Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget
Til:
Dato:
Forsvarsministeren
9. april 2025
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 188
Forslag til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater
m.v.
Af forsvarsministeren (Troels Lund Poulsen)
Spørgsmål 114
Er ministeren enig med SF’s forsvarsordfører Anne Valentina Berthelsen i, at forsvars-
samarbejdsaftalen og/eller nærværende lovforslag rummer ”en indirekte ratificering af, at
USA er medlem af NATO og respekterer de regler og rammer, der er”? I givet fald bedes
ministeren redegøre for, hvori denne ”indirekte ratificering” består. Der henvises til artiklen
”Seniorforsker og SF-ordfører ser vidt forskelligt på, om SF har fået den garanti, partiet
krævede for at støtte omstridt baseaftale med USA” på politiken.dk den 8. april 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Pertou Mach (EL).
På udvalgets vegne
Rasmus Jarlov
formand
1/1