Retsudvalget 2024-25
L 186 Bilag 1
Offentligt
HØRINGSSVAR
til forslag til lov om ændring af lov om euforiserende stoffer
(Skærpet indsats mod narkotikakriminalitet, herunder opioider)
Indhold
Aarhus Kommune .................................................................................................
2
Bevismiddeltilsynet ..............................................................................................
3
Brugernes Akademi ..............................................................................................
4
Byretterne .............................................................................................................
7
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab...............................................................
8
Danske Advokater ............................................................................................... 10
Dansk Erhverv og Dansk Mobilitet ..................................................................... 13
Datatilsynet ......................................................................................................... 15
Dommerforeningen ............................................................................................. 16
Domstolsstyrelsen ............................................................................................... 18
Foreningen af Kommunalt Ansatte Læger .......................................................... 20
Finans og Leasing ................................................................................................ 21
Gadejuristen .......................................................................................................... 24
HK Handel ........................................................................................................... 28
Institut for Menneskerettigheder .......................................................................... 29
Mobility Denmark ................................................................................................ 33
Politiforbundet ..................................................................................................... 35
Stenbroens Jurister ............................................................................................... 37
SSP-Samrådet ...................................................................................................... 43
Vestre Landsret .................................................................................................... 45
Østre Landsret....................................................................................................... 47
1 af 48
 L 186 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2996634_0002.png
Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C
Til Justitsministeren
Høringssvar fra Aarhus Kommune på forslag til lov om ændring
af lov om euforiserende stoffer
Vi takker for at være høringspart på forslaget til lov om ændring af
lov om euforiserende stoffer.
I Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse, Aarhus Kom-
mune genkender vi udfordringen med udbredelse af illegale opioider.
Vi har over de seneste år sat aktivt ind med handleplan og indsatser, der
skal forebygge stigningen i unges brug af dem.
Aarhus Kommune bakker derfor op om lovforslaget, herunder at man med
en lovændring vil skærpe strafferammen for ulovlig besiddelse og salg af
opioider, så den i højere grad afspejler farligheden af stofferne.
Sociale Forhold og Beskæftigelse har ikke yderligere bemærkninger til lov-
forslaget.
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C
Direkte e-mail:
[email protected]
Sag: EMN-2025-001872
Dokumentnummer:
13791181
Sociale Forhold og Beskæf-
tigelse
Aarhus Kommune
Med venlig hilsen
Anette Poulsen
Rådmand
Sociale Forhold og Beskæftigelse
2 af 48
 L 186 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2996634_0003.png
Josephine Kirketerp Hansen
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Bevismiddeltilsynet
7. marts 2025 11:47
£Strafferetskontoret (951s18); Mikkel August von Buchwald
SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om euforiserende stoffer
(Skærpet indsats mod narkotikakriminalitet, herunder opioider) - j. nr. 2024-07873
Til Justitsministeriet
Det Uafhængige Tilsyn med Bevismidler har ikke bemærkninger til ovenfornævnte høring.
Med venlig hilsen
Anne
Anne Skov Anhøj
Specialkonsulent
Frederiks Plads 42, 8. og 9. sal
8000 Aarhus C
Tlf. 41 78 35 00
Direkte tlf. 41 78 35 01
www.politiklagemyndigheden.dk
www.bevismiddeltilsynet.dk
Fra:
Justitsministeriet <[email protected]>
Sendt:
10. februar 2025 12:04
Emne:
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om euforiserende stoffer (Skærpet indsats mod
narkotikakriminalitet, herunder opioider) - j. nr. 2024-07873
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
1
3 af 48
 L 186 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2996634_0004.png
Til Justitsministeriet
[email protected]
med kopi til [email protected]
10.03.2025
Høringssvar om skærpet indsats mod narkotikakriminalitet, herunder opioider
(Justitsministeriets sagsnr. 2024-07873)
Brugernes Akademi takker for muligheden for at bidrage med høringssvar vedr.
udkast til forslag til lov om ændring af lov om euforiserende stoffer.
Brugernes Akademi er Danmarks landsdækkende interesseorganisation for
tidligere, nuværende og pauseholdende stofbrugere. Gennem rådgivende arbejde
og skadesreducerende indsatser, besidder vi stor viden om udsatte stofbrugeres
livsvilkår i provinsen, de større byer og hovedstaden.
Via rettighedsundervisning for stofbrugere og opsøgende gadeplansarbejde, har
Brugernes Akademi indsamlet personlige erfaringer fra borgere som anvender
euforiserende stoffer og har modtaget deres feedback på de dele af lovforslaget
som vil have størst betydning for stofbrugere som lever i udsathed.
På den baggrund har vi følgende to anbefalinger til lovforslaget:
1. Brugernes Akademi anbefaler, at stofmængden opjusteres for sondring mellem
besiddelse til eget forbrug og besiddelse med henblik på salg
Stofbrugere fra hele landet finder det yderst problematisk, at lovgivningen og
politiets praksis ift. mængden af stof, ikke afspejler stofbrugeres reelle
stofindtagsbehov. I bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3 ønsker man at
lovfæste at besiddelse af 50 opiodpiller eller 5 gram heroin skal straffes med
fængselsdom uagtet at stoffet er til eget forbrug.
Når man lever et liv med stærk afhængighed, er besiddelse af 50 opiodpiller eller 5
gram heroin sjældent et udtryk for besiddelse med henblik på videreoverdragelse.
Det er i stedet et udtryk for et dagligt behov for det pågældende stof, som dels
bunder i et ønske om at holde sig abstinensfri, dels er udtryk for en måde at
håndtere kaotiske livsomstændigheder, traumer, fysiske smerter, ubehandlet
psykisk sygdom m.m.
Brugernes Akademi
· Westend 4 st. th. · 1661 København V
CVR-nr: 34389071 · Bank: reg: 8401 konto: 1289 117
Mail:
[email protected]
· Tlf..:
24 52 24 42
· Web:
brugernesakademi.dk
Facebook:
@brugernesakademi
· X:
@brugernes
· Instagram:
@brugernes.akademi
4 af 48
 L 186 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2996634_0005.png
Stofbrugere som lever i udkantsområder i Danmark bemærker endvidere, at
indkøb af stoffer til eget forbrug ofte er i mængder, som vil blive betragtet som
værende til videreoverdragelse. Stofbrugere i provinsen rejser nemlig ofte langt for
at købe stoffer til eget forbrug og køber derfor større mængder for at undgå
behov for hyppige rejser eller stå i en situation hvor man er løbet tør for stoffer og
bliver svært abstinens.
Ved at kriminalisere stoffer til eget forbrug, kriminaliseres et liv i stærk udsathed,
hvilket er i modstrid med lovens intention. Her tænkes særligt på ændringerne i
Lov om euforiserende stoffer som trådte i kraft i 2024, som omhandler
tydeliggørelse af advarselsreglen og ændring af ordningen om fritagelse fra
strafforfølgning i tilknytning til stofindtagelsesrum.
Brugernes Akademi anbefaler derfor at grænsen for mængden af stof til eget
forbrug hæves, så det stemmer overens med stofbrugeres reelle behov for
stofindtag.
2. Brugernes Akademi anbefaler, at udsatte stofbrugere, herunder unge med
opioidafhængighed, ikke idømmes fængselsstraf for stof til eget forbrug
Brugernes Akademi finder det problematisk, at stofbrugere i udsatte positioner
skal i fængsel på baggrund af et stofindtag til eget forbrug. Lovgivningens
særvilkår for udsatte stofbrugere er netop at hindre at mennesker i massivt
udsatte positioner ikke udsættes yderligere.
Med fængselsstraf vil man endvidere ramme sårbare unge (og voksne) som nu
bliver 1. gangs kriminelle alene grundet besiddelse af stoffer som oftest indtages
grundet psykisk mistrivsel, ensomhed, studiepres m.m. En plettet straffeattest
udgør en stor forhindring ift at gennemføre uddannelse og få et arbejde. Dermed
kan et indtag af f.eks. Tramadol, i en svær periode af ungdoms - eller voksenlivet,
have omfattende negativ og livsændrende betydning i tilfælde af dom og
afsoning.
Hertil pointerer stofbrugere, som har erfaring med afsoning, at fængselsmiljøet
kan udgøre en gateway til anden kriminalitet, da man kan blive præsenteret for et
segment som har langt større erfaring med kriminalitet. I relation til afsoning
bemærker Brugernes Akademi i øvrigt, at lovforslaget mangler fokus på
behandlingsmuligheder under afsoning. Herunder også tilbud om brobygning til
behandling og støtte efter endt afsoning. Brugernes Akademi anbefaler at udsatte
stofbrugere tilbydes behandling og støtte som alternativ til dom og afsoning i
fængsel.
Brugernes Akademi
· Westend 4 st. th. · 1661 København V
CVR-nr: 34389071 · Bank: reg: 8401 konto: 1289 117
Mail:
[email protected]
· Tlf..:
24 52 24 42
· Web:
brugernesakademi.dk
Facebook:
@brugernesakademi
· X:
@brugernes
· Instagram:
@brugernes.akademi
5 af 48
 L 186 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2996634_0006.png
I Justitsministeriets udspil “Ungdom uden opioider” fra oktober 2024 ønsker man
at skærpe straffen for ulovlig besiddelse og videreoverdragelse af opioider, så
strafniveauet i højere grad afspejler opioidernes farlighed. Brugernes Akademi
efterspørger i den forbindelse at regeringen forholder sig til, om øget straf og
fængsling er en evidens - og forskningsbaseret metode som har en præventiv
effekt og reelt nedbringer mængden af stoffer som sælges og indtages illegalt.
Afsluttende bemærkning
I Justitsministeriets udspil “Unge uden opioider” rettes der fokus på at styrke
substitutions- og abstinensbehandling gennem oprettelse af et nationalt
kompetencecenter. Brugernes Akademi bifalder et kompetencecenter, idet vi som
interesseorganisation for målgruppen oplever stor divergens i kommunernes
lægelige behandlingstilbud understøttet af stofbrugeres beretninger om
ulovmedholdelig praksis som oftest bygger på manglende viden og faglighed.
Brugernes Akademi er blevet gjort bekendt med, at Sundhedsstyrelsen, grundet
manglende ressourcer, har henlagt det igangværende arbejde med at revidere
gældende vejledning til læger, der behandler opioidafhængige patienter med
substitutionsmedicin Vejledningen er udgivet i 2016 og indeholder lovkrav og
anbefalinger og vil derfor udgøre det faglige fundament som det kommende
kompetencecenter står på. Vi finder det derfor dybt problematisk, at man i
kompetencecentret skal arbejde ud fra en vejledning som er forældet og bl.a. ikke
beskriver indsatser for målgruppen af unge opioidafhængige.
Her lægger vi også vægt på, at der forventes en merudgift på 80 mill. kroner til
gennemførelse af lovforslaget og at der tillige er afsat omkring 19 mill. kroner
alene til drift af kompetencecentret. Brugernes Akademi anbefaler, at
Justitsministeriet støtter op om, at Sundhedsministeriet - og styrelsen har
økonomiske ressourcer til at revidere og udbygge den gældende vejledning på
området, således at kompetencecentrets rådgivning bygger på aktuel viden.
Såfremt Justitsministeriet måtte have spørgsmål, er I velkomne til at kontakte
Brugernes Akademi.
De bedste hilsner
Brugernes Akademi
Danmarks interesseorganisation for stofbrugere
Brugernes Akademi
· Westend 4 st. th. · 1661 København V
CVR-nr: 34389071 · Bank: reg: 8401 konto: 1289 117
Mail:
[email protected]
· Tlf..:
24 52 24 42
· Web:
brugernesakademi.dk
Facebook:
@brugernesakademi
· X:
@brugernes
· Instagram:
@brugernes.akademi
6 af 48
 L 186 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2996634_0007.png
Københavns Byret
Just
i
t
smj ni sten et
Præsidenten
DomFiuset, Nylon 25
1450 Kohenhavn K.
Tlf. 996870 15
CVR 21 65 95 09
adni.kbhyi domslol.dk
mr. 25/04202
Den 10. marts 2025
Ved mail af 610. februar 2025 har Justitsministeriet anmodet om eventuelle bemærkninger til
lovudkast om ændring af lov om euforiserende stoffer (Skærpet indsats mod narkotikakrimina
litet, herunder opioider).
Jeg skal i den anledning på byretspræsidenternes vegne oplyse, at byretterne kan tilslutte sig
østre Landsrets svar af 7. marts 2025.
Der henvises til J.nr. 2024/07873
Med venlig hilsen
:4ko Aarø3’4’ansen
7 af 48
 L 186 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Svar på høring om
lovforslag ”
Lov om ændring af lov om euforiserende stoffer (Skærpet indsats
mod narkotikakriminalitet, herunder opioider)”
Kære rette vedkommende
Tak for muligheden for at børne og ungdompsykiatrisk selskab kan kommentere på forslaget om
skærpelse af straffen for besiddelse af opioider. Fra børne- og ungdomspsykiatriske selskab er vi
glade for, at der er fokus på at beskytte børn og unge mod øget eksponering for euforiserende
stoffer.
Således er det selskabets holdning, at det er vigtigt at målrette skærpelser i strafferammen overfor
de personer, der udover organiseret kriminalitet og får økonomisk gevinst ved salg og
videreoverdragelse af euforiserende stoffer.
Samtidig er det også vigtigt for selskabet at understrege en bekymring ift. forslagets skærpelse af
straf for gruppen med ulovlig besiddelse, særligt set i lyset af en mulig kriminalisering af
misbrugeren, hvilket vi ikke vurderer er gavnligt for nogen misbrugere, særligt ikke for børn og unge
med denne problemstilling.
Vi vil gerne derfor i stedet foreslå en tilgang, hvor der fokuseres på behandling fremfor straf overfor
misbrugere, og nedenstående vil vi gennemgå baggrunden og rationalet for dette.
Straffens effektivitet som et redskab til at håndtere opioidmisbrug har vist sig at være begrænset,
og det er på høje tid, at vi ser på alternative løsninger, der tager højde for den komplekse natur af
stofmisbrug.
I stedet for en forøgelse af straffen for besiddelse af opioider, foreslår Børne- og ungdompsykiatrisk
selskab, at vi indfører et system, hvor personer, der besidder opioider (under grænsen for henblik
på videresalg), får valget mellem straf eller behandling. Dette vil give dem en mulighed for at vælge
behandling i stedet for at blive straffet og kriminaliseret i samfundet, hvilket ofte kun forværrer
deres afhængighed og sociale situation.
Hvorfor behandling frem for straf?
1. Stofmisbrug er en sygdom, ikke en forbrydelse:
Opioidafhængighed kan være en kronisk sygdom, der kræver behandling, ikke straf. Straffen
for besiddelse af opioider har sjældent en varig effekt på den underliggende afhængighed.
Behandling derimod har potentiale til at hjælpe de mennesker, der lider af afhængighed,
med at få et sundere og mere produktivt liv.
2. Øget tilgang til behandling:
Hvis misbrugere i stedet for straf får adgang til behandlingsmuligheder, kan de få hjælp til at
håndtere deres afhængighed og undgå tilbagefald. Dette vil betyde at vi får mulighed for at
hjælpe dem som ikke selv opsøger hjælpen.
3. Samfundsmæssige gevinster:
Fokus på behandling fremfor straf kan have positive samfundsmæssige virkninger, da det
8 af 48
 L 186 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
mindsker stigmatiseringen af stofmisbrugere og hjælper dem med at integrere sig bedre i
samfundet. Behandling kan føre til højere beskæftigelse, bedre fysisk og mental sundhed og
en lavere risiko for kriminalitet på længere sigt.
4. Reduceret pres på retssystemet og fængsler:
Ved at tilbyde behandling som et alternativ til straf kan vi aflaste både retssystemet,
kriminalforsorg og fængselsvæsenet som i forvejen er pressede. Fængslerne er ikke designet
til at behandle afhængighed og mangler ofte de nødvendige ressourcer til at hjælpe disse
individer på en meningsfuld måde for at sikre der ikke foregår tilbagefald.
Forslag til konkret implementering
Valgmulighed mellem straf og behandling: Personer, der tages for besiddelse af opioider,
skal få valget mellem straf (f.eks. bøde eller samfundstjeneste) eller adgang til et
struktureret behandlingsprogram for afhængighed. Behandlingen kan omfatte medicinsk
behandling (såsom methadon eller buprenorfin), psykologisk støtte og social integration, og
børe varetages af kommunale instanser og regioner såvel som private aktører.
2.
Tæt opfølgning og støtte: De personer, der vælger behandling, skal have adgang til løbende
opfølgning og støtte for at sikre, at behandlingen har en varig effekt. Dette kan omfatte
regelmæssige samtaler med misbrugsbehandler, terapeuter, medicinsk monitorering og
deltagelse i støttegrupper.
3.
Incitamenter til behandling: For at motivere folk til at vælge behandling fremfor straf kan
der være en incitamentsstruktur, hvor de, der vælger behandling, får en lettere straf eller en
reduceret straf ved eventuelle senere overtrædelser.
1.
Børne- og ungepsykiatrisk selskab vil gerne foreslå, at mennesker med opioidafhængighed får
mulighed for at vælge en vej til bedring fremfor at blive straffet. Det signalerer håb og hjælper med
at fjerne den stigmatisering, der ofte følger med afhængighed og kriminelle handlinger.
Vi håber, at forslaget om at skifte fokus fra straf til behandling kan få opbakning, da det giver en
langt mere konstruktiv og menneskelig tilgang til håndtering af opioidmisbrug i vores samfund.
Med venlig hilsen
Jimmi Badawey
Speciallæge i Børne- og ungdomspsykiatri
På vegne af
Dansk Børne- og ungdompsykiatrisk selskab.
9 af 48
 L 186 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2996634_0010.png
Justitsministeriet
Sendt til:
[email protected]
med kopi til
[email protected]
Ang. nr. 2024-07873
10. marts 2025
Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af lov om euforiserende
stoffer (Skærpet indsats mod narkotikakriminalitet, herunder opioider)
Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar. Dette høringssvar er
udarbejdet i samarbejde med Danske Advokaters fagudvalg for strafferet og straffeproces.
Overordnede bemærkninger
Danske Advokater støtter indsatsen mod opioider. Men vi har nogle bekymringer i forhold til
retssikkerheden og gennemskueligheden af reglerne, som de er udformet i lovforslaget.
Vores bekymringer går på:
•
I lovforslaget lægges op til sproglige justeringer, for at justere strafniveauet i bemærkningerne.
Når man med sproglige justeringer i lovteksten ændrer retstilstanden og strafniveauet i
bemærkningerne, kan det kan være svært at gennemskue konsekvensen af en handling, og
ændringerne får ikke den præventive effekt, som er tiltænkt.
Lovforslaget lægger op til højere straf for handel med narkotika via sociale medier
sammenlignet med andre kommunikationsformer som SMS eller telefonopkald. Danske
Advokater sætter spørgsmålstegn ved proportionaliteten i denne sondring.
Danske Advokater finder det problematisk, at man i bemærkningerne til lov om euforiserende
stoffer forsøger at ændre rækkevidden af straffelovens § 79, stk. 4.
•
•
Nedenfor uddyber vi bekymringerne og kommer med forslag til justeringer.
Generelle bemærkninger
Sproglige justeringer i lovteksten, for at ændre retstilstanden i bemærkningerne
Flere steder i lovforslaget er der lagt op til sproglige ændringer for at justere strafniveauet i
bemærkningerne. Straf er til for at adfærdsregulere, og det er derfor vigtigt, at det er nogenlunde
overskueligt at gennemskue, hvad straffen for en forbrydelse er. Det styrker også retssikkerheden,
når strafniveauet er klart og gennemskueligt.
Danske Advokater foreslår,
at strafniveauet skrives ind i en vejledning eller bekendtgørelse, så
strafniveauet bliver åbenbart og gennemskueligt.
Det kan også overvejes at dele stofferne op i fareklasser og fastsætte straffene derefter. Det kunne
fx gøres på baggrund af den sundhedsfaglige vurdering af skadevirkning og farlighed af en række
euforiserende stoffer, som Danmarks tre retsmedicinske institutter har udarbejdet, se retsudvalget
2024-25 (alm.del) - bilag 17.
10 af 48
 L 186 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Hvad er farligst SMS eller Snap?
I lovforslaget lægges op til højere straf, hvis handel med narkotika sker via ”sociale medier” i
forhold til andre kommunikationsformer som fx SMS eller telefonopkald.
”Omfattet vil ikke være kontakt på f.eks. e-mailplatforme, SMS eller telefonopkald, der
finder sted udenom de pågældende sociale medier”.
Hvad, der derimod er omfattet, er:
”… hvis salget eller videreoverdragelsen har fundet sted ved kontakt på de sociale medier.
Det kan være ved direkte korrespondancer i chats eller ved generelle opslag i f.eks.
grupper. Det vil ikke have betydning for vurderingen, at kontakten finder sted i lukkede fora
eller sker mellem bekendte, der i øvrigt kommunikerer uden for sociale medier.”
Den brede definition af "sociale medier" i lovforslaget vækker undren, da al korrespondance via
”sociale medier” er omfattet - også direkte 1-til-1 kommunikation.
Danske Advokater er uforstående overfor denne sondring, og sætter spørgsmålstegn ved
proportionaliteten i strafniveauet afhængigt af, om to personer handler med narkotika via SMS eller
Snap.
Danske Advokater opfordrer til,
at det i bemærkningerne gøres klart, hvorfor straffen er
differentieret afhængigt af, om den direkte kontakt sker via SMS eller Snap. Hvis der ikke er en
proportionel skelnen i forhold til kommunikationsformen, bør det justeres i lovforslaget.
Midlertidig frakendelse af retten til at drive detailvirksomhed
Med lovforslaget lægges op til, at hvis en butiksejer sælger narkotika fra sin butik, kan
vedkommende ved dom frakendes retten til at drive butikken eller opholde sig i nærheden af
butikken, når der er fare for, at personen vil gøre det igen.
En frakendelse af retten til at drive virksomhed er ekstremt indgribende og vil uundgåeligt medføre
tab fx i forbindelse med afvikling af lejemål, manglende indkomst, salg af varelager, opsigelse af
ansatte.
I lovforslaget foreslås også, at frakendelse af retten til at drive butik som udgangspunkt også skal
ske midlertidigt, indtil sagen er endeligt afgjort, hvis der er en begrundet mistanke om, at
pågældende gennem butikken har handlet med stoffer, se forslaget til § 3 d, hvor der henvises til
straffelovens § 79, stk. 4.
I de specielle bemærkninger til § 1, nr. 6, (3 d) står:
”Henvisningen til straffelovens § 79, stk. 4, medfører, at der også skal være mulighed for
midlertidig rettighedsfrakendelse og opholdsforbud i tilknytning hertil for personer, der
udøver detailsalg fra butikker eller er ansat i sådanne butikker.
Det forudsættes, at der som udgangspunkt gives midlertidig rettighedsfrakendelse, hvis der
er begrundet mistanke om, at den pågældende som led i detailvirksomhed har solgt eller i
øvrigt videreoverdraget euforiserende stoffer, eller at der besiddes euforiserende stoffer i
detailbutikken med henblik på videreoverdragelse. Det forudsættes således, at politiet og
anklagemyndigheden i disse tilfælde rejser krav om midlertidig rettighedsfrakendelse efter
det foreslåede § 3 d, stk. 3, jf. straffelovens § 79, stk. 4, indtil sagen er endeligt afgjort.”
Danske Advokater bemærker, at da straffelovens § 79, stk. 4, blev indført fremgik det af
lovforslagets bemærkninger (Lovforslag nr. 34 fremsat 8. oktober 1986):
11 af 48
 L 186 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
”Straffelovrådet fremhæver betænkelighederne ved en adgang til suspension (midlertidig
rettighedsfrakendelse) under sagen, men rådet betragter det som en selvfølge, at en sådan
regel må anvendes meget restriktivt...”
Straffelovens § 79, stk. 4, skal altså anvendes restriktivt, og der skal være nærliggende fare for
misbrug af stillingen, før der kan ske midlertidig frakendelse.
Danske Advokater finder det bekymrende, at man i dette lovforslags bemærkninger forsøger at
indføre en lempelig praksis for midlertidig frakendelse af retten til at drive detailvirksomhed, end
hvad der følger af straffelovens § 79, stk. 4, der kræver, at forholdet er groft og åbenbart, med
nærliggende fare for misbrug.
Danske Advokater opfordrer til, at lovforslagets bemærkninger justeres, så de kommer i
overensstemmelse med straffelovens § 79, stk. 4, med tilhørende forarbejder.
Danske Advokater finder det også bekymrende, at lovforslaget ikke forholder sig til de
grundlæggende retssikkerhedsmæssige spørgsmål som proportionalitet, uskyldsformodning og
den frie adgang til at udøve erhverv og opfordrer til, at der i bemærkningerne foretages en sådan
afvejning, hvilket også bør fremgå af bemærkningerne.
Afsluttende bemærkninger
Danske Advokater står gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.
Med venlig hilsen
Charlotte Hvid Olavsgaard
Juridisk konsulent
12 af 48
 L 186 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2996634_0013.png
Justitsministeriet
Den 10. marts 2025
Dansk Erhvervs bemærkninger Forslag om ændring af lov om euforiserende
stoffer
Dansk Erhverv har modtaget høring af 10. februar 2025 vedrørende ovennævnte. Vi har i den
forbindelse blandt andet indhentet høringssvar fra Dansk Mobilitet, hvorfor nærværende høringssvar
også omfatter de dertil knyttede biludlejningsvirksomheder.
Dansk Erhverv og Dansk Mobilitet støtter generelt de foreslåede ændringer.
Vi har i den forbindelse bemærket forslaget om konfiskationsbestemmelse for motordrevet køretøj i
forslagets § 1, nr. 6, herunder særligt dem foreslåede § 3 c, stk. 3 og 4 som vi har sammenholdt med
bestemmelsen i færdselslovens kap. 18 a, § 133 a, stk. 2, 2. pkt. om konfiskation som følge af
vanvidskørsel.
Efter foreliggende forslag kan konfiskation ved salg af skadelige stoffer ske selv om køretøjet ikke er
ført af dets ejer, “hvis ejeren vidste eller burde vide, at køretøjet ville blive anvendt ved en overtrædelse
som nævnt i stk. 1, og konfiskation ikke må anses for uforholdsmæssigt indgribende.”
I henhold til færdselsloven skal konfiskation ske ved vanvidskørsel “medmindre konfiskation må anses
for uforholdsmæssigt indgribende, navnlig henset til ejerens mulighed for at kunne vide, at køretøjet
ville blive anvendt ved en eller flere af de overtrædelser, der nævnes i 1. pkt., og for at tage alle rimelige
skridt til at sikre sin økonomiske stilling i anledning af overdragelsen af køretøjet til den anden
person.”
Bemærkningerne til lovforslaget behandler en sammenligning af færdselslovens og foreliggende
lovforslags bestemmelser om konfiskation når køretøjet ikke tilhører overtræderen. Vi har i den
forbindelse særligt bemærket at “Justitsministeriet finder, at kravet om, at ejeren vidste eller burde
vide, at køretøjet ville blive anvendt ved en grov overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer,
navnlig bør kunne anses for opfyldt, hvis ejeren har modtaget en forudgående underretning herom.
Dette forventes alt andet lige at indebære, at der i praksis kun i helt særlige tilfælde vil være grundlag
for tredjemandskonfiskation.”
Vi finder ministeriets overvejelser rimelige og skal i den forbindelse opfordre til at reglerne i
færdselsloven om konfiskation tilrettes så de bringes i overensstemmelse med reglerne i foreliggende
lovforslag idet man dermed i langt højere grad vil kunne straffe den faktiske lovovertræder og ikke
personer eller virksomheder, der uden egen skyld er blevet inddraget i forholdet.
Vi skal endelig bemærke at nogen af de samme retssikkerhedsmæssige overvejelser som anføres i
foreliggende forslag, også blev inddraget i behandlingen af færdselslovens bestemmelser om
13 af 48
 L 186 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2996634_0014.png
vanvidskørsel. Konsekvensen i retspraksis har dog i noget omfang været at domstolene straffer fx
udlejere af biler, hvis de forudgående har forsøgt at sikre sig netop mod, at den person der lejer bilen,
udfører fx vanvidskørsel i den. Det er efter vores opfattelse uhensigtsmæssigt, hvorfor vi gerne ser at
ministeriet følger den praktiske anvendelse af de foreslåede bestemmelser, hvis de bliver vedtaget med
henblik på at sikre at noget lignede ikke sker på foreliggende område.
Med venlig hilsen
Jesper Højte Stenbæk
Fagchef for Transport & Infrastruktur
14 af 48
 L 186 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2996634_0015.png
Josephine Kirketerp Hansen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Datatilsynet
6. marts 2025 12:27
£Strafferetskontoret (951s18)
Mikkel August von Buchwald
Vedr. Justitsministeriets j.nr. 2024-07873
Vedrørende Justitsministeriets j.nr. 2024-07873 / Datatilsynets j.nr. 2025-11-0275
Til Justitsministeriet
Datatilsynet har den 10. februar 2025 modtaget Justitsministeriets høring over udkast til forslag til lov om ændring
af lov om euforiserende stoffer (Skærpet indsats mod narkotikakriminalitet, herunder opioider).
Jeg kan oplyse, at Datatilsynet ikke har bemærkninger til udkastet.
Med venlig hilsen
Kamilla Bay Christensen
Fuldmægtig
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 33 19 32 00
[email protected]
www.datatilsynet.dk
1
15 af 48
 L 186 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2996634_0016.png
Josephine Kirketerp Hansen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Anders Raagaard <[email protected]>
10. marts 2025 08:38
£Strafferetskontoret (951s18)
Mikkel August von Buchwald; Mette Lyster Knudsen
Høringssvar - sagsnr. 2024-04082
Til Justitsministeriet – Strafferetskontoret
Ved mail af 10. februar 2025 har Justitsministeriet hørt Dommerforeningen over udkast til forslag til lov om ændring af
lov om euforiserende stoffer (Skærpet indsats mod narkotikakriminalitet, herunder opioider).
Udkastet har været drøftet i Dommerforeningens bestyrelse.
Der lægges med udkastet op til skærpelse af straffene for en række overtrædelser af lovgivningen om euforiserende
stoffer. Der lægges desuden op til etablering af nye ordninger for konfiskation af motordrevne køretøjer og for
rettighedsfrakendelse og opholdsforbud i forbindelse med salg af narkotika fra detailbutikker. Behovet for og ønsket
om sådanne tiltag er retspolitiske spørgsmål, der som sådan ikke giver Dommerforeningen anledning til
bemærkninger.
Dommerforeningen finder derimod anledning til at knytte bemærkninger til udkastets ressourcemæssige
konsekvenser for både domstolene og resten af straffesagskæden, dvs. politiet, anklagemyndigheden og
kriminalforsorgen.
Det fremgår således af udkastet, at de foreslåede tiltag forventes at medføre merudgifter for alle led i
straffesagskæden, hvilket navnlig knyttes til en forventning om flere og længere fængselsstraffe for overtrædelse af
lov om euforiserende stoffer og straffelovens § 191. For domstolenes vedkommende anføres det konkret, at den
udvidede adgang til konfiskation af køretøjer vil medføre merudgifter i de tilfælde, hvor der skal ske domstolsprøvelse
af en forudgående beslaglæggelse. Det anføres desuden, at udgifterne for domstolenes vedkommende skal
håndteres inden for de eksisterende økonomiske rammer.
Det er Dommerforeningens opfattelse, at det anførte ikke i fornødent omfang tager højde for, at forslagene derudover
må forventes at medføre både flere og mere tidskrævende sager.
Således vil forslagene om rettighedsfrakendelse,
opholdsforbud og konfiskation medføre øget bevisførelse, når der er
flere spørgsmål, der skal tages stilling til, og mere på spil for de involverede. Dette vil i sager, hvor der er spørgsmål
om tredjemandskonfiskation, desuden omfatte yderligere parter og forsvarere. Ligeledes vil udkastets forudsætning
om anvendelse af midlertidige afgørelser om rettighedsfrakendelse og opholdsforbud give anledning til flere sager
ved domstolene, og det må i den forbindelse forventes, at en sag om midlertidig frakendelse af retten til at drive en
detailbutik i sig selv vil kunne blive ganske omfattende som følge af spørgsmålets indgribende karakter. At sager om
narkotikakriminalitet på denne måde bliver mere tidskrævende skal desuden ses i lyset af, at de mange, mindre
sager
ofte er relativt simple. En udvidelse med yderligere spørgsmål og/eller parter vil derfor få forholdsmæssigt større
betydning, hvilket kan være afgørende for, hvor mange sager der kan afvikles.
Det er velkendt, at domstolene gennem en længere årrække har haft svært ved at følge ressourcemæssigt med i
udviklingen af stadig større og mere komplekse retssager, hvilket har ført til lange ventetider for både straffesager og
civile sager. Dette har man fra politisk side forsøgt at imødegå bl.a. ved i domstolenes flerårsaftale for 2024-2027 at
tilføre retterne betydelige ressourcer, som navnlig skal bidrage til at nedbringe sagsbunker og ventetider.
Selv om Dommerforeningen som anført ikke skal kommentere på behovet for de foreslåede tiltag, skal foreningen
derfor fremhæve vigtigheden i, at man ikke udhuler effekten af flerårsaftalen. Dette skal navnlig ses i lyset af, at flere
af de foreslåede tiltag – herunder ikke mindst forudsætningen om brug af midlertidige afgørelser – har en karakter,
som gør, at de i retssystemet nødvendigvis vil skulle prioriteres på bekostning af andre sager.
Dommerforeningen er bekendt med høringssvarene fra Østre og Vestre Landsret, som foreningen i det hele kan
tilslutte sig.
Der henvises til ministeriets sagsnr. 2024-04082.
På vegne af
1
16 af 48
 L 186 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2996634_0017.png
Mette Lyster Knudsen
Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening
Med venlig hilsen
Anders Raagaard
Landsdommer
Vestre Landsret
Asmildklostervej 21
8800 Viborg.
Tlf.: + 45 99 68 80 00
www.VestreLandsret.dk
2
17 af 48
 L 186 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2996634_0018.png
Fra:
Til:
Cc:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
Jura og Forretning
£Strafferetskontoret (951s18)
Mikkel August von Buchwald; Mette Lilje
VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om euforiserende stoffer (Skærpet indsats mod
narkotikakriminalitet, herunder opioider) - j. nr. 2024-07873
18. marts 2025 15:42:55
image001.gif
Til Justitsministeriet
Domstolsstyrelsen blev i februar 2024 hørt af Justitsministeriet ift. de økonomiske konsekvenser af
strafskærpelser mv. vedrørende narkotikakriminalitet i forbindelse med forberedelserne af
regeringens opioid-udspil ”Ungdom uden opioider”.
I forbindelse med den økonomiske høring i februar 2024 lagde Domstolsstyrelsen på baggrund af det
oplyste fra Justitsministeriet og Rigsadvokaten til grund, at den årlige merudgift for domstolene ville
udgøre ca. 0,1-0,2 mio. kr. årligt (2024-pl). Dette skøn var forbundet med usikkerhed og var baseret
på:
at der er tale om sager uden domsmænd ved byretterne, der skal behandles ved retsmøde
frem for et bødeforlæg og, at 30-50 sager årligt vil skulle behandles som et retsmøde frem for
et bødeforlæg, og
at ”Konfiskation af køretøjer, der bruges til salg af narkotika” vil kunne indebære et øget
ressourcetræk ved domstolene, fx ifm. påstand om tredjemandskonfiskation i et antal sager.
I forlængelse heraf har Justitsministeriet sendt udkast til forslag til lov om ændring af lov om
euforiserende stoffer (Skærpet indsats mod narkotikakriminalitet, herunder opioider) i høring. De
økonomiske konsekvenser for domstolene er i udkastet til lovforslaget angivet til ca. 0,1 mio. kr. i
2025 og 0,1-0,2 mio. kr. årligt i 2026 og frem, svarende til ovenstående skøn fra februar 2024.
I forbindelse med høringen om lovforslaget har landsretterne tilkendegivet, at den i lovudkastet
foreslåede strafskærpelse må forventes at medføre, at et formentligt ikke ubetydeligt antal
straffesager vil kræve et øget ressourcetræk, herunder:
bødesager, hvor der fremover må forventes nedlagt påstand om frihedsstraf, og
sager med påstand om frihedsstraf op til 30 dages fængsel, hvor der fremover må forventes
nedlagt påstand om frihedsstraf over 30 dages fængsel, og som derfor skal behandles med
domsmænd, jf. retsplejelovens § 686.
Domstolsstyrelsen vurderer på baggrund af landsretternes bemærkninger, at de forventede
økonomiske konsekvenser for domstolene af lovforslaget skal opjusteres til 0,8 mio. kr. årligt (2025-
pl).
Det opdaterede skøn over de økonomiske konsekvenser for domstolene er – set i lyset af
landsretternes bemærkninger, jf. ovenfor – baseret på, at 50 ekstra sager årligt fremover skal
behandles med retsmøde, hvoraf 50 pct., svarende til 25 sager årligt, vil skulle behandles som
domsmandssager, hvoraf disse er underlagt den gennemsnitlige ankefrekvens for domsmandssager.
På den baggrund skal Domstolsstyrelsen anmode om, at de økonomiske konsekvenser for
domstolene i udkast til forslag til lov om ændring af lov om euforiserende stoffer (Skærpet indsats
mod narkotikakriminalitet, herunder opioider) i 11. Sammenfattende skema ændres fra:
”… for domstolene på ca. 0,1 mio. kr. i 2025 og ca. 0,1-0,2 mio. kr. årligt i 2026 og frem …”
Til:
”… for domstolene på ca. 0,4 mio. kr. i 2025 og ca. 0,8 mio. kr. årligt i 2026 og frem …”
Domstolsstyrelsen skal også anmode om, at udkastet i øvrigt konsekvensrettes som følge af
ændringen.
18 af 48
 L 186 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2996634_0019.png
Med venlig hilsen
Lasse Leerhøy
Fuldmægtig
Direkte: + 45 30 43 15 24
[email protected]
Domstolsstyrelsen
Jura og Forretning
Amagerfælledvej 56
2300 København S.
Tlf. (hovednr.): + 45 70 10 33 22
www.domstol.dk
Fra:
Jura og Forretning
Sendt:
11. marts 2025 08:33
Til:
'[email protected]' <[email protected]>
Cc:
'[email protected]' <[email protected]>
Emne:
SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om euforiserende stoffer
(Skærpet indsats mod narkotikakriminalitet, herunder opioider) - j. nr. 2024-07873
Til Justitsministeriet
Udkastet giver ikke Domstolsstyrelsen anledning til bemærkninger.
Med venlig hilsen
Lasse Leerhøy
Fuldmægtig
Direkte: + 45 30 43 15 24
[email protected]
Domstolsstyrelsen
Jura og Forretning
Amagerfælledvej 56
2300 København S.
Tlf. (hovednr.): + 45 70 10 33 22
www.domstol.dk
Fra:
Justitsministeriet <[email protected]>
Sendt:
10. februar 2025 12:02
Til:
Jura og Forretning <[email protected]>
Emne:
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om euforiserende stoffer (Skærpet
indsats mod narkotikakriminalitet, herunder opioider) - j. nr. 2024-07873
ADVARSEL! Denne mail kommer fra en ekstern afsender uden for Danmarks Domstole. Tryk ikke på links
og åbn ikke vedhæftede filer, hvis du ikke kender afsenderen, eller hvis mailen ser mistænkelig ud.
Se venligst vedhæftede filer
19 af 48
 L 186 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2996634_0020.png
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sags.nr.: 2025 - 953
Akt.id.: 6458742
Sign.:
Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af lov om euforisende
stoffer (Skærpet indsats mod narkokriminalitet, herunder opioider)
I Danmark er der over de seneste år observeret en stigende forekomst af
opioidmisbrug blandt unge, særligt i relation til tramadol og andre morfinlignende
præparater.
Mange unge erhverver disse stoffer illegalt via internettet, bude, kiosker eller
gennem pushere. Disse pushere kan være jævnaldrende klassekammerater eller
personer, der opererer i nærheden af skoler, ungdomsklubber og andre steder, hvor
unge færdes.
Rusmiddelcentrene oplever en markant stigning i antallet af unge, der søger hjælp.
Mange af dem fortæller, at de kender flere i samme situation. Dog er der fortsat en
udbredt mangel på viden om behandlingsmulighederne i misbrugscentrene.
Derudover er der en fejlagtig opfattelse blandt flere unge om, at de selv kan
overvinde deres misbrug uden professionel hjælp, hvilket ofte viser sig ikke at være
tilfældet.
Foreningen af Kommunalt Ansatte Læger (FAKL) ser derfor positivt på, at
regeringen nu tager aktiv del i problemstillingen og har udarbejdet et konstruktivt
udkast til en ny lov om euforiserende stoffer.
Foreningen af Kommunalt Ansatte Læger (FAKL) bakker op om det foreliggende
lovudkast.
Med venlig hilsen
Foreningen af Kommunalt Ansatte Læger
20 af 48
 L 186 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2996634_0021.png
Josephine Kirketerp Hansen
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Christian Brandt <[email protected]>
10. marts 2025 15:07
Mikkel August von Buchwald; £Strafferetskontoret (951s18)
Høringssvar Justitsministeriets forslag til nye regler om konfiskation af køretøjer
brugt til narkohandel
[EKSTERN E-MAIL]
Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Til
Jus tsministeriet
A .: Morten Holland Heide
Jus tsministeriets forslag l nye regler om konfiska on af køretøjer brugt l narkohandel/opioider
Jus tsministeriet har fremsendt udkast l ændring af lov om euforiserende stoffer for at dæmme op for salg af
narko og opioider med anmodning om Finans & Leasings bemærkninger.
Indledningsvis bemærkes det, at vi stø er det overordnede sigte med at sæ e ind over for narkohandel, og vi takker
for lejligheden l at komme med vores bemærkninger.
Der lægges bl.a. op l, at motorkøretøjer, som er anvendt l transport i forbindelse med handel med narko, kan
konfiskeres fra narkohandleren. Også hvis køretøjet ikke ejes af narkohandleren, konfiskeres fra ejeren. Vi har med
lfredshed noteret os, at der lægges op l en noget anden ordning, end det der gælder e er Færdselsloven om
konfiska on af motorkøretøjer brugt l vanvidsbilisme. Vi har dog noteret os visse udfordringer med lovudkastet jf.
nærmere nedenfor, som vi beder ministeriet om nøje at overveje, da der bør være respekt om grundlovens
besky else af ejendomsre en.
Jeg anmoder venligst ministeriet om et møde snarest muligt, så vi kan medvirke l at loven indre es på bedste vis
i forhold l formålet og leasinggivers legi me interesser.
§ 3, c, stk. 3 lægger op l, at en bil anvendt l narkohandel kan blive konfiskeret fra leasinggiver, hvis leasinggiver
”vidste
eller burde vide”,
at bilen blev brugt l narkotransport. ”Burde viden” er jo et ret elas sk begreb. Vi har
noteret os, at det herom i bemærkningerne bl.a. på s. 24-25 fremgår, at ”burde-viden” fx kan være, hvis poli et
dligere har underre et leasinggiver om, at køretøjet blev brugt l grov narkokriminalitet. Side 61 fremgår det mere
uddybende: ”Ejeren
vil navnlig kunne anses for at vide eller burde vide, at køretøjet ville blive anvendt ved en grov
overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer, hvis køretøjet mindst to gange er blevet anvendt ved en
overtrædelse som nævnt i stk. 1, og poli et i forbindelse med den første overtrædelse, hvor køretøjet blev anvendt,
har underre et ejeren af køretøjet herom, og den anden overtrædelse har en sådan sammenhæng med den
overtrædelse, som ejeren blev underre et om, at ejeren vidste eller burde vide, at køretøjet ville blive anvendt ved en
overtrædelse som nævnt i stk. 1.”
Eksemplet kan vi bakke op om.
Det fremgår imidler d af bemærkningerne (s. 36) om § 3c, stk. 4, at der lægges op l, at poli et først underre er
leasinggiver, når der foreligger ”fældende afgørelse”, hvilket vil sige domstolsafgørelse. Problemet er, at det kan
tage flere år, før der fældes dom. Hvis loven indre es således, at køretøjet ved poli ets første beslaglæggelse ved
narkohandel ikke umiddelbart gives lbage l leasinggiver, men at de e skal afvente endelig dom om
konfiska onsspørgsmålet, vil det være et stort problem for leasinggiver. Det skyldes at endelig dom om konfiska on
kan tage meget lang d - op l flere år - hvorfor køretøjet vil blive udsat for et stort værditab. Det er et
samfundsmæssigt spild, som bør undgås. Der bør i så lfælde opnås en mere smidig ordning fx umiddelbar
udlevering fra poli et l leasinggiver inden endelig dom mod sikkerhedss llelse, i stedet for at bilen skal stå længe
1
21 af 48
 L 186 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2996634_0022.png
på poli ets lager og miste værdi. Alterna vt bør det fremgå, at leasingselskabet er bere get l erstatning for
værditab, hvis ikke domstolen når frem l konfiska on.
Det virker også noget kuns gt i situa onen, at poli et først lang d e er beslaglæggelsen af køretøjet kan oplyse
leasinggiver om beslaglæggelsen. Højest sandsynligt vil leasinggiver i den e er beslaglæggelsen opleve, at der ikke
bliver betalt leasingydelse på køretøjet længere, og leasinggiver vil så kontakte leasingtager og formentlig ad den vej
blive opmærksom på beslaglæggelsen.
Der kan også være den prak ske udfordring, at leasingtager har udlånt eller udlejet køretøjer l en person, som er
den person, der har anvendt køretøjet l narkohandel. Også af den grund har leasingselskabet behov for denne
viden for at kunne tage dialog om emnet med leasingtager.
Endvidere er der forskellige prak ske spørgsmål omkring køretøjet, som poli et og leasinggiver allerede fra starten
af bliver nødt l at kommunikere om fx betaling for forsikring af køretøjet, betaling af registreringsafgi m.v.
Det bør derfor e er vores opfa else klarlægges og beskrives i lovforslagets bemærkninger, at et leaset køretøj, der
har været brugt l narkohandel og i den forbindelse er blevet stoppet af poli et, i ”1. gangs lfælde” bliver leveret
lbage l leasinggiver med det samme, hvis poli et umiddelbart vurderer, at leasinggiver ikke ”vidste eller burde”
kende l, at køretøjet blev brugt l narkohandel, hvilket må have formodningen for sig. Det understø es af, at der i
Jus tsministeriets Bandepakke fra nov. 2023 blev indgået bred poli sk a ale om at gennemføre Finans & Leasings
forslag om en licensordning for leasingselskaber. Vi går ud fra at de e forslag snart realiseres, hvorfor vi altså ser ind
i en verden, hvor leasingselskaber er underlagt offentlig kontrol, hvilket eliminerer risikoen for ”fup-
leasingselskaber” der bevidst leaser/udlejer biler l narkohandel (”crime as a service”).
Det taler for at udlevere bilen l leasinggiver med det samme, at formodningen jo er for, at leasingselskabet ikke
vidste eller burde have kendskab l, at køretøjet bliver brugt l narkohandel (med mindre der er tale om
gentagelses lfælde). Det er også således vi forstår de ovenfor citerede bemærkninger, hvor der omtales ”den første
overtrædelse”, hvor leasinggiver vil blive underre et af poli et, således at der først vil kunne indtræde ”burde
viden” i gentagelses lfælde. Ergo er der ikke ”burde viden” i det første lfælde, hvorfor bilen bør gives lbage l
leasinggiver med det samme og de e ikke skal afvente dom. Poli et vil ved opslag i DMR (Digitalt
Motorkøretøjsregister) kunne gøre sig bekendt med ejerforholdet l bilen herunder hvis bilen er ejet af et
leasingselskab.
En sådan indretning af loven vil også give en bedre præven v virkning, da leasinggiver med det samme bliver
opmærksom på risikoen og dermed kan undgå at lease køretøj l samme person allerede fra det dlige dspunkt og
ikke først langt senere e er domfældelse.
Det bør tydeliggøres, at poli et underre er leasinggiver om både køretøjet men også iden teten på den person,
der
har anvendt det l narkokørsel. Det er vig gt, fordi køretøjet ikke nødvendigvis er blevet kørt af den person, der er
registreret som leasingtager ifølge leasingkontrakten. Det fremgår noget upræcist nederst side 24: ”Det
vil f.eks.
kunne være lfældet, hvis gerningspersonen dligere har anvendt køretøjet l grov narkokriminalitet, og ejeren i den
forbindelse er underre et om, at køretøjet blev brugt l grov narko kakriminalitet.”
Det er ikke nok med oplysning
om køretøjet, der skal også være oplysning l leasinggiver om den person, der har brugt bilen l narkokørsel, hvis
leasinggiver skal undgå gentagelses lfælde. Det fremgår andetsteds på s. 36, at hensigten med § 3 c, stk. 4 er, at der
gives oplysning l leasingselskabet om, hvilken person der har brugt et køretøj l narkokørsel med angivelse af
”ikke-følsomme personoplysninger navn og adresse”. Men altså ikke personnummer. Vi vil gerne være sikre på, at vi
har forstået korrekt, at leasinggiver vil få oplysning om iden teten på den, der ulovligt har brugt køretøjet l
narkohandel.
Den viden som leasinggiver (typisk juridiske personer/selskaber) får fra poli et om bestemte personer, som har kørt
narkokørsel, bør øjeblikkeligt kunne udbredes l alle leasingselskaber fx via Finans og Leasings medlemsnetværk,
således at det undgås, at ”narkokureren” ikke blot leaser en bil hos et andet uvidende leasingselskab. Lovudkastet
forholder sig ikke l de e spørgsmål i afsni et på side 36-37 om forholdet l databesky elsesreglerne, hvor der
alene omtales poli ets oplysninger l fysiske bilejere. Situa onen, hvor poli et giver oplysninger l en juridisk
person fx et leasingselskab som ejer af køretøjer brugt l narkohandel, er uomtalt. Det er umiddelbart vores
opfa else, at der burde være mulighed for at dele denne viden mellem leasingselskaberne, da det jo i givet fald
2
22 af 48
 L 186 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2996634_0023.png
bygger på en offentlig dom, og der er et væg gt sagligt formål med videregivelse. I lyset af formålet med
lovforslaget beder vi om at de e persondataretlige spørgsmål a lares, således at leasingselskaberne kan dele disse
informa oner med henblik på, at lovforslaget får størst mulig præven v effekt.
S. 61-62 er man inde på, at leasinggiver selvsagt heller ikke må lease et andet køretøj ud l en person, som dligere
er blevet taget af poli et for narkokørsel. Synspunktet forekommer helt naturligt, såfremt leasingselskabet af
poli et er blevet gjort bekendt hermed. Men man er også inde på, at leasinggiver vil være i ”burde viden”, hvis
leasinggiver på ny leaser ud l ”personer
med lknytning l hinanden, medlemmer af samme gruppering, familie”.
Det synes meget vanskeligt at håndtere for leasinggiver, som ikke nødvendigvis har kendskab l eller i hvert fald ikke
fuldt overblik over disse sammenhænge. Lovgiver bør være opmærksom på, at der selvsagt er meget stor forskel på,
hvilken konkret viden om disse forhold, leasinggiver kan have herunder også under varetagelse af
persondatalovgivningen i forhold l den viden, som poli et har fx om medlemmer af bandegrupperinger.
Lovforslagets bemærkninger bør afspejle disse forhold og derfor modificeres.
S. 62, midt fremgår følgende: ”I
øvrigt forudsæ es retspraksis om tredjemandskonfiska on e er færdselslovens §
133 a, stk. 2, herunder tredjemands re gheder i den forbindelse, at finde anvendelse på den foreslåede ordning”.
Det bør præciseres, at der hermed ikke menes selve grundlaget for, om der kan ske konfiska on, som jo er
beskrevet helt anderledes i udkastet l § 3 c, stk. 3 end i Færdselslovens § 133 a, stk. 2 om konfiska on ved
vanvidskørsel. Det må derfor præciseres, at der med denne sætning alene menes, den retspraksis der gælder om, at
ejeren, der får et køretøj konfiskeret, kan søge regres/gøre erstatningskrav gældende overfor føreren.
Det fremgår s. 22, næstsidste afsnit og s. 62, at
”E er straffelovens § 76, stk. 3, bor alder særligt sikrede re gheder
over genstande, der konfiskeres, kun e er re ens bestemmelse. Særligt sikrede re gheder i et køretøj berøres
dermed som udgangspunkt ikke af konfiska onen, og pantere gheder, ejendomsforbehold og andre særligt sikrede
re gheder i et køretøj består således fortsat, selv om køretøjet konfiskeres.”
Udsagnet svarer l retss llingen hvad
angår konfiska on af belånte køretøjer anvendt l vanvidskørsel. Det bør præciseres, at det e er gældende
retspraksis betyder, at køretøjet udleveres l panthaver med det samme og også inden der fældes dom over i de e
lfælde narkohandleren (så længe køretøjet ikke har stø e værdi end restgælden), således at panthaver ikke skal
tåle, at bilen s lles på poli ets lager og først flere år e er, når der er endelig dom i sagen, bliver solgt på auk on
med risiko for, at panthavers restgæld ikke kan dækkes. De e taler også for vores ovennævnte synspunkter om
håndteringen i forhold l leasede biler, idet der ikke ses saglige grunde l at behandle leasinggivere ringere end
panthavere eller ejendomsforbeholdsindehavere.
Det fremgår af § 2, at de nye regler kun skal gælde for leasinga aler indgået e er 1. juli 2025. Det kan vi lslu e os.
Det bør præciseres, at de e også gælder for køretøjer med pantere gheder/ejendomsforbehold.
Med venlig hilsen
Chris an Brandt
Direktør, cand. jur.
Finans og Leasing
Amaliegade 7
1256 København K
Mobil 40382987
chb@finansogleasing.dk
www.finansogleasing.dk
3
23 af 48
 L 186 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2996634_0024.png
Justitsministeriet
�½
Att. [email protected] og
[email protected]
Gadejuristen
Skindergade 44A,
baghuset
1159 København K
T 33310075
kontakt@gadejuristen.
dk
www.gadejuristen.dk
CVR: 25048482
7. marts 2025
Høringssvar fra Gadejuristen
Udkast til forslag til lov om ændring af lov om euforiserende stoffer (Skærpet indsats mod
narkotikakriminalitet, herunder opioider)
Gadejuristen skal indledningsvist takke for muligheden for at afgive høringssvar.
Gadejuristen bifalder, at der kommer øget politisk fokus på børn og unges forbrug af opioider.
Lovforslaget indeholder mange tiltag med potentiale til at bidrage til at mindske opioidforbruget
blandt børn og unge samt bidrage til færre overdoser.
Vi er dog bekymrede for, hvilke konsekvenser, det kan få for de borgere, der befinder sig i
Gadejuristens målgruppe, og som er afhængige af opioider, uagtet om det er i form af heroin, piller
24 af 48
 L 186 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
eller øvrige præparater. Vores målgruppe kan ikke sammenlignes med
”utilvænnede personer”,
som
rapporten om skadevirkningerne og farligheden af euforiserende stoffer, er baseret på
1
.
Gadejuristen sætter stor pris på, at der netop i forarbejderne flere gange er præciseret, at der skal
tages hensyn til socialt udsatte borgere, der grundet stærk afhængighed, har en højere tolerance af
euforiserende stoffer til eget forbrug, men dette skal også afspejle sig i praksis. I vores daglige
arbejde oplever vi desværre ofte, at politiet ikke tager forbehold for, at Rigsadvokatmeddelelsens
retningslinjer for ”eget forbrug” er vejledende. Vores målgruppe vil blive ramt særligt hårdt, hvis
ikke landets politikredse har mere fokus på reglen om tiltalefrafald i lov om euforiserende stoffer §
3, stk. 4. Vi oplever i vores daglige arbejde desværre, at det konkrete politifaglige skøn over,
hvorvidt besiddelsen er til eget forbrug eller til videreoverdragelse, og om vedkommende er socialt
udsat og stærkt afhængig af euforiserende stoffer, ikke foretages i tilstrækkeligt omfang.
Vores erfaring er desværre heller ikke, at politiet i alle tilfælde skelner mellem receptpligtig medicin
og euforiserende stoffer. Vi har f.eks. for nyligt udarbejdet en indsigelse mod en bøde, som en af
vores borgere modtog for at være i besiddelse af 3 piller ritalin, som var borgerens lægeordinerede
medicin mod ADHD. Dertil kan vi i tråd med ovenstående tillægge den årelange diskussion om
politiets skøn, som Gadejuristen har givet udtryk for i tidligere høringssvar vedrørende ændring af
lov om euforiserende stoffer § 3 om undtagelsesreglen (tidl. Advarselsreglen) for stofbrugere.
Det giver derfor anledning til bekymring hos Gadejuristen om, at en skærpelse af sanktionerne for
besiddelse og videreoverdragelse af opioider vil ramme vores målgruppe og medføre mange
negative følgevirkninger – og ikke et mindre forbrug af opioider.
Vi savner eksplicitte tiltag til, hvordan det sikres, at der løbende er kontrol med, at politiet foretager
en konkret vurdering af, om mængderne af opioider kan være til eget forbrug i det enkelte tilfælde,
og om reglerne om tiltalefrafald er gældende, jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 4.
Vi stiller også spørgsmålstegn ved, om politiet i praksis kan løfte opgaven med at forholde sig til
socialt udsatte borgere, der er stærkt afhængige af euforiserende stoffer, og som bor eller opholder
sig langt væk fra områder, hvor der handles med opioider, eller som har nedsat mobilitet? De vil
typisk købe - og dermed være i besiddelse af - opioider i større mængder.
1
Rapport: ”Sundhedsfaglig vurdering af skadevirkninger og farlighed af euforiserende stoffer”, De retsmedicinske
institutter i Danmark. Juni 2023
25 af 48
 L 186 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Vi har derudover følgende bemærkninger:
Ad skærpelse af straffen for salg af euforiserende stoffer fra detailbutikker samt styrkede
muligheder for at rettighedsfrakende ved salg af euforiserende stoffer fra en butik
Gadejuristen ser særdeles positivt på, at der kommer fokus på salg gennem detailbutikker, herunder
særligt kiosker, og i det store hele bifalder vi skærpelserne og de styrkede muligheder for at
rettighedsfrakende ved salg af euforiserende stoffer.
Angående skærpelsen ved salg af euforiserende stoffer fra detailbutikker, savner vi et strafferetligt
fokus på ejeren af detailbutikken, herunder særligt kiosker. Ved salg af euforiserende stoffer er der
ofte en lang række af involverede led, typisk inddelt i hierarkisk orden. Salget vil derfor kunne
fortsætte ufortrødent gennem nye ansatte, der reelt fungerer som pushere, såfremt ejeren af
detailbutikken selv er overordnet ansvarlig for salget. Gadejuristen mener, at ejeren af
virksomheden skal stilles til ansvar for, hvis der systematisk sælges euforiserende stoffer.
Vi stiller os undrende overfor, hvordan politiet vil løse de store udfordringer med salg fra
detailbutikker i praksis. Vi oplever generelt, at politiet har et indgående kendskab til, hvilke
detailbutikker, der sælges euforiserende stoffer fra, men at der ikke er ressourcer til at efterforske og
løfte sagerne. Vi opfordrer på det kraftigste til, at der afsættes midler og ressourcer af til at løfte
denne opgave af stor samfundsmæssig betydning.
Opholdsforbud
Det fremgår på side 70 i lovforslaget, at der også kan gives opholdsforbud i en anden detailbutik
end den, hvor overtrædelsen af lovgivningen har fundet sted. Muligheden for at give opholdsforbud
i andre detailbutikker bør afgrænses og specificeres yderligere, da dette kan fortolkes meget bredt
og få vidtgående konsekvenser.
Vi stiller os også i en denne sammenhæng undrende overfor, hvordan politiet vil håndhæve et
opholdsforbud i praksis med de nuværende ressourcer. Dertil mener vi, at de afsatte økonomiske
26 af 48
 L 186 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2996634_0027.png
midler i lovforslaget er meget lavt sat med tanke på det pres, som det danske politi allerede på
nuværende tidspunkt oplever.
Ad skærpelse af straffen for salg af euforiserende stoffer via sociale medier
Gadejuristen ser særdeles positivt på, at der i lovforslaget er fokus på salg gennem sociale medier,
og i det store hele bakker vi op om skærpelserne.
Vi opfordrer i denne forbindelse til, at også straffen for salg af euforiserende stoffer gennem f.eks.
e-mailplatforme, SMS eller telefonopkald tilsvarende skærpes, da disse kanaler også ofte anvendes
til salg til unge mennesker (side 55 i lovforslaget).
Konfiskation af køretøjer, der anvendes til grove overtrædelser af lovgivningen om
euforiserende stoffer
Gadejuristen støtter op omkring en særskilt hjemmel til konfiskation af motordrevne køretøjer, der
anvendes i forbindelse med overtrædelser af lovgivningen om euforiserende stoffer.
Gadejuristen ser positivt på, at der i lovforslaget er taget højde for køretøjer, som bruges som
hjælpemidler ved handicap.
Spørgsmål til dette brev kan rettes til undertegnede.
Med venlig hilsen Gadejuristen
Skindergade 44A (baghuset)
1159 København K
Tlf.nr. +45 33 31 00 75
27 af 48
 L 186 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2996634_0028.png
Mail: [email protected]
www.gadejuristen.dk
28 af 48
 L 186 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2996634_0029.png
Justitsministeriet
Slotholmsgade 10
1216 København K.
København d. 12. februar 2025
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om
euforiserende stoffer (skærpet indsats mod narkotikakriminalitet,
herunder opioider)
HK HANDEL takker for muligheden for at afgive bemærkninger til det ovennævnte lovforslag.
Vi deler regeringens bekymring over misbruget af opioider og anerkender, at lovforslaget sigter
mod at dæmme op for den bekymrende udvikling blandt danske børn og unge. Derfor støtter HK
HANDEL den del af forslaget, der skærper straffen for ulovlig besiddelse og videreoverdragelse,
herunder salg, af opioider med en tredjedel, når salget foregår via sociale medier eller fra
detailbutikker, herunder kiosker.
Vi mener dog, at en rettighedsfrakendelse for ansatte, der sælger eller på anden måde
videreoverdrager euforiserende stoffer fra en detailbutik, er ude af proportioner. Mindre
indgribende foranstaltninger bør være tilstrækkelige. At fratage en person retten til at udøve sit fag
er en vidtgående sanktion, som kan have alvorlige konsekvenser. Desuden spiller en tilknytning til
arbejdsmarkedet en vigtig rolle i resocialiseringen og mindsker risikoen for, at den dømte forbliver i
kriminelle miljøer.
HK HANDEL mener, at det bør være op til den enkelte arbejdsgiver at vurdere, hvem de ønsker at
ansætte. Ledelsesretten ligger uforbeholdent hos arbejdsgiveren. En arbejdsgiver har allerede
mulighed for at kræve en straffeattest fra en ansøger og kan på den baggrund selv tage stilling til en
eventuel ansættelse.
På denne baggrund mener HK HANDEL, at forslaget om rettighedsfrakendelse bør fjernes fra
lovforslaget, så sanktionerne forbliver proportionale og understøtter en resocialiserende tilgang til
straf.
Med venlig hilsen.
Mette Høgh.
Formand.
29 af 48
 L 186 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2996634_0030.png
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt pr. e-mail til [email protected] og [email protected]
Wilders Plads 8K
1403 København K
Telefon 3269 8888
Mobil 91325616
[email protected]
menneskeret.dk
Dok. nr. 25/00481-3
7. marts 2025
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om euforiserende
stoffer (Skærpet indsats mod narkotikakriminalitet, herunder opioider)
Justitsministeriet har ved brev af 10. februar 2025 anmodet Institut for
Menneskerettigheder om en udtalelse om udkast til forslag til lov om ændring af
lov om euforiserende stoffer.
1. Lovforslagets indhold
Udkastet til lovforslaget indeholder forslag om følgende ændringer af lov om
euforiserende stoffer: (1) indførelse af særskilt hjemmel til at konfiskere
motordrevne køretøjer, der anvendes til grove overtrædelser af lovgivningen om
euforiserende stoffer, herunder køretøjer, der ejes af en tredjemand, hvis
tredjemanden vidste eller burde vide, at køretøjet ville blive anvendt til den
pågældende kriminalitet; (2) styrkelse af muligheden for rettighedsfrakendelse med
hensyn til retten til at udøve og arbejde i detailbutikker ved salg eller anden
videreoverdragelse af euforiserende stoffer fra en detailbutik; og (3) indførelse af
mulighed for i forlængelse af rettighedsfrakendelsen at knytte et forbud mod at
opholde sig i eller i umiddelbar nærhed af den butik, som frakendelsen har
tilknytning til.
2. Institut for Menneskerettigheders bemærkninger
For så vidt angår forslag (1) og (3) har Institut for Menneskerettigheder noteret sig,
at ministeriet har vurderet forslagene på baggrund af Danmarks internationale
forpligtelser og har fundet, at lovændringerne kan gennemføres indenfor
rammerne af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og de dertil knyttede
protokoller. Instituttet har ikke bemærkninger hertil.
Institut for Menneskerettigheder har herefter alene bemærkninger til forslag (2) om
styrkelse af muligheden for rettighedsfrakendelse ved salg eller anden
videreoverdragelse af euforiserende stoffer fra en detailbutik, jf. forslag til § 3 d i lov
om euforiserende stoffer.
30 af 48
 L 186 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2996634_0031.png
Ifølge udkastet til lovteksten, jf. forslag til § 3 d, stk. 1, kan
”[d]en, der udøver
detailsalg fra en butik eller er ansat i en sådan butik og som led heri overtræder
denne lov eller de i medfør af den udfærdigede forskrifter, (…) ved dom frakendes
retten til at udøve detailsalg fra butikker og arbejde med detailsalg fra butikker, når
der er fare for, at den pågældende vil begå yderligere lignende overtrædelser som led
i sådan virksomhed.”
(fremhævet her)
Ifølge ordlyden gælder der altså – foruden en betingelse om overtrædelse af lov
om euforiserende stoffer – at der skal være fare for, at den pågældende vil begå
yderligere lignende overtrædelser som led i sin virksomhed, dvs. ved fortsat arbejde
i detailbutik. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget, jf. de almindelige
bemærkninger, afsnit 2.4.2-2.4.3, forudsættes det imidlertid, ”at
en sådan fare som
udgangspunkt anses for at være til stede, hvis den, der udøver detailsalg fra en butik
eller er ansat i en sådan butik, som led i sin tilknytning til detailbutikken sælger eller i
øvrigt videreoverdrager euforiserende stoffer. (…) Det forudsættes, at der i sådanne
tilfælde som udgangspunkt skal ske rettighedsfrakendelse. Dette forudsættes også at
være tilfældet, hvis der er tale om førstegangstilfælde af overtrædelse af lovgivningen
om euforiserende stoffer”,
jf. s. 30.
Instituttet forstår disse bemærkninger sådan, at selvom det fremgår af forslaget til
lovteksten, at det er en selvstændig betingelse for rettighedsfrakendelse, at der er
en fare for, at den pågældende også fremadrettet vil sælge eller videreoverdrage
euforiserende stoffer i forbindelse med sit arbejde i en detailbutik, skal der ikke
foretages en reel vurdering heraf. Ifølge bemærkningerne er det
alene
salget eller
videreoverdragelsen, der de facto udgør betingelsen for iværksættelse af
rettighedsfrakendelsen, idet en sådan lovovertrædelse ifølge Justitsministeriet
indebærer en formodning for, at den pågældende også fremadrettet vil begå
lignende overtrædelser.
Det følger, at det almindelige uskrevne legalitetsprincip i dansk ret, at
retsgrundlaget skal være tilgængeligt for borgeren og så klart og præcist, at
borgeren med sikkerhed kan forudsige sin retsstilling. Der henvises også til
Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet, s. 26-27, hvoraf det fremgår, at ”en
(…)
klart affattet lov er en nødvendig forudsætning for en ensartet retsanvendelse og
dermed for forudsigelighed og retssikkerhed”,
og at dette er særligt vigtigt, når
”loven
giver myndighederne mulighed for at foretage indgreb over for borgere (…), og
hvor der derfor er et særligt behov for forudsigelighed i retstilstanden.”
Efter Institut for Menneskerettigheders opfattelse er det derfor problematisk, når
det fremgår af lovteksten, at der skal foretages en vurdering af, om der er en fare
for fremtidige forseelser, samtidig med, at der i lovbemærkningerne lægges op til,
at der i udgangspunktet ikke skal foretages en sådan vurdering. De betingelser for
rettighedsfrakendelse, der fremgår af lovteksten, bør af hensyn til lovtekstens
klarhed og forudsigelighed i retstilstand være i overensstemmelse med de
betingelser, der er beskrevet i lovforarbejderne.
Instituttet anbefaler derfor,
2
31 af 48
 L 186 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
•
at lovforslaget ændres, så betingelserne for iværksættelse af
rettighedsfrakendelse, som beskrevet i henholdsvis lovteksten og i
lovforarbejderne, stemmer overens.
Med venlig hilsen
Maja Kofoed Bak-Hansen
Chefkonsulent
3
32 af 48
 L 186 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2996634_0033.png
Josephine Kirketerp Hansen
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Mikkel August von Buchwald
11. marts 2025 14:06
Josephine Kirketerp Hansen
VS: Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om euforiserende stoffer
Fra:
Allan Skytte Christensen <[email protected]>
Sendt:
11. marts 2025 13:59
Til:
£Strafferetskontoret (951s18) <[email protected]>
Cc:
Mikkel August von Buchwald <[email protected]>
Emne:
Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om euforiserende stoffer
[EKSTERN E-MAIL]
Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Kære Morten,
Vi har ikke på høringslisten, men vi vil gerne på listen, når det omhandler lovgivning om leasing af biler, da vi
repræsenterer den del af branchen.
Vores høringssvar er:
Mobility Denmark stø er op om lovforslaget, der er en hårdere linje overfor narko kahandel og brådne kar i
leasingbranchen. Derfor stø er vi også op om, at narkohandleres biler kan konfiskeres, hvis leasinggiveren vidste
eller burde kende l anvendelse af bilen i forbindelse med narko kahandel. Ordningen bør især ramme de
leasingselskaber, som er blevet kontaktet af poli et, fordi bilen har været anvendt i forbindelse med
narko kahandel. Der er et stort ønske blandt vores medlemmer om at få disse oplysninger fra poli et så hur gt som
muligt. De ønsker også adgang l et register, så samme personkreds ikke bare kan gå l et nyt, intetanende
leasingselskab og dermed fortsæ e deres ulovligheder.
Vi håber at de e lovforslags princip om, at intetanende leasingselskaber ikke får konfiskeret deres leasingbiler, også
finder vej l færdselslovens regler om konfiska on af leasede køretøjer i forbindelse med vanvidsbilismen. Det er et
ganske fornu igt princip, at det er lovovertræder, der oplever sank onen og ikke uskyldige
erhvervsdrivende/bilejere. Sank onen bør her veksles l en bøde svarende l bilens værdi, så basale retsprincipper
overholdes.
For at sikre en højere grad af compliance i leasingbranchen, stø er vi også op om den kommende licensordning for
leasingselskaber. Den burde i sig selv kunne sortere en del af de selskaber/personer fra, som de e lovforslag ønsker
at ramme.
Med venlig hilsen
Allan Skytte Christensen
Chefkonsulent
Telefon
+45 28 40 98 44
E-mail
[email protected]
1
33 af 48
 L 186 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2996634_0034.png
2
34 af 48
 L 186 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2996634_0035.png
Josephine Kirketerp Hansen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Christian Palsteen Dong <[email protected]>
4. marts 2025 09:47
£Strafferetskontoret (951s18)
Mikkel August von Buchwald
VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om euforiserende stoffer
(Skærpet indsats mod narkotikakriminalitet, herunder opioider) - j. nr. 2024-07873
Til Justitsministeriet
Politiforbundet har ingen bemærkninger til høringen.
Journalnr.: 2025-00153
Med venlig hilsen
Christian Palsteeen Dong
Forbundssekretær
Gammel Kongevej 60, 11. sal
DK-1850 Frederiksberg
Tlf.
Mobil
E-mail
+45 33 45 59 60
+45 29 63 83 99
[email protected]
Politiforbundet passer på dine data. Læs mere om vores behandling af dine oplysninger her
https://www.politiforbundet.dk/om-politiforbundet/politiforbundets-
databeskyttelsespolitik
Denne e-mail fra Politiforbundet kan indeholde fortroligt materiale. E-mailen er kun beregnet for ovennævnte modtager(e). Hvis du har modtaget e-mailen ved
en fejl, beder vi dig venligst kontakte afsenderen og i øvrigt slette e-mailen, inkl. eventuelle kopier og vedhæftede dokumenter.
På forhånd tak
Fra:
Justitsministeriet <[email protected]>
Sendt:
10. februar 2025 12:04
Emne:
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om euforiserende stoffer (Skærpet indsats mod
narkotikakriminalitet, herunder opioider) - j. nr. 2024-07873
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
1
35 af 48
 L 186 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2996634_0036.png
https://url41.mailanyone.net/scanner?m=1thRaZ-000000003fM-
2cxa&d=4%7Cmail%2F90%2F1739185200%2F1thRaZ-000000003fM-
2cxa%7Cin41c%7C57e1b682%7C25933027%7C13345177%7C67A9DD3FF5EF481F6C8DBFDEAE5BFDA4&o=t.wwtusi
wjensmistriikd.te&s=7qBLJi88wuNzIkVUAR1jUUrCdwUhttps://url41.mailanyone.net/scanner?m=1thRaZ-
000000003fM-2cxa&d=4%7Cmail%2F90%2F1739185200%2F1thRaZ-000000003fM-
2cxa%7Cin41c%7C57e1b682%7C25933027%7C13345177%7C67A9DD3FF5EF481F6C8DBFDEAE5BFDA4&o=t.wwtusi
wjensmistriikd.te&s=7qBLJi88wuNzIkVUAR1jUUrCdwU
2
36 af 48
 L 186 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2996634_0037.png
Til Justitsministeriet
[email protected]
kopi til
[email protected]
Høringssvar om skærpet indsats mod narkotikakriminalitet, herunder opioi-
der (Justitsministeriets sagsnr. 2024-07873).
Stenbroens Jurister takker for opfordringen til at afgive høringssvar over udkast til forslag til lov
om ændring af lov om euforiserende stoffer (Skærpet indsats mod narkotikakriminalitet, her-
under opioider).
Stenbroens Jurister er en udgående, specialiseret retshjælp for hjemløse, stofafhængige og an-
dre særligt udsatte. Vi har, bortset fra nogle få overordnede betragtninger, alene bemærknin-
ger til de dele af lovforslaget, der har betydning for
brugere
af euforiserende stoffer, herunder
først og fremmest de mest udsatte stofbrugere.
Stenbroens Jurister deler regeringens bekymringer om udviklingen i brugen af opioider, og vi
mener, at regeringens udspil fra oktober 2024 indeholder mange gode initiativer, herunder i
forhold til styrkelsen af behandlingstilbud til borgere, der er afhængige af opioider. Med dette
udkast til lovforslag iværksættes så de strafskærpelser mv., som udspillet også lagde op til.
Det fremgår af lovforslaget, at det forventes at udløse merudgifter for staten på op imod 80
millioner kroner årligt. Stenbroens Jurister savner i den forbindelse bemærkninger i lovforslaget
om, hvilken nærmere effekt på udbredelse, forbrug og skadevirkninger af opioider, som Justits-
ministeriet forventer at opnå med lovændringen. Vi bemærker i tilknytning hertil, at Sundheds-
styrelsen netop har aflyst forberedte møder om revideringen af sin sundhedsfaglige vejledning
til læger, der behandler opioidafhængige stofbrugere, på grund af manglende ressourcer. Dette
kan efter vores opfattelse indikere en problematisk statslig prioritering af strafskærpelser på
bekostning af kvaliteten i behandlingsindsatsen.
Stenbroens Jurister har derudover følgende mere specifikke bemærkninger til lovforslaget.
37 af 48
 L 186 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Lovfæstelse af fængsel for stofbesiddelse til eget brug
Lovforslaget lægger op til at skærpe og lovfæste strafniveauer for en række overtrædelser af
lovgivningen om euforiserende stoffer. Stenbroens Jurister finder det positivt, at Justitsmini-
steriet for at tage hensyn til værdigheden for de mest udsatte i samfundet ikke finder anledning
til at skærpe straffen for ulovlig besiddelse af heroin til eget forbrug. Men selvom tiltagene i
første række er rettet mod personer, der sælger eller i øvrigt videreoverdrager stoffer, har lov-
forslaget alligevel betydning for brugere, herunder udsatte og afhængige stofbrugere.
Det følger af opstillingen i skemaer i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3, at det ønskes
lovfæstet, at besiddelse af 5 gram heroin eller 50 styk opioidpiller skal straffes med fængsel,
uanset at besiddelsen af stoffet udelukkende er til personens eget forbrug.
Stenbroens Jurister udfordrer ikke, at dette er den aktuelle retstilstand, men vi finder det rele-
vant at påpege, at denne praksis synes at have udviklet sig uden en klar politisk stillingtagen til
den. Folketinget tog i forbindelse med vedtagelsen af lov 1786 af 28. december 2023 aktiv stil-
ling til brugen af fængsel ved gentagen stofbesiddelse til eget forbrug under særlige omstæn-
digheder i en målrettet skærpet strafzone. Men Folketinget har ikke i nyere tid haft anledning
til at drøfte og tage stilling til, om man mere generelt ønsker, at besiddelse af stoffer skal straf-
fes med fængsel, når der udelukkende er tale om besiddelse til eget forbrug.
Stenbroens Jurister finder derfor, at det bør skrives meget tydeligt frem i lovforslaget, at Folke-
tinget skal tage stilling til, om man ønsker at lovfæste brugen af fængselsstraf ved stofbesid-
delse udelukkende til eget forbrug, også i tilfælde hvor overtrædelsen ikke sker i en målrettet
skærpet strafzone.
•
Stenbroens Jurister anbefaler, at det fremhæves tydeligt i lovforslaget, at det indebæ-
rer en generel lovfæstelse af brugen af fængsel mod stofbrugere, der udelukkende
besidder stoffet til eget forbrug.
Stenbroens Jurister bemærker i den forbindelse, at formålet med straffebestemmelserne i lov-
givningen om euforiserende stoffer ifølge Justitsministeriet er at begrænse udbredelsen af eu-
foriserende stoffer for bl.a. at beskytte befolkningen mod de skadevirkninger, som er en følge
af brugen af euforiserende stoffer som rusmiddel.
1
Stenbroens Jurister finder det på bl.a. denne
baggrund helt uproportionelt at straffe besiddelse af stoffer til eget forbrug med fængselsstraf.
Fængselsstraf har i sig selv skadevirkninger. Det bør ikke benyttes mod de brugere af stoffer,
som lovgivningen netop har som et af sine mest væsentlige formål at beskytte.
1
1 REU 2017-18, alm.del, endeligt svar på spørgsmål 384.
38 af 48
 L 186 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Stenbroens Jurister hæfter sig i øvrigt ved, at fængselsstraf for stofbesiddelse til eget forbrug
ifølge lovforslagets praksisgennemgang finder anvendelse ved besiddelse af mængder, der in-
debærer at stofbrugeren har et omfattende forbrug af hårde stoffer, som kan indikere at den
pågældende har eller nærmer sig en stærk afhængighed som følge af et længere og vedvarende
misbrug. Folketinget har enstemmigt senest ved lov nr. 667 af 11. juni 2024 fastslået, at man
under visse nærmere omstændigheder ønsker at undtage personer med stærk afhængighed af
hårde stoffer fra straf (både bøder og fængsel) ved stofbesiddelse til eget forbrug. Det fore-
kommer også på denne baggrund hensigtsmæssigt at benytte anledningen til at lade Folketin-
get tage aktivt stilling til, hvorvidt den aktuelle fængslingspraksis ønskes fortsat.
Strafskærpelser for salg mv.
Stenbroens Jurister finder det ikke relevant for vores målgrupper af særligt udsatte at komme
med indgående bemærkninger til lovforslagets ændringer af strafniveauet og sanktioner ved
salg og anden videreoverdragelse af stoffer. Det skyldes blandt andet, at store dele af lovforsla-
get handler om salg af stoffer fra biler og kiosker, som har begrænset betydning for de mest
udsatte på gaden.
Vederlagsfri overdragelse mellem personer med stærk afhængighed
Stenbroens Jurister finder det dog væsentligt at bemærke, at strafskærpelserne også vil ramme
en udsat og stærkt afhængig stofbruger på gaden, der uden vederlag overdrager heroin eller
opioidpiller til en ligeså udsat og stærkt afhængig stofbruger, der er plaget af abstinenser, og
ikke selv kan skaffe stoffer. Altså hvor overdragelsen er et udtryk for solidaritet mellem udsatte.
Stenbroens Jurister finder det i den forbindelse relevant at gøre opmærksom på, at det er sær-
deles vanskeligt for stærkt afhængige stofbrugere at få lov at blive tilset af en læge og få behørig
abstinensbehandling, trods en skærpelse af autorisationsloven med netop dette formål i 2019.
2
•
Stenbroens Jurister anbefaler, at der tilføjes bemærkninger til lovforslaget om, hvor-
vidt det er lovgivers intention at straffe en stærkt afhængig stofbruger, der viderero-
verdrager euforiserende stoffer til en anden stærkt afhængig stofbruger med henblik
på lindring af modtagerens akutte abstinenser.
Om sælgere, der selv er stærkt afhængige
Stenbroens Jurister finder det derudover vigtigt at bemærke, at sælgere af heroin og opioid-
piller som metadon på gadeniveau ofte selv er stofbrugere, heriblandt udsatte stofbrugere med
2
Lov nr. 506 af 1. maj 2019 om ændring af lov om bl.a. sikring af straksbehandling af akutte abstinenser hos personer
med et stofmisbrug.
39 af 48
 L 186 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
stærk afhængighed af hårde stoffer, som sælger for at finansiere deres eget forbrug eller sælger
for at betale af på gæld knyttet til deres stofbrug. Lovforslagets generelle strafskærpelser for
salg af også helt små mængder heroin og opioidpiller på gaden må derfor forventes særligt at
ramme socialt udsatte personer, som selv er stærkt afhængige af hårde stoffer.
Stenbroens Jurister savner bemærkninger i lovforslaget, som forholder sig til, at de generelle
strafskærpelser særligt kan ramme sælgere på det allerlaveste gadeplan, som selv er stærkt
afhængige af hårde stoffer, fx i stofmiljøet på Vesterbro i København, også selvom deres salg
ikke kan betragtes som målrettet unge.
Afgrænsning mellem eget brug og videreoverdragelse
I lovforslagets afsnit 2.1.1 gengives passager fra Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om narkotika
om retningslinjer for anklagemyndighedens behandling af sager om euforiserende stoffer, her-
under om afgrænsningen mellem, om stoffet må anses for at være til eget brug eller til videre-
overdragelse. I overensstemmelse med praksis anføres det i den forbindelse, at det ved vurde-
ringen spiller en stor rolle, hvis der er tale om større mængder, idet stoffet så almindeligvis ikke
anses for at være til eget brug.
I forlængelse heraf gengiver lovforslaget i skemaform, hvad der ifølge anklagemyndigheden
som udgangspunkt kan anses for værende til eget forbrug. Det fremgår af skemaet, at det skal
antages som et udgangspunkt, at der er tale om besiddelse med henblik på videreoverdragelse
ved besiddelse af blot 0,2 gram heroin, kokain eller amfetamin. Dog med det forbehold, at visse
stofbrugere vil have oparbejdet en større tolerance og denne målgruppe derfor kan være i be-
siddelse af større mængder til eget forbrug.
Stenbroens Jurister finder det relevant at bemærke, at denne mængdeafgrænsning forekom-
mer fuldkommen arbitrær. Personer der kun lejlighedsvis bruger kokain, fx i forbindelse med
en bytur, vil typisk købe mindst 0,5 gram, selvom de ikke har udviklet en særlig tolerance for
stoffet. Derimod er det udbredt, fx i stofmiljøet på Vesterbro, blandt stærkt afhængige stofbru-
gere på gaden at købe til ét indtag heroin eller kokain ad gangen i små pakker på 0,1-0,2 gram,
selvom stofbrugerne her har en meget høj tolerance. Afgrænsningen forekommer således hver-
ken at afspejle reelle forhold om, hvor små eller store mængder hverken den ene eller anden
målgruppe typisk er i besiddelse af.
Dertil kommer, at det efter Stenbroens Juristers opfattelse ikke kan anses som sagligt og objekt
på baggrund af mængden alene, at anlægge et udgangspunkt om, at mængder på under ét
gram besiddes med henblik på videresalg.
Stenbroens Jurister er med på, at der er tale om et udgangspunkt, som kan fraviges i begge
retninger på baggrund af de konkrete omstændigheder. Men henset til, at afgrænsningen har
40 af 48
 L 186 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
afgørende betydning for, om sagen forfølges med fængselsstraf, bør Rigsadvokaten mængde-
afgrænsning efter vores opfattelse fastsættes ud fra reelle forhold.
•
Stenbroens Jurister anbefaler, at der i forbindelse med lovarbejdet foretages en saglig
vurdering af de stofmængder, der i Rigsadvokatens meddelelse om narkotika angives
som udgangspunkter i sondringen mellem besiddelse til eget forbrug og besiddelse
med henblik på videreoverdragelse.
Undtagelser vedrørende stærkt afhængige stofbrugere
Stenbroens Jurister er glade for at se, at lovforslagets bemærkninger om gældende ret, gengi-
ver de væsentlige strafundtagelser for stærkt afhængige stofbrugere, som blev tydeliggjort og
udvidet ved lov nr. 667 af 11. juni 2024 om ændring af lov om euforiserende stoffer (Tydelig-
gørelse af advarselsreglen og ændring af ordningen om fritagelse fra strafforfølgning i tilknyt-
ning til stofindtagelsesrum).
Henset til de vedvarende udfordringer med implementering af undtagelsesreglen, som nu har
hjemmel i lov om euforiserende stoffers § 3, stk. 4, finder Stenbroens Jurister, at undtagelserne
også bør gengives i de specifikke bemærkninger til lovforslagets § 1. Og henset til at lovforslaget
indebærer en lovfæstelse af brugen af fængselsstraf ved besiddelse af euforiserende stoffer til
eget brug, finder vi endvidere, at det bør fremgå meget tydeligt i bemærkningerne, at strafund-
tagelserne i lov om euforiserende stoffer også finder anvendelse fremfor fængselsstraf, når
bestemmelsernes betingelser er opfyldt.
•
Stenbroens Jurister anbefaler, at det tilføjes til bemærkningerne til lovforslagets § 1,
at strafundtagelserne vedrørende stofbrugere med stærk afhængighed i lov om eufo-
riserende stoffers § 3, stk. 4, og § 3 b, stk. 2, også finder anvendelse fremfor fængsel,
når undtagelsesbestemmelsernes betingelser er opfyldt.
Afsluttende bemærkninger
Stenbroens Jurister finder det relevant med nogle afsluttende bemærkninger om kvaliteten af
lovgivningen om euforiserende stoffer. Lovens strafbestemmelser finder anvendelse mere end
20.000 gange årligt, herunder oftest i sager om besiddelse af stoffer til eget forbrug. Alligevel
har man endnu ikke fundet anledning til at skrive lovens strafbestemmelser grundlæggende
om, så de er til at læse og forstå for borgerne. Efter Stenbroens Juristers opfattelse er der blandt
andet behov for adskillelse af straffehjemlen for besiddelse mv. til eget forbrug fra besiddelse
mv. med henblik på salg eller anden videreoverdragelse i selvstændige bestemmelser med hver
deres strafferamme.
Nærværende udkast til lovforslag bidrager ikke til bedre lovkvalitet. Tvært imod risikerer det at
bidrage til forvirring ved at gennemføre rent sproglige ændring af lovteksten, der alene har som
41 af 48
 L 186 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om strafni-
veauerne.
Stenbroens Jurister tilslutter sig øvrige juristers generelle kritik af denne lovgivningsteknik, men
finder den særligt uhensigtsmæssig på et område, der har særlig betydning for udsatte borgere,
hvor strafbestemmelserne er meget hyppigt anvendt og hvor lovteksten i forvejen ikke er af
særlig høj kvalitet.
Stenbroens Jurister har ikke yderligere bemærkninger.
Med venlig hilsen
Stenbroens Jurister
Filip Soos
Jurist
42 af 48
 L 186 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2996634_0043.png
Til Justitsministeriet
ATT: Morten Holland Heide
SSP-Samrådets bemærkninger til Høring over udkast til
forslag til lov om ændring af lov om euforiserende stof-
fer (Skærpet indsats mod narkotikakriminalitet, herun-
der opioider)
SSP-Samrådets udtalelser bygger på udveksling af best practice, faglig viden og erfaring
inden for det trivselsfremmende, kriminalpræventive og forebyggelsestekniske område.
SSP-Samrådets udtalelser er ikke et udtryk for samtlige kommuners holdning til og viden
om et givent emne. For udtalelse om den enkelte kommunes holdning til og viden om et
givent emne skal kommunen kontaktes direkte.
SSP-Samrådet vil takke for muligheden for at afgive bemærkninger til høringen.
SSP-Samrådet anerkender intentionen med lovforslaget og kommer ikke med konkrete
bemærkninger til de specifikke tiltag.
SSP-Samrådet har enkelte faglige opmærksomhedspunkter i forbindelse med hørings-
svaret:
-
Da der ikke er entydig evidens for, at højere straffe har en kriminalpræventiv
effekt, gør SSP-Samrådet opmærksom på, at øget straf for distribution og salg
af opioider ikke nødvendigvis vil have den ønskede effekt på antallet af unge,
der bruger opioider. SSP-Samrådet anerkender fokus på proportionalitet i for-
hold til stoffers farlighed og straffens omfang.
SSP-Samrådet er generelt optaget af, at unge ikke eksponeres for farlige og
ulovlige stoffer, hvorfor indsats målrettet distributionen anerkendes. At denne
indsats også gælder sociale medier og digitale platforme er væsentligt. I hvilket
omfang de initierede tiltag er tilstrækkelige, de rette og bliver virksomme har
vi ikke fuldstændig mulighed for at vurdere.
SSP-Samrådet og SSP-Samrådets medlemmer arbejder løbende proaktivt med
unges aktive og kritiske stillingtagen overfor bl.a. rusmidler f.eks. igennem Pro-
jekt PAS, som tilbydes til ungdomsuddannelser, hvor unge undervises i sociale
dynamikker og aktiv stillingtagen. Med ønske om at begrænse unges brug af
opioider, vil SSP-Samrådet pege på betydningen af koordination på tværs af
ministerielle ressortområder. Dette for at skabe en sammenhængende og hel-
hedsorienteret indsats og prioritering. Effektiv forebyggelse kræver ofte en
SSP-Samrådet
Mads Hardahl-Haugaard
Formand
Tlf.: +45 41 93 68 24
mads.haugaard@ssp-samraa-
det.dk
Rikke Risgaard Laustsen
Næstformand
Tlf.: 7253 8356
rikke.laustsen@ssp-samraa-
det.dk
www.ssp-samraadet.dk
07.03.2025
-
-
43 af 48
 L 186 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2996634_0044.png
kombination af tiltag, herunder uddannelse og oplysning, behandlingstilbud
og sociale støtteforanstaltninger.
Det er forebyggelsesfagligt vigtigt med en helhedsorienteret tilgang, hvor pro-
aktive og reaktive tiltag spiller sammen, f.eks. fokus på relevant straf kombi-
neret med tiltag, der adresserer de underliggende årsager til brug af stoffer.
SSP-Samrådet stiller sig naturligvis til rådighed ved spørgsmål og ser frem til at følge
det videre arbejde med høringen. Såfremt I måtte have spørgsmål, er I velkomne til
at kontakte SSP-Samrådet på
[email protected]
På vegne af SSP-Samrådet
Mads Hardahl-Haugaard
Formand
Rikke Risgaard Laustsen
Næstformand
Mads Hardahl-Haugaard
Formand
Rikke Laustsen
Næstformand
44 af 48
 L 186 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2996634_0045.png
Vestre Landsret
Præsidenten
Justitsministeriet
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt pr. mail til
[email protected]
og
[email protected]
10. marts 2025
J.nr.: 25/04288-2
Sagsbehandler: Lars B Olesen
Justitsministeriet har ved brev af 10. februar 2025 (sagsnr. 2024-07873) anmodet om eventuelle be-
mærkninger til lovudkast om ændring af lov om euforiserende stoffer (Skærpet indsats mod narkotika-
kriminalitet, herunder opioider).
Det anføres i lovudkastet, at der bl.a. lægges op til at lovfæste strafniveauerne for overtrædelse af
narkotikalovgivningen i forhold til en række euforiserende stoffer. Straffen forudsættes således frem-
over udmålt i overensstemmelse med det skema, der er medtaget i de specielle bemærkninger til lo-
vudkastets § 1, nr. 3. Landsretten noterer sig i den sammenhæng det anførte i de specielle bemærk-
ninger om, at fastsættelsen af straffen fortsat vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte
tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og at det angivne strafniveau således vil kunne fraviges i
op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende om-
stændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens 10. kapitel.
Lovudkastet indeholder endvidere bemærkninger om afgrænsningen af, hvornår der er tale om besid-
delse af euforiserende stoffer til eget forbrug eller besiddelse med henblik på videreoverdragelse, lige-
som dette er indarbejdet i skemaet om vejledende strafpositioner. Landsretten går ud fra, at det fortsat
afgøres af domstolene efter en konkret bevisvurdering af den enkelte sags omstændigheder, om der
er tale om besiddelse til eget forbrug eller med henblik på videreoverdragelse, jf. retsplejelovens § 880
om domstolenes frie bevisbedømmelse.
Efter forslaget til ny § 3 d, stk. 1, i lov om euforiserende stoffer forudsætter rettighedsfrakendelse bl.a.,
at ”der er fare for, at den pågældende vil begå yderligere lignende overtrædelser”. Lovudkastets be-
mærkninger indeholder i tilknytning hertil nærmere forudsætninger om, hvornår der foreligger en sådan
fare eller ej. Landsretten går også her ud fra, at det vil bero på domstolenes konkrete bevisvurdering,
om der foreligger en sådan fare, som kan begrunde rettighedsfrakendelse efter den foreslåede nye
bestemmelse, jf. princippet om domstolenes frie bevisbedømmelse.
Med forslaget til ny § 3 c i lov om euforiserende stoffer lægges op til at indføre en særlig adgang til
konfiskation af et motordrevet køretøj, der er anvendt ved en grov overtrædelse af narkotikalovgivnin-
gen. Konfiskation skal herunder kunne ske hos tredjemand (ejeren), hvis denne vidste eller burde vide,
at køretøjet ville blive anvendt ved en sådan lovovertrædelse. Efter udkastet til § 3 c, stk. 5-6, skal der
45
Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • [email protected]
af 48
CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221
 L 186 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
efter begæring beskikkes en forsvarer for køretøjers ejer, og ejeren kan i forbindelse med straffesagen
få behandlet sit erstatningskrav mod den gerningsperson, som har anvendt køretøjet til narkotikakrimi-
nalitet. Det anføres i lovbemærkningerne, at retspraksis om tredjemandskonfiskation efter færdselslo-
ven forudsættes at finde anvendelse på den foreslåede ordning.
Landsretten bemærker hertil, at en ejer af køretøjet, som vidste eller burde vide, at køretøjet vil blive
anvendt til narkotikakriminalitet, normalt må antages at kunne blive straffet for medvirken til den begå-
ede kriminalitet, jf. straffelovens § 23 om medvirken. Der er således tale om en ordning, som ikke uden
videre kan sammenlignes med ordningen om tredjemandskonfiskation efter færdselsloven. Det fore-
kommer herved usædvanligt med en ordning, hvorefter en ejer – der vidste eller burde vide, at ved-
kommendes køretøj ville blive anvendt ved grov narkotikakriminalitet – får en lovbestemt mulighed for
som led i straffesagen at rejse et erstatningskrav mod den person, som har anvendt køretøjet. Det
anses således normalt ikke for en opgave for domstolene at behandle et eventuelt mellemværende
mellem de involverede i kriminelle aktiviteter. Landsretten bemærker endvidere, at reglerne i straffe-
lovens § 76 a og § 77 a med mulighed for såkaldt tredjemandskonfiskation heller ikke indeholder særlige
lovregler om behandling af et eventuelt erstatningskrav.
For så vidt angår det, der er anført i pkt. 5 i lovudkastets almindelige bemærkninger om de økonomiske
konsekvenser for det offentlige, bemærkes, at den foreslåede skærpelse af strafniveauet vil indebære,
at der i nogle tilfælde, hvor der i dag alene nedlægges påstand om bøde, fremover må forventes nedlagt
påstand om frihedsstraf. I disse tilfælde vil sagerne ikke længere kunne behandles efter retsplejelovens
§ 896 a om den forenklede bødesagsproces. Der vil endvidere være tilfælde, hvor der i dag alene ned-
lægges påstand om (op til) 30 dages fængsel, men hvor der fremover må forventes nedlagt påstand
om en fængselsstraf på mere end 30 dage. Disse sager vil herefter skulle behandles med domsmænd,
jf. retsplejelovens § 686. Hertil kommer, at de foreslåede muligheder for rettighedsfrakendelse – her-
under muligheden for midlertidig rettighedsfrakendelse – opholdsforbud og konfiskation i tilknytning til
overtrædelse af narkotikalovgivningen må forventes at medføre, at der i et formentlig ikke ubetydeligt
antal straffesager fremover skal anvendes yderligere tid og dermed ressourcer til behandling af de
nævnte spørgsmål.
De anførte skønnede forventede merudgifter af lovudkastet for domstolenes vedkommende på ca. 0,1
mio. kr. i 2025 og ca. 0,1-0,2 mio. kr. årligt i 2026 og frem forekommer på den baggrund endog meget
lavt. Landsretten er bekendt med, at Domstolsstyrelsen vil foretage en fornyet vurdering af de økono-
miske konsekvenser for domstolene. Landsretten bemærker i den forbindelse, at det er væsentligt, at
domstolene fremover tilføres de fornødne midler i forbindelse med lovændringer, som medfører mer-
udgifter for domstolene. I modsat fald vil flerårsaftalen fra november 2023 om domstolenes økonomi
for 2024-2027 løbende kunne blive udhulet af nye ressourcekrævende lovgivningsinitiativer.
Landsretten ønsker ikke herudover at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Jens Røn
46 af 48
 L 186 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2996634_0047.png
Østre Landsret
Præsidenten
Justitsministeriet
Sendt pr. mail til [email protected]
og [email protected]
7. marts 2025
J.nr.: 25/04181-2
Sagsbehandler: CRJ
Justitsministeriet har ved brev af 10. februar 2025 (sagsnr. 2024-07873) anmodet om eventuelle be-
mærkninger til lovudkast om ændring af lov om euforiserende stoffer (Skærpet indsats mod narkotika-
kriminalitet, herunder opioider).
Det anføres i lovudkastet, at der bl.a. lægges op til at lovfæste strafniveauerne for overtrædelse af
narkotikalovgivningen i forhold til en række euforiserende stoffer. Straffen forudsættes således frem-
over udmålt i overensstemmelse med det skema, der er medtaget i de specielle bemærkninger til lo-
vudkastets § 1, nr. 3. Landsretten noterer sig i den sammenhæng det anførte i de specielle bemærk-
ninger om, at fastsættelsen af straffen fortsat vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte
tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og at det angivne strafniveau således vil kunne fraviges i
op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende om-
stændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens 10. kapitel.
Lovudkastet indeholder endvidere bemærkninger om afgrænsningen af, hvornår der er tale om besid-
delse af euforiserende stoffer til eget forbrug eller besiddelse med henblik på videreoverdragelse, lige-
som dette er indarbejdet i skemaet om vejledende strafpositioner. Landsretten går ud fra, at det fortsat
afgøres af domstolene efter en konkret bevisvurdering af den enkelte sags omstændigheder, om der
er tale om besiddelse til eget forbrug eller med henblik på videreoverdragelse, jf. retsplejelovens § 880
om domstolenes frie bevisbedømmelse.
Efter forslaget til ny § 3 d, stk. 1, i lov om euforiserende stoffer (lovudkastets § 1, nr. 6) forudsætter
rettighedsfrakendelse bl.a., at ”der er fare for, at den pågældende vil begå yderligere lignende overtræ-
delser”. Lovudkastets bemærkninger indeholder i tilknytning hertil nærmere forudsætninger om, hvor-
når der foreligger en sådan fare eller ej. Landsretten går også her ud fra, at det vil bero på domstolenes
konkrete bevisvurdering, om der foreligger en sådan fare, som kan begrunde rettighedsfrakendelse
efter den foreslåede nye bestemmelse, jf. princippet om domstolenes frie bevisbedømmelse.
Med forslaget til ny § 3 c i lov om euforiserende stoffer (lovudkastets § 1, nr. 6) lægges op til at indføre
en særlig adgang til konfiskation af et motordrevet køretøj, der er anvendt ved en grov overtrædelse af
narkotikalovgivningen. Konfiskation skal herunder kunne ske hos tredjemand (ejeren), hvis denne vid-
ste eller burde vide, at køretøjet ville blive anvendt ved en sådan lovovertrædelse. Efter udkastet til
47 af 48
Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: [email protected] • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk
cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214
 L 186 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2996634_0048.png
§ 3 c, stk. 5-6, skal der efter begæring beskikkes en forsvarer for køretøjers ejer, og ejeren kan i forbin-
delse med straffesagen få behandlet sit erstatningskrav mod den gerningsperson, som har anvendt
køretøjet til narkotikakriminalitet. Det anføres i lovbemærkningerne, at retspraksis om tredjemandskon-
fiskation efter færdselsloven forudsættes at finde anvendelse på den foreslåede ordning.
Landsretten bemærker hertil, at en ejer af køretøjet, som vidste eller burde vide, at køretøjet vil blive
anvendt til narkotikakriminalitet, normalt må antages at kunne blive straffet for medvirken til den begå-
ede kriminalitet, jf. straffelovens § 23 om medvirken. Der er således tale om en ordning, som ikke uden
videre kan sammenlignes med ordningen om tredjemandskonfiskation efter færdselsloven. Det fore-
kommer herved usædvanligt med en ordning, hvorefter en ejer – der vidste eller burde vide, at ved-
kommendes køretøj ville blive anvendt ved grov narkotikakriminalitet – får en lovbestemt mulighed for
som led i straffesagen at rejse et erstatningskrav mod den person, som har anvendt køretøjet. Det
anses således normalt ikke for en opgave for domstolene at behandle et eventuelt mellemværende
mellem de involverede i kriminelle aktiviteter. Landsretten bemærker endvidere, at reglerne i straffe-
lovens §§ 76 a og 77 a med mulighed for såkaldt tredjemandskonfiskation heller ikke indeholder særlige
lovregler om behandling af et eventuelt erstatningskrav.
For så vidt angår det, der er anført i pkt. 5 i lovudkastets almindelige bemærkninger om de økonomiske
konsekvenser for det offentlige bemærkes, at den foreslåede skærpelse af strafniveauet vil indebære,
at der i nogle tilfælde, hvor der i dag alene nedlægges påstand om bøde, fremover må forventes nedlagt
påstand om frihedsstraf. I disse tilfælde vil sagerne ikke længere kunne behandles efter retsplejelovens
§ 896 a om den forenklede bødesagsproces. Der vil endvidere være tilfælde, hvor der i dag alene ned-
lægges påstand om (op til) 30 dages fængsel, men hvor der fremover må forventes nedlagt påstand
om en fængselsstraf på mere end 30 dage. Disse sager vil herefter skulle behandles med domsmænd,
jf. retsplejelovens § 686. Hertil kommer, at de foreslåede muligheder for rettighedsfrakendelse – her-
under muligheden for midlertidig rettighedsfrakendelse – opholdsforbud og konfiskation i tilknytning til
overtrædelse af narkotikalovgivningen må forventes at medføre, at der i et formentlig ikke ubetydeligt
antal straffesager fremover skal anvendes yderligere tid og dermed ressourcer til behandling af de
nævnte spørgsmål.
De anførte skønnede forventede merudgifter af lovudkastet for domstolenes vedkommende på ca. 0,1
mio. kr. i 2025 og ca. 0,1-0,2 mio. kr. årligt i 2026 og frem forekommer på den baggrund endog meget
lavt. Landsretten er bekendt med, at Domstolsstyrelsen vil foretage en fornyet vurdering af de økono-
miske konsekvenser for domstolene. Landsretten bemærker i den forbindelse, at det er væsentligt, at
domstolene fremover tilføres de fornødne midler i forbindelse med lovændringer, som medfører mer-
udgifter for domstolene. I modsat fald vil flerårsaftalen fra november 2023 om domstolenes økonomi
for 2024-2027 løbende kunne blive udhulet af nye ressourcekrævende lovgivningsinitiativer.
Landsretten ønsker ikke herudover at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
arsten
Carsten Kristian Vollmer
48 af 48