L 189 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
L 189 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 189

Folketinget 2024-25

Fremsat den 4. april 2025 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om varmeforsyning

(Ophævelse af prisloft på overskudsvarme og ændring af CO

-kvotebemyndigelse)

§1

I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af

2. februar 2024, som ændret ved § 4 i lov nr. 673 af 11. juni

2024, § 29 i lov nr. 1647 af 30. december 2024, § 1 i lov nr.

1678 af 30. december 2024 og § 42 i lov nr. 258 af 6. marts

2025, foretages følgende ændringer:

§ 20, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »stk. 7-19« til: »stk. 7-18«.

§ 20, stk. 1, 3. pkt.,

affattes således:

»1. pkt. finder ikke anvendelse på virksomheder ved le-

vering af overskudsvarme.«

§ 20, stk. 11, 1. pkt.,

ændres »de gratis tildelte CO

-kvo-

ter« til: »de CO

-kvoter«.

§ 20, stk. 19, § 21, stk. 1, 2. pkt.,

§ 21, stk. 4, 2. pkt.,

ophæves.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Stk. 2.

Loven finder ikke anvendelse på sager om pris-

fastsættelse af overskudsvarme, der vedrører en periode før

lovens ikrafttræden. For sådanne sager finder de hidtil gæl-

dende regler anvendelse.

DB001144

Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,

Energistyrelsen, j.nr. 2025 – 1179

L 189 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

2.1.1.

2.1.2.

2.1.3.

2.2.

2.2.1.

2.2.2.

2.2.3.

10.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Ophævelse af prisloft på overskudsvarme

Gældende ret

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

-kvoter ved varmeproduktion

Gældende ret

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ophævelse af prisloft på overskudsvarme

2.1.1. Gældende ret

Anvendelsesområdet for prisreguleringen i lov om varme-

forsyning fremgår af § 20, stk. 1. Bestemmelsen i § 20,

stk. 1, indeholder en ikke udtømmende opregning af de

virksomheder, der er omfattet af prisreguleringen. De opreg-

nede virksomheder i § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning,

er kollektive varmeforsyningsanlæg, industrivirksomheder,

kraftvarmeanlæg med en eleffekt over 25 MW samt geo-

termiske anlæg m.v. Afgørende for, om en virksomhed er

omfattet af prisreguleringen, er, at virksomheden leverer

opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas til det

indenlandske marked med det formål at levere energi til

bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand, dvs.

til rumvarmeformål, jf. § 20, stk. 1, 1. pkt., i lov om var-

meforsyning. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse

på levering af opvarmet vand til andre formål fra centrale

kraftvarmeanlæg, jf. § 20, stk. 1, 2. pkt., i lov om varmefor-

syning.

Prisreguleringen indebærer, at varmepriserne reguleres efter

princippet om nødvendige omkostninger – også kaldet den

omkostningsbestemte varmepris. Varmeforsyningsvirksom-

hederne kan alene indregne nødvendige udgifter og omkost-

ninger i varmeprisen, jf. § 20, stk. 1, i lov om varmeforsy-

ning. Derudover må prisen ikke være urimelig, jf. § 21, stk.

4, i lov om varmeforsyning.

Det følger af § 20, stk. 1, 3. pkt., i lov om varmeforsyning,

at prisreguleringen efter 1. pkt. ikke finder anvendelse på

1. Indledning

Overskudsvarme kan i mange tilfælde være en konkurrence-

dygtig grøn varmekilde, der kan medføre billigere og mere

energieffektiv fjernvarme for forbrugerne og en fortjeneste

for virksomheder, der leverer overskudsvarme. Overskud-

svarme udgjorde i 2023 ca. 4 pct. af Danmarks fjernvarme-

produktion.

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne),

Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative

Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet

ser et potentiale for en større udnyttelse af overskudsvar-

me. For at skabe en højere grad af fleksibilitet og færre

barrierer for varmeforsyningsvirksomheder til at investere i

udnyttelse af overskudsvarme indgik parterne den 17. januar

2025 ”Aftale om afskaffelse af prisloft på overskudsvarme”.

Med lovforslaget gennemføres aftalen ved at ophæve kli-

ma-, energi- og forsyningsministerens bemyndigelse til at

fastsætte regler om prisloft på overskudsvarme. Varmeforsy-

ningsvirksomheders samlede omkostninger til køb og udnyt-

telse af overskudsvarme vil således ikke være omfattet af

et prisloft. Som følge heraf vil det fremadrettet i højere

grad påhvile varmeforsyningsvirksomhederne at løfte ansva-

ret for, at udnyttelse af overskudsvarme sker økonomisk

ansvarligt og til gavn for forbrugeren.

Med lovforslaget ændres desuden ordlyden af klima-, ener-

gi- og forsyningsministerens bemyndigelse til at fastsætte

regler om CO

-kvoter i forbindelse med varmeproduktion,

så der ikke kun kan udstedes regler om gratis tildelte CO

kvoter, men også om CO

-kvoter, som erhverves.

L 189 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

virksomheder, der leverer overskudsvarme, hvor anlægget,

der udnytter og leverer overskudsvarme, har en kapacitet på

under 0,25 MW.

Det følger af § 1 a, nr. 2, i lov om varmeforsyning, at der

ved overskudsvarme forstås uundgåelig varme produceret

som biprodukt fra industri- eller elproduktionsanlæg eller i

tertiærsektoren, der ville blive bortledt uudnyttet i luft eller

vand uden adgang til et fjernvarmesystem. Overskudsvarme

kan blandt andet være overskudsvarme fra datacentre, indu-

strielle processer, transformerstationer, supermarkeder, m.v.

Varme fra kraftvarmeproduktion anses ikke for at være over-

skudsvarme.

Det følger af § 20, stk. 19, i lov om varmeforsyning, at

klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler

om prisloft på overskudsvarme, herunder regler om generel-

le og individuelle prislofter og om gyldighedsperioder for

prislofter.

Ministerens bemyndigelse er udmøntet i bekendtgørelse nr.

458 af 28. april 2023 om et prisloft for overskudsvarme

(overskudsvarmebekendtgørelsen).

Det følger af § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, i overskudsvarmebe-

kendtgørelsen, at bestemmelsen finder anvendelse på den

varmeforsyningsvirksomhed, som overskudsvarmen leveres

til. Varmeforsyningsvirksomheden vil i sine priser for køb

og udnyttelse af overskudsvarme kunne indregne den lave-

ste af prisen fastsat i medfør af § 20, stk. 1, i lov om

varmeforsyning, eller prisloftet fastsat i medfør af bekendt-

gørelsens regler. Det er de samlede omkostninger, det vil

sige både varmeforsyningsvirksomhedens og overskudsvar-

mevirksomhedens omkostninger, til udnyttelse af overskud-

svarme, der skal holdes under prisloftet, jf. § 2, stk. 2, i

overskudsvarmebekendtgørelsen.

Overskudsvarmebekendtgørelsen indeholder en række mu-

ligheder for fleksibilitet, herunder mulighed for i særlige

tilfælde at få fastsat et individuelt prisloft.

Det følger af § 21, stk. 1, 1. pkt., i lov om varmeforsyning,

at tariffer (priser), omkostningsfordeling på anlæg med for-

enet produktion og andre betingelser for ydelser omfattet

af §§ 20, 20 a eller 20 b i lov om varmeforsyning, skal

anmeldes til et tilsyn, der er nedsat af klima-, energi- og

forsyningsministeren (Forsyningstilsynet), med angivelse af

grundlaget herfor efter regler fastsat af tilsynet. Det følger af

§ 21, stk. 1, 2. pkt., i lov om varmeforsyning, at anmeldel-

se af tariffer m.m., for overskudsvarme, der er omfattet af

regler udstedt i medfør af § 20, stk. 19, i lov om varmefor-

syning, foretages af den varmeforsyningsvirksomhed, som

overskudsvarmen leveres til.

Det følger af § 21, stk. 4, 1. pkt., i lov om varmeforsyning,

at Forsyningstilsynet kan gribe ind, hvis Forsyningstilsynet

finder, at tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med for-

enet produktion eller andre betingelser er urimelige eller i

strid med bestemmelserne i §§ 20, 20 a, 20 b eller 20 c, §

28 b, stk. 4, i lov om varmeforsyning, eller regler udstedt i

henhold til loven. Det følger af § 21, stk. 4, 2. pkt., i lov om

varmeforsyning, at Forsyningstilsynets indgrebsbeføjelse i

priser og betingelser efter 1. pkt., ikke finder anvendelse på

virksomheder for overskudsvarme, der er omfattet af regler

udstedt i medfør af § 20, stk. 19, i lov om varmeforsyning.

2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-

ser

Det er i ”Aftale om afskaffelse af prisloft på overskudsvar-

me” af 17. januar 2025 aftalt, at der ikke længere skal være

et prisloft over de omkostninger, som varmeforsyningsvirk-

somheder kan opkræve hos forbrugeren for udnyttelse af

overskudsvarme. Det følger af aftalen, at prisen på over-

skudsvarme fortsat vil skulle fastsættes ved fri forhandling

mellem den virksomhed, som leverer overskudsvarme, og

den varmeforsyningsvirksomhed, som modtager overskud-

svarmen. Der er enighed om, at virksomheden, der modtager

overskudsvarme, fortsat vil være omfattet af kravene i lov

om varmeforsyning om, at forbrugerens varmepriser ikke

overstiger, hvad de nødvendige omkostninger kan begrunde

eller er urimelige, og at varmeforsyningsvirksomheden fort-

sat skal have overskudsvarmeprojekter godkendt af kommu-

nen i henhold til bekendtgørelse nr. 697 af 6. juni 2023 om

godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsan-

læg (projektbekendtgørelsen). Der er endvidere enighed om,

at virksomheder, der leverer overskudsvarme, som reglerne

er i dag, fortsat ikke vil skulle være omfattet af prisregule-

ringen i lov om varmeforsyning og dermed ikke af anmel-

delsespligten af priser m.v. og Forsyningstilsynets indgreb.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,

at en ophævelse af prisloftet på overskudsvarme vil kunne

medvirke til at skabe en højere grad af fleksibilitet og færre

barrierer for varmeforsyningsvirksomheder til at investere

i udnyttelse af overskudsvarme. Dermed understøttes, at

fremtidens potentiale for overskudsvarme, der for eksempel

kan komme fra datacentre samt fra nye teknologier som

-fangst og -lagring, også kaldet Carbon Capture and

Storage (CCS) og Power-to-X (PtX), i højere grad kan ud-

nyttes af varmeforsyningsvirksomhederne.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,

at en virksomhed, der leverer overskudsvarme, med ophæ-

velsen af prisloftet ikke stilles dårligere, end da prisloftet

var gældende. Virksomheder, der leverer overskudsvarme,

er hverken med prisloftet på overskudsvarme eller efter en

ophævelse heraf underlagt prisreguleringen i lov om varme-

forsyning. Med ophævelse af prisloftet vil den varmeforsy-

ningsvirksomhed, der køber overskudsvarmen, desuden få

friere rammer til at indgå aftaler med de virksomheder, der

leverer overskudsvarme. Det vurderes derfor ikke nødven-

digt at indføre en overgangsordning, der regulerer om og i

hvilket omfang virksomheder med eksisterende aftaler vil

kunne fortsætte efter de hidtil gældende prisloftsregler i en

afgrænset periode efter lovens ikrafttræden. Dette vil som

hidtil kunne ske på et privatretligt grundlag, hvis parterne

ønsker dette.

L 189 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi og Forsyningsministeriet skønner med bety-

delig usikkerhed, at en ophævelse af prisloftet på overskud-

svarme vil øge CO

-udledningerne med ca. 0,1 mio. ton

i 2030 samt begrænsede merudledninger i 2035. Det

følger af ”Aftale om afskaffelse af prisloft på overskudsvar-

me” af 17. januar 2025, at der er enighed om at arbejde for

at udligne merudledningerne i industrisektoren, såfremt det

viser sig nødvendigt.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre § 20, stk. 1, 3. pkt., i lov om var-

meforsyning, således at virksomheder ved levering af over-

skudsvarme ikke vil være omfattet af prisreguleringen i sin

helhed, herunder princippet om nødvendige omkostninger,

jf. § 20, stk. 1, 1. pkt. Hvis en virksomhed også leverer

varme til fjernvarmenettet, der ikke er overskudsvarme, vil

virksomheden være omfattet af prisreguleringen efter lov

om varmeforsyning for denne type leverance. Den foreslå-

ede undtagelse fra § 20, stk. 1, 1. pkt., i lov om varme-

forsyning, vil alene omfatte de virksomheder, der leverer

overskudsvarme produceret som biprodukt fra industri- eller

elproduktionsanlæg eller i tertiærsektoren, jf. definitionen i

§ 1 a, nr. 2, i lov om varmeforsyning. Undtagelsen fra § 20,

stk. 1, 1. pkt., i lov om varmeforsyning, vil finde anvendel-

se, uanset kapaciteten på det anlæg, der udnytter og leverer

overskudsvarme. En varmeforsyningsvirksomhed, der får le-

veret overskudsvarme til videredistribution til egne varmeaf-

tagere, vil ikke være omfattet af den foreslåede undtagelse i

lovens § 20, stk. 1, 3. pkt., og disse virksomheder vil således

fortsat være omfattet af lovens § 20, stk. 1, 1. pkt.

Det foreslås desuden at ophæve den eksisterende bemyndi-

gelse i § 20, stk. 19, i lov om varmeforsyning, for klima-,

energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om

prisloft på overskudsvarme.

Som følge af de foreslåede ændringer foreslås det endvidere

at ophæve § 21, stk. 1, 2. pkt., i lov om varmeforsyning,

om, at anmeldelse af priser (i lovteksten tariffer) m.m. for

overskudsvarme, der er omfattet af regler udstedt i medfør

af § 20, stk. 19, i lov om varmeforsyning, foretages af den

varmeforsyningsvirksomhed, som overskudsvarmen leveres

til. Det foreslås videre at ophæve § 21, stk. 4, 2. pkt., i lov

om varmeforsyning, om, at Forsyningstilsynets indgrebsbe-

føjelse i priser og betingelser efter lovens § 21, stk. 4, 1.

pkt., ikke finder anvendelse på virksomheder for overskud-

svarme, der er omfattet af regler udstedt i medfør af lovens

§ 20, stk. 19. De foreslåede ophævelser af de to bestemmel-

ser vil ikke medføre ændringer for den virksomhed, der

leverer overskudsvarme, i forhold til de regler, der gælder

i dag. Virksomheden vil således fortsat være fritaget for

anmeldelsespligten af priser og grundlaget for priser m.v.

efter § 21, stk. 1, i lov om varmeforsyning, og for Forsy-

ningstilsynets indgrebsbeføjelser efter § 21 stk. 4, i lov om

varmeforsyning, for så vidt angår virksomhedens leverancer

af overskudsvarme.

For den varmeforsyningsvirksomhed, som overskudsvarmen

leveres til, vil en ophævelse af prisloftet medføre, at varme-

forsyningsvirksomheden ikke vil være begrænset af et pris-

loft i forhold til, hvor meget varmeforsyningsvirksomheden

vil kunne indregne i varmepriserne for køb og udnyttelse

af overskudsvarme og dermed, hvor meget der vil kunne

opkræves for overskudsvarmen hos varmeforbrugerne. Var-

meforsyningsvirksomheden vil dog som hidtil være omfattet

af princippet om nødvendige omkostninger efter § 20, stk.

1, i lov om varmeforsyning, som vil sætte en begrænsning

på virksomhedens indregningsadgang for omkostninger til

køb og udnyttelse af overskudsvarme. Forsyningstilsynet vil

kunne vurdere og eventuelt gribe ind efter tilsynets gælden-

de indgrebsbeføjelse efter § 21, stk. 4, i lov om varmeforsy-

ning.

Varmeforsyningsvirksomheden vil ligeledes fortsat være

omfattet af anmeldelsespligten af omkostninger forbundet

med køb og udnyttelse af overskudsvarme efter § 21, stk. 1,

i lov om varmeforsyning.

Det vil således være varmeforsyningsvirksomhedens eget

ansvar at sikre sig, at der ikke betales mere end, hvad

nødvendighed kan begrunde, jf. § 20, stk. 1, i lov om var-

meforsyning, hvis varmeforsyningsvirksomheden vil kunne

indregne og opkræve omkostninger til køb og udnyttelse

af overskudsvarme hos sine varmeforbrugere. Varmeforsy-

ningsvirksomheden vil som hidtil heller ikke på et offentlig-

retligt grundlag have krav på tilbageførsel, eksempelvis hvis

varmeforsyningsvirksomheden måtte have betalt mere for

overskudsvarmen, end der kan indregnes i varmeprisen.

Eksisterende privatretlige aftaler, der måtte være indgået

mellem en varmeforsyningsvirksomhed og en overskudsvar-

mevirksomhed om prisen på overskudsvarme, vil fortsat

kunne regulere prisen for køb og salg af overskudsvarme,

såfremt den aftalte pris på overskudsvarme ikke overstiger

prisen fastsat efter § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning

om nødvendige omkostninger og priser, der ikke er urime-

lige. Det vil være op til varmeforsyningsvirksomheden i

tilstrækkelig grad at sikre sig i de privatretlige aftaler, der

indgås med en overskudsvarmevirksomhed.

2.2. CO

-kvoter ved varmeproduktion

2.2.1. Gældende ret

Klima-, energi- og forsyningsministeren har i medfør af §

20, stk. 11, 1. pkt., i lov om varmeforsyning, bemyndigelse

til at fastsætte nærmere regler om de gratis tildelte CO

-kvo-

ter, som er nævnt i lovens § 20, stk. 8, som ikke er overført

til en CO

-fangstvirksomhed, jf. lov nr. 1647 af 30. decem-

ber 2024 om CO

-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, og

regler om administration af ordningerne.

Bestemmelsen i § 20, stk. 8, i lov om varmeforsyning,

fastsætter, at udgifter til erhvervelse af kvoter til varmepro-

duktion først må indregnes i priserne for ydelser omfattet

af lovens § 20, stk. 1, når de gratis tildelte CO

-kvoter,

som klima-, energi- og forsyningsministeren efter lov om

L 189 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-kvoter har givet meddelelse om, ikke er tilstrækkelige

til at dække CO

-udledningen fra varmeproduktionen.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1742 af 30.

december 2024 om CO

-kvoter til varmeproduktion.

2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-

ser

Bestemmelsen i § 20, stk. 11, 1. pkt., i lov om varmeforsy-

ning blev ændret med § 29, nr. 6, i lov nr. 1647 af 30.

december 2024 om CO

-fangstaktiviteter. I den forbindelse

blev henvisningen fra lovens § 20, stk. 11, 1. pkt., til de

kvoter, som er nævnt i lovens § 20, stk. 8, ændret til en hen-

visning til de gratis tildelte CO

-kvoter, som er nævnt i § 20,

stk. 8. Hensigten med ændringen var at tilpasse bestemmel-

sen til de begreber, som anvendes i CO

-kvoteloven om de

gratis kvoter, som bl.a. tildeles til varmeproduktion. Det var

ikke hensigten med ændringen at indsnævre bemyndigelsen

til kun at omfatte gratis tildelte CO

-kvoter.

Klima-, Energi og Forsyningsministeriet vurderer på den

baggrund, at der vil være behov for at fjerne den utilsigtede

indsnævring af § 20, stk. 11, 1. pkt., i lov om varmeforsy-

ning.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre § 20, stk. 11, 1. pkt., i lov om varme-

forsyning, således, at klima-, energi- og forsyningsministe-

ren vil kunne fastsætte nærmere regler om de CO

-kvoter,

som er nævnt i lovens § 20, stk. 8, hvilket både vil sige de

gratis tildelte CO

-kvoter og de CO

-kvoter, som erhverves.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Ophævelsen af prisloftet på overskudsvarme skønnes ikke at

have direkte økonomiske konsekvenser for staten for så vidt

angår provenueffekter.

Det skønnes, at ophævelsen af prisloftet på overskudsvar-

me vil lette Forsyningstilsynets administrative omkostninger

med 0,5-1 mio. kr. årligt, når virkningerne af ophævelsen er

slået fuldt igennem formentlig i løbet af 2026. Besparelsen

i Forsyningstilsynets administrative omkostninger vil ikke

have økonomiske konsekvenser for staten, da besparelserne

modsvares af en tilsvarende reduktion i Forsyningstilsynets

gebyropkrævning hos varmeforsyningsvirksomhederne. Da

det således er varmeforbrugerne, der via gebyrer dækker

Forsyningstilsynets administrative omkostninger i forbindel-

se med Forsyningstilsynets forpligtelser efter lov om varme-

forsyning, vil besparelsen tilfalde varmeforbrugerne.

Bemyndigelsen til at fastsætte regler om CO

-kvoter ved

varmeproduktion skønnes ikke at have direkte økonomiske

konsekvenser for staten.

Ophævelsen af prisloftet på overskudsvarme og ændringen

af bemyndigelsen til at kunne fastsætte regler om CO

-kvo-

ter ved varmeproduktion vurderes ikke at have implemente-

ringskonsekvenser for staten.

Ophævelsen af prisloftet på overskudsvarme og ændringen

af bemyndigelsen til at kunne fastsætte regler om CO

-kvo-

ter ved varmeproduktion vurderes ikke at have økonomiske

eller implementeringskonsekvenser for regioner og kommu-

ner.

De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes

ikke at være relevante for lovforslaget. Det skyldes, at lov-

forslaget ikke vil indføre ny regulering, der skal leve op til

principperne for digitaliseringsklar lovgivning, men derimod

vil afskaffe tidligere regulering.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Forslaget om ophævelse af prisloftet på overskudsvarme

vurderes ikke at medføre direkte økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet.

Det skønnes, at ophævelsen samlet set vil kunne medføre

positive indirekte økonomiske konsekvenser for erhvervsli-

vet, da det vil kunne medføre, at nogle virksomheder vil

kunne forhandle en højere pris for levering af overskudsvar-

me til varmeforsyningsvirksomheden.

Herudover kan der være positive erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser i det omfang, at ophævelsen af prisloftet bidrager

til øget udnyttelse af overskudsvarme. Det vil gælde for de

virksomheder, der som følge af ophævelsen af prisloftet får

mulighed for at levere overskudsvarme til fjernvarmenettet,

fordi ophævelsen af prisloftet medfører, at varmeforsynings-

virksomheden investerer i nye overskudsvarmeprojekter.

Ophævelse af prisloftet vil i nogle fjernvarmenet kunne føre

til højere varmepriser og dermed øgede omkostninger for

virksomheder, der modtager fjernvarme fra disse net. I det

omfang, at en ophævelse af prisloftet på overskudsvarme

bidrager til øget udnyttelse af overskudsvarme, vil det i

nogle fjernvarmenet kunne føre til lavere varmepriser og

dermed lavere omkostninger for de virksomheder, der mod-

tager fjernvarme fra disse net. Det har ikke være muligt at

skønne over, hvorvidt lovforslaget samlet set fører til højere

eller lavere varmepriser.

Ændringen af bemyndigelsen til at kunne fastsætte regler

om CO

-kvoter ved varmeproduktion vurderes ikke at med-

føre direkte økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Ophævelsen af prisloftet på overskudsvarme og ændringen

af bemyndigelsen til at kunne fastsætte regler om CO

-kvo-

ter ved varmeproduktion vurderes ikke at indebære admini-

strative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

L 189 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-

kvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at en ophævelse

af prisloftet på overskudsvarme vil øge CO

-udledningerne

med ca. 0,1 mio. ton CO

i 2030 og indebære begrænsede

merudledninger i 2035. Den kommende CO

-afgift på indu-

strien, der følger af Grøn skattereform for industri mv., blev

skønnet til at medføre en strukturel nedgang i produktionen

i industrien som følge af afgiften. En ophævelse af prisloftet

på overskudsvarme skønnes at modvirke den strukturelle

nedgang, da nogle virksomheder, der leverer overskudsvar-

me, vil kunne få mulighed for at tjene mere på salg af

overskudsvarme.

Der skønnes ikke CO

-reduktioner i fjernvarmesektoren,

såfremt udnyttelse af overskudsvarme stiger som følge af

ophævelse af prisloftet, da øget udnyttelse vurderes at for-

trænge anden fjernvarmeproduktion baseret på vedvarende

energi.

Ændringen af bemyndigelsen til at kunne fastsætte regler

om CO

-kvoter ved varmeproduktion vurderes ikke at have

direkte klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forslaget om ophævelse af prisloftet på overskudsvarme

vurderes ikke at have naturmæssige konsekvenser. Herudo-

ver vurderes forslaget om ophævelse af prisloftet på over-

skudsvarme ikke at have direkte miljømæssige konsekven-

ser. Det bemærkes dog, at der kan være afledte miljøeffek-

ter. Forslaget kan have afledte miljømæssige konsekvenser

for så vidt angår luftkvaliteten, da forslaget skønnes at mod-

virke den strukturelle nedgang i produktionen i industrien

som følge af CO₂-afgiften. Dette kan føre til en højere

anvendelse af fossile brændsler i industrien, hvilket kan

påvirke luftkvaliteten negativt. Det vurderes dog, at der vil

være tale om en meget lille effekt, og den er derfor ikke

kvantificeret yderligere.

Ændringen af bemyndigelsen til at kunne fastsætte regler

om CO

-kvoter ved varmeproduktion vurderes ikke at have

direkte miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslagets § 1, nr. 1, 2 og 4, har været sendt i

høring i perioden fra den 23. januar 2025 til den 20. februar

2025 (28 dage), og et udkast til lovforslagets § 1, nr. 3, har

været sendt i høring i perioden fra den 5. marts 2025 til

den 12. marts 2025 (7 dage). Den kortere høringsperiode for

lovforslagets § 1, nr. 3, er begrundet i, at der med denne

del af lovforslaget opnås den retstilstand, som var forudsat,

men ikke opnået ved lovændringen i 2024 og herudover

hensynet til at kunne nå at inddrage eventuelle bemærknin-

ger til den foreslåede bestemmelse inden fremsættelsen af

lovforslaget. De to udkast til lovforslaget har været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F - Fagligt Fælles Forbund, 92-gruppen, abf Andelsbo-

ligforeningernes Fællesrepræsentation, Advokatrådet – Ad-

vokatsamfundet, Akademikerne, Akademirådet, Akademisk

Arkitektforening, Albertslund Forsyning, Ankenævnet på

Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejds-

tilsynet, ARC, ARGO, Arkitektskolen i Aarhus, Asfaltindu-

strien, Billund Vand A/S, Biofos A/S, Biogas Danmark, BL

- Danmarks Almene Boliger, Blik- og Rørarbejderforbun-

det, Borris Rådet, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Bran-

cheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brintbranchen,

Brunata, Bryggeriforeningen, Bornholms Energi og Forsy-

ning (BEOF), Bopa Law, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet

(BATT-kartellet), Byggecentrum, Byggeskadefonden, Byg-

gesocietet, Bygherreforeningen, Bygningskultur Ringsted,

Bæredygtigt Landbrug, Carbon Neutral Energy, CEPOS,

Cerius, Center for Electric Power and Energy (DTU), Clean

Energy Invest ApS, CO-industri, Concito, COOP, Copenha-

gen Merchants, COWI, CrossBridge Energy, CTR, Dana

Petroleum, Danfoss, Danish Data Center Industry, DANAK

(Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), Danmarks

Idrætsforbund, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Natur-

fredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks

Tekniske Universitet (DTU), Danoil Exploration A/S, Dansk

Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk

Biotek, Dansk Blindesamfund, Dansk Byggeri, Dansk By-

planlaboratorium, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk

Erhverv, Dansk Facilities Management (DFM), Dansk

Fjernvarme, Dansk Fåreavl, Dansk Gartneri, Dansk Gaste-

knisk Center (DGC), Dansk Industri, Dansk Journalistfor-

bund, Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk Metal, Dansk

Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Sol-

celleforening, Dansk Standard, Dansk Transport og Logi-

stik (DLTL), Dansk Ungdoms Fællesråd – DUF, Danske

Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK,

Danske Commodities, Danske Destinationer, Danske halm-

leverandører, Danske Handicaporganisationer, Danske Hav-

ne, Danske Juletræer - træer & grønt, Danske Kloakme-

stre, Danske Landskabsarkitekter, Danske Maritime, Danske

Mediedistributører, Danske Regioner, Danske Tegl, Danske

Udlejere, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening),

DANVAK, Datatilsynet, Decentral Energi, De Samvirken-

de Købmænd, DELTA Dansk Elektronik, DENFO, Danske

Energiforbrugere, De Danske Gærfabrikker, Det finansielle

ankenævn, DGI, DHI, DI, Dommerfuldmægtigforeningen,

Drivkraft Danmark, DTL Danske Vognmænd, DTU – In-

stitut for Vindenergi, DTU – Myndighedsbetjening, EA

Energianalyse, E. ON Danmark A/S, Ejendom Danmark,

Elretur, Energi Danmark, Energi Fyn, Energiforum Dan-

mark, Energinet, Energiklagenævnet, Energisammenslutnin-

gen, Energycluster, Energisystemer ApS, Energnist, Ener-

gifællesskaber Danmark, Energitjenesten, Erhvervsflyvnin-

gens Sammenslutning, Erhvervslejernes Landsorganisation,

L 189 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

European Energy, Eurowind Energy A/S, Evida, EWE Ener-

gie AG, FAB - Foreningen af byplanlæggere, Feriehusudle-

jernes Brancheforening, FH Fagbevægelsens Hovedorgani-

sation, Finans Danmark, Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka,

Forbundet Arkitekter og Designere (FAOD), Forbrugerrådet

Tænk, Foreningen af fabrikanter og importører af elektri-

ske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter

og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA),

Foreningen Biogasbranchen, Foreningen af Lystbådehavne i

Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), For-

eningen Danske Kraftvarmeværker, Fors A/S, Forsyningstil-

synet, Fredericia Spildevand A/S, Frederiksberg Forsyning,

Friluftsrådet, FSR Danske revisorer, Fynsland, Gaia Solar/

Solaropti/ Sunfactor, Gammel Estrup - Danmarks Herre-

gårdsmuseum, Gavnø Slot, GEUS - De Nationale Geolo-

giske Undersøgelser for Danmark og Grønland, Grakom

– Kommunikationsindustrien, Green Gas Denmark, Green

Power Denmark, Greenpeace, Gentofte og Gladsaxe Fjern-

varme, Grenaa Varmeværk, Grundejernes Investeringsfond,

GTS (Godkendt Teknologisk service), Handelsflådens Ar-

bejdsmiljø- og Velfærdsråd, Havarikommissionen, Hedesel-

skabet, Hess Denmark ApS, Hillerød Forsyning, Historiske

Huse, HOFOR A/S, HOFOR Fjernkøling A/S, HOFOR

Vind A/S, HOFOR el og varme, HORESTA, Hulgaard Ad-

vokater, Hvidovre Fjernvarmeselskab, Ingeniørforeningen

i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), In-

telligent Energi, Ineos Danmark, IT-Branchen, Kalundborg

Forsyning, Kjærgaard A/S, Klimabevægelsen, KlimaEnergi

A/S, Klimarådet, Kolonihaveforbundet, Komiteen Bæredyg-

tig Kystkultur, KommuneKredit, KL, Kraka, Kredsløb, Kø-

benhavns Universitet, Københavns Universitet - Institut for

Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet

- Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns

Universitet - Professor Helle Tegner Anker, Landbrug & Fø-

devarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landinspektørforenin-

gen, Landsbyggefonden, Landsforeningen for Bygnings- og

10. Sammenfattende skema

Landskabskultur, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark,

Landsforeningen Praktisk Økologi, Landsforeningen Nabo-

er til Kæmpevindmøller, Landsforeningen af Solcelleejere,

LCA Center, Lederne Søfart, Lundsby Biogas, Maskinme-

strenes Forening, Mejeriforeningen, MOE Rådgivende inge-

niører, Moesgaard Museum, Morsø Forsyning, Middelgrun-

dens Vindmøllelaug, Maabjerg Energy Center – MEC, NE-

AS Energy A/S, NetVarme, Nature Energy, Niras, NOAH

Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Ener-

gi, Nordværk, Noreco, Norlys, NRGi Renewables A/S, Olie

Gas Danmark, Oxfam IBIS, Planenergi, Plan og Projekt,

Plastindustrien, Rambøll, Realdania, Ren Energi Oplysning

(REO), Ringsted Forsyning, Rådet for Bæredygtigt Bygge-

ri, Rådet for Grøn Omstilling, Sammenslutningen af Dan-

ske Småøer, Sdr. Herreds Kraftvarmeværker, SEAS-NVE,

SMV danmark, Siemens Gamesa, Silkeborg Forsyning, So-

lar Lightning Consultants ApS, Sund & Bælt, Statens Byg-

geforskningsInstitut, Syddansk Universitet, Synergi, Sønder-

borg Varme, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Teknologisk Institut,

Termonet Danmark, Total S. A., T-REGS, TREFOR/EWII,

Træinformation, TVIS, Tænketanken Demokratisk Erhverv,

Varmepumpefabrikantforeningen, Varmepumpeindustrien –

VPI, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, Vejen Kraftvar-

meværk, Vejle Spildevand, VELTEK – VVS- og El-Tekni-

ske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, VEKS,

Verdo Randers, Vestforbrænding, Vestas Wind Systems A/S,

Viborg Varme, Vikingeskibsmuseet, Wind Denmark, Wind

Estate A/S, WWF Verdensnaturfonden, Ældresagen, Øko-

logisk Landsforening, Ørsted, Aalborg Energikoncern, Aal-

borg Forsyning, Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet,

Aalborg Universitet - Institut for Kemi og Biovidenskab,

Aalborg Universitet - Institut for Planlægning, Aalborg Uni-

versitet - Build Institut for byggeri, By og Miljø, Aarhus

Universitet, Aarhus Universitet – Institut for Miljøviden-

skab, Aarhus Universitet - Professor emerita Ellen Margre-

the Basse og samtlige kommuner.

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser for Ingen

stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for er- Ingen direkte konsekvenser.

hvervslivet m.v.

Der skønnes at være indirekte positive kon-

sekvenser for virksomheder, der leverer

overskudsvarme.

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,

ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)

angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)

Ingen

Ingen direkte konsekvenser.

Kan medføre indirekte negative konsekvenser

for virksomheder, der modtager fjernvarme,

som det ikke har været muligt at skønne over.

Kan medføre indirekte positive konsekven-

ser for virksomheder, der modtager fjern-

varme, som det ikke har været muligt at

skønne over.

Administrative konsekvenser for Ingen

Ingen

erhvervslivet m.v.

L 189 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Administrative konsekvenser for Ingen

borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Ingen

Ja, der skønnes med betydelig usikkerhed, at

en ophævelse af prisloftet på overskudsvarme

vil øge CO

-udledningerne med ca. 0,1 mio.

ton CO

i 2030 og indebære begrænsede mer-

udledninger i 2035.

Ingen direkte konsekvenser.

Miljø- og naturmæssige konse-

kvenser

Ingen

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem principper

for implementering af erhvervs-

rettet EU-regulering (der i rele-

vant omfang også gælder ved im-

plementering af ikke-erhvervsret-

tet EU-regulering) (sæt X)

Der kan være en mindre afledt effekt på luft-

kvalitet, der ikke kan kvantificeres.

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Anvendelsesområdet for prisreguleringen i lov om varme-

forsyning fremgår af § 20, stk. 1. Bestemmelsen finder an-

vendelse på virksomheder, der leverer opvarmet vand, damp

eller gas bortset fra naturgas til det indenlandske marked

med det formål at levere energi til bygningers opvarmning

og forsyning med varmt vand. Virksomheder, der leverer

overskudsvarme, hvor anlægget, der udnytter og leverer

overskudsvarme, har en kapacitet på under 0,25 MW, er ikke

omfattet af bestemmelsen, jf. § 20, stk. 1, 3. pkt.

Bestemmelsen i § 20, stk. 1, indeholder princippet om nød-

vendige omkostninger. Princippet indebærer, at de varme-

forsyningsvirksomheder, der er omfattet af bestemmelsen,

alene kan opkræve de nødvendige omkostninger og udgifter,

der er forbundet med levering af det opvarmede vand m.v.

til rumvarmeformål. De omkostninger, der må indregnes i

priserne, skal ud over at være nødvendige også efter deres

art være indregningsberettigede.

Det foreslås i

§ 20, stk. 1, 1. pkt.,

at ”stk. 7-19” ændres til

”stk. 7-18”.

Den foreslåede ændring vil indebære, at henvisningen til §

20, stk. 19, udgår af § 20, stk. 1, 1. pkt.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at bemyndigel-

sesbestemmelsen i § 20, stk. 19, foreslås ophævet. Der hen-

vises til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 2

Anvendelsesområdet for prisreguleringen i lov om varme-

forsyning fremgår af § 20, stk. 1. Det følger af den ikke

udtømmende opregning af varmeforsyningsvirksomheder i

1. pkt., at varmeforsyningsvirksomheder, der er omfattet af

bestemmelsen, alene kan opkræve de nødvendige omkost-

ninger og udgifter, der er forbundet med levering af det op-

varmede vand m.v. til rumvarmeformål. Det følger af § 20,

stk. 1, 3. pkt., i lov om varmeforsyning, at 1. pkt. ikke finder

anvendelse på virksomheder, der leverer overskudsvarme,

hvor anlægget, der udnytter og leverer overskudsvarme, har

en kapacitet på under 0,25 MW.

Ved overskudsvarme forstås i medfør af § 1 a, nr. 2, i

lov om varmeforsyning uundgåelig varme produceret som

biprodukt fra industri- eller elproduktionsanlæg eller i ter-

tiærsektoren, der ville blive bortledt uudnyttet i luft eller

vand uden adgang til et fjernvarmesystem.

Det foreslås i

§ 20, stk. 1, 3. pkt.,

at 1. pkt. ikke finder an-

vendelse på virksomheder ved levering af overskudsvarme.

Med den foreslåede ændring af § 20, stk. 1, 3. pkt., vil

virksomheder, der leverer overskudsvarme, produceret som

biprodukt fra industri- eller elproduktionsanlæg eller i ter-

tiærsektoren, ikke være omfattet af prisreguleringen efter

lov om varmeforsyning, idet begrebet overskudsvarme vil

skulle forstås i overensstemmelse med definitionen i § 1 a,

nr. 2, i lov om varmeforsyning.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at

bemyndigelsesbestemmelsen i § 20, stk. 19, i lov om varme-

forsyning foreslås ophævet. Der henvises til lovforslagets §

1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Den foreslåede ophævelse af bemyndigelsesbestemmelsen i

§ 20, stk. 19, i lov om varmeforsyning nødvendiggør, at der

foretages ændringer i lovens § 20, stk. 1, 3. pkt., idet virk-

somheder, der leverer overskudsvarme, hvor anlægget, der

udnytter og leverer overskudsvarme, har en kapacitet over

L 189 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

0,25 MW, uden den foreslåede ændring af lovens § 20, stk.

1, 3. pkt., ville blive omfattet af princippet om nødvendige

omkostninger efter § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning.

Den foreslåede undtagelse i § 20, stk. 1, 3. pkt., i lov

om varmeforsyning vil i sammenhæng med definitionen af

overskudsvarme medføre, at det er alle virksomheder, der

leverer overskudsvarme, produceret som biprodukt fra indu-

stri- eller elproduktionsanlæg eller i tertiærsektoren, som

vil være omfattet af undtagelsen fra § 20, stk. 1, 1. pkt.,

i lov om varmeforsyning. Den foreslåede bestemmelse vil

således finde anvendelse på alle virksomheder, der leverer

overskudsvarme, uanset kapaciteten på det anlæg, der ud-

nytter og leverer overskudsvarme. Hvis virksomheden også

leverer varme til en varmeforsyningsvirksomhed, der ikke er

overskudsvarme, vil virksomheden derimod være omfattet

af prisreguleringen efter lov om varmeforsyning for denne

type leverance.

Virksomhederne vil for levering af overskudsvarme – som

efter gældende ret – fortsat ikke være omfattet af lovens

anmeldelsesregler for priser og grundlag for priser m.v. efter

§ 21, stk. 1 og 3, i lov om varmeforsyning og Forsyningstil-

synets tilsyn i medfør af lov om varmeforsynings § 21, stk.

Da den foreslåede undtagelse fra § 20, stk. 1, 1. pkt., i lov

om varmeforsyning alene vil vedrøre de virksomheder, der

har overskudsvarme produceret som biprodukt fra industri-

eller elproduktionsanlæg eller i tertiærsektoren, jf. definiti-

onen i § 1 a, nr. 2, i lov om varmeforsyning, følger det

modsætningsvist, at en varmeforsyningsvirksomhed, der får

leveret overskudsvarme til videredistribution til egne varme-

aftagere, ikke vil være omfattet af den foreslåede § 20, stk.

1, 3. pkt. Virksomheden vil således fortsat være omfattet af

§ 20, stk. 1, 1. pkt.

Til nr. 3

Det følger af § 20, stk. 11, 1. pkt., i lov om varmeforsy-

ning, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsæt-

te nærmere regler om de gratis tildelte CO

-kvoter, som er

nævnt i stk. 8, som ikke er overført til en CO

-fangstvirk-

somhed, jf. lov om CO

-fangstaktiviteter i forsyningssekto-

ren, og regler om administration af ordningerne.

Det foreslås, at i

§ 20, stk. 11, 1. pkt.,

ændres »de gratis

tildelte CO

-kvoter« til »de CO

-kvoter«.

Med forslaget vil afgrænsningen i § 20, stk. 11, 1. pkt.,

i lov om varmeforsyning blive ændret, så klima-, energi-

og forsyningsministerens bemyndigelse vil omfatte hele §

20, stk. 8, i lov om varmeforsyning. Ministeren vil dermed

have bemyndigelse til at kunne fastsætte nærmere regler om

begge typer CO

-kvoter omfattet af § 20, stk. 8, hvilket vil

sige både de gratis tildelte CO

-kvoter og de CO

-kvoter,

som erhverves.

Ministeren vil f.eks. kunne udstede regler om værdifastsæt-

telse af CO

-kvoter, om tildeling og forbrug af CO

-kvoter

til varmeproduktion, om tidspunkt og fremgangsmåde ved-

rørende overførsel af CO

-kvoter i forholdet mellem varme-

produktionsenheder og varmeaftagere ved underskud eller

overskud af CO

-kvoter og om fordeling af CO

-kvoter

mellem flere varmeaftagere.

Ministeren vil således f.eks. kunne udstede regler om, at en

varmeaftager vil skulle overføre gratis tildelte CO

-kvoter

til en varmeproducent, hvor varmeaftageren i forholdet til

varmeproducenten er i overskud af CO

-kvoter. Ministeren

vil endvidere f.eks. kunne fastsætte regler om, at en varme-

aftager, hvor denne ikke har mulighed for at overføre de

gratiskvoter, som denne har pligt til at tilbageføre, i stedet

vil skulle erhverve CO

-kvoter og tilbageføre disse til var-

meproducenten.

Med den foreslåede bestemmelse rettes en utilsigtet ind-

snævring af ordlyden af § 20, stk. 11, 1. pkt., i lov om

varmeforsyning således, at retstilstanden bringes tilbage til

situationen før den seneste ændring af bestemmelsen i lov

nr. 1647 af 30. december 2024, hvori bestemmelsen fik sin

forkerte ordlyd.

Til nr. 4

(Til § 20, stk. 19)

Bestemmelsen i § 20, stk. 19, i lov om varmeforsyning inde-

holder en bemyndigelse for klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren til at fastsætte regler om prisloft på overskudsvar-

me, herunder regler om generelle og individuelle prislofter

og om gyldighedsperioder for prislofter. Ministerens bemyn-

digelse er udmøntet i overskudsvarmebekendtgørelsen.

Prisloftet finder anvendelse på den varmeforsyningsvirk-

somhed, som overskudsvarmen leveres til. Det følger af

§ 2, stk. 1, i overskudsvarmebekendtgørelsen, at varmefor-

syningsvirksomheden i sine priser vil kunne indregne den

laveste af prisen fastsat i medfør af § 20, stk. 1, i lov om

varmeforsyning eller prisloftet fastsat efter bekendtgørelsens

§§ 3, 5 eller 6. Det er varmeforsyningsvirksomhedens sam-

lede omkostninger til udnyttelse af overskudsvarme, herun-

der omkostninger til betaling for overskudsvarmen til virk-

somheden, der skal holdes under prisloftet, jf. § 2, stk. 2, i

overskudsvarmebekendtgørelsen.

Det foreslås, at

§ 20, stk. 19,

ophæves.

Forslaget vil indebære, at bemyndigelsen i § 20, stk. 19, i

lov om varmeforsyning for klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren til at fastsætte regler om prisloft på overskudsvar-

me. Den foreslåede ophævelse af bemyndigelsen vil have

den virkning, at overskudsvarmebekendtgørelsen bortfalder

den 1. juli 2025. Der henvises til lovforslagets § 2, stk. 1 og

2, og bemærkningerne hertil.

Den foreslåede ophævelse af bemyndigelsesbestemmelsen

vil medføre, at maksimalprisen, som en varmeforsynings-

L 189 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

virksomhed vil kunne indregne og opkræve over varmepri-

serne for køb og udnyttelse af overskudsvarme, vil være

prisen fastsat efter § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning.

Varmeforsyningsvirksomheden vil fortsat være omfattet af

anmeldelsespligten efter § 21, stk. 1 og 3, i lov om varme-

forsyning og Forsyningstilsynets indgrebsbeføjelse efter §

21, stk. 4, i lov om varmeforsyning.

(§ 21, stk. 1, 2. pkt.)

Det følger af § 21, stk. 1, i lov om varmeforsyning, at tarif-

fer (priser), betingelser m.v. skal anmeldes til Forsyningstil-

synet efter nærmere regler fastsat af tilsynet. For overskud-

svarme, der er omfattet af et prisloft efter regler fastsat i

medfør af § 20, stk. 19, i lov om varmeforsyning, foretages

anmeldelsen af den varmeforsyningsvirksomhed, som over-

skudsvarmen leveres til, jf. § 21, stk. 1, 2. pkt., i lov om

varmeforsyning.

Det foreslås, at

§ 21, stk. 1, 2. pkt.,

ophæves.

Den foreslåede ophævelse af reglen om pligten til at foreta-

ge anmeldelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede

ophævelse af § 20, stk. 19, i lov om varmeforsyning, der

indeholder en bemyndigelse for ministeren til at kunne fast-

sætte regler om prisloft på overskudsvarme. Den gældende

bestemmelse i § 21, stk. 1, 2. pkt., i lov om varmeforsy-

ning vil således blive overflødig, hvorfor den foreslås ophæ-

vet. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærknin-

gerne hertil.

Den varmeforsyningsvirksomhed, som overskudsvarmen le-

veres til, angiver allerede i dag omkostninger forbundet med

køb og udnyttelse af overskudsvarme ved sine anmeldelser

til Forsyningstilsynet. Den foreslåede ophævelse af bestem-

melsen vil således ikke medføre en ændring i selve anmel-

delsespligten for varmeforsyningsvirksomheden, idet pligten

til at foretage anmeldelse, jf. § 21, stk. 1, i lov om varmefor-

syning, fortsat vil påhvile varmeforsyningsvirksomheden.

Den foreslåede ændring vil ikke berøre Forsyningstilsynets

kompetence til at fastsætte nærmere regler for varmeforsy-

ningsvirksomhedens anmeldelser. Forsyningstilsynet vil så-

ledes inden for hjemlen i § 21, stk. 1, i lov om varmefor-

syning kunne fastsætte regler, herunder eventuelt ændrede

regler, om anmeldelse fra varmeforsyningsvirksomhederne

for køb og udnyttelse af overskudsvarme, hvis dette lovfor-

slag måtte give Forsyningstilsynet anledning hertil.

(§ 21, stk. 4, 2. pkt.)

Forsyningstilsynets indgrebsbeføjelser er reguleret i § 21,

stk. 4, i lov om varmeforsyning.

Forsyningstilsynet kan gribe ind, hvis Forsyningstilsynet

finder, at tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med for-

enet produktion eller andre betingelser er urimelige eller i

strid med bestemmelserne i §§ 20, 20 a, 20 b eller 20 c,

§ 28 b, stk. 4, eller regler udstedt i henhold til loven, jf. §

21, stk. 4, 1. pkt., i lov om varmeforsyning. Forsyningstilsy-

nets beføjelser finder ikke anvendelse på virksomheder for

overskudsvarme, der er omfattet af regler udstedt i medfør

af § 20, stk. 19, jf. § 21, stk. 4, 2. pkt., i lov om varme-

forsyning. Forsyningstilsynet vil for eksempel ikke kunne

pålægge en virksomhed at efterregulere sin overskudsvar-

mepris ved nedsættelse af prisen på overskudsvarmen i de

fremadrettede leverancer af overskudsvarme til en varmefor-

syningsvirksomhed.

Det foreslås, at

§ 21, stk. 4, 2. pkt.,

ophæves.

Den foreslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med den

foreslåede ophævelse af bemyndigelsesbestemmelsen i § 20,

stk. 19, i lov om varmeforsyning. Bestemmelsen i § 21, stk.

4, 2. pkt., i lov om varmeforsyning bliver som følge heraf

overflødig, hvorfor den foreslås ophævet. Der henvises til

lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Den foreslåede ændring vil endvidere skulle ses i sammen-

hæng med ændringen i § 20, stk. 1, 3. pkt., i lov om

varmeforsyning, hvor det foreslås, at prisreguleringen ikke

vil finde anvendelse på virksomheder, der leverer overskud-

svarme. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærk-

ningerne hertil.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke ændre på, at Forsy-

ningstilsynets beføjelser som i dag vil skulle anvendes over

for den varmeforsyningsvirksomhed, som overskudsvarmen

leveres til. Det skyldes, at varmeforsyningsvirksomheden,

som overskudsvarmen leveres til, fortsat vil være omfattet

af prisreguleringen. Forsyningstilsynet vil skulle føre tilsyn

med, at varmeforsyningsvirksomheden overholder princip-

pet om nødvendige omkostninger i medfør af § 20, stk. 1,

i lov om varmeforsyning, herunder for køb af overskudsvar-

me. Varmeforsyningsvirksomheden vil dermed som hidtil

kunne komme til at stå som adressat for Forsyningstilsynets

eventuelle pålæg i medfør af § 21, stk. 4, i lov om varmefor-

syning.

Den foreslåede bestemmelse om ophævelsen vil ikke have

til hensigt at ændre den måde, som Forsyningstilsynet i dag

fører tilsyn i medfør af § 21, stk. 4. Det vil således være op

til Forsyningstilsynet at fastlægge en praksis for tilsynet på

området for overskudsvarme.

Til § 2

Det foreslås i

stk. 1,

at loven skal træde i kraft den 1. juli

2025.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den varmefor-

syningsvirksomhed, som overskudsvarmen leveres til, på

tidspunktet for lovens ikrafttrædelse ikke længere vil være

underlagt et prisloft på de samlede omkostninger til køb og

udnyttelse af overskudsvarme. Eventuelle leveringsaftaler,

som parterne måtte have aftalt, vil være reguleret på et

privatretligt grundlag. Det vil således være op til parterne

selv at afsøge muligheder for at få ændret allerede indgåede

aftaler.

L 189 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Den foreslåede bestemmelse vil i sammenhæng med ophæ-

velse af bemyndigelsen i § 20, stk. 19, i lov om varmefor-

syning, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, have den virkning, at

overskudsvarmebekendtgørelsen bortfalder den 1. juli 2025,

fordi overskudsvarmebekendtgørelsen er udstedt med hjem-

mel i § 20, stk. 19, i lov om varmeforsyning.

Den foreslåede bestemmelse vil således indebære, at prislof-

tet på overskudsvarme for 2025 udmeldt efter § 4 i over-

skudsvarmebekendtgørelsen kun vil finde anvendelse til den

1. juli 2025.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at Forsy-

ningstilsynet ikke vil skulle beregne og udmelde et prisloft

senest den 1. november 2025 med virkning for kalenderåret

2026, jf. § 4 i overskudsvarmebekendtgørelsen.

Det foreslås i

stk. 2,

at loven ikke finder anvendelse på

sager om prisfastsættelse af overskudsvarme, der vedrører

en periode før lovens ikrafttræden. For sådanne sager finder

de hidtil gældende regler anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at lovforslagets §

1, nr. 1, 2 og 4, ikke finder anvendelse på sager, der vedrører

prisen på overskudsvarme i perioden fra den 1. januar 2022

til den 1. juli 2025, hvor køb og udnyttelse af overskudsvar-

me har været underlagt et prisloft. Disse sager vil skulle

behandles efter de hidtil gældende regler også efter den 1.

juli 2025.

Det betyder bl.a., at både igangværende sager og nye sager,

der indbringes for eller rejses af Forsyningstilsynet efter

lovens ikrafttræden, som vedrører denne periode, vil skulle

behandles efter de hidtil gældende regler. Forsyningstilsynet

vil således konkret skulle vurdere og eventuelt træffe afgø-

relse om, hvorvidt en varmeforsyningsvirksomhed i sine

priser har indregnet den laveste af prisen fastsat i medfør

af § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning eller prisloft efter

regler fastsat i medfør af § 20, stk. 19, i lov om varmeforsy-

ning.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet lov om

varmeforsyning ikke gælder for Færøerne og Grønland, og

ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland, jf. § 36 i

lov om varmeforsyning.

L 189 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af

2. februar 2024, som ændret ved § 4 i lov nr. 673 af 11. juni

2024, § 29 i lov nr. 1647 af 30. december 2024, § 1 i lov nr.

1678 af 30. december 2024 og § 42 i lov nr. 258 af 6. marts

2025, foretages følgende ændringer:

§ 20.

Kollektive varmeforsyningsanlæg, industrivirksom-

heder, kraftvarmeanlæg med en eleffekt over 25 MW samt

geotermiske anlæg m.v. kan i priserne for levering til det

indenlandske marked af opvarmet vand, damp eller gas

bortset fra naturgas med det formål at levere energi til

bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand ind-

regne nødvendige udgifter til energi, lønninger og andre

driftsomkostninger, efterforskning, administration og salg,

omkostninger som følge af pålagte offentlige forpligtelser,

herunder omkostninger til energispareaktiviteter efter §§ 28

a, 28 b og 29, samt finansieringsudgifter ved fremmedkapi-

tal, herunder ved et statsfinansieret lån, og underskud fra

tidligere perioder opstået i forbindelse med etablering og

væsentlig udbygning af forsyningssystemerne, jf. dog stk.

7-19 og §§ 20 b, 20 c og 20 e. 1. pkt. finder tilsvarende

anvendelse på levering af opvarmet vand til andre formål

fra et centralt kraft-varme-anlæg, jf. § 10, stk. 6, i lov om

elforsyning. 1. pkt. finder ikke anvendelse på virksomheder,

der leverer overskudsvarme, hvor anlægget, der udnytter og

leverer overskudsvarme, har en kapacitet på under 0,25 MW.

Stk. 2-10.

---

Stk. 11.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte nærmere regler om de gratis tildelte CO

-kvoter, som

er nævnt i stk. 8, og om de overskydende gratis tildelte CO

kvoter efter stk. 9, som ikke er overført til en CO

-fangst-

virksomhed, jf. lov om CO

-fangstaktiviteter i forsynings-

sektoren, og regler om administration af ordningerne. Mini-

steren kan herunder fastsætte bestemmelse om værdifastsæt-

telse af de i 1. pkt. nævnte CO

-kvoter, om tildeling og

forbrug af CO

-kvoter til varmeproduktion, om tidspunkt og

fremgangsmåde vedrørende overførsel af CO

-kvoter i for-

holdet mellem varmeproduktionsenheder og varmeaftagere

ved underskud eller overskud af CO

-kvoter og om forde-

ling af CO

-kvoter mellem flere varmeaftagere.

Stk. 12-18.

---

Stk. 19.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om prisloft på overskudsvarme, herunder regler

om generelle og individuelle prislofter og om gyldighedspe-

rioder for prislofter.

§ 21.

Tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med forenet

produktion og andre betingelser for ydelser omfattet af §§

20, 20 a eller 20 b skal anmeldes til et tilsyn, der er nedsat

§ 20, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »stk. 7-19« til: »stk. 7-18«.

§ 20, stk. 1, 3. pkt.,

affattes således:

»1. pkt. finder ikke anvendelse på virksomheder ved leve-

ring af overskudsvarme.«

§ 20, stk. 11, 1. pkt.,

ændres »de gratis tildelte CO

-kvo-

ter« til: »de CO

-kvoter«.

§ 20, stk. 19, § 21, stk. 1, 2. pkt.,

§ 21, stk. 4, 2. pkt.,

ophæves.

L 189 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

af klima-, energi- og forsyningsministeren (Forsyningstilsy-

net), med angivelse af grundlaget herfor efter regler fastsat

af tilsynet. Anmeldelse efter 1. pkt. for overskudsvarme,

der er omfattet af regler udstedt i medfør af § 20, stk.

19, foretages af den varmeforsyningsvirksomhed, som over-

skudsvarmen leveres til. Forsyningstilsynet kan fastsætte

regler om formen for anmeldelse og om, at anmeldelse skal

foretages elektronisk. Forsyningstilsynet kan fastsætte regler

om, at anmeldelse skal ledsages af erklæring afgivet af en

registreret revisor, statsautoriseret revisor eller kommunens

revisor. Forsyningstilsynet kan give pålæg om anmeldelse.

Stk. 2-3.

---

Stk. 4.

Finder Forsyningstilsynet, at tariffer, omkostnings-

fordeling på anlæg med forenet produktion eller andre betin-

gelser er urimelige eller i strid med bestemmelserne i §§ 20,

20 a, 20 b eller 20 c, § 28 b, stk. 4, eller regler udstedt i

henhold til loven, giver tilsynet, såfremt forholdet ikke gen-

nem forhandling kan bringes til ophør, pålæg om ændring

af tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med forenet pro-

duktion eller betingelser, jf. dog stk. 6 og 7. 1. pkt. finder

ikke anvendelse på virksomheder for overskudsvarme, der er

omfattet af regler udstedt i medfør af § 20, stk. 19.

Stk. 5-8.

---