
[email protected]
www.dtl.eu
 L 195 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
3003704_0010.png
indkomstårene 2023-2025, 114 pct. for indkomståret 2026, 116 pct. for indkomståret 2027 og fra og
med indkomståret 2028 udgør afskrivningsgrundlaget 120 pct. af anskaffelsessummen
”, også blev
etableret for vognmandsvirksomhederne, da det ville medvirke til at accelerere den grønne omstilling i
erhvervet.
Dette ikke mindst set i lyset af, at vognmandsvirksomhedernes mulighed for et forhøjet
afskrivningsgrundlag med forslaget – som nævnt i de almindelige bemærkninger til lovforslaget på side
6, afsnit 5 – fjernes i forhold til gældende ret, når det kommer til investering i fossilt drevne lastbiler,
som på nuværende tidspunkt har en komparativ fordel i forhold til de eldrevne lastbiler, hvad angår
pris, kapacitet og rækkevidde.
DTL ser med tilfredshed på, at specifikt varebiler også omfattes, som anført i de almindelige
bemærkninger til lovforslagets side 6, 6. afsnit, at ”
en virksomhed, der køber en eldreven varebil i
perioden, kan derfor anvende det forhøjede afskrivningsgrundlag på anskaffelsessummen for bilen
”
samt side 17, 5. afsnit, at ”
en virksomhed, der køber en varebil i perioden, vil derfor efter forslaget, i
det omfang bilen lever op til de øvrige betingelser i den foreslåede § 5 E, kunne anvende det forhøjede
afskrivningsgrundlag på anskaffelsessummen for bilen, da der ikke er tale om en personbil.
”
Denne mulighed er et væsentligt element i reduktionen af barriererne for omstillingsmulighederne og
investeringerne for de danske varebilsvognmænd, som DTL også repræsenterer via vores
specialforening, Specialforeningen for Kurér- og Varebilstransportører (SKV).
DTL finder dog, at det ikke er uproblematisk, at adgangen for fx hybridvarebiler og hybridkraner
afskæres fra det forhøjede afskrivningsgrundlag, jf. bemærkningerne til lovforslagets enkelte
bestemmelser, side 18, 2. afsnit, om at ”
nogle driftsmidler har flere indbyggede energikilder, f.eks.
både et batteri og en tank til brændstof. I så fald vil der efter forslaget være tale om et driftsmiddel,
der ikke omfattes af investeringsvinduet, jf. ordlyden »drives eller kan drives« af fossile brændsler.
”
Dette begrænser de grønne omstillingsmuligheder for dels de vognmænd, der opererer med
transporter over længere strækninger, dels de vognmandsvirksomheder, der er aktive på
forretningsområder, der fordrer brug af lastbilmonteret kran eller mobilkran, hvor virksomhedernes
udskiftning af ældre kraner og anskaffelse af nye, mere klimavenlige generationer, hæmmes og
dermed deres bestræbelser på at reducere deres CO2e-emissioner.
DTL skal dog kvittere for, at lovforslaget også i et vist omfang og på særlige vilkår samt med
dispensationsmuligheder giver adgang til det forhøjede afskrivningsgrundlag for anskaffelse af
udlejningsdriftsmidler, som beskrevet i bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser, side
19, 5. afsnit – side 20, 3. afsnit, da en del vognmandsvirksomheder udlejer materiel i forbindelse med
deres virksomhed.
DTL skal også kvittere for, at lovforslaget, som nævnt i bemærkningerne til lovforslagets enkelte
bestemmelser, side 20, 4. afsnit, lægger op til, at tab på salg af driftsmidler med forhøjet
afskrivningsgrundlag også kan fradrages ”
i det indkomstår, hvori driftsmidlet er solgt.
”
DTL har fuld forståelse for, at lovforslaget ”
for at undgå misbrug bl.a. ved koncerninterne
overdragelser (bytte) af brugte driftsmidler
” fastsætter en bestemmelse om, at der ”
ved nye
driftsmidler forstås driftsmidler, der anskaffes af den skattepligtige som fabriksnye
”, jf. forslaget side 1,
3. afsnit og de almindelige bemærkninger til lovforslaget side 7, 6. afsnit. Efter DTLs vurdering ville det
dog være hensigtsmæssigt for vognmandserhvervet, hvis også anskaffelsen af brugte el-lastbiler og el-
Dansk Transport og Logistik
Grønningen 17
DK-1270 København K
Tel. 7015 9500
[email protected]
www.dtl.eu
 L 195 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
3003704_0011.png
varebiler blev omfattet af det forhøjede afskrivningsgrundlag med tanke på de aktuelle høje
nyanskaffelsespriser på eldrevne lastbiler og varebiler. Dette ville give flere – og særligt de mindre –
vognmandsvirksomheder, som har færre kapitalressourcer, mulighed for også at foretage omstillingen.
DTL noterer sig, at det i de almindelige bemærkninger til lovforslaget på side 7, 1. afsnit ”[…]
foreslås,
at anskaffelsessummer til software ikke omfattes af investeringsvinduet. Det har til og med 31.
december 2024 været muligt at straksafskrive anskaffelsessummer for bl.a. software. Denne mulighed
blev dog med lov nr. 1472 af 10. december 2024 afskaffet med virkning for software anskaffet den 1.
januar 2025 eller senere.
” Det fremgår også af bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser
på side 17, 5. afsnit, at ”
software vil efter forslaget ikke kunne opnå et forhøjet afskrivningsgrundlag.
”
Efter DTLs vurdering er der absolut et behov for en øget digitalisering blandt de små og mellemstore
vognmandsvirksomheder, så konkurrenceevnen bevares, men ressourcerne til investering heri er
knappe pga. den hårde konkurrence i erhvervet. Desuden bliver software, fx flådestyrings- og
disponeringssystemer, beregnere af CO2e-emissioner mv., der kan optimere og dokumentere
transporterne og deres drivhusgasudledninger overfor kunder og finansielle leverandører, mere og
mere afgørende for vognmandsvirksomhederne. Ikke mindst i takt med, at ESG-reguleringen påvirker
både kunder og leverandører, må vognmandsvirksomhederne forvente at imødese stadigt stigende
krav fra dem, desuagtet, at vognmandsvirksomhederne ikke selv direkte berøres af ESG-krav.
Derfor er DTL ikke umiddelbart enig i Ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøttes konklusion, som
er omtalt i de almindelige bemærkninger til lovforslaget på side 7, 2. afsnit, om, at gruppen i sin
rapport af 19. februar 2024 har ”
anbefalet at afskaffe muligheden for at straksafskrive på edb-
software. Ekspertgruppen har bl.a. anført, at der ikke kan peges på positive afledte virkninger for
andre end den virksomhed, der anskaffer software, og at der ikke ses at være grund til at give særskilt
støtte til softwareinvesteringer
”. DTL mener, at der også bør være gode afskrivningsmuligheder på
investeringer i software, da dette er et område, som er og i stigende grad vil være et essentielt
værktøj for vognmandsvirksomhederne i deres løbende arbejde for en grøn omstilling af
vejgodstransporten.
En øget teknologisk avanceringsgrad i vognmandsvirksomhederne er et godt og effektivt instrument til
at hjælpe erhvervet med at sikre en så hurtig og smidig omstilling som overhovedet muligt, og der vil
derfor være positive afledte virkninger på klimaet og samfundet af gode investerings- og
afskrivningsmuligheder for software for vognmandsvirksomhederne.
Med venlig hilsen
Morten Pernø
Dansk Transport og Logistik
Grønningen 17
DK-1270 København K
Tel. 7015 9500
[email protected]
www.dtl.eu
 L 195 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
3003704_0012.png
Lovgivning og Økonomi ([email protected])
Anne Christine Brønnum ([email protected])
1 - ERST Høring ([email protected])
Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. lovforslag om midlertidig forhøjelse af afskrivningsgrundlaget for nye
driftsmidler (Udformningen af grønt investeringsvindue)(SKM.: 351548)(ERST Sagsnr: 2025 - 1210)
Sendt:
27-02-2025 10:39
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan indikere det.
Kære modtager i skatteministeriet
Hermed Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. nedenstående høring.
Fasttracksvar vedrørende Lovforslag om midlertidig forhøjelse af afskrivningsgrundlaget for nye driftsmidler
(Udformningen af grønt investeringsvindue)
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget lovforslaget i høring. 
 
Administrative konsekvenser: 
OBR vurderer, at lovforslaget ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet og har dermed ikke
yderligere kommentarer. 
Kontaktperson vedrørende ovenstående bemærkninger:
Sofie Amalie Anderskov Riis
Student
Tlf. direkte: 35 29 12 28
E-post:
[email protected]
Med venlig hilsen
Antonie Sonne-Ragans
Studentermedhjælper
ERHVERVSSTYRELSEN
Bedre Regulering
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Telefon: +45 35291000
Direkte: +45 35291433
E-mail:
[email protected]
www.erhvervsstyrelsen.dk
ERHVERVSMINISTERIET
Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om formål og
lovgrundlag for databehandlingen på erhvervsstyrelsen.dk.
Hvis du sender følsomme oplysninger, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på Virk.
 L 195 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
3003704_0013.png
Lovgivning og Økonomi ([email protected]), Anne Christine Brønnum ([email protected])
Christian Brandt ([email protected])
Høring - Lovforslag om midlertidig forhøjelse af afskrivningsgrundlaget for nye driftsmidler (Udformningen af
grønt investeringsvindue)
Sendt:
28-02-2025 11:48
Til:
Fra:
Titel:
Du får ikke ofte mails fra [email protected].
Få mere at vide om, hvorfor dette er vigtigt
Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan
indikere det.
Til
Skatteministeriet
Att.: Anne Christine Brønnum
Forhøjet afskrivningsgrundlag for grønne investeringer
I afskrivningslovens foreslås en ny § 5 E om ekstraordinær afskrivningsret på 108% af nye driftsmidler for at fremme
grønne investeringer.
Vi støtter hensigten bag forslaget om at fremme den grønne omstilling.
Imidlertid foreslår vi, at ordningen hvad angår leasing indrettes således, at det er leasingtager som får den forhøjede
afskrivningsret på sin leasingydelse, således at det sikres, at denne fordel i alle tilfælde kommer leasingtager til gode.
Det vil sikre, at det ikke er op til leasinggivers beslutning og dermed skabe lige konkurrencevilkår. Og det vil også
betyde at leasinggiver, som ellers ønsker at give deres kunder denne fordel, undgår administrativt bøvl i den
forbindelse.
Vi har noteret os, at det fremgår, at personbiler ikke er omfattet af forslaget. Ej heller elbiler. Undtagelse nævner
alene personbiler og ikke varevogne og lastbiler. Dermed er ellastvogne og elvarevogne omfattet, mens
elpersonvogne ikke er omfattet Da formålet med ændringen er at fremme grønne investeringer, synes det temmelig
uforståeligt, hvorfor elbiler, som jo ikke drives af fossil energi, ikke er omfattet. Vi opfordrer til at dette genovervejes,
og at der åbnes for at forslaget også omfatter elpersonbiler.
Med venlig hilsen
Christian Brandt
Direktør, cand. jur.
Finans og Leasing
Amaliegade 7
1256 København K
Mobil 40382987
[email protected]
www.finansogleasing.dk
 L 195 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
3003704_0014.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
Att. Jura og Anne Christine Brønnum
Sendt digitalt til:
[email protected]
og
[email protected]
Den 27. februar 2025
FSR
–
danske revisorer
Børsgade 4, 4. sal
DK - 1215 København K
Telefon +45 7225 5703
[email protected]
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 9541
Konto nr. 2500102295
Høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om ændring af
afskrivningsloven og pensionsafkastbeskatningsloven (Midlertidig
forhøjelse af afskrivningsgrundlaget for nye driftsmidler), jf.
Skatteministeriets j. nr. 2023 - 1141
FSR
– danske revisorer (”FSR”) takker for modtagelse af nærværende udkast til
høring
over udkast til forslag til lov om ændring af afskrivningsloven og
pensionsafkastbeskatningsloven (Midlertidig forhøjelse af afskrivningsgrundlaget for nye
driftsmidler), som Skatteministeriet har sendt i høring den 30. januar 2025 med
høringsfrist den 27. februar 2025.
FSR bemærker indledningsvist, at lovforslaget formodentlig vil have en større effekt på
incitamentet til at investere i grønne aktiver, hvis enten afskrivningsgrundlaget øges til
16 pct., som det tidligere investeringsvindue eller såfremt virksomhederne opnår
straksfradrag for de 8 pct. i investerings-/anskaffelsesåret.
Særligt en model, hvor der opnås straksfradrag i anskaffelsesåret synes mere
hensigtsmæssig, idet den likviditetsmæssige fordel ved investeringerne fremrykkes, og
da erhvervslivets og skattemyndighedernes administrative byrder ligeledes reduceres,
idet behovet for en særskilt driftsmiddelsaldo undgås. Skattestyrelsens bekymring om,
at der købes driftsmidler, som hurtigt sælges igen, alene med henblik på at opnå et
forhøjet afskrivningsgrundlag synes ubegrundet, idet afskrivningslovens § 3 allerede
indeholder en værnsregel om, at der alene kan afskrives på aktiver anskaffet med henblik
på at indgå i driften og fx ikke i den hensigt at straks skulle videreoverdrages.
Det ses af lovforslaget, at udformningen af afskrivningslovens § 5 E, stort set er identisk
med afskrivningslovens § 5 D, med undtagelse af procenten og omfanget af driftsmidler,
der kan indgå på saldoen. Det ses bl.a. at alle driftsmidler, der drives af fossile brændsler
samt software nu er ekskluderet fra bestemmelsen, da disse aktiver ikke fremmer den
grønne omstilling. På den baggrund og såfremt det skal gøres attraktivt for virksomheder
at omstille sig ved at foretage nye investeringer i grønne aktiver, bør det overvejes, at
udvide omfanget af driftsmidler til ligeledes at omfatte vindmøller og andre VE-anlæg med
en kapacitet på over 1 MW.
 L 195 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
3003704_0015.png
I er altid velkomne til at kontakte os ved behov for yderligere drøftelser.
Med venlig hilsen
Klaus Okholm
Formand for skatteudvalget
Maria Eun Elkjær
Skattepolitisk chef
Side 2
 L 195 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
3003704_0016.png
Dato
Side
27. februar 2025
1 af 3
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Att.: Anne Christine Brønnum
Høringssvaret er sendt til
[email protected]
med kopi til
[email protected]
Høring af udkast til forslag til lov om ændring af afskrivningsloven og
pensionsafkastbeskatningsloven, j.nr. 2023-1141
Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast til forslag til lov
om ændring af afskrivningsloven og pensionsafkastbeskatningsloven (Midlertidig forhøjelse af
afskrivningsgrundlaget for nye driftsmidler).
Vores bemærkninger fremgår nedenfor.
Generelle bemærkninger
L&F er glade for, at der nu er indgået en politisk aftale om et grønt investeringsvindue. L&F havde
dog gerne set, at investeringsvinduet var trådt i kraft før afgiftsforhøjelserne som en del af grøn
skattereform for industrien mv. trådte i kraft 1. januar 2025.
L&F havde ligeledes gerne set, at investeringsvinduet også omfattede brugen af fossile brændsler
på områder, hvor der ikke er reelle omstillingsmuligheder.
Specifikke bemærkninger
Brugen af fossile brændsler, når der ikke er reelle alternativer
L&F noterer sig, at aftalepartierne med dette grønne investeringsvindue – i modsætning til det
tidligere investeringsvindue – har valgt at driftsmidler, der kan drives af fossile brændsler, ikke
omfattes af det forhøjede afskrivningsgrundlag. Med det tidligere grønne investeringsvindue var det
muligt at anvende det forhøjede afskrivningsgrundlag på køretøjer, bortset fra personbiler, der var
forsynet med nummerplader.
På nuværende tidspunkt er der ingen reelle alternativer til diesel til landbrugsmaskiner, der
anvendes på marken. Med den nuværende afgrænsning af investeringsvinduet kan der fx ikke
skiftes til en mere energieffektiv landbrugsmaskine, som drives af diesel. Dette finder L&F
problematisk. L&F forstår intentionen om, at investeringsvinduet ikke skal understøtte yderligere
brug af fossile brændsler. Men finder samtidig, at for de driftsmidler, hvor der ikke er alternativer til
fossile brændsler, vil det være hensigtsmæssigt at lade dem indgå i investeringsvinduet for at få
mere energieffektive maskiner og dermed bidrage til CO2-reduktion på den måde.
Det er særligt problematisk for landbruget, hvor der ikke er reelle omstillingsmuligheder for
landbrugsmaskinerne på marken. Når der ikke er mulighed for at investere i en ny og mere effektiv
landbrugsmaskine med det forhøjede afskrivningsgrundlag, bliver landbruget hårdere ramt end
andre erhverv.
L&F skal derfor kraftigt opfordre til, at aftalen genbesøges, så driftsmidler med fossile brændsler
omfattes i de tilfælde, hvor der ikke er andre omstillingsmuligheder.
 L 195 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
3003704_0017.png
Side 2 af 3
Behov for et nyt investeringsvindue målrettet klimateknologier til landbrugets biologiske processer
L&F skal opfordre til, at der også laves et investeringsvindue med forbedrede
afskrivningsmuligheder for klimateknologier, der reducerer CO2e-udledninger fra landbrugets
biologiske processer, hvor der kommer afgift fra 2030.
En del af klimateknologierne, som reducerer CO2e-udledningerne fra husdyrenes fordøjelse,
kræver bygning af ny stald eller ombygning af eksisterende stalde. L&F skal derfor opfordre til, at
Skatteministeriet ser på mulighederne nyt investeringsvindue, som vil forbedre
afskrivningsmulighederne for grønne teknologier, der ikke kræver driftsmidler, men fx bygninger.
§ 1, ”108 pct. saldo”
Når driftsmidler sælges, og nye anskaffes, kan der opstå en situation, hvor § 5 saldoen bliver
negativ og den nye § 5 E saldo er positiv.
Et eksempel:
Alm. driftsmiddelsaldo jf. § 5
Negativ saldo primo 2025
Årets salg
Årets køb
Ultimo saldo 2025
Særskilt driftsmiddelsaldo jf. § 5 E
Saldo primo 2025
Årets salg
Årets køb
Ultimo saldo 2025
0
0
4.000.000
4.000.000
-1.000.000
-3.000.000
+1.500.000
-2.500.000
Kan Skatteministeriet bekræfte, at skatteyder kan udlade at indtægtsføre den negative saldo, idet
der samlet på de to saldi er et positivt beløb?
Skatteministeriet bedes endvidere oplyse, om skatteyders afskrivningsgrundlag vedrørende § 5 E
saldoen, hvor afskrivning højst kan udgøre 25 pct., herved fortsat udgør 4.000.000 kr. eller om
grundlaget udgør 1.500.000 kr.?
Måtte en skatteyder i en situation, som vist i eksemplet ovenfor, ikke kunne modregne saldi, vil
skatteyder blive skattemæssigt ugunstigt stillet fradragsmæssigt, og dette står, efter vores
opfattelse, i modsætning til formålet med lovændringen.
Leveringstidspunktet
Kan Skatteministeriet bekræfte, at det er leveringstidspunktet, der er afgørende ift. fastlæggelse af,
om et driftsmiddel er anskaffet i perioden 1. januar 2025 til og med 31. december 2026, herunder
bekræfte, at et driftsmiddel, der er købt ved endelig og bindende aftale i december måned 2024 og
leveret i januar måned 2025 er omfattet af § 5 E saldoen under forudsætning af, at de øvrige
betingelser for at være omfattet er opfyldte?
Demomodeller
Kan Skatteministeriet bekræfte, at fabriksnye driftsmidler som udelukkende er anvendt som demo-
modeller af en forhandler forud for en skatteyders køb, er at betragte som ”fabriksnye driftsmidler”?
Kan demomodellen anses som at have været en del af lagerbeholdningen hos forhandleren?
 L 195 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
3003704_0018.png
Side 3 af 3
Afskrivning på software
L&F finder det ikke begrundet i lovforslaget, hvorfor software ikke skal omfattes af
investeringsvinduet. I lovforslagets bemærkninger på s. 7 henvises til ekspertgruppen for
fremtidens erhvervsstøtte og deres vurdering. Det må derfor lægges til grund, at Skatteministeriet
er enige i den vurdering.
Ønskes ovenstående uddybet er I velkomne til at kontakte undertegnede.
Med venlig hilsen
Trine Rex Christensen
Chefkonsulent
Erhvervspolitik
M +45 4024 9064
E
[email protected]
Anna Boel
Forretningschef
Skat
M +45 2326 3280
E
[email protected]