L 195 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2024-25
L 195 Bilag 1
Offentligt

9. april 2025

J.nr. 2023 - 1141

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om ændring af afskrivningsloven og pensionsafkastbeskatningsloven

(Midlertidig forhøjelse af afskrivningsgrundlaget for nye driftsmidler).

Rasmus Stoklund

/ Søren Schou

L 195 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Aktive Ejere

Aktive Ejere har ingen bemærk-

ninger til lovforslaget.

Dansk Erhverv (DE)

DE fremhæver, at de generelt er

positivt stemt over for lavere sel-

skabsskat. DE konstaterer samti-

dig, at der imidlertid ikke er poli-

tisk flertal for at sænke skatten di-

rekte, hvorfor skattelettelser til sel-

skaber ofte får en indirekte form

via fx forbedrede afskrivningsmu-

ligheder, som i nærværende lov-

forslag.

DE mener, at man skal undgå at

komplicere skattelovgivningen for

meget og primært bruge skattesy-

stemet til at skabe vækst og ind-

drive provenu. DE mener ikke, at

skattesystemet bør benyttes til at

drive klimapolitik, og DE er derfor

skeptisk over for afskrivningsreg-

ler, der er for snævre. Jo snævrere

afskrivningsregler, jo større død-

vægtstab og som udgangspunkt

mindre grøn omstilling for pen-

gene. DE mener derfor også, at

lovforslaget kan blive mere ambiti-

øst.

Det er uden for rammerne af lov-

forslaget af indføre generelle sel-

skabsskattelettelser.

Der er i øvrigt tale om en midlerti-

dig ordning, som ikke vil kunne er-

stattes af en generel selskabsskatte-

lettelse, da den ikke ville kunne

rummes inden for den afsatte

ramme på 1,1 mia. kr. (2025-ni-

veau).

Det bemærkes, at forslaget inde-

bærer en skattelettelse for virk-

somhederne, som både kan bi-

drage til at skabe vækst og til en

række investeringer i en grønnere

retning. Lovforslaget indsnævrer

ikke afskrivningsreglerne. Tværti-

mod er der tale om en udvidelse af

virksomhedernes mulighed for at

foretage skattemæssige afskrivnin-

ger.

DE indstiller, at ordningen forlæn-

ges eller gøres permanent. DE be-

grunder det med, at der er tilfælde,

særligt når driftsmidlet speciallaves

og tilpasses til den enkelte virk-

somhed, hvor investeringsvinduet

kan blive for snævert. Der kan gå

lang tid fra, at et nyt driftsmiddel

bliver bestilt, til det er færdigt og

klar til brug. DE mener, at det er

vigtigt, at virksomhederne kan

Det ligger uden for rammerne af

lovforslaget at indføre et vindue af

længere varighed, end det, der ind-

går i

Aftale om udformningen af grønt

investeringsvindue af 30. januar 2025.

Det bemærkes desuden, at en for-

længelse af investeringsvinduet vil

indebære, at forhøjelsen af afskriv-

ningsgrundlaget enten vil blive

Side 2 af 18

L 195 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

regne med at kunne benytte sig af

det forhøjede afskrivningsgrund-

lag, når de planlægger deres inve-

steringer. DE bemærker, at stop

og go politik generelt er gift for in-

vesteringer, og at det er de stabile

og langsigtede rammevilkår for

grønne investeringer, der fremmer

investeringslysten.

lavere, eller at der vil være behov

for yderligere finansiering.

DE mener, at det er uhensigts-

mæssigt, hvis ikke også anskaffel-

sen af brugte driftsmidler indgår.

Det er vigtigt, at virksomheder

med færre ressourcer også har mu-

lighed for at omstille sig. Dette kan

fremmes ved, at investeringsvin-

duet også omfatter anskaffelsen af

brugte driftsmidler.

Det er en betingelse for, at drifts-

midler kan afskrives med det for-

højede afskrivningsgrundlag, at der

er tale om fabriksnye driftsmidler.

Der skal dermed være tale om

driftsmidler, der ikke tidligere har

indgået i en igangværende virk-

somhed. Baggrunden for at stille

denne betingelse er at forhindre

omgåelse ved, at fx to virksomhe-

der bytter aktiver, eller at koncer-

ner flytter rundt på aktiver mellem

koncernens selskaber for derved at

opnå forhøjet afskrivningsgrundlag

på allerede erhvervede aktiver.

Dansk Gartneri

Dansk Gartneri er generelt positiv

over for det grønne investerings-

vindue og mener, at det øgede af-

skrivningsgrundlag på driftsmidler,

som fremmer erhvervets grønne

omstilling, er brugbart.

Dansk Gartneri opfordrer til, at

anskaffelsen af software til klima-

styringssystemer i bl.a. væksthus-

gartnerier også omfattes af investe-

ringsvinduet. Dansk Gartneri me-

ner, at klimastyringssystemer bl.a.

kan energioptimere brug af vækst-

lys, isoleringsgardinger, energi-

Lovforslaget udmønter

Aftalen om

udformningen af grønt investeringsvindue

af 30. januar 2025.

Heraf fremgår

det, at software ikke skal være om-

fattet af investeringsvinduet.

Det bemærkes, at hvis software

omfattes af investeringsvinduet, vil

Side 3 af 18

L 195 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kilder og temperatur i væksthuse

samt registrere, hvilket muliggør

løbende analyse og forbedring af

energiforbrug.

det indebære, at det forhøjede af-

skrivningsgrundlag bliver markant

mindre end 8 pct. Alternativt ville

der skulle tilvejebringes yderligere

finansiering.

Dansk Industri (DI)

DI ville have foretrukket et inve-

steringsvindue, som frem for for-

højet afskrivningsgrundlag i stedet

opererer med accelereret afskriv-

ning.

DI fremfører et konkret eksempel

på et forslag, hvorefter der umid-

delbart ved driftsmidlets anskaf-

felse kan straksafskrives 10, 20 el-

ler 30 pct. af anskaffelsessummen,

inden de resterende 90, 80 eller 70

pct. af anskaffelsessummen tillæg-

ges den almindelige driftsmiddel-

saldo (og yderligere 25 pct. afskri-

ves sammen med resten af sal-

doen). DI bemærker, at

”Straksaf-

skrivningsprocenten” kan afstem-

mes, så økonomien i det samlede

forslag er i tråd med den politisk

aftalte.

DI bemærker desuden, at de me-

ner, at en sådan udformning af in-

vesteringsvinduet i højere grad end

den af regeringen foreslåede, vil

forkorte tilbagebetalingstiden på

grønne investeringer, som på sigt

kan betale sig, men som på den

korte bane sætter virksomhedens

likviditet under pres. DI fremfører,

at ordningen også vil eliminere be-

hovet for at afskrive på en separat

saldo, og at statskassens tab på en

sådan ordning alene vil være likvi-

ditetsmæssig (afskrivningsgrundla-

get er fortsat 100 pct., der blot

Lovforslaget udmønter

Aftale om

udformningen af grønt investeringsvindue

af 30. januar 2025,

som udmønter

dele af

Aftale om Grøn skattereform

for industri mv. af 24. juni 2022

(GSR).

I GSR blev der afsat 1,1

mia. kr. (2025-niveau) til udform-

ningen af et nyt grønt investerings-

vindue. En mulighed for generelt

at straksafskrive de omfattede

driftsmidler, vil ikke kunne rum-

mes inden for den ramme, der er

afsat til investeringsvinduet i GSR.

Det bemærkes, at aftalepartierne

bag

Aftale og grønt investeringsvindue

er enige om den foreslåede model,

som bl.a. er valgt, fordi det er en

kendt model, som - med enkelte

undtagelser - holdes inden for de

gældende kategorier i afskrivnings-

loven. Det er på den baggrund

vurderingen, at de administrative

byrder for både Skattestyrelsen og

erhvervslivet er relativt lave. Dette

også henset til, at der er tale om en

midlertidig model af kortere varig-

hed.

Det er vurderingen, at en model

som beskrevet af DI, hvor dele af

anskaffelsessummen kan straksaf-

skrives i anskaffelsesåret, forment-

lig ikke vil kunne implementeres,

uden at der stilles betingelser om,

at anskaffelsessummen opgøres på

en separat saldo i anskaffelsesåret,

Side 4 af 18

L 195 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

afskrives hurtigere end vanligt).

Det er

DI’s opfattelse,

at man vil

kunne få mere investeringsvindue

for pengene.

i stil med det, der i dag fx er gæl-

dende ved afskrivning på udlej-

ningsdriftsmidler.

DI anbefaler desuden, at investe-

ringsvinduet udvides til også at

gælde softwareinvesteringer. Det

er korrekt, at softwareinvesteringer

ikke var omfattet af det investe-

ringsvindue, der var gældende i pe-

rioden fra november 2020 til ud-

gangen af 2022; med det fulgte na-

turligt af, at softwareinvesteringer

den gang kunne straksafskrives.

Dette er ikke længere tilfældet,

hvorfor softwareinvesteringer, der

afskrives som driftsmidler efter

saldometoden, selvfølgelig bør

medtages under investeringsvin-

duet. DI anfører slutteligt, at hvis

investeringsvinduet samtidig æn-

dres som foreslået ovenfor, vil

dette kunne rummes inden for det

afsatte råderum.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Dansk Gartneri.

Danske Metal

Dansk Metal er generelt positiv

over for lovforslaget. Det er

Dansk Metals forventning, at de

grønne investeringer i virksomhe-

derne vil bidrage til at fastholde og

styrke produktionen i Danmark og

dermed skabe fundamentet for

fremtidens grønne arbejdspladser.

Dansk Metal finder det desuden

positivt, at lovforslaget øger de

økonomiske incitamenter til at fo-

retage de grønne investeringer ude

i virksomhederne hurtigst muligt

og senest ved udgangen af 2026.

Det betyder, at virksomhederne

Side 5 af 18

L 195 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

fortsat har tid til at tilpasse deres

produktion og tage nye maskiner i

anvendelse i rimelig tid til, at den

nye CO2-afgift på industriens om-

råde er fuldt indfaset i 2030.

Dansk Metal finder det uheldigt, at

den politiske og lovgivningsmæs-

sige proces for lovforslaget har væ-

ret stærkt forsinket siden aftalen

om en CO2-afgift i industrien blev

besluttet i juni 2022, da forudsige-

lige rammer er afgørende for inve-

steringslysten og investeringsmu-

lighederne i produktionsvirksom-

hederne. Dansk Metal finder det

dog positivt, at lovforslaget indfø-

res med effekt fra 1. januar 2025.

Det indgår som en del af

Aftale om

Grøn skattereform for industri mv. af

24. juni 2022,

at der skal indføres

et nyt grønt investeringsvindue, og

at det nye grønne investeringsvin-

due indføres tidligst fra 2024. I

Af-

tale om udformningen af grønt investe-

ringsvindue af 30. januar 2025,

indgår

det, at der indføres et grønt inve-

steringsvindue, der omfatter virk-

somheders investeringer foretaget i

perioden fra 1. januar 2025 til og

med 31. december 2026. Investe-

ringsvinduet har virkning tilbage i

tid fra 1. januar 2025 netop for at

undgå, at investeringer i de omfat-

tede driftsmidler udskydes.

Dansk Metal opfordrer regeringen

til allerede nu at overveje en mulig

forlængelse af investeringsvinduets

varighed for at imødekomme det

forventede tidspres, som danske

virksomheder kommer under, idet

investeringshorisonten for produk-

tionsvirksomheder ofte er fler-

årige.

En forlængelse af investeringsvin-

duet med den foreslåede udform-

ning kræver, at der tilvejebringes

yderligere finansiering. Det ligger

uden for rammerne af lovforslaget

at indføre et vindue af længere va-

righed, end det, der indgår i

Aftale

om udformningen af grønt investerings-

vindue af 30. januar 2025.

Digitaliseringsstyrelsen

Digitaliseringsstyrelsen tilslutter sig

vurderingen af, at lovforslaget er

udmøntet i overensstemmelse med

de syv principper for digitalise-

ringsklar lovgivning.

Side 6 af 18

L 195 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

DTL-Danske Vogn-

mænd

DTL kvitterer for lovforslaget,

som de bl.a. er enige i vil styrke

virksomhedernes incitament til at

investere i de omfattede aktiver.

DTL anser lovforslaget som rigtigt

godt, meget fornuftigt og tiltrængt,

og de hilser generelt tiltag, som

kan gavne og stimulere virksomhe-

dernes - heriblandt transporteskto-

rens

–

mulighed for at investere i

omstillingen, velkomne.

DTL bemærker, at der på nuvæ-

rende tidspunkt forekommer bety-

delige forhindringer, der vanskelig-

gør omstillingen i transportsekto-

ren, da det bl.a. koster mindst 2-4

gange så meget at anskaffe en ikke-

fossilt drevet lastbil som at an-

skaffe en fossilt drevet lastbil (die-

sel).

DTL er særdeles tilfreds med, at

Skatteministeriet tidligere har be-

kræftet over for DTL, at elektriske

varebiler, elektriske lastbiler og el-

ladestandere som udgangspunkt er

omfattet af forslaget, i det omfang

de øvrige betingelser herfor er op-

fyldt.

DTL bemærker, at man bør være

opmærksom på, at investeringsvin-

duets virkningsperiode kan være

for snævert for mange vognmænd,

da adgangen til forhøjet anskaffel-

sessum ifølge lovforslaget alene

finder anvendelse for driftsmidler,

der er anskaffet i perioden fra og

med den 1. januar 2025 til og med

den 31. december 2026, og at

driftsmidler anses for anskaffet,

Den foreslåede længde på investe-

ringsvinduet er fastsat ud fra hen-

synet til den økonomiske ramme,

der er afsat til investeringsvinduet.

Længden af investeringsvinduet

skal således ses i sammenhæng

med, at det har været et ønske, at

forhøjelsen af afskrivningsgrundla-

get får en vis størrelse. En forlæn-

gelse af investeringsvinduet frem

Side 7 af 18

L 195 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

når driftsmidler er leveret til en

igangværende virksomhed, be-

stemt til at indgå i virksomhedens

drift og færdiggjort i et sådant om-

fang, at det kan indgå i driften.

DTL så derfor gerne, at den mid-

lertidige forhøjelse blev perma-

nent, da det bl.a. ville kunne frem-

skynde processen med den grønne

omstilling blandt vognmandsvirk-

somhederne, så de politiske mål

hurtigere opnås.

til fx 31. december 2027 vil inde-

bære, at det forhøjede afskriv-

ningsgrundlag, hvis det skal rum-

mes inden for den afsatte ramme

på 1,1 mia. kr. (2025-niveau), vil

blive mindre. Alternativt vil der

skulle afsættes yderligere finansie-

ring til forslaget. Det samme vil

være gældende, hvis vinduet blev

permanent.

DTL foreslår at der som et alterna-

tiv til en permanent ordning, etab-

leres en ordning for driftsmidler

omfattet af det grønne investe-

ringsvindue som den, der er gæl-

dende for driftsmidler til forsøgs-

og forskningsvirksomhed, hvor

anskaffelsessummen som udgangs-

punkt forhøjes, så afskrivnings-

grundlaget udgør 108 pct. af an-

skaffelsessummen for driftsmidler,

der anskaffes i 2023-2025, 114 pct.

for indkomståret 2026, 116 pct.

for indkomståret 2027, og fra og

med indkomståret 2028 udgør af-

skrivningsgrundlaget 120 pct. af

anskaffelsessummen.

DTL henviser i den forbindelse til,

at vognmandsvirksomhedernes

mulighed for et forhøjet afskriv-

ningsgrundlag fjernes i forhold til

gældende ret, når det kommer til

investering i fossilt drevne lastbi-

ler, som på nuværende tidspunkt

har en komparativ fordel i forhold

til de eldrevne lastbiler, hvad angår

pris, kapacitet og rækkevidde.

En ordning som beskrevet falder

uden for rammerne af lovforslaget.

Dertil kommer, at det er vurderin-

gen, at mindreprovenuet til en så-

dan ordning ikke ville kunne rum-

mes inden for de 1,1 mia. kr.

(2025-niveau), som der med

Aftale

om Grøn skattereform for industri mv.

af 24. juni 2022

blev afsat til inve-

steringsvinduet.

Det bemærkes, at lovforslaget ikke

mindsker mulighederne for at af-

skrive på de driftsmidler, som ikke

omfattes af investeringsvinduet.

Side 8 af 18

L 195 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

DTL bemærker bl.a., at de ser med

tilfredshed på, at specifikt varebiler

også omfattes, som anført i de al-

mindelige bemærkninger til lov-

forslaget.

DTL finder det ikke uproblema-

tisk, at adgangen for fx hybridvare-

biler og hybridkraner afskæres fra

det forhøjede afskrivningsgrund-

lag, jf. bemærkningerne til lov-

forslagets enkelte bestemmelser,

hvori det fremgår, at nogle drifts-

midler har flere indbyggede energi-

kilder, fx både et batteri og en tank

til brændstof. I så fald vil der efter

forslaget være tale om et driftsmid-

del, der ikke omfattes af investe-

ringsvinduet, jf. ordlyden »drives

eller kan drives« af fossile brænds-

ler.

DTL bemærker, at dette begrænser

de grønne omstillingsmuligheder

for dels de vognmænd, der opere-

rer med transporter over længere

strækninger, dels de vognmands-

virksomheder, der er aktive på for-

retningsområder, der fordrer brug

af lastbilmonteret kran eller mobil-

kran, hvor virksomhedernes ud-

skiftning af ældre kraner og an-

skaffelse af nye, mere klimavenlige

generationer, hæmmes og dermed

deres bestræbelser på at reducere

deres CO2e-emissioner.

Det fremgår af

Aftale om udformnin-

gen af grønt investeringsvindue af 30. ja-

nuar 2025,

at det nye grønne inve-

steringsvindue, ikke skal omfatte

udgifter til anskaffelse af maskiner,

der via egen energiforsyning drives

eller kan drives af fossile brænds-

ler. Lovforslaget er derfor udfor-

met i overensstemmelse hermed.

Det bemærkes samtidig, at investe-

ringsvinduet omfatter investerin-

ger i driftsmidler uden en indbyg-

get energikilde, som kan tilsluttes

en ekstern energikilde som elnettet

eller en dieselgenerator.

DTL kvitterer for, at lovforslaget i

et vist omfang også omfatter an-

skaffelse af udlejningsdriftsmidler,

og at lovforslaget, lægger op til, at

Side 9 af 18

L 195 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

tab på salg af driftsmidler med for-

højet afskrivningsgrundlag også

kan fradrages i det indkomstår,

hvori driftsmidlet er solgt.

DTL har fuld forståelse for, at lov-

forslaget for at undgå misbrug bl.a.

ved koncerninterne overdragelser

(bytte) af brugte driftsmidler kun

omfatter fabriksnye driftsmidler.

DTL bemærker dog, at det efter

deres vurdering ville være hensigts-

mæssigt for vognmandserhvervet,

hvis også anskaffelsen af brugte el-

lastbiler og el-varebiler blev omfat-

tet af det forhøjede afskrivnings-

grundlag med tanke på de aktuelle

høje nyanskaffelsespriser på el-

drevne lastbiler og varebiler. Dette

ville give flere

–

og særligt de min-

dre

–

vognmandsvirksomheder,

som har færre kapitalressourcer,

mulighed for også at foretage om-

stillingen.

Som DTL henviser til, er det en

betingelse for, at driftsmidler kan

afskrives med det forhøjede af-

skrivningsgrundlag, at der er tale

om fabriksnye driftsmidler. Der

skal dermed være tale om drifts-

midler, der ikke tidligere har ind-

gået i en igangværende virksom-

hed. Baggrunden for at stille denne

betingelse er at forhindre omgåelse

ved, at fx to virksomheder bytter

aktiver, eller at koncerner flytter

rundt på aktiver mellem koncer-

nens selskaber for derved at opnå

forhøjet afskrivningsgrundlag på

allerede erhvervede aktiver.

DTL noterer sig, at det foreslås, at

anskaffelsessummer til software

ikke omfattes af investeringsvin-

duet.

Efter DTLs vurdering er der abso-

lut et behov for en øget digitalise-

ring blandt de små og mellemstore

vognmandsvirksomheder, så kon-

kurrenceevnen bevares, men res-

sourcerne til investering heri er

knappe pga. den hårde konkur-

rence i erhvervet.

DTL mener bl.a., at der også bør

være gode afskrivningsmuligheder

på investeringer i software, da

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Dansk Gartneri.

Side 10 af 18

L 195 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

dette er et område, som er og i sti-

gende grad vil være et essentielt

værktøj for vognmandsvirksomhe-

derne i deres løbende arbejde for

en grøn omstilling af vejgodstrans-

porten. En øget teknologisk avan-

ceringsgrad i vognmandsvirksom-

hederne er et godt og effektivt in-

strument til at hjælpe erhvervet

med at sikre en så hurtig og smidig

omstilling som overhovedet mu-

ligt, og der vil derfor være positive

afledte virkninger på klimaet og

samfundet af gode investerings- og

afskrivningsmuligheder for soft-

ware for vognmandsvirksomhe-

derne.

Erhvervsstyrelsen

–

Om-

råde for bedre regulering

(OBR)

OBR vurderer, at lovforslaget ikke

medfører administrative konse-

kvenser for erhvervslivet.

Finans og Leasing (FL)

FL støtter hensigten bag forslaget

om at fremme den grønne omstil-

ling.

FL foreslår, at ordningen vedrø-

rende leasing indrettes således, at

det er leasingtager, som får den

forhøjede afskrivningsret på sin

leasingydelse, for at sikre at denne

fordel i alle tilfælde kommer lea-

singtager til gode. FL bemærker, at

det desuden vil betyde at leasinggi-

ver, som ellers ønsker at give deres

kunder denne fordel, undgår admi-

nistrativt bøvl i den forbindelse.

Det er det klare udgangspunkt ef-

ter gældende ret, at det er ejeren af

det afskrivningsberettige aktiv, der

kan afskrive herpå. Dette er også

tilfældet, hvor aktivet er anskaffet

med henblik på udlejning eller lea-

sing. Det er vurderingen, at det

ikke er hensigtsmæssigt at ændre

på de grundlæggende betingelser

for afskrivning i et investeringsvin-

due, der skal gælde i en midlertidig

periode.

Det bemærkes hertil, det er en be-

tingelse for det forhøjede

Side 11 af 18

L 195 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

afskrivningsgrundlag, at driftsmid-

ler udelukkende er erhvervsmæs-

sigt benyttet. Undtagelsen vil der-

for kun skulle være gældende i de

tilfælde, hvor leasingtager udeluk-

kende anvender aktivet erhvervs-

mæssigt.

FL har noteret, at personbiler her-

under elbiler ikke er omfattet af

forslaget, men at varevogne og

lastbiler, og dermed el-lastvogne

og elvarevogne, er omfattet. FL

bemærker i den forbindelse, at for-

målet med ændringen er at fremme

grønne investeringer. FL opfordrer

til at dette genovervejes, og at der

åbnes for, at forslaget også omfat-

ter elpersonbiler.

Forslaget om at omfatte personbi-

ler ligger uden for rammerne af

dette lovforslag. Forslaget til det

nye investeringsvindue er udfor-

met med udgangspunkt i det tidli-

gere investeringsvindue, som

havde virkning fra og med den 23.

november 2020 til og med 31. de-

cember 2022. Dette vindue, som

var lidt bredere end det foreslåede

investeringsvindue, idet bl.a. trak-

torer og blokvogne drevet af fos-

sile brændsler var omfattet, omfat-

tede dog heller ikke personbiler.

Finanstilsynet

Finanstilsynet har ingen bemærk-

ninger til lovforslaget.

FSR

–

danske revisorer

FSR bemærker indledningsvist, at

lovforslaget formodentlig vil have

en større effekt på incitamentet til

at investere i grønne aktiver, hvis

enten afskrivningsgrundlaget øges

til 16 pct., som det tidligere inve-

steringsvindue, eller hvis virksom-

hederne opnår straksfradrag for de

8 pct. i investerings-/anskaffelses-

året.

FSR anbefaler en model, hvor der

opnås straksfradrag i anskaffelses-

året, idet de henviser til, at det

En forhøjelse af afskrivnings-

grundlaget til 16 pct. eller en mu-

lighed for at straksafskrive de om-

fattede driftsmidler vil ikke kunne

rummes inden for den økonomi-

ske ramme, der er afsat til investe-

ringsvinduet i

Aftale om Grøn skatte-

reform for industri mv. af 24. juni

2022.

Det bemærkes desuden, at en ord-

ning med straksfradrag rigtigt nok

vil give virksomhederne en større

skattebesparelse det første år, men

Side 12 af 18

L 195 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

synes mere hensigtsmæssig, idet

den likviditetsmæssige fordel ved

investeringerne fremrykkes, og er-

hvervslivets og skattemyndighe-

dernes administrative byrder ligele-

des reduceres, idet behovet for en

særskilt driftsmiddelsaldo undgås.

FSR bemærker, at Skattestyrelsens

bekymring om, at der købes drifts-

midler, som hurtigt sælges igen,

alene med henblik på at opnå et

forhøjet afskrivningsgrundlag sy-

nes ubegrundet, idet afskrivnings-

lovens § 3 allerede indeholder en

værnsregel om, at der alene kan af-

skrives på aktiver anskaffet med

henblik på at indgå i driften og fx

ikke i den hensigt straks at skulle

videreoverdrages.

til gengæld en tilsvarende mindre

besparelse de kommende år.

Aftalepartierne bag

Aftale og grønt

investeringsvindue af 30. januar 2025

er enige om den foreslåede model,

som bl.a. er valgt af hensyn til, at

det er en simpel model, som med

enkelte undtagelser holdes inden

for de gældende kategorier i af-

skrivningsloven. Det er på den

baggrund vurderingen, at de admi-

nistrative byrder for både Skatte-

styrelsen og erhvervslivet er rela-

tivt lave. Dette også af hensyn til,

at der er tale om en midlertidig

model af kortere varighed.

FSR bemærker, at udformningen

af afskrivningslovens § 5 E i lov-

forslaget, stort set er identisk

med afskrivningslovens § 5 D,

med undtagelse af procenten og

omfanget af driftsmidler, der kan

indgå på saldoen. Det ses bl.a., at

alle driftsmidler, der drives af fos-

sile brændsler samt software nu er

ekskluderet fra bestemmelsen, da

disse aktiver ikke fremmer den

grønne omstilling. På den bag-

grund og såfremt det skal gøres at-

traktivt for virksomheder at om-

stille sig ved at foretage nye inve-

steringer i grønne aktiver, foreslår

FSR, at det bør overvejes at udvide

omfanget af driftsmidler til ligele-

des at omfatte vindmøller og andre

VE-anlæg med en kapacitet på

over 1 MW.

Forslaget om at omfatte vindmøl-

ler og andre VE-anlæg med en ka-

pacitet over 1 MW ligger udenfor

rammerne af dette lovforslag.

Vindmøller og VE-anlæg med en

kapacitet på over 1 MW afskrives

med højst 15 pct. årligt ligesom

andre varme- og el-anlæg med en

kapacitet over 1 MW og er, i lig-

hed med det tidligere investerings-

vindue, ikke omfattet af forslaget

om nyt grønt investeringsvindue.

Det bemærkes, at hvis vindmøller

og andre VE-anlæg omfattes af in-

vesteringsvinduet, vil det indebære,

at den foreslåede forhøjelse af af-

skrivningsgrundlaget på 8 pct. ville

blive mindre. Hertil kommer evt.

yderligere administrative omkost-

ninger for skattemyndighederne og

Side 13 af 18

L 195 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

erhvervslivet, da vinduet også ville

omfatte investeringer, der afskrives

med 15 pct. og ikke kun 25 pct.

Landbrug & Fødevarer

(LF)

L&F er glade for, at der nu er ind-

gået en politisk aftale om et grønt

investeringsvindue. L&F havde

gerne set, at investeringsvinduet

var trådt i kraft før afgiftsforhøjel-

serne, som trådte i kraft 1. januar

2025.

L&F finder det problematisk, at

aftalepartierne har valgt, at drifts-

midler, der kan drives af fossile

brændsler, ikke omfattes af det

forhøjede afskrivningsgrundlag, i

modsætning til det tidligere inve-

steringsvindue, hvor det var mu-

ligt, at anvende det forhøjede af-

skrivningsgrundlag på køretøjer,

bortset fra personbiler, der var for-

synet med nummerplader.

L&F bemærker i den forbindelse,

at der på nuværende tidspunkt ikke

er reelle alternativer til diesel til

landbrugsmaskiner, der anvendes

på marken. Med den nuværende

afgrænsning af investeringsvinduet

kan der fx ikke skiftes til en mere

energieffektiv landbrugsmaskine,

som drives af diesel. L&F forstår

intentionen om, at investeringsvin-

duet ikke skal understøtte yderli-

gere brug af fossile brændsler. Men

finder samtidig, at for de drifts-

midler, hvor der ikke er alternati-

ver til fossile brændsler, vil det

være hensigtsmæssigt at lade dem

indgå i investeringsvinduet for at

få mere energieffektive maskiner

Aftalepartierne bag

Aftale om ud-

formningen af grønt investeringsvindue af

30. januar 2025,

er enige om, at det

nye investeringsvindue skal øge in-

citamentet til virksomhederne til at

omstille sig til en grønne produk-

tion, og det er i den forbindelse af-

talt, at bl.a. alle investeringer i

driftsmidler drevet af fossile

brændsler undtages fra det forhø-

jede afskrivningsgrundlag.

Det bemærkes, at lovforslaget ikke

mindsker mulighederne for at af-

skrive på de driftsmidler, som ikke

omfattes af investeringsvinduet.

Regeringen har et fortsat fokus på

at understøtte den grønne omstil-

ling i landbruget. Det er også der-

for, at man bl.a. med

Aftale om Im-

plementering af et grønt Danmark

vil

sikre det langsigtede grundlag for

en historisk omlægning og omstil-

ling af bl.a. landbrugsproduktionen

i Danmark. Omstillingen af det

danske landbrugs- og fødevareer-

hverv skal ske på en måde, der un-

derstøtter en stadig mere bæredyg-

tig, højteknologisk og arealeffektiv

Side 14 af 18

L 195 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

og dermed bidrage til CO2-reduk-

tion på den måde. L&F bemærker,

at når der ikke er mulighed for at

investere i en ny og mere effektiv

landbrugsmaskine med det forhø-

jede afskrivningsgrundlag, bliver

landbruget hårdere ramt end andre

erhverv.

L&F opfordrer derfor kraftigt til,

at aftalen genbesøges, så driftsmid-

ler med fossile brændsler omfattes

i de tilfælde, hvor der ikke er andre

omstillingsmuligheder.

landbrugsproduktion, så Danmark

også i fremtiden har et konkurren-

cedygtigt erhverv med attraktive

erhvervspotentialer og arbejds-

pladser.

L&F opfordrer til, at der også la-

ves et investeringsvindue med for-

bedrede afskrivningsmuligheder

for klimateknologier, der reducerer

CO2e-udledninger fra landbrugets

biologiske processer, hvor der

kommer afgift fra 2030. L&F be-

mærker, at en del af klimateknolo-

gierne, som reducerer CO2e-ud-

ledningerne fra husdyrenes fordø-

jelse, kræver bygning af ny stald el-

ler ombygning af eksisterende

stalde. L&F skal derfor opfordre

til, at Skatteministeriet ser på mu-

lighederne for et nyt investerings-

vindue, som vil forbedre afskriv-

ningsmulighederne for grønne tek-

nologier, der ikke kræver drifts-

midler, men fx bygninger.

Det ligger uden for rammerne af

dette lovforslag at indføre regler

der forbedrer afskrivningsmulighe-

der for klimateknologier, der redu-

cerer CO2e-udledninger fra land-

brugets biologiske processer. Der

henvises i øvrigt til kommentaren

ovenfor.

L&F bemærker, at når driftsmidler

sælges, og nye anskaffes, kan der

opstå en situation, hvor § 5 sal-

doen bliver negativ, og den nye § 5

E saldo er positiv. L&F beder

Skatteministeriet bekræfte, at skat-

teyder kan undlade at indtægtsføre

Efter de gældende regler i afskriv-

ningslovens § 8 kan den skatteplig-

tige ved opgørelsen af, om der fo-

religger en negativ saldo, vælge at

foretage opgørelsen på grundlag af

summen af saldiene efter afskriv-

ningslovens § 5 og afskrivnings-

Side 15 af 18

L 195 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

den negative saldo, hvis der samlet

på de to saldi er et positivt beløb.

lovens § 5 D. Dette indebærer fx,

at en positiv saldo efter § 5 D kan

anvendes til at udligne en negativ

saldo efter § 5.

Som det fremgår af bemærknin-

gerne til lovforslaget § 1 nr. 2, fo-

reslås det, at afskrivningslovens §

8, stk. 2, ændres til også at omfatte

saldoen efter den foreslåede § 5 E,

stk. 4. Bemærkningerne i lovforsla-

get er præciseret mhp. at tydelig-

gøre dette.

L&F beder Skatteministeriet op-

lyse om, hvilken betydning det vil

have for skatteyders afskrivnings-

grundlag vedrørende § 5 E sal-

doen, hvor afskrivning højst kan

udgøre 25 pct. L&F har givet et

eksempel, hvorved driftsmiddelsal-

doen efter den foreslåede § 5 E ul-

timo udgør 4.000.000 kr. og drifts-

middelsaldoen efter § 5 ultimo ud-

gør

–

2.500.000 kr.

Der spørges dertil, om afskriv-

ningsgrundlaget efter anvendelse

af afskrivningslovens § 8, stk. 2, vil

udgøre 4.000.000 kr. eller

1.500.000 kr. (4.000.0000-

2.500.000).

I det angivne eksempel vil afskriv-

ningsrundlaget for saldoen efter

afskrivningslovens § 5 E, stk. 2,

udgøre 1.500.000 kr.

L&F beder Skatteministeriet be-

kræfte, at det er leveringstidspunk-

tet, der er afgørende ift. fastlæg-

gelse af, om et driftsmiddel er an-

skaffet i perioden 1. januar 2025 til

og med 31. december 2026.

Det er de almindelige gældende

regler i afskrivningslovens § 3, der

finder anvendelse ved afgørelse af,

hvornår et driftsmiddel anses for

anskaffet. Det afgørende for, om

et driftsmiddel anses for anskaffet

i perioden 1. januar 2025 til og

med 31. december 2026, er såle-

des, om driftsmidlet i den anførte

Side 16 af 18

L 195 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

periode er leveret til en igangvæ-

rende virksomhed i købelovens

forstand, er bestemt til at indgå i

virksomhedens drift og er færdig-

gjort i et sådant omfang, at det kan

indgå i driften.

L&F beder Skatteministeriet be-

kræfte, at et driftsmiddel, der er

købt ved endelig og bindende af-

tale i december måned 2024 og le-

veret i januar måned 2025, er om-

fattet af § 5 E saldoen under for-

udsætning af, at de øvrige betingel-

ser for at være omfattet er op-

fyldte.

Der henvises til kommentaren

ovenfor. I den forbindelse bemær-

kes det, at tidspunktet for indgå-

else af aftale ikke er afgørende for

anskaffelsestidspunktet efter af-

skrivningsloven.

L&F beder Skatteministeriet be-

kræfte, at fabriksnye driftsmidler,

som udelukkende er anvendt som

demomodeller af en forhandler

forud for en skatteyders køb, er at

betragte som ”fabriksnye drifts-

midler”,

og om demomodellen kan

anses for at have været en del af la-

gerbeholdningen hos forhandle-

ren.

Ved fabriksnye driftsmidler, for-

stås driftsmidler, der ikke tidligere

har indgået i en igangværende virk-

somhed. I det omfang en demo-

model lever op til denne betin-

gelse, og således bl.a. ikke tidligere

har været overdraget til en igang-

værende virksomhed, hvor demo-

modellen har indgået i driften, kan

dette bekræftes.

Det vil kunne tale herfor, hvis de-

momodellen har indgået i lagerbe-

holdningen hos forhandleren.

L&F finder det ikke begrundet i

lovforslaget, hvorfor software ikke

skal omfattes af investeringsvin-

duet. I lovforslagets bemærkninger

på s. 7 henvises til ekspertgruppen

for fremtidens erhvervsstøtte og

deres vurdering. Det må derfor

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Dansk Gartneri.

Side 17 af 18

L 195 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

lægges til grund, at Skatteministe-

riet er enige i den vurdering.

Side 18 af 18