Erhvervsudvalget 2024-25
L 193 Bilag 1
Offentligt
3003206_0001.png
27. februar 2025
Proces- og Insolvensrets-
kontoret
Sagsbeh: Jeppe Møller Holmgaard
Sagsnr.: 2024-08376
Dok.:
3639133
Dato:
Kontor:
Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af hvidvask-
loven (Pengeinstitutters adgang til oplysninger om reelle ejere af
midler på advokaters samleklientbankkonti)
Advokatnævnet
Advokatrådet
Business Danmark
Civilstyrelsen
Dansk Crowdfunding Forening
Dansk Erhverv
Dansk Fintech Alliance
Dansk Industri
Dansk InkassoBrancheforening
Danske Advokater
Danske Arveretsadvokater
Danske Dødsboadvokater
Danske Familieadvokater
Danske Inkassoadvokater
Danske Insolvensadvokater
Datatilsynet
Den Danske Dommerforening
Det Danske Advokatsamfund
DJØF Advokater
Dommerfuldmægtigforeningen
Domstolsstyrelsen
Erhvervsministeriet
Erhvervsstyrelsen
Finans Danmark
Finans og Leasing
Side 1/2
 L 193 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
Finansforbundet
Finansforeningen/CFA Society Denmark
Finansiel Stabilitet A/S
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
Finanstilsynet
Forbrugerklagenævnet
Forbrugerrådet Tænk
Foreningen af Familieretsadvokater
Foreningen af J.A.K. Pengeinstitutter
Foreningen Danske Revisorer
Forsikring & Pension
Forsikring & Pension
Højesteret
Institut for Menneskerettigheder
InvesteringsForeningsRådet
Justitia
Kuratorforeningen
Københavns Universitet (Juridisk
Fakultet) Landsdækkende Banker
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
Liberale Erhvervs Råd
Lokale Pengeinstitutter
Pengeinstitutankenævnet
Pension Danmark
Retspolitisk Forening
Rigsadvokaten
Rigspolitiet
Samtlige byretter
SMVdanmark
Syddansk Universitet (Juridisk Institut)
Sø- og Handelsretten
Vestre Landsret
Østre Landsret
Aalborg Universitet (Juridisk Institut)
Aarhus Universitet (Juridisk Institut)
Side 2/2
 L 193 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
3003206_0003.png
Sekretariatet
Justitsministeriet
Proces- og Insolvensretskontoret
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF.: 33 96 97 98
DATO: 4. oktober 2024
SAGSNR.: 2024-2640
ID NR.: 1038909
Høring over forslag til Lov om ændring af lov om forebyggende
foranstaltninger
(hvidvaskloven)
Justitsministeriet har den 9. september 2024 sendt forslag til Lov om ændring af
lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme
(hvidvaskloven) (Pengeinstitutters adgang til oplysninger om reelle ejere af midler
på advokaters samleklientbankkonti) i høring.
Advokatrådet vil indledningsvis takke for muligheden for at fremkomme med
bemærkninger til lovforslaget.
Efter de nuværende regler kan pengeinstitutterne ikke leve op til deres pligt efter
hvidvaskloven om at kende identiteten på de reelle ejere af midler på advokaters
samleklientbankkonti (klienterne), da advokater som følge af deres lovbestemte
tavshedspligt
ikke
kan
videregive
oplysninger
om
deres
klienter
til
pengeinstitutterne. Som retstilstanden er i dag, kan advokater ikke videregive
oplysninger om klienten til pengeinstitutter uden samtykke fra klienten, uden at
dette vil være i strid med advokaters tavshedspligt som reguleret i retsplejelovens
§ 129, jf. straffelovens § 152, med mindre, der er tale om tilfælde, som er omfattet
af straffelovens § 152 e.
Advokatrådet, Danske Advokater og Finans Danmark har gennem længere tid
bidraget til arbejdet med at finde en løsningsmodel på disse modsatrettede
forpligtelser, hvilket ikke har vist sig muligt, da der er tale om en reel
regelkollisson af en karakter, som vurderes kun at kunne løses gennem ændret
lovgivning.
mod
hvidvask
og
finansiering
af
terrorisme
www.advokatsamfundet.dk · [email protected]
1
 L 193 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
3003206_0004.png
Sekretariatet
Det hilses derfor velkomment, at Justitsministeriet med nærværende forslag til
ændring af hvidvaskloven har søgt at løse regelkonflikten mellem på den ene side
advokaters tavshedspligt og på den anden side hvidvaskreglerne.
Advokatrådet finder det dog grundlæggende problematisk, at tavshedspligten
endnu engang bliver udhulet og er i princippet uenig i denne forringelse af
advokaters tavshedspligt. Advokaters tavshedspligt er en af hjørnestenene i
retssamfundet. Den er med til at sikre, at borgere og virksomheder kan have fuld
tillid til uafhængige rådgivere, som kun tjener klienternes interesser og således
ikke samtidig tjener myndighederne. Tavshedspligten tjener samtidig det formål
at sikre, at alle har mulighed for at henvende sig til en advokat og få rådgivning
uden risiko for, at andre får viden om dette.
Samtidig ser Advokatrådet det som helt centralt, at advokatbranchen bidrager til
at løfte den vigtige samfundsopgave, der ligger i at bekæmpe hvidvask og har
forståelse for de samfundsmæssige hensyn, der gør, at pengeinstitutterne har brug
for at kunne identificere de klienter, der har midler indestående på
samleklientbankkonti, således,
at pengeinstitutterne kan
opfylde deres
kundekendskabsforpligtelser og dermed reducere risikoen for hvidvask.
Da det ikke har vist sig muligt at finde en anden løsning på regelkonflikten end at
forpligte advokater til at stille identitetsoplysninger på deres klienter til rådighed
for pengeinstitutterne, støtter Advokatrådet overordnet lovforslaget.
Det er dog afgørende, at oplysninger om klienterne sikres en høj grad af
fortrolighed i forbindelse med pengeinstitutternes behandling heraf, så klienter
fortsat kan have tillid til, at de kan henvende sig til advokater uden risiko for, at
viden herom tilgår uvedkommende.
For alle advokater i advokatfirmaer betyder ændringen af reglerne, at de som
noget nyt skal identificere de reelle ejere og indhente og kontrollere
identitetsoplysninger
på
alle
klienter,
der
indsætter
beløb
på
samleklientbankkontoen, uanset om sagstypen i øvrigt er omfattet af
hvidvaskloven. Der er Advokatrådets vurdering, at der er tale om en meget
betydelig forøgelse af administrative pligter for advokater, særligt for den meget
store andel af advokater, der ikke eller kun i meget begrænset omfang behandler
sager, der er omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 13.
www.advokatsamfundet.dk · [email protected]
2
 L 193 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
3003206_0005.png
Sekretariatet
Det er Advokatrådets vurdering, at de administrative byrder som lovforslaget
medfører, i nogle tilfælde fremstår uproportionelle i forhold til den
hvidvaskbekæmpelsesmæssige gevinst, som reelt kan forventes. Dette gælder
eksempelvis ved indbetaling af beløb på en samleklientbankkonto, som
umiddelbart herefter viderebetales til offentlige myndigheder (se nærmere
Advokatrådets bemærkninger hertil nedenfor).
I lovforslaget anføres det, at Erhvervsstyrelsen vurderer, at lovforslagets samlede
administrative konsekvenser ikke vil overstige 4 mio. kr. Advokatrådet kan ikke
bekræfte denne vurdering. På den baggrund henstiller Advokatrådet til, at
lovforslagets samlede administrative konsekvenser kvalificeres yderligere.
Advokatrådet skal derudover generelt bemærke, at der er behov for, at der gives
grundig vejledning i forhold til, hvilke krav Finanstilsynet vil stille til
pengeinstitutterne i relation til opfyldelse af kundekendskabsprocedurerne
vedrørende
samleklientbankkonti.
Advokatrådet
ønsker
at
indgå
i
vejledningsprocessen, da Advokatrådet med sit indgående kendskab til
advokatbranchen kan sikre, at der tages højde for de mange komplekse forhold,
som advokater og advokatfirmaer skal forholde sig til i relation til de pligter, der
følger med lovændringen.
Advokatrådets forslag til justeringer af lovforslagets anvendelsesområde
Betalinger til offentlige myndigheder
Advokatrådet foreslår, at indsættelse af midler på en samleklientbankkonto til
brug for betaling af afgifter til offentlige myndigheder (for eksempel retsafgifter,
tinglysningsafgifter og klagegebyrer) ikke omfattes af pligten til at indhente,
kontrollere og stille identitetsoplysninger til rådighed. Det vurderes at være
disproportionalt at pålægge advokater den administrative byrde i forbindelse med
transaktioner, der alene omfatter øremærkede beløb til offentlige myndigheder.
Baggrunden
for,
at
de
øremærkede
beløb
indsættes
på
advokatens
samleklientbankkonto er, at sager først behandles - med fristafbrydende virkning,
hvis der samtidig med stævningen/tinglysningen/klagen indbetales afgift/gebyr.
De offentlige systemer er sat således op, at det indgår som en del af
sagsanlæggelsen/tinglysningen/klagen, at advokaten på vegne af klienten
indbetaler afgiften/gebyret. Selvom det i nogle situationer kunne være muligt for
klienten selv at betale beløbet direkte til den offentlige myndighed og dermed
www.advokatsamfundet.dk · [email protected]
3
 L 193 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
3003206_0006.png
Sekretariatet
undgå at bruge samleklientbankkontoen som mellemstation, med deraf følgende
krav til identitetsindhentelse, er der knyttet vanskeligheder til en sådan løsning.
Det er Advokatrådets vurdering, at det væsentligt vil forringe servicen overfor
klienterne og generelt skabe utryghed, hvis klienterne selv skal håndtere at betale
afgiften/gebyret direkte til den offentlige myndighed.
Advokatrådet opfordrer til, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der ser nærmere
på muligheden for en sådan undtagelse til pligterne indeholdt i lovforslaget, i
relation til betalinger til offentlige myndigheder.
Det kan eventuelt overvejes, om en undtagelse alene skal gælde, hvis der er en
snæver tidsmæssig sammenhæng mellem ind- udbetaling og/eller, at beløbet til
det offentlige ligger under en vis nærmere fastsat beløbsgrænse. Undtagelsen kan
eventuelt bestå i, at der etableres en særlig afgiftsklientkonto hos advokaten,
hvorpå der alene kan indsættes/hæves midler til dækning af betroede midler til
det offentlige. En sådan løsning vil kræve en ændring af klientkontovedtægten og
kan kombineres med en tilsynsforpligtelse for Advokatrådet.
Ligestilling mellem advokaters inkassoforretninger og inkassobureauer
Nogle
advokatfirmaer
driver
inkassovirksomhed
i
konkurrence
med
inkassobureauer, der er underlagt reglerne i Lov om inkassovirksomhed. Det
følger af bekendtgørelsen nr. 752 af 26. september 1997, om autorisation og
sikkerhedsstillelse m.v. ved udøvelse af inkassovirksomhed, at inkassobureauer
kan oprette en konto for alle klientforhold, altså en model, der minder om
advokaters samleklientkonti.
Det
er
Advokatrådets
vurdering,
at
inkassobureauer,
der
anvender
samleklientkonti, ud fra et hvidvaskbekæmpelsesmæssig synspunkt, bør pålægges
de samme krav som advokater om at stille identitetsoplysninger på deres klienter
til rådighed for pengeinstitutterne.
På den baggrund opfordrer Advokatrådet til, at den foreslåede ændring af
hvidvaskloven i relation til advokaters samleklientbankkonti også implementeres
i
forhold
til
inkassobureauer,
der
er
underlagt
reglerne
i
Lov
om
inkassovirksomhed.
www.advokatsamfundet.dk · [email protected]
4
 L 193 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
3003206_0007.png
Sekretariatet
Afsluttende bemærkninger
Der er fortsat en lang række forhold, som er uafklarede i relation til den praktiske
implementering af de nye krav, herunder udvikling af eventuelle tekniske
løsninger til understøttelse heraf. Advokatrådet finder ikke, at den økonomiske
byrde ved udvikling af tekniske løsninger hos pengeinstitutterne bør overvæltes
på advokatstandens medlemmer.
Advokatrådet henstiller til, at der gives mindst seks måneders frist fra
lovforslagets vedtagelse til ikrafttrædelsesdato, så det sikres, at advokater og
advokatfirmaer har tilstrækkelig tid til at udarbejde og implementere processer,
der kan understøtte de nye regler.
Advokatrådet bidrager meget gerne til det fortsatte arbejde med at implementere
de nye regler.
Med venlig hilsen
Andrew Hjuler Crichton
generalsekretær
www.advokatsamfundet.dk · [email protected]
5
 L 193 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
3003206_0008.png
[email protected].
Att: Niels Dam Dengsøe Petersen
Dansk Crowdfunding Forening skal hermed afgive høringssvare til udkast til forslag til lov om
ændring af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme
(hvidvaskloven), (Pengeinstitutters adgang til oplysninger om reelle ejere af midler på
advokaters samleklientbankkonti)
Baggrunden for vores høringssvar er bl.a. lovforslag om ændring af Selskabsloven
(Offentligt udbud af anparter og nedsættelse af minimumskrav til anpartsselskabers
selskabskapital)
med henblik på at kapitalandele i anpartsselskaber kan udbydes til
offentligheden enten af selskabet selv eller via en crowdfunding platform,
Ved crowdfunding sker kapitalrejsning typisk gennem mange mindre bidrag fra en større
kreds, ofte hundredvis af personer.
Investorerne kan med fordel sikres at deres indbetalte midler i tegningsperioden er
kreditorbeskyttede, samt at frigivelse af midler kun gennemføres såfremt
udbudsbetingelserne er opfyldt. Indbetaling af midler til en klientkonto er en enkel og
gennemprøvet model, som kan sikre dette.
Indbetaling af sådanne midler vil være omfattet af de gældende regler i hvidvaskloven, § 1,
stk. 1, nr. 13, , og advokater har i dag de nødvendige processer på plads for dette.
Videregivelse af oplysninger til advokatens pengeinstitut vi derimod skabe en forøgelse af
omkostningerne grundet den øgede administrative byrde.
I lovforslaget er den forøgede administrative omkostning anslået til 4 mio. kr. uden at der på
nogen måde foreligger dokumentation end forudsætninger herfor.
Pr. den 4/10/2024 er der i CVR-registeret 1519 selskaber under branchekode 691000 -
advokater.
Der er dermed estimeret en omkostning på godt 790 kr. pr advokatselskab, og det er dermed
tydeligt for enhver at der er tale om en signifikant undervurdering af omkostningerne. Både til
implementering og til drift.
Lovforslaget løser endvidere ikke pengeinstitutternes forpligtelser i henhold til hvidvaskloven.
Hvidvasklovens kapitel 3 omhandler kravene til kend din kunde procedurer. Men omfanget af
kend din kunde oplysningerne bestemmes af den risikovurdering der er af
kunden/virksomheden som beskrevet i kapitel 2.
 L 193 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
Disse oplysninger modtager pengeinstituttet ikke, og pengeinstituttet må her antage, at
advokaten har indhentet de nødvendige oplysninger og vurderet dem korrekt.
Det kan tilføjes, at oplysningerne i realiteten er uden værdi for pengeinstitutterne.
Som eksempel kan anføres, at det at få at vide at "Hans Hansen bosiddende xxvej i
xxxkøbing med cpr. nr xxx" og som i øvrigt ikke har andet kundeforhold til banken end
gennem en advokats klientkonto er værdiløs information. Hvad skal banken bruge
oplysningen til?
I tillæg anføres at der ikke er EU-retlige aspekter uden at der er dokumentation herfor.
Endvidere er der øjensynligt ikke foretaget et nabo check til Danmarks største
samhandelspartnere. Det kunne være interessant at vide hvorledes den tilsvarende
problemstilling løses blandt være største EU-samhandlingspartnere.
Væsentligst af alt er dog at der med lovforslaget er et væsentligt opgør med advokat/klientes
fortrolighed.
Henset at de oplysninger der videregives til pengeinstituttet i realiteten er værdiløse og kun i
meget ringe grad understøtter bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering er lovforslaget
helt ude af proportioner.
Det kan suppleres, at advokatsamfundets hvidvask kontrol i til og med september 2024
viser, at kun 12 advokater ikke har levet op til kravene. Dette til trods for at advokatrådet har
en risikobaseret tilgang ved udvælgelse af advokater til kontrol.
Afslutningsvis bør nævnes at det er rimeligt at advokater generelt skal gennemføre kend din
kunde procedure for alle klienter. Denne del af lovforslaget kan med rette bibeholdes.
07.10.2024
Dansk Crowdfunding Forening
Søren Stenderup
MOB: +45 42476524
Email: [email protected]
 L 193 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
3003206_0010.png
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
[email protected]
T. + 45 3374 6000
Justitsministeren
Sendt pr. e-mail: [email protected]
Att.: Niels Dam Dengsøe Petersen
Den 4. oktober 2024
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om forebyggende foran-
staltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven)
Justitsministeriet har den 9. september 2024 udsendt udkast til lov om ændring af lov om fore-
byggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven).
Dansk Erhverv har hertil følgende bemærkninger:
Generelle bemærkninger
Dansk Erhverv bakker op om, at vi i Danmark og EU forebygger og bekæmper hvidvask og terror-
finansiering. Det er vigtigt, at vi lukker de huller, der måtte være for, at kriminelle kan hvidvaske
penge, der stammer fra kriminalitet, eller finansiere terror.
Dansk Erhverv mener også, at det er vigtigt, at vi sikrer gode vilkår for danske virksomheder, så
de ikke mødes af unødvendige administrative byrder. Kunsten handler om at finde den rigtige ba-
lance, så det er svært at være kriminel
–
men til gengæld ikke unødig besværligt at drive en sund
virksomhed til glæde for dansk økonomi, arbejdspladser og vores fælles velfærd. Det er derfor
også vigtigt, at der lyttes til virksomhedernes oplevelser, så kravene ikke spænder ben, hvor det
ikke er nødvendigt. I Dansk Erhverv er vi blandt andet optaget af nye og udbyggede digitale og AI-
baserede løsninger til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering i offentligt-privat samar-
bejde.
Specifikke bemærkninger
I forlængelse af de generelle bemærkninger har Dansk Erhverv følgende specifikke bemærknin-
ger:
Lovforslaget lægger op til, at der i loven skal indsættes en ny bestemmelse (§ 38 b) om advokaters
samleklientkonti. Dansk Erhverv mener, at danske advokater med god ret nyder stor tillid i sam-
fundet og udfører en væsentlig opgave for borgere, virksomheder og det offentlige. Det er vigtigt,
at den tillid opretholdes, og at
’brodne kar’ får vanskeligt ved at
medvirke til kriminelle handlin-
ger. Dansk Erhverv bakker derfor op om den nye bestemmelse.
Side 1/2
 L 193 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
DANSK ERHVERV
Dansk Erhverv finder det positivt, at lovforslaget overholder princippet om fælles ikrafttrædelses-
datoer for erhvervsrettet regulering. Herudover bakker Dansk Erhverv op om, at der gives penge-
institutter og advokatbranchen den fornødne tid til at udarbejde og implementere processer, der
understøtter de nye regler.
Hvis ovenstående giver anledning til spørgsmål, står vi naturligvis til rådighed for uddybende be-
mærkninger.
Med venlig hilsen
Poul Dahlgaard
Chefkonsulent og advokat
Side 2/2
 L 193 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
3003206_0012.png
 L 193 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
3003206_0013.png
 L 193 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
3003206_0014.png
7. oktober 2024
EMFJ
DI-2024-05020
JM sagsnr.: 2024-08376
Justitsministeriets Insolvensretskontor
Att.: Niels Dam Dengsøe Petersen
DI høringssvar om Pengeinstitutters adgang til oplysninger om reelle ejere af
midler på advokaters samleklientbankkonti
Justitsministeriet sendte den 9. september udkast til lov om ændring lov om forebyggende
foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) m.v. i høring. Dansk
Industri (DI) takker for muligheden for at afgive høringssvar og stiller sig til rådighed for tilsynets
videre arbejde.
Generelle bemærkninger
Med lovforslaget lægger Justitsministeriet op til nye byrder for advokater og deres klienter og
yderligere undtagelser til advokaters lovbestemte tavshedspligt.
DI har forståelse for den særlige omstændighed, der ligger til grund for nærværende lovforslag, og
er enige med Justitsministeriet i, at advokater generelt nyder stor tillid i samfundet og
retssystemet, og DI anerkender det særlige ansvar, der påhviler dem.
Det er DI’s klare opfattelse,
at Danmarks advokatstand generelt er meget kompetente og
troværdige, og at klientens tillid til advokaten, herunder dennes tavshed, er en forudsætning for
den retssikkerhed, vi værner om i Danmark.
Reaktionen på handlinger fra advokater, som ikke lever op til disse standarder, bør derfor tilgås
varsomt; med påpasselighed mod overimplementering, særligt hvor den påvirker retssikkerheden
og pålægger unødvendigt store byrder - noget som regeringen i forvejen aktivt arbejder for at
nedbringe.
Samtidig er det vigtigt at slå fast, at regningen for nye byrder i sidste ende betales af dem, der
benytter advokaters rådgivning og bistand i form af højere priser. Retssikkerheden påvirkes, når
klienter af økonomiske hensyn udviser tilbageholdenhed med at prøve ellers legitime krav.
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
Danmark
(+45) 3377 3377
[email protected]
di.dk
CVR-nr.: 16077593
 L 193 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
3003206_0015.png
Specifikke bemærkninger
Som uddybning af ovenstående generelle bemærkninger har DI en række specifikke
bemærkninger og anbefalinger til den foreslåede lovændring og lovbemærkningerne.
§ 1 Ad indhentelse og kontrol af oplysninger om reelle ejere - § 38b, stk. 1 og 2
Med lovforslagets § 38b, stk. 1, lægger Justitsministeriet op til, at advokater, der ikke allerede er
omfattet af hvidvaskreglerne efter § 1, stk. 1, nr. 13, skal indhente identitetsoplysninger på
klientens reelle ejere, når klienten indsætter
betroede midler
på en samleklientbankkonto.
Identitetsoplysningerne skal endvidere kontrolleres, jf. § 38b, stk. 2.
Det fremgår ikke specifikt af lovforslaget, hvad der anses for
betroede midler.
DI lægger til grund,
at betroede midler skal forstås
både
som de midler, der helt eller delvist udgør ’klienttilsvaret’,
der
er det samlede beløb, som er betroet advokaten eller advokatselskabet som led i
advokatvirksomhed, jf. § 2, stk. 1,
og
enhver anden indbetaling på samleklientbankkontoen.
Det er dog ikke umiddelbart klart, hvorvidt
fejlindbetalinger
også er omfattet af lovforslagets
bestemmelser. DI opfordrer til at dette præciseres i lovforslagets bemærkninger.
Såfremt DI’s forståelse af
lovforslaget i sin nuværende form er korrekt,
er det DI’s opfattelse,
at
lovforslaget ikke sikrer den nødvendige proportionalt mellem indgreb og mål ved at undlade at
introducere undtagelser. Dette skal også ses i lyset af, at Justitsministeriet selv påpeger, at de
problemstillinger, der er påvist i dokumentaren ’Den Sorte Svane’, ikke i sig selv vedrører
spørgsmålet om indhentelse og kontrol af reelle ejeres identitetsoplysninger
1
.
Som eksempler på situationer, der bør undtages kravet, kan nævnes rets- og berammelsesafgifter,
som i dag ofte betales via advokatens samleklientkonto, samt tinglysningsafgifter og klagegebyrer
til det offentlige.
DI understreger behov for i videst muligt omfang at beskytte retssikkerheden og undgå at pålægge
unødigt byrdefulde regler, der går videre end nødvendigt, og anbefaler, at Justitsministeriet
afsøger muligheden for at undtage visse former for indbetalinger - eventuelt ved at nedsætte en
arbejdsgruppe, som kan identificere relevante undtagelser.
1
Se lovforslagets s. 3, tredje afsnit.
 L 193 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
3003206_0016.png
§ 1 Ad identitets- og kontroloplysninger til pengeinstitutter - §38b, stk. 3
Af hensyn til den særlige situation, lovforslaget søger at imødegå, forstår DI, at Justitsministeriet
og Finansministeriet finder det uhensigtsmæssigt, at advokaten inden for de nuværende regler
ikke kan stille identifikationsoplysninger og kontroldokumenter til rådighed for pengeinstituttet,
der stiller samleklientbankkontoen til rådighed. DI opfordrer dog kraftigt til, at reglerne i videst
muligt omfang tager hensyn til retssikkerheden.
Efter lovforslagets nuværende ordlyd skal identifikations- og kontroloplysninger stilles til rådighed
for pengeinstituttet ’uden
ugrundet ophold’.
DI er glade for, at udtrykket præciseres i lovforslagets
bemærkninger og noterer, at oplysningerne som hovedregel skal stilles til rådighed samme dag.
DI påpeger, at der kan være flere tilfælde, hvor det i praksis vil være meget svært eller umuligt for
advokaten at stille oplysningerne til rådighed samme dag, og bemærker, at Justitsministeriet selv
påpeger, at pengeinstitutterne af hensyn til retssikkerheden bør være påpasselige med at spærre
for enkelte ind- og udbetalinger
2
. Det gælder særligt
–
men ikke udelukkende
–
for de mindre
advokatvirksomheder. DI understreger vigtigheden af, at dette forsigtighedsprincip efterleves i
praksis.
Sidst noterer DI, at lovforslagets bemærkninger påpeger, at indhentelse, kontrol og
tilgængeliggørelse kan ske
forud
for, at klientens midler indsættes på advokatens
samleklientbankkonto. DI er positive over denne mulighed, men noterer også, at det er uklart,
hvornår advokaten skal sikre, at tidligere fortsat er gyldige
3
, eksempelvis hvor
kontroldokumenterne ikke har en kendt udløbsdato. DI håber dette vil blive præciseret enten i
lovforslagets bemærkninger eller efterfølgende vejledningsmateriale.
Ad økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
DI forventer, at lovforslaget vil pålægge danske virksomheder en ikke ubetydelig ekstra byrde i
antal timer brugt på at indhente, kontrollere og tilgængeliggøre de nødvendige oplysninger.
Derudover tillægges eventuelt omkostninger til nye IT-systemer eller integration af eksisterende
systemer.
DI er derfor uenig med Erhvervsstyrelsen i, at lovforslagets samlede administrative konsekvenser
ikke vil overstige 4 mio. kr., og anbefaler, at beregningen kvantificeres yderligere.
2
3
Se lovforslagets s. 15f.
Se lovforslagets s. 27, første afsnit.
 L 193 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
§ 2 Ad ikrafttrædelsestidspunkt
Det er kommet DI til kundskab, at lovforslaget først forventes behandlet i Folketinget i februar
2025. Af hensyn til at pengeinstitutterne og advokatbranchen får den fornødne tid til at udarbejde
og implementere processer, der understøtter de nye regler, opfordrer DI til, at loven først træder i
kraft tidligst d. 1 januar 2026.
Med venlig hilsen
Emil Fink-Jensen, Fagleder, DI
 L 193 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
3003206_0018.png
Justitsministeriet
Sendt til: [email protected]
Dato 7. oktober 2024
Høringssvar over Lov om ændring af lov om forebyggende
foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme
(hvidvaskloven) (Pengeinstitutters adgang til oplysninger om reelle ejere
af midler på advokaters samleklientbankkonti)
Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar. Høringssvaret er
udarbejdet i samarbejde med Danske Advokaters fagudvalg for hhv. advokatret og -
etik, arveret og dødsboskifteret, familieret, insolvensret og inkasso samt Danske
Insolvensadvokater, Danske Inkassoadvokater, Danske Arveretsadvokater og Danske
Familieadvokater og med input fra en række medlemmer, der repræsenterer branchen
med henblik på at inddrage faglig og praktisk ekspertise.
Overordnede bemærkninger
Efter de gældende regler kan advokater som udgangspunkt ikke videregive klienters
identitetsoplysninger til andre, herunder pengeinstitutter uden klientens samtykke, da
advokaten er underlagt tavshedspligt.
Med lovforslaget vil advokater blive forpligtet til at indhente identifikations-
oplysninger (id-oplysninger) fra alle klienter, der har midler på advokatens
samleklientkonto, og stille disse til rådighed for den kontoførende bank.
Formålet med lovforslaget er således, at bankerne skal have adgang til id-oplysninger
på alle med midler på klientkontoen, så de kan foretage den allerede i dag lovpligtige
kundekendskabsprocedure (KYC) for at kunne forebygge hvidvask.
Danske Advokater støtter,
at der nu skabes klarhed om advokatvirksomheders pligt
til at gøre id-oplysninger tilgængelige for bankerne i form af en egentlig lovhjemmel.
Danske Advokater finder det dog bekymrende,
at det af lovprogrammet fremgår, at
lovforslaget først skal fremsætte i februar 2025 som en del af et større lovforslag,
hvilket mindsker muligheden for, at Folketinget tager selvstændigt stilling til forslaget.
Vores bemærkninger til lovforslaget er inddelt i følgende emner:
1.
2.
3.
4.
5.
Tavshedspligten
Tidsfaktoren
Rammerne for id-oplysninger
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ikrafttrædelsesdatoen
Vesterbrogade 32
1620 København V
Telefon 33 43 70 00
[email protected]
www.danskeadvokater.dk
 L 193 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
Uddybende bemærkninger
1. Tavshedspligten
Advokater har en særlig status i retsstaten. Advokatens tavshedspligt,
vidneudelukkelsesrettighed og klientfortrolighed er vigtige elementer for at skabe et
fortroligt rum mellem advokat og klient, og dermed for advokatens muligheder for at
sikre klientens retssikkerhed bedst muligt.
Danske Advokater er forstående over for lovforslagets overordnede formål. Dog vil vi
gerne flage vigtigheden af ikke at udhule advokaters tavshedspligt. Derfor er det
vigtigt, at lovforslaget og fremgangsmåden ikke får afsmittende virkning på andre
områder.
2. Tidsfaktoren
Lovforslaget indeholder bestemmelse om, at id-oplysninger uden ugrundet ophold
skal stilles til rådighed for banken, hvori samleklientkonto føres. Lovforslagets
bemærkninger lægger op til, at dette skal ske samme dag og kun i ganske snævre
tilfælde kan ske senere og i så fald kun efter aftale med pengeinstituttet.
En frist på samme dag vil i flere tilfælde være praktisk umulig at overholde, fordi det
ikke er realistisk, at id-oplysninger kan indhentes samme dag, fx hvis klienten befinder
sig i en anden tidszone, eller fordi en indbetaling sker sent på dagen. Det er heller ikke
altid kendt for advokaten, hvornår en indbetaling finder sted, og advokaten vil således
ikke altid på forhånd have haft mulighed for at indhente id-oplysninger på klienten.
Også mindre advokatvirksomheder, som ikke har en bogholder ansat på daglig basis,
eller som fx ikke holder åbent alle dage, vil have svært ved at møde kravet om samme
dag.
Danske Advokater mener, at formålet ikke vil blive forspildt ved, at advokaten får en
mere realistisk frist på et par dage.
Danske Advokater opfordrer derfor til,
at advokaten får en rimelig frist til at indhente
og gøre oplysningerne tilgængelige, og pengeinstituttet bør stille et system til rådighed,
så oplysningerne nemt og sikkert kan gøres tilgængelige.
3. Rammerne for id-oplysninger
Advokatens klient anses som den reelle ejer af midlerne
Danske Advokater hilser det velkomment, at lovforslaget definerer den reelle ejer som
værende advokatens klient, når betroede midler bliver indsat på samleklientkontoen
af en anden end advokatens klient, jf. s. 16 i lovforslaget. Hvor der står:
”… i de tilfælde, hvor betroede klientmidler bliver indsat på en
samleklientbankkonto af en anden end advokatens klient, f.eks. en modpart
som opfølgning på et forlig eller en retsafgørelse eller en inkassodebitor som
led i afvikling af skyldforhold, er advokatens klient at anse som den reelle ejer
af midlerne. Derfor vil advokaten også efter den foreslåede bestemmelse skulle
indhente og kontrollere advokatens klients identitetsoplysninger”
Fælles for de opregnede eksempler er, at det indbetalte beløb tilkommer advokatens
klient, hvilket ikke altid er tilfældet. Det kan fx ske, at køber og sælger i en handel om
fast ejendom, hvor advokaten repræsenterer køberen, aftaler, at tinglysningsafgiften
2/6
 L 193 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
skal deles mellem parterne, og sælgeren derfor indbetaler sin halvdel til køberens
advokats klientkonto, eller at køberen i en virksomhedsoverdragelse, hvor advokaten
repræsenterer sælgeren, indbetaler købesummen til advokatens samleklientkonto.
Advokaten er i disse transaktioner omfattet af hvidvaskloven i forhold til sin klient,
men ikke i forhold til modparten. Hvis transaktionen ikke gennemføres, vil det beløb,
som sælgeren af ejendommen eller køberen af virksomheden har indbetalt, skulle
tilbagebetales til denne. I disse situationer har advokaten gennemført KYC i forhold til
sin klient.
Danske Advokater læser forslaget således,
at indførelsen af § 38 b i
hvidvaskloven betyder, at advokaten stadig skal gennemføre KYC på sin klient og nu
også gøre id-oplysningerne tilgængelige for banken, men at advokaten fortsat ikke skal
indhente id-oplysninger på indbetaleren, da advokaten på tidspunktet for modpartens
indbetaling berettiget kan gå ud fra, at transaktionen gennemføres, således at beløbet
tilkommer klienten.
Kontinuerlige indbetalinger til samme klient
Det kan forekomme, at indbetalinger fra tredjemand til fordel for advokatens klient
sker over en længere periode, undertiden i årevis og med mere eller mindre
regelmæssige intervaller. Dette er fx tilfældet i mange arbejdsskadesager, hvor et
forsikringsselskab overfører beløb til skadelidtes advokat.
Danske Advokater læser lovforslaget således,
at advokaten kan indhente id-
oplysninger på forhånd og i forbindelse med første indbetaling så skal kontrollere, at
id-oplysningerne fortsat er valide, inden de gøres tilgængelige for banken, jf.
lovforslagets bemærkninger s. 14 f. Efterfølgende indbetalinger på samleklientkontoen
vedr. samme klient i samme sag vil ikke udløse yderligere kontrol fra advokatens side,
da banken allerede har modtaget valide id-oplysninger om klienten i sagen. Danske
Advokater opfordrer til, at dette bliver bekræftet af ministeriet og evt. præciseret i
bemærkningerne til lovforslaget.
Fejlindbetalinger
En samleklientkonto er en åben konto, som klienter og andre kan overføre penge til.
Det kan ske, at der ved fejl bliver overført til samleklientkontoen i stedet for
driftskontoen, eller at der kommer fejlindbetalinger fra andre.
Tilsvarende kan fx gøre sig gældende, når advokater bistår med dødsbobehandling i
form af private skifter og bobestyrerboer. Her opretter advokaten ofte en separat konto
i boets navn. I bobestyrerboer oprettes altid en separat konto i boets navn. Det sker
imidlertid meget ofte, at offentlige myndigheder (fx Skattestyrelsen og kommuner) og
private virksomheder (fx forsyningsselskaber) ikke ser sig i stand til at indbetale boets
tilgodehavender på boets separate konto. I stedet for indbetaler disse myndigheder og
virksomheder beløbene til advokatvirksomhedens samleklientkonto. Der er ofte tale
om mindre beløb på få hundrede eller få tusinde kroner. Straks når indbetalingen er
sket, sørger advokaten for at overføre beløbet fra samleklientkontoen til boets separate
konto, hvortil midlerne rettelig skulle være indbetalt. Det vil medføre en betydelig
administrativ byrde og et betydeligt øget tidsforbrug (og dermed yderligere
omkostninger for borgerne), hvis advokaten får pligt til at stille id-oplysninger om sin
klient til rådighed, hver gang Skattestyrelsen eller en kommune eller et
forsyningsselskab ved en fejl indbetaler et mindre beløb på samleklientkontoen.
Danske Advokater mener,
at sådanne fejlindbetalinger ikke bør være omfattet af den
foreslåede bestemmelse. Danske Advokater opfordrer ministeriet til at præcisere i
3/6
 L 193 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
bemærkningerne, at fejlindbetalinger ikke er omfattet af id-forpligtelsen, så længe
beløbet straks tilbageføres/overføres til korrekte konto.
Undtagelser
Med lovforslaget lægges op til, at alle midler på klientkontoen skal være omfattet af id-
kravet. Der er dog visse posteringer, hvor formålet med loven ikke nødvendigvis
fremmes ved indhentelse af id-oplysninger. Ved at lave undtagelser for disse
posteringer, vil der kunne spares en del administrativt arbejde.
Danske Advokater anbefaler derfor,
at ministeriet overvejer, om visse midler på
samleklientkontoen kan undtages for id-forpligtelsen. Det kunne fx være
berammelsesafgifter, klagegebyrer, tinglysningsafgifter og retsafgifter.
Insolvenssager
Lovforslaget omtaler ikke sager om tvangsopløsning og konkurs. Hvis sådanne bliver
omfattet af hvidvaskloven, fordi der som led i behandlingen skal sælges fast ejendom
eller gennemføres en virksomhedsoverdragelse, fremgår det af Advokatrådets
reviderede vejledning om hvidvaskloven, at likvidator/kurator i disse tilfælde skal anse
sig selv som klienten og derfor gennemføre KYC på sig selv.
Det kan ske, at den advokat, der er udpeget som likvidator i en tvangsopløsningssag,
ved en indbetaling til sin samleklientkonto kommer i besiddelse af midler, der
tilkommer selskabet.
Danske Advokater går ud fra,
at advokaten/likvidator i disse
tilfælde
–
således som det er tilfældet i konkursboer (hvor tilsynsbekendtgørelsen
stiller krav om, at der oprettes en separat klientkonto) vil skulle stille id-oplysninger
om sig selv til rådighed for pengeinstituttet, og finder, at dette som et spørgsmål af
praktisk betydning bør fremgå af lovforslagsbemærkningerne.
Opbevaring og sletning af identifikationsoplysninger
I den nuværende hvidvasklov er der pligt til at opbevare id-oplysninger m.m. i mindst
fem år efter kundeforholdets ophør eller den enkeltstående transaktions
gennemførelse, samt krav om at personoplysninger skal slettes efter fem år
(hvidvasklovens § 30, stk. 2).
Der er i lovforslaget og dets bemærkninger ikke taget stilling til, hvordan og hvornår
pengeinstitutternes skal foretage sletning af modtagne id-oplysninger m.m.
Danske Advokater forstår
det således, at advokaten ikke er forpligtet til at opbevare
id-oplysningerne i fem år
–
i de situationer, hvor advokatens sag ikke er omfattet af
hvidvaskloven, og denne lovs § 30 derfor ikke finder anvendelse. Derimod vil banken
have pligt til at opbevare dem i 5 år, idet banken er omfattet af hvidvaskloven. Det
bemærkes i den sammenhæng, at det kan være uklart, hvornår 5 års fristen løber fra.
Rækkevidden
Lovforslaget retter sig målrettet mod advokatvirksomheder og deres foreslåede
forpligtelse til at indhente og stille ID-oplysninger til rådighed. Danske Advokater
noterer, at en tilsvarende bestemmelse ikke er foreslået for andre brancher, som fx for
inkassovirksomheder, hvor hensynene i forhold hvidvaskforebyggelse må være de
samme.
4/6
 L 193 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
De krav, der stilles til inkassovirksomheder, er nærmest identiske med dem, der stilles
til advokatvirksomheder fsva. håndtering af klientmidler, jf. bekg. om autorisation og
sikkerhedsstillelse mv. ved udøvelse af inkassovirksomhed.
Når formålet med lovforslaget er at forebygge hvidvask ved at sikre, at klienter, der har
midler på en samleklientkonto, kan identificeres, og dermed opfylder bankernes krav
om identifikation af kontoindehavere, virker det mærkværdigt, at lovforslaget ikke
også omfatter de virksomheder, der er omfattet af Lov om inkassovirksomhed.
Inkassovirksomheder har også samleklientkonti på samme måde som advokater, og
derfor gælder den samme problemstilling for inkassovirksomheder.
Ved at undtage inkassovirksomheder fra kravet om identifikation, løses den rejste
problemstilling ikke. Derudover forvrider det konkurrencen på inkassomarkedet, da
inkassovirksomheder undtages fra at skulle bruge betydelige ressourcer på at indhente
og opbevare identifikationsdokumentation. Inkassovirksomheder vil også kunne
behandle inkassosager langt hurtigere end advokater, da advokater først kan
påbegynde den faktiske sagsbehandling, når der er etableret kontakt med de reelle
ejere af klientens virksomhed og id-dokumentation er blevet indhentet og bekræftet.
Danske Advokater opfordrer på den baggrund til,
at det overvejes om lovforslaget
skal udvides til at omfatte alle, der anvender samleklientkonti.
4. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Erhvervsstyrelsen har vurderet, at lovforslagets samlede administrative konsekvenser
ikke vil overstige 4 mio. kr. Grundlaget for denne vurdering fremgår ikke af
lovforslaget.
Det er Danske Advokaters opfattelse, at denne vurdering ikke afspejler de reelle
omkostninger, som en gennemførelse af den foreslåede nye § 38 b i hvidvaskloven vil
medføre. Efter Danske Advokaters vurdering vil det reelle beløb - alene på
advokatsiden - ligge væsentligt meget over 4 mio. kr. Dertil kommer udgifter for de
mange klienter, der vil skulle afgive identitetsoplysninger og kontroldokumenter, som
beviser deres identitet, til advokater, når klienter har midler stående på advokaters
samleklientkonti.
Danske Advokater beder om,
at de administrative konsekvenser for erhvervslivet
kvalificeres for såvel løbende konsekvenser som omstillingsomkostninger, da de
forudsete udgifter forventes at ligge væsentligt over 4 mio. kr.
Til baggrund kan oplyses, at lovforslaget vil medføre yderligere administrative byrder
for såvel store som små advokatvirksomheder. For en stor advokatvirksomhed udgør
fordelingen af hvidvasksager/ikke-hvidvasksager nogenlunde 20/80. Mange
advokatvirksomheder vil
–
afhængig af deres konkrete fordeling af sager
–
blive pålagt
en betydelig administrativ byrde med at indhente id-oplysninger og gøre dem
tilgængelige for pengeinstitutterne for en stor mængde sager, hvor de
–
på baggrund
af den gældende lovgivning
–
ikke i dag har haft pligt til at gøre det. Det samme gælder
for mange mindre og mellemstore virksomheder, som i dag har fravalgt
hvidvaskpligtige sager; her vil de skulle have helt nye procedurer og evt. nye it-
værktøjer.
Danske Advokater er desuden bekymrede for,
hvordan forslaget vil komme til at
påvirke opstartsvirksomheder, som allerede i dag har svært ved at få etableret en
konto. Vi står gerne til rådighed for yderligere drøftelser desangående.
5/6
 L 193 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
5. Ikrafttrædelsesdatoen
Efter lovforslaget skal regler træde i kraft den 1. juli 2025.
Danske Advokater vil gerne gøre opmærksom på, at der er tale om væsentlige
ændringer af advokaternes arbejdsgange, som skal implementeres. Det forventes, at
der skal udvikles it-systemer, der kan hjælpe med håndteringen af de nye krav. Det er
dog ikke muligt at udvikle it-systemer til håndtering af de nye krav, før reglerne er
kendte og altså vedtaget af Folketinget. Det er derfor vigtigt, at der er mindst 6
måneder mellem vedtagelse af reglerne i Folketinget til ikrafttrædelsen.
Af lovprogrammet for 2024-25 fremgår, at dette lovforslag forventes fremsat i et andet
lovforslag i februar 2025.
Danske Advokater opfordrer til,
at ikrafttrædelsesdatoen rykkes til tidligst 1. januar
2026, så princippet om fælles ikrafttrædelsesdatoer for erhvervsrettet regulering
fortsat overholdes, og der bliver tid til implementeringen af de nye regler.
Afsluttende bemærkninger:
Danske Advokater står gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.
Med venlig hilsen
Charlotte Hvid Olavsgaard
Specialkonsulent
[email protected]
6/6
 L 193 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
3003206_0024.png
Justitsministeriet
Att.: Niels Dam Dengsøe Petersen
Sendt pr. e-mail til
[email protected]
Høringssvar til forslag til ændring af hvid-
vaskloven (advokaters samleklientbank-
konti)
Resumé
Fra Finans Danmarks side ser vi positivt på, at lovforslaget fastslår hjemmelsgrund-
laget for, at advokaterne skal indhente og dele identitets- og kontroloplysninger
med pengeinstitutterne på de klienter, der ejer midler på advokaternes samlekli-
entbankkonti. De pågældende klienter er således kunder hos advokaterne og
ikke pengeinstitutterne, hvorfor institutterne er afhængige af oplysninger fra ad-
vokaterne i relation til opfyldelse af hvidvasklovens krav vedrørende reelle ejere
og forpligtelsen til at foretage sanktionsscreening.
Vi noterer os, at der i lovforslaget henvises til eksemplerne fra dokumentaren
”Den sorte svane”, og at lovforslaget vil vanskeliggøre muligheden for at mis-
bruge samleklientbankkonti. Vi deler forhåbningen, men skal også samtidig be-
mærke, at pengeinstitutterne ikke kan kontrollere om de videregivne oplysninger
fra en advokat er korrekte, og om oplysningerne dækker alle advokatens klienter
med midler på samleklientbankkontoen, hvilket bør afspejles i lovbemærknin-
gerne. Pengeinstitutterne vil derfor heller ikke have mulighed for at identificere et
tilfælde som i
”Den
sorte svane”, hvor en advokat bistår en kriminel og lader
denne benytte advokatens samleklientbankkonto, medmindre pengeinstituttet
af andre årsager, f.eks. gennem pengeinstituttets normale monitorering bliver op-
mærksom på den usædvanlige adfærd.
Vi mener derudover, at ansvarsfordelingen mellem pengeinstitutterne og advo-
katerne flere steder skal tydeliggøres i lovbemærkningerne til lovforslaget. Det
bør herunder understreges, at pengeinstitutterne skal kunne lægge oplysnin-
gerne fra advokaterne til grund for deres håndtering af de reelle ejere af samle-
klientbankkontiene. Lovforslaget indeholder dertil uklarheder blandt andet i for-
hold til, hvornår oplysningerne fra advokaterne skal stilles til rådighed for pengein-
stitutterne. Uklarhederne har blandt andet betydning i forhold til institutternes
sanktionsscreening, hvorfor de bør afklares.
Høringssvar
7. oktober 2024
Dok: FIDA-300870041-346-v1
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
 L 193 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
3003206_0025.png
Høringssvar til forslag til lov om ændring
af hvidvaskloven (advokaters samlekli-
entbankkonti)
Generelle bemærkninger
Finans Danmark takker for muligheden for at give bemærkninger til forslaget til
lov om ændring af hvidvaskloven.
Lovforslaget omhandler advokaters pligt til at give pengeinstitutters adgang til
oplysninger om reelle ejere af midler på advokaters samleklientbankkonti.
Fra Finans Danmarks side ser vi positivt på, at lovforslaget fastslår hjemmelsgrund-
laget for, at advokaterne skal indhente og dele identitets- og kontroloplysninger
med pengeinstitutterne på de klienter, der ejer midler på advokaternes samlekli-
entbankkonti. De pågældende klienter er således kunder hos advokaterne og
ikke pengeinstitutterne, hvorfor institutterne er afhængige af oplysninger fra ad-
vokaterne i relation til opfyldelse af hvidvasklovens krav vedrørende reelle ejere
og forpligtelsen til at foretage sanktionsscreening.
Vi noterer os, at der i lovforslaget henvises til eksemplerne fra dokumentaren
”Den sorte svane”,
og at lovforslaget vil vanskeliggøre muligheden for at mis-
bruge samleklientbankkonti. Vi deler forhåbningen, men skal også samtidig be-
mærke, at pengeinstitutterne ikke kan kontrollere om de videregivne oplysninger
fra en advokat er korrekte, og om oplysningerne dækker alle advokatens klienter
med midler på samleklientbankkontoen, hvilket bør afspejles i lovbemærknin-
gerne. Pengeinstitutterne vil derfor heller ikke have mulighed for at identificere et
tilfælde som i
”Den
sorte svane”, hvor en advokat bistår en kriminel og lader
denne benytte advokatens samleklientbankkonto medmindre pengeinstituttet af
andre årsager, f.eks. gennem pengeinstituttets normale monitorering bliver op-
mærksom på den usædvanlige adfærd.
Det er endvidere vigtigt for os at understrege, at pengeinstitutterne er forpligtet til
at foretage tilstrækkelige kundekendskabsprocedurer på den advokat, der er in-
stituttets kunde, men instituttet skal ikke gennemføre en kundekendskabsproce-
dure på advokatens klienter. Advokaterne skal derfor selv overvåge deres klien-
ter og gennemføre kundekendskabsprocedurer i det omfang, at de er forpligtet
til det efter hvidvaskloven. Pengeinstitutterne skal alene indhente identitetsoplys-
ninger og gennemføre rimelige foranstaltninger for at kontrollere identiteten af
de af advokatens klienter, der på et givent tilfælde skal betragtes som reelle
ejere af advokatens samleklientbankkonto, og dertil foretage sanktionsscreening
7. oktober 2024
Dok. nr.:
FIDA-300870041-346-v1
Høringssvar
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
2
 L 193 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
3003206_0026.png
af de reelle ejere. I forlængelse af denne ansvarsdeling, der følger af lovgivnin-
gen, er det endvidere vigtigt at understrege, at pengeinstitutterne i forhold til
samleklientbankkonti skal reagere på den samlede aktivitet på kontoen sam-
menholdt med instituttets kendskab til advokaten, herunder advokatens oplysnin-
ger om forventet brug af kontoen. Pengeinstitutterne vil derimod ikke kunne over-
våge om enkelte transaktioner på kontoen er i overensstemmelse med advoka-
tens forventede brug af kontoen, da pengeinstituttet ikke vil have kendskab til,
hvad der ligger til grund for den enkelte transaktion. De ovennævnte forhold
skal afspejles i lovbemærkningerne.
Sammenholdt med at det af lovbemærkningerne følger, at advokaten har en
pligt til at sikre sig, at de indhentede identitets- og kontroloplysninger er aktuelle
og gyldige, mener vi dertil, at det skal understreges i lovbemærkningerne, at
pengeinstitutterne skal kunne lægge advokatens oplysninger til grund.
7. oktober 2024
Dok. nr.:
Høringssvar
Endelig vil vi opfordre til, at det i lovbemærkningerne præciseres, at det ikke ud-
gør outsourcing, at advokaten indsamler legitimation mv. og stiller dette til rådig-
hed for pengeinstituttet.
Konkrete bemærkninger
Nedenfor følger Finans Danmarks bemærkninger til de enkelte dele af lovforsla-
get.
§1
§ 38 b, stk. 1
Bestemmelsen angiver forpligtelsen for advokater til at indhente identitetsoplys-
ninger på de reelle ejere af midlerne på samleklientbankkontoen.
Det bør præciseres i forarbejderne hvilke identitets- og kontroloplysninger, der
skal indhentes og videregives, i de tilfælde, hvor klienten / den reelle ejer er en
juridisk person. Det skal endvidere overvejes, om der i stk. 1, direkte bør henvises
til hvidvasklovens § 11. Det vil blandt andet sikre, at rammerne for indhentning af
oplysninger vil følge den til enhver tid offentliggjorte vejledning til § 11.
I lovbemærkningerne s. 13 anføres, det
at ”lovforslaget ikke i øvrigt berører pen-
geinstitutternes forpligtelser efter hvidvaskloven i forhold til reglerne om reelle
ejere…”.
Betydningen af sætningen er uklar, og giver anledning til at under-
strege, at pengeinstitutterne ikke har mulighed for at kontrollere at advokatens
oplysninger om klientens identitet er korrekt.
FIDA-300870041-346-v1
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
3
 L 193 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
3003206_0027.png
§ 38 b, stk. 2
I lovbemærkningerne til stk. 2, henvises til, at:
”Begrebet ”med sikkerhed ved” skal
forstås således, at der ikke må foreligge omstændigheder, som giver anledning til
tvivl om, at oplysningerne om den eller de reelle ejere er forkerte”. I forlængelse
af det anførte under vores generelle bemærkninger opfordrer vi her til, at det til-
føjes, at
”Pengeinstitutterne
skal således kunne lægge identitets- og kontroloplys-
ningerne fra advokaten til grund”.
§ 38 b, stk. 3
Bestemmelsen omhandler hvornår advokaterne skal stille de krævede oplysnin-
ger til rådighed for pengeinstitutterne. I henhold til bestemmelsen skal oplysnin-
gernes stilles til rådighed uden ugrundet ophold og der gives mulighed for, at ad-
vokaterne i særlige tilfælde inden for rimelig tid kan stille oplysningerne til rådig-
hed for pengeinstitutterne
efter
indbetalingen af midlerne.
7. oktober 2024
Dok. nr.:
Høringssvar
Muligheden for først efterfølgende at stille de krævede oplysninger til rådighed vil
alt andet lige være en udfordring i forhold til særligt pengeinstitutternes forplig-
telse til dagligt at foretage sanktionsscreening af de reelle ejere. En udfordring,
der må antages ikke at blive mindre med de kommende krav til sanktionsscree-
ning i forordning om straksbetalinger i euro. Hvis man ikke vil stille det som krav, at
oplysningerne skal stilles til rådighed for pengeinstituttet inden en indbetaling, er
der derfor behov for at myndighederne eksplicit tager stilling til udfordringen i
den foreslåede model i forhold til kravene til pengeinstitutternes sanktionsscree-
ning.
Bestemmelsens henvisning til ”særlige tilfælde” og ”inden for rimelig tid”
giver
derudover anledning til uklarhed. I forarbejderne bør der gives en mere eksplicit
afgrænsning af de to termer og der bør opstilles flere eksempler end f.eks. de to,
der er givet til
”særlige tilfælde” (lovforslagets s. 27).
En klar afgrænsning er vigtig
i forhold til vurderingen af om lovgivningens krav er overholdt og til at begrænse
brugen af undtagelsesmuligheden til tilfælde, der netop er helt
”særlige”.
Endvidere er det væsentligt, at det i lovbemærkningerne præciseres, at advoka-
ten skal sende den skriftlige meddelelse til pengeinstituttet samme dag som ind-
betalingen går ind på samleklientbankkontoen, og at meddelelsen skal angive
hvilket ”særligt tilfælde”, der er tale om, samt angive det forventede tidspunkt
for, hvornår oplysningerne kan stilles til rådighed. Meddelelsen bør endvidere in-
deholde så mange oplysninger som muligt, så pengeinstituttet vil kunne foretage
en sanktionsscreening på baggrund af meddelelsen. Endelig bør det præcise-
FIDA-300870041-346-v1
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
4
 L 193 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
3003206_0028.png
res, at sådanne meddelelser fra advokaten og antallet heraf bør tages i betragt-
ning, når pengeinstituttet løbende opdaterer kundekendskab eller hvis pengein-
stituttet undersøger konkret mistænkelig anvendelse af samleklientbankkontoen.
Af lovbemærkningerne nederst s. 15 følger, at pengeinstitutterne af hensyn til
retssikkerheden bør være påpasselige med at spærre for enkelte ind- og udbe-
talinger af midler på en samleklientbankkonto med henvisning til, at advokaten
ikke inden for rimelig tid har stillet oplysninger mv. til rådighed. Det skal her under-
streges, at spærring kan være nødvendigt af hensyn til sanktionslovgivningen,
hvilket bør afspejles i lovbemærkningerne.
§3
Det følger af bestemmelsen, at loven som udgangspunkt ikke gælder for Færø-
erne og Grønland. Vi opfordrer her til, at det i lovbemærkningerne adresseres,
hvilken betydning det har for mulighederne for at tilbyde samleklientbankkonti til
advokater med virksomhed i Færøerne og Grønland.
Strafbestemmelse
§ 38 b ser ikke ud til at være omfattet af strafbestemmelserne i hvidvaskloven.
Dette bør overvejes for at sikre overholdelsen af bestemmelsen.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Af lovforslaget følger, at de samlede administrative konsekvenser vurderes ikke at
overstige 4 mio. kr.
Imidlertid må omkostningerne til henholdsvis udvikling af IT-løsning, den efterføl-
gende implementering i de enkelte pengeinstitutter / de enkelte advokater, og
advokaternes indhentelse af legimitationsoplysninger på langt flere af deres kli-
enter end hidtil, antages langt at overskride det nævnte beløb på 4 mio. kr.
7. oktober 2024
Dok. nr.:
FIDA-300870041-346-v1
Høringssvar
Med venlig hilsen
Kjeld Gosvig-Jensen
Direkte: 4083 8327
Mail: [email protected]
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
5