L 190 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2024-25
L 190 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Resumé og kommentarer til høringssvar ved-

rørende forslag til lov om ændring af lov om

arbejdsmiljø (Ophævelse af Arbejdstilsynets

særlige tavshedspligt ved samtykke)

27. februar 2025

J.nr 2024

–

86088 / 2024 -

6639

LKS

Indledning

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 17. januar 2025 til den 14. februar

2025 været sendt i høring hos følgende høringsparter:

Arbejdsmiljørådet, Arbejdsmiljøklagenævnet, Fagbevægelsens Hovedorganisation,

Akademikerne, Dansk Arbejdsgiverforening, Lederne, KL, Danske Regioner, Med-

arbejder- og Kompetencestyrelsen, Business Danmark, Danmarks Frie Fagfor-

ening, Kooperationen, Frie (Frie Funktionærer), KA (Kristelig Arbejdsgiverfor-

ening), Kristelig Fagbevægelse (Krifa), Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejds-

givere (GLS-A), Det Faglige Hus, Datatilsynet, AM-PRO, Erhvervsstyrelsens Om-

råde for Bedre Regulering (OBR), Advokatrådet, Landbrug og Fødevarer, Finans

Danmark, Forsikring og Pension og Digitaliseringsstyrelsen.

Der er modtaget høringssvar fra følgende høringsparter:

Finans Danmark/Arbejdsgiver, AM-PRO, Arbejdsmiljøklagenævnet, Danske Regi-

oner, Det Faglige Hus, DA og Lederne.

KL har meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget.

De modtagne høringssvar vedlægges.

2. Generelle bemærkninger

Finans Danmark/Arbejdsgiver

har ingen indvendinger mod det fremsatte lov-

forslag. Finans Danmark/Arbejdsgiver mener generelt, at der rent retssikkerheds-

mæssigt bør være størst mulig transparens om, hvad sager udspringer af og bygger

på.

AM-PRO

finder det hensigtsmæssigt at foretage den foreslåede lovændring, fordi

ændringen vil bidrage til en betydelig forbedring af Arbejdstilsynets muligheder for

at håndtere klager over for virksomhederne.

Danske Regioner

støtter generelt forslaget om at give klagere mulighed for at op-

hæve Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt ved frivilligt samtykke. Dette vil kunne

L 190 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

styrke Arbejdstilsynets muligheder for at undersøge og dokumentere arbejdsmiljø-

overtrædelser mere effektivt. Samtidig noterer Danske Regioner med tilfredshed, at

ordningen er frivillig, og at klager fortsat kan vælge at være anonym.

finder, at det er nødvendigt for alle relevante parter, at sager om mulige over-

trædelser af arbejdsmiljøloven bliver oplyst tilstrækkeligt. DA noterer sig, at Ar-

bejdstilsynet oplever, at den særlige tavshedspligt i nogle tilfælde kan vanskelig-

gøre oplysningen af sagen, fx i asbestsager.

vurderer, at det vil kunne målrette dialogen på tilsynsbesøget, når Arbejdstilsy-

net oplyser arbejdsgiver om, hvorfor de kommer på tilsyn og dermed giver arbejds-

givere langt bedre mulighed for at forholde sig til konkrete klager.

Lederne

anerkender vigtigheden af et effektivt tilsyn med overholdelse af arbejds-

miljøloven og støtter initiativer, der kan medvirke til at sikre et sundt og sikkert ar-

bejdsmiljø. Lederne finder det afgørende, at Arbejdstilsynet har de rette redskaber

til at reagere over for alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljøreglerne. Lederne kan

derfor støtte en ophævelse af Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt om arbejdsmil-

jøklager ved klagers samtykke.

Lederne

påpeger, at det er af afgørende betydning, at en ændring af tavshedsplig-

ten sker på en måde, der balancerer hensynet til retssikkerhed og klagers beskyt-

telse. Som myndighed har Arbejdstilsynet et særligt ansvar for at sikre retssikker-

hed i sagsbehandlingen, hvilket kræver klare og transparente processer, der under-

støtter en retfærdig behandling af virksomheder og klager.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet kvitterer for den generelle opbakning til lovforslaget.

I forholdet til bemærkningen fra

Lederne

om, at det er af afgørende betydning, at

en ændring af tavshedspligten sker på en måde, der balancerer hensynet til retssik-

kerhed og klagers beskyttelse, bemærker Beskæftigelsesministeriet, at lovforslaget

netop har til formål at skabe en hensigtsmæssig balance mellem på den ene side

hensynet til at beskytte den ansatte, og på den anden side hensynet til at give Ar-

bejdstilsynet bedre muligheder for at kunne reagere over for overtrædelser af ar-

bejdsmiljøloven. Beskæftigelsesministeriet har et stort fokus på at sikre retssikker-

hed for såvel arbejdsgivere som ansatte ved udarbejdelse af nye regler.

3. Bemærkninger til lovforslaget opdelt efter emne

3.1. Dokumentationskrav og retssikkerhed

finder, at lovændringen på den ene side kan styrke arbejdsgiverens retssikker-

hed, ligesom lovændringen kan medføre en bedre udnyttelse af den tid, som virk-

somheden skal bruge på tilsynet, herunder medføre færre forstyrrelser af driften. På

den anden side er DA bekymrede for, at kravene til Arbejdstilsynets dokumentation

L 190 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

bliver slækket, hvis Arbejdstilsynet i langt højere grad kan benytte materiale, som

de ikke selv har indhentet, hvilket vil svække virksomhedernes retssikkerhed.

vurderer, at en klage, en video eller billedmateriale, uanset kilde, aldrig kan stå

alene, når Arbejdstilsynet skal vurdere, om der er sket en overtrædelse af arbejds-

miljøreglerne. Det gælder også i den situation, at arbejdet ikke længere udføres, når

Arbejdstilsynet kommer på besøg på baggrund af en klage. Materiale fra klager

skal alene kunne indgå som en del af Arbejdstilsynets samlede dokumentation. DA

finder, at der er brug for nogle retssikkerhedsgarantier, der sikrer, at brug af klagers

videomateriale m.v. ikke sænker dokumentationskravet i forhold til Arbejdstilsy-

nets vurdering af, om der er sket en overtrædelse. DA foreslår endvidere, at det

fremgår tydeligere af lovbemærkningerne, at en klage, video eller billedmateriale

ikke i sig selv kan dokumentere en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.

mener også, at det bør fremgå klart af lovbemærkningerne, at lovændringen

ikke vil ændre på Arbejdstilsynets vurdering af, hvornår det er relevant at reagere

på en klage, og at lovændringen ikke vil ændre på kravene til oplysning af sagen,

herunder om der er basis for indstilling til retslig tiltale eller administrativ bøde, og

om sagen er forældet.

Lederne

anerkender behovet for at kunne anvende fx fotos, videooptagelser og

lydfiler som dokumentation, men det bør sikres, at arbejdsgivere ikke stilles i en si-

tuation, hvor de ikke har mulighed for at udfordre grundlaget for en afgørelse. Det

bør tydeliggøres, hvordan denne dokumentation vurderes i praksis af Arbejdstilsy-

net, og hvordan virksomheder kan få indsigt i materialet.

Lederne

bemærker, at dokumentationsmaterialers ægthed og kontekst skal vurde-

res grundigt. Arbejdstilsynet må sikre, at optagelser ikke er manipulerede eller mis-

visende. Hvis Arbejdstilsynet vil bruge materialet i en afgørelse, kan det kræve

yderligere bekræftelse, fx interviews med ledere og ansatte samt supplerende til-

syn.

Lederne

bemærker, at Arbejdstilsynet som myndighed må sikre sig, at arbejdsgi-

vere har mulighed for at forsvare sig imod påståede overtrædelser af arbejdsmiljø-

loven. Det kræver, at der er fuld gennemsigtighed i, hvordan bevismateriale anven-

des, og at virksomheder får adgang til relevant dokumentation. Særligt bør der

være klare retningslinjer for, hvordan klagemateriale som fx fotos, videoer og lyd-

filer indgår i afgørelser, og hvordan virksomheder kan udtale sig om dette materi-

ale.

Sekretariatet for Arbejdsmiljøklagenævnet

bemærker, at det følger af Arbejds-

miljøklagenævnets praksis, at videoer og billedmateriale ikke i sig selv dokumente-

rer, at der er sket en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. Disse materialer

kan dog understøtte de tilsynsførende konstateringer under et tilsynsbesøg.

L 190 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet noterer sig de bemærkninger, der er fremført af

Lederne

i forhold til, om kravene til Arbejdstilsynets oplysning af sager og doku-

mentation for en overtrædelse af arbejdsmiljøloven bliver svækket med lovforsla-

get, der indebærer, at oplysninger i en arbejdsmiljøklage, såfremt klageren har gi-

vet samtykke til ophævelse af Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt, også vil kunne

indgå i sagen som et led i at oplyse og dokumentere arbejdsmiljøovertrædelser.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at Arbejdstilsynet som myndighed er under-

lagt officialprincippet, der betyder, at Arbejdstilsynet har ansvaret for at oplyse en

sag tilstrækkeligt, inden der træffes en afgørelse. Der er tale om en garantifor-

skrift, der har til formål at understøtte, at der materielt træffes lovlige og rigtige

afgørelser. Dette grundlæggende princip ændrer lovforslaget ikke på.

Kravene til Arbejdstilsynets konstatering af en overtrædelse af arbejdsmiljøloven

vil være de samme som hidtil. Oplysninger i en arbejdsmiljøklage, herunder klage-

rens beskrivelse af arbejdsmiljøet samt materialer i form af fx fotos eller videoop-

tagelser, vil ikke i sig selv kunne dokumentere en overtrædelse af arbejdsmiljølo-

ven. En ledelsesrepræsentant skal have mulighed for at udtale sig om oplysnin-

gerne, og oplysningerne skal sammenholdes med yderligere oplysninger og/eller

konstateringer med henblik på, at Arbejdstilsynet kan foretage en helhedsvurdering

af, om der er sket en overtrædelse af arbejdsmiljøloven. Forskellen består alene i,

at oplysninger i en arbejdsmiljøklage, som noget nyt, kan indgå som en del af det

samlede oplysningsgrundlag for en afgørelse, eftersom oplysningerne ikke længere

er tavshedsbelagte, når klageren har givet sit samtykke.

Hvad angår bemærkningen fra

Sekretariatet for Arbejdsmiljøklagenævnet

om, at

det følger af Arbejdsmiljøklagenævnets praksis, at videoer og billedmateriale ikke i

sig selv dokumenterer, at der er sket en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen,

men at disse materialer dog kan understøtte de tilsynsførende konstateringer under

et tilsynsbesøg, bemærker Beskæftigelsesministeriet, at lovforslaget ikke vil ændre

på, at der skal foretages en helhedsvurdering af alle relevante data i en sag.

Det vil blive tydeliggjort i lovbemærkningerne, at oplysninger i en arbejdsmiljø-

klage alene kan udgøre en del af et samlet grundlag for en afgørelse om overtræ-

delse af arbejdsmiljøloven.

Hvad angår

DA’s

bemærkning om, at det bør fremgå klart af lovbemærkningerne,

at lovændringen ikke vil ændre på Arbejdstilsynets vurdering af, hvornår det er re-

levant at reagere på en klage, bemærker Beskæftigelsesministeriet, at lovændrin-

gen ikke vil ændre Arbejdstilsynets kriterier for, hvornår det er relevant at tage på

tilsynsbesøg på baggrund af en arbejdsmiljøklage. Eftersom lovforslaget ikke ved-

rører kriterier for udtag af klager til tilsyn, vil forslaget ikke blive imødekommet.

Hvad angår

Ledernes

bemærkning om, at dokumentationsmaterialers ægthed og

kontekst skal vurderes grundigt, således at det sikres, at optagelser ikke er manipu-

lerede eller misvisende, bemærker Beskæftigelsesministeriet, at ministeriet er op-

L 190 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

mærksom på, at fx fotos og videooptagelser kan være manipulerede eller misvi-

sende. Arbejdstilsynet vil imidlertid kunne forelægge disse materialer for arbejds-

giveren som en indgang til en dialog om det konkrete arbejde, virksomheden udfø-

rer, ligesom materialerne vil kunne understøtte konstateringer og oplysninger på et

tilsynsbesøg.

For så vidt angår

Ledernes

bemærkning om, at det bør sikres, at arbejdsgivere

ikke stilles i en situation, hvor de ikke har mulighed for at udfordre grundlaget for

en afgørelse, når Arbejdstilsynet anvender fx fotos, videoer og lydfiler som doku-

mentation, bemærker Beskæftigelsesministeriet, at lovforslaget ikke ændrer på for-

valtningslovens krav om partshøring. Selv i de tilfælde, hvor der ud fra en konkret

vurdering ikke er krav om partshøring, vil Arbejdstilsynet sørge for, at arbejdsgi-

veren får mulighed for at forholde sig til indholdet af en arbejdsmiljøklage i det

omfang, at Arbejdstilsynet overvejer at lade disse oplysninger indgå i det samlede

grundlag for en afgørelse. Lovforslaget ændrer heller ikke på arbejdsgiverens mu-

lighed for at udfordre grundlaget for en afgørelse ved at klage over afgørelsen til

Arbejdsmiljøklagenævnet.

Hvad angår

Ledernes

bemærkning om, at det bør tydeliggøres, hvordan virksom-

heder kan få indsigt i materialet fra en arbejdsmiljøklage, bemærker Beskæftigel-

sesministeriet, at i det omfang, at materialet, fx et foto, udgør en del af det samlede

grundlag for en afgørelse, vil fotoet fremgå af afgørelsen til virksomheden. Herud-

over har virksomheden mulighed for at søge om aktindsigt.

3.2 Informeret samtykke samt ansattes beskyttelse mod forrin-

gelse af arbejdsforhold

Danske Regioner

bemærker, at det er vigtigt, at klageren har mulighed for at

træffe et informeret valg om anonymitet. Det kan med fordel præciseres tydeligt,

hvem Arbejdstilsynet må afsløre klagers identitet til. Dette vil bidrage til at sikre

klagerens tryghed og tillid til processen.

Det Faglige Hus

mener, at det er afgørende at sikre, at ansatte, der vælger at klage

over arbejdsmiljøet, ikke udsættes for repressalier af arbejdsgiver, hvis den ansatte

har givet samtykke til, at klagen, og ikke mindst navnet på klageren, bliver kendt af

arbejdsgiver. Uden tilstrækkelige beskyttelsesforanstaltninger må det forventes, at i

hvert fald ansatte vil være tilbageholdende med at give samtykke til at ophæve Ar-

bejdstilsynets særlige tavshedspligt i frygt for negative konsekvenser for deres an-

sættelse og arbejdsmiljø. Derved udebliver den ønskede effekt om bedre mulighe-

der for at reagere over for overtrædelser af arbejdsmiljøloven.

Det Faglige Hus

finder det således utilstrækkeligt, at Arbejdstilsynets skal sørge

for, at samtykke gives på et informeret grundlag. Samtykke bør understøttes af et

egentlig forbud mod arbejdsgivers evt. repressalier over for ansatte. Ansatte, der gi-

ver samtykke til en ophævelse af den særlige tavshedspligt, bør have tilsvarende

beskyttelse som ansatte har efter arbejdsmiljølovens § 17 a, stk. 2 og 3 samt § 17 b,

stk. 2 og 3, der omhandler ansattes ret til at forlade arbejdspladsen og selv træffe

hensigtsmæssige foranstaltninger i tilfælde af en alvorlig og umiddelbar fare.

L 190 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

Det Faglige Hus

foreslår derfor, at arbejdsmiljølovens § 79 tilføjes et nyt stykke 5

og 6, som skal sikre, at ansatte, der har givet samtykke til ophævelse af Arbejdstil-

synets særlige tavshedspligt, ikke kan udsættes for en forringelse af deres arbejds-

forhold på baggrund af en klage over arbejdsmiljøet, og at ansatte, hvis rettigheder

er blevet krænket, kan tilkendes en godtgørelse. Såfremt stk. 5 og 6 ikke tilføjes lo-

ven, bør ansatte i forbindelse med afgivelsen af samtykket som minimum informe-

res om, at de som udgangspunkt ikke er beskyttede mod en forringelse af deres ar-

bejdsforhold.

Beskæftigelsesministeriets vurdering

Hvad angår bemærkningen fra

Danske Regioner

om vigtigheden af et informeret

samtykke, bemærker Beskæftigelsesministeriet, at det er yderst vigtigt, at klageren

er velinformeret om, hvem Arbejdstilsynet må afsløre klagers identitet til. Derfor er

det også beskrevet i lovbemærkningerne, at en ophævelse af tavshedspligten efter

arbejdsmiljølovens § 79, stk. 2, indebærer, at Arbejdstilsynet kan oplyse arbejdsgi-

veren og andre om klagerens identitet, ligesom det er beskrevet, at klageren forud

for sit valg om samtykke, skal informeres om, hvad et samtykke nærmere indebærer

i forhold til Arbejdstilsynets sagsbehandling.

For så vidt angår forslaget fra

Det Faglige Hus

om, at ansatte skal være beskyt-

tede mod en forringelse af sine arbejdsforhold efter regler i arbejdsmiljøloven, be-

mærker Beskæftigelsesministeriet, at det er vigtigt, at ansatte ikke udsættes for an-

sættelsesmæssige konsekvenser eller andre repressalier fra arbejdsgiveren foranle-

diget af en klage over arbejdsmiljøet. Beskæftigelsesministeriet noterer sig, at

mange lønmodtagere allerede er beskyttede mod usaglig afskedigelse i medfør af

lov eller kollektiv overenskomst. Hvad angår problemer i det psykiske arbejdsmiljø

foranlediget af en arbejdsmiljøklage, bemærkes det, at arbejdsgiveren efter ar-

bejdsmiljøloven har pligt til at sikre et sundt arbejdsmiljø.

Bestemmelserne i arbejdsmiljølovens § 17 a-b vedrører en grundlæggende ret til

liv, ære og velfærd, og finder ikke anvendelse i det omfang, en kollektiv overens-

komst giver den ansatte samme rettigheder som efter reglerne. Reglerne er således

atypiske i arbejdsmiljøloven, der ikke i almindelighed regulerer ansættelsesforhold.

Hertil kommer, at bestemmelserne i § 17 a-b adskiller sig fra tavshedspligtbestem-

melsen derved, at ansatte i tilfælde af en alvorlig og umiddelbar fare er nødt til at

forlade arbejdspladsen eller selv træffe hensigtsmæssige foranstaltninger, når det

ikke er muligt at kontakte ledelsen. Efter tavshedspligtbestemmelsen er udgangs-

punktet, at Arbejdstilsynet har absolut tavshedspligt om arbejdsmiljøklagen, og den

ansatte kan undlade at give sit samtykke, hvis vedkommende er bekymret for even-

tuelle konsekvenser. Forslaget vil derfor ikke blive imødekommet.

3.3 Forholdet til anden lovgivning

lægger til grund, at en ophævelse af Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt ikke

ændrer på, at Arbejdstilsynet er underlagt forskellige regler, der omhandler videre-

givelse af oplysninger.

finder, at der i lovforslagets bemærkninger er brug for en tydeligere beskri-

velse af forholdet til anden lovgivning, der omhandler videregivelse af oplysninger,

L 190 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

eftersom denne lovgivning konkret kan indebære, at ikke alle oplysninger i en ar-

bejdsmiljøklage kan videregives. Det kan fx være helbredsoplysninger om andre

personer end klager eller forretningshemmeligheder, der ikke kan gives aktindsigt

i. Der kan også være tale om falske oplysninger.

foreslår derfor, at forholdet til anden lovgivning, herunder forholdet til offent-

lighedsloven, samtykkereglerne i databeskyttelsesreglerne samt straffelovens og

whistleblowerlovens regler om videregivelse af urigtige oplysninger, skal beskrives

i lovbemærkningerne. Det bør i den forbindelse fremgå af lovbemærkningerne, at

Arbejdstilsynet er forpligtet til at undersøge de konkrete forhold og baggrunden for

klagen.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet kan bekræfte, at Arbejdstilsynet ved en videregivelse af

oplysninger i en arbejdsmiljøklage vil være forpligtet til at overholde regler i an-

den lovgivning, der regulerer offentlige myndigheders videregivelse af oplysninger.

Beskæftigelsesministeriet er enig i, at det i lovbemærkningerne er relevant at be-

skrive forholdet til databeskyttelsesreglerne og den almindelige tavshedspligt efter

straffeloven og forvaltningsloven. Forslaget om et afsnit i lovbemærkningerne om

forholdet til anden lovgivning vil derfor blive imødekommet. Beskæftigelsesministe-

riet gør i den forbindelse opmærksom på, at det allerede fremgår af lovbemærknin-

gerne, at arbejdsmiljøklagen, såfremt tavshedspligten er ophævet ved samtykke, vil

være omfattet af de almindelige regler om aktindsigt i offentlighedsloven eller for-

valtningsloven.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at det ikke er relevant at beskrive for-

holdet til straffelovens og whistleblowerlovens regler om videregivelse af urigtige

oplysninger, og at det ikke bør fremgå af lovbemærkningerne, at Arbejdstilsynet af

hensyn til håndhævelsen af disse regler er forpligtet til at undersøge de konkrete

forhold og baggrunden for klagen. Arbejdstilsynet har efter arbejdsmiljøloven til

opgave at påse overholdelsen af arbejdsmiljølovgivningen, men har ikke til opgave

at påse, om andre myndigheders regler bliver overholdt og foretage undersøgelser

i den forbindelse. Beskæftigelsesministeriet gør i den forbindelse opmærksom på,

at oplysninger i en arbejdsmiljøklage, i det omfang, at Arbejdstilsynet overvejer at

lade oplysningerne indgå i en afgørelse til virksomheden, vil blive forelagt virk-

somheden, der herved vil få mulighed for at udtale sig om rigtigheden af disse op-

lysninger. Forslaget vil derfor ikke blive imødekommet.

3.4 Ansattes meddelelsespligt

finder, at lovforslaget rejser en problematik, der bunder i, at det bliver muligt

at identificere ansatte, der har klaget, men som ikke har opfyldt egen meddelelses-

pligt om sikkerheds- og sundhedsforhold efter arbejdsmiljølovens § 28, stk. 2.

foreslår derfor, at lovforslaget suppleres med bemærkninger om, hvordan Ar-

bejdstilsynet vil forholde sig til denne situation, herunder i hvilket omfang, Ar-

bejdstilsynet vil påtale dette over for den ansatte.

L 190 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Efter arbejdsmiljøloven skal arbejdsgiveren sørge for, at arbejdsforholdene er sik-

kerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Arbejdsgiveren har således hoved-

ansvaret for, at arbejdsmiljøet i virksomheden lever op til arbejdsmiljølovgivnin-

gen. I det tilfælde, at Arbejdstilsynet konstaterer en overtrædelse af arbejdsmiljølo-

ven, vil det således være arbejdsgiveren, der får et påbud om at rette op på forhol-

det. Det gælder også selvom en ansat ikke har orienteret arbejdsmiljøorganisation,

arbejdslederen eller arbejdsgiveren om problemer i det fysiske eller psykiske ar-

bejdsmiljø, som vedkommende er blevet opmærksom på, og som vedkommende ikke

selv kan løse. Dette vil lovforslaget ikke ændre på, og derfor vil forslaget om at be-

skrive dette forhold i lovbemærkningerne ikke blive imødekommet.

3.5 Digitalt samtykke

Lederne

finder det positivt, at samtykke til ophævelse af tavshedspligten gives di-

gitalt, men der bør tages højde for, at visse klagere kan have vanskeligheder ved at

navigere i en digital samtykkeløsning. Arbejdstilsynet bør derfor sikre, at processen

er brugervenlig og tilgængelig.

Beskæftigelsesministeriets vurdering

Beskæftigelsesministeriet kvitterer for opbakningen til en digital samtykkeløsning.

Beskæftigelsesministeriet er opmærksom på, at der er borgere i samfundet, der kan

have svært ved at navigere i en digital samtykkeløsning, og vil derfor have fokus

på, at den digitale løsning bliver både brugervenlig og tilgængelig på Arbejdstilsy-

nets hjemmeside.