LIGESTILLINGSVURDERING
AF LOVFORSLAG
Forslag til lov om ændring af lov om arbejds-
miljø (Ophævelse af Arbejdstilsynets særlige
tavshedspligt ved samtykke)
Marts 2025
J.nr. 2024
–
86088 / 2024 -
6639
JF
LKS
Baggrund
Lovforslaget fremsættes på baggrund af Beskæftigelsesministeriets ønske om, at
Arbejdstilsynet skal have bedre muligheder for at kunne oplyse og dokumentere ar-
bejdsmiljøovertrædelser, som Arbejdstilsynet ikke selv kan iagttage på tilsyn.
Arbejdstilsynet modtager hvert år tusindvis af arbejdsmiljøklager fra blandt andet
ansatte og private borgere, der indeholder oplysninger om arbejdsmiljøforhold, her-
under fotos og videooptagelser, der efter omstændighederne kan give Arbejdstilsy-
net en umiddelbar opfattelse af, hvordan et konkret arbejde er blevet udført. Ar-
bejdsmiljøklagerne giver Arbejdstilsynet nyttig information, som Arbejdstilsynet
bruger i sin prioritering af tilsyn. Med de nuværende regler har Arbejdstilsynet
imidlertid ikke mulighed for at forelægge oplysningerne i en arbejdsmiljøklage for
arbejdsgiveren eller ansatte i virksomheden som et led i at oplyse sagen, eftersom
Arbejdstilsynet efter arbejdsmiljøloven har en særlig tavshedspligt om arbejdsmil-
jøklager. Den særlige tavshedspligt indebærer, at Arbejdstilsynet aldrig over for ar-
bejdsgiveren eller andre må oplyse, at Arbejdstilsynet har modtaget en klage.
I praksis har det ført til sager, hvor Arbejdstilsynet ikke kunne oplyse en mulig
overtrædelse af arbejdsmiljøloven, idet arbejdet var afsluttet på tidspunktet for Ar-
bejdstilsynets besøg, selvom indholdet af en arbejdsmiljøklage gav Arbejdstilsynet
en konkret mistanke om en væsentlig overtrædelse af arbejdsmiljøloven.
På baggrund af ovenstående fremsætter Beskæftigelsesministeren et lovforslag, der
vil give enhver, der klager over arbejdsmiljøet til Arbejdstilsynet, mulighed for at
give digitalt samtykke til, at Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt om arbejdsmil-
jøklagen ophæves. Klageren vil fortsat have mulighed for at opretholde klagens
fortrolighed.
Muligheden for at give samtykke vil ikke gælde for personer under 18 år.
Formål
Formålet med lovforslaget er, at Arbejdstilsynet også skal kunne anvende oplysnin-
ger i en arbejdsmiljøklage, herunder fotos og videoer af arbejdsmiljøforhold, som
et led i at oplyse og dokumentere en eventuel overtrædelse af arbejdsmiljøloven,
når klageren frivilligt har givet samtykke til ophævelse af Arbejdstilsynets særlige
tavshedspligt om klagen.