Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
L 188 Bilag 1
Offentligt
2996824_0001.png
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
[email protected] <[email protected]>
20-01-2025 16:14:54 (UTC +01)
FMN-MYN-Forsvarsministeriet <[email protected]>
FMN-JHB Brams, Jakob Halkjær <[email protected]>
Høringssvar vedr. sagsnummer 2024/009897
(FMI-CD besked: Denne mail kommer fra Internettet.)
Til Forsvarsministeriet
Hermed vedlægges 3F’s høringssvar vedrørende sagsnummer 2024/009897, Høring over udkast
til forslag til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v.
De bedste hilsner
Morten Hofmann Rytter
Konsulent
3F Den Offentlige Gruppe
Kampmannsgade 4
1790 København V
Telefon 88 92 01 52
Mobil 60 25 34 54
www.3f.dk
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0002.png
Forsvarsministeriet
Høring over udkast til forslag til lov om forsvarssamarbejde
mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v.
Sags-nummer 2024/009897
3F takker for muligheden for at afgive høringssvar omkring
forsvarssamarbejdet med USA.
3F anerkender, at den urolige verden kalder på internationalt samarbejde
herunder med USA. Vi hilser også altid udenlandsk arbejdskraft velkommen i
Danmark uanset årsagen. På trods af det, finder vi alligevel loven og aftalen
med USA en smule problematisk, når det drejer sig om rettigheder for
lønmodtagerne.
Lønmodtagerrettigheder
Lønmodtagerrettigheder i USA og Danmark er ganske forskellige. På den
måde giver det fin mening, at amerikanske soldater kan ansættes på
amerikanske vilkår mens de er i Danmark og under hensyntagen til dansk
gennemsnitsløn på området og samtidig skal leve op til amerikansk
lovgivning.
Derimod er det problematisk, at andre opgaver og lønmodtagergrupper ikke
er beskyttet. Hvis det amerikanske militær ønsker at udbyde opgaver som fx
håndværkeropgaver, rengøring eller madlavning, så frafalder alle krav og
regler (samarbejdsaftalen artikel 25), som ville gælde danske udbud.
De danske udbud, der i dag følger udbudsloven er allerede i dag
undereguleret og mangler kontrol, hvorfor vi ser mange tilfælde af social
dumping og udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft. Selv den danske lov, som
er ganske fleksibel, kan 3F se ikke yder lønmodtagerne tilstrækkelige
rettigheder og derfor mener vi at samarbejdsaftalen åbner unødigt op for
yderligere problemer ved helt at fraskrive sig alle regler og hensyn.
Internationale konventioner
Vi er med på, at hensynet er, at amerikanerne ikke skal forholde sig til et
dansk/europæisk regelregime, men vil gøre opmærksom på at mange
lønmodtagerrettigheder er internationalt anerkendt gennem ILO konventioner
og det bør være muligt at tillade udenlandsk tilstedeværelse i Danmark uden
at tilsidesætte alle gældende arbejdstagerrettigheder.
Som udgangspunkt mener vi, at alle køb af tjenesteydelser i Danmark bør
være underlagt dansk lov og honorere lønmodtagervilkår, som på det øvrige
danske arbejdsmarked. Selv hvis det ikke muligt, at det amerikanske forsvar
skal følge al dansk lov, så kan der henvises til ILO konvention 94, som netop
pointerer, at al arbejde udbudt af myndighederne skal underlægges samme
vilkår, som er det gængse for landet og det arbejdsområde, som arbejdet
udføres indenfor. Det bør også gælde i denne sag.
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0003.png
Præcedens for internationalt samarbejde
Netop fordi arbejdsmarkedet og reglerne er så forskellige fra USA til
Danmark, mener 3F, at det er vigtigt at understrege, at arbejde udført for
USA skal følge de vilkår, som gælder i Danmark for at undgå sager om
underbetaling og social dumping. Vi kan være bekymrede for at denne lov
og aftale kan danne en uheldig præcedens for at internationale samarbejder
fraskriver sig anerkendte lønmodtagerrettigheder.
Med venlig hilsen
3F
På vegne af 3F
Nikolaj Hillemann
Forhandlingssekretær
3F Den Offentlige Gruppe
Tlf: 26 77 72 32
@:
[email protected]
Og
Claus von Elling
Gruppeformand
3F Byggegruppen
Tlf: 20 96 21 85
@:
[email protected]
-2-
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
From:
Sent:
To:
Subject:
Categories:
Tom Vilmer Paamand - AMK <[email protected]>
21-01-2025 00:45:56 (UTC +01)
FMN-MYN-Forsvarsministeriet <[email protected]>
Høringssvar om forsvarssamarbejde - Sagsnr. 2024/009897
Tina
(FMI-CD besked: Denne mail kommer fra Internettet.)
[forkert adresse, gentager!]
Vedlagt Høringssvar om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas
Forenede Stater
Sagsnr. 2024/009897
mvh
Tom Vilmer Paamand
Aldrig Mere Krig
Klemstrupvej 5, 8550 Ryomgård. Mob: 5051 0328
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0005.png
Aldrig Mere Krig.dk
Sagsnr. 2024/009897
Foreningen Aldrig Mere Krig blev stiftet 17. oktober 1926 som dansk sektion af War Resisters’ International
Høringssvar om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater
20. januar 2025
Foreningen Aldrig Mere Krig vil hermed udtrykke sin utilfredshed med det planlagte voldsomt øgede
forsvarssamarbejde mellem Danmark og USA. Som pacifister modarbejder vi enhver form for krig, og må
derfor opfordre til at Danmark i stedet opruster sin kapacitet til fredelig konfliktløsning. Hvis et øget
forsvarssamarbejde trods dette alligevel er på vej, vil vi særligt påpege disse uafklarede konsekvenser:
- Kan Folketinget sørge for beskyttelse af amerikanske soldater, der vil desertere under udstationering her?
Danmark
tillod
fra 1969 under Vietnam-krigen, at hundredvis af amerikanske militærnægtere frit kunne rejse
igennem Danmark til det neutrale Sverige, der så gav dem asyl. De storpolitiske vilkår har siden ændret sig,
så her er det nødvendigt at forberede en tidssvarende løsning, før sådanne sager bliver akutte igen.
- Hvordan vil Folketinget sikre, at den frie ret til at demonstrere ikke indskrænkes på grund af disse baser?
Amerikanske baser er et populært mål at markere modstand imod USAs krigsførelse mm ved. I andre lande
er forsamlingsfriheden
stækket
omkring USAs baser for handlinger, der efter dansk kutyme er lovlige.
Danmark må ikke tillade, at danske frihedsrettigheder indskrænkes, hvis sådanne baser opstår.
- Vil Folketinget afværge, at nabo-områder til de amerikanske baser bliver fyldt med
bordeller?
Verden rundt ses de sørgelige eksempler på udsendte soldaters forbrug af prostituerede kvinder.
Udnyttelsen bliver generelt alligevel
fortsat,
trods værtslandenes årelange protester. Det bør afklares på
forhånd, at Danmark ikke tillader, at et sådant massemisbrug af kvinder får lov til at opstå.
- Kan Folketinget garantere, at dansk område ikke anvendes af USA til illegale
bortførelser
og torturlejre?
Under den såkaldte "Krig mod terror" anlagde USA forhørslejre i
lande
som Polen, Rumænien og Litauen,
hvor de anvendte metoder dokumenteret bestod af tortur og anden umenneskelig behandling. Danmark må
stå
fast på,
at menneskerettigheder skal
respekteres
på dansk område, inklusive USAs baser.
- Hvorledes vil Folketinget afværge, at Danmark bliver opmarchområde for angreb imod dansk ønske?
USA benyttede fx i 2003 havne og flyvepladser i Tyskland til udskibning af tropper og materiel til Irakkrigen,
på trods af at den tyske regering var
modstander
af denne krig. Danmark må konkret kræve retten til at
nægte at lade sit område misbruge på måder, der strider imod Danmarks egen udenrigspolitik.
Præsident Trumps næste præsidentperiode vil skære ud i pap, hvor store modsætninger der er mellem USAs
og Danmarks interesser, hvilket burde få den foreslåede baseaftale til helt at bortfalde. Med USAs krav om at
overtage Grønland, er det ekstra pinligt at Pituffik Space Base omhyggeligt ikke er medtænkt i den ny aftale.
Som pacifister er vi naturligvis imod alle de ubehagelige problemer en sådan baseaftale vil medføre, og
opfordrer derfor Folketinget til også grundigt at nærlæse de øvrige høringssvar fra fredsbevægelsen –
skrevet i håb om en mere konstruktiv vej til en reelt øget fælles sikkerhed, for Danmark, Europa og verden.
Med fredelig hilsen og på AMKs vegne
Tom Vilmer Paamand
formand for foreningen Aldrig Mere Krig
Klemstrupvej 5, 8550 Ryomgård. Mobil: 5051 0328. Mail: [email protected]
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
Tom Vilmer Paamand - AMK <[email protected]>
21-01-2025 00:00:41 (UTC +01)
[email protected] <[email protected]>
FMN-JHB Brams, Jakob Halkjær <[email protected]>
Høringssvar om forsvarssamarbejde - Sagsnr. 2024/009897
(FMI-CD besked: Denne mail kommer fra Internettet.)
Vedlagt Høringssvar om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas
Forenede Stater
Sagsnr. 2024/009897
mvh
Tom Vilmer Paamand
Aldrig Mere Krig
Klemstrupvej 5, 8550 Ryomgård. Mob: 5051 0328
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0007.png
Aldrig Mere Krig.dk
Sagsnr. 2024/009897
Foreningen Aldrig Mere Krig blev stiftet 17. oktober 1926 som dansk sektion af War Resisters’ International
Høringssvar om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater
20. januar 2025
Foreningen Aldrig Mere Krig vil hermed udtrykke sin utilfredshed med det planlagte voldsomt øgede
forsvarssamarbejde mellem Danmark og USA. Som pacifister modarbejder vi enhver form for krig, og må
derfor opfordre til at Danmark i stedet opruster sin kapacitet til fredelig konfliktløsning. Hvis et øget
forsvarssamarbejde trods dette alligevel er på vej, vil vi særligt påpege disse uafklarede konsekvenser:
- Kan Folketinget sørge for beskyttelse af amerikanske soldater, der vil desertere under udstationering her?
Danmark
tillod
fra 1969 under Vietnam-krigen, at hundredvis af amerikanske militærnægtere frit kunne rejse
igennem Danmark til det neutrale Sverige, der så gav dem asyl. De storpolitiske vilkår har siden ændret sig,
så her er det nødvendigt at forberede en tidssvarende løsning, før sådanne sager bliver akutte igen.
- Hvordan vil Folketinget sikre, at den frie ret til at demonstrere ikke indskrænkes på grund af disse baser?
Amerikanske baser er et populært mål at markere modstand imod USAs krigsførelse mm ved. I andre lande
er forsamlingsfriheden
stækket
omkring USAs baser for handlinger, der efter dansk kutyme er lovlige.
Danmark må ikke tillade, at danske frihedsrettigheder indskrænkes, hvis sådanne baser opstår.
- Vil Folketinget afværge, at nabo-områder til de amerikanske baser bliver fyldt med
bordeller?
Verden rundt ses de sørgelige eksempler på udsendte soldaters forbrug af prostituerede kvinder.
Udnyttelsen bliver generelt alligevel
fortsat,
trods værtslandenes årelange protester. Det bør afklares på
forhånd, at Danmark ikke tillader, at et sådant massemisbrug af kvinder får lov til at opstå.
- Kan Folketinget garantere, at dansk område ikke anvendes af USA til illegale
bortførelser
og torturlejre?
Under den såkaldte "Krig mod terror" anlagde USA forhørslejre i
lande
som Polen, Rumænien og Litauen,
hvor de anvendte metoder dokumenteret bestod af tortur og anden umenneskelig behandling. Danmark må
stå
fast på,
at menneskerettigheder skal
respekteres
på dansk område, inklusive USAs baser.
- Hvorledes vil Folketinget afværge, at Danmark bliver opmarchområde for angreb imod dansk ønske?
USA benyttede fx i 2003 havne og flyvepladser i Tyskland til udskibning af tropper og materiel til Irakkrigen,
på trods af at den tyske regering var
modstander
af denne krig. Danmark må konkret kræve retten til at
nægte at lade sit område misbruge på måder, der strider imod Danmarks egen udenrigspolitik.
Præsident Trumps næste præsidentperiode vil skære ud i pap, hvor store modsætninger der er mellem USAs
og Danmarks interesser, hvilket burde få den foreslåede baseaftale til helt at bortfalde. Med USAs krav om at
overtage Grønland, er det ekstra pinligt at Pituffik Space Base omhyggeligt ikke er medtænkt i den ny aftale.
Som pacifister er vi naturligvis imod alle de ubehagelige problemer en sådan baseaftale vil medføre, og
opfordrer derfor Folketinget til også grundigt at nærlæse de øvrige høringssvar fra fredsbevægelsen –
skrevet i håb om en mere konstruktiv vej til en reelt øget fælles sikkerhed, for Danmark, Europa og verden.
Med fredelig hilsen og på AMKs vegne
Tom Vilmer Paamand
formand for foreningen Aldrig Mere Krig
Klemstrupvej 5, 8550 Ryomgård. Mobil: 5051 0328. Mail: [email protected]
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
Categories:
Allan Mygind Vokstrup <[email protected]>
19-01-2025 16:45:28 (UTC +01)
FMN-MYN-Forsvarsministeriet <[email protected]>
FMN-JHB Brams, Jakob Halkjær <[email protected]>
Sagsnummer 2024/009897. ed
Tina
(FMI-CD besked: Denne mail kommer fra Internettet.)
Med venlig hilsen
Allan Mygind Vokstrup
Kildehaven 13
9520 Skørping
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0009.png
Til Forsvarsministeriet
Skørping d. 19.januar
2025
Vedrørende lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater.
Sagsnummer 2024/009897.
Hermed
et par bemærkninger om mine bekymringer
vedr. konsekvenserne af den
foreslåede lov.
Det er for Danmarks nationale forsvar
ikke en fordel,
at amerikanske soldater og
militært
udstyr kan
stationeres på baser i Danmark, da
lovforslaget omhandler et bilateralt samarbejde mellem Danmark
og Amerikas Forenede Stater udover NATO-alliancen.
Lovforslaget
omhandler et bilateralt samarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater som
ikke er en del i NATO’s
forsvarspolitik, men derimod en en styrkelse af et globalt amerikansk base-
netværk, som på sigt er undergravende for forsvars-alliancen. Danmark og NATO har ingen
muligheder for at kontrollere endsige forhindre, hvis USA vælger at sende bombefly på angrebstogter
fra Danmark. Danmark kan dermed blive part i krigshandlinger, uden om den danske regering og
Folketing og dermed blive bombemål i gengældelsesangreb.
Danmark og danske myndigheder vil ikke kunne opnå sikre garantier for, endsige kontrollere eller
forhindre, at de amerikanske tropper medbringer og opbevarer atomvåben i kortere eller længere tid,
på de baser, de udstationeres på. De amerikanske soldater vil også få ret til at anvende vold mod
civile danskere f.eks ved demonstrationer eller blokader, hvis man anser det for nødvendigt.
Måtte udstationerede amerikanske soldater begå ulovligheder, giver base-aftalen ikke de danske
myndigheder mulighed for anholdelse og retsforfølgelse efter dansk lovgivning.
Da det danske folketing i realiteten afgiver geografisk suverænitet og jurisdiktion til USA - Amerikas
Forenede stater, burde et sådant forslag sendes til vejledende folkeafstemning inden et vedtagelse i
Folketinget.
Danmark bør bl.a. af disse grunde IKKE indgå denne aftale med USA.
Med venlig hilsen,
Allan Mygind Vokstrup
Kildehaven 13
9520 Skørping
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0010.png
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
Paula Gabriela Larrain <[email protected]>
20-01-2025 22:23:16 (UTC +01)
FMN-MYN-Forsvarsministeriet <[email protected]>
FMN-JHB Brams, Jakob Halkjær <[email protected]>
Høringssvar vedr sagsnummer 2024/009897
(FMI-CD besked: Denne mail kommer fra Internettet.)
Vedhæftet er hermed Amnesty International Danmarks bemærkninger til høring over udkast til
forslag til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater.
Best regards/Bedste hilsner
Paula Larrain
Senior Policy Advisor / Seniorrådgiver
Amnesty International Danmark
Gammeltorv 8, 5. sal
1457 København K.
Tlf.: +45 24262623
Mail:
[email protected]
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0011.png
København, 20. januar 2025,
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
AMNESTY
INTERNATIONAL
DANSK AFDELING
Gammeltorv 8, 5.sal
1457 København K.
T: 33456565
F: 33456566
Amnesty International Danmarks bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om
forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v.
Forsvarsministeriet har ved e-mail den 23. december 2024 anmodet Amnesty International Danmark
(herefter Amnesty) om eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om forsvarssamarbejde mellem
Danmark og Amerikas Forenede Stater.
Indledende bemærkninger
Dette høringssvar har til formål at belyse Amnestys væsentligste bekymringer i relation til det fremsendte
lovudkast. På grund af den korte høringsfrist har det ikke været muligt at foretage en fuldstændig
gennemgang af de lovtekniske og lovgivningsmæssige aspekter i relation til menneskerettighederne og vores
internationale forpligtelser. Amnesty har derfor valgt at afgrænse dette høringssvar til de overordnede
problemstillinger. Set i lyset af lovudkastets omfattende karakter ville en længere høringsfrist have givet
mulighed for en mere grundig vurdering af de foreslåede ændringer. Amnesty forholder sig derfor til
lovudkastets indhold om eksportkontrol samt kort om Danmarks ansvar og forpligtelser over for
FN’s
torturkonvention.
Lovudkastet indhold om eksportkontrol
Amnesty bemærker med bekymring, at Danmark gennem § 14 i den forslåede lov agter at fravige sit ansvar
for eksportkontrol og overlade det til Amerikas Forenede Stater, når genstande omfattet af
våbenlovgivningen skal udføres af dansk territorium. Det fremgår af lovudkastet s.3:
1
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0012.png
§ 14. Amerikanske leverandører og danske leverandører kan i overensstemmelse med
forsvarssamarbejdsaftalen til brug for de amerikanske styrker indføre, besidde, bære, transportere og udføre
genstande omfattet af lov om våben og eksplosivstoffer m.v. og genstande omfattet af lov om knive og
blankvåben m.v. uden en særlig tilladelse.
Stk. 2. Justitsministeren kan efter aftale med forsvarsministeren fastsætte nærmere regler til gennemførelse
af forsvarssamarbejdsaftalens artikel 4 og 18.
Det fremgår yderligere af bemærkningerne til lovudkastet s. 161, at:
”Efter fast praksis gælder våbenlovens § 8, stk. 2, 1. og 2. pkt., også for udenlandske militære styrker og
militært personel, når de udfører deres materiel herunder våben, delkomponenter og reservedele fra dansk
territorium som led i den militære tjenesteudøvelse. Det er en forudsætning, at det pågældende materiel er
bragt til Danmark med Forsvarsministeriets godkendelse, og at de udenlandske styrker fortsat har ejerskabet
over det pågældende materiel ved udførslen. Såfremt de udenlandske styrker efter udførslen fra dansk
territorium lader ejerskabet til det pågældende materiel overgå til andre, f.eks. ved salg eller gave, så er det
fast praksis, at det er staten til de udenlandske styrker, der har ansvaret for at foretage eksportkontrol.
Danmark vil i sådanne situationer således ikke skulle foretage eksportkontrol efter dansk ret. Det afgørende
i disse situationer er således
i overensstemmelse med våbenhandelstraktaten
hvornår ejerskabet til det
pågældende materiel overgår. Det foreslås i § 8, stk. 1, og
stk. 2, 1., 2. og 3. pkt., at indsætte: ”danske og
udenlandske”,
således at det eksplicit fremgår af bestemmelserne, at de gælder for både danske og
udenlandske militære styrker, myndigheder og personel.”
Denne konkrete lovændring giver anledning til væsentlige problematikker og bekymringer om Danmarks
ansvar, som nævnes forneden.
Manglende transparens og ansvarlighed:
Lovudkastet omfatter, at når udenlandske styrker fører våben eller militært materiel ud af Danmark og
efterfølgende overdrager ejerskabet (f.eks. via salg eller gave), så er det den udenlandske stat, der bærer
ansvaret for eksportkontrollen
ikke Danmark. Dette kan betyde, at Danmark ikke sikrer, at eksport af våben
fra dansk territorium lever op til internationale menneskerettighedsforpligtelser og
FN’s
Våbenhandelstraktaten (ATT). Det er yderligere væsentligt at fremhæve, at
USA ikke har ratificeret ATT’en,
og dermed ikke er omfattet af samme forpligtelser, som Danmark er underlagt. Formålet med
ATT’en er at
forebygge potentielle eksporttilladelser, der kan bidrage og bruges til brud på menneskerettighederne.
ATT’en
som Danmark har ratificeret, kræver, at stater vurderer risikoen for, at våbeneksport kan føre til
alvorlige menneskerettighedskrænkelser. Med denne lovændring, fralægger Danmark sig dette ansvar,
hvilket strider imod og er en omgåelse af
ATT’en samt EU’s fælles holdningsforpligtelser.
I principperne for traktaten står videre, at alle stater har ansvar for i overensstemmelse med deres respektive
internationale forpligtelser effektivt at regulere den internationale handel med konventionelle våben og
forhindre, at de omdirigeres uretmæssigt, samt at alle stater har et primært ansvar for at etablere og
gennemføre deres respektive nationale kontrolsystemer.
2
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0013.png
Amnesty mener ikke, at Danmark som medunderskriver af FN’s Våbenhandelstraktat har ret til at fravige
kontrol af våben eller våbendele, der indføres eller udføres gennem dansk territorium i en bilateral aftale
med en anden stat, som ikke selv er omfattet af
FN’s våbenhandelstraktat.
Amnesty fremhæver, at Danmarks
suverænitet på dette område netop er en af hovedformålene med Våbenhandelstraktaten, hvori
ovenstående står i indledningen om de underskrivendes staters forpligtelse, og at disse herved
”på
ny bekræfter enhver stats suveræne eneret til på eget territorium at regulere og kontrollere
konventionelle våben i overensstemmelse med statens retlige eller forfatningsmæssige ordning.”
Derfor anbefaler Amnesty, at denne paragraf enten fjernes eller omskrives, så det fremgår klart, at Danmark
har en forpligtelse til at sikre, at våben og våbendele udført fra Danmark bliver underlagt dansk
eksportkontrol uanset ejerskab ved indførsel og ved udførsel.
Ingen sikring imod tortur
I samme ånd kan nævnes, at USA's veldokumenterede anvendelse af tortur mod mistænkte kombattanter
kan kompromittere Danmarks forpligtelser
i FN’s Torturkonvention (UNCAT),
da aftalen i bemærkninger ikke
tager højde for en situation, hvor amerikanske soldater benytter faciliteter i Danmark til afhøringer, som er
udført ulovligt ifølge både dansk og international ret.
Amnesty opfordrer derfor til, at aftalen understreger Danmarks internationale forpligtelser i medfør af
forbuddet mod tortur og en passus om, hvordan danske myndigheder vil sikre, at amerikanske styrker på
dansk jord også overholder disse. Det er særligt bekymrende, at aftalen ikke gennemgår denne
problemstilling i lyset af USA's gentagne brug af tortur i sine afhøringsmetoder, særligt under ”krigen mod
terror” efter 11. september 2001.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol konkluderede i 2014 i to sager vedrørende amerikanske
såkaldte black sites i Polen, at Polen havde medvirket til tortur og ulovlig frihedsberøvelse, fordi amerikanske
styrker havde tortureret og mishandlet personer under afhøring på et hemmeligt fængsel, som den
amerikanske efterretningstjeneste CIA drev i Polen. Det er Amnestys vurdering, at Danmark risikerer at havne
i samme situation som Polen, hvis ikke det fremgår klart af aftalen, at også amerikansk personel skal
overholde forbuddet mod tortur.
Amnesty International anbefaler
At Danmarks forpligtelser over for FN’s våbenhandelstraktat
(ATT) i forhold til eksportkontrol
fastholdes og understreges som ufravigelige i både lovtekst og bemærkninger.
At Danmarks strafferetlige og internationalt forpligtende forbud mod tortur
i FN’s Torturkonvention
(UNCAT) skrives tydeligt ind i samarbejdsaftalen, og at det understreges i bemærkningerne, at
Danmark i denne henseende både har ret og pligt til at sikre, at der ikke anvendes tortur på dansk
territorium.
3
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
From:
[email protected] <[email protected]>
Sent:
18-01-2025 13:07:48 (UTC +01)
To:
FMN-MYN-Forsvarsministeriet <[email protected]>; FMN-JHB Brams, Jakob
Halkjær <[email protected]>
Subject:
Høringssvar sagsnummer: 2024/009897
Categories:
Tina
(FMI-CD besked: Denne mail kommer fra Internettet.)
Jeg er imod udenlandske tropper på dansk.
Det har aldrig bragt noget positivt med sig.
Det er vigtigt at kunne bruge egne landområder til danske formål.
Venligst Anette Børger
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
From:
APK i Østjylland <[email protected]>
Sent:
19-01-2025 22:51:44 (UTC +01)
To:
FMN-MYN-Forsvarsministeriet <[email protected]>; FMN-JHB Brams, Jakob
Halkjær <[email protected]>
Subject:
Høringssvar sagsnummer 2024/009897
Categories:
Tina
(FMI-CD besked: Denne mail kommer fra Internettet.)
Høringssvar sagsnummer 2024/009897
Vedr. https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/FOU/bilag/48/2960933/index.htm
NEJ til fremmede tropper og militære baser
NEJ til udsalg af dansk suverænitet og selvstændighed
Lovforslaget skal føre den aftale om “permanent amerikansk militær tilstedeværelse på udvalgte militære
områder i Danmark” ud i livet, som udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og USA’s udenrigsminister
Antony Blinken underskrev den 21. december 2023 efter flere års hemmelige forhandlinger.
Det er en klar afgivelse af suverænitet til en udenlandsk magt med store konsekvenser for vores fremtid.
Regeringen forsøger at berolige os med at USA er Danmarks nærmeste allierede – samtidig med dets
præsident Donald Trump truer med at bruge militær magt mod Danmark, hvis han ikke får kontrol over
Grønland.
Med aftalen binder regeringen Danmark ikke bare helt tæt til USA’s imperialistiske interesser. Den betyder,
at amerikansk militær reelt vil have råderum fra dansk jord og kan inddrage Danmark direkte i mulige
kommende militære opgør, helt og fuldt efter amerikansk beslutning. Danmark kan blive brugt som
springbræt i USA’s krige og regeringen har givet dem carte blanche til dette.
Amerikanske fly vil operere fra de jyske flyvestationer i Skrydstrup, Karup og Aalborg. Vi vil aldrig kunne vide
om de amerikanske fly medbringer atomvåben. Men vi ved med sikkerhed, at ønsker USA at stationere og
bruge atomvåben i en kommende krig vil de ikke inddrage danske politikere i beslutningen.
De danske baser vil være en brik i den amerikanske kamp for verdensherredømme og militær kontrol i den
indbyrdes rivalisering mellem USA, Rusland og Kina, en mulig slagmark hvor menneskeliv intet betyder.
Den danske regering følger i tidligere regeringers fodspor, der siden 1949 med indlemmelsen i NATO har
knyttet landet stadigt tættere til USA-imperialismen. Denne udvikling kulminerer med aftalen om at
underlægge Danmark militært som en amerikansk trædesten i en kommende krig.
Aftalen er det modsatte af en sikring af fred. Tværtimod vil den med sikkerhed placere Danmark midt i
orkanens øje i tilfælde af et stormagtsopgør. Danmark vil blive bombemål og centrum for angreb. For USA
blot et strategisk landområde – hvis befolkning betaler krigens ofre.
Arbejderpartiet Kommunisterne, APK-Jylland
C/O
Oktober Bogsalg
Ny Munkegade 88, kld
8000 Århus C
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
From:
Sent:
To:
Subject:
Boligaktionen kontor <[email protected]>
17-01-2025 00:53:21 (UTC +01)
FMN-JHB Brams, Jakob Halkjær <[email protected]>
DCA-aftalen og amerikanske militærbaser i Danmark!
(FMI-CD besked: Denne mail kommer fra Internettet.)
Januar 2035
Boligaktionen
Reference til sagsnummer 2024/009897
Til Folketinget og dets medlemmer
Stem nej til DCA-aftalen og amerikanske militærbaser i Danmark!
Danmark har forhandlet en bilateral forsvarssamarbejdsaftale (DCA, Defense Cooperation
Agreement) med USA.
Ifølge medias 19. dec. 2023 er den nu klar til videre håndtering i Folketinget. En lignende aftale
mellem Norge og USA trådte i kraft i juni 2022 efter en 2. genforhandling.
Finland og Sveriges tilsvarende aftale med USA er nået til samme stadie.
Hvis DCA implementeres, vil det være en mere bindende aftale end den nordatlantiske traktat,
som er en forudsætning for Danmarks medlemskab af NATO.
Den bilaterale aftale vil garantere de amerikanske styrker i Danmark uhindret adgang til de
lufthavne, havne og områder, der er specificeret i aftalen, og som de kan bruge til militære formål
i deres egen indsættelse og uden forudgående sædvanlig tilladelse og betaling af omkostninger
herved.
USA og Danmark vil have fælles adgang til og brug af de aftalte faciliteter og områder, men
Danmark vil ikke have adgang til de dele af områderne, der specifikt er udpeget til eksklusiv brug
af amerikanske styrker.
Den fremmede magt vil have ret til at prøve straffesager i henhold til sine egne love, selvom
dødsstraf kan forbydes i aftalen. Traktaten vil således medføre en delvis overførsel af ressourcer
og jurisdiktion til den fremmede magts styrker, som kan udføre militære missioner i deres egne
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
områder uden Danmarks vidende eller mulighed for at gribe ind. Denne mulighed ville blive
opfattet som truende af Rusland og dermed reducere vores sikkerhed.
I Danmark har vi forbehold mod indførsel af kernevåben. Hvis Danmark skal indgå i DCA-aftalen,
kan vi forbyde kernevåben på vores territorium, men problemet vil fortsat være, at Danmark
gennem DCA ville blive nægtet inspektionsrettigheder, og at forbuddet ikke vil forhindre øvelser til
kernevåbenkrig på dansk territorium.
USA har en politik om aldrig at annoncere eller besvare spørgsmål om, hvorvidt de medfører
kernevåben.
DCA vil reducere Danmarks suverænitet.
Vil der kræves kvalificeret flertal, eller vil aftalen ikke blive betragtet som forfatningsstridig? Det
er et presserende spørgsmål, vi også stiller her.
Et fremtidigt medlemskab af NATO forpligter ikke Danmark på nogen lovlig måde til at indgå i DCA-
aftalen. Der er derfor ingen retslig hindring for at nægte at indgå aftalen.
En historisk drejning forberedes på trods af, at aftalen, hvis den bliver gennemført, vil give en
fremmed magt adgang til militærbaser i Danmark og tillade dets væbnede styrker at komme og gå
og bevæge sig på dansk territorium med deres egne våben og udstyr og at operere der under egen
kommando.
Samtlige lande i Norden er i øjeblikket ved at forhandle en lignende DCA-aftale med USA. Som
følge af DCA-aftalerne vil hele Norden, Østersøen og det vestlige Arktis kunne blive en fremmed
supermagts militære operationsområde, hvilket vil øge den militære spænding mellem de to
kernevåbenmagter og mindske Danmarks og Nordens muligheder for at spille en fredsskabende
rolle i verdenspolitikken.
Vi appellerer til folketingets medlemmer om ikke at godkende en aftale, der ved at bringe
udenlandske militærbaser til Danmark øger truslen om konventionel krig og kernevåbenkrig og
reducerer Danmarks suverænitet.
Folketingsmedlemmer, stem nej til DCA-aftalen!
For arbejdsgruppen:
Nordisk Ansvar – Fredsinitiativet og Boligaktionen
Irrenne Peier – Kai Jensen
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
From:
Sent:
To:
<[email protected]>
Subject:
Categories:
Berit Bro <[email protected]>
17-01-2025 15:08:36 (UTC +01)
FMN-MYN-Forsvarsministeriet <[email protected]>; FMN-JBH Holm, Jon Bach
Høringssvar fra Berit Bro - Sags nummer 2024/009897
Alena
(FMI-CD besked: Denne mail kommer fra Internettet.)
Nej til USA - baser
Med venlig og fredelig hilsen
Berit Bro
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
From:
Sent:
To:
Subject:
Categories:
Birgit Petersen <[email protected]>
20-01-2025 12:34:24 (UTC +01)
FMN-MYN-Forsvarsministeriet <[email protected]>
Vedr. 2024/009897
Alena
(FMI-CD besked: Denne mail kommer fra Internettet.)
Er det rigtigt at Danmark ved at vedtage denne love fortsat kan være med i F35-Samarbejdet og
derved medvirke til krigsforbrydelser ved at forsyne Israel med våben til brug for at udøve
krigsforbrydelser i Palæstina herunder Vestbredden, Gaza og øst- Jerusalem?
VH Birgit Petersen
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
From:
Birte Pedersen <[email protected]>
Sent:
17-01-2025 19:01:32 (UTC +01)
To:
FMN-MYN-Forsvarsministeriet <[email protected]>
Cc:
FMN-JHB Brams, Jakob Halkjær <[email protected]>
Subject:
Høringssvar tilmail:[email protected] med kopi til [email protected] med
sagsnummeret:2024/009897
Categories:
Tina
(FMI-CD besked: Denne mail kommer fra Internettet.)
Vedrørende næringssvar angående.USA-baser i Danmark!
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0021.png
Att:Folketinget til mail:[email protected] med kopi til [email protected] med sagsnummeret:2024/009897
Et Høringsvar vedrørende USA-baser i Danmark.
Nej til fremmede tropper og baser i Danmark!
USA baser i Danmark er ikke mere sikkerhed for Danmark. Tværtimod!
Hvis det er russerne, man er bange for, så bliver vi netop et bombemål med tre USA baser i
Jylland.
Ikke engang under den kolde krig, sagde Danmark ja til fremmede baser.
Selvom det står i lovforslag, at USA ikke vil i bringe atomvåben med på dansk jord, har vi ikke
mulighed for, at kontrollere det. Jævnfør Thule basen i 1968, hvor en brintbombe stadigvæk ligger
på bunden af fjorden og endnu ikke fundet.
PS:Den offentlig debat omkring baseaftalen har stort set ikke været eksisterende, og nu skal
aftalen igennem folketinget ved lov, som skal gælde i mindst ti år og ser ud til at bringe forlænget
uden problemer.
Selv efterretningsvæsenet siger, at der ikke er nogen trussel fra Rusland p.t. Hvordan kan man
udråbe fire lande: Rusland, Nordkorea, Kina og Iran som ondskabens akse, når de aldrig har truet
Danmark?
Birte Pedersen
Burmeistersgade 30,2.tv.
Christianshavn
1429 K
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
From:
Sent:
To:
Subject:
Categories:
Brian Lund <[email protected]>
18-01-2025 22:48:43 (UTC +01)
FMN-MYN-Forsvarsministeriet <[email protected]>
Nej til U.S.A baser i Danmark
Alena
(FMI-CD besked: Denne mail kommer fra Internettet.)
Jeg stemmer helt klart Nej til U.S.A. Baser i Danmark
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0023.png
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
Categories:
Christina Petterson <[email protected]>
18-01-2025 13:25:28 (UTC +01)
FMN-MYN-Forsvarsministeriet <[email protected]>
FMN-JHB Brams, Jakob Halkjær <[email protected]>
2024/009897
Tina
(FMI-CD besked: Denne mail kommer fra Internettet.)
Nej tak til permanent tilstedeværelse af fremmede tropper på dansk territorium. Danmark skal
bevare sin suverænitet, og ikke være udpost for det amerikanske militær.
Med venlig, men bestemt hilsen
Christina
--
https://skriverietvillagescribe.org/
Latest!!
Christina Petterson,
Early Capitalism in Colonial Missions: Moravian Household Economies
in the Global Eighteenth Century,
Empire's Other Histories,
Bloomesbury, 2024. See more
here:
https://www.bloomsbury.com/us/early-capitalism-in-colonial-missions-9781350122093/
See also:
Felicity Jensz & Christina Petterson (eds),
Legacies of David Cranz's 'Historie von Grönland' (1765).
Palgrave
Macmillan, 2021
https://www.springer.com/gp/book/9783030639976
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
Categories:
Dan Sørensen <[email protected]>
19-01-2025 19:30:29 (UTC +01)
FMN-MYN-Forsvarsministeriet <[email protected]>
FMN-JHB Brams, Jakob Halkjær <[email protected]>
Vedr. aftalen om Amerikanske baser i Danmark sagsnummer 2024/009897
Tina
(FMI-CD besked: Denne mail kommer fra Internettet.)
Hermed høringssvar vedr. aftalen om Amerikanske baser i Danmark: sagsnummer 2024/009897
mvh
Dan Sørensen
Højstrupvej 17
2720 Vanløse
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0025.png
Høringssvar ang.
sagsnummer 2024/009897: Baseaftalen med USA
Jeg har ikke tillid til at
”de amerikanske styrkers tilstedeværelse bidrager til at styrke sikkerheden og stabiliteten i Danmark og
regionen”. (Bilag A)
Tværtimod vil aftalen bidrage til at eskalere konfliktniveauet. Oven i købet med hele 47 baser i Norden !
De rummer ikke en sikkerhed, men en risiko for, at DK bliver draget ind i en amerikansk udenrigspolitik.
Det føler jeg særdeles utrygt, generelt men især nu med
Trump som præsident i USA.
Baseaftalen bryder med en over 60 -årig dansk sikkerhedspolitik med ikke at have fremmede tropper på
dansk jord i fredstid.
Der er ikke grund til at bryde denne tradition. Ukrainekrigen har medført en spændt situation i Europa,
men tryk avler modtryk og FE har gentagne gange understreget at der ikke foreligger nogen egentlig
militær trussel mod DK eller Nato. Så den krig er ikke et argument for US-baser på dansk jord..
Aftalen rummer en fatal suverænitetsafgivelse fx
uhindret adgang til og brug af de aftalte anlæg og områder” (§3).
Det er både politisk og juridisk et problem, at Danmark giver afkald på at kontrollere, hvad USA bringer
ind og opmagasinerer i Danmark, fx antipersonel landminer, klyngebomber, kemisk/biologiske våben, ja
Atomvåben.
Apropos. Vi kan ikke forlade os på at USA toner rent flag cf 1980’erene. Og Vi må ikke
glemme historien om A-våben på Thulebasen anno 1968 mod Danmarks vilje. Det er uhyggeligt.
I tilfælde af, at aftalens ophør, så hæfter DK for evt forurening og oprydning
(”dog således at dette
ikke må være forbundet med udgifter for USA”. (§5)
I § 30 stk 4 står der:
”Denne aftale gælder for en indledende periode på ti (10) år. Efter den indledende
periode fortsætter aftalen med at være i kraft, men kan opsiges af en af Parterne med et (1) års
skriftligt varsel”.
Jeg har min store tvivl på om denne høring fører til noget som helst. Al debat har været forsvundet
fra pressen og Folketinget, hvilket desværre er et meget usundt tegn rent demokratisk. Men denne §
om at DK ALENE kan ophæve aftalen er utrolig vigtig at bevare, og dog utilstrækkelig.
For historien om GRØNLAND viser at USA er villig til at bruge militær og økonomisk magt, selv
overfor en allieret, og vride armen om, akkurat som i 2017 overfor Europa ang. Atomaftalen med
Iran. Og Irak-krigen i 2003 viste at USA er parat til at bruge bevidst løgn for at fremme egne
interesser. Vi mister vor selvbestemmelse./suverænitet.
Jeg er meget imod aftalen og synes at den bør sendes til folkeafstemning. Det ville ganske givet kunne
råde bod på den manglende debat om baserne i samfundet.
Mvh
Dan Sørensen
Højstrupvej 17
2720 Vanløse
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
Dan Sørensen <[email protected]>
20-01-2025 23:20:52 (UTC +01)
FMN-MYN-Forsvarsministeriet <[email protected]>
FMN-JHB Brams, Jakob Halkjær <[email protected]>
Høringssvar ang. sagsnummer 2024/009895.
(FMI-CD besked: Denne mail kommer fra Internettet.)
Til Forsvarsministeriet
Høringssvar ang. sagsnummer 2024/009895.
Med 1
alle de menneskelige lidelser og alle de materielle ødelæggelser af infrastruktur, som de israelske F-35 flys
bombninger har givet anledning til i GAZA, og som vidner om en klar risiko for at de danske F-35
komponenter bliver brugt til at begå alvorlige overtrædelser af den humanitære situation i GAZA
samt under indtryk af 2
at det som udgangspunkt er forbudt at sende våben og andet militært udstyr ud af Danmark uden først at få
en særlig tilladelse til eksporten fra Rigspolitiet i samarbejde med Udenrigsministeriet, således at det
forhindres at der bliver eksporteret våben i strid med de internationale regler, som Danmark er forpligtet af
finder jeg det meget vigtigt at opretholde nuværende lovgivning, og ikke at tillade et smuthul for en mere
løssluppen dansk våbeneksport
Det bør således i mine øjne ikke være ”ejerskabet på tidspunktet for udførslen, der er afgørende for, om der
skal gælde et krav om eksportkontrol efter våbenloven” (p.91) (eksport af amerikansk ejendom) men
derimod om, at våbenkomponenterne overføres fra DK til Israel.
Der er en verden til forskel.
Det drejer sig om at bevare Danmarks gode ry og rygte, som er alvorlig kompromitteret af våbeneksporten
direkte til Israel, eller med USA som mellemstation.
Med venlig hilsen
Dan Sørensen
Højstrupvej 17
2720 Vanløse
1 bilag: Høringssvaret som pdf-fil.
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0027.png
Høringssvar ang. sagsnummer 2024/009895.
Til:
[email protected]
med kopi til
[email protected]
Med 1
alle de menneskelige lidelser og alle de materielle ødelæggelser af infrastruktur, som de israelske F-35 flys
bombninger har givet anledning til i GAZA, og som vidner om en klar risiko for at de danske F-35
komponenter bliver brugt til at begå alvorlige overtrædelser af den humanitære situation i GAZA
samt under indtryk af 2
at det som udgangspunkt er forbudt at sende våben og andet militært udstyr ud af Danmark uden først at få
en særlig tilladelse til eksporten fra Rigspolitiet i samarbejde med Udenrigsministeriet, således at det
forhindres at der bliver eksporteret våben i strid med de internationale regler, som Danmark er forpligtet af
finder jeg det meget vigtigt at opretholde nuværende lovgivning, og ikke at tillade et smuthul for en mere
løssluppen dansk våbeneksport
Det bør således i mine øjne ikke være ”ejerskabet på tidspunktet for udførslen, der er afgørende for, om der
skal gælde et krav om eksportkontrol efter våbenloven” (bilag 48, s.91) (eksport af amerikansk ejendom)
men derimod om at våbenkomponenterne overføres fra DK til Israel.
Der er en verden til forskel.
Det drejer sig om at bevare Danmarks gode ry og rygte, som er alvorlig kompromitteret af våbeneksporten
direkte til Israel, eller med USA som mellemstation.
Med venlig hilsen
Dan Sørensen
Højstrupvej 17
2720 Vanløse
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0028.png
From:
Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>
Sent:
03-01-2025 08:42:55 (UTC +01)
To:
FMN-MYN-Forsvarsministeriet <[email protected]>
Subject:
SV: Høring over udkast til forslag til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark
og Amerikas Forenede Stater m.v.
(FMI-CD besked: Denne mail kommer fra Internettet.)
Ovennævnte falder uden for DA’s virkefelt, og vi ønsker ikke at afgive bemærkninger.
Med venlig hilsen
Susanne Borvang
Chefsekretær
Fra:
Forsvarsministeriet <[email protected]>
Sendt:
23. december 2024 12:25
Til:
[email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; info@justitia-
int.org; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]
Emne:
Høring over udkast til forslag til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark
og Amerikas Forenede Stater m.v.
Se venligst vedhæftede dokumenter.
FORSVARSMINISTERIET
Holmens Kanal 9, DK-1060 København K
Telefon + 45 72 81 00 00
Fax + 45 72 81 03 00
E-mail:
[email protected]
www.fmn.dk
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0029.png
From:
Jeppe Nørregaard Krusager <[email protected]>
Sent:
20-01-2025 20:08:34 (UTC +01)
To:
FMN-MYN-Forsvarsministeriet <[email protected]>; FMN-JHB Brams, Jakob
Halkjær <[email protected]>
Cc:
Joachim Finkielman <[email protected]>; Peter Bay Kirkegaard <[email protected]>
Subject:
RE: Høring over udkast til forslag til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark
og Amerikas Forenede Stater m.v.
(FMI-CD besked: Denne mail kommer fra Internettet.)
DI’s svar på Høring over udkast til forslag til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og
Amerikas Forenede Stater m.v.
Dansk Industri takker for muligheden for at afgive høringssvar og komme med bemærkninger til lovforslaget
om forsvarssamarbejdet mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater.
Vi har to bemærkninger:
Den første omhandler lovforslagets §24, som omhandler ændringer i lov om våben og
eksplosivstoffer. Vi kan fuldt ud støtte præciseringen af våbenlovens bestemmelser om, at der ikke
er behov for udførselstilladelse for militært udstyr, som ejes af NATO, herunder amerikanske,
militære styrker. Præciseringen bidrager til at skabe den nødvendige klarhed og forudsigelighed for
håndteringen af militært materiel som led i det internationale forsvarssamarbejde.
Derudover noterer vi os at "De amerikanske styrker har til hensigt i videst muligt omfang og under
forudsætning af at amerikansk lovgivning overholdes, at benytte sig af danske virksomheder som
leverandører af varer, materiel, forsyninger, udstyr og tjenesteydelser."
Dette ser vi selvfølgelig meget positivt på og stilles os gerne til rådighed, såfremt der skulle være
behov for at finde frem til danske virksomheder, der kan levere til de amerikanske styrker.
Vi står selvsagt til rådighed, hvis der måtte være spørgsmål til ovenstående.
Venlig hilsen
Jeppe
Med venlig hilsen
Jeppe Nørregaard Krusager
Chefkonsulent
(+45) 3377 3977
(+45) 2764 6507 (Mobil)
[email protected]
di.dk/di-fos
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0030.png
Læs, hvordan DI behandler og beskytter
persondata i
DI’s Privatlivspolitik
From:
Forsvarsministeriet <[email protected]>
Sent:
23. december 2024 12:25
To:
[email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Høring <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]
Subject:
Høring over udkast til forslag til lov om forsvarssamarbejde mellem
Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v.
Se venligst vedhæftede dokumenter.
FORSVARSMINISTERIET
Holmens Kanal 9, DK-1060 København K
Telefon + 45 72 81 00 00
Fax + 45 72 81 03 00
E-mail:
[email protected]
www.fmn.dk
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0031.png
From:
Helene Burmeister Tejsner <[email protected]>
Sent:
17-01-2025 08:03:11 (UTC +01)
To:
FMN-MYN-Forsvarsministeriet <[email protected]>
Cc:
FMN-JHB Brams, Jakob Halkjær <[email protected]>
Subject:
Vedr. sagsnr. 2024/009897 - Høring over udkast til forslag til lov om
forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v.
Categories:
Christina
(FMI-CD besked: Denne mail kommer fra Internettet.)
Til rette vedkommende
Danske Regioner har ingen bemærkninger til høringen.
Venlig hilsen
Helene Tejsner
Teamleder, Chefrådgiver
Team Jura, Center for Jura og Medicin
Danske Regioner
Dampfærgevej 22
2100 København Ø
Telefon:
+45
51 32 40 99
E-mail:
[email protected]
Officiel post bedes sendt til
[email protected]
Fra:
Forsvarsministeriet <[email protected]>
Sendt:
23. december 2024 12:25
Til:
[email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0032.png
Emne:
{{regioner}} Høring over udkast til forslag til lov om forsvarssamarbejde
mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v.
Se venligst vedhæftede dokumenter.
FORSVARSMINISTERIET
Holmens Kanal 9, DK-1060 København K
Telefon + 45 72 81 00 00
Fax + 45 72 81 03 00
E-mail:
[email protected]
www.fmn.dk
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
From:
Susanne Vangsgård <[email protected]>
Sent:
21-01-2025 11:39:26 (UTC +01)
To:
FMN-MYN-Forsvarsministeriet <[email protected]>; FMN-JHB Brams, Jakob
Halkjær <[email protected]>
Cc:
Carsten Vejergang Haugaard-Christensen <[email protected]>; Susanne Vangsgård
<[email protected]>
Subject:
DANVA bidrag - Høring over udkast til forslag til lov om forsvarssamarbejde mellem
Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v.
Categories:
Christina
(FMI-CD besked: Denne mail kommer fra Internettet.)
Forsvarsministeriet
Att. Jakob Halkjær Brams
Sagnummer 2024/009897 - Høring - lov om forsvarssamarbejde
mel[1]lem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v.
På vegne af Dansk Vand- og Spildevandsforening, DANVA, takker jeg for
telefonsamtalen i dag.
Foreningen organiserer danske vand- og spildevandsforsyninger, og vores
interesse går på, hvorledes afgiftsfriheden for de amerikanske tropper skal
håndteres i praksis – og om der vil være forskel på krigs- og fredstid.
Er det med andre ord gjort tanker, om hvorledes der konkret kan følges op på
amerikanernes afgiftsfrihed i forhold til alle forsyningsarter?
DANVA vil gerne foreslå, at der udvises rettidigt omhu, og at der overvejes
udformet et særskilt papir om ovenstående evt. med afsæt i et møde mellem
flere ministerier og forsyningsorganisationer.
Baggrund – ganske overordnet
Efter vores opfattelse går emnet på tværs af flere ministerier og styrelser –
som minimum Forsvarsministeriet, Miljøstyrelsen (sektormyndighed ift vand og
spilde ift beredskab), Energistyrelsen (sektormyndighed ift de øvrige
forsyningsarter) samt Skatteministeriet.
På vand- og spildevandssiden afregnes militæret som alle mulige andre kunder
– dvs inklusiv afgifter og moms. Vi antager, at militæret dernæst løfter
afgifterne og momsen af med afsæt i regler udstedt af Skatteministeriet.
Bemærk dog at forsyningerne opkræver afgifter og moms på vegne af
Skatteministeriet – og det sker automatisk. Så uanset om kunden betaler eller
ej, så skal forsyninger betale til Skatteministeriet. I den forbindelse skal det
også erindres, at afgifter og moms generelt udgør en markant del af
forsyningernes faktureringsbeløb til kunderne.
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0034.png
Publikationen Vand i tal 2024 omtaler side 9 i et vist omfang.
Med venlig hilsen
Susanne Vangsgård
Chefkonsulent, cand.jur
D: +45 87 93 35 10
Email:
[email protected]
VANDHUSET | Godthåbsvej 83, 8660 Skanderborg |
KØBENHAVN | Vester Farimagsgade 1, 5. sal., 1606 København V |
Tlf. 7021 0055 |
[email protected]
|
www.danva.dk
|
Fra:
Forsvarsministeriet <[email protected]>
Sendt:
23. december 2024 12:25
Til:
[email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected];
DANVA <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; info@justitia-
int.org; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]
Emne:
Høring over udkast til forslag til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark
og Amerikas Forenede Stater m.v.
Se venligst vedhæftede dokumenter.
FORSVARSMINISTERIET
Holmens Kanal 9, DK-1060 København K
Telefon + 45 72 81 00 00
Fax + 45 72 81 03 00
E-mail:
[email protected]
www.fmn.dk
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0035.png
From:
Delaram Ostadian Lam <[email protected]>
Sent:
20-01-2025 19:13:01 (UTC +01)
To:
FMN-MYN-Forsvarsministeriet <[email protected]>
Cc:
FMN-JHB Brams, Jakob Halkjær <[email protected]>
Subject:
Høring over udkast til forslag til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og
Amerikas Forenede Stater m.v.
(FMI-CD besked: Denne mail kommer fra Internettet.)
Til Forsvarsministeriet
Se venligst vedhæftede.
Der henvises til Forsvarsministeriets sagsnr. 2024/009.
Med venlig hilsen
Delaram Ostadian-Lam
Fuldmægtig, cand.jur.
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 33 19 32 00
[email protected]
www.datatilsynet.dk
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0036.png
Forsvarsministeriet, Departementet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Sendt sikkert via e-mail til
[email protected]
Sendt i kopi til
[email protected]
20. januar 2025
J.nr. 2024-11-0253
Dok.nr. 685237
Sagsbehandler
Delaram Ostadian
Lam
Forsvarsministeriets sagsnr. 2024/0098: Udkast til lovforslag til lov
om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede
Stater m.v.
Ved e-mail af 23. december 2024 har Forsvarsministeriet anmodet om Datatilsynets eventuelle
bemærkninger til ovenstående udkast til lovforslag.
Det fremsendte giver ikke Datatilsynet anledning til bemærkninger.
Med venlig hilsen
Delaram Ostadian-Lam
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
[email protected]
datatilsynet.dk
CVR 11883729
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0037.png
From:
Elna Søndergaard <[email protected]>
Sent:
20-01-2025 15:06:16 (UTC +01)
To:
FMN-MYN-Forsvarsministeriet <[email protected]>; FMN-JHB Brams, Jakob
Halkjær <[email protected]>
Subject:
DIGNITYs høringssvar
Categories:
Tino
(FMI-CD besked: Denne mail kommer fra Internettet.)
Kære Jakob Halkjær Brams
Tak for høringsbrev.
Vedhæftet DIGNITYs høringssvar om den nye forsvarsaftale mellem Danmark og
USA.
Sig endelig til hvis du/I har nogle spørgsmål.
Med venlig hilsen
Elna Søndergaard
Senior Legal Advisor
Prevention & Accountability Department
DIGNITY – Danish Institute against Torture
Mobile: +45 20 34 40 94
Email:
[email protected]
|
www.dignity.dk
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0038.png
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0039.png
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0040.png
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0041.png
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0042.png
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0043.png
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
From:
Sent:
To:
Subject:
Categories:
Irene Sørensen <[email protected]>
19-01-2025 17:12:01 (UTC +01)
FMN-MYN-Forsvarsministeriet <[email protected]>
sagsnr. 2024/009897 USA- baser på dansk jord
Tina
(FMI-CD besked: Denne mail kommer fra Internettet.)
Sagsnr.; 2024/009897
Udtalelse til høringssvar angående USA-baser på dansk jord.:
Kampagnen "Nej til fremmede tropper på dansk jord" startede for 1 1/2 år siden.
Den danske regering har underskrevet en aftale om amerikanske baser i Danmark,
uden folkelig opbakning og debat.
Siden den 7. oktober 2023 har vi set situationen udvikle sig til folkemordet på
palæstinenserne i Gaza, hvor USA har støttet Israel med hjælp fra NATO.
Denne eskalering har betydet, at flere mennesker tør sætte spørgsmålstegn
ved imperialismen i øst og vest, ligesom vores kampagne mod baserne har gjort.
Hvor befinder den danske befolkning sig i regeringens og folketingets beslutning
om denne base-aftale.
Krigen i Ukraine har udløst ekstreme militære spændinger mellem stormagterne.
USA og militærindustrien tjener stort på krigen og efterlader Ukraine i en håbløs
situation.
USA´s mere end 750 baser rundt om i verden er et håndgribeligt bevis på deres
imperialisme.
Vi fordømmer den danske regering for
- Deres villighed til oprustning både i Ukraine og Israel.
- Deres støtte til NATO´s udvidelser op til Ruslands grænse.
- Deres JA og underskrivelse til amerikanske baser på dansk jord, samt støtte til
USA-baser globalt.
Med aftalen om USA-baser i Danmark, har regeringen givet mandat til afgivelse
af Nordens suverænitet i Østersøen.
Den danske regering har skrevet under på en aftale, der betyder brud med det
danske sikkerhedspolitiske princip "Ingen atomvåben på dansk jord".
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
Der er ingen garantier eller mulighed for kontrol med, om der opbevares atomvåben
på baser eller krigsskibe i danske havne.
Den danske regering er nødt til at stoppe med sin krigsretorik og i stedet støtte
diplomatiske indsatser for fred.
Vi kræver, at der sættes gang i en opbremsning i rustningsindustrien, samt en total
politisk kursændring, så Danmark igen har en fredspolitik, hvor konfliktløsning og
diplomati afløser polarisering og krig,
Det er endnu ikke for sent for den danske regering at standse den bilaterale aftale
med USA og sige NEJ til fremmede baser på dansk jord.
Vi kræver på det kraftigste regeringen til at gentænke denne aftale, der på alle måder
er udemokratisk og suverænitets afgivende.
Nej til atomvåben og fremmede tropper på dansk jord.
Nej til danske soldater på fremmed jord.
Med fredelig hilsen
Doris Kruckenberg, Benjamin Gottberg og Irene Sørensen
V./FredsVagten ved Christiansborg og TIDTILFRED-aktivmodkrig
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0046.png
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
Categories:
Egon Laugesen <[email protected]>
19-01-2025 10:42:19 (UTC +01)
FMN-MYN-Forsvarsministeriet <[email protected]>
FMN-JHB Brams, Jakob Halkjær <[email protected]>
Indsigelse mod baseaftalen med USA, sagsnummer 2024/009897.
Tina
(FMI-CD besked: Denne mail kommer fra Internettet.)
Hej,
Jeg vil hermed protestere mod den aftale, der giver USA ret til at bygge militærbaser i Danmark.
Det er en farlig kurs, der vil gøre vores land til bombemål i en kommende krig. Baserne giver ikke
mere sikkerhed, tværtimod vil det fremme oprustningen.
Aftalen er desuden afgivelse af suverænitet, derfor burde den sendes til folkeafstemning.
Venlig hilsen
Egon Laugesen
Østerdalsgade 14, 4 th.
2300 København S
24857317
[email protected]
Virusfri.www.avast.com
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
From:
[email protected] <[email protected]>
Sent:
19-01-2025 16:20:28 (UTC +01)
To:
FMN-MYN-Forsvarsministeriet <[email protected]>; FMN-JHB Brams, Jakob
Halkjær <[email protected]>
Subject:
Jeg ønsker at sige nej til amerikanske baser på dansk jord / sagsnummer
2024/009897
Categories:
Tina
(FMI-CD besked: Denne mail kommer fra Internettet.)
Kære rette vedkommende
Jeg ønsker at sige nej til amerikanske baser på dansk jord / sagsnummer 2024/009897
Jeg elsker fred og gode relationer til alle vores naboer. Jeg mener det bedste forsvarsmiddel er
dialog og gensidig forståelse, udveksling af personer og ideer, turisme, åbne grænser og en helt
igennem florissant handel .
Danmark har ingen fjender for tiden (udover USA); selv om ganske stærke kræfter forsøger at
skabe en fjende i Øst, der på ingen måde har potentiale til at bekrige Danmark.
Jeg tænker på Rusland - som vi aldrig har været i krig med
Jeg tænker også på, at udenlandske baser i meget høj grad vil kunne være med til at forstyrre den
daglige, gode orden og fordragelighed, der i mange år har bidraget til en sikring af nationens
sammenhængskraft.
Jeg kan ikke undlade at minde om, at fremmede baser medfører konkurrerende jurisdiktion. Ved i
og omkring andre baser i det store udland har der løbende været begået kriminalitet, der har
skadet værtslandet; men som landene ikke har kunnet retsforfølge.
Fremmede baser har en kedelig vane med at vælte ekstra udgifter over på værtslandet. En
tradition der blev indført og godkendt af , så vidt jeg husker, Willy Brandt.
USA har i dag mere end 800 baser fordelt overalt på kloden; men flest omkring Ruslands grænser.
Dette forhold finder jeg utilstedeligt.
Jeg vil på det kraftigste opfordre til, at vi ikke skal modtage fremmede baser eller tropper i
Danmark.
Derfor siger jeg klart nej til Amerikanske baser i Danmark!
Tak for ordet!
Hav en rigtig, god dag!
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0048.png
Erik Insula
Carl Th. Dreyers Vej 110
2500 Valby
Tlf.: 40 14 93 35
Dialogforum:
https://www.facebook.com/groups/2830670793700825
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0049.png
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
Categories:
pouleck <[email protected]>
18-01-2025 22:21:38 (UTC +01)
FMN-MYN-Forsvarsministeriet <[email protected]>
FMN-JHB Brams, Jakob Halkjær <[email protected]>
Til høring ang. amerikanske baser i Danmark, sagsnummer 2024/009897
Alena
(FMI-CD besked: Denne mail kommer fra Internettet.)
Kære ansat i Forsvarsministeriet
cc jhb
Til høring ang. amerikanske baser i Danmark, sagsnummer 2024/009897.
Fra Esbjerg Fredsbevægelse d. 18/1 - 2025
Se vedhæftede pdf-fil.
Mange fredshilsen
Poul
Poul Eck Sørensen
Formand Esbjerg Fredsbevægelse
mob: 61 67 82 49
[email protected]
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0050.png
Sendt med
Proton Mail
sikker e-mail.
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0051.png
Høringssvar til
[email protected] med
kopi til [email protected]
Ang. sagsnummer
2024/009897.
Esbjerg lørdag d. 18/1 - 2025
Til høring ang. amerikanske baser i Danmark,
sagsnummer 2024/009897.
Fra Esbjerg Fredsbevægelse
Vi opfordrer hermed Folketinget til ikke at tillade amerikanske baser i
Danmark.
Fordi:
1) Danmark er nødt til at tage Trumps udmeldinger alvorligt. Amerikanske
præsidenter er meget uforudsigelige, og aftalen gælder i 10 år.
2) USA har under den første kolde krig vist, at de ikke fortæller, om de
medbringer atomvåben til deres baser.
1
3) Det er urimeligt, at gøre Danmark til bombemål på grund af amerikanske
konflikter, som vi ikke nødvendigvis støtter.
4) Danmark er nødt til at vurdere, om USA har baser rundt om f.eks. Rusland,
Iran og Kina for at beskytte os- eller om det er fordi, de ønsker at true
Rusland, Iran og Kina.
5) Øget militarisering af Danmark bidrager til yderligere forværring af miljø og
klima.
6) Baserne er ikke underlagt beslutninger fra NATO.
Høringssvar ang. amr. baser i DK
D. 18/1 - 2025
Side 1 af 3
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
Kort om den situation beslutningen skal tages i.
Rusland har søgt om optagelse i NATO i 2000
2
, men fik afslag.
Hvad er det for en situation, der har ødelagt et fredeligt forhold til Rusland, som
bevirkede, at EU kunne få billig gas fra Rusland- til stor gavn for Europa og især
Tysklands industris konkurrenceevne?
3
Hvis vi ønsker sikkerhed for Danmark, kan det kun lade sig gøre, hvis vi også
vil skabe sikkerhed for vores modstandere.
Man kan ikke opnå sikkerhed på bekostning af andre.
I stedet for at skabe fælles sikkerhed, har NATO i strid med aftale med
Gorbatjov udvidet NATO østpå med 13 lande og i 2008 fremsat ønske om at
udvide NATO yderligere med Georgien og Ukraine, selv om befolkningen i
Ukraine ikke havde fremsat et ønske om dette.
Det var derfor katastrofalt at NATO ikke ville forhandle fælles sikkerhed med
Rusland i 2008, efter Minsk2 i 2015 og i 2021 (det russiske forslag om fælles
sikkerhed)
4
, hvilket førte til Ruslands invasion i Ukraine.
Få måneder efter Ruslands invasion d. 24/2 2022, stoppede Vesten en
fredsforhandling, der ville have skånet mange menneskers liv og givet Ukraine
alle besatte områder fra d. 24/2 tilbage.
Under den første kolde krig blev der indgået en række tillidsskabende
foranstaltninger, herunder afmontering af samtlige mellemdistanceraketter på
begge sider. Det eneste der nu er tilbage er New START - forhandlingerne.
5
USA har et ønske om at nedbryde Rusland og derefter Kina for at kunne
opretholde sit hegemoni, men ønsker vi en verden, hvor Vestens ca. 12 % af
verdens befolking bestemmer over kloden?
Biden har udtalt, at han leder Verden! Er dèt det, vi ønsker af USA?
Høringssvar ang. amr. baser i DK
D. 18/1 - 2025
Side 2 af 3
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0053.png
Er vi ikke bedre tjent med en mere demokratisk verdensorden, hvor Det Globale
Syd sidder med ved bordet, de udgør dog ca. 88% af verdens befolkning?
I FNs sikkerhedsråd er 3 af 5 faste pladser tildelt Vesten med 12% af verdens
befolkning.
Forhandlingerne om amerikanske baser startede inden Ukrainekrigen, som nu
er argumentet for at øge oprustningen, selv om Putin har udtalt, at han ikke
ønsker at angribe et NATO land.
6
Dansk topdiplomat har udtalt, at der ikke er dokumentation for, at Rusland vil
angribe et NATO land, selv
7
om Rusland har angrebet Ukraine.
8
Vi vil gerne understrege, at konflikten i Ukraine startede med et kup i 2014 med
støtte fra USA
9
10
,
hvor en lovligt valgt præsident blev afsat i strid med den
ukrainske grundlov, som kræver 3/4 flertal, hvis man vil afsætte en præsident.
Derefter blev borgere i Øst-ukraine udsat for terror.
11 12
Det kommunistiske parti blev forbudt og- senere 15 andre partier. Der har
således ikke været afholdt reelle valg efter 2014, hvor alle partier var tilladt.
1
2
3
4
5
6
https://jyllands-posten.dk/international/ECE3276134/USA-skjulte-atomvåben-i-27-lande/
https://www.trtworld.com/magazine/russia-could-have-joined-nato-but-why-didn-t-they-do-it-55561
https://www.ft.dk/samling/20081/almdel/uru/bilag/85/635299.pdf
https://nyheder.tv2.dk/udland/2022-01-22-rusland-naevner-dem-igen-og-igen-her-er-deres-17-krav-til-vesten
https://um.dk/udenrigspolitik/sikkerhedspolitik/vaabenkontrol-nedrustning-og-ikke-spredning
https://www.dr.dk/nyheder/seneste/rusland-har-ingen-planer-om-angribe-nato-siger-putin?
fbclid=IwZXh0bgNhZW0CMTAAAR2e4fk8rhJBlIiSbgS5ulTQGLCmecy7On5I53V8kZGNT2U7MfVpYeYbA5E_aem_ARV-
eIx_92HmPRuD1n2f_d32mChzhRaWsLB8DusMQ_VSj_4SOtb4Ox6-ehI5EizLMoUQ6KUNhYPuYjR-jfX2IUtS
7
8
https://2009-2017.state.gov/p/eur/rls/rm/2013/dec/218804.htm
https://www.altinget.dk/artikel/tidligere-topdiplomat-vi-skal-turde-forhandle-med-rusland-ligesom-vi-skulle-have-
forhandlet-med-taleban?
fbclid=IwZXh0bgNhZW0CMTAAAR1fOst3bNoCaH-4Btaa28HT_cnGJ14ByuiPFgBvyvVuYi_cdNr8n1PS4Tk_aem_ARVp5R
6b8UALJyPRxtHTB_m3B81cdUrHBFnWvrIQpBeamVdMj1gthYXG9nI9H_solLNcBoorl0vhUJES7GEOYDsr
9
https://www.bbc.co.uk/news/world-europe-26079957
https://2009-2017.state.gov/p/eur/rls/rm/2013/dec/218804.htm
https://partiet-for.no/2024/09/22/ukraine-2014-2024-the-hidden-story/
https://www.youtube.com/watch?v=Ve1xadCgx8A
10
11
12
Høringssvar ang. amr. baser i DK
D. 18/1 - 2025
Side 3 af 3
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0054.png
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
pouleck <[email protected]>
20-01-2025 19:35:34 (UTC +01)
FMN-MYN-Forsvarsministeriet <[email protected]>
FMN-JHB Brams, Jakob Halkjær <[email protected]>
Høring - Sagsnummer 2024/009895
(FMI-CD besked: Denne mail kommer fra Internettet.)
Kære ansat i forsvarsministeriet.
Hermed høringssvar til sagsnummer 2024/009895
Se vedhæftet pdf.
Mange fredshilsen
Poul Eck Sørensen
mob: 61 67 82 49
[email protected]
formand Esbjerg Fredsbevægelse.
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0055.png
Sendt med
Proton Mail
sikker e-mail.
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0056.png
Høringssvar til
[email protected] med
kopi til [email protected]
Ang. sagsnummer
2024/009895.
Esbjerg mandag d.
20/1 -2025
Til høring ang. våbenloven.
Sagsnummer 2024/009895.
Fra Esbjerg Fredsbevægelse
Det må aldrig blive muligt på en fiks måde at omgå dette punkt i
våbenloven:
§ 6.
1) udførsel af varer, der er omfattet af Rådets forordning (EF) nr.
1236/2005 af 27. juni 2005 om handel med visse varer, der kan
anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller
nedværdigende behandling eller straf, til destinationer uden for EU’s
toldområde, jf. forordningens artikel 18,
Best . møde i Esbjerg Fredsbev.
D. 7/3 - 2022
Side 1 af 3
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0057.png
Når Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
i FOU Alm.del - Bilag 48 på s. 91 skrive:
"Det bør være ejerskabet på tidspunktet for udførslen, der er afgørende for, om
der skal gælde et krav om eksportkontrol efter våbenloven, medmindre den
udførende styrke på tidspunktet for udførslen er vidende om, at ejerskabet skal
overdrages til en bestemt tredje stat, eller dette er formålet med udførslen."
"Forsvarsministeriet bemærker, at det må være op til ejerstaten at sikre, at der
foretages eksportkontrol, hvis ejerskabet til det pågældende materiel overgår til
andre på et senere tidspunkt efter udførsel fra dansk territorium."
fraskriver den danske stat sig et ansvar for at:
§ 6.
1) udførsel af varer, der er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 1236/2005 af
27. juni 2005 om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse,
tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller
straf, til destinationer uden for EU’s toldområde, jf. forordningens artikel 18, og
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1736
får den forventede virkning og dermed kan Danmark bidrage til alle
former for krigsforbrydelser.
Fra den første kolde krig ved vi, ud fra frigivne amerikanske kilder, at USA
anbringer atomvåben i andre lande uden at spørge.
"USA skjulte atomvåben i 27 lande” JP d. 20/10 - 1999
https://jyllands-posten.dk/international/ECE3276134/USA-skjulte-atomvåben-
i-27-lande/
Best . møde i Esbjerg Fredsbev.
D. 7/3 - 2022
Side 2 af 3
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0058.png
Derfor er vi nødt til selv at være sikre på, hvordan våben produceret / solgt i
Danmark bliver anvendt. Vi kan ikke regne med, at andre overholder reglerne,
selv ikke medlemmer af NATO.
Høring:
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/FOU/bilag/48/2960932.pdf
Udkast:
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/FOU/bilag/48/2960933.pdf
Mvh. Esbjerg Fredsbevægelse
v/ formand Poul Eck Sørensen
[email protected]
Best . møde i Esbjerg Fredsbev.
D. 7/3 - 2022
Side 3 af 3
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
From:
Torleif Jonasson <[email protected]>
Sent:
20-01-2025 11:14:56 (UTC +01)
To:
FMN-MYN-Forsvarsministeriet <[email protected]>; FMN-JHB Brams, Jakob
Halkjær <[email protected]>
Cc:
FN-forbundet <[email protected]>
Subject:
Høringssvar med henvisning til sagsnummer 2024/009897
Categories:
Thomas
(FMI-CD besked: Denne mail kommer fra Internettet.)
Høring over udkast til forslag til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas
Forenede Stater m.v., sagsnummer 2024/009897
FN-forbundet er kort efter nytår blevet opmærksom på lovudkastet og undrer sig indledningsvis
over at et udkast til et komplekst lovforslag udsendes til høring d. 23. december. Det gør
udarbejdelsen af et grundigt høringssvar vanskeligt, også fordi der i en organisation som vores er
beslutningsprocedurer, der skal følges.
En grunding høringsproces er jo også en forudsætning for den offentlige debat om ny lovgivning.
FN-forbundet udtrykker desuden overraskelse over ikke at være på den opstillede høringsliste. FN-
forbundets arbejdsområde er bl.a. internationalt samarbejde, respekt for FN-konventioner og andre
internationale forpligtigelser, hvilket lovforslaget i høj grad berører.
FN-forbundet er generelt betænkeligt ved indholdet i lovudkastet, som lægger op til at tildele en
helt unik særstatus ved mulig militær USA-tilstedeværelse i Danmark: Vi har følgende
bemærkninger, som vi opfordrer til bliver adresseret i det videre forløb:
1.
Vi finder det betænkeligt, at amerikansk udstationerede militærpersoner i Danmark – samt familier og
ansatte hos leverandører - ikke skal være omfattet af dansk lov på en række områder. Lighed for loven er
globalt og europæisk et stadfæstet princip i et retssamfund. Dette skal der være tungtvejende grunde til at
fravige og i stedet tillade et retligt ”parallelsamfund”.
Det er ligeledes et internationalt princip at ofre for forbrydelser på dansk territorium skal have
mulighed for oprejsning, uanset hvem der måtte have begået forbrydelserne. Dette princip finder vi ikke
kan blive efterlevet med det fremsatte lovforslag.
Danmark er forpligtet på FN-konventionen mod tortur og anden umenneskelig behandling. Ved
mistanke om brud på konventionen på dansk territorium, skal danske myndigheder derfor kunne gribe
ind. Det bør i lovforslaget sikres, at dette er muligt også på eventuelle ”amerikanske dele” af danske
forsvarsfaciliteter.
2.
3.
Danmark er ligeledes forpligtet via internationalt politisamarbejde og via tilslutningen til Den
Internationale Straffedomstol til at medvirke til arrestation af efterlyste personer. Eventuelle efterlyste
personer, som måtte befinde sig på dansk territorium, skal derfor kunne arresteres af danske
myndigheder. Dette uanset hvor i Danmark de måtte befinde sig eller om de skulle være blandt personer
omhandlet af lovforslaget.
5.
Danmark er via tilslutning til FN- og EU-aftaler forpligtet til ikke at medvirke til våbeneksport,
herunder transport, hvor der er risiko for at våbnene vil blive anvendt til krigsforbrydelser. Det bør med
4.
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
lovforslaget sikres, at danske myndigheder kan følge og handle i overensstemmelse med sine
forpligtelser, hvis der måtte passere våben via eventuelle amerikansk benyttede transportfaciliteter i
Danmark.
6.
FN-forbundet minder også om, at det vil vanskeliggøre Danmark tilslutning til FN's traktat med forbud
mod atomvåben – og også overholdelse af dansk politik vedr. atomvåben - hvis det ikke sikres i
udmøntning af forsvarsaftalen med USA, at der ikke findes eller transporteres A-våben på dansk jord.
Tilsvarende er Danmark forpligtet på konventionerne om forbud mod klyngebomber og landminer og at
disse respekteres fuldt ud på dansk territorium.
Afslutningsvis ønsker FN-forbundet at tilkendegive en opbakning til høringssvaret afgivet af
Dignity, Dansk Institut mod tortur.
Med venlig hilsen,
FN-forbundet
v.
Torleif Jonasson
Generalsekretær / Secretary General
FN-forbundet / Danish United Nations Association
Tordenskjoldsgade 25 st. th., 1055 København K, Denmark
Telephone: +45 3346 4690, mobile: +45 2494 9006
E-mail: [email protected] , homepage: www.fnforbundet.dk
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0061.png
Forsvarsministeriet
Att: Jakob Halkjær Brams
Holmens Kanal 9
1060 København K
[email protected], [email protected]
København, 20. januar 2025
Høring over udkast til forslag til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater
m.v., sagsnummer 2024/009897
FN-forbundet er kort efter nytår blevet opmærksom på lovudkastet og undrer sig indledningsvis over at et
udkast til et komplekst lovforslag udsendes til høring d. 23. december. Det gør udarbejdelsen af et grundigt
høringssvar vanskeligt, også fordi der i en organisation som vores er beslutningsprocedurer, der skal følges.
En grunding høringsproces er jo også en forudsætning for den offentlige debat om ny lovgivning.
FN-forbundet udtrykker desuden overraskelse over ikke at være på den opstillede høringsliste. FN-
forbundets arbejdsområde er bl.a. internationalt samarbejde, respekt for FN-konventioner og andre
internationale forpligtigelser, hvilket lovforslaget i høj grad berører.
FN-forbundet er generelt betænkeligt ved indholdet i lovudkastet, som lægger op til at tildele en helt unik
særstatus ved mulig militær USA-tilstedeværelse i Danmark: Vi har følgende bemærkninger, som vi
opfordrer til bliver adresseret i det videre forløb:
1. Vi finder det betænkeligt, at amerikansk udstationerede militærpersoner i Danmark – samt familier og
ansatte hos leverandører - ikke skal være omfattet af dansk lov på en række områder. Lighed for loven er
globalt og europæisk et stadfæstet princip i et retssamfund. Dette skal der være tungtvejende grunde til
at fravige og i stedet tillade et retligt ”parallelsamfund”.
2. Det er ligeledes et internationalt princip at ofre for forbrydelser på dansk territorium skal have mulighed
for oprejsning, uanset hvem der måtte have begået forbrydelserne. Dette princip finder vi ikke kan blive
efterlevet med det fremsatte lovforslag.
3. Danmark er forpligtet på FN-konventionen mod tortur og anden umenneskelig behandling. Ved mistanke
om brud på konventionen på dansk territorium, skal danske myndigheder derfor kunne gribe ind. Det bør
i lovforslaget sikres, at dette er muligt også på eventuelle ”amerikanske dele” af danske forsvarsfaciliteter.
4. Danmark er ligeledes forpligtet via internationalt politisamarbejde og via tilslutningen til Den
Internationale Straffedomstol til at medvirke til arrestation af efterlyste personer. Eventuelle efterlyste
personer, som måtte befinde sig på dansk territorium, skal derfor kunne arresteres af danske
myndigheder. Dette uanset hvor i Danmark de måtte befinde sig eller om de skulle være blandt personer
omhandlet af lovforslaget.
FN-forbundet ▪ Tordenskjoldsgade 25 st.th. ▪ 1055 København K
Tlf. 33 46 46 90 ▪ Hjemmeside:
www.fnforbundet.dk
▪ E-mail: [email protected]
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0062.png
5. Danmark er via tilslutning til FN- og EU-aftaler forpligtet til ikke at medvirke til våbeneksport, herunder
transport, hvor der er risiko for at våbnene vil blive anvendt til krigsforbrydelser. Det bør med
lovforslaget sikres, at danske myndigheder kan følge og handle i overensstemmelse med sine
forpligtelser, hvis der måtte passere våben via eventuelle amerikansk benyttede transportfaciliteter i
Danmark.
6. FN-forbundet minder også om, at det vil vanskeliggøre Danmark tilslutning til FN's traktat med forbud
mod atomvåben – og også overholdelse af dansk politik vedr. atomvåben - hvis det ikke sikres i
udmøntning af forsvarsaftalen med USA, at der ikke findes eller transporteres A-våben på dansk jord.
Tilsvarende er Danmark forpligtet på konventionerne om forbud mod klyngebomber og landminer og at
disse respekteres fuldt ud på dansk territorium.
Afslutningsvis ønsker FN-forbundet at tilkendegive en opbakning til høringssvaret afgivet af Dignity, Dansk
Institut mod tortur.
Med venlig hilsen,
FN-forbundet
v. Torleif Jonasson
Generalsekretær
FN-forbundet ▪ Tordenskjoldsgade 25 st.th. ▪ 1055 København K
Tlf. 33 46 46 90 ▪ Hjemmeside:
www.fnforbundet.dk
▪ E-mail: [email protected]
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
Categories:
tove jensen <[email protected]>
19-01-2025 21:41:07 (UTC +01)
FMN-MYN-Forsvarsministeriet <[email protected]>
FMN-JHB Brams, Jakob Halkjær <[email protected]>
Henvendelse vedr. sagsnummer 2024/009897.
Tina
(FMI-CD besked: Denne mail kommer fra Internettet.)
Til Forsvarsministeren
Vedr. gennemlæsning af dokumentet- Høring over udkast til forslag til lov om
forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v.-
Fra Fredsinitiativet i Danmark tillader vi os - at fremsætte flg. kommentarer -
uden for Høringsretten.
Vi beklager den korte tidsfrist.
Lovforslaget tager udgangspunkt i den allerede indgåede aftale vedr. flg:
* Amerikanske styrker kan udføre opgaver i Danmark efter aftale om
forsvarssamarbejde af 21. december 2023 mellem regeringen i Danmark og
regeringen i Amerikas Forenede Stater/
som igen hviler på SOFA aftalen (Status of Forces Agreement (NATO)) fra 1951,
der omhandler status for udstationerede styrker fra medlemslande i NATO (bl.a
jurisdiktionsspørgsmål) .
A. Vi har flg. kommentarer til udvidelsen af forsvarssamarbejdet med USA:
I NATO samarbejdet, hvor Danmark har fået "en fremskudt position"
hvilket udvider USA sin tilstedeværelse på danske havne, og presser på for
oprustning på alle fronter.
Med de bilaterale forsvarsaftaler i de fire nordiske lande får USA
imødekommet ønsket om, at udvide sit baseimperium, til at omfatte hele
Norden. Danmark indgik aftalen dec. 2023.
Vi bemærker, at denne meget afgørende forvarssamarbejdsaftale er
underskrevet af den nuværende regering - uden Demokratisk debat forstået -
som en folkelig og oplysende debat.
...........................................
Der henvises i indledningen til, at "det
er en naturlig udvikling i Danmarks og
USA’s langsigtede samarbejde på sikkerheds- og forsvarsområdet, og med
aftalen sendes der et klart signal om, at Danmark tager et endnu større ansvar
for den europæiske sikkerhed."
Den europæiske sikkerhed er vel aktuelt et tema
for et samlet Europa.
Aftalen indebærer som det tydeligt fremgår, at
amerikanske styrker kan udføre
opgaver på/fra dansk jord.
Bemærkninger:
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
1. Vedr. Styrkernes opgaver: Vi har flg. spørgsmål: Under hvis
kommando? Opgavekarakterer? - Varighed og art? Hvor ligger ansvaret ?
Vi udlover en del af dansk territorium til USAs militær. I hvilket omfang kan
USA ,uden dansk accept, agere herfra? Vi mener ikke, at lovforslaget giver større
klarhed end de tidligere indhentede bemærkninger fra Forsvarsministeriet. (se.
svar ministeriets tidligere svar til Fredsinitiativet)
Vi spørger: Kan USA sende overvågningsfly eller andre fly fra Danmark til
ubestemt mål uden accept fra Danmark? Kan danske sikkerhedsfolk undersøge
flyet før start? Kan USA sende fly på angrebstogt fra basen placeret i Danmark
uden accept fra den danske regering?
2. Vedr. varighed. Selve aftalen er uopsigelig, som det fremgår i 10 år. Herefter
kan den opsiges af den ene part med et års varsel. Historisk erfaring viser at det
er foruroligende naivt at vise USA den tillid, at en aftale med dem kan opsiges,
hvis USA ikke selv ønsker det.
3 "Naturlig" er efter vores opfattelse en ringe beskrivelse af udviklingen. Betyder
det automatisk, noget man ikke har styr på? Noget uafvendeligt,
skæbnebestemt? Man kan ikke sige Nej!
Vi er i en meget omskiftelig verden. Vi mener, at denne aftale vil være et brud
med en dansk fredspolitik.
En aftale, der underbygger USAs aktuelle strategiske behov for
verdensdominans. Det er en udvidelse og forlængelse af vores eksisterende
militære aftaler med USA, som har haft tragiske
Det er en ureflekteret ny handling i forhold til, hvad det eksisterende
medlemskab har og vil koste Danmark i Udenrigs - Sikkerhedspolitisk- og
International henseende.
4. Vi henviser videre til teksten som flg:
Alle USA’s aktiviteter i henhold til aftalen skal udføres med fuld respekt for
Danmarks suverænitet, grundlov og forfatningsmæssige sædvane, lovgivning
samt folkeretlige forpligtelser, herunder i forhold til oplagring af visse
våbentyper på dansk territorium. Danmarks indgåelse af forsvars
samarbejdsaftalen vil desuden ikke ændre dansk atomvåbenpolitik, som
indebærer, at der ikke må stationeres atomvåben i Danmark
under de
nuværende omstændigheder, dvs. i fredstid.
Vi vil bemærke flg:
Forventningen om fuld respekt fra USAs præsident er meget store forventninger
at stille på samme tid, som vi flere år har oplevet at - USA som Vestens leder -
selv definerer sin opfattelse af andre staters suverænitet og forfatningsmæssige
sædvane - med det Det danske Kongerige som eksempel - må siges at være
meget for optimistisk.
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
Yderligere vil vi nævne formuleringen om den forventede respekt for vores
folkeretlige forpligtelser, når det omhandler udviklingen i Mellemøsten,
som værende fejlvurderede.
De sidste bemærkninger om oplagring af våben (eks.vis atomvåben).... rejser
spørgsmålet om hvem og hvornår vores "tid" defineres som "dvs. i fredstid".
Vi vil anbefale, at lovforslaget bør afstå fra aktuel "afskrækkelsesretorik" - som
.....lige om lidt, hvis der flere ledninger i Østersøen, der bliver skåret over, så....
Der tales her om et sikkerhedspolitisk princip. Vi anbefaler at stryge de sidste 3
ord i sætningen igen.
B. Afsluttende kommentar:
Aftalen vil, som den foreligger, indebære et alvorligt brud med 2
hovedprincipper i dansk forsvars-og sikkerhedspolitik:
Ikke at tillade fremmede
tropper på dansk jord, eller atomvåben på dansk jord.”
NATO medlemskabet har i hele perioden betydet, at fremmede tropper kunne
medvirke i øvelser m.v, men ingen fast stationering med, hvad det indebærer af
juridiske spinfindigheder om suverænitet og selvbestemmelse. Om USA's skibe
eller medbragte atomvåben er danskerne ikke orienteret om.
Belært af historien ved vi, at USA fortsat hævder sin ret til aldrig at offentliggøre
eller svare på spørgsmål om, hvorvidt de opbevarer atomvåben eller hvorvidt de
findes på deres skibe eller på de militære baser. Det oplevede vi i Grønlands-
sagen, hvor USA undlod at oplyse om kernevåben på Thule-basen. Selvom
Danmark vil forsøge at forbyde atomvåben på dansk territorium i en eventuel
aftale med USA, så har vi ingen mulighed for at kontrollere, at USA rent faktisk
respekterer det forbud
.
Den foreliggende aftale omfatter ingen overbevisende
garanti i dèt centrale spørgsmål.
Aftalen bryder med grundlæggende lovgivning og retsopfattelse i dansk
sikkerhedspolitik. Vi opfordrer til fastholdelse af maksimal dansk udenrigs- og
forsvarspolitisk handlefrihed i enhver og den aktuelle krisesituation.
C. Vedr. forberedelsen af aftalerne og det foreliggende lovforslag.
Regeringen har i henhold til grundlovens § 19, stk. 1, 2. pkt., anmodet om
Folketingets samtykke til, at regeringen på Danmarks vegne indgår aftale om
forsvarssamarbejde af 21. december 2023 med regeringen i Amerikas Forenede
Stater.
Formålet med dette lovforslag er bl.a. at skabe det retlige grundlag for opfyldelse
af forsvarssamarbejdsaftalen.
Vi opfordrer Folketingets medlemmer til at afvise forslaget ved at
stemme Nej.
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
Regeringen har undladt at anvende Grundlovens § 20, stk 2. og efterfølgende
udskrivning af en folkeafstemning om denne vidtgående udvidelse af det
hidtidige samarbejde med USA. Et samarbejde, der i de sidste årtier har medført
dansk deltagelse i USAs krige og konflikter bl.a i store dele af Mellemøsten.
En sådan afstemning kunne have givet tid til den fornødne debat og information
om denne for Danmark så store sikkerhedspolitiske ændring.
Lovforslaget binder Danmark i lang tid fremover uden mulighed for ophør det
næste årti - om USA vil!.
Med venlig hilsen Fredsinitiativet DK.
Talspersoner: Tove Jensen og Rosa Mørch Jørgensen.
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
om baser i Danmark
[email protected] <[email protected]>
20-01-2025 23:14:07 (UTC +01)
FMN-MYN-Forsvarsministeriet <[email protected]>
FMN-JHB Brams, Jakob Halkjær <[email protected]>
Høringssvar vedr. sagsnummer 2024/009897. Lov om forsvarssamarbejde med USA
(FMI-CD besked: Denne mail kommer fra Internettet.)
Til Forsvarsministeriet.
Fredsinitiativet Helsingør sender her høringssvar vedr. sagsnummer 2024/009897. Lov om
forsvarssamarbejde med USA om baser i Danmark.
Venlig hilsen på vegne af Fredsinitiativet Helsingør
Anne-Marie Nielsen
Mariehøj 45
3000 Helsingør
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0068.png
Til Forsvarsministeriet
[email protected]
cc: [email protected]
HØRINGSSVAR TIL LOV OM FORSVARSSAMARBEJDSAFTALE MELLEM DANMARK OG USA.
Med henvisning til
sagsnummer 2024/009897.
Det er dybt foruroligende, at vi lige nu er vidner til et skred i dansk sikkerhedspolitik.
Vi ser med stor utryghed og bekymring på en fremtid hvor vi og vores børn kan se frem til en
miltarisering af Danmark på USA's præmisser.
Det er bl.a. følgende tvivlsomme vilkår som værtsland, der får os til at tage skarpt afstand fra
baseaftalen, og som forhåbentlig vil få Folketinget til at stoppe lovforslaget og sige fra overfor
implementeringen af USA-baser i Danmark.
- At Danmark er i gang med at forlade en 80 år gammel sikkerhedspolitik, hvor vi har sagt klart nej
til baser, fremmende tropper og atomvåben på dansk jord – principper der blev fastholdt selv
under den kolde krig, hvor sikkerhedssituationen var langt mere kritisk end i dag.
- At Danmark er i færd med at afgive land og suverænitet til stormagten USA, hvor den tiltrædende
præsident har truet os med militær magt, hvis vi ikke lader USA få kontrol over Grønland.
- At suverænitet og land afgives til en stormagt, der har rekord i ”militære løsninger” overfor stater,
der ikke føjer sig.
- At vi fremover skal leve med, at USA har fuld adgang og adgangskontrol over baserne samt
omkringliggende faciliteter efter behov, incl havne, lufthavne o.lign.
- At USA (hvor den tiltrædende præsident har truet med at forlade NATO) dermed kan nægte
NATO-allierede adgang til baserne, da baseaftalen er en bilateral aftale med USA udenom NATO.
- At Danmark kan nægtes adgang til USA's baser, køretøjer, skibe og fly, og at Danmark dermed er
helt uden sikkerhed for, om der er atomvåben eller andre masseødelæggelsesvåben på dansk jord,
eller om baserne bruges som ”Guantanamo-lejre” eller transit lejre for fanger til tortur i udlandet.
- At DK er forpligtiget til at beskytte USA's baser – uden beskrivelse af, hvad det indebærer af ekstra
dansk oprustning.
- At USA's militærpoliti har ret til at opretholde orden og disciplin, dér hvor der er USA-tropper
tilstede, også udenfor baserne, og at det skaber tvivl om, hvorvidt USA-soldater griber ind – og
hvordan, hvis vi som borgere markerer vores krigsmodstand ved baserne og ved militære
øvelser/markeringer omkring baserne.
- At der mangler overblik over udgifter for DK, f.eks. ved etablering af infrastruktur som veje,
elektricitet, vand, kloak, offentlig transport, kommunikation, sikkerhed m.m.
- At der i det hele taget mangler et budget over, hvilke udgifter Danmark forpligter sig til ved
opførelse, drift og evt afvikling af baserne.
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0069.png
- At tilstedeværelsen af baserne kan påvirke det omgivende samfund på negativ vis. Vold,
kriminalitet, våbenhandel, narkohandel og anden sortbørshandel er kendte problemer omkring
USA's baser rundt på kloden.
- At lovovertrædelse af US-personel- og tilknyttede civile ikke kan retsforfølges i DK.
- At opsigeligheden på 10 år er falsk. Erfaringerne fra bl.a. Norge viser, der i USA's standardaftaler
om baser i udlandet står, at ”aftalen kan opsiges af begge parter efter 10 år med 1 års varsel,
med
mindre det strider mod USA's interesser”.
- At samme problem er knyttet til USA's løfte om at overholde værtslandets/Danmarks interesser
og lovgivning: det gælder kun, så længe det ikke strider mod USA's interesser.
Disse punkter er kun enkelte nedslag omkring den amerikanisering og militarisering, som vi med
bekymring ser i kølvandet på USA-basernes indtog i Danmark.
De vilkår er helt uønskede for os og vores efterkommere som borgere i Danmark, og vi sætter vores
lid til, at regeringen vil sætte en stopper for det aktuelle lovforslag om implementering af baserne.
Manglen på offentlig debat om denne helt centrale ændring af dansk sikkerhedspolitik er uhørt og
dybt udemokratisk!
Hvis der etableres fremmede magters baser i Danmark, betyder det afgivelse af suverænitet, og det
kræver en folkeafstemning.
Vi kræver derfor en folkeafstemning om selve etableringen af USA-baser i Danmark – ikke bare om
implementeringen af en baseaftale. Det kræver en grundig forudgående orientering af befolkningen
samt omfattende muligheder for debat om konsekvenserne af fremmede baser på dansk jord.
Vedtaget på medlems- og aktivistmøde i Fredsinitiativet Helsingør d. 20. januar
Venlig hilsen på vegne af forsamlingen og Fredsinitiativet Helsingør
Anne-Marie Nielsen
Mail:
[email protected]
Mariehøj 45
3000 Helsingør
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0070.png
From:
Rene Larsen <[email protected]>
Sent:
07-01-2025 10:04:54 (UTC +01)
To:
FMN-MYN-Forsvarsministeriet <[email protected]>
Cc:
FMN-JHB Brams, Jakob Halkjær <[email protected]>
Subject:
Sagsnummer 2024/009897 - høring over udkast til forslag til lov om
forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v.
Categories:
Thomas
(FMI-CD besked: Denne mail kommer fra Internettet.)
Til Forsvarsministeriet
Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om forsvarssamarbejde mellem
Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v. – sagsnummer 2024/009897.
Fængselsforbundet har ingen bemærkninger til lovforslaget.
Med venlig hilsen
René Larsen
Forbundssekretær
Fra:
Fængselsforbundet i Danmark <[email protected]>
Sendt:
3. januar 2025 10:01
Til:
Rene Larsen <[email protected]>
Emne:
VS: Høring over udkast til forslag til lov om forsvarssamarbejde mellem
Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v.
Med venlig hilsen
Pia Lilja
Fængselsforbundet
7255 9977
Vi passer på dine data -
læs her hvordan
Fra:
Forsvarsministeriet <[email protected]>
Sendt:
23. december 2024 12:25
Til:
[email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected];
Fængselsforbundet i Danmark
<[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0071.png
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]
Emne:
Høring over udkast til forslag til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark
og Amerikas Forenede Stater m.v.
Se venligst vedhæftede dokumenter.
FORSVARSMINISTERIET
Holmens Kanal 9, DK-1060 København K
Telefon + 45 72 81 00 00
Fax + 45 72 81 03 00
E-mail:
[email protected]
www.fmn.dk
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0072.png
From:
Sverri Skaalum Joensen <[email protected]>
Sent:
06-01-2025 13:55:09 (UTC +01)
To:
FMN-MYN-Forsvarsministeriet <[email protected]>
Cc:
Svein Magnason <[email protected]>; [email protected] <[email protected]>; FMN-JHB
Brams, Jakob Halkjær <[email protected]>
Subject:
Sagsnummer 2024/009897 Høring over udkast til forslag til lov om
forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v. (RIGS-FO Sagsnr.: 2024 - 945)
Categories:
Christina
(FMI-CD besked: Denne mail kommer fra Internettet.)
Til Forsvarsministeriet,
Uttanríkis- og vinnumálaráðið har modtaget
udkast til forslag til lov om forsvarssamarbejde
mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v. i høring.
I den anledning skal jeg meddele, at Uttanríkis- og vinnumálaráðið ikke har bemærkninger til
udkastet til lovforslag.
Med venlig hilsen,
Sverri Joensen
Fuldmægtig, cand. jur.
Mobile: +298 555026
[email protected]
Uttanríkis- og vinnumálaráðið
Tinganes
Postrúm 64
FO-110 Tórshavn
+298 306 600
www.uvmr.fo
Fra:
Anne Dannerfjord <[email protected]>
Sendt:
fríggjadagur, 27. desember 2024 10:21
Til:
VMR-Journal <[email protected]>
Cc:
Forsvarsministeriet <[email protected]>;
[email protected]
Emne:
Høring over udkast til forslag til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark
og Amerikas Forenede Stater m.v. (RIGS-FO Sagsnr.: 2024 - 945)
Til
Uttanríkis- og vinnumálaráðið
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0073.png
Efter anmodning fra Forsvarsministeriet fremsendes i høring udkast til forslag til
lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v.,
jf. nedenstående og vedhæftede materiale.
Der gøres opmærksom på, at loven ifølge udkastets § 25 ikke gælder for
Færøerne (og Grønland).
Høringsfristen er den 20. januar 2025 og høringssvar kan sendes direkte til
Forsvarsministeriet på e-mail til
[email protected]
med kopi til
[email protected]
samt med
henvisning til sagsnummer 2024/009897. Rigsombuddet skal anmode om at få
tilsendt kopi af eventuelt høringssvar på
[email protected].
Med venlig hilsen
Anne Dannerfjord
Juridisk chefkonsulent
Amtmansbrekkan 6
FO-110 Tórshavn
Tlf.: +298 201200
E-mail:
[email protected]
www.rigsomorbudsmanden.fo
Til:
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Danmarks
Naturfredningsforening ([email protected]), 'Da' ([email protected]), 'Dansk Erhverv'
([email protected]), Emballageindustrien ([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Danske Rederier ([email protected]), 'regioner'
([email protected]), '[email protected]' ([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
'Datatilsynet' ([email protected]), '[email protected]' ([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Rigsombudsmanden på Færøerne
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
'Kommunernes Landsforening' ([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
Rigsombudsmanden i Grønland ([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0074.png
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected])
Fra:
Forsvarsministeriet ([email protected])
Titel:
Høring over udkast til forslag til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede
Stater m.v.
Sendt
23-12-2024 12:25
:
Se venligst vedhæftede dokumenter.
FORSVARSMINISTERIET
Holmens Kanal 9, DK-1060 København K
Telefon + 45 72 81 00 00
Fax + 45 72 81 03 00
E-mail:
[email protected]
www.fmn.dk
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
Categories:
Gorm Winther <[email protected]>
19-01-2025 18:40:28 (UTC +01)
FMN-MYN-Forsvarsministeriet <[email protected]>
FMN-JHB Brams, Jakob Halkjær <[email protected]>
Forsvaret af Grønland
Alena
(FMI-CD besked: Denne mail kommer fra Internettet.)
Vedrørende sagsnummer 2024/009897.
Den danske regering må træde i karakter og ophøre med at gemme sig bag grønlandske politikere
med en begrænset indflydelse på Udenrigspolitiske, sikkerhedspolitisk og forsvars politiske
spørgsmål. Det er på tide at vende tilbage til Lasse Budtz og 80'ernes fodnotepolitik i NATO regi.
Danmark må afvise ethvert tilløb til at oprette baser på dansk jord og i Grønland
Dette er for Grønlandsk vedkommende IKKE et grønlandsk anliggende. Jf. Selvstyrelovens
bestemmelser om områder hvor Danmark har suverænitet er det den danske regering der skal
holde op med ensidigt at agere i amerikansk interesse!
Se vedlagte.
Gorm Winther
Professor (em), Ph.D.
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0076.png
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0077.png
From:
Asbjørn Thranov <[email protected]>
Sent:
17-01-2025 15:51:58 (UTC +01)
To:
FMN-MYN-Forsvarsministeriet <[email protected]>
Cc:
FMN-JHB Brams, Jakob Halkjær <[email protected]>
Subject:
Høringssvar til udkast til forslag til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og
Amerikas Forenede Stater m.v. (sagsnummer 2024_009897)
Categories:
Tina
(FMI-CD besked: Denne mail kommer fra Internettet.)
Til Forsvarsministeriet
Green Power Denmark fremsender hermed vores høringssvar til udkastet til lovforslag om
forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v. (sagsnummer
2024_009897).
Vi takker for muligheden for at afgive bemærkninger til lovforslaget.
Med venlig hilsen
Asbjørn Thranov
Beredskabs- og sikkerhedskoordinator
m: +45 22 75 04 80
Green Power Denmark
København | Aarhus | Bruxelles
Greenpowerdenmark.dk
Green Power Denmarks persondatapolitik
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0078.png
17. JANUAR 2025
GREEN POWER DENMARK
LANGEBROGADE 3H
1411 KØBENHAVN K
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Til: [email protected]
Cc: [email protected]
DOK. ANSVARLIG: ASB
SEKRETÆR:
SAGSNR.: S2025-069
DOKNR: D2025-188817-01-2025
Høringssvar til udkast til forslag til lov om forsvarssamar-
bejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v.
(sagsnummer 2024/009897)
Green Power Denmark takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udka-
stet til forslag om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Sta-
ter m.v.
Forsvarssamarbejdsaftalen får direkte betydning for danske energi- og forsynings-
selskaber, der handler med eller leverer strøm til de amerikanske styrker. Ifølge arti-
kel 28, 1. led i aftaleudkastet skal de amerikanske styrker, amerikanske leverandører
og danske leverandører have adgang til at bruge vand, elektricitet og andre offent-
lige forsyningstjenester på vilkår, herunder priser og takster, som ikke er mindre
gunstige end dem, der gælder for de danske væbnede styrker eller Danmark under
tilsvarende omstændigheder.
Vi forstår artikel 28 i aftalen således, at amerikanske styrker skal betale almindelige
forsyningstakster, herunder tariffer for brug af det kollektive elnet, i henhold til gæl-
dende danske regler. Vi forstår også, at de amerikanske styrker fritages for danske
afgifter, herunder moms og elafgifter, og at de dermed kan tilbagesøge betaling af
disse afgifter og moms fra SKAT.
Vi anmoder Forsvarsministeriet om, at denne forståelse bekræftes i høringsnotatet.
Ifølge artikeludkast 15 kan medlemmer af de amerikanske styrker, herunder det ci-
vile element, ikke gøres til genstand for civile retskrav, der udspringer af handlinger
eller undladelser begået under udøvelsen af tjenstlige pligter.
Vi er især bekymrede for, om dette kan betyde, at forsyningsvirksomheder, der ind-
går i et kontraktforhold med de amerikanske styrker, risikerer ikke at kunne rejse
krav i tilfælde af eksempelvis manglende betaling eller kontraktbrud. Der henvises i
artikel 15 til artikel VIII i NATO SOFA, hvilket indikerer, at artiklen alene angår erstat-
ningskrav uden for kontrakt, idet det bl.a. fremgår af artikel VIII, nr. 5, at “contractual
claims” ikke er omfattet af artiklen.
1
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0079.png
Vi opfordrer derfor til, at det præciseres i artikel 15, at den ikke finder anvendelse på
kontraktlige krav over for Amerikas Forenede Staters regering, hvilket bl.a. er en
præcisering, der er anvendt i andre statusaftaler
1
.
Vi anmoder også Forsvarsministeriet om i høringsnotatet at redegøre for, hvilke
muligheder danske virksomheder har for at gøre kontraktretlige krav gældende
over for de amerikanske styrker.
Ifølge artikel 25 skal der i forbindelse med indgåelse af aftaler med leverandører ind-
hentes tilbud, og aftalerne skal indgås og administreres i overensstemmelse med
amerikansk lovgivning. Det er uklart, om dette betyder, at danske virksomheder risi-
kerer, at deres kontraktretlige forpligtelser er underlagt amerikansk ret og jurisdik-
tion.
Vi anmoder derfor om, at der i høringsnotatet redegøres for danske energivirksom-
heders juridiske retsstilling i forbindelse med handel og levering af elektricitet til de
amerikanske styrker.
Med venlig hilsen
Green Power Denmark
Asbjørn Thranov
Beredskabs- og sikkerhedskoordinator
Se eksempelvis artikel II, stk. 5 i bekendtgørelse af aftalememorandum af 20. februar 2003 med Amerikas
Forenede Stater vedrørende udskillelsen af Dundas fra forsvarsområdet ved Thule
(”[d]e
ovennævnte para-
graffer i denne artikel finder ikke anvendelse på kontraktlige krav over for De Forenede Staters regering”.)
1
2
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
From:
Hanne Micheelsen <[email protected]>
Sent:
20-01-2025 12:38:06 (UTC +01)
To:
FMN-MYN-Forsvarsministeriet <[email protected]>; FMN-JHB Brams, Jakob
Halkjær <[email protected]>
Subject:
Indsigelse mod baser 2024/009897
Categories:
Alena
(FMI-CD besked: Denne mail kommer fra Internettet.)
Til rette vedkommende,
Baseaftalen bør skrottes.
Hvordan er det muligt, at det officielle Danmark vil give en udenlandsk magt, der åbent og
utilsløret udsender militære trusler mod Rigsfællesskabet, ret til at agere, som det passer den på
dele af dansk territorium? Hvordan er det muligt, at man bukkende og skrabende vil åbne
dørene på vid gab for, at USA kan udstationere mandskab, personel, militært udstyr og soldater
på dansk jord, samtidig med at den kommende præsident udsteder trusler?
Med venlig hilsen
Hanne Micheelsen
Toldbodgade 15 A 3 th
1253 København K
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
Categories:
Uffe Bloch <[email protected]>
18-01-2025 10:40:04 (UTC +01)
FMN-MYN-Forsvarsministeriet <[email protected]>
FMN-JHH Hansen, Joan Houmark <[email protected]>
høringssvar
Alena
(FMI-CD besked: Denne mail kommer fra Internettet.)
Undertegnede tager hermed afstand til tilstedeværelse af fremmede militærbaser på dansk jord !
Hanne Bloch og Uffe Bloch
Fyrrevej 34
3650 Ølstykkr
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0082.png
From:
Hasse Schneidermann <[email protected]>
Sent:
17-01-2025 17:44:21 (UTC +01)
To:
FMN-MYN-Forsvarsministeriet <[email protected]>; FMN-JHB Brams, Jakob
Halkjær <[email protected]>
Subject:
Bemærkning Sagnr:: 2024/009897
Categories:
Alena
(FMI-CD besked: Denne mail kommer fra Internettet.)
Til Forsvarsministeriet.
Vedrørende lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater.
Sagsnummer 2024/009897.
Tak, for muligheden til at skrive et par bemærkninger om mine bekymringer, i fald den foreslåede lov bliver vedtaget
og effektueret.
Først og fremmest mener jeg at det foreslåede bilaterale samarbejde, der betyder at amerikanske soldater og udstyr
kan stationeres på baser i Danmark er en unødvendig militær optrapning af landets nationale forsvar.
Jeg konstaterer, at der blandt beslutningstagere og i den danske befolkning ikke er tilstrækkelig bevidsthed om, at
lovforslaget omhandler et bilateralt samarbejde mellem Danmark og
Amerikas Forenede Stater som ikke er en del i
NATO’s almindelige afskrækkelsespolitik.
Det er stærk bekymrende, at Amerikas Forenede Stater går solo, og jeg er i tvivl om, hvad formålet er med denne
hægten NATO af skal bruges til.
Min anke mod selve den foreslåede aftale falder i flere dele:
Jeg konstaterer at aftalen betyder en afgivelse af kontrol med og suverænitet over store områder af Danamark, som –
hvis aftalen føres ud i livet – overgår til Amerikas Forenede Stater.
Danmark og danske myndigheder mister mulighed for anholdelse og retsforfølgelse i danske domstole af
amerikanske udstationerede soldater, som begår ulovligheder i forhold til dansk lovgivning. De amerikanske
soldater vil endda have ret til at anvende vold mod civile danskere, hvis det skønnes nødvendigt.
Danmark og danske myndigheder vil ikke kunne få sikkerhed for, kontrollere eller forhindre, at
Amerikanerne medbringer og opbevarer atomvåben i kortere eller længere tid, på de baser de udstationeres
på. Danmark har erfaring fra den amerikanske flyvebaser på Grønland og der er international bevidsthed om,
at Amerika aldrig oplyser om de medbringer og opbevarer atomåben på deres skibe, fly og på deres næsten
800 baser rundt om i verden.
Atomvåben på dansk jord er et sikkerhedsproblem på flere måder.
Dels vil der – i lighed med det amerikansk flystyrt i Grønland, hvor brintbomber blev tabt – kunne ske uheld med
våbnene, og dels vil andre lande kunne opfatte dem som en trussel mod deres befolkninger, og baserne, hvor
amerikanerne opbevarer dem, vil kunne blive mål for angreb, i værste fald med atombomber. Både ved uheld eller
angreb vil kunne få uoverskuelige humanitære og miljømæssige konsekvenser.
Min sidste anke mod forsvarssamarbejdet mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater, som det er beskrevet,
understreger min indledende bemærkning om at aftalen er en
unødvendig militær optrapning af landets nationale
forsvar.
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0083.png
Med bombefly under amerikansk kommando på dansk jord, kan hverken Danmark eller NATO kontrollere og forhindre
det, hvis Amerika vælger at operere på egen hånd - eller sammen med villige allierede - og sender bombefly på
angrebstogter fra Danmark. Hvis dette sker risikerer Danmark at blive part i krigshandlinger, uden om den danske
regering og Folketing.
Med fredelig hilsen
Hasse
Birger Schneidermann
+45 2333 4460
Vestergade 30 A st.
8900 Randers.
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0084.png
Til Forsvarsministeriet
Randers 17.1.2025
Vedrørende lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater.
Sagsnummer 2024/009897.
Tak for muligheden til at skrive et par bemærkninger om mine bekymringer, i fald den
foreslåede lov bliver vedtaget og effektueret.
Først og fremmest mener jeg at det foreslåede bilaterale samarbejde, der betyder at amerikanske
soldater og udstyr kan stationeres på baser i Danmark er en unødvendig militær optrapning af landets
nationale forsvar.
Jeg konstaterer, at der blandt beslutningstagere og i den danske befolkning ikke er tilstrækkelig
bevidsthed om, at lovforslaget omhandler et bilateralt samarbejde mellem Danmark og Amerikas
Forenede Stater som ikke er en del i NATO’s almindelige afskrækkelsespolitik.
Det er stærk bekymrende, at Amerikas Forenede Stater går solo, og jeg er i tvivl om, hvad formålet er
med denne hægten NATO af skal bruges til.
Min anke mod selve den foreslåede aftale falder i flere dele:
Jeg konstaterer at aftalen betyder en afgivelse af kontrol med og suverænitet over store områder af
Danamark, som – hvis aftalen føres ud i livet – overgår til Amerikas Forenede Stater.
Danmark og danske myndigheder mister mulighed for anholdelse og retsforfølgelse i danske
domstole af amerikanske udstationerede soldater, som begår ulovligheder i forhold til dansk
lovgivning. De amerikanske soldater vil endda have ret til at anvende vold mod civile danskere,
hvis det skønnes nødvendigt.
Danmark og danske myndigheder vil ikke kunne få sikkerhed for, kontrollere eller forhindre, at
Amerikanerne medbringer og opbevarer atomvåben i kortere eller længere tid, på de baser de
udstationeres på. Danmark har erfaring fra den amerikanske flyvebaser på Grønland og der er
international bevidsthed om, at Amerika aldrig oplyser om de medbringer og opbevarer
atomåben på deres skibe, fly og på deres næsten 800 baser rundt om i verden.
Atomvåben på dansk jord er et sikkerhedsproblem på flere måder.
Dels vil der – i lighed med det amerikansk flystyrt i Grønland, hvor brintbomber blev tabt – kunne ske
uheld med våbnene, og dels vil andre lande kunne opfatte dem som en trussel mod deres befolkninger,
og baserne, hvor amerikanerne opbevarer dem, vil kunne blive mål for angreb, i værste fald med
atombomber. Både ved uheld eller angreb vil kunne få uoverskuelige humanitære og miljømæssige
konsekvenser.
Min sidste anke mod forsvarssamarbejdet mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater, som det er
beskrevet, understreger min indledende bemærkning om at aftalen er en unødvendig militær
optrapning af landets nationale forsvar.
Med bombefly under amerikansk kommando på dansk jord, kan hverken Danmark eller NATO
kontrollere og forhindre det, hvis Amerika vælger at operere på egen hånd - eller sammen med villige
allierede - og sender bombefly på angrebstogter fra Danmark. Hvis dette sker risikerer Danmark at
blive part i krigshandlinger, uden om den danske regering og Folketing.
Med fredelig hilsen
Hasse
Birger Schneidermann
+45 2333 4460
Vestergade 30 A st.
8900 Randers.
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0085.png
From:
[email protected] <[email protected]>
Sent:
22-01-2025 12:58:16 (UTC +01)
To:
FMN-MYN-Forsvarsministeriet <[email protected]>; FMN-JHB Brams, Jakob
Halkjær <[email protected]>
Subject:
Høringssvar over udkast til forslag til lov om forsvarssamarbejdsaftale mellem
Danmark og USA m.v.
Categories:
Tina
(FMI-CD besked: Denne mail kommer fra Internettet.)
Til Forsvarsministeriet
Se venligst vedhæftede høringssvar. Der henvises til ministeriets sagsnummer 2024/009895.
Instituttet beklager den sene fremsendelse.
Med venlig hilsen
Theis Thorbjørn Bigandt
Juridisk rådgiver
[email protected]
https://www.humanrights.dk/
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0086.png
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Sendt pr. mail til
[email protected]
og
[email protected]
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
MOBIL +45 91325743
[email protected]
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 25/00025-2
22. JANUAR 2025
HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM
FORSVARSSAMARBEJDE MELLEM DANMARK OG
AMERIKAS FORENEDE STATER M.V.
Forsvarsministeriet har ved mail af 23. december 2024 anmodet om
Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til udkast
til forslag til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas
Forenede Stater m.v.
Instituttet giver i dette høringssvar bemærkninger til lovudkastet og til
den forsvarssamarbejdsaftale mellem Danmark og USA, som er bilagt
lovudkastet.
INDLEDNING
Lovforslaget skal ses i lyset af, at Danmarks deltagelse i internationale
samarbejdsaftaler og -programmer på forsvarsområdet anses for
afgørende for Danmarks, Nordens og Europas sikkerhed og tryghed.
Amerikanske styrker får med forsvarssamarbejdsaftalen og lovudkastet
direkte adkomst til at bruge bestemte militære anlæg og områder i
Danmark for at kunne foretage en række konkrete aktiviteter som led i
det militære samarbejde. Det drejer sig bl.a. om udstationering af
personel, opbevaring af militært materiel og udstyr, vedligeholdelse,
træning m.v. De omfattede anlæg er oplistet i forsvarssamarbejds-
aftalens bilag A og er på nuværende tidspunkt de tre flyvestationer i
Karup, Skrydstrup og Aalborg.
Forsvarssamarbejdsaftalen og lovforslaget giver amerikanske styrker
adgang til – på de amerikansk kontrollerede områder og generelt på
dansk territorium – at udøve alle rettigheder og beføjelser, der er
nødvendige for at sikre brug, kontrol og forsvar af de aftalte anlæg og
områder (artikel 6 i forsvarssamarbejdsaftalen).
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
Danmark giver samtidigt afkald på at udøve strafferetlig jurisdiktion
over amerikanske styrker og medfølgende civile. Danske myndigheder
kan således ikke retsforfølge amerikanske styrker mv. for handlinger
begået på dansk territorium (artikel 12 i forsvarssamarbejdsaftalen).
Ligesom der ikke kan gøres et civilt erstatningskrav gældende mod
amerikanske styrker (artikel 15 i forsvarssamarbejdsaftalen).
Forsvarssamarbejdsaftalen dækker en række forhold, som allerede er
reguleret i NATO’s SOFA (Status of Forces Agreement), men overlader på
en række områder mere vidtgående beføjelser til amerikanske styrker
mv.
Institut for Menneskerettigheder har forståelse for
forsvarssamarbejdsaftalens afgørende sikkerhedspolitiske betydning for
Danmark.
Forsvarssamarbejdsaftalen og lovudkastet rejser en række komplekse
retlige spørgsmål både ift. grundloven og i forhold til Danmarks
folkeretlige forpligtelser ikke mindst i forhold til FN’s
Våbenhandelskonvention (ATT).
Forsvarssamarbejdsaftalen og lovudkastet rejser efter instituttets
opfattelse navnlig væsentlige spørgsmål i forhold til det uskrevne
grundlovsforbud, som forbyder andre stater, herunder USA, i at udøve
myndighedsbeføjelser på dansk territorium.
Instituttet anbefaler bl.a., at lovudkastet først vedtages, når der er
sikkerhed for, at forsvarssamarbejdsaftalen – og måden den fortolkes på
– ikke er i strid med det uskrevne grundlovsforbud.
Instituttets bemærkninger knytter sig til de følgende seks
hovedområder:
1.
Forskelle mellem den danske forsvarssamarbejdsaftale og
NATO’s SOFA
2. Forskelle mellem den danske og den norske/svenske
forsvarssamarbejdsaftale
3. De amerikanske sikkerhedsbeføjelser og det uskrevne
grundlovsforbud
4. Amerikansk strafferetlig jurisdiktion
5. Behandlingen af frihedsberøvede personer på amerikansk
kontrolleret område
6. Danske og udenlandske styrkers udførsel af våben m.v. fra dansk
territorium
2/26
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0088.png
1. FORSKELLE ME LLEM DEN DANSK FORSVARSSAMARBEDJS -
AFTALE OG
NATO ’S SOFA (STATUS OF FORCES AGREEMENT)
Der henvises flere steder i forsvarssamarbejdsaftalen med USA og i
lovudkastet til
NATO’s SOFA, som allerede anvendes af forsvaret.
Ligesom det anføres i flere artikler i forsvarssamarbejdsaftalen, at den
aftalte ordning eller bemyndigelse til amerikanske styrker er i
overensstemmelse med NATO’s SOFA.
Ikke desto mindre overlader flere bestemmelser i forsvarssamarbejds-
aftalen mere vidtgående beføjelser til amerikanske styrker, end hvad der
følger af NATO’s SOFA.
Ligesom det følger af artikel 2 i forsvarssamarbejdsaftalen, at aftalen
omfatter en betydelig større personkreds end NATO’s SOFA bl.a. en
række amerikanske og danske civile leverandører og pårørende.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at
Forsvarsministeriet nærmere redegør for, på hvilke områder
forsvarssamarbejdsaftalen afskiller sig fra NATO’s
SOFA, og
begrunder de identificerede forskelle.
2. FORSKELLE MELLEM DEN DANSKE OG DEN NORSKE /SVENSKE
FORSVARSSAMARBEJDSAFTALE
Norge indgik den 2. februar 2024 en forsvarssamarbejdsaftale med
USA.
1
Sverige indgik forsvarssamarbejdsaftale med USA den 18. juni
2024.
2
Den danske forsvarssamarbejdsaftale med USA, som er vedhæftet
lovudkastet, er baseret på og i vidt omfang identisk med den norske og
svenske forsvarssamarbejdsaftale med USA.
Der synes dog på flere områder at være visse – ikke alene sproglige –
forskelle på den danske forsvarssamarbejdsaftaler og de to
samarbejdsaftaler med Norge og Sverige. Det understreges bl.a. i flere
artikler i den norske forsvarssamarbejdsaftale – og ikke kun i artikel 1
som i den danske – at Norges suverænitet, norsk ret og folkeretlige
forpligtelser skal overholdes.
1
Den engelske version af aftalen kan ses her:
avtaltetekst-sdca-
engelsk.pdf
2
Den engelsk version af aftalen kan ses her:
Defence Cooperation
Agreement with the United States - Government.se
3/26
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0089.png
Ligesom artikel 6 om sikkerhed i den danske forsvarssamarbejdsaftale
på flere områder adskiller sig fra den tilsvarende artikel 6 om sikkerhed i
den norske og den svenske forsvarssamarbejdsaftale, jf. nærmere
herom afsnit 3.3. nedenfor.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at
Forsvarsministeriet nærmere redegør for, på hvilke områder den
danske forsvarssamarbejdsaftale adskiller sig fra de tilsvarende
norske og svenske forsvarssamarbejdsaftaler samt begrunder de
identificerede forskelle.
Mere specifikt anbefaler Institut for Menneskerettigheder, at
Forsvarsministeriet redegør for og forklarer forskellene på
ordlyden af artikel 6 om sikkerhed i den danske
forsvarssamarbejdsaftale og den lignende artikel 6 i den norske
og den svenske samarbejdsaftale, jf. afsnit 3.3. nedenfor.
3. DE AMERIKANSKE SIKKERHEDSBEFØJELSER OG DET
USKREVNE GRUNDLOVSFORBUD
3.1. Det uskrevne grundl ovsfor bud
Det følger af folkeretten
3
og af dansk statsret, at danske myndigheder er
enekompetente til at udøve myndighedsbeføjelser inden for dansk
territorium – det såkaldte uskrevne grundlovsforbud.
Det uskrevne grundlovsforbud er bekræftet af en række danske
statsretlige forfattere. Max Sørensen anfører således at:
”Det er et fundamentalt og gennemgående princip i dansk
forfatningsret, at retlig myndighed over for borgerne udøves af de
organer der direkte er indsat ved grundloven, eller som i øvrigt er et led
i det danske forfatningssystem. ..Ganske vist kan lovgivningsmagten
inden for visse grænser overføre sin egen kompetence til andre organer,
og den kan i et vist omfang forrykke kompetencefordelingen mellem
domstole og administrationen, men heraf følger ikke, at den kan
overføre beføjelser til organer der står uden for det danske
forfatningssystem. En sådan kompetenceoverførelse ville ikke kunne
lade sig gøre uden grundlovsændring, idet den vil stride mod det
3
Jf. bl.a. Den Internationale Domstols (ICJs) afgørelse i den berømte
Lotus-sag
fra 1927, s. 18, hvor det anføres:
”The first and foremost
restriction imposed by international law upon a State is that
failing
the existence of a permissive rule to the contrary
it may not exercise
its power in any form in the territory of another State.”
4/26
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0090.png
nævnte fundamentale princip, at myndighed over for borgere udøves af
danske organer.”
4
Ligeledes anfører Jens Peter Christensen, at grundloven bygger på den
forudsætning, at alene danske myndigheder har enekompetence til at
udøve myndighedsbeføjelser inden for det danske territorium.
5
Danske myndighedsbeføjelser kan efter § 20 i grundloven ved lov i
nærmere bestemt omfang overlades til
mellemfolkelige myndigheder,
herunder EU og NATO. Men der kan ikke efter § 20 overlades beføjelser,
der tilkommer rigets myndigheder, til et andet
lands nationale
myndigheder,
herunder USA. Det ville kræve en grundlovsændring.
Samme opfattelse er lagt til grund af Justitsministeriet i et notat fra
2019, hvori det anføres:
”Overladelse af beføjelser, der tilkommer rigets myndigheder, kan
efter grundlovens § 20 ikke ske til et andet
lands nationale
myndigheder.
Muligheden for at foretage en sådan overladelse af
beføjelser vil derfor kræve en grundlovsændring.”
6
(kursiv tilføjet).
Det er imidlertid anerkendt i statsretten, at Danmark i et vist begrænset
omfang kan overlade myndighedsbeføjelser til et andet land ift.
personer, som befinder sig på dansk territorium, såfremt de
pågældende personer har særlig tilknytning til det pågældende land fx i
et grænseområde.
Justitsministeriet anfører således i notatet fra 2019:
”Det antages, at grundloven, herunder det uskrevne
grundlovsforbud, ikke er til hinder for, at et fremmed lands
myndigheder efter folkeretlig aftale om afgrænsning af de
indbyrdes jurisdiktionsforhold opnår adgang til dansk territorium
til at udøve visse beføjelser i forhold til personer mv., som også
har en særlig tilknytning til det pågældende andet land.
Vurderingen af sådanne såkaldte jurisdiktionsaftalers forhold til
grundloven beror på den enkelte aftales formål og nærmere
indhold, herunder karakteren og omfanget af de udenlandske
myndigheders beføjelser på dansk område. I overensstemmelse
hermed er der i lovgivningspraksis mv. – både før og efter 1953-
grundloven – flere eksempler på, at et fremmed lands myndighed
4
5
Jf. Max Sørensen,
Statsforfatningsret,
1973, side 308 ff.
Jens Peter Christensen m.fl.,
Grundloven med kommentarer,
2015,
side 173.
6
Jf. herved også Justitsministeriets
Notat om det uskrevne
grundlovsforbud
af 4. december 2019, s. 4.
5/26
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0091.png
er tillagt beføjelser på dansk territorium, herunder som led i et
særligt samarbejde i grænseområdet mellem de to lande.”
7
3.2. Artikel 6 i forsvarssamarbejdsaftalen
3.2.1. Ordlyden af artikel 6 i forsvarssamarbejdsaftalen
Det fremgår af Forsvarssamarbejdsaftalens artikel 6, stk. 1, om
sikkerhed, at Danmark skal træffe de foranstaltninger, som er
nødvendige for at sikre og beskytte de amerikanske styrker m.v. og det
opmagasinerede materiel m.v.
Videre fremgår det af artikel 6, stk. 2:
”Danmark bemyndiger
i overensstemmelse med NATO SOFA artikel VII,
stk. 10,
hermed de amerikanske styrker til at
udøve alle rettigheder og
beføjelser, der er nødvendige for de amerikanske styrkers brug, drift og
forsvar af samt kontrol over de aftalte anlæg og områder,
herunder
iværksætte forholdsmæssige foranstaltninger til at opretholde eller
genoprette orden og beskytte amerikanske styrker, amerikanske
leverandører, danske leverandører og pårørende. De amerikanske
styrker
skal koordinere sikkerhedsplaner, herunder etablere
samarbejdsprocedurer vedrørende sikkerhedsforanstaltninger,
med de
relevante myndigheder i Danmark.” (kursiv tilføjet).
Artikel 6 i forsvarssamarbejdsaftalen overlader, som det fremgår, ganske
vidtgående og upræcise myndighedsbeføjelser til amerikanske styrker.
De kan udøve alle nødvendige rettigheder og beføjelser til at sikre
amerikansk brug, kontrol og forsvar af de aftalte anlæg og områder i
Danmark.
Det fremgår af bestemmelsen, at de amerikanske styrker skal
koordinere sikkerhedsplaner og etablere samarbejdsprocedurer om
sikkerhedsforanstaltninger med relevante danske myndigheder.
Artikel 6 i forsvarssamarbejdsaftalen sondrer ikke mellem amerikanske
styrkers myndighedsudøvelse henholdsvis indenfor og udenfor
amerikansk kontrolleret område (som NATO’s SOFA og den svenske og
norske forsvarssamarbejdsaftale, jf. nedenfor).
Den amerikanske myndighedsudøvelse kan således efter
ordlyden
af
artikel 6, stk. 2, ske både i de amerikansk kontrollerede områder pt. på
de tre danske flyvestationer og udenfor på almindeligt civilt dansk
territorium. Og myndighedsudøvelsen kan ske overfor såvel
7
Jf. som i ovenstående note.
6/26
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
amerikanske styrker m.v. – som overfor almindelige civile personer,
herunder danske statsborgere, på dansk territorium.
3.2.2. NATO SOFA artikel VII, stk. 10
Artikel 6, stk. 2, i forsvarssamarbejdsaftalen, citeret ovenfor, henviser til
NATO SOFA artikel VII, stk. 10,
som har følgende ordlyd:
“10.a. Regularly constituted
military units or formations of a force
shall
have the right to police any
camps, establishment or other premises
which they occupy as the result of an agreement
with the receiving
State. The military police of the force may take all appropriate measures
to ensure the maintenance of order and security
on such premises.
10. b.
Outside these premises,
such
military police
shall be employed
only subject to arrangements
with the authorities of the receiving State
and in liaison with those authorities, and in so far as such employment
is
necessary
to maintain discipline and order
among the members of the
force.”
(kursiv tilføjet).
NATO SOFA artikel VII, stk. 10, skelner, som det fremgår, mellem NATO
styrkers myndighedsudøvelse indenfor det kontrollerede område
(”premises which they occupy”), jf. litra a, og myndighedsudøvelse
udenfor det kontrollerede område, jf. litra b.
Mens både NATO styrker og militærpoliti har vidtgående adgang til
myndighedsudøvelse indenfor det kontrollerede område, så er det
alene militærpolitiet, som kan udøve nødvendige myndighedsbeføjelser
udenfor det kontrollerede område. Og det kan kun ske efter særlig
aftale (”only subject to arrangements”) med modtagerstaten og kun for
at opretholde orden og disciplin i NATO-styrken (”maintain discipline
and order among the members of the force”) – dvs. ikke overfor
almindelige civile personer, herunder danske statsborgere, på dansk
område.
3.2.3. Forskel på ordlyden af artikel 6 og NATO SOFA artikel VII, stk. 10
Ordlyden af artikel 6, stk. 2,
i forsvarssamarbejdsaftalen overlader som
nævnt ganske vidtgående og upræcise myndighedsbeføjelser til de
amerikanske styrker til at udøve alle nødvendige beføjelser både
indenfor og udenfor amerikansk kontrollerede områder på dansk
territorium. Og mod såvel amerikanske styrker m.v. som mod
almindelige civile personer, herunder danske statsborgere, på dansk
territorium.
Modsat overlader
NATO SOFA artikel VII, stk. 10,
langt mere begrænset
adgang til at udøve myndighed
udenfor
de kontrollerede områder på
almindeligt dansk civilt område. For det
første
er det kun militærpolitiet
– ikke amerikanske styrker – der kan udøve myndighed udenfor
7/26
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
amerikansk kontrolleret område. For det
andet
kan det kun ske efter
særlig aftale med Danmark og for det
tredje
kun mod de amerikanske
styrker for at opretholde orden og sikkerhed – ikke mod andre individer,
herunder danske statsborgere.
3.2.4. Fortolkningen af artikel 6, stk. 2, i forsvarssamarbejdsaftalen
Det er uklart, og ikke nærmere beskrevet i bemærkningerne til
lovudkastet, hvordan artikel 6, stk. 2, i forsvarssamarbejdsaftalen skal
fortolkes, herunder mere præcist hvad det betyder, at Danmark
bemyndiger amerikanske styrker til at udføre myndighedsbeføjelser ”i
overensstemmelse med NATO SOFA artikel VII, stk. 10”.
Betyder det, at artikel 6, stk. 2, kun overlader de myndighedsbeføjelser,
som er beskrevet i NATO SOFA artikel VII, stk. 10, til de amerikanske
styrker?
Hvis det er tilfældet, overlades der som beskrevet ovenfor, alene mere
begrænset adgang til amerikansk myndighedsudøvelse
udenfor
amerikansk kontrollerede områder. Det er
i)
kun militærpolitiet, der kan
udøve myndighed;
ii)
kun overfor amerikanske styrker m.v. for at
opretholde orden og sikkerhed; og
iii)
kun efter særlig aftale med
Danmark.
Hvis artikel 6, stk. 2, skal forstås i overensstemmelse med
NATO SOFA
artikel VII, stk. 10
– og kun overlader de myndighedsbeføjelser der
følger af artikel VII, stk. 10 – vil der formentlig ikke opstå særlige
problemer i forhold til det udskrevne grundlovsforbud.
Skal artikel 6, stk. 2, derimod forstås i overensstemmelse med
ordlyden
af bestemmelsen, er der tale om en mere vidtgående og upræcis
adgang for amerikanske styrker til at udøve myndighed
udenfor
amerikansk kontrolleret område, herunder mod civile personer på
almindeligt dansk territorium.
Det vil efter instituttets opfattelse rejse spørgsmål i forhold til det
uskrevne grundlovsforbud. Spørgsmålet behandles ikke i
bemærkningerne til lovudkastet.
3.3. Artikel 6 i den norske og den svens ke
forsvarssamarbejdsaftale
Institut for Menneskerettigheder bemærker, at den tilsvarende
bestemmelse om sikkerhed i artikel 6 i både den norske og den svenske
forsvarssamarbejdsaftale med USA har en anden ordlyd, og
tilsyneladende giver amerikanske styrker mere begrænset adgang til at
udøve myndighedsbeføjelser på norsk og svensk territorium.
8/26
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0094.png
Nedenfor gengives ordlyden af de tre forskellige versioner af artikel 6
om sikkerhed.
Den
danske artikel 6
om amerikanske myndighedsbeføjelser har – som
tidligere gengivet – følgende ordlyd:
”Danmark bemyndiger i overensstemmelse med NATO SOFA artikel VII,
stk. 10, hermed de amerikanske styrker til at
udøve alle rettigheder og
beføjelser, der er nødvendige for de amerikanske styrkers brug, drift og
forsvar af samt kontrol over de aftalte anlæg og områder,
herunder
iværksætte forholdsmæssige foranstaltninger til at opretholde eller
genoprette orden og beskytte amerikanske styrker, amerikanske
leverandører, danske leverandører og pårørende. De amerikanske
styrker
skal koordinere sikkerhedsplaner, herunder etablere
samarbejdsprocedurer vedrørende sikkerhedsforanstaltninger,
med de
relevante myndigheder i Danmark.” (kursiv tilføjet).
Den
norske artikel 6
om amerikanske myndighedsbeføjelser har
følgende ordlyd:
”2. Amerikanske styrker skal koordinere sikkerhetsplaner med norske
myndigheter.
3. ... amerikanske styrker [har] rett til å utøve
nødvendige rettigheter og
myndighet innenfor omforente områder for amerikanske styrkers bruk,
drift, forsvar av eller kontroll over omforente områder ved å treffe
egnede og forholdsmessige tiltak, herunder tiltak som er nødvendige for
å opprettholde eller gjenopprette orden og beskytte amerikanske
styrker, amerikanske kontraktører, norske kontraktører og medfølgende.
4. I
umiddelbar nærhet av omforente områder og innenfor sivile deler av
omforente områder,
skal
norske myndigheter
treffe nødvendige tiltak for
å sikre amerikanske styrkers bruk, drift, forsvar av og kontroll over
omforente områder. I
ekstraordinære tilfeller og i overensstemmelse
med omforente
sikkerhetsplaner kan amerikanske styrker treffe
nødvendige og forholdsmessige tiltak for å opprettholde eller
gjenopprette sikkerhet, forsvar av og gjennomføring av amerikanske
styrkers operasjoner.”
8
Den
svenske artikel 6
om amerikanske myndighedsbeføjelser har
følgende ordlyd:
“2. Consistent with Article 7, Paragraph 10 of the NATO SOFA, Sweden
authorizes U.S. forces to exercise the rights and authorities necessary
for U.S. forces’ use, operation, defense, or control
of Agreed Facilities
and Areas,
by taking
necessary and proportionate measures,
including
measures to maintain or restore order and to protect U.S. forces, U.S.
8
Den engelske version af aftalen kan ses her:
avtaltetekst-sdca-
engelsk.pdf
9/26
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
contractors, Swedish contractors, and dependents
within or in the
immediate vicinity
of Agreed Facilities and Areas. U.S. forces shall
coordinate security plans with the appropriate authorities of Sweden.
3. In
extraordinary circumstances, in accordance with mutually approved
security plans,
U.S. forces may take
necessary and proportionate
measures
beyond the immediate vicinity
of Agreed Facilities and Areas
to maintain or restore the security, defense, and continuity of
operations of U.S. forces.”
De tre artikler sondrer, som det fremgår, mellem om den amerikanske
myndighedsudøvelse sker
i)
på amerikansk kontrolleret område;
ii)
i
umiddelbar nærhed af amerikansk kontrolleret område; eller
iii)
på det
øvrige hele territorium.
Ved vurderingen af det uskrevne grundlovsforbud er det særligt
afgørende, hvilke beføjelser amerikanske styrker gives til at udøve
myndighedsbeføjelser på
iii)
hele territoriet.
Den
norske
artikel 6 er den mest restriktive ift. amerikansk
myndighedsudøvelse. Det fremgår at artiklen, at amerikanske styrker
kan udøve nødvendige og proportionale beføjelser
inden for
det
amerikansk kontrollerede område (stk. 3).
Uden for
det område kan amerikanske styrker kun udøve nødvendig og
proportional myndighedsbeføjelse
i)
i ekstraordinære tilfælde
og ii)
i
overensstemmelse med fælleskoordinerede sikkerhedsplaner (stk. 4).
Den
svenske
artikel 6 giver noget videre myndighedsbeføjelser til
amerikanske styrker, idet den også tillader amerikansk
myndighedsudøvelse i umiddelbar nærhed af amerikansk kontrolleret
områder. Det fremgår af artiklen, at amerikanske styrker kan udøve
nødvendige og proportionale myndighedsbeføjelser
inden for
det
amerikansk kontrollerede område (stk. 2). Samme beføjelser tillægges
amerikanske styrker som nævnt i
umiddelbar nærhed
af de amerikansk
kontrollerede områder (stk. 2 - ”immediate vicinity”).
Uden for
amerikansk kontrolleret område – og områder i umiddelbar
nærhed heraf – dvs. på det øvrige svenske territorium kan de
amerikanske styrker, ligesom efter den norske artikel 6, kun udøve
nødvendige og proportionale myndighedsbeføjelser
i)
i ekstraordinære
tilfælde og
ii)
i overensstemmelse med (”in accordance with”) fælles
vedtagne sikkerhedsplaner.
Den danske artikel 6 sondrer som tidligere nævnt ikke mellem
amerikanske styrkers myndighedsudøvelse henholdsvis inden for og
uden for amerikansk kontrolleret område. De amerikanske styrker
10/26
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
tillægges de samme myndighedsbeføjelser både inden for og uden
amerikansk kontrollerede områder.
Det fremgår ikke af den danske artikel 6 – som det gør både af den
norske og den svenske artikel 6 – at amerikanske styrker kun kan udøve
myndighedsbeføjelser uden for amerikansk kontrolleret område, dvs. på
det øvrige danske territorium, i ekstraordinære tilfælde i
overensstemmelse med fælles vedtagne/koordinerede
sikkerhedsplaner.
Amerikanske styrker skal koordinere sikkerhedsplaner og etablere
samarbejdsprocedurer med danske myndigheder. Men det fremgår ikke
af artikel 6, at amerikanske myndighedsbeføjelser
skal udøves i
overensstemmelse med
de koordinerede sikkerhedsplaner.
Forskellene kan sammenfattes således:
Den norske aftale tillader nødvendig og proportional amerikansk
myndighedsudøvelse på amerikansk kontrollerede områder
Den svenske aftale tillader nødvendig og proportional
amerikansk myndighedsudøvelse på amerikansk kontrollerede
områder og områder i umiddelbar nærhed heraf
Den danske aftale tillader nødvendig og proportional amerikansk
myndighedsudøvelse på amerikansk kontrolleret område og på
øvrigt dansk territorium.
De amerikanske styrker kan herudover udøve myndighedsbeføjelser på
almindeligt civilt norsk og svensk territorium i) i ekstraordinære tilfælde
og ii)
i
overensstemmelse
med fælles vedtagne/koordinerede
sikkerhedsplaner.
De begrænsninger gælder ikke ift. Danmark.
Den danske artikel 6 giver således samlet set de amerikanske styrker
betydeligt mere omfattende beføjelser til at udøve myndighed på dansk
territorium, end tilfældet er med den tilsvarende artikel 6 i den norske
og svenske forsvarsaftale.
3.4. Forsvarsministeri ets
og instituttets
vurderi ng af det
uskrevne grundl ovsforbud
Det er Forsvarsministeriets vurdering i lovudkastet s. 57, at artikel 6 i
den danske forsvarssamarbejdsaftale ikke rejser spørgsmål i forhold til
det uskrevne grundlovsforbud, der forbyder fremmede stater at udøve
myndighedsbeføjelser på dansk territorium.
11/26
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
Forsvarsministeriet henviser til tre forhold. Forsvarsministeriet lægger
for det
første
vægt på, at de amerikanske styrker efter
forsvarssamarbejdsaftalens artikel 6, stk. 2, skal
koordinere
sikkerhedsplaner,
herunder etablere
samarbejdsprocedurer
vedrørende
sikkerhedsforanstaltninger, med de relevante myndigheder i Danmark.
Institut for Menneskerettigheder bemærker hertil, at det forhold, at
USA skal ”koordinere sikkerhedsplaner” og ”etablere
samarbejdsprocedurer vedrørende sikkerhedsforanstaltninger” med
danske myndigheder ikke kan ændre på, at der overlades vidtgående og
upræcise myndighedsbeføjelser til USA til at agere på dansk territorium
både inden for og uden for amerikansk kontrolleret område på de pt.
tre danske flyvestationer.
Instituttet bemærker endvidere, at det ikke udtrykkeligt fremgår af den
danske artikel 6, at amerikanske styrker kun kan udøve
myndighedsbeføjelser uden for de amerikansk kontrollerede områder ”i
overensstemmelse med
de koordinerede sikkerhedsplaner” – således
som det udtrykkeligt fremgår af den norske og svenske artikel 6.
Forsvarsministeriet lægger for det
andet
vægt på, at en magtudøvelse
ikke rejser spørgsmål i forhold til det uskrevne grundlovsforbud, hvis det
sker inden for rammerne af nødret og nødværge, jf. straffelovens §§ 13
og 14.
Instituttet bemærker hertil, at det ikke fremgår af artikel 6 i
forsvarssamarbejdsaftalen, at amerikanske styrker m.v. kun kan anvende
magt inden for rammerne af dansk nødret og nødværge. Tværtimod
fremgår det, at amerikanske styrker kan ”udøve alle nødvendige
rettigheder og beføjelser til at sikre amerikansk brug, kontrol og forsvar
af de aftalte anlæg og områder i Danmark.” Både indenfor og udenfor
amerikansk kontrolleret område.
Endelig lægger Forsvarsministeriet for det
tredje
vægt på, at der
i
praksis findes lignende ordninger på forsvarsområdet,
som
bestemmelsen skal fortolkes i overensstemmelse med.
Forsvarsministeriets henviser herved til, at det fremgår af NATO SOFA
artikel VII, stk. 10,
litra a,
(kursiv tilføjet) at en NATO-styrkes
militærpoliti kan træffe alle behørige foranstaltninger til at sikre
opretholdelsen af orden og sikkerhed i lejre, anlæg og andre områder,
hvor en styrkes opstillede enheder eller formationer befinder sig.
Instituttet deler ikke denne opfattelse. Instituttet henviser til ordlyden af
NATO SOFA artikel VII, stk. 10,
litra a og b,
(kursiv tilføjet) som tidligere
gengivet:
12/26
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
“10.a. Regularly constituted
military units or formations of a force
shall
have the right to police any
camps, establishment, or other premises
which they occupy as the result of an agreement
with the receiving
State. The military police of the force may take all appropriate measures
to ensure the maintenance of order and security
on such premises.
10. b.
Outside these premises,
such
military police
shall be employed
only subject to arrangements
with the authorities of the receiving State
and in liaison with those authorities, and in so far as such employment
is
necessary
to maintain discipline and order among the members of the
force.” (kursiv tilføjet).
Det kan ikke med en henvisning til NATO SOFA artikel VII, stk. 10,
litra a
– der alene vedrører amerikansk myndighedsudøvelse
indenfor
amerikansk kontrollerede områder – anføres, at der findes lignende
ordninger, som den der lægges op til i artikel 6 i
forsvarssamarbejdsaftalen. Idet artikel 6 som nævnt vedrører
amerikansk myndighedsudøvelse såvel inden for som
udenfor
amerikansk kontrolleret område på almindeligt dansk civilt område.
Der burde i givet fald være henvist til stk. 10,
litra b,
der vedrører
fremmed myndighedsudøvelse uden for områder kontrolleret af en
fremmed stats.
Instituttet bemærker endvidere mere overordnet, at der efter
omstændighederne kan være tale om overførsel af
myndighedsbeføjelser til en NATO-enhed – dvs. en mellemfolkelig
myndighed – som ikke er omfattet af det uskrevne grundlovsforbud, jf.
afsnit 2.1. ovenfor.
Samlet finder instituttet således ikke, at de forhold som
Forsvarsministeriet henviser til, kan begrunde, at
forsvarssamarbejdsaftalen, herunder navnlig artikel 6 i aftalen, ikke
anses for at være i strid med det uskreven grundlovsforbud.
Instituttet bemærker herudover, at den danske
forsvarssamarbejdsaftale som nævnt ovenfor efter ordlyden af artikel 6,
stk. 2, giver de amerikanske styrker mere omfattende beføjelser til at
udøve myndighed, herunder magtanvendelse, uden for de amerikansk
kontrollerede områder på dansk territorium, end tilfældet er med den
norske og svenske forsvarssamarbejdsaftale. De amerikanske
myndighedsbeføjelser er ikke – som i Norge og Sverige – begrænset til i)
ekstraordinære tilfælde og ii) i overensstemmelse med koordinerede
sikkerhedsplaner.
Endelig bemærker instituttet, at den amerikanske myndighedsudøvelse
efter ordlyden af artikel 6, stk. 2, i Danmark ikke ses at være omfattet af
13/26
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0099.png
den ovenfor i afsnit 2.1. anerkendte statsretlige undtagelse til det
uskrevne grundlovsforbud. De amerikanske myndighedsbeføjelser på
dansk territorium er ikke begrænset til personer, som har en ”særlig
tilknytning til” USA fx i et grænseområde – men kan principielt vedrøre
alle personer, som befinder sig på dansk territorium, herunder danske
statsborgere.
På denne baggrund er det samlet Institut for Menneskerettigheders
opfattelse, at forsvarssamarbejdsaftalen, herunder navnlig artikel 6, stk.
2, i aftalen, rejser væsentlige spørgsmål i forhold til det uskrevne
grundlovsforbud.
Instituttet bemærker i den forbindelse, at folkeretlige forpligtelser ikke
har grundlovskraft efter dansk ret.
9
Det betyder, at
forsvarssamarbejdsaftalen mellem Danmark og USA – som efter
folkeretten er en bilateral traktat – ikke kan fortrænge det uskrevne
grundlovsforbud.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at
Forsvarsministeriet mere udførligt og detaljeret redegør for,
hvorfor artikel 6 i forsvarssamarbejdsaftalen ikke er i strid med
det udskrevne grundlovsforbud, herunder om artikel 6, stk. 2,
skal forstås således, at bestemmelsen kun overlader de i NATO
SOFA artikel VII, stk. 10, opregnede (mere begrænsede)
beføjelser til de amerikanske styrker, jf. afsnit 3.2.4. ovenfor.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at artikel 6 i
forsvarsaftalen præciseres, fx i lighed med den norske og
svenske forsvarssamarbejdsaftale, så det klart fremgår, at
amerikanske styrker kun kan udøve myndighedsbeføjelser på
dansk territorium – udenfor de amerikansk kontrollerede
områder – i ekstraordinære tilfælde i overensstemmelse med
fælles vedtagne og koordinerede sikkerhedsplaner. Alternativt
kan det præciseres i lovbemærkningerne.
Endelig anbefaler Institut for Menneskerettigheder, at det
udtrykkeligt fastsættes i forsvarssamarbejdsaftalen og i
lovudkastet, at de amerikanske styrker alene kan anvende magt
indenfor rammerne af dansk nødret og nødværge, jf.
straffelovens §§ 13 og 14.
9
Som det bl.a. er fastslået i Højesterets domme gengivet i
U2010.1547H og i U2013.3328H.
14/26
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
4. AMERIKANSK STRAFFERETLIG JURISDIKTION
4.1. Rækkevidden af det danske fr afald af strafferetlig
jurisdiktion
Det fremgår af artikel 12 i forsvarssamarbejdsaftalen, at Danmark
frafalder fortrinsretten til at udøve strafferetlig jurisdiktion over
medlemmer af de amerikanske styrker, herunder af pårørende og civilt
ansatte amerikanske statsborgere, jf. artikel 2, stk. 1 og 3.
Men det fremgår ikke udtrykkeligt, om jurisdiktionsfrafaldet både
omfatter amerikanske styrkers m.v. handlinger både i
og
uden for
tjenesten.
Det normale udgangspunkt i NATO SOFA artikel VII, stk. 3, litra a og b,
for fordeling af den strafferetlige jurisdiktion mellem den sendende stat
(her USA) og den modtagende stat (her Danmark) er, at den sendende
stat har strafferetlige jurisdiktion over handlinger, som de udsendte
styrker
udfører i tjenesten.
Modsat har den modtagende stat
strafferetlig jurisdiktion over handlinger som styrkerne udfører
uden for
tjeneste
- dvs. private handlinger. Den udsendende stat kan endvidere
efter NATO SOFA artikel VII, stk. 3, litra c, frafalde strafferetlig
jurisdiktion i videre omfang.
Efter artikel 12 i forsvarssamarbejdsaftalen sker frafaldet af dansk
jurisdiktion i henhold til NATO SOFA artikel VII, stk. 3, litra c, der har
følgende ordlyd:
“If the State having the primary right decides not to exercise
jurisdiction, it shall notify the authorities of the other State as
soon as practicable. The authorities of the State having the
primary right shall give sympathetic consideration to a request
from the authorities of the other State for a waiver of its right in
cases where that other state considers such waiver to be of
particular importance.”
Frafald af strafferetlig jurisdiktion efter litra c er, som det fremgår, ikke
begrænset til handlinger, som udføres i tjenesten, men kan også
omfatte private handlinger uden for tjenesten, herunder i fritiden.
Det fremgår som nævnt ikke udtrykkeligt af artikel 12 i
forsvarssamarbejdsaftalen om frafaldet også omfatter private
handlinger uden for tjenesten. Men da der henvises til NATO SOFA
artikel VII, stk. 3, litra c, må det antages at være tilfældet.
15/26
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0101.png
Spørgsmålet om rækkevidden af det danske frafald af strafferetlig
jurisdiktion ses ikke nærmere beskrevet i bemærkningerne til
lovudkastet.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at
Forsvarsministeriet nærmere præciserer rækkevidden af det
danske frafald af strafferetlig jurisdiktion i bemærkningerne til
lovudkastet, herunder om det omfatter både tjenestelige og
ikke-tjenestelige dvs. private handlinger begået af amerikanske
styrker mv.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det strafferetlige
jurisdiktionsfrafald begrænses til tjenestelige handlinger i
overensstemmelse med den normale ordning i NATO SOFA
artikel VII, stk. 3, litra a og b. Således at danske myndigheder og
domstole er ansvarlige for at retsforfølge private handlinger, som
amerikanske styrker m.v. begår uden for tjenesten.
4.2.
”Konkr ete tilfælde af særlig vigtighed for Danmar k” og
retsfor følgning af tortur mv.
Det fremgår som nævnt af artikel 12 i forsvarssamarbejdsaftalen, at
Danmark frafalder retten til at udøve strafferetlig jurisdiktion over
medlemmer af de amerikanske styrker mv.
Videre fremgår det af artiklen, at danske myndigheder i ”konkrete
tilfælde af særlig vigtighed for Danmark” kan vælge at tilbagekalde
frafaldelsen ved at afgive skriftlig erklæring over for de kompetente
amerikanske militære myndigheder.
Det er ikke nærmere præciseret i forsvarssamarbejdsaftalen eller i
lovudkastet, hvad der menes med ”konkrete tilfælde af særlig vigtighed
for Danmark”.
Det følger af praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,
som også fastslået af Højesteret i dom af 14. april 2021, at: ”staten
[Danmark] har pligt til at foretage en effektiv undersøgelse af en rimeligt
begrundet klage om overtrædelse af Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 3.”
10
10
Jf. U.2021.3257 H.
16/26
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
Samme forpligtelse til at undersøge og retsforfølge rimeligt begrundet
mistanke om tortur, umenneskelig og nedværdigende behandling følger
af artikel 6 og 7 i FN’s Torturkonvention.
I det omfang der er en rimeligt begrundet mistanke om, at amerikanske
styrker m.v. begår tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling
på dansk territorium, herunder i de amerikansk kontrollerede områder,
er
danske myndigheder
således
folkeretligt forpligtet
til at gennemføre
en undersøgelse, og hvis der er bevismæssigt grundlag herfor at indlede
retsforfølgning af den ansvarlige person.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det præciseres i
lovbemærkninger, at straffesager, som Danmark er folkeretligt
forpligtet til at undersøge og retsforfølge, herunder rimeligt
begrundet mistanke om tortur, umenneskelig og nedværdigende
behandling, anses for sager af ”særlig vigtighed for Danmark”.
Sådanne sager vil dermed skulle undersøges og retsforfølges af
danske myndigheder og domstole.
5. BEHANDLINGEN AF FRIHEDSBERØVEDE PERSONER PÅ
AMERIKANSK KONTROLLERET OMRÅDE
5.1. Dansk ansvar for eventuell e amerikans ke
mennsker ettighedsbr ud beg ået dansk territorium
Det følger af praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
(EMD), at Danmark ikke må acceptere – og skal tage
positive skridt
til at
sikre – at andre stater ikke udsætter personer, der befinder sig på dansk
territorium for menneskerettighedsbrud, herunder for tortur,
umenneskelig eller nedværdigende behandling i artikel 3 i EMRK.
Det gør sig også gældende i forhold til evt. menneskerettighedsbrud
begået af amerikanske styrker på amerikansk kontrollerede områder på
dansk territorium pt. tre danske flyvestationer.
Danmark kan endvidere efter EMD’s praksis risikere at blive
direkte
folkeretligt ansvarlig
for evt. menneskerettighedsbrud, som
amerikanske styrker måtte foretage på de amerikansk kontrollerede
områder i Danmark.
EMD fastslog således i
El-Masri
af 13. december 2012,
Al Nashiri
af 24.
juli 2014 og i
Husayn (Abu Zubaydah)
af 24. juli 2014, at Makedonien og
Polen var direkte ansvarlige for brud på EMRK, fordi de to lande havde
accepteret, at CIA ulovligt frihedsberøvede personer på amerikansk
kontrollerede områder/fængsler på deres territorium (såkaldte ”black
sites” og ”CIA rendition”), og udsatte de frihedsberøvede for ulovlig
17/26
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
magtanvendelse bl.a. såkaldt udvidede afhøringsteknikker (”enhanced
interrogation techniques”) og ”waterboarding”.
Begge stater blev fundet direkte ansvarlige for tortur efter artikel 3 i
EMRK til trods for, at de ikke havde været direkte involveret i eller
overværet den behandling de frihedsberøvede blev udsat for af
amerikansk personel på de amerikansk kontrollerede områder/fængsler.
EMD lagde vægt på, at forholdet var foregået på de to deltagerstaters
territorium, samt at de to stater havde bistået og faciliteret den
amerikanske operation og måtte have vidst, hvilken behandling klagerne
ville blive og blev udsat for.
Lovudkastet tager ikke stilling til, om Danmark har et menneskeretligt
ansvar for eventuelle menneskerettighedsbrud, som amerikanske
væbnede styrker måtte udsætte personer for både i og uden for
amerikansk kontrollerede områder på dansk territorium.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at
Forsvarsministeriet i lovudkastet redegør for og præciserer
Danmarks menneskeretlige ansvar for eventuelle
menneskeretsbrud, som amerikanske styrker måtte begå såvel i
– som uden for – amerikansk kontrollerede områder i Danmark.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler endvidere, at
Forsvarsministeriet nærmere redegør for, hvordan Danmark i
praksis vil monitorere og sikre, at der ikke sker brud på EMRK-
rettigheder på de amerikansk kontrollerede områder på dansk
territorium.
5.2. Ombudsmandsbesøg hos fri hedsberøvede på de
amerikansk kontr oller ede omr åder
Det fremgår af artikel 13 i forsvarssamarbejdsaftalen, at de amerikanske
myndigheder kan anmode om, at et medlem af de amerikanske styrker
m.v., som bliver efterforsket, placeres under de amerikanske militære
myndigheders kontrol, indtil sagen er endeligt afsluttet. De danske
myndigheder skal tage de nødvendige skridt for at sikre dette.
Amerikanske styrker kan således frihedsberøve amerikanske soldater
m.v. på de amerikansk kontrollere områder i Danmark dvs. pt. på de tre
flyvestationer.
Folketingets Ombudsmand besøger og foretager inspektioner af steder i
Danmark, hvor personer er eller kan blive frihedsberøvet. Det sker bl.a. i
henhold til Tillægsprotokol til FN’s Torturkonvention (OPCAT), som
18/26
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0104.png
Danmark har ratificeret, hvor Folketingets Ombudsmand er udpeget
som såkaldt National Forebyggende Organ, jf. artikel 17 i protokollen.
Det følger af den engelske udgave af artikel 4, smh. artikel 19, i OPCAT,
at Det Nationale Forebyggende Organ/Folketingets Ombudsmand skal
have adgang til at besøge alle steder, hvor personer er eller kan blive
frihedsberøvet inden for statens jurisdiktion
og
kontrol (kursiv tilføjet).
Efter den franske version af den samme artikel skal staten tillade besøg
til alle frihedsberøvelsessteder inden for statens jurisdiktion
eller
kontrol. (kursiv tilføjet).
Mens den engelske version af artikel 4 sikrer adgang til besøg til alle
frihedsberøvelsessteder inden for statens ”jurisdiktion og kontrol” – så
sikrer den franske version altså adgang til alle frihedsberøvelsessteder
inden for statens ”jurisdiktion eller kontrol”.
FN’s Subkomité har i deres general comment nr. 1 fra 2024 ud fra
almindelige folkeretlige fortolkningsprincipper lagt til grund, at artikel 4
skal forstås som i den franske udgave af artiklen:
“Having regard to article 31 of the Vienna Convention on the Law of
Treaties and therefore to the object and the purpose of the Optional
Protocol and international obligations to prevent torture and other
cruel, inhuman or degrading treatment or punishment, the
interpretation that maximizes the preventive impact of the work of
national preventive mechanisms and the Subcommittee should be
applied: article 4 of the Optional Protocol should therefore be read as
“jurisdiction or control”. Any other interpretation would lead to
unacceptable “grey areas” that cannot be reconciled with the absolute
and non-derogable prohibition of torture and cruel, inhuman or
degrading treatment or punishment in international law.”
11
De amerikansk kontrollerede områder på de tre danske flybaser, som pt.
indgår i aftalen, må antages at være inden for dansk ”jurisdiktion”,
således som dette begreb forstås og anvendes i OPCAT. Derimod kan de
pågældende områder ikke antages at være under dansk ”kontrol”.
Men da det er den franske version af artikel 4, der som anført af FN’s
Subkomité må lægges til grund, er det tilstrækkeligt, at
frihedsberøvelsesstederne er inden for dansk ”jurisdiktion”.
11
Jf. Subcommittee on Prevention of Torture and Other Cruel,
Inhuman or Degrading Treatment or Punishment,
General comment
No. 1,
4. juli 2024, para. 31.
19/26
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0105.png
Instituttet bemærker endvidere, at det følger af en kommentar til
OPCAT, at:
”Article 4 OPCAT indisputably obliges States parties to allow visits to
places of detention within their territory… Any effort to exclude the
application of the OPCAT from airports, seaports, islands or borferposts
– possibly by declaring them international zones – would thus be an act
of bad faith not permitted by rules of international law.”
12
Danmark vil således skulle sikre, at Det Nationale Forebyggende Organ
dvs. Folketingets Ombudsmand har adgang til at besøge personer, som
er eller kan blive frihedsberøvet på de amerikansk kontrollerede
områder på de danske militærbaser.
Det må i særlig grad antages at være tilfældet, fordi USA ikke har tiltrådt
OPCAT. Personer, der frihedsberøves på de amerikansk kontrollerede
områder på dansk territorium, vil dermed ikke modtage uafhængige
besøg og inspektion fra amerikansk side.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det fastslås i
bemærkningerne i lovudkastet, samt i dialogen med de
amerikanske myndigheder, at Folketingets Ombudsmand har
adgang til at besøge personer, der frihedsberøves på de
amerikansk kontrollerede områder på de danske militærbaser i
overensstemmelse med artikel 19, jf. artikel 4, i OPCAT.
6. DANSKE OG UDENLANDSKE STYRKERS UDFØRSEL AF VÅBEN
M.V. FRA DANMARK
Afsnit 3.2. i lovudkastet vedrører spørgsmålet om danske og
udenlandske militære myndigheder kan udføre eller overføre militært
udstyr, herunder dele og komponenter til militært udstyr, fra dansk
territorium til udlandet.
Institut for Menneskerettigheder bemærker indledningsvist, at
spørgsmålet om eksport af våben og militært udstyr ikke knytter sig til
eller har nogen direkte forbindelse med den indgåede
forsvarssamarbejdsaftale med USA.
Lovudkastet redegør ikke for, hvorfor afsnit 3.2. om udførsel af våben fra
Danmark medtages i lovudkastet. Det forklares heller ikke, hvorfor det
er nødvendigt at ændre praksis ift. den hidtidige praksis, der blev
12
Manfred Nowak, m.fl.,
The United Nations Convention Against
Torture and its Optional Protocol, A Commentary,
second edition, 2019,
Oxford, s. 749.
20/26
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0106.png
fastlagt, da Danmark ratificerede FN’s Våbenhandelskonvention i 2013,
jf. afsnit 6.2. nedenfor.
Instituttet bemærker, at afsnittet 3.2. i lovudkastet relaterer sig til det
mere specifikke spørgsmål – som pt. verserer ved de danske domstole
og som Forsvarsministeriet har orienteret Forsvarsudvalget om i 2024
13
– om dansk eksportkontrol med overførsel af amerikansk ejede F-35
dele og komponenter fra et lokalt amerikansk lager i Danmark (på
flyvestation Skrydstrup) til Israel. Her vil de overførte dele og
komponenter angiveligt blive indsat i israelske F-35 kampfly, der bl.a.
kan blive anvendt ved militære missioner i Gaza.
Flyvestation Skrydstrup er omfattet af bilag A til forsvarssamarbejds-
aftalen og er dermed et af de områder, som USA opnår (delvis) kontrol
over med forsvarssamarbejdsaftalen.
Instituttet bemærker endvidere, at en hollandsk landsret den 12.
februar 2024 beordrede de hollandske myndigheder til at stoppe
lignende eksport af amerikansk ejede dele og komponenter til F-35
kampfly fra et regionalt lager i Holland til Israel, da udførslen fandtes at
være i strid med FN’s Våbenhandelskonvention og EU-regulering på
området, idet der efter landsrettens opfattelse var en klar risiko for
alvorlige overtrædelser af den humanitære folkeret.
14
Sagen er indbragt
for den hollandske Højesteret, hvor den pt. i januar 2025 verserer.
FN’s Våbenhandelstraktat (UN Arms Trade Treaty, ATT) som Danmark
har ratificeret, regulerer spørgsmålet om udførsel af militært udstyr m.v.
fra Danmark. Det følger af artikel 4 og 7 i ATT, at stater ikke må give
tilladelse til eksport og overførsel af militært udstyr og dele og
komponenter til militært udstyr, hvis der er en klar risiko (”overriding
risk”) for, at det militære udstyr vil blive brugt til at begå eller facilitere
alvorlige overtrædelser af den humanitære folkeret eller af
menneskerettighederne.
13
Jf. Forsvarsministeriet orientering af Folketingets Forsvarsudvalg i
2024 i september 2024
FOU Almdel Bilag 190 Orientering af FOU om
F35reservedelslageret i Skrydstrup
og i december 2024
FOU, Alm.del -
2024-25 - Bilag 47: Orientering om vurdering af de juridiske rammer for
håndtering af F-35-reservedele på lageret i Skrydstrup, fra
forsvarsministeren
14
Afgørelsen drøftes i denne kommentar:
Dutch_Court_Halts_F35_Aircraft_Deliveries_for_Israel.pdf
21/26
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
Det foreslås med lovudkastet, at amerikanske styrker kan indføre og
udføre våben m.v. fra dansk territorium uden tilladelse, jf. den
foreslåede § 14 i lovudkastet, der har følgende ordlyd:
Ӥ
14. Amerikanske leverandører og danske leverandører kan i
overensstemmelse med forsvarssamarbejdsaftalen til
brug for de
amerikanske styrker
indføre, besidde, bære, transportere og udføre
genstande omfattet af lov om våben og eksplosivstoffer m.v. og
genstande omfattet af lov om knive og blankvåben m.v. uden en særlig
tilladelse.” (kursiv tilføjet).
Ligesom det fremgår af foreslåede ændring af § 8, stk. 2, i våbenloven,
at danske – og nu også eksplicit – udenlandske militære styrker kan
udføre
i) våben mv.
fra Danmark uden det normale krav om
udførselstilladelse fra Justitsministeriet efter § 6 i våbenloven,
ii)
såfremt de pågældende våben m.v. forbliver den
udførende danske eller
udenlandske stats ejendom.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at
Forsvarsministeriet nærmere redegør for, hvorfor afsnit 3.2. er
medtaget i lovudkastet, og herunder hvorfor det er nødvendigt
at justere udførselspraksis ift. den praksis, der blev fastlagt i
2013 ved Danmarks ratifikation af FN’s Våbenhandelstraktat.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler endvidere, at
Forsvarsministeriet konkret beskriver, hvad den nye
udførselspraksis kommer til at betyde for amerikansk udførsel af
amerikansk ejede dele og komponenter til F-35 kampfly fra
Danmark til Israel.
De foreslåede ændringer rejser to mere specifikke spørgsmål, som også
drøftes i bemærkningerne til lovforslaget:
i)
Hvad betyder ”våben
m.v.”?; og
ii)
hvornår forbliver de pågældende våben m.v. i den
udførende stats ejendom?
6.1.
Hvad betyder ”våben m
.v.”?
Våben m.v. omfatter det militære udstyr der opregnes i artikel 2, 3 og 4 i
FN’s Våbenhandelstraktat (ATT). Det vil bl.a. sige kampfly og helikoptere,
krigsskibe, missiler, artillerisystemer, m.v. (artikel 2), ammunition hertil
(artikel 3) og dele og komponenter til militærudstyr i artikel 2 (artikel 4).
ATT er gennemført i danske ret ved våbenloven. § 6 i våbenlov forbyder
udførsel af militært udstyr omfattet af ATT fra Danmark uden tilladelse
hertil fra Justitsministeriet. Efter den nuværende § 8 i våbenloven er
militære styrker dog undtaget fra kravet om tilladelse, hvis det militære
22/26
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0108.png
udstyr forbliver i statens ejendom efter udførslen, jf. herom nedenfor i
afsnit 5.2.
Det er ikke alle dele og komponenter til militærudstyr opregnet i artikel
2 i ATT, der kræver udførselstilladelse. Det følger af artikel 4 i ATT, at det
kun er dele og komponenter, der giver
mulighed for at samle de
konventionelle våben
opregnet i artikel 2 i ATT, som skal kontrolleres.
Det anføres således i lovudkastet s. 87:
”Formålet med artikel 4 er samtidig ikke, at en deltagerstat skal regulere
udførsel af alle dele og komponenter og disses generelle cirkulation
gennem forsyningskæder, uanset om de kan bruges i konventionelle
våben, men derimod at undgå omgåelse af eksportkontrol ved bl.a.
adskillelse i delkomponenter forud for en overførsel. Artikel 4 må
således antages ikke at finde anvendelse i tilfælde, hvor der sker
udførsel af dele og komponenter, som skal bruges i reparationer eller til
vedligeholdelse af konventionelle våben, idet artikel 4 er begrænset til
at regulere den form for udførsel, der giver mulighed for at samle de
konventionelle våben i artikel 2, stk. 1.”
Tilsvarende anføres det i en kommentar til ATT:
”Article 4 does not require a State Party to regulate the export of all
parts or components and their general circulation through the supply
chain even where they might be used in conventional arms: for
example, the export of parts and components to be used in repairs or
for maintenance of conventional arms. Article 4 is confined to regulating
the form of the export that provide the capability to assemble the
conventional arms in Article 2(1).”
15
Videre anføres det, at:
“Article 4 requires that a national export control system identifies where
the export of parts and components ‘is in a form that provides the
capability to assemble the conventional arms covered ’. This requires a
State Party to have the ability to judge whether an individual export
licence application, or multiple applications if taken as a whole, would
provide such a capability to assemble the conventional arm.”
16
Det er således ikke muligt
generelt
at undtage alle dele og komponenter
til militærtudstyr omfattet af artikel 2 i ATT og § 6 våbenloven. Det
kræves efter AAT, at det nationale eksportkontrolsystem
konkret og i
hver enkel sag
tager stilling til, om der er tale om dele og komponenter
til militærudstyr, der er omfattet af artikel 4 i ATT, og som dermed kun
15
Da Silva, Clare, et al.
The Arms Trade Treaty: Weapons and
International Law.
Intersentia, 2021, p. 81.
16
Samme sted som ovenfor.
23/26
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0109.png
kan udføres fra Danmark, hvis Justitsministeriet konkret giver tilladelse
til det.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det præciseres i
lovbemærkningerne, at de danske udførselsmyndigheder
konkret og i hver enkelt udførselssag
skal vurdere, om der er tale
om dele og komponenter til militærtudstyr, som kun kan udføres
af Danmark, hvis der er tilladelse hertil, jf. artikel 4 i ATT.
6.2. Hvornår for bliver de pågæl dende våben m .v. i den
udførende stats ejendom?
Det fremgår af artikel 2, stk. 3, i ATT, at konventionen ikke finder
anvendelse ift. en
deltagerstats
flytning af militært udstyr – til statens
eget brug – til et andet land, såfremt det pågældende udstyr forbliver i
statens ejerskab.
Det bemærkes, at USA ikke er en deltagerstat, idet USA ikke har tiltrådt
FN’s Våbenhandelskonvention. Undtagelse i artikel 2, stk. 3, gælder
således ikke for amerikanske styrker ift. flytning af våben til og fra
Danmark.
Det Internationale Røde Kors/ICRC anfører om bestemmelsen:
“This provision is meant to allow a State Party to send weapons to its
armed forces deployed abroad without subjecting such movement to
the Treaty’s transfer controls.
The implication is that, should these
weapons change ownership during or at any time after they have been
sent abroad, such change of ownership would qualify as a “transfer”
and would therefore have to comply with the Treaty’s transfer criteria.
In addition, although Article 2 (3) refers to the arms remaining under
the State Party’s “ownership”, a State Party could not circumvent the
Treaty by loaning or leasing the weapons after it has moved them
abroad, for the reasons explained above in relation to the interpretation
of Article 2 (2).”
17
(kursiv tilføjet).
Da Danmark ratificerede Våbenhandelskonventionen i 2013 blev
våbenloven ændret. Betingelsen om, at det militære udstyr skal forblive
i statens ejerskab efter overflytningen til et andet land blev indsat i
våbenloven, jf. § 8. Den betingelse fremgik ikke af den daværende
våbenlov, som derfor måtte ændres pga. ratifikationen.
Det anføres i lovbemærkningerne til ændringsloven fra 2013:
”Som det fremgår af pkt. 3.2.5, er militære styrker og militært personel
undtaget fra eksportkontrolordningen i våbenlovens § 6, stk. 1, hvis de
udfører våben mv. som led i den militære tjenesteudøvelse, jf.
17
4252_002_Understanding-arms-trade_WEB.pdf
s. 25-26.
24/26
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0110.png
våbenlovens § 8, stk. 2, 1. pkt… Det er i den forbindelse ikke en
betingelse, at de pågældende våben mv. forbliver statens ejendom. Med
henblik på at sikre overensstemmelse mellem dansk ret og
våbenhandelstraktaten foreslås det derfor, at det tilføjes i lovteksten, at
undtagelse fra våbenlovens § 6, stk. 1, forudsætter, at de udførte våben
mv. forbliver statens ejendom.”
18
Om udenlandske styrkers udførsel af våben m.v. fra Danmark til et andet
land anføres det videre i lovbemærkningerne fra 2013:
“ .. Den gældende undtagelsesbestemmelse i § 8, stk. 2, 1. pkt., omfatter
ikke kun danske, men i visse tilfælde også udenlandske militære styrker.
Den foreslåede tillægsbetingelse om, at de pågældende våben mv. skal
forblive statens ejendom, ændrer ikke herved. Hvis f.eks. en britisk
NATO-styrke udfører sine egne våben mv. fra Danmark,
skal
tillægsbetingelsen forstås således, at de pågældende våben m.v. skal
forblive den britiske stats ejendom.
Det samme gælder, hvis f.eks. svensk
politi udfører egne våben fra Danmark i forbindelse med
fredsbevarende missioner i udlandet. Hvis ejerskabet til de våben mv.,
som militære styrker eller militært personel udfører fra Danmark som
led i den militære tjenesteudøvelse, fremover
skal kunne overgå til
andre, f.eks. til forsvarets samarbejdspartnere i et missionsområde, skal
udførslen være dækket af en udførselstilladelse udstedt af
Justitsministeriet i henhold til våbenlovens § 6, stk. 1.
(kursiv tilføjet).
Det har således tidligere i 2013 været Justitsministeriets opfattelse, at
danske og udenlandske styrker kun kan flytte våben mv. fra Danmark til
et andet land, hvis det pågældende materiale forbliver i den udførende
stats ejerskab. Såfremt materialet senere ”skal
kunne overgå”
til en
tredjestat, kræver det en udførselstilladelse fra Justitsministeriet.
Forsvarsministeriet lægger med bemærkningerne til lovudkastet
tilsyneladende op til en justering af den beskrevne praksis i lovforslaget
fra 2013.
Det anføres således i lovudkastet s. 91:
”Det bør være ejerskabet på tidspunktet for udførslen, der er afgørende
for, om der skal gælde et krav om eksportkontrol efter våbenloven,
medmindre den udførende styrke på tidspunktet for udførslen er
vidende om, at ejerskabet skal overdrages til en bestemt tredje stat,
eller dette
er formålet med udførslen.
Dette vil samtidig være i
overensstemmelse med den nuværende praksis for ansøgninger om
eksporttilladelser efter våbenlovens § 6, stk. 1, hvor der på
ansøgningstidspunktet er en kendt slutbruger.” (kursiv tilføjet).
18
LFF 2013-10-02 nr. 9,
Forslag til lov om ændring af lov om våben og
eksplosivstoffer,
2. oktober 2013, afsnit 3.3.3.
25/26
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
Hvor der efter 2013-lovforslaget generelt kræves en dansk
eksporttilladelse, hvis våben mv. der udføres fra Danmark, skal kunne
overgå til en tredjestat, så lægges der nu op til, at der kun kræves en
dansk eksporttilladelse, hvis den udførende styrke på
udførselstidspunktet ved, at ejerskabet skal overdrages til en anden
bestemt tredje stat, eller det er formålet med udførslen.
Det betyder, at der fremover ikke stilles krav om eksporttilladelse, hvis
det er muligt – eller endda meget sandsynligt – at de pågældende våben
mv. vil blive overdraget til en tredjestat efter udførslen fra Danmark. Så
længe at overdragelse af våbnene mv. ikke er selve formålet med
udførslen fra Danmark, stilles der ikke krav om dansk eksportkontrol.
Den nye praksis gør det således lettere både for danske og udenlandske
styrker at udføre våben mv. fra Danmark uden dansk eksporttilladelse.
Den nye praksis synes endvidere at åbne op for øget risiko for omgåelse
af kravet om dansk eksportkontrol og dermed øget risiko for omgåelse
af FN’s Våbenhandelstraktat. Udførende styrker kan på
udførselstidspunktet hævde, at det ikke er formålet med udførslen at
overdrage de udførte våben mv. til et tredjeland. Og derefter – efter
udførslen – anføre, at der er opstået et uforudset eller ikke forventeligt
behov for alligevel at overføre våbnene m.v. til en anden stat.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at den tidligere
praksis beskrevet i 2013-lovforslaget fastholdes, således at der
kræves dansk eksporttilladelse, hvis de udførte våben m.v. efter
udførslen, skal kunne overgå til en tredjestat. Alternativt kunne
der stilles krav om eksporttilladelse, hvis de udførte våben m.v.
med overvejende/stor sandsynlighed vil blive overført til en
tredjestat efter udførslen fra Danmark.
Der henvises til ministeriets sagsnummer: 2024/009895.
Med venlig hilsen
Louise Holck
Direktør
Peter Vedel Kessing
Seniorforsker, Ph.D.
26/26
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0112.png
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
Jesper Petersen <[email protected]>
20-01-2025 21:36:21 (UTC +01)
FMN-MYN-Forsvarsministeriet <[email protected]>
FMN-JHB Brams, Jakob Halkjær <[email protected]>
Vedr. sagsnummer 2024/009897
(FMI-CD besked: Denne mail kommer fra Internettet.)
DJÆVLEN KOMMER IFØRT ENGLEVINGER
Regeringens lovforslag (sagsnummer
2024/009897)
om tilladelse til oprettelse af
permanente amerikanske baser i Danmark bemandet med amerikanske soldater bør kasseres.
Fordi loven efter al sandsynlighed vil skabe det stik modsatte af dét, der er dens mål: (mere)
krig og usikkerhed, i stedet for fred og sikkerhed.
Jeg skrev i 2006 en kronik om den omsiggribende krig-er-fred politik, der det sidste kvarte
århundrede har redet verden som en mare; dræbt hundredetusinder samt sendt tæt ved
hundreder
af millioner på flugt. De menneskelige lidelser siden Vestens bedrageriske
”Krig(e) mod terror” fra 2001 af er astronomiske – ligesom krigsindustriens indtjening.
Læs min kronik via link herunder trykt i Kristeligt Dagblad 30. juni 2006 om ”fjenden
indefra”, hvis frygtindgydende størrelse er mangedoblet siden da:
https://www.kristeligt-
dagblad.dk/kronik/det-milit%C3%A6rindustrielle-kompleks-fjenden-indefra
Venlig hilsen
Journalist
Jesper Petersen
Søtorupvej 5
4690 Haslev
Tlf.56 32 64 70, fastnet
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0113.png
From:
Sent:
To:
Subject:
Categories:
Johnny Mortensen <[email protected]>
19-01-2025 12:27:34 (UTC +01)
FMN-MYN-Forsvarsministeriet <[email protected]>
Baseaftale
Tina
(FMI-CD besked: Denne mail kommer fra Internettet.)
Kære alle
om
sagsnummer 2024/009897.
Vi vil fred her til lands
Derfor
NEJ
til fremmede tropper og fremme militærbaser på dansk jord og Grønland.
For har man først sagt ja til amerikansk baser kommer man aldrig af med den igen
HUSK
Guantanamo basen på Cuba, den base aftale lød på 100 år men den er mere end de
100 år aftalen lød på og USA er der stadig.
Skal amerikanske soldater have lov til at skyde på fredelige demonstranter?
Skal amerikanske soldater have lov til at voldtage danske kvinder uden retter gang?
Det er hvad der kan ske når man har amerikanske soldater på sin jord.
Med en amerikansk base på dansk jord for amerikanerne næsten en fuldmagt til at gøre
hvad de vil med Danmark og på dansk jord. De vil aldrig oplyse om de har atomvåben.
HUSK Grønland og de 4 atombomber.
HUSK at en amerikanske præsident kandidat vil købe Grønland. Og truer med våbenmagt
at få Grønland. Og mandag er han præsident.
I siger at russerne er fjenden, de sidste dage virker det som om det er USA uden at
ministerne tør sige det åbenlyst. Og I vil give Danmarks demokratiske værdier for en USA
base, tænk jer godt om for et ja kan ikke fortrydes.
Med en Fredlig og venlig hilsen
Johnny Mortensen
med henvisning til sagsnummer 2024/009897.
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
From:
jorgen bitsch <[email protected]>
Sent:
20-01-2025 23:43:19 (UTC +01)
To:
FMN-JHB Brams, Jakob Halkjær <[email protected]>
Cc:
FMN-MYN-Forsvarsministeriet <[email protected]>
Subject:
Hoeringssvar over udkast til forslag til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark
og Amerikas Forenede Stater m.v. (sagsnummer 2024/009897)
Categories:
Tina
(FMI-CD besked: Denne mail kommer fra Internettet.)
att. Jakob Halkjær Brams
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Kære medarbejder ved Forsvarministeriets Lovgivningsenhed
Hermed fremsendes høringssvar over udkast til forslag til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark
og Amerikas Forenede Stater m.v. (sagsnummer 2024/009897):
Udkastet til lovforslaget er fra 2023. I betragtning af, at såvel NATOs fremtid som Danmarks fremtidige
samarbejde med Amerikas Forenede Stater i lyset af de aktuelle udmeldinger fra sidstnævnte og den deraf
følgende udenrigspolitiske krise, har ændret sig irreversibelt i negativ retning ifølge de fleste politiske
analytikere, bør aftalen som udgangspunkt anses for forældet.
Intetsteds i aftalen fremgår det, at den har til formål at fremme danske strategiske interesser, hvorved man
kan udlede - i kraft af at være en bilateral aftale mellem to parter - at aftalen har til formål at fremme
amerikanske strategiske interesser.
Under hele den kolde krig sagde Danmark nej til fremmede militære baser på dansk jord til trods for, at
USA gentagne gange udtrykte ønske om at etablere sådanne, og til trods for, at trusselsniveauet dengang
var langt højere end i dag, idet en omfattende militær konfrontation med Sovjetunionen i perioder syntes
nært forestående.
Som hovedregel afgiver selvstændige stater aldrig frivilligt territoriel kontrol til en stormagts etablering af
militærbaser. Den eneste begrundelse, der kan gives for alligevel at gøre det, er hvis landet står
umiddelbart for at blive invaderet. Men der er ikke aktuelt nogen trusselsvurdering, der understøtter dette.
Det fremgår af en nylig redegørelse fra Forsvarets Efterretningstjeneste, hvor der godt nok bliver beskrevet
et meget dårligt forhold til Rusland og udtrykt risiko for hybridkrige, angreb på kabler og så videre. Men
hvor der ikke er en situation, hvor Rusland vil angribe NATO militært.
Danmarks forhold til USA er under transformation. De fleste politiske kommentatorer såvel som højt
respekterede tidligere danske forsvarsministre sætter spørgsmålstegn ved USAs fremtidige loyalitet over
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
Danmark. Den politiske consensus ændrer sig i øjeblikket hastigt i forhold til vurderingen af USA som
pålidelig og loyal samarbejdspartner, og der er et skifte, som entydigt peger i retning af, at Danmark
fremover kommer til at prioritere militært samarbejde med de nordiske lande samt vore europæiske
allierede, hvilket vil ske på bekostning af samarbejdet med USA.
For nylig udtalte den konservative formand for Folketingets Forsvarsudvalg i en kommentar på sociale
medier: "I det omfang amerikanske aktiviteter har til formål at tage kontrol over dansk territorium, skal det
forbydes og modarbejdes. Så kan de slet ikke være der."
Den forhandlede aftale med USA tager udgangspunkt i en politisk virkelighed og en international
verdensorden, der ikke længere eksisterer.
I udkastet til lovforslaget hedder det sig: "Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at forbuddet mod
transport af produkter og teknologi med dobbelt anvendelse (”dual-use”), der er bestemt til
masseødelæggelsesvåben, ikke gælder for amerikanske styrkers opgavevaretagelse efter aftale om
forsvarssamarbejde af 21. december 2023 mellem regeringen i Danmark og regeringen i Amerikas
Forenede Stater". Denne og andre formuleringer udvander fuldstændigt skiftende regeringers princip om,
at der ikke må deployeres atomvåben. Man har accepteret, at baserne ikke må inspiceres.
Med andre ord er der med de udeklarerede amerikanske våben opbygget en skydeskive på dansk jord, som
nødvendigvis må påkalde sig russisk interesse. Dette vil nødvendigvis vanskeliggøre det strategiske
samarbejde med vore nabolande samt vort eget territorielle forsvar, idet den danske forsvarskommando
ingen kontrol og intet overblik har over disse våben, som der heller ikke er nogen garanti for vil blive brugt i
dansk interesse. Til gengæld er der garanti for, at Danmark vil være i den modtagende ende af en
gengældelse eller et præventivt angreb fra fjendtligt hold.
Alt i alt udgør aftalen en forhindring for, at Danmark kan opbygge det territorielle forsvar, som der er et
desperat behov for at opbygge i lyset af tidens sikkerhedspolitiske udfordringer, idet aftalen overlader
vigtig militær infrastruktur til USA, frem for at den militære infrastruktur blev brugt til at tjene danske og
nordiske sikkerhedspolitiske interesser.
Aftalen går således stik mod Danmarks sikkerhedspolitiske interesser, og bør ikke vedtages. Et kvalificeret
ændringsforslag til aftalen ville lyde på, at hele indholdet slettes.
Med venlig hilsen
Jørgen Bitsch
Oehlenschlægersgade 22, 5.tv
1663 København V
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
Jørgen Bitsch er Cand.Mag. og medlem af Forbundskomitéen for Folkebevægelsen Nordisk Union.
Folkebevægelsen Nordisk Union (FBNU) er en tværpolitisk organisation, der arbejder for øget nordisk
samarbejde. Høringssvar sendes på vegne af FBNU.
Høringssvar fremsendt i email-tekst samt i vedlagt PDF-fil.
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
att. Jakob Halkjær Brams
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Kære medarbejder ved Forsvarministeriets Lovgivningsenhed
Hermed fremsendes høringssvar over udkast til forslag til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og
Amerikas Forenede Stater m.v. (sagsnummer 2024/009897):
Udkastet til lovforslaget er fra 2023. I betragtning af, at såvel NATOs fremtid som Danmarks fremtidige
samarbejde med Amerikas Forenede Stater i lyset af de aktuelle udmeldinger fra sidstnævnte og den deraf
følgende udenrigspolitiske krise, har ændret sig irreversibelt i negativ retning ifølge de fleste politiske
analytikere, bør aftalen som udgangspunkt anses for forældet.
Intetsteds i aftalen fremgår det, at den har til formål at fremme danske strategiske interesser, hvorved man
kan udlede - i kraft af at være en bilateral aftale mellem to parter - at aftalen har til formål at fremme
amerikanske strategiske interesser.
Under hele den kolde krig sagde Danmark nej til fremmede militære baser på dansk jord til trods for, at USA
gentagne gange udtrykte ønske om at etablere sådanne, og til trods for, at trusselsniveauet dengang var
langt højere end i dag, idet en omfattende militær konfrontation med Sovjetunionen i perioder syntes nært
forestående.
Som hovedregel afgiver selvstændige stater aldrig frivilligt territoriel kontrol til en stormagts etablering af
militærbaser. Den eneste begrundelse, der kan gives for alligevel at gøre det, er hvis landet står umiddelbart
for at blive invaderet. Men der er ikke aktuelt nogen trusselsvurdering, der understøtter dette.
Det fremgår af en nylig redegørelse fra Forsvarets Efterretningstjeneste, hvor der godt nok bliver beskrevet
et meget dårligt forhold til Rusland og udtrykt risiko for hybridkrige, angreb på kabler og så videre. Men
hvor der ikke er en situation, hvor Rusland vil angribe NATO militært.
Danmarks forhold til USA er under transformation. De fleste politiske kommentatorer såvel som højt
respekterede tidligere danske forsvarsministre sætter spørgsmålstegn ved USAs fremtidige loyalitet over
Danmark. Den politiske consensus ændrer sig i øjeblikket hastigt i forhold til vurderingen af USA som
pålidelig og loyal samarbejdspartner, og der er et skifte, som entydigt peger i retning af, at Danmark
fremover kommer til at prioritere militært samarbejde med de nordiske lande samt vore europæiske
allierede, hvilket vil ske på bekostning af samarbejdet med USA.
For nylig udtalte den konservative formand for Folketingets Forsvarsudvalg i en kommentar på sociale
medier: "I det omfang amerikanske aktiviteter har til formål at tage kontrol over dansk territorium, skal det
forbydes og modarbejdes. Så kan de slet ikke være der."
Den forhandlede aftale med USA tager udgangspunkt i en politisk virkelighed og en international
verdensorden, der ikke længere eksisterer.
I udkastet til lovforslaget hedder det sig: "Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at forbuddet mod
transport af produkter og teknologi med dobbelt anvendelse (”dual-use”), der er bestemt til
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0118.png
masseødelæggelsesvåben, ikke gælder for amerikanske styrkers opgavevaretagelse efter aftale om
forsvarssamarbejde af 21. december 2023 mellem regeringen i Danmark og regeringen i Amerikas Forenede
Stater". Denne og andre formuleringer udvander fuldstændigt skiftende regeringers princip om, at der ikke
må deployeres atomvåben. Man har accepteret, at baserne ikke må inspiceres.
Med andre ord er der med de udeklarerede amerikanske våben opbygget en skydeskive på dansk jord, som
nødvendigvis må påkalde sig russisk interesse. Dette vil nødvendigvis vanskeliggøre det strategiske
samarbejde med vore nabolande samt vort eget territorielle forsvar, idet den danske forsvarskommando
ingen kontrol og intet overblik har over disse våben, som der heller ikke er nogen garanti for vil blive brugt i
dansk interesse. Til gengæld er der garanti for, at Danmark vil være i den modtagende ende af en
gengældelse eller et præventivt angreb fra fjendtligt hold.
Alt i alt udgør aftalen en forhindring for, at Danmark kan opbygge det territorielle forsvar, som der er et
desperat behov for at opbygge i lyset af tidens sikkerhedspolitiske udfordringer, idet aftalen overlader vigtig
militær infrastruktur til USA, frem for at den militære infrastruktur blev brugt til at tjene danske og nordiske
sikkerhedspolitiske interesser.
Aftalen går således stik mod Danmarks sikkerhedspolitiske interesser, og bør ikke vedtages. Et kvalificeret
ændringsforslag til aftalen ville lyde på, at hele indholdet slettes.
Med venlig hilsen
Jørgen Bitsch
Oehlenschlægersgade 22, 5.tv
1663 København V
Jørgen Bitsch er Cand.Mag. og medlem af Forbundskomitéen for Folkebevægelsen Nordisk Union.
Folkebevægelsen Nordisk Union (FBNU) er en tværpolitisk organisation, der arbejder for øget nordisk
samarbejde. Høringssvar sendes på vegne af FBNU.
Høringssvar fremsendt i email-tekst samt i vedlagt PDF-fil.
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
From:
Sent:
To:
Subject:
Categories:
Kirsten Skovmand <[email protected]>
20-01-2025 23:53:21 (UTC +01)
FMN-MYN-Forsvarsministeriet <[email protected]>
Sagsnr 2024/ 009897
Tina
(FMI-CD besked: Denne mail kommer fra Internettet.)
Vedr Høringssvar til militær baseaftale med USA
-sagsnr 2024 /009897
Undertegnede Kirsten Skovmand protesterer på det kraftigste mod denne aftale - at tillade
amerikanske baser i Danmark.
For 1. gang at tillade fremmede tropper vil gøre Danmark udsat for diverse fremmede magter og
ikke fremme fred - en , det er konfliktoptrappende, frygt -skabende.
Vi har over for verden en forpligtelse i Danmark til at bringe konflikt-løsere på banen. De findes,
folk, der har arbejdet med FRED i årevis.
Det er dem,der er brug for bliver konsulteret.
Vi skylder --ikke - USA - hverken før eller efter idag 20.juni 25
¨eksklusiv adgang og brug ¨af flyvestationer i Jylland.
Danmark vil blive et farligere sted at være.
Mvh
Kirsten Skovmand,
med fin fin amerikansk - nu også meget dansk svigerdatter.
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
From:
Kit Mosegaard Bruun <[email protected]>
Sent:
20-01-2025 23:36:51 (UTC +01)
To:
FMN-MYN-Forsvarsministeriet <[email protected]>; FMN-JHB Brams, Jakob
Halkjær <[email protected]>
Cc:
Annemette Leth Nielsen <[email protected]>; Morten Schjøtt
<[email protected]>; [email protected] <[email protected]>; [email protected]
<[email protected]>; Vibeke syppli enrum <[email protected]>; Poul Eck Sørensen
<[email protected]>; Rolf Czeskleba-Dupont <[email protected]>
Subject:
Høringssvar angående de amerikanske baser I Danmark
Categories:
Tina
(FMI-CD besked: Denne mail kommer fra Internettet.)
[email protected]
[email protected]
Sagsnummer: 2024/ 009897
Høringssvar angående de amerikanske baser I Danmark.
Danmark havde tidligere/tilbage i tiden en politik, hvor fred var målet, hvor man ikke lige gik ind i
angrebskrige uden videre.
Det har været yderst uheldigt, når Danmark senere hen fik for vane at traske i hælene på USA og
sammen skabe et hav af flygtninge og elendighed til tider på usandheder. Nogle af disse sager er
mørklagt.
Men i hvert fald blev vores freds- og konflikts forsknings Center nedlagt i Danmark af Anders Fogh
Rasmussen - og er ikke siden blevet genoprettet. Der er tilsyneladende kun interesse for optrapning.
Der er tale om tre amerikanske baser i Danmark. Lars Løkke Rasmussen og Antony Blinken har
underskrevet aftalen den 21. december 2023, og der har været hemmelige forhandlinger
desangående forud for dette.
Inden længe skal denne aftale så effektueres i Folketinget, og der skal ændres i Suverænitets-aftalen
mht de tre baser, hvor der udelukkende gælder amerikanske love. Man ved ikke, om de har
atomvåben med sig eller hvad.
Der er ingen sikkerhedsaftale, som skulle beskytte Danmark i sammenhængen, og det har intet at
gøre med NATO, det er en bi-lateral aftale.
Tværtimod ville det kunne gøre Danmark til oplagt bombemål for tredjeparter.
USA har før misbrugt sådanne baser til at dræbe uskyldige i tredjelande med droneangreb fx. Så har
disse lande, hvori baserne lå, skullet stå til ansvar for disse ofre i tredjelande.
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0121.png
Tysk forfatningsdomstol skal således dømme i sag mod USA's dronedrab fra Ramsteinbasen,
hvorfra USA laver dronedrab i Afrika og Mellemøsten. Således bliver Tyskland medskyldig i
USA's udenretslige drone-drab.
Det kan have alvorlige juridiske konsekvenser at lægge jord til amerikanske baser.
En stat, der stiller sit territorium til rådighed for militære operationer, skal håndhæve folkeretten og
menneskerettighederne
Storbritannien, Tyskland, Holland og Italien har i årevis bidraget til hemmelige amerikanske
udenoms-retslige drab ved at dele infrastruktur og efterretninger, hvilket har kostet civile tab og
resulteret i krigsforbrydelser rundt omkring i Verden ifølge Amnestys afdeling for våbenkontrol.
Danmark risikerer også at komme på anklagebænken, hvis USA overtræder international ret fra de
danske baser og dræber civile rundt omkring i Verden med fx droner sendt fra dansk territorium.
USA's domstole tillader ikke sager om civile drone-ofre, som de kalder for politiske sager, så derfor
må sådanne sager holdes i de respektive lande, som har huset USA's baser, i ovenstående eksempel
i Tyskland. Så sådant skal Danmark altså også være parat til ved at sige ja til at huse amerikanske
baser.
Nu er USA jo fx også som bekendt ude efter Grønland, hvortil de nødigt skulle gøre indgreb fra
dansk jord.
Mange danskere og befolkninger rundt omkring i Verden har været dybt rystet over folkedrabet
mod Palæstina, hvor USA uafvendeligt har fodret aggressorerne med våben i al den tid, håber
våbenhvilen holder.
Så det virker ikke naturligt at invitere USA ind i landet med små amerikanske "øer" af militært
happengut og soldater med deres helt egne love og regler - og uden at skulle oplyse Danmark om
noget som helst.
Bliver en kvinde fx voldtaget af en amerikansk soldat, er det amerikanske love, som gælder og ikke
danske.
Strafferetsudvalget i Advokatrådet er dybt bekymret - og synes, vi gør køb på de helt
grundlæggende principper og sætter danske domstole ud af kraft.
Med venlig hilsen fra
Kit Mosegård Bruun
[email protected] [email protected]
Sendt fra
Outlook til Android
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0122.png
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
Categories:
Landskontor Kommunistisk Parti <[email protected]>
20-01-2025 12:51:25 (UTC +01)
FMN-MYN-Forsvarsministeriet <[email protected]>
FMN-JHB Brams, Jakob Halkjær <[email protected]>
Vedr. sagsnummer 2024/009897
Alena
(FMI-CD besked: Denne mail kommer fra Internettet.)
Hermed fremsendes høringssvar vedr. Lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas
Forenede Stater m.v.
--
Landskontoret
Frederiksborgvej 11, 1. sal - 2400 København NV
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0123.png
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Kommunistisk Parti
Frederiksborgvej 11 1. sal
2400 København NV
kommunister.dk
[email protected]
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
København 20. januar 2025
Til Forsvarsministeriet
Vedrørende lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede
Stater.
Sagsnummer 2024/009897.
Dette er et høringssvar vedrørende Lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og
Amerikas Forenede Stater m.v.
Kommunistisk Parti er dybt bekymret over aftalen, som vil medføre afgivelse af
suverænitet og kontrol over dansk territorium til USA, endda på et tidspunkt, hvor USA’s
præsident truer Danmark med økonomiske sanktioner og væbnet angreb, hvis Danmark
ikke giver USA territoriale indrømmelse over Grønland.
Aftalen vil medføre, at amerikanske soldater kan anvende magt mod danske borgere, hvis
de oplever, at amerikanske interesser er truede. Dette er særligt bekymrende, fordi det
ikke samtidig er nedfældet i aftalen, hvornår man som dansk borger ”truer amerikanske
interesser,” og der herved i stedet for er tale om et skøn foretaget af en tilfældig
amerikansk soldat.
Ligeledes betyder aftalen, at amerikanske soldater bevæbnet kan bevæge sig rundt i
Danmark. Der er tilfælde fra eksempelvis Tyskland på, at det har haft fatale konsekvenser
i nattelivet.
Det er en forringelse af dansk retssikkerhed, at jurisdiktionen, med forsvarsaftalen, overgår
til amerikansk myndighed. En dansker, som udsættes for en forbrydelse begået af en
amerikansk soldat, vil herved være særdeles dårligt stillet. Dels fortæller danske jurister, at
de ikke har forstand på amerikansk lov og at de dermed får meget svært ved at hjælpe og
dels kan det være et vilkår for offeret, at retssagen føres i USA.
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0124.png
I aftalen hedder det:
”Intet i denne aftale ændrer dansk politik i forhold til oplagring eller deployering af
atomvåben på dansk territorium.”
Samtidig har Danmark, ifølge aftalen, ingen ret til inspektion af baserne eller af materiel,
der transporteres til eller fra baserne. Danmark er herved henvist til at have tillid til, at USA
overholder aftaleteksten, selv om vi ved, at USA af principielle, forsvarsstrategiske grunde,
aldrig vil oplyse, hvor de opbevare deres atomvåben.
Vi vil herved aldrig kunne vide, om USA’s militære interesser konkret vægtes højere, end
deres aftale med Danmark.
Set i det lys bringer aftalen i praksis den danske atomvåbenpolitik i fare.
Den manglende mulighed for inspektion af baserne betyder også, at vi aldrig kan vide,
hvad USA foretager sig dér, og om danske interesser bliver overtrådt. For eksempel vides
det, at der på en USA-base i Polen er foregået overgreb af fanger ved brug af tortur, og en
tysk base er blevet brugt til droneangreb ind i Yemen, som har kostet civile livet.
Kommunistisk Parti opfordrer til at baseaftalen afvises og ikke implementeres i dansk
lovgivning
På vegne af Kommunistisk Parti
Birgit Sørensen
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Kommunistisk Parti
Frederiksborgvej 11 1. sal
2400 København NV
kommunister.dk
[email protected]
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
From:
Ida harsløf <[email protected]>
Sent:
18-01-2025 21:49:18 (UTC +01)
To:
FMN-JHB Brams, Jakob Halkjær <[email protected]>; FMN-MYN-
Forsvarsministeriet <[email protected]>
Subject:
Høringssvar Sagsnummer 2024/009897.
Categories:
Tina
(FMI-CD besked: Denne mail kommer fra Internettet.)
Til Forsvarsministeriet Sagsnummer 2024/009897.
Solrød Strand 19.1.2025
Vedrørende lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater.
Sagsnummer 2024/009897.
Jeg vil gerne udtrykke min overraskelse og bekymring over, at så omsiggribende og alvorlig en
beslutning, som at indgå en bilateral militær aftale med USA, uden at høre, endsige informere den
danske befolkning, har fundet sted.
Vi er allerede i militær alliance med USA i NATO, hvilket burde være beskyttelse og hjælp nok.
At tillade baser på dansk jord, kan altså ikke være af sikkerhedshensyn for Danmark, men snarere
som en sikkerhedsforanstaltning for USA, så en evt. krig med Rusland, kan ske fra Dansk jord, og
altså langt fra Amerika.
Når det er sagt, så er de vilkår som USA får, ikke bare en suverænitetsafgivelse for Danmark,
hvilket er imod vores grundlov, men også uhyggeligt farlige for Danmark og danskerne. Vi har intet
at skulle have sagt, når det gælder evt. atomvåben på dansk jord, da USA ikke vil hverken be- eller
afkræfte deres tilstedeværelse. Dette kan kun opfattes som en trussel fra Ruslands side, og vi bliver
bombemål.
Vi kan ikke retsforfølge evt. forbrydelser begået af amerikansk personel. Ser vi på nogen af de ca.
900 andre baser USA har placeret rundt om i verden, ved vi, at det er et stort problem med drugs,
prostitution osv.
Danske arbejdere på baserne skal arbejde efter amerikanske regler, og de danske
fagforeningsbestemmelser er sat ud af kraft.
Hvordan kan vi tillade, at en stat, som har truet med våben, hvis vi ikke makker ret, at have militær
stationeret på dansk jord. Har vi overhovedet fælles militære interesser med en USA, som
anser Kina som fjende.
Det er bare få af de mange bekymringer og problemer jeg ser baserne vil betyde for Danmark og
danskerne.
Lad så vigtig en beslutning blive ordentligt belyst og komme til en ordentlig høring blandt
danskerne.
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0126.png
Lad beslutningen blive taget på et reelt grundlag, som byger på en tilbundsgående viden om alle
aspekter af aftalen, før lovforslaget kommer til valg i folketingssalen.
Med venlig hilsen
Ida Harsløf
Ida Harsløf
Solrød Byvej 34
DK 2680 Solrød Strand
Denmark
Kvindernes internationale Liga for Fred og Frihed
Forkvinde
www.wilpf.dk
1.
Danmark bør ratificere FN's traktat om forbud mod atomvåben
Den 7. juli 2017 vedtog et overvældende flertal af verdens nationer en epokegørende global aftale om at
forbyde atomvåben, officielt kendt
som Traktaten om forbud mod nukleare våben. Den trådte i kraft den 22. januar 2021.b
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
Categories:
Lars Emanuel <[email protected]>
20-01-2025 06:06:48 (UTC +01)
FMN-MYN-Forsvarsministeriet <[email protected]>
FMN-JHB Brams, Jakob Halkjær <[email protected]>
sagsnummer 2024/009897
Tina
(FMI-CD besked: Denne mail kommer fra Internettet.)
Undertegnede ønsker ingen fremmede tropper/baser på dansk jord.
Der er ingen kontrol med at der ikke er atomvåben på dansk jord.
Dansk lovgivning er sat ud af kraft herunder straffeloven,
arbejdsmiljøloven og derudover er danske overenskomster ikke gældende på
baserne.
Udenlandsk militærpoliti kan operere på dansk jord, hvilket er uacceptabelt.
Med venlig hilsen
Lars Emanuel
Nålemagerstien 87
2300 København S
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
Categories:
Lizette Lassen <[email protected]>
19-01-2025 12:17:16 (UTC +01)
FMN-MYN-Forsvarsministeriet <[email protected]>
FMN-JHB Brams, Jakob Halkjær <[email protected]>
Høringssvar, sagsnummer 2024/009897
Tina
(FMI-CD besked: Denne mail kommer fra Internettet.)
Til rette vedkommende
Høringssvar vedrørende de amerikanske baser på dansk jord.
Det er med stor ærgrelse og skuffelse at jeg er vidne til hvordan den danske regering i disse dage
opildner til krig.
At regeringen ydermere arbejder på en endelig aftale om at amerikanske baser skal placeres på
dansk jord, er i mine øjne en skandale.
Jeg har to drenge på 8 og 15 år, denne aftale vil have store konsekvenser for deres fremtid. Vel at
mærke negative konsekvenser.
Regeringen overgiver reelt den militære magt over landet til USA. De kan operere og føre krig fra
dansk jord med de våben de selv ønsker. USA giver ingen garantier. Vil dette styrke freden? Afgjort
ikke. Enhver krigsopbygning og krigsforberedelse, enhver oprustning bringer kun krigen nærmere.
Med USA- baser i landet bliver vi endnu mere udsatte for at blive krigsdeltagere og bombemål.
Desuden må vi ikke glemme, at NATOs strategi bygger på brug af atomvåben, der kan benyttes via
disse baser i Danmark. Selvom det står i aftalen at der ikke må være atomvåben på baserne, har vi
reelt set ikke en chance for at kontrollere det. Med tanke tilbage på Thule-basen er det naivt at tro
ay USA vil respektere den del af aftalen, hvis de finder fordel i andet.
Jeg citerer her Tove Jensen, forkvinde for Demos: ”Danmark, Norge, Sverige og Finland afgiver
suverænitet til USA’s skiftende regeringer og til det “militærindustrielle kompleks”. Alle fire lande
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0129.png
er for første gang siden Anden Verdenskrig i færd med at afgive suverænitet til en anden stat med
henblik på målrettet militær aktivitet. En stat, verdens største militærmagt, der til stadighed arbejder
på at udvide sin dominans.
De nordiske landes regeringer har igennem nogle år accepteret USA’s plan eller nærmere krav om,
at Norden skulle indgå i det amerikanske baseimperium. Den 27. december 2023 underskrev
udenrigsminister Lars Løkke aftalen på Danmarks vegne.
De fire lande risikerer at skulle følge politiske strategier, som de siddende regeringer i USA måtte
lægge eller stræbe efter for at bevare deres geopolitiske position.
De amerikanske styrker vil gøre, hvad de finder geopolitisk nødvendigt, også fra de 47 baser i de
fire nordiske lande. Der er ikke aftalt national kontrol med udledninger, øvelser eller oplagring på
baserne. Regeringen mister myndigheden over dansk sikkerhedspolitik og har underlagt os
amerikansk statsmagt.
Baseanlæggene i Norden vil, som i den øvrige verden, udgøre et lille stykke USA med egne
forsyninger og egen arbejdskraft, nødvendige institutioner med egne standarder.”
(https://arbejderen.dk/udland/nordens-indlemmelse-i-usas-baseimperium/). Læs i øvrigt gerne hele
hendes debatindlæg.
Denne beslutning om amerikanske baser er ikke hvad jeg ønsker for hverken mig selv, mine børn
eller resten af den danske befolkning. Vi burde stå helt anderledes i denne sag og arbejde for
nedrustning og global sameksistens.
Med håbet om, at denne aftale ikke føres ud i livet, Lizette Lassen
Folmer Bendtsens Plads 4, 2200 København N.
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
Categories:
Marie Louise Bistrup <[email protected]>
15-01-2025 22:51:44 (UTC +01)
FMN-MYN-Forsvarsministeriet <[email protected]>
FMN-JHB Brams, Jakob Halkjær <[email protected]>
Vedr. sagsnummer 2024/009897
Tino
(FMI-CD besked: Denne mail kommer fra Internettet.)
Jeg protestere hermed i mod:
"Udkast - Forslag til lov om forsvarssamarbejde mellem, Danmark og Amerikas
Forenede Stater m.v."
Tiden er ikke til med USA - med Donald Trump som president - at indgå særaftaler vedr.
militære forhold. Derfor må Forslag til lov om forsvarssamarbejde mellem, Danmark og
Amerikas Forenede Stater m.v. stoppes, eller udskydes.
Begivenheder siden Trumps udtalelser om eventuelt at anvende militær magt til at
besætte/besidde Grønland gør, at det ikke er hensigtsmæssigt at tillade amerikanske
styrker på dansk jord, inklusiv angivne væsentlige suverænitetsafgivelser.
Jeg vil pege på, at det for Danmarks vedkommende er vedtaget - og i overensstemmelse
med FN Traktaten - at IKKE have atomvåben på dansk jord. §14 i forslaget angiver at
USA-partneren kan medbringe, oplagre og anvende hvilke som helst våben man ønsker.
FN's traktat med forbud mod atomvåben trådte i kraft i januar 2021, og indtil nu har 70
lande ratificeret og 93 lande underskrevet traktaten. Danmark har
underskrevet, men kræver i lovforslaget ikke garanti for, at USA-partneren IKKE
må medbringe, oplagre og anvende atomvåben.
s. 10, vedr. "...parterne som anerkender, at de amerikanske styrkers tilstedeværelse
bidrager til at styrke sikkerheden og stabiliteten i Danmark og regionen".,
Donald Trump, kommende præsident i USA, har truet med at ville besidde Grønland,
evt. ved brug af militær magtanvendelse. Dette er en trussel, man i Danmark må tage
alvorligt og bogstaveligt. En sådan præ-presidentiel udtalelse kan vanskeligt kan ses som
en styrkelse af Danmarks sikkerhed, tværtimod. Jeg ser for mig, at USA bruger
magtanvendelse i Grønland, og
samtidig har styrker i Danmark, på de 3 planlagte baser, I USA såkaldte Defence
Coorperation Agreement (DCA), i Skrydstrup, Ålborg og Karup. Fra disse USA-baser
vil det være nemt for udstationerede amerikanske militære tropper med våben,
køretøjer, fly og andet materiel og personnel at agere i Danmark, netop for at
gennemtrumfe den proklamerede overtagelse af Grønland. I det perspektiv vil baserne
udgøre en trussel mod sikkerheden og stabiliteten i Danmark og regionen.
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
Jeg protesterer derfor mod hele lovforslaget og ideen bag. Ideen har måske været
opfattet som nyttig, men med Trumps udtalelser er det blot at forbedre USAs adgang til
Danmark, Norden, Europa, som og springbræt til østeuropa.
Jeg protesterer mod suverænitetsafgivelse, som udtrykkes om flere forhold.
Suverænitetsafgivelse kommer til udtryk bl.a.i §§ 19-21, som omhandler at USA-
partneren får ret til anvendelse af radiofrekvenser, uden dansk godkendelse.
Lovforslaget bygger ikke på at være en del af NATO-samarbejdet, men ville være en
bilateral aftale mellem Danmark og USA. USA som globalt set skulle have mere end
900 DCA's, som tjener USAs taktiske og strategiske
interesser.
Donald Trump indsættes - efter planen - som president i USA, samme dag som er
høringsfristen for dette lovforslag, 20.01.2025. Tiden er ikke til med USA at indgå
særaftaler vedr. militære forhold. Derfor må Forslag til lov om
forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v. (hvad betyder
m.v.?) stoppes, eller udskydes.
Med venlig hilsen
Marie Louise Bistrup
Margrethevej 23A
2900 Hellerup
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
Categories:
Martin Larsen <[email protected]>
19-01-2025 20:00:42 (UTC +01)
FMN-MYN-Forsvarsministeriet <[email protected]>
FMN-JHB Brams, Jakob Halkjær <[email protected]>
SV: sagsnummer 2024/009897
Tina
(FMI-CD besked: Denne mail kommer fra Internettet.)
Klagebrev vedrørende USA's militære tilstedeværelse på dansk jord
Kære regering
Jeg skriver dette brev for at udtrykke min dybe bekymring over USA’s militære
tilstedeværelse i Danmark, og jeg vil gerne fremføre nogle overvejelser og argumenter, som
jeg mener bør tages i betragtning, når man overvejer fremtidige aftaler om udenlandske
militærbaser på dansk jord.
Jeg er grundlæggende imod krig og alle former for militær intervention, da jeg tror, at krig
sjældent, hvis nogensinde, fører til noget godt. Ingen nation, uanset om de "vinder" eller
"taper", går ud af en krig uden at lide store tab – både på mennesker og ressourcer.
Mit synspunkt er, at vi som nation ikke bør tillade fremmede magter at have militære
installationer på dansk jord. Jeg vil gerne fremføre følgende 10 argumenter imod USA’s
militære tilstedeværelse i Danmark:
1.
Kompromittering af vores suverænitet
2.
3.
4.
5.
Når fremmede magter får lov til at etablere militære baser i Danmark,
undermineres vores suverænitet. Det kan føre til, at beslutningstagning om
vores eget lands forsvar og udenrigspolitik i høj grad bliver påvirket af
eksterne interesser.
Øget risiko for at blive involveret i udenlandske konflikter
En fremmed militær tilstedeværelse på vores jord øger risikoen for, at
Danmark bliver en målskive i internationale konflikter, som vi måske ikke selv
har interesse i at deltage i. Det kan føre til, at vi bliver draget ind i krige, der
ikke vedrører os direkte.
Strid med FN’s principper om ikke-indblanding i andre landes
anliggender
Danmark bør være et forbillede for fred og diplomati. At tillade fremmede
magter at bruge dansk territorium til militære operationer er i strid med FN’s
principper om ikke-indblanding i andre landes anliggender.
Klimamæssige konsekvenser
Militære installationer kræver store ressourcer og udleder betydelige
mængder CO2. Hvis Danmark skal nå sine klimamål, bør vi ikke understøtte
aktiviteter, der øger vores klimaaftryk.
Økonomisk belastning
At opretholde udenlandske militære baser på dansk jord kan medføre store
økonomiske omkostninger, både direkte og indirekte. Det koster penge at
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
6.
7.
8.
9.
10.
bygge, vedligeholde og sikre disse baser, og i sidste ende er det de danske
skatteydere, der betaler.
Undertrykkelse af diplomati
Militær tilstedeværelse kan føre til en forarmelse af diplomatiske løsninger på
konflikter. Ved at tillade en fremmed magt at være militært til stede, risikerer vi
at styrke militaristiske løsninger på problemer frem for at fremme fred og
diplomati.
Fremmed kontrol af danske forsvarskapaciteter
Ved at have fremmede styrker på vores jord giver vi også udenlandske
magter kontrol over en del af vores forsvarskapacitet. Dette kan være
problematisk i tilfælde af politiske spændinger eller konflikt, hvor vi ikke selv
har fuld kontrol over vores eget forsvar.
Menneskerettigheder
Den militære tilstedeværelse kan også føre til, at vi får en forringelse af
menneskerettighederne i vores eget land, da der er rapporteret om, at
militære baser fra fremmede nationer kan føre til øget overvågning og kontrol
af både borgere og territorium.
Skadelig indflydelse på vores internationale relationer
USA’s udenrigspolitik er ofte præget af aggression og indblanding i andre
lande. At tillade deres militære styrker på vores jord kan skade vores forhold
til andre nationer, især de lande, som er modstandere af USA’s politik.
Skabe en farlig præcedens
Hvis vi tillader en fremmed magt som USA at have baser på dansk jord, kan
det sende et signal om, at vi er villige til at acceptere endnu flere udenlandske
styrker i fremtiden, hvilket kan underminere vores nationale selvbestemmelse
yderligere.
Jeg opfordrer den danske regering til at overveje disse argumenter nøje og tage et skridt
tilbage i forhold til USA’s militære tilstedeværelse i Danmark. Vi skal arbejde hen imod et
Danmark, der er en stærk, selvstændig nation, der prioriterer diplomati, fred og
menneskerettigheder.
Jeg ser frem til at høre jeres overvejelser i denne sag og håber, at regeringen vil handle i
overensstemmelse med de interesser og værdier, som mange danskere deler.
Med venlig hilsen,
Martin Larsen
Englerupgade 5B
4060 kirke sonderrup
61313890
[email protected]
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0134.png
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
USA
Categories:
Maja Touzari J. Greenwood <[email protected]>
22-01-2025 15:01:29 (UTC +01)
FMN-MYN-Forsvarsministeriet <[email protected]>
Oliver De Mylius <[email protected]>; Tim Whyte <[email protected]>
MS bemærkninger til udkast til lovforslag om forsvarssamarbejde mellem DK og
Tina
(FMI-CD besked: Denne mail kommer fra Internettet.)
Til rette vedkommende,
Venligst find vedhæftet Mellemfolkeligt Samvirkes bemærkninger og anbefalinger til udkast til forslag til lov
om forsvarssamarbejde mellem Danmark og USA.
Mellemfolkeligt Samvirke fremlægger heri sine kommentarer til det foreslåede lovudkast om
forsvarssamarbejdet mellem Danmark og USA. Kommentarerne sigter mod at fremhæve vores væsentligste
bekymringer vedrørende lovforslagets bestemmelser om eksportkontrol samt Danmarks forpligtelser og
ansvar.
Det anbefales, at Danmarks forpligtelser i forhold til FN’s Våbenhandelstraktat (ATT) vedrørende
eksportkontrol forbliver ufravigelige og tydeligt fremgår både i lovteksten og bemærkningerne. Desuden
udtrykker Mellemfolkeligt Samvirke bekymring over, at Danmark ifølge § 14 i det foreslåede lovforslag vil
fravige sit ansvar for eksportkontrol og overlade denne opgave til USA.
For spørgsmål eller yderligere drøftelser er I velkomne til at kontakte os.
Med venlig hilsen
Maja Touzari J. Greenwood
Policy Advisor | PhD
Tel: +45 7731 0151 | Mob: +45 5377 3719
Email: [email protected] | Web: www.ms.dk
Fælledvej 12 | 2200 København N
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0135.png
Til:
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Side
1
af 1
København, 22-01-2025
Mellemfolkeligt Samvirkes bemærkninger og anbefalinger til udkast til forslag til lov om
forsvarssamarbejde mellem Danmark og USA
Mellemfolkeligt Samvirke fremlægger hermed sine kommentarer til det foreslåede lovudkast om
forsvarssamarbejdet mellem Danmark og USA. Kommentarerne sigter mod at fremhæve vores væsentligste
bekymringer vedrørende lovforslagets bestemmelser om eksportkontrol samt Danmarks forpligtelser og ansvar.
Desuden anbefales det, at Danmarks forpligtelser i forhold til FN’s Våbenhandelstraktat (ATT) vedrørende
eksportkontrol forbliver ufravigelige og tydeligt fremgår både i lovteksten og bemærkningerne.
Mellemfolkeligt Samvirke udtrykker bekymring over, at Danmark ifølge § 14 i det foreslåede lovforslag vil fravige sit
ansvar for eksportkontrol og overlade denne opgave til USA. Dette gælder, når våben eller andet materiel omfattet
af våbenlovgivningen udføres fra dansk territorium. Ifølge lovforslagets tekst (side 3) står der i § 14:
"Amerikanske
leverandører og danske leverandører kan i overensstemmelse med
forsvarssamarbejdsaftalen til brug for de amerikanske styrker indføre, besidde, bære, transportere
og udføre genstande omfattet af lov om våben og eksplosivstoffer m.v. og genstande omfattet af
lov
om
knive
og
blankvåben
m.v.
uden
en
særlig
tilladelse.
Stk. 2. Justitsministeren kan efter aftale med forsvarsministeren fastsætte nærmere regler til
gennemførelse af forsvarssamarbejdsaftalens artikel 4 og 18."
Yderligere bemærkes det i lovforslagets bemærkninger (side 161), at når udenlandske styrker udfører våben og
militært materiel fra Danmark som en del af deres tjeneste, er det praksis, at Danmark ikke udfører eksportkontrol,
hvis ejerskabet overgår til en anden stat efter udførslen. Det anføres, at ansvaret for eksportkontrol i sådanne
tilfælde ligger hos den udenlandske stat, hvilket indebærer, at Danmark ikke nødvendigvis sikrer, at eksporten er i
overensstemmelse med internationale forpligtelser og ATT.
Mellemfolkeligt Samvirke understreger, at denne praksis skaber betydelige problemer, især fordi USA, som
Danmark indgår aftalen med, ikke har ratificeret ATT. Dette kan føre til eksport, som potentielt medvirker til
krænkelser af menneskerettighederne, hvilket strider mod ATT’s formål om at forhindre sådanne situationer.
Traktaten, som Danmark har ratificeret, kræver en grundig vurdering af risikoen for, at våbeneksport kan føre til
alvorlige krænkelser af menneskerettighederne.
Lovforslagets nuværende udformning kan også være i konflikt med EU’s fælles holdning og principperne i ATT,
hvor det understreges, at stater har et ansvar for at regulere international våbenhandel og opretholde nationale
kontrolsystemer. Danmark bør derfor, ifølge Mellemfolkeligt Samvirke, ikke opgive sin kontrol over våben og
materiel, der transporteres gennem landet, selv hvis ejerskabet overgår til en anden stat.
Mellemfolkeligt Samvirke anbefaler derfor, at §14 fjernes eller ændres, så det klart fremgår, at Danmark har en
forpligtelse til at sikre eksportkontrol over våben og våbendele, der udføres fra dansk territorium, uanset ejerskabet
ved både indførsel og udførsel.
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
Categories:
Michael Johnson <[email protected]>
15-01-2025 17:35:17 (UTC +01)
FMN-MYN-Forsvarsministeriet <[email protected]>
FMN-JHB Brams, Jakob Halkjær <[email protected]>
Høringssvar. sagsnummer 2024/009897.
Christina
(FMI-CD besked: Denne mail kommer fra Internettet.)
Høringssvar. sagsnummer 2024/009897.
Hvis USA igen vil i krig, kan de gøre det hjemme hos dem selv.
USAs baser i Europa vil kun øge risikoen for endnu en krig i Europa.
Derfor et meget klart NEJ til baser fra USA i Danmark.
Hilsen
Michael Johnson
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0137.png
From:
Nanna Kagan <[email protected]>
Sent:
18-01-2025 10:21:41 (UTC +01)
To:
FMN-MYN-Forsvarsministeriet <[email protected]>; FMN-JHB Brams, Jakob
Halkjær <[email protected]>
Subject:
Sagsnummer 2024/009897
Categories:
Alena
(FMI-CD besked: Denne mail kommer fra Internettet.)
Vi, undertegnede, er meget i mod fremmede baser, deriblandt USA, overhovedet på dansk
territorium.
Vh. Nanna Kagan og Flemming Kramer
Sendt fra Yahoo Mail til iPhone
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0138.png
From:
Henning Salling Olesen <[email protected]>
Sent:
20-01-2025 09:01:14 (UTC +01)
To:
FMN-MYN-Forsvarsministeriet <[email protected]>; FMN-JHB Brams, Jakob
Halkjær <[email protected]>
Subject:
Høringssvar vedr 2024/009897
Categories:
Tina
(FMI-CD besked: Denne mail kommer fra Internettet.)
Hermed fremsendes høringssvar vedr baseaftalen, sagsnummer 2024/009897.
For Nej til Oprustning – Ja til Bæredygtig Udvikling
Henning Salling Olesen
Professor, dr.hc.
ROSKILDE UNIVERSITY
Editor: Eur J f Research in the Education and Learning of Adults (RELA)
Postbox 260, DK-4000 Roskilde
Tel +45-29634553
www.ruc.dk/~hso
www.rela.ep.liu.se
https://orcid.org/
0000-0002-0984-9057
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
Høringssvar om DCA-aftalen med USA vedrørende amerikanske baser på tre jyske flyvestationer
Afgivet af ’Nej til Oprustning – Ja til Bæredygtig Sikkerhedspolitik’ d. 20. januar 2025
Vi finder det stærkt problematisk, at regeringen reelt intet har gjort for at fremme en demokratisk
debat om aftalen, som blev underskrevet i Washington lige før jul i 2023 og først offentliggjort
herefter.
Men heller ikke siden er der gjort noget for at inddrage befolkningen i debat om denne aftale, der
indebærer et alvorligt opgør med årtiers dansk sikkerhedspolitik. Nu er den sendt til høring, men
her har man undgået at inddrage organisationer, som kunne tænkes at have en kritisk holdning til
aftalen, herunder vores. Vi vil alligevel her indsende vores kommentarer.
Aftalen foregiver at styrke Danmarks sikkerhed. Men dens reelle og faktiske virkning vil være den
modsatte. Med amerikanske baser på dansk territorium risikerer vi at blive involveret i krige, som
USA finder det nødvendigt at engagere sig i.
Den tiltrædende præsident Trumps udtalelser om, at han ikke vil udelukke at bruge militær magt
mod Danmark for at tiltvinge sig kontrol med Grønland, har blot sat sagen på spidsen. Velkommen
til amerikanske tropper og fly i Jylland. Men selv med en mere tilregnelig amerikansk præsident er
der risiko for, at Danmark bliver inddraget i krige, vi ikke har interesse i at være med i.
I den forbindelse er det en vigtig detalje, at aftalen er uopsigelig i 10 år. I denne periode kan
Danmark altså ikke slippe ud af aftalen, hvis USA modsætter sig det.
Et andet meget alvorligt element er, at aftalen ikke giver sikkerhed for, at amerikanske fly på de
jyske flyvestationer ikke medbringer atomvåben. Der står, at ”intet i denne aftale ændrer dansk
politik i forhold til oplagring og deployering af atomvåben på dansk territorium”. Men det fremgår
ikke,
om USA agter at respektere den danske politik om ikke at tillade atomvåben i fredstid.
Det er velkendt, at USA generelt afviser at oplyse, om dets fly, skibe og køretøjer medbringer
atomvåben. Aftalens artikel 11 indeholder en afgørende sætning herom :
”Der kan ikke ske ombordstigning eller inspektion af sådanne (altså amerikanske) luftfartøjer,
skibe og køretøjer uden USA’s samtykke”. Det vil altså ikke være muligt for danske myndigheder i
praksis at kontrollere, om der faktisk medbringes atomvåben.
Dette er en kendsgerning, som USA’s fjender selvfølgelig også er opmærksomme på, og det vil
indebære øget sårbarhed og risiko for Danmark snarere end øget sikkerhed.
Aftalen indeholder andre problematiske elementer. Vi har her påpeget de alvorligste. I realiteten
er der med aftalen tale om en indskrænkning af dansk suverænitet, herunder at amerikanske
soldater i Danmark vil være under amerikansk jurisdiktion (domsmyndighed).
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
På den baggrund vil vi anbefale Folketingets partier ikke at vedtage lovforslaget og i stedet
igangsætte en proces hen imod annullering af aftalen.
Venlig hilsen
Steen Folke, Susanne Possing og Henning Salling Olesen
Talspersoner, Nej til Oprustning – Ja til Bæredygtig Sikkerhedspolitik
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0141.png
From:
Palle Bendsen <[email protected]>
Sent:
20-01-2025 23:48:15 (UTC +01)
To:
FMN-MYN-Forsvarsministeriet <[email protected]>
Cc:
FMN-JHB Brams, Jakob Halkjær <[email protected]>
Subject:
HØRINGSSVAR til Forslag til Lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og
Amerikas Forenede Stater m.v., Sagsnummer 2024/009897
Categories:
Tina
(FMI-CD besked: Denne mail kommer fra Internettet.)
Til Forsvarsministeriet
Jeg sender her mine bemærkninger til Forslag til Lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og
Amerikas Forenede Stater m.v.,
Sagsnummer 2024/009897
Med venlig hilsen
Palle Bendsen
--
Palle Bendsen
Kærmindestien 7
DK-3390 Hundested
Denmark
mob.: (+45) 30 13 76 95
[email protected]
[email protected]
[email protected]
NOAH Friends of the Earth Denmark
Forbyd Atomvåben - ICAN i Danmark
https://noah.dk
https://noah.dk/ccs
https://www.atomvaabenforbud.nu/
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0142.png
Palle Bendsen
Kærmindestien 7
3390 Hundested
Tlf. 30 13 76 95
[email protected]
Til Forsvarsministeriet
[email protected]
cc [email protected]
Hundested, den 20. januar 2025
HØRINGSSVAR til
Forslag til Lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v.
Sagsnummer 2024/009897
Mine bemærkninger falder i to grupper:
A. Bemærkninger af overordnet, politisk karakter.
B. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser.
Indledning
Mine bemærkninger til lovforslaget er skrevet efter den pressekonference, som den tiltrædende
amerikanske præsident afholdt for nylig, hvor han på foranledning af et spørgsmål fra en journalist
udtalte, at han hverken ville udelukke økonomiske repressalier eller militært indgreb, hvis USA
ikke kunne få kontrol over Grønland (og Panamakanalen). Det sætter det nærværende lovforslag i
et nyt lys. Den belysning vil jeg gøre brug af undervejs, selvom det måske ikke er helt fair over for
teksten. Men mit syn på den bilaterale aftale om USA’s adgang til danske militære faciliteter i
fredstid er kun blevet skærpet af den nye situation.
Man kan spørge, om den danske regerings beredvillighed til at imødekomme USA’s ønske om en
bilateral baseaftale (DCA) ville se anderledes ud, hvis det blev præsenteret i dag og ikke i 2021
eller 2022?
Men nu står sagerne, hvor de står, og spørgsmålet er så, hvordan Danmark kan spille de kort, der
er tilbage på hånden.
Som ikke-jurist er det svært at gennemskue, hvilke muligheder § 30, især stk. 1, giver Danmark for
at undgå at komme længere ind i beslutnings-rusen.
Jeg opfordrer Folketinget til ikke at vedtage det foreliggende lovforslag og indlede en
proces, der kan føre til en hurtig annullering af DCA-aftalen.
1
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
A.
Bemærkninger af overordnet, politisk karakter.
I de almindelige bemærkninger til lovforslaget står i indledningen (s. 37)
“Det er regeringens holdning, at Danmarks deltagelse i internationale samarbejdsaftaler og -
programmer på forsvarsområdet er afgørende for Danmarks, Nordens og Europas sikkerhed og
tryghed. Et tæt sikkerhedssamarbejde med USA i NATO samt et stærkt bilateralt forhold er i den
forbindelse helt centralt.”
Det første punktum i dette afsnit udtrykker vel de forsvarspolitiske flertals grundholdninger
gennem mange årtier. At indgå i et eksklusivt, bilateralt forhold til USA ser derimod for mig ud som
et nybrud, der ikke mindst i den nye belysning forekommer temmelig risikabelt - for Danmark
altså.
Fordelen er helt på USA’s side, hvilket også afspejles både i forsvarssamarbejdsaftalen (Defence
Cooperation Agreement, herefter DCA) (bilag 1) og i nærværende lovforslag.
Supermagten USA kan langt lettere få sin vilje med bilaterale aftaler med småstater. NATO er i
princippet en konsensus-organisation, og det har sine fordele, også for USA. Ingen er dog i tvivl
om, hvem der bestemmer, men de bilaterale aftaler giver supermagten et nyt lag af fordele.
USA’s baseimperium
USA havde over 750 baser uden for sit eget territorium i 2021 [1]. Med de bilaterale aftaler med
Finland, Sverige, Norge og Danmark bliver der nu lagt 47 nye baser til.
Ser man på et verdenskort med alle disse baser, er det tydeligt, at Rusland er omringet. Den
bufferzone, som USSR havde med de østeuropæiske Warszawa-pagtlande er for længst væk, og
NATO er udvidet til klos op ad Rusland. Det er ikke klogt, selvom det er meget forståeligt, at de
baltiske lande m.fl. har ønsket at være med i NATO. Det havde været klogere at følge Oluf Palme
kommissionens filosofi: "... nationer og befolkninger kan kun føle sig sikre, når deres modparter
føler sig sikre."
Militær og klima
Truslen om fortsatte katastrofale klimaforandringer overskygger i mine øjne de militære trusler,
som Danmark/Europa hævdes at stå overfor. Militære udledninger af CO2 indberettes ikke til
UNFCCC, som resultat af et krav fra USA i 1997, da Kyoto-Protokollen blev forhandlet. Men
atmosfæren tæller dem. Verdens samlede militær skønnes at udlede mere end lande som Rusland
og Japan, og kun overgået af Kina, USA og Indien. [2]
Med DCA er Danmark med til at forøge det i forvejen uansvarligt store klimaaftryk fra de globale
militærapparater. Den stadige oprustning er udtryk for en “konflikt-analfabetisme”, der kun har
død og ødelæggelse i sit spor. Der er andre veje til sikkerhed end oprustning.
Suverænitetsafgivelse
DCA Artikel 12,1: “Danmark gør derfor, på USA's anmodning og som følge af den fælles
forsvarsforpligtelse, brug af sin suveræne ret til at frafalde fortrinsretten til at udøve strafferetlig
jurisdiktion over medlemmer af de amerikanske styrker i overensstemmelse med NATO SOFA
2
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0144.png
artikel VII, stk. 3, litra (c).” Formuleringen er retorisk elegant, idet Danmark bruger ‘sin suveræne
ret’ til at afgive suveræniteten. Men man mærker hensigten og bliver forstemt.
Under den kolde krig var sikkerhedssituationen betydeligt mere anspændt, alligevel gik Danmark
ikke så langt som at tillade andre lande at have baser på (syd)dansk jord. Med Grønland var det
som bekendt en anden sag.
B.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser, herunder bilag 1 (DCA).
Lovforslaget er i sig selv ganske kortfattet, og der er kun substans i de første 14 paragraffer, der
handler mest om undtagelser fra dansk lovgivning, mens de sidste 10 er konsekvensrettelser i
forhold til eksisterende lovgivning.
Lovforslaget er konsekvent til fordel for USA og til ulempe for danske borgere (skatteydere og
lønmodtagere).
§ 3. “Forvolder medlemmer af de amerikanske styrker under udøvelsen af tjenstlige pligter i
Danmark skader, som efter dansk ret medfører erstatningspligt, udbetaler forsvarsministeren
erstatningen. Forsvarsministeren udbetaler tilsvarende krav på pengebeløb, der følger af
administrative sanktioner, som medlemmer af de amerikanske styrker er blevet pålagt som led i
udøvelsen af tjenstlige pligter i Danmark.
§ 11. Lønmodtageres rettigheder og pligter sættes ud af kraft.
§ 12 åbner for at fravige “regler på bygge-, plan- natur- og miljøområdet i det omfang, det er
nødvendigt for amerikanske styrkers opgavevaretagelse i Danmark efter
forsvarssamarbejdsaftalen”
§ 13. “Databeskyttelsesloven gælder ikke for aktiviteter omfattet af forsvarssamarbejdsaftalen.”
§ 14. Både amerikanske og danske leverandører får væsentlige undtagelser fra våbenlovens
bestemmelser.
§ 16. Arbejdsmiljøloven sættes ud af kraft.
(Mine understregninger).
Disse undtagelser fra dansk lovgivning finder jeg provokerende. De økonomiske privilegier er
måske ikke ret store i sammenligning med forsvarets økonomi, og undtagelserne fra våbenloven
etc. blegner selvfølgelig i forhold til de meget store våben, der vil blive placeret på dansk
territorium.
Bestemmelserne signalerer kun underdanighed i forhold til supermagten.
Forsvarssamarbejdet giver ikke Danmark større sikkerhed og bidrager ikke til en fredeligere
verden.
Forsvarssamarbejdsaftalen, DCA
Artikel 1,2 i DCA 1 forsikrer om, at aktiviteter iflg. aftalen “udføres med fuld respekt for Danmarks
suverænitet, grundlov og forfatningsmæssige sædvane, lovgivning samt folkeretlige forpligtelser,
3
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0145.png
herunder i forhold til oplagring af visse våbentyper på dansk territorium. Intet i denne aftale
ændrer dansk politik i forhold til oplagring eller deployering af atomvåben på dansk territorium.”
Det er formuleringer, der virker betryggende. Men med et tilpas langt og bredt historisk tilbageblik
kan vi alligevel ikke føle os trygge. USA har aldrig villet oplyse, om deres flådefartøjer og fly havde
atomvåben om bord, når de anløb allierede havne og landede på allierede landingsbaner.
Grønlands og Danmarks erfaringer med USA har også været blakkede mht. kernevåben
(Thuleulykken i 1968) og de hemmelige amerikanske projekter Camp Century og Project Iceworm.
Artikel 3,3 i DCA lyder: “Efter anmodning skal Danmark i rimeligt omfang bestræbe sig på at
facilitere midlertidig, vederlagsfri adgang til og brug af privat og offentlig ejendom og anlæg
(herunder veje, havne og flyvepladser), som ikke er omfattet af de aftalte anlæg og områder.”
(Vores understregning)
Det er igen svært at forstå, at de amerikanske styrker skal have vederlagsfri adgang til privat
ejendom, og at staten skal ‘facilitere’ denne adgang. DCA er fuld af den slags økonomiske fordele
for USA.
Med de nylige trusler fra USA’s nye præsident, inviterer DCA så en ’femte kolonne’ ind?
Hvis USA træder ud af NATO, hvordan vil DCA så tage sig ud?
§ 25 i lovforslaget er en gammel kending: Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Den
paragraf tager sig anderledes ud, end da lovforslaget blev sendt i høring lillejuleaftensdag.
Med venlig hilsen
Palle Bendsen
[1] David Vine, https://www.davidvine.net/bases.html
[2] Queen Mary University of London
https://www.qmul.ac.uk/sbm/media/sbm/documents/Confronting-military-greenhouse-gas-
emissions,-Neimark-et-el,-Interactive-policy-brief-(2024)-%5bDigital%5d.pdf
4
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0146.png
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
Categories:
Per Feldballe Eriksen <[email protected]>
17-01-2025 17:16:56 (UTC +01)
FMN-MYN-Forsvarsministeriet <[email protected]>
FMN-JHB Brams, Jakob Halkjær <[email protected]>
sagsnummer 2024/009897
Tina
(FMI-CD besked: Denne mail kommer fra Internettet.)
Hej
Vi skal under ingen omstændigheder have udenlandske tropper på dansk
jord hverken amerikanske eller andre tropper, og hverken med eller uden
atomvåben.
Det vil jo nærmest, i tilfælde af krig, være en direkte opfordring til
"fjenden" (underforstået Rusland) om at bombe København og andre byer i
Danmark.
M.v.h.
Per og Erna Eriksen
Jonas Lies Vej 12, 1. sal
2860 Søborg
--
Denne mail er blevet tjekket for vira af Avast-antivirussoftware.
www.avast.com
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0147.png
From:
´[email protected]´ <[email protected]>
Sent:
20-01-2025 13:05:14 (UTC +01)
To:
FMN-MYN-Forsvarsministeriet <[email protected]>; FMN-JHB Brams, Jakob
Halkjær <[email protected]>
Cc:
´Domstolsstyrelsen´ <[email protected]>;
´[email protected]´ <[email protected]>; Anders Raagaard
<[email protected]>; Carsten Kristian Vollmer
<[email protected]>; Christian Schou <[email protected]>; Helle Fløystrup
<[email protected]>; Henrik Gjørup <[email protected]>; Karen Thegen <[email protected]>; Laila
Nitschke <[email protected]>; Malene Urup <[email protected]>; Martin Møller-Heuer
<[email protected]>; Mette Fuglsang Mortensen <[email protected]>; Mette Lyster Knudsen
<[email protected]>; Nikolaj Aarø-Hansen <[email protected]>; Peter Ulrik Urskov
<[email protected]>; Rikke Holler <[email protected]>; Steen Friis Nielsen <[email protected]>; Trine
Poulsen <[email protected]>
Subject:
Høringssvar fra Vestre Landsret - lovforslag om forsvarssamarbejde mellem
Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v. - ønsker ikke at udtale sig
(FMI-CD besked: Denne mail kommer fra Internettet.)
Med venlig hilsen
Lars B Olesen
Kontorfuldmægtig
Vestre Landsret
Sekretariatet
Asmildklostervej 21
8800 Viborg.
Tlf.: + 45 99 68 80 00
www.VestreLandsret.dk
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0148.png
Vestre Landsret
Præsidenten
Forsvarsministeriet
Lovgivning
Holmens Kanal 9
1060 København K
Sendt pr. mail til
[email protected]
og
[email protected]
20. januar 2025
J.nr.: 25/00532-2
Sagsbehandler: Lars B Olesen
Forsvarsministeriet har ved brev af 23. december 2024 (sagsnr. 2024/009895) anmodet om eventuelle
bemærkninger til udkast til lovforslag om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede
Stater m.v.
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Jens Røn
Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • [email protected]
CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0149.png
From:
´[email protected]´ <[email protected]>
Sent:
17-01-2025 10:47:26 (UTC +01)
To:
FMN-MYN-Forsvarsministeriet <[email protected]>; FMN-JHB Brams, Jakob
Halkjær <[email protected]>
Cc:
´[email protected]´ <[email protected]>
Subject:
Høringssvar fra Østre Landsret (ønsker ikke udtale sig) - Høring over lovudkast om
forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v. (2024-009895) FRIST 20. JANUAR
2025
Categories:
Christina
(FMI-CD besked: Denne mail kommer fra Internettet.)
Med venlig hilsen
Dorte Hansen
chefsekretær
Direkte: + 45 99 68 62 15
Østre Landsret
Præsidentsekretariatet
Østre Landsrets Plads 1
2150 Nordhavn
Tlf.: + 45 99 68 62 00
www.OestreLandsret.dk
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0150.png
Østre Landsret
Præsidenten
Forsvarsministeriet
Sendt til: [email protected] og [email protected]
15. januar 2025
J.nr.: 25/01342-2
Sagsbehandler: Dorte Hansen
Forsvarsministeriet har ved brev af 23. december 2024 (sagsnr. 2024/009895) anmodet om eventuelle
bemærkninger til lovudkast om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater
m.v.
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
arsten
Carsten Kristian Vollmer
Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: [email protected] • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk
cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0151.png
From:
Sekretær <[email protected]>
Sent:
19-01-2025 19:12:11 (UTC +01)
To:
FMN-MYN-Forsvarsministeriet <[email protected]>
Cc:
FMN-JBH Holm, Jon Bach <[email protected]>
Subject:
Sagsnr. 2024/009897 - Høring over udkast til forslag til lov om forsvarssamarbejde
mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v.
Categories:
Tina
(FMI-CD besked: Denne mail kommer fra Internettet.)
Til rette vedkommende,
Vedhæftet er Retspolitisk Forenings høringssvar til udkast til forslag til lov om forsvarssamarbejde
mellem Danmark og USA.
Med venlig hilsen
Julie Blom Christensen
Sekretær og bestyrelsesmedlem
Retspolitisk Forening
www.retspolitik.dk
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0152.png
RETSPOLITISK FORENING
HØRINGSSVAR
Til Justitsministeriet
Høring over udkast til forslag til lov om forsvarssamarbejde mellem
Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v.
Modtaget ved høringsbrev af 23. December 2024 - med svarfrist 20. Januar 2025
Svar fremsendt pr. mail til
[email protected]
med kopi til
[email protected].
Sagsnr. 2024/009897.
RPFs overordnede opgave er at virke for borgernes retssikkerhed samt sociale og
demokratiske rettigheder med særlig vægt på at bedre svagere stilledes retlige situation. Vor
aktive deltagelse i høringsprocessen på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område, hvor der
jo generelt set forekommer ganske få høringer, har hidtil fokuseret på spørgsmål om afgivelse
af dansk suverænitet i henhold til grundlovens § 20.
Nærværende høring udspringer af en aftale mellem Danmark og USA om stationering af
amerikanske tropper og militært udstyr i baser på dansk territorium, som RPF ikke været
foranlediget til at forholde sig til, herunder om, hvorvidt sådan stationering var tilrådelig ud
fra vurderinger af, om arrangementet måtte antages at gavne international fred og
undgåelse af væbnede og andre konflikter. Alt i alt er det vores klare opfattelse, at der her er
tale om en sådan overdragelse af dansk suverænitet, herunder straffemyndighed, at RPF
ønsker at forholde sig til spørgsmålet. I modsætning til tidligere tilfælde i den gældende
grundlovs funktionstid er der jo i øvrigt her tale om suverænitetsafgivelse til et andet land og
ikke til en mellemstatslig organisation som omhandlet i § 20.
I den udsendte tekst står der på side 44 ff.:
Forsvarssamarbejdsaftalens artikel 12 om strafferetlig jurisdiktion fastsætter
bl.a., at Danmark frafalder fortrinsretten til at udøve strafferetlig jurisdiktion
over medlemmer af de amerikanske styrker for ikke tjenstlige lovovertrædelser
på dansk territorium i overensstemmelse med NATO SOFA artikel VII, stk. 3,
litra c. De danske myndigheder kan dog i konkrete tilfælde af særlig vigtighed
for Danmark vælge at tilbagekalde frafaldelsen ved afgivelse af en skriftlig
erklæring over for de kompetente amerikanske militære myndigheder. De
amerikanske militære myndigheder skal hurtigst praktisk muligt underrette de
danske myndigheder om enhver sag, der er omfattet af artikel 12, stk. 1,
bortset fra ved mindre lovovertrædelser.
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
…..
En attestering fra de relevante amerikanske militære myndigheder på dansk
territorium om, at en handling eller undladelse foretaget af et medlem af de
amerikanske styrker er begået under udøvelsen af tjenstlige pligter i henhold
til NATO SOFA artikel VII, stk. 3, litra a, nr. ii, udgør et endeligt bevis herfor.
Ordningen, der her foreslås indført, går altså ud på, at kompetencen til at placere evt. ansvar,
herunder også strafferetligt, hos udsendt amerikansk militært personel mv. for handlinger,
såvel tjenstlige som ikke-tjenstlige, udført eller undladt i Danmark i princippet ikke
tilkommer danske myndigheder, men amerikanske.
Vi vurderer, at den forudsete ordning alt i alt vil skabe utryghed, usikkerhed og forvirring
hos borgerne, herunder i forhold til dansk myndighedsudøvelse og til, hvad der er gældende
ret og praksis her i landet.
Fornemmelsen af utryghed befæstes af bestemmelsen i forslagets § 13 om, at
databeskyttelsesloven ikke gælder for aktiviteter omfattet af forsvarssamarbejdsaftalen, og af
bestemmelsen i § 14 om, at amerikanske leverandører og danske leverandører i
overensstemmelse med forsvarssamarbejdsaftalen til brug for de amerikanske styrker kan
indføre, besidde, bære, transportere og udføre genstande omfattet af lov om våben og
eksplosivstoffer m.v. og genstande omfattet af lov om knive og blankvåben m.v. uden en
særlig tilladelse.
Alt i alt efterlades befolkningen i uvished og manglende forudsigelighed i et omfang, der
ikke hører hjemme i en demokratisk retsstat. Det har i øvrigt næppe undgået nogens
opmærksomhed, hvorledes den allerseneste tids udmeldinger fra USA’s kommende præsident
har skabt røre om forholdet til Danmark. Hvorledes det på længere sigt, herunder også udover
den kommende 4-års præsidentperiode, præcist vil udvikle sig, forekommer noget uvist. Men
det er svært helt at se bort fra den labilitet, det giver ved vurderingen af det emne, som her er
i høring.
Bjørn Elmquist
medlem af RPF’s høringspanel
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0154.png
From:
Louise Solgård Hvas <[email protected]>
Sent:
20-01-2025 17:35:54 (UTC +01)
To:
FMN-MYN-Forsvarsministeriet <[email protected]>
Cc:
FMN-JHB Brams, Jakob Halkjær <[email protected]>
Subject:
Vedr. Høring over udkast til forslag til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark
og Amerikas Forenede Stater m.v. (Sagsnummer 2024/009897)
(FMI-CD besked: Denne mail kommer fra Internettet.)
Til rette vedkommende
Røde Kors vedhæfter hermed vores høringssvar til udkast til forslag til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas
Forenede Stater m.v. (Sagsnummer 2024/009897).
Venlig hilsen
Louise Solgård Hvas
Public Affairs konsulent
Kommunikation og Fortaler
Mob +45 2310 1934
[email protected]
Røde Kors
Blegdamsvej 27
2100 København Ø
Tlf. 3525 9200
Danmark
rodekors.dk
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0155.png
Udkast [xx]
Røde Kors
Blegdamsvej 27
2100 København Ø
Tlf. 3525 9200
[email protected]
NOTAT
20. januar 2025
Til:
Forsvarsministeriet
[email protected]
[email protected]
Fra:
Røde Kors
Vedr. Høring over udkast til forslag til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og
Amerikas Forenede Stater m.v. (Sagsnummer 2024/009897)
Røde Kors har med interesse læst udkastet til forslag til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark
og Amerikas Forenede Stater m.v., og takker for muligheden for at afgive bemærkninger hertil.
Røde Kors har bemærkninger til den foreslåede indførsel af § 14 i Lov om forsvarssamarbejde mellem
Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v.; de foreslåede ændringer til Lov om våben og eksplosiv-
stoffer § 8, stk. 1 og 2; samt til Bemærkningerne til Lovforslagets afsnit 3.2 om udførslen af våben
m.v. af militære styrker og militært personale.
Undtagelse i henhold til artikel 2.3 i FN’s våbenhandelstraktat
Røde Kors bemærker, at det i 'Bemærkningerne
til lovforslaget'
konkluderes, at:
”Det
afgørende i
disse situationer er således
i overensstemmelse med våbenhandelstraktaten
hvornår ejerskabet
til det pågældende materiel overgår”
(s. 88-89) samt
”Det
bør være ejerskabet på tidspunktet for ud-
førslen, der er afgørende for, om der skal gælde et krav om eksportkontrol efter våbenloven, med-
mindre den udførende styrke på tidspunktet for udførslen er vidende om, at ejerskabet skal overdra-
ges til en bestemt tredje stat, eller dette er formålet med udførslen”
(s.
91).
Røde Kors bemærker, at der er to
’kumulative
faktorer’, der er afgørende i vurderingen af om et krav
om eksportkontrol gør sig gældende. Ud over ejerskab kræver våbenhandelstraktatens artikel 2.3, at
det pågældende udstyr er
til eget brug.
Derfor er det ikke afgørende, om der på eksporttidspunktet er
kendskab til, om ejerskabet vil blive overført til et bestemt tredje land, eller om ejerforholdet vil blive
overført i det hele taget. Undtagelsen i artikel 2.3 gælder kun, hvis den pågældende stat kan påvise,
at udstyret er til eget brug.
Den beskrevne sag om F35-overførsler (se også
Orientering om F-35-reservedelslageret i Skrydstrup,
Forsvarsministeren, Sagsnr. 2024/005930)
involverer flere deltagende stater som potentielle brugere
af reservedelene. Det ville ikke være muligt generelt at fastslå, at udstyret fortsat ville blive brugt af
den stat, der ejer det.
Det er således
Røde Kors’
vurdering, at undtagelsen i artikel 2.3 ikke gælder, når der på eksporttids-
punktet er en rimelig sandsynlighed for, at udstyret vil blive brugt af en anden part end af ejerstaten,
også selvom udstyret fortsat er i statens ejerskab på leveringsdestinationen.
Altid til stede
rødekors.dk
1
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0156.png
Dele og komponenter
i henhold til artikel 4 i FN’s våbenhandelstraktat
Selv om Røde Kors ikke har kendskab til alle detaljer i de i
Bemærkningerne til lovforslagets
be-
nævnte dele og komponenter til at afgøre, om en given eksport er omfattet af artikel 4 i våbenhan-
delstraktaten, ønsker vi at gøre opmærksom på
The common military list of the European Union,
som
henviser til
’equipment, related equipment, and components, as follows, specially designed or modi-
fied for military
use’,
og som dermed bør vejlede afgørelsen.
Opsummerende er det Røde Kors’ vurdering, at hvis
lovforslagets § 14 og de foreslåede ændringer til
§ 8 af Lov om våben og eksplosiver gennemføres, vil det give anledning til væsentlige bekymringer
om Danmarks overholdelse af forpligtigelserne under
FN’s våbenhandelstraktat.
Røde Kors står naturligvis til rådighed for uddybning af ovenstående.
Venlig hilsen
Anders Ladekarl
Generalsekretær
Røde Kors
20. januar 2025 /
rødekors.dk
2
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0157.png
From:
Malene Welin <[email protected]>
Sent:
17-01-2025 13:03:50 (UTC +01)
To:
FMN-MYN-Forsvarsministeriet <[email protected]>; ´Domstolsstyrelsen´
<[email protected]>; Alex Elisiussen <[email protected]>; Anders Herping Nielsen
<[email protected]>; Betina Heldmann <[email protected]>; Carsten Kristian Vollmer
<[email protected]>; Christian Lundblad <[email protected]>; Christian Schou
<[email protected]>; Elisabet Michelsen <[email protected]>; Helle Fløystrup <[email protected]>;
Henning Larsen <[email protected]>; Henrik Engell Rhod <[email protected]>; Henrik Gjørup
<[email protected]>; Henrik Johnsen <[email protected]>; Jens Røn <[email protected]>; Jes
Kjølbo Brems <[email protected]>; Jørgen Lougart <[email protected]>; Karen Thegen <[email protected]>;
Laila Nitschke <[email protected]>; Mads Bundgaard Larsen <[email protected]>; Malene
Urup <[email protected]>; Martin Møller-Heuer <[email protected]>; Mette Fuglsang Mortensen
<[email protected]>; Peter Ulrik Urskov <[email protected]>; Rasmus Damm <[email protected]>; Rikke
Holler <[email protected]>; Steen Friis Nielsen <[email protected]>; Susanne Skotte Wied
<[email protected]>; Trine Poulsen <[email protected]>
Cc:
FMN-JHB Brams, Jakob Halkjær <[email protected]>
Subject:
Høringssvar - J.nr. 2024/009895 - Ønsker ikke at udtale sig
Categories:
Alena
(FMI-CD besked: Denne mail kommer fra Internettet.)
Med venlig hilsen
Malene Welin
kontorfuldmægtig
Direkte: 99687015
[email protected]
Københavns Byret
administrationsafdelingen
Domhuset, Nytorv
1450 København K.
Tlf.: 9968 7015
www.københavnsbyret.dk
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0158.png
Københavns Byret
Forsvarsministeriet
Præsidenten
Domhuset, Nytorv 25
1450 Kobenhavn K.
Tlf 996870 15
CVR2I 659509
adm.kbltädoinstoldk
J.nr.
25/00025
Den 17. januar 2025
Ved rnail af 23. december 2024 har Forsvarsministeriet anmodet om eventuelle bemærkninger
til høring over udkast til forslag til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas
Forenede Stater mv.
Jeg skal i den anledning på byretspræsidenternes vegne oplyse, at byretterne ikke har be
mærkninger til udkastet.
Der henvises til J.nr. 2024/009895
Med yenlig hilsen
/ (J:c’I--•
Nikolj Aar-Hansen
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0159.png
From:
Teleindustrien Post <[email protected]>
Sent:
20-01-2025 16:06:01 (UTC +01)
To:
FMN-MYN-Forsvarsministeriet <[email protected]>; FMN-JHB Brams, Jakob
Halkjær <[email protected]>
Cc:
Jakob Willer <[email protected]>
Subject:
Teleindustriens bidrag til høring over udkast til forslag til lov om
forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v.
(FMI-CD besked: Denne mail kommer fra Internettet.)
Til Forsvarsministeriet, Enhed for Lovgivning
FMN j.nr. 2024/009895
Vedhæftet Teleindustriens bidrag til høring over udkast til forslag til lov om
forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v.
Med venlig hilsen
Jakob Juul
Chefkonsulent, Teleindustrien
e-mail:
[email protected]
Mobil: 2133 3404
Fra:
Forsvarsministeriet <[email protected]>
Sendt:
23. december 2024 12:25
Til:
[email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0160.png
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Teleindustrien Post <[email protected]>
Emne:
Høring over udkast til forslag til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark
og Amerikas Forenede Stater m.v.
Se venligst vedhæftede dokumenter.
FORSVARSMINISTERIET
Holmens Kanal 9, DK-1060 København K
Telefon + 45 72 81 00 00
Fax + 45 72 81 03 00
E-mail:
[email protected]
www.fmn.dk
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
Vedhæftningen oledata.mso er fjernet da den er ikke tilladt. -4
Filtypen er ikke på listen over tilladte filtyper (FIINV2-31961 Filtyper-Ovs)
Hvis du ønsker, at filen skal kunne sendes igennem, anbefales det at ændre
filtypen til én af de tilladte filtyper på listen.
F.eks. kan et .doc format ændres til .docx eller .pdf
Denne fil kan slettes.
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0162.png
Forsvarsministeriet
Enhed for Lovgivning
Email: [email protected], [email protected]
FMN j.nr. 2024/009895
20.01.2025
Høring over udkast til forslag til lov om forsvarssamarbejde
mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v.
Teleindustrien (TI) takker for muligheden for at komme med be-
mærkninger til implementeringen af det indgåede forsvarssamarbejde
mellem Danmark og USA.
Generelle bemærkninger
TI bakker op om aftalens formål om at støtte de danske og amerikan-
ske regeringers indsats for at fremme fred og sikkerhed inden for om-
råder af fælles interesse og om at deltage i en fælles forsvarsindsats.
TI har noteret sig, at aftalen bl.a. vedrører anvendelse af frekvenser i
Danmark og foreløbig har til hensigt at give amerikanske styrker ad-
gang til flyvestationerne i Karup, Skrydstrup og Aalborg med henblik
på ”besøg, træning, øvelser, manøvrer, gennemrejse, støtte og her-
med forbundne aktiviteter, optankning af luftfartøjer, bunkring af ski-
be, landing og hjemføring af luftfartøjer, midlertidig vedligeholdelse af
køretøjer, skibe og luftfartøjer, indkvartering af personel, kommuni-
kation, samling og deployering af styrker og materiel, præpositione-
ring af materiel, forsyninger og udstyr, bistand og samarbejdsaktivi-
teter i forbindelse med sikkerhed, fælles og kombinerede træningsak-
tiviteter, aktiviteter i forbindelse med humanitær bistand og nød-
hjælp, beredskabsoperationer, byggerier til understøttelse af fælles
aftalte aktiviteter samt eventuelle øvrige formål, som Parterne eller
deres administrative repræsentanter måtte aftale, herunder formål,
som ligger inden for rammerne af Den Nordatlantiske Traktat”. Det
ses af de relativt omfattende mulige aktiviteter for amerikanske styr-
ker i Danmark, at anvendelsen af frekvenser i hvert fald i de nævnte
geografiske områder potentielt kan blive påvirket i længere perioder.
TI repræsenterer telebranchen bredt set. Mange af medlemmerne le-
verer kommunikationstjenester, som udgør det digitale fundament for
helt centrale og samfundskritiske funktioner. Nogle af disse tjenester
Teleindustrien
Axeltorv 6, 1. sal - DK-1609 København V
www.teleindu.dk
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
benytter frekvenser. Det er afgørende, at det sikres ved implemente-
ringen af forsvarssamarbejdsaftalens bestemmelser om amerikansk
brug af frekvenser, at der tages størst muligt hensyn til opretholdelse
af kommunikationstjenesterne i Danmark. For at kunne begrænse på-
virkningen af disse samfundskritiske tjenester er der brug for grundig
inddragelse af branchen og/eller telemyndigheder. TI havde derfor
gerne set, at branchen var blevet inddraget i processen om indgåelse
og implementering af aftalen på et tidligere tidspunkt og med bedre
frist for at gennemgå udkastet til regulering. TI står til rådighed for
drøftelser af justering af udkastet og ikke mindst også fremover, når
amerikanske styrker måtte ytre ønske om at anvende frekvenser i
Danmark. TI’s medlemmer kan bidrage med detaljeret viden om den
danske anvendelse af frekvenser, herunder påvirkningen af kommu-
nikationstjenester, som er afgørende for at forstå effekten af eventuel
amerikansk frekvensanvendelse.
TI ønsker at gøre opmærksom på, at der er visse kategorier af fre-
kvenser, hvor det vil være særligt problematisk, hvis de amerikanske
styrker ønsker at benytte disse. Det er primært frekvenser, der an-
vendes til mobilnet eller broadcast. Teleudbyderne er pålagt at løse
samfundsmæssige forpligtelser, som afhænger af adgangen til at bru-
ge de frekvensressourcer, udbyderne er blevet tildelt i frekvenstilla-
delser:
Sikre, at alle kan ringe gratis til 112, jf. telelovens § 3 som
udmøntet i alarmbekendtgørelsens § 3.
Udsende offentlige advarsler til mobilbrugere (S!renen) om
overhængende eller truende alvorlige nødsituationer og kata-
strofer til berørte slutbrugere på vegne af beredskabsaktører,
jf. telelovens § 62 og udkastet til NIS2-lovs § 14.
Prioritering af beredskabsaktørers kommunikation i bered-
skabs- og andre ekstraordinære situationer, jf. net- og infor-
mationssikkerhedslovens § 5.
Disse funktioner udføres ved brug af mobilenettene og stiller både
krav om adgang til dækningslagene og kapacitetslagene i frekvens-
ressourcerne, der er afsat til mobilkommunikation.
Det bemærkes i lighed hermed, at beredskabsmyndighederne anven-
der DR og TV2 til information i krisesituationer, og disse broadcast-
frekvenser er derfor også vigtige for samfundskritiske funktioner. Li-
geledes benytter beredskabet frekvenser til samfundskritiske tjene-
ster via SINE-nettet.
Ud over disse meget kritiske funktioner er stort set alle andre sekto-
rer i et vist omfang afhængige af, at mobilnettene er tilgængelige og
fungerer som normalt. Det kan være til afvikling af betalingstjenester,
identifikationstjenester eller de mange andre almindelige forretnings-
funktioner og øvrig interaktion mellem mennesker, som afhænger af,
at både dæknings- og kapacitetslagene i mobilnettene er tilgængelige
for netejerne, som det fremgår af deres frekvenstilladelser.
2
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
TI støtter som nævnt formålet med forsvarssamarbejdsaftalen. Sam-
tidig er det dog vigtigt, at de rettigheder, indehavere af frekvenstilla-
delser har opnået, beskyttes mest muligt. Ikke mindst for frekvenser,
der er tildelt på baggrund af auktion eller udbud, har tilladelsesinde-
haverne allerede investeret meget store summer i erhvervelse af fre-
kvenstilladelser, planlægning, etablering, drift og videreudvikling af
nettene. Disse investeringer er baseret på, at de tildelte rettigheder
kan benyttes fuldt ud og kun i meget begrænset omfang kan ændres
eller tilbagekaldes. Med den foreslåede udvidelse af mulighederne for
at ændre vilkår for frekvenstilladelser eller at tilbagekalde disse med
kort frist ændres forudsætningerne for disse investeringer. TI finder
det afgørende, at implementeringen af aftalen om et forsvarssamar-
bejde sker på en måde, så påvirkningen af tilladelsesindehavere be-
grænses mest muligt, og hvor det sikres, at tilladelsesindehaverne
kompenseres fuldt ud for omkostninger, der er relateret til de ændre-
de rammevilkår. Det kan fx være tabte investeringer, øgede omkost-
ninger til fx replanlægning af netværk og kundehåndtering samt mi-
stet indtjening. Der bør derfor ske en tilføjelse til lovforslaget om
kompensation, som ikke udelukkende er afhængig af, om der er tale
om ekspropriation.
Specifikke bemærkninger
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Det fremgår af bemærkningerne til udkastet til lovforslag (s. 92), at
de foreslåede ændringer af frekvensloven kan medføre økonomiske
konsekvenser for indehavere af frekvenstilladelser, hvis disse bliver
ændret, får nye vilkår eller tilbagekaldes for at tilvejebringe frekven-
ser til amerikanske styrker.
TI bemærker hertil, at ændringer af vilkår eller tilbagekaldelse af til-
ladelser kan have meget store økonomiske og administrative konse-
kvenser for teleudbyderne, da grundlaget for allerede lagte investe-
ringer kan mindskes eller forsvinde, og ændringerne kan forudsætte
ny planlægning af netværk og udbud af tjenester, herunder håndte-
ring af eksisterende kunder. Såfremt det måtte være nødvendigt for
amerikanske styrker at anvende frekvenser, for hvilke der er udstedt
tilladelser, bør tilladelsesindehaverne kompenseres fuldt ud for disse
omkostninger, tabt fortjeneste osv.
§ 19, nr. 2: Koordinering af frekvensbrug
Den forslåede bestemmelse tilføjer et nyt stk. 6 til frekvenslovens § 6
stk. 6, som giver amerikanske styrker mulighed for at anvende fre-
kvenser uden tilladelse i forbindelse med deres opgavevaretagelse ef-
ter forsvarssamarbejdsaftalen. Det fremgår af bemærkningerne (s.
144), at de amerikanske styrker koordinerer brugen af frekvenser
med den administrative repræsentant for Danmark, med mindre dette
ikke er muligt på grund af presserende operationelle forhold. I så fald
underretter de amerikanske styrker hurtigst muligt den administrative
repræsentant.
Det fremgår ikke af forslaget, hvem den administrative repræsentant
vil være, eller om denne har adgang til frekvensteknisk viden. For at
3
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
forhindre en utilsigtet indgribende påvirkning af den danske frekvens-
brug er den forudsatte koordinering af amerikanske styrkers brug af
frekvenser afgørende. Digitaliseringsstyrelsens telekontor samt Cen-
ter for Cybersikkerhed i Ministeriet for Samfundssikkerhed og Bered-
skab bør som minimum inddrages i sådan en koordinering. Digitalise-
ringsstyrelsen vil kunne bidrage med kendskab til den generelle fre-
kvensanvendelse i Danmark, herunder allerede afsatte frekvenser til
militært brug eller eventuelle ledige frekvensressourcer, der kan kun-
ne anvendes i stedet for påvirkning af udstedte frekvenstilladelser.
Digitaliseringsstyrelsen (daværende Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur) har derudover erfaring fra anvendelsen af frekvenser
under Tour de France i Danmark, som demonstrerede udfordringerne,
hvis tilladelsesindehaverne ikke får præcis og tidlig kommunikation,
når frekvenserne skal bruges af andre.
Center for Cybersikkerhed ville kunne bidrage vedr. hensynet til op-
retholdelse af kommunikationstjenester af hensyn til samfundssikker-
heden. Begge hensyn bør inddrages i forbindelse med koordineringen.
Teleudbyderne deltager også meget gerne i drøftelserne for at kunne
bidrage med konkret løsninger og oplysninger om den specifikke ef-
fekt af eventuel amerikansk brug af frekvenser. Udbyderne vil kunne
bidrag med detaljer om den faktiske effekt på net og tjenester, her-
under omfanget af påvirkning af brugere og overholdelse af forpligtel-
ser for udbyderne, som er fastlagt af samfundshensyn, herunder ad-
gang til 112, beredskabsinformation og prioritering af beredskabsak-
tørers kommunikation. TI foreslår, at en forpligtelse til at inddrage
Digitaliseringsstyrelsen, Center for Cybersikkerhed og tilladelsesinde-
haverne i forbindelse med koordineringen tilføjes til bemærkningerne,
samt at der på forhånd udarbejdes overordnede retningslinjer for,
hvad det kan tillades at afskære brugen af, for at teleudbyderne kan
sikre et minimums niveau af tilgængelige tjenester.
§ 19, nr. 5: Ændring af vilkår i frekvenstilladelser
Den foreslåede bestemmelse er en tilføjelse til frekvenslovens § 23,
stk. 2, som vil betyde, at vilkår for frekvenstilladelser kan ændres
med kortere frist end 1 år, hvis det er nødvendigt for amerikanske
styrkers anvendelse af frekvenser, jf. den foreslåede ændrede § 6,
stk. 6 i frekvensloven.
I bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse (s. 146) omtales
den ovenfornævnte koordinering af amerikansk frekvensbrug. TI fin-
der koordineringen central for at myndighederne kan vurdere, hvor-
vidt det er nødvendigt at ændre vilkår i eksisterende tilladelser, eller
om der kan anvises øvrige frekvenser eller andre tekniske løsninger.
Frekvenslovens afgørelser træffes af Digitaliseringsstyrelsen. Dette
sikrer tilstedeværelsen af generel frekvensteknisk viden, herunder vi-
den om allerede udstedte tilladelser. TI foreslår, at det tilføjes i be-
mærkningerne, at Digitaliseringsstyrelsen skal konsultere Center for
Cybersikkerhed i Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, før
afgørelsen træffes for at sikre, at der tages højde for evt. samfunds-
kritisk, dansk anvendelse af frekvenser. Det bør også understreges,
at tilladelsesindehaverne skal inddrages efter forvaltningslovens al-
4
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
mindelige principper, samt at denne inddragelse skal ske på så tidligt
et tidspunkt som muligt for netop at afsøge alternative løsninger og
forstå den praktiske betydning af en ønsket amerikansk anvendelse af
frekvenser.
TI noterer sig, at det i bemærkningerne (s. 147) understreges, at vil-
kår skal ændres, hvis det vurderes påkrævet for at imødekomme
amerikanske styrkers ønsker, og der ikke kan anvises ledige, teknisk
substituerbare radiofrekvenser, som opfylder de amerikanske ønsker.
TI foreslår, at det tilføjes i bemærkningerne, at den ønskede ameri-
kanske anvendelse skal være proportionel i forhold til en eventuel på-
virkning af samfundskritisk, dansk anvendelse, hvis ønsket om an-
vendelse af frekvenser skal imødekommes med den konsekvens, at
vilkår for tilladelser ændres. Dette skal bl.a. sikre, at amerikansk fre-
kvensanvendelse ikke påvirker muligheden for at foretage 112 alarm-
opkald, modtage beredskabsmeddelelser fra S!renen via frekvenser til
mobilnet eller beredskabsoplysninger på DR og TV2 via broadcast-
frekvenser, medmindre dette er absolut nødvendigt for at beskytte
Danmark eller danske interesser.
TI henviser i øvrigt til bemærkningerne om, at tilladelsesindehaverne
bør sikres fuld kompensation, hvis tilladelser ændres på baggrund af
et amerikansk ønske om brug af frekvenser.
§ 19, nr. 6: Tilbagekaldelse af frekvenstilladelser
Den foreslåede bestemmelse er en tilføjelse til frekvenslovens § 24,
som vil betyde, at vilkår for frekvenstilladelser kan tilbagekalde tilla-
delser med kortere frist end 1 år, hvis det er nødvendigt for ameri-
kanske styrkers anvendelse af frekvenser, jf. den foreslåede ændrede
§ 6, stk. 6 i frekvensloven.
TI noterer sig, at det i bemærkningerne (s. 148) understreges, at til-
ladelser ikke skal tilbagekaldes, medmindre det vurderes påkrævet
for at imødekomme amerikanske styrkers ønsker, og der ikke kan an-
vises ledige, teknisk substituerbare radiofrekvenser, som opfylder de
amerikanske ønsker.
I lighed med det nævnte i forhold til ændring af tilladelser, finder TI,
at det er centralt, at der sker en koordinering for at vurdere, hvorvidt
det er nødvendigt at tilbagekalde tilladelser, eller om der kan anvises
øvrige frekvenser eller andre tekniske løsninger. Ud over Digitalise-
ringsstyrelsens involvering i at træffe afgørelsen, foreslår TI, at det
tilføjes i bemærkningerne, at Digitaliseringsstyrelsen skal konsultere
Center for Cybersikkerhed i Ministeriet for Samfundssikkerhed og Be-
redskab, før afgørelsen træffes for at sikre, at der tages højde for evt.
samfundskritisk, dansk anvendelse af frekvenser. Det bør også un-
derstreges, at tilladelsesindehaverne skal inddrages efter forvalt-
ningslovens almindelige principper, samt at denne inddragelse skal
ske på så tidligt et tidspunkt som muligt for netop at afsøge alternati-
ve løsninger og forstå den praktiske betydning af en ønsket ameri-
kansk anvendelse af frekvenser.
5
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
TI foreslår, at det tilføjes i bemærkningerne, at den ønskede ameri-
kanske anvendelse skal være proportionel i forhold til en eventuel på-
virkning af samfundskritisk, dansk anvendelse, hvis ønsket om an-
vendelse af frekvenser skal imødekommes med den konsekvens, at
tilladelser tilbagekaldes. Dette skal bl.a. sikre, at amerikansk fre-
kvensanvendelse ikke påvirker muligheden for at foretage 112 alarm-
opkald, modtage beredskabsmeddelelser fra S!renen via frekvenser til
mobilnet eller beredskabsoplysninger på DR og TV2 via broadcast-
frekvenser, medmindre dette er absolut nødvendigt for at beskytte
Danmark eller danske interesser.
TI henviser i øvrigt til bemærkningerne om, at tilladelsesindehaverne
bør sikres fuld kompensation, hvis tilladelser tilbagekaldes på bag-
grund af et amerikansk ønske om brug af frekvenser.
§ 19, nr. 7: Umiddelbar anvendelse pga. presserende operationelle
forhold
Den foreslåede, nye bestemmelse i frekvenslovens § 32a vil give
amerikanske styrker mulighed for at anvende frekvenser uden den
forudgående koordinering, som er nævnt ovenfor i forhold til ændring
af vilkår eller tilbagekaldelser af tilladelser. Det nævnes i bemærknin-
gerne (s. 149), at presserende operationelle forhold fx er krise, krig
samt katastrofer og andre ekstraordinære situationer i fredstid.
TI har forståelse for, at der kan være særligt presserende forhold i de
nævnte situationer, men for at vurdere, om den amerikanske anven-
delse af frekvenser vil medvirke til at håndtere eller forværre situatio-
nen, er det nødvendigt at have viden om, hvad de danske frekvenser
anvendes til på baggrund af eksisterende tilladelser. Da adgang til
mobilkommunikation, alarmopkald samt beredskabsmeddelelser og -
information normalt anses for at være samfundskritisk, bør mobilnet
og broadcast-tjenester som udgangspunkt ikke tillades negativt på-
virket af amerikanske styrkers anvendelse af frekvenser, medmindre
netop denne frekvensbrug er nødvendig og proportional i forhold til
den eventuelle negative påvirkning, anvendelsen kan have på den or-
dinære frekvensanvendelse.
Det bemærkes, at selv en akut nedlukning af dele af netværkene kan
tage flere timer at effektuere for netværksudbyderne, hvis der er kla-
re end-to-end processer på plads på forhånd. Uden forhåndskendskab
til de potentielle ændringer kan denne proces blive mere vanskelig og
langvarig at gennemføre.
TI henviser i øvrigt til bemærkningerne om, at tilladelsesindehaverne
bør sikres fuld kompensation, hvis anvendelsen af frekvenser i medfør
af udstedte tilladelser påvirkes negativt af et amerikansk ønske om
brug af frekvenser.
§ 19, nr. 8: Afskæring af administrativ klageadgang
Det foreslås i udkastet til lovforslag, at afgørelser efter de foreslåede
nye bestemmelser i frekvensloven ikke kan indbringes for anden ad-
ministrativ myndighed. Det fremgår af bemærkningerne (s. 150), at
6
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0168.png
dette sker, da der vil ligge en militærfaglig og ikke en tele- eller fre-
kvensfaglig vurdering bag afgørelserne, og at vurderingen foretages
som udgangspunkt af de amerikanske styrker i samarbejde med det
danske forsvar.
Den nævnte ansvarsfordeling er ikke omtalt i de bestemmelser, det
foreslås at indsætte i frekvensloven i øvrigt, og TI finder ikke, at der
bør ændres på, hvem der har ansvaret for vurderinger i forbindelse
med afgørelser efter frekvensloven. Sådanne afgørelser træffes af Di-
gitaliseringsstyrelsen som telemyndighed på frekvensområdet. Som
nævnt er det afgørende for at sikre, at amerikansk frekvensanvendel-
se ikke unødvendigt eller utilsigtet påvirker samfundsvigtige kommu-
nikationstjenester, at der anlægges en helhedsvurdering af nødven-
digheden af den amerikanske anvendelse set i forhold til den potenti-
elt negative effekt, som ændring af vilkår, tilbagekaldelse af tilladel-
ser m.v. kan have. TI finder derfor ikke, at der udelukkende kan være
tale om en militærfaglig vurdering, men at den militærfaglige vurde-
ring kan indgå som et element i telemyndighedens beslutning, som
også bør inkludere involvering af Center for Cybersikkerhed i Ministe-
riet for Samfundssikkerhed og Beredskab i forhold til påvirkningen af
samfundskritiske funktioner samt telemyndighedens egne tele- og
frekvenstekniske kompetencer.
Det nævnes i bemærkningerne, at de amerikanske styrkers frekvens-
anvendelse ikke bør afvente en eventuel klage til Teleklagenævnet. TI
ser ikke, at almindelig ventetid på en prøvelse af så potentielt indgri-
bende afgørelser bør føre til afskæring af den administrative klagead-
gang ud over i tilfælde af de presserende operationelle forhold, der er
nævnt i den foreslåede § 32a. Ved sådanne presserende operationelle
forhold bør der sikres adgang til efterfølgende prøvelse.
TI står naturligvis til rådighed for en uddybning af høringssvaret og
besvarelse af eventuelle spørgsmål.
Med venlig hilsen
7
Jakob Willer
Direktør
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0169.png
From:
Jakob Henrik Juul <[email protected]>
Sent:
21-01-2025 13:34:57 (UTC +01)
To:
FMN-MYN-Forsvarsministeriet <[email protected]>; FMN-JHB Brams, Jakob
Halkjær <[email protected]>
Cc:
Jakob Willer <[email protected]>; Poul Noer <[email protected]>
Subject:
SV: Teleindustriens bidrag til høring over udkast til forslag til lov om
forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v.
Categories:
Mille
(FMI-CD besked: Denne mail kommer fra Internettet.)
Til Forsvarsministeriet, Enhed for Lovgivning
FMN j.nr. 2024/009895
I forlængelse af Teleindustriens høringsbidrag af gårs dato vedhæftes et revideret
høringsbidrag til høring over udkast til forslag til lov om forsvarssamarbejde mellem
Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v.
Høringsbidraget er ligelydende med det høringsbidrag, som blev fremsendt i går, dog
med den forskel, at der nu er tale om et fælles høringsbidrag fra Dansk Erhverv og
Teleindustrien, således at Dansk Erhverv er inkluderet i brevhovedet og Dansk
Erhverv fremgår sammen med Teleindustrien i selve brødteksten.
Med venlig hilsen
Jakob Juul
Chefkonsulent, Teleindustrien
e-mail:
[email protected]
Mobil: 2133 3404
Fra:
Teleindustrien Post
Sendt:
20. januar 2025 16:06
Til:
'Forsvarsministeriet' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0170.png
Cc:
Jakob Willer <[email protected]>
Emne:
Teleindustriens bidrag til høring over udkast til forslag til lov om
forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v.
Til Forsvarsministeriet, Enhed for Lovgivning
FMN j.nr. 2024/009895
Vedhæftet Teleindustriens bidrag til høring over udkast til forslag til lov om
forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v.
Med venlig hilsen
Jakob Juul
Chefkonsulent, Teleindustrien
e-mail:
[email protected]
Mobil: 2133 3404
Fra:
Forsvarsministeriet <[email protected]>
Sendt:
23. december 2024 12:25
Til:
[email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Teleindustrien Post <[email protected]>
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0171.png
Emne:
Høring over udkast til forslag til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark
og Amerikas Forenede Stater m.v.
Se venligst vedhæftede dokumenter.
FORSVARSMINISTERIET
Holmens Kanal 9, DK-1060 København K
Telefon + 45 72 81 00 00
Fax + 45 72 81 03 00
E-mail:
[email protected]
www.fmn.dk
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0172.png
Forsvarsministeriet
Enhed for Lovgivning
Email: [email protected], [email protected]
FMN j.nr. 2024/009895
20.01.2025
Høring over udkast til forslag til lov om forsvarssamarbejde
mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v.
Teleindustrien og Dansk Erhverv (TI/DE) takker for muligheden for at
komme med bemærkninger til implementeringen af det indgåede for-
svarssamarbejde mellem Danmark og USA.
Generelle bemærkninger
TI/DE bakker op om aftalens formål om at støtte de danske og ameri-
kanske regeringers indsats for at fremme fred og sikkerhed inden for
områder af fælles interesse og om at deltage i en fælles forsvarsind-
sats.
TI/DE har noteret sig, at aftalen bl.a. vedrører anvendelse af frekven-
ser i Danmark og foreløbig har til hensigt at give amerikanske styrker
adgang til flyvestationerne i Karup, Skrydstrup og Aalborg med hen-
blik på ”besøg, træning, øvelser, manøvrer, gennemrejse, støtte og
hermed forbundne aktiviteter, optankning af luftfartøjer, bunkring af
skibe, landing og hjemføring af luftfartøjer, midlertidig vedligeholdelse
af køretøjer, skibe og luftfartøjer, indkvartering af personel, kommu-
nikation, samling og deployering af styrker og materiel, præpositione-
ring af materiel, forsyninger og udstyr, bistand og samarbejdsaktivi-
teter i forbindelse med sikkerhed, fælles og kombinerede træningsak-
tiviteter, aktiviteter i forbindelse med humanitær bistand og nød-
hjælp, beredskabsoperationer, byggerier til understøttelse af fælles
aftalte aktiviteter samt eventuelle øvrige formål, som Parterne eller
deres administrative repræsentanter måtte aftale, herunder formål,
som ligger inden for rammerne af Den Nordatlantiske Traktat”. Det
ses af de relativt omfattende mulige aktiviteter for amerikanske styr-
ker i Danmark, at anvendelsen af frekvenser i hvert fald i de nævnte
geografiske områder potentielt kan blive påvirket i længere perioder.
Teleindustrien
Axeltorv 6, 1. sal - DK-1609 København V
www.teleindu.dk
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
TI/DE repræsenterer telebranchen bredt set. Mange af medlemmerne
leverer kommunikationstjenester, som udgør det digitale fundament
for helt centrale og samfundskritiske funktioner. Nogle af disse tjene-
ster benytter frekvenser. Det er afgørende, at det sikres ved imple-
menteringen af forsvarssamarbejdsaftalens bestemmelser om ameri-
kansk brug af frekvenser, at der tages størst muligt hensyn til opret-
holdelse af kommunikationstjenesterne i Danmark. For at kunne be-
grænse påvirkningen af disse samfundskritiske tjenester er der brug
for grundig inddragelse af branchen og/eller telemyndigheder. TI/DE
havde derfor gerne set, at branchen var blevet inddraget i processen
om indgåelse og implementering af aftalen på et tidligere tidspunkt
og med bedre frist for at gennemgå udkastet til regulering. TI/DE står
til rådighed for drøftelser af justering af udkastet og ikke mindst også
fremover, når amerikanske styrker måtte ytre ønske om at anvende
frekvenser i Danmark. TI/DE’s
medlemmer kan bidrage med detalje-
ret viden om den danske anvendelse af frekvenser, herunder påvirk-
ningen af kommunikationstjenester, som er afgørende for at forstå ef-
fekten af eventuel amerikansk frekvensanvendelse.
TI/DE ønsker at gøre opmærksom på, at der er visse kategorier af
frekvenser, hvor det vil være særligt problematisk, hvis de amerikan-
ske styrker ønsker at benytte disse. Det er primært frekvenser, der
anvendes til mobilnet eller broadcast. Teleudbyderne er pålagt at løse
samfundsmæssige forpligtelser, som afhænger af adgangen til at bru-
ge de frekvensressourcer, udbyderne er blevet tildelt i frekvenstilla-
delser:
Sikre, at alle kan ringe gratis til 112, jf. telelovens § 3 som
udmøntet i alarmbekendtgørelsens § 3.
Udsende offentlige advarsler til mobilbrugere (S!renen) om
overhængende eller truende alvorlige nødsituationer og kata-
strofer til berørte slutbrugere på vegne af beredskabsaktører,
jf. telelovens § 62 og udkastet til NIS2-lovs § 14.
Prioritering af beredskabsaktørers kommunikation i bered-
skabs- og andre ekstraordinære situationer, jf. net- og infor-
mationssikkerhedslovens § 5.
Disse funktioner udføres ved brug af mobilenettene og stiller både
krav om adgang til dækningslagene og kapacitetslagene i frekvens-
ressourcerne, der er afsat til mobilkommunikation.
Det bemærkes i lighed hermed, at beredskabsmyndighederne anven-
der DR og TV2 til information i krisesituationer, og disse broadcast-
frekvenser er derfor også vigtige for samfundskritiske funktioner. Li-
geledes benytter beredskabet frekvenser til samfundskritiske tjene-
ster via SINE-nettet.
Ud over disse meget kritiske funktioner er stort set alle andre sekto-
rer i et vist omfang afhængige af, at mobilnettene er tilgængelige og
fungerer som normalt. Det kan være til afvikling af betalingstjenester,
identifikationstjenester eller de mange andre almindelige forretnings-
funktioner og øvrig interaktion mellem mennesker, som afhænger af,
2
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
at både dæknings- og kapacitetslagene i mobilnettene er tilgængelige
for netejerne, som det fremgår af deres frekvenstilladelser.
TI/DE støtter som nævnt formålet med forsvarssamarbejdsaftalen.
Samtidig er det dog vigtigt, at de rettigheder, indehavere af frekvens-
tilladelser har opnået, beskyttes mest muligt. Ikke mindst for fre-
kvenser, der er tildelt på baggrund af auktion eller udbud, har tilladel-
sesindehaverne allerede investeret meget store summer i erhvervelse
af frekvenstilladelser, planlægning, etablering, drift og videreudvikling
af nettene. Disse investeringer er baseret på, at de tildelte rettigheder
kan benyttes fuldt ud og kun i meget begrænset omfang kan ændres
eller tilbagekaldes. Med den foreslåede udvidelse af mulighederne for
at ændre vilkår for frekvenstilladelser eller at tilbagekalde disse med
kort frist ændres forudsætningerne for disse investeringer. TI/DE fin-
der det afgørende, at implementeringen af aftalen om et forsvars-
samarbejde sker på en måde, så påvirkningen af tilladelsesindehavere
begrænses mest muligt, og hvor det sikres, at tilladelsesindehaverne
kompenseres fuldt ud for omkostninger, der er relateret til de ændre-
de rammevilkår. Det kan fx være tabte investeringer, øgede omkost-
ninger til fx replanlægning af netværk og kundehåndtering samt mi-
stet indtjening. Der bør derfor ske en tilføjelse til lovforslaget om
kompensation, som ikke udelukkende er afhængig af, om der er tale
om ekspropriation.
Specifikke bemærkninger
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Det fremgår af bemærkningerne til udkastet til lovforslag (s. 92), at
de foreslåede ændringer af frekvensloven kan medføre økonomiske
konsekvenser for indehavere af frekvenstilladelser, hvis disse bliver
ændret, får nye vilkår eller tilbagekaldes for at tilvejebringe frekven-
ser til amerikanske styrker.
TI/DE bemærker hertil, at ændringer af vilkår eller tilbagekaldelse af
tilladelser kan have meget store økonomiske og administrative kon-
sekvenser for teleudbyderne, da grundlaget for allerede lagte investe-
ringer kan mindskes eller forsvinde, og ændringerne kan forudsætte
ny planlægning af netværk og udbud af tjenester, herunder håndte-
ring af eksisterende kunder. Såfremt det måtte være nødvendigt for
amerikanske styrker at anvende frekvenser, for hvilke der er udstedt
tilladelser, bør tilladelsesindehaverne kompenseres fuldt ud for disse
omkostninger, tabt fortjeneste osv.
§ 19, nr. 2: Koordinering af frekvensbrug
Den forslåede bestemmelse tilføjer et nyt stk. 6 til frekvenslovens § 6
stk. 6, som giver amerikanske styrker mulighed for at anvende fre-
kvenser uden tilladelse i forbindelse med deres opgavevaretagelse ef-
ter forsvarssamarbejdsaftalen. Det fremgår af bemærkningerne (s.
144), at de amerikanske styrker koordinerer brugen af frekvenser
med den administrative repræsentant for Danmark, med mindre dette
ikke er muligt på grund af presserende operationelle forhold. I så fald
underretter de amerikanske styrker hurtigst muligt den administrative
repræsentant.
3
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
Det fremgår ikke af forslaget, hvem den administrative repræsentant
vil være, eller om denne har adgang til frekvensteknisk viden. For at
forhindre en utilsigtet indgribende påvirkning af den danske frekvens-
brug er den forudsatte koordinering af amerikanske styrkers brug af
frekvenser afgørende. Digitaliseringsstyrelsens telekontor samt Cen-
ter for Cybersikkerhed i Ministeriet for Samfundssikkerhed og Bered-
skab bør som minimum inddrages i sådan en koordinering. Digitalise-
ringsstyrelsen vil kunne bidrage med kendskab til den generelle fre-
kvensanvendelse i Danmark, herunder allerede afsatte frekvenser til
militært brug eller eventuelle ledige frekvensressourcer, der kan kun-
ne anvendes i stedet for påvirkning af udstedte frekvenstilladelser.
Digitaliseringsstyrelsen (daværende Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur) har derudover erfaring fra anvendelsen af frekvenser
under Tour de France i Danmark, som demonstrerede udfordringerne,
hvis tilladelsesindehaverne ikke får præcis og tidlig kommunikation,
når frekvenserne skal bruges af andre.
Center for Cybersikkerhed ville kunne bidrage vedr. hensynet til op-
retholdelse af kommunikationstjenester af hensyn til samfundssikker-
heden. Begge hensyn bør inddrages i forbindelse med koordineringen.
Teleudbyderne deltager også meget gerne i drøftelserne for at kunne
bidrage med konkret løsninger og oplysninger om den specifikke ef-
fekt af eventuel amerikansk brug af frekvenser. Udbyderne vil kunne
bidrag med detaljer om den faktiske effekt på net og tjenester, her-
under omfanget af påvirkning af brugere og overholdelse af forpligtel-
ser for udbyderne, som er fastlagt af samfundshensyn, herunder ad-
gang til 112, beredskabsinformation og prioritering af beredskabsak-
tørers kommunikation. TI/DE foreslår, at en forpligtelse til at inddrage
Digitaliseringsstyrelsen, Center for Cybersikkerhed og tilladelsesinde-
haverne i forbindelse med koordineringen tilføjes til bemærkningerne,
samt at der på forhånd udarbejdes overordnede retningslinjer for,
hvad det kan tillades at afskære brugen af, for at teleudbyderne kan
sikre et minimums niveau af tilgængelige tjenester.
§ 19, nr. 5: Ændring af vilkår i frekvenstilladelser
Den foreslåede bestemmelse er en tilføjelse til frekvenslovens § 23,
stk. 2, som vil betyde, at vilkår for frekvenstilladelser kan ændres
med kortere frist end 1 år, hvis det er nødvendigt for amerikanske
styrkers anvendelse af frekvenser, jf. den foreslåede ændrede § 6,
stk. 6 i frekvensloven.
I bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse (s. 146) omtales
den ovenfornævnte koordinering af amerikansk frekvensbrug. TI/DE
finder koordineringen central for at myndighederne kan vurdere,
hvorvidt det er nødvendigt at ændre vilkår i eksisterende tilladelser,
eller om der kan anvises øvrige frekvenser eller andre tekniske løs-
ninger. Frekvenslovens afgørelser træffes af Digitaliseringsstyrelsen.
Dette sikrer tilstedeværelsen af generel frekvensteknisk viden, herun-
der viden om allerede udstedte tilladelser. TI/DE foreslår, at det tilfø-
jes i bemærkningerne, at Digitaliseringsstyrelsen skal konsultere Cen-
ter for Cybersikkerhed i Ministeriet for Samfundssikkerhed og Bered-
4
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
skab, før afgørelsen træffes for at sikre, at der tages højde for evt.
samfundskritisk, dansk anvendelse af frekvenser. Det bør også un-
derstreges, at tilladelsesindehaverne skal inddrages efter forvalt-
ningslovens almindelige principper, samt at denne inddragelse skal
ske på så tidligt et tidspunkt som muligt for netop at afsøge alternati-
ve løsninger og forstå den praktiske betydning af en ønsket ameri-
kansk anvendelse af frekvenser.
TI/DE noterer sig, at det i bemærkningerne (s. 147) understreges, at
vilkår skal ændres, hvis det vurderes påkrævet for at imødekomme
amerikanske styrkers ønsker, og der ikke kan anvises ledige, teknisk
substituerbare radiofrekvenser, som opfylder de amerikanske ønsker.
TI/DE foreslår, at det tilføjes i bemærkningerne, at den ønskede ame-
rikanske anvendelse skal være proportionel i forhold til en eventuel
påvirkning af samfundskritisk, dansk anvendelse, hvis ønsket om an-
vendelse af frekvenser skal imødekommes med den konsekvens, at
vilkår for tilladelser ændres. Dette skal bl.a. sikre, at amerikansk fre-
kvensanvendelse ikke påvirker muligheden for at foretage 112 alarm-
opkald, modtage beredskabsmeddelelser fra S!renen via frekvenser til
mobilnet eller beredskabsoplysninger på DR og TV2 via broadcast-
frekvenser, medmindre dette er absolut nødvendigt for at beskytte
Danmark eller danske interesser.
TI/DE henviser i øvrigt til bemærkningerne om, at tilladelsesindeha-
verne bør sikres fuld kompensation, hvis tilladelser ændres på bag-
grund af et amerikansk ønske om brug af frekvenser.
§ 19, nr. 6: Tilbagekaldelse af frekvenstilladelser
Den foreslåede bestemmelse er en tilføjelse til frekvenslovens § 24,
som vil betyde, at vilkår for frekvenstilladelser kan tilbagekalde tilla-
delser med kortere frist end 1 år, hvis det er nødvendigt for ameri-
kanske styrkers anvendelse af frekvenser, jf. den foreslåede ændrede
§ 6, stk. 6 i frekvensloven.
TI/DE noterer sig, at det i bemærkningerne (s. 148) understreges, at
tilladelser ikke skal tilbagekaldes, medmindre det vurderes påkrævet
for at imødekomme amerikanske styrkers ønsker, og der ikke kan an-
vises ledige, teknisk substituerbare radiofrekvenser, som opfylder de
amerikanske ønsker.
I lighed med det nævnte i forhold til ændring af tilladelser, finder
TI/DE, at det er centralt, at der sker en koordinering for at vurdere,
hvorvidt det er nødvendigt at tilbagekalde tilladelser, eller om der kan
anvises øvrige frekvenser eller andre tekniske løsninger. Ud over Digi-
taliseringsstyrelsens involvering i at træffe afgørelsen, foreslår TI/DE,
at det tilføjes i bemærkningerne, at Digitaliseringsstyrelsen skal kon-
sultere Center for Cybersikkerhed i Ministeriet for Samfundssikkerhed
og Beredskab, før afgørelsen træffes for at sikre, at der tages højde
for evt. samfundskritisk, dansk anvendelse af frekvenser. Det bør og-
så understreges, at tilladelsesindehaverne skal inddrages efter for-
valtningslovens almindelige principper, samt at denne inddragelse
skal ske på så tidligt et tidspunkt som muligt for netop at afsøge al-
5
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
ternative løsninger og forstå den praktiske betydning af en ønsket
amerikansk anvendelse af frekvenser.
TI/DE foreslår, at det tilføjes i bemærkningerne, at den ønskede ame-
rikanske anvendelse skal være proportionel i forhold til en eventuel
påvirkning af samfundskritisk, dansk anvendelse, hvis ønsket om an-
vendelse af frekvenser skal imødekommes med den konsekvens, at
tilladelser tilbagekaldes. Dette skal bl.a. sikre, at amerikansk fre-
kvensanvendelse ikke påvirker muligheden for at foretage 112 alarm-
opkald, modtage beredskabsmeddelelser fra S!renen via frekvenser til
mobilnet eller beredskabsoplysninger på DR og TV2 via broadcast-
frekvenser, medmindre dette er absolut nødvendigt for at beskytte
Danmark eller danske interesser.
TI/DE henviser i øvrigt til bemærkningerne om, at tilladelsesindeha-
verne bør sikres fuld kompensation, hvis tilladelser tilbagekaldes på
baggrund af et amerikansk ønske om brug af frekvenser.
§ 19, nr. 7: Umiddelbar anvendelse pga. presserende operationelle
forhold
Den foreslåede, nye bestemmelse i frekvenslovens § 32a vil give
amerikanske styrker mulighed for at anvende frekvenser uden den
forudgående koordinering, som er nævnt ovenfor i forhold til ændring
af vilkår eller tilbagekaldelser af tilladelser. Det nævnes i bemærknin-
gerne (s. 149), at presserende operationelle forhold fx er krise, krig
samt katastrofer og andre ekstraordinære situationer i fredstid.
TI/DE har forståelse for, at der kan være særligt presserende forhold i
de nævnte situationer, men for at vurdere, om den amerikanske an-
vendelse af frekvenser vil medvirke til at håndtere eller forværre situ-
ationen, er det nødvendigt at have viden om, hvad de danske fre-
kvenser anvendes til på baggrund af eksisterende tilladelser. Da ad-
gang til mobilkommunikation, alarmopkald samt beredskabsmeddelel-
ser og -information normalt anses for at være samfundskritisk, bør
mobilnet og broadcast-tjenester som udgangspunkt ikke tillades ne-
gativt påvirket af amerikanske styrkers anvendelse af frekvenser,
medmindre netop denne frekvensbrug er nødvendig og proportional i
forhold til den eventuelle negative påvirkning, anvendelsen kan have
på den ordinære frekvensanvendelse.
Det bemærkes, at selv en akut nedlukning af dele af netværkene kan
tage flere timer at effektuere for netværksudbyderne, hvis der er kla-
re end-to-end processer på plads på forhånd. Uden forhåndskendskab
til de potentielle ændringer kan denne proces blive mere vanskelig og
langvarig at gennemføre.
TI/DE henviser i øvrigt til bemærkningerne om, at tilladelsesindeha-
verne bør sikres fuld kompensation, hvis anvendelsen af frekvenser i
medfør af udstedte tilladelser påvirkes negativt af et amerikansk øn-
ske om brug af frekvenser.
§ 19, nr. 8: Afskæring af administrativ klageadgang
6
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
Det foreslås i udkastet til lovforslag, at afgørelser efter de foreslåede
nye bestemmelser i frekvensloven ikke kan indbringes for anden ad-
ministrativ myndighed. Det fremgår af bemærkningerne (s. 150), at
dette sker, da der vil ligge en militærfaglig og ikke en tele- eller fre-
kvensfaglig vurdering bag afgørelserne, og at vurderingen foretages
som udgangspunkt af de amerikanske styrker i samarbejde med det
danske forsvar.
Den nævnte ansvarsfordeling er ikke omtalt i de bestemmelser, det
foreslås at indsætte i frekvensloven i øvrigt, og TI/DE finder ikke, at
der bør ændres på, hvem der har ansvaret for vurderinger i forbindel-
se med afgørelser efter frekvensloven. Sådanne afgørelser træffes af
Digitaliseringsstyrelsen som telemyndighed på frekvensområdet. Som
nævnt er det afgørende for at sikre, at amerikansk frekvensanvendel-
se ikke unødvendigt eller utilsigtet påvirker samfundsvigtige kommu-
nikationstjenester, at der anlægges en helhedsvurdering af nødven-
digheden af den amerikanske anvendelse set i forhold til den potenti-
elt negative effekt, som ændring af vilkår, tilbagekaldelse af tilladel-
ser m.v. kan have. TI/DE finder derfor ikke, at der udelukkende kan
være tale om en militærfaglig vurdering, men at den militærfaglige
vurdering kan indgå som et element i telemyndighedens beslutning,
som også bør inkludere involvering af Center for Cybersikkerhed i Mi-
nisteriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i forhold til påvirknin-
gen af samfundskritiske funktioner samt telemyndighedens egne tele-
og frekvenstekniske kompetencer.
Det nævnes i bemærkningerne, at de amerikanske styrkers frekvens-
anvendelse ikke bør afvente en eventuel klage til Teleklagenævnet.
TI/DE ser ikke, at almindelig ventetid på en prøvelse af så potentielt
indgribende afgørelser bør føre til afskæring af den administrative
klageadgang ud over i tilfælde af de presserende operationelle for-
hold, der er nævnt i den foreslåede § 32a. Ved sådanne presserende
operationelle forhold bør der sikres adgang til efterfølgende prøvelse.
TI/DE står naturligvis til rådighed for en uddybning af høringssvaret
og besvarelse af eventuelle spørgsmål.
Med venlig hilsen
Poul Noer
Fagchef for telepolitik
Dansk Erhverv
Jakob Willer
Direktør
Teleindustrien
7
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
Categories:
Tove Hummel <[email protected]>
19-01-2025 19:38:05 (UTC +01)
FMN-MYN-Forsvarsministeriet <[email protected]>
FMN-JHB Brams, Jakob Halkjær <[email protected]>
Høringssvar 2024009897
Tina
(FMI-CD besked: Denne mail kommer fra Internettet.)
Sagsnr 2024/009897
Vedr:høringssvar vedr amerikanske baser på dansk jord
Til rette vedkommende
Jeg vil sige nej til amerikanske baser op dansk jord. Man fjerne Danmarks suverænitet og vesten er
hen over hovedet på den danske befolkning, ved at tillade amerikanske baser i Danmark.
Derfor mener jeg der burde afholdes en folkeafstemning om baser på dansk jord.
Med Venlig Hilsen,
Tove Hummel
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
Categories:
Troels Laier <[email protected]>
17-01-2025 16:53:23 (UTC +01)
FMN-MYN-Forsvarsministeriet <[email protected]>
FMN-JHB Brams, Jakob Halkjær <[email protected]>
Høringssvar vedr. sagsnummer 2024/009897 - Aftale om USA baser i Danmark
Tina
(FMI-CD besked: Denne mail kommer fra Internettet.)
Danmark bør ikke ratificere aftale om USA baser i Danmark.
Aftalen om amerikanske baser i Danmark betyder ikke større sikkerhed for Danmark,
tværtom. Udtalelser fra USA's kommende præsident om mulig anvendelse af militær magt
i Grønland, må have til følge at Danmark IKKE ratificerer baseaftalen.
Med venlig hilsen
Troels Laier
Langkærvej 25,
2720 Vanløse
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
From:
Carsten andersen <[email protected]>
Sent:
20-01-2025 12:10:39 (UTC +01)
To:
FMN-MYN-Forsvarsministeriet <[email protected]>
Cc:
FMN-JHB Brams, Jakob Halkjær <[email protected]>
Subject:
Høringssvar, lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede
Stater m.v. sagsnummer 2024/009897
Categories:
Alena
(FMI-CD besked: Denne mail kommer fra Internettet.)
Århus den 20. januar 2025
til: forsvarsministeriet
[email protected]
cc: [email protected]
Høringssvar til udkast til forslag til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas
Forenede Stater m.v.
sagsnummer 2024/009897
Høringssvar fra Århus mod Krig og Terror.
Formålet med dette lovforslag er, at folketinget skal skabe det retlige grundlag for opfyldelse af
aftalen om forsvarssamarbejde med USA (forslagets bilag 1, efterfølgende omtalt som
baseaftalen).
Det er dermed også folketingets mulighed for at forholde sig til indholdet i baseaftalen og dermed
folketingets mulighed for at forhindre baseaftalen eller dele heraf.
Baseaftalen giver USA ret til at bruge områder på 3 jyske lufthavne som amerikanske baser til at
varetage USA interesser, uden at hverken regering eller folketing eller NATO kan blande sig i, hvad
USA gør på og med udgangspunkt i baserne.
USA's præsident kan, når baseaftalen er trådt i kraft, uhindret vælge at bruge baserne til at lægge
militært pres på Danmark i spørgsmålet om Grønland.
Dette eksempel viser, at USA's sikkerhedspolitiske interesser ikke nødvendigvis er de samme som
Danmarks.
Geografien giver ikke blot en forskel i de sikkerhedspolitiske interesser vedrørende Grønland, men
også vedrørende Europa, Østersøen og Danmark.
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
Hvis USA fra baserne i Danmark truer eller angriber Rusland, eller hvis USA fra baserne spærrer de
danske bælter og stræder, fordi det på et tidspunkt er i USA's interesser, så er det i første række
Danmark og ikke USA, der risikerer ødelæggelse.
Erfaringerne fra andre lande viser, at USA bruger deres baser til at fremme USA's interesser,
uafhængigt af hvad værtslandene mener.
Basen i Ramstein i Tyskland er blevet brugt til krige, bombninger og likvideringer med droner, som
den tyske regering var udtrykkeligt imod.
Udbygningen af USA's netværk af baser i hele verden, som baseaftalen er en del af, skal ses i
sammenhæng med at USA's og Europas sikkerhedspolitiske interesser er forskellige, hvilket Trump
forstærker med sit 'USA first'.
Ved at indgå bilaterale aftaler i stedet for værtslandsaftaler igennem NATO kobler USA de
europæiske NATO-lande fra, så USA fra baser i hele Europa kan handle selvstændigt ud fra egen
interesse uden at skulle søge accept hos NATO-landene.
Det, at Danmark ikke kan kontrollere, hvilke militære aktiviteter, der udgår fra Danmark, er, selv
om Baseaftalen søger at skjule det. en væsentlig suverænitetsafgivelse.
Suveræne stater har et ansvar for de aktiviteter, der udgår fra deres territorium, og som forvolder
skade i andre lande. Derfor kører der aktuelt retssager i Tyskland om tysk erstatningsansvar til ofre
for dronelikvideringer udført af USA fra Ramstein.
Folketinget må forhindre, at noget tilsvarende kan ske for Danmark.
Det er alene Danmarks regering og folketing, der skal bestemme, hvilke militære aktiviteter, der
skal udgå fra Danmark.
Ud over at baseaftalen forringer regeringens, folketingets og NATO's muligheder for at styre
Danmarks sikkerhedspolitiske situation, er der en række andre problemer i lovforslaget og i
baseaftalen.
Afgivelsen af jurisdiktion vil svække retssikkerheden. Selv om det i baseaftalens §12 opfindsomt er
formuleret som, at Danmark gør brug af sin suveræne ret til at opgive sin jurisdiktion, er det i
realiteten en væsentlig suverænitetsafgivelse, at lade udenlandske myndigheder og domstole
overtage retshåndhævelsen i Danmark og gøre det i henhold til udenlandsk lovgivning.
F.eks. vil det betyde, at samtykkeloven, der jo ikke er amerfikansk lov, ikke gælder i sager om
seksuelt samvær med amerikanske soldater. Vil man advare danske unge om det?
Tilsvarende gælder for en lang række andre gode danske liove, der ikke har gyldighed i
amerikanske retssale.
Det, at der i baseaftalens § 12 så pudsigt står, at afgivelsen af jurisdiktion er noget, Danmark gør
frivilligt, må betyde, at folketinget kan vælge at sige nej til denne bestemmelse.
Det er alene folketinget, der skal bestemme, og dansk politi og danske domstole, der skal
håndhæve, hvad der er lov og ret i Danmark.
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0183.png
Århus mod Krig og Terror håber at Folketinget vil varetage Danmarks interesser, og forhindre
baseaftalens forringelse af danskernes retssikkerhed og militære sikkerhed.
se mere om Århus mod Krig og Terror, hvad vi mener, vores grundlag mv
https://aarhusmodkrigogterror.dk/
og
https://aarhusmodkrigogterror.dk/index.php/om/
med venlig hilsen
Carsten Andersen
Stenkelbjergvej 41, 8381 Tilst
tlf 22385234
for Århus mod Krig og Terror
cvr 0035198016
Virusfri.www.avast.com
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0184.png
Århus den 20. januar 2025
til: forsvarsministeriet
[email protected]
cc: [email protected]
Høringssvar til udkast til forslag til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas
Forenede Stater m.v.
sagsnummer 2024/009897
Høringssvar fra Århus mod Krig og Terror.
Formålet med dette lovforslag er, at folketinget skal skabe det retlige grundlag for opfyldelse af
aftalen om forsvarssamarbejde med USA (forslagets bilag 1, efterfølgende omtalt som
baseaftalen).
Det er dermed også folketingets mulighed for at forholde sig til indholdet i baseaftalen og dermed
folketingets mulighed for at forhindre baseaftalen eller dele heraf.
Baseaftalen giver USA ret til at bruge områder på 3 jyske lufthavne som amerikanske baser til at
varetage USA interesser, uden at hverken regering eller folketing eller NATO kan blande sig i, hvad
USA gør på og med udgangspunkt i baserne.
USA's præsident kan, når baseaftalen er trådt i kraft, uhindret vælge at bruge baserne til at lægge
militært pres på Danmark i spørgsmålet om Grønland.
Dette eksempel viser, at USA's sikkerhedspolitiske interesser ikke nødvendigvis er de samme som
Danmarks.
Geografien giver ikke blot en forskel i de sikkerhedspolitiske interesser vedrørende Grønland, men
også vedrørende Europa, Østersøen og Danmark.
Hvis USA fra baserne i Danmark truer eller angriber Rusland, eller hvis USA fra baserne spærrer de
danske bælter og stræder, fordi det på et tidspunkt er i USA's interesser, så er det i første række
Danmark og ikke USA, der risikerer ødelæggelse.
Erfaringerne fra andre lande viser, at USA bruger deres baser til at fremme USA's interesser,
uafhængigt af hvad værtslandene mener.
Basen i Ramstein i Tyskland er blevet brugt til krige, bombninger og likvideringer med droner, som
den tyske regering var udtrykkeligt imod.
Udbygningen af USA's netværk af baser i hele verden, som baseaftalen er en del af, skal ses i
sammenhæng med at USA's og Europas sikkerhedspolitiske interesser er forskellige, hvilket Trump
forstærker med sit 'USA first'.
Ved at indgå bilaterale aftaler i stedet for værtslandsaftaler igennem NATO kobler USA de
europæiske NATO-lande fra, så USA fra baser i hele Europa kan handle selvstændigt ud fra egen
interesse uden at skulle søge accept hos NATO-landene.
L 188 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2996824_0185.png
Det, at Danmark ikke kan kontrollere, hvilke militære aktiviteter, der udgår fra Danmark, er, selv
om Baseaftalen søger at skjule det. en væsentlig suverænitetsafgivelse.
Suveræne stater har et ansvar for de aktiviteter, der udgår fra deres territorium, og som forvolder
skade i andre lande. Derfor kører der aktuelt retssager i Tyskland om tysk erstatningsansvar til ofre
for dronelikvideringer udført af USA fra Ramstein.
Folketinget må forhindre, at noget tilsvarende kan ske for Danmark.
Det er alene Danmarks regering og folketing, der skal bestemme, hvilke militære aktiviteter, der
skal udgå fra Danmark.
Ud over at baseaftalen forringer regeringens, folketingets og NATO's muligheder for at styre
Danmarks sikkerhedspolitiske situation, er der en række andre problemer i lovforslaget og i
baseaftalen.
Afgivelsen af jurisdiktion vil svække retssikkerheden. Selv om det i baseaftalens §12 opfindsomt er
formuleret som, at Danmark gør brug af sin suveræne ret til at opgive sin jurisdiktion, er det i
realiteten en væsentlig suverænitetsafgivelse, at lade udenlandske myndigheder og domstole
overtage retshåndhævelsen i Danmark og gøre det i henhold til udenlandsk lovgivning.
F.eks. vil det betyde, at samtykkeloven, der jo ikke er amerfikansk lov, ikke gælder i sager om
seksuelt samvær med amerikanske soldater. Vil man advare danske unge om det?
Tilsvarende gælder for en lang række andre gode danske liove, der ikke har gyldighed i
amerikanske retssale.
Det, at der i baseaftalens § 12 så pudsigt står, at afgivelsen af jurisdiktion er noget, Danmark gør
frivilligt, må betyde, at folketinget kan vælge at sige nej til denne bestemmelse.
Det er alene folketinget, der skal bestemme, og dansk politi og danske domstole, der skal
håndhæve, hvad der er lov og ret i Danmark.
Århus mod Krig og Terror håber at Folketinget vil varetage Danmarks interesser, og forhindre
baseaftalens forringelse af danskernes retssikkerhed og militære sikkerhed.
Se gerne mere om Århus mod Krig og Terror, hvad vi mener, vores grundlag mv
https://aarhusmodkrigogterror.dk/
og
https://aarhusmodkrigogterror.dk/index.php/om/
med venlig hilsen
Carsten Andersen
Stenkelbjergvej 41, 8381 Tilst
tlf 22385234
for Århus mod Krig og Terror
cvr 0035198016