L 186 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Retsudvalget 2024-25
L 186 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

28. marts 2025

Strafferetskontoret

Mikkel

August

Buchwald

2024-07873

3655386

von

Høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om euforiserende

stoffer (Skærpet indsats mod narkotikakriminalitet, herunder

opioider)

Indholdsfortegnelse

1. Høringen ...................................................................................................2

1.1. Høringsperiode ..................................................................................2

1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v........................................2

2. Høringssvarene .........................................................................................6

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget ...........................................6

2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget ..........................6

2.2.1. Skærpelse af straffen for ulovlig besiddelse og

videreoverdragelse af opioider og lovfæstelse af strafniveauerne for

øvrige hyppigt forekommende euforiserende stoffer ...........................6

2.2.2. Skærpelse af straffen for salg af euforiserende stoffer fra

detailbutikker eller via sociale medier ...............................................11

2.2.3. Konfiskation af køretøjer, der anvendes til grove overtrædelser

af lovgivningen om euforiserende stoffer ..........................................13

2.2.4. Styrkede muligheder for at rettighedsfrakende ved salg af

euforiserende stoffer fra en butik .......................................................16

2.2.5. Opholdsforbud til personer, der rettighedsfrakendes ved salg af

euforiserende stoffer fra butik ............................................................18

2.2.6. Lovforslagets økonomiske konsekvenser ................................19

Side 1/22

L 186 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

2.2.7. Om andre elementer i regeringens udspil ”Ungdom uden

opioider” .............................................................................................20

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet .....................................................20

1. Høringen

1.1. Høringsperiode

Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om euforiserende stoffer

(Skærpet indsats mod narkotikakriminalitet, herunder opioider) har i

perioden fra den 10. februar 2025 til den 10. marts 2025 (28 dage) været

sendt i høring hos en række myndigheder, organisationer m.v.

Udkastet til lovforslag blev den 10. februar 2025 endvidere sendt til Folke-

tingets Retsudvalg til orientering.

Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen den

10. februar 2025.

1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder,

organisationer m.v.

Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget

høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til ud-

kastet til lovforslag.

Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er blandt de hørte

myndigheder, organisationer m.v., men på egen foranledning har sendt

bemærkninger til udkastet til lovforslag. Sådanne interessenter er i

oversigten markeret med *.

Høringspart

Høringssv

modtaget

Bemærknin

ger

Ingen

bemærkning

Ønsker

ikke at

afgive

høringssv

Østre Landsret

Vestre Landsret

Side 2/22

L 186 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Samtlige byretter

Domsstolsstyrelsen

Datatilsynet

Aalborg Universitet

(Juridisk Institut)

Aarhus Universitet

(Juridisk og

Retsmedicinsk Institut)

Aarhus Kommune

Aarhus Retshjælp

Advokatrådet

Advokatsamfundet

Amnesty International

Antidote Danmark

Bevismiddeltilsynet

Blå Kors Danmark

Bopam – Børn og

Pårørende af Misbrugere

Brugerforeningen

Brugernes Akademi

Børne- og

Ungdomspsykiatrisk

Selskab

Center for

Rusmiddelforskning

Centerlederforeningen

Coop Danmark A/S

Copenhagen Buisness

School (Juridisk Institut)

Dansk

Socialrådgiverforening

Dansk Bilbrancheråd

Danske Biludlejere

Dansk Detail

Dansk Erhverv

Dansk Mobilitet*

Dansk Industri

Dansk Psykolog Forening

Danske Advokater

Danske Handelsbyer

Danske Regioner

Dansk Selskab for

Addiktiv Medicin

Dansk Sygeplejeråd

De Anbragtes Vilkår

Den Danske

Dommerforening

Side 3/22

L 186 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Den Danske Helsinki-

Komité for

Menneskerettigheder

Den Sociale Retshjælps

Fond

De Samvirkende

Købmænd

Det Kriminalpræventive

Råd

Dommerfuldmægtigforeni

ngen

Embedslægeforeningen

Forenede Danske

Motorejere (FDM)

Finans og Leasing

Fagligt Selskab for

Addiktiv Sygepleje

FAKL – Foreningen af

Kommunalt Ansatte

Læger

Foreningen af

Kommunale Social-,

Sundheds- og

Arbejdsmarkedschefer i

Danmark

Foreningen af Offentlige

Anklagere

Færøernes Landsstyre

Gadejuristen

HK-Handel

Institut for

Menneskerettigheder

Justitia

Kirkens Korshær

KFUM’s Sociale Arbejde

Kommunernes

Landsforening

Københavns Kommune

Københavns Retshjælp

Københavns Universitet

(Juridisk Fakultet og

Retsmedicinsk Institut)

Landsforeningen af

Forsvarsadvokater

Landsforeningen af

Socialpædagoger

Side 4/22

L 186 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Landsklubben af

socialrådgivere ansat i

Kriminalforsorgen

Landsforeningen KRIM

Landsforeningen af

Væresteder (LVS)

LOS –

Landsorganisationen for

sociale tilbud

Mellemfolkeligt Samvirke

Manderådet, Udvalg for

Familieret

Mobility Danmark*

Mændenes Hjem

Nærbutikkernes

Landsforening

Odense Kommune

Politiforbundet

PårørendeNetværket

Antistigma

Retspolitisk Forening

Rådet for Sikker Trafik

Rådet for Socialt Udsatte

Sammenslutningen af

Boformer for Hjemløse i

Danmark (SBH)

SFI – Det Nationale

Forskningscenter for

Velfærd

Socialpædagogernes

Landsforbund

SSP-samrådet

Stenbroens Jurister

Syddansk Universitet

(Juridisk Institut og

Retsmedicinsk Institut)

TUBA Danmark

Vesterbro Retshjælp

2. Høringssvarene

Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar om

udkastet til lovforslag.

Side 5/22

L 186 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene, herunder om der er

foretaget ændringer i anledning af høringssvarene, er skrevet med kursiv.

Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget i forhold

til det udkast til lovforslag, som har været i offentlig høring. Her omtales

også ændringer, som ikke har baggrund i modtagne høringssvar, men er

foretaget på Justitsministeriets egen foranledning.

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

Bevismiddeltilsynet, Datatilsynet

bemærkninger til udkastet til lovforslag.

Politiforbundet

har

ingen

Aarhus Kommune

Foreningen af Kommunalt Ansatte Læger

(FAKL)

bakker op om lovforslaget.

Danske Advokater

støtter indsatsen mod opioider.

SSP-Samrådet

anerkender intentionen med lovforslaget.

Gadejuristen

Dansk Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab

bifalder,

at der kommer øget politisk fokus på børn og unges forbrug af opioider.

2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget

2.2.1. Skærpelse af straffen for ulovlig besiddelse og videreoverdragelse af

opioider og lovfæstelse af strafniveauerne for øvrige hyppigt forekommende

euforiserende stoffer

Brugernes Akademi

efterspørger, at regeringen forholder sig til, om øget

straf og fængsling er en evidens- og forskningsbaseret metode, som har en

præventiv effekt og reelt nedbringer mængden af stoffer, som sælges og

indtages illegalt. Det anbefales endvidere, at udsatte stofbrugere tilbydes

behandling og støtte som alternativ til dom og afsoning i fængsel.

Gadejuristen

anfører, at en skærpelse af sanktionerne for besiddelse og

videreoverdragelse af opioider vil medføre mange negative følgevirkninger

– og ikke et mindre forbrug af opioider.

Side 6/22

L 186 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

SSP-Samrådet

anfører, at der ikke er entydig evidens for, at højere straffe

har en kriminalpræventiv effekt, og gør opmærksom på, at øget straf for

distribution og salg af opioider ikke nødvendigvis vil have den ønskede

effekt på antallet af unge, der bruger opioider. Fokusset på proportionalitet

i forhold til stoffers farlighed og straffens omfang anerkendes.

Det fremgår af pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at

strafskærpelsen for opioider er begrundet i, at opioiders høje farlighed ikke

i tilstrækkelig grad vurderes at være afspejlet i de nuværende strafniveauer

for ulovlig besiddelse og videreoverdragelse af euforiserende stoffer. Andre

hensyn end farligheden er dog også indgået ved fastsættelsen af

strafniveauerne, herunder hensynet til at skabe forudsigelighed og at gøre

strafniveauerne nemmere at anvende i praksis. Derudover er der taget

hensyn til bl.a. den påvirkning, som strafskærpelsen vil have på kapaciteten

i kriminalforsorgens institutioner

Det fremgår af pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at for

at tage hensyn til værdigheden for de mest udsatte i samfundet finder

Justitsministeriet ikke anledning til, at straffen for ulovlig besiddelse af

heroin til eget forbrug skal skærpes fra det i dag allerede høje niveau.

Justitsministeriet har på baggrund af de ovennævnte høringssvar fundet

anledning til at præcisere, at formålet med stafskærpelserne for opioider er

at skabe en balance i straffene for videresalg af euforiserende stoffer, så de

farligste stoffer straffes hårdest med dog behørig hensyntagen til etableret

tilstand af svær heroinafhængighed.

Stenbroens Jurister

kritiserer, at der foretages sproglige ændringer af

lovteksten, der alene har til formål at give mulighed for i bemærkningerne

at angive nærmere retningslinjer om strafniveauerne. Derudover er der

behov for adskillelse af straffehjemlen for besiddelse mv. til eget forbrug fra

besiddelse mv. med henblik på salg eller anden videreoverdragelse i

selvstændige bestemmelser med hver deres strafferamme.

Danske Advokater

anfører, at når man med sproglige justeringer i

lovteksten ændrer retstilstanden og strafniveauet i bemærkningerne, kan det

være svært at gennemskue konsekvensen af en handling, og ændringerne får

ikke den præventive effekt, som er tiltænkt.

Side 7/22

L 186 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Vestre Landsret

Østre Landsret

noterer sig, at det er anført i

lovforslagets bemærkninger, at fastsættelsen af straffen fortsat vil bero på

domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige

omstændigheder i sagen, og at det angivne strafniveau således vil kunne

fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger

skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige

regler om straffens fastsættelse i straffelovens 10. kapitel.

Byretterne

Dommerforeningen

har tilsluttet sig landsretternes høringssvar.

Der er i Danmark fast tradition for, at lovgivningsmagten i lovforarbejder

tilkendegiver strafniveauer for forskellige typer af strafbare handlinger.

Justitsministeriet kan i den forbindelse bl.a. henvise til Straffelovrådets

betænkning nr. 1531/2012 om strafudmåling – samspillet mellem lovgiver

og domstole.

Den foreslåede lovfæstelse af strafniveauerne, så der kan opereres med et

samlet og praktisk anvendeligt skema over strafniveauerne for stofferne, har

netop til hensigt at øge forudsigeligheden i forbindelse med straf for

overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer.

Det fremgår – i overensstemmelse med den ovennævnte betænkning fra

Straffelovrådet (side 134) og pkt. 7.6.3 i lovkvalitetsvejledningen – af

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3, at fastsættelsen af straffen

fortsat vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af

samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne

fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger

skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige

regler om straffens fastsættelse i straffelovens 10. kapitel.

Der er ikke foretaget ændringer af lovforslaget på baggrund af de

ovennævnte høringssvar.

Stenbroens Jurister

anfører, at Folketinget ikke i nyere tid har haft

anledning til at drøfte og tage stilling til, om man mere generelt ønsker, at

besiddelse af stoffer skal straffes med fængsel, når der udelukkende er tale

om besiddelse til eget forbrug.

Strafpositionerne, som med lovforslaget foreslås lovfæstet, følger – udover

i de tilfælde, hvor lovgiver har taget stilling til dem – af en

praksisgennemgang foretaget af statsadvokaterne. Med lovforslaget

Side 8/22

L 186 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

foreslås det, at disse strafniveauer lovfæstes med de tilpasninger, som

strafskærpelserne ved lovforslaget medfører. Det følger af

statsadvokaternes praksisgennemgang, at visse stofmængder i dag som

udgangspunkt kan medføre fængselsstraf – også selv om besiddelsen sker til

eget forbrug.

Brugernes Akademi

finder det yderst problematisk, at lovgivningen og

politiets praksis i forhold til mængden af stof ikke afspejler stofbrugeres

reelle stofindtagsbehov. Det findes også problematisk, at stofbrugere i

udsatte positioner skal i fængsel på baggrund af et stofindtag til eget forbrug,

og det anføres, at når man lever et liv med stærk afhængighed, er besiddelse

af 50 opioidpiller eller 5 gram heroin sjældent et udtryk for besiddelse med

henblik på videreoverdragelse. Det er i stedet et udtryk for et dagligt behov

for det pågældende stof, som dels bunder i et ønske om at holde sig

abstinensfri, dels er udtryk for en måde at håndtere kaotiske

livsomstændigheder, traumer, fysiske smerter, ubehandlet psykisk sygdom

m.m. Ved at kriminalisere stoffer til eget forbrug, kriminaliseres et liv i

stærk udsathed, hvilket er i modstrid med lovens intention. Det anbefales, at

grænsen for mængden af stof til eget forbrug hæves, så det stemmer overens

med stofbrugeres reelle behov for stofindtag.

Gadejuristen

sætter pris på, at det i forarbejderne flere gange er præciseret,

at der skal tages hensyn til socialt udsatte borgere, der grundet stærk

afhængighed har en højere tolerance over for euforiserende stoffer til eget

forbrug, men dette skal også afspejle sig i praksis. Det opleves desværre

ofte, at politiet ikke tager forbehold for, at Rigsadvokatmeddelelsens

retningslinjer for ”eget forbrug” er vejledende. Der savnes eksplicitte tiltag,

der sikrer, at der løbende er kontrol med, at politiet foretager en konkret

vurdering af, om mængderne af opioider kan være til eget forbrug i det

enkelte tilfælde, og om reglerne om tiltalefrafald er gældende.

Stenbroens Jurister

anfører, at udgangspunkterne for, hvornår en mængde

stoffer som udgangspunkt kan anses for besiddet med henblik på videresalg,

forekommer fuldkommen arbitrære, og anbefaler, at der i forbindelse med

lovarbejdet foretages en saglig vurdering af de stofmængder, der i

Rigsadvokatens meddelelse om narkotika angives som udgangspunkter i

sondringen mellem besiddelse til eget forbrug og besiddelse med henblik på

videreoverdragelse.

Side 9/22

L 186 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Vestre Landsret

Østre Landsret

anfører, at retterne går ud fra, at det

fortsat afgøres af domstolene efter en konkret bevisvurdering af den enkelte

sags omstændigheder, om der er tale om besiddelse til eget forbrug eller med

henblik på videreoverdragelse, jf. retsplejelovens § 880 om domstolenes frie

bevisbedømmelse.

Byretterne

Dommerforeningen

har tilsluttet sig

landsretternes høringssvar.

Det fremgår flere steder i lovforslaget, at de angivne grænser for besiddelse

af stoffer til eget forbrug eller videreoverdragelse er udgangspunkter. Det

vil fortsat skulle afgøres efter en konkret vurdering af den enkelte sags

omstændigheder, om der er tale om besiddelse til eget forbrug eller med

henblik på videreoverdragelse.

Det fremgår endvidere af pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige

bemærkninger, at visse stofbrugere vil have oparbejdet en større tolerance

over for de pågældende stoffer, og at det således må antages, at også større

mængder, end hvad der sædvanligvis vil kunne betragtes som bestemt til

eget forbrug, af den årsag efter en konkret vurdering vil kunne anses som

værende til eget forbrug for denne målgruppe.

De gældende bestemmelser i § 3, stk. 4, og § 3 b, stk. 2, i lov om

euforiserende stoffer har til formål at tage særligt hensyn til udsatte

personer med stærk afhængighed af hårde euforiserende stoffer. Det følger

således af § 3, stk. 4, i lov om euforiserende stoffer, at tiltalefrafald skal

meddeles for besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug, når sociale

forhold taler herfor og besiddelsen af stoffet skyldes en stærk afhængighed

af hårde euforiserende stoffer som følge af et længere og vedvarende

misbrug heraf. Det gælder også i gentagelsestilfælde. Efter § 3 b, stk. 2, i

lov om euforiserende stoffer strafforfølges besiddelse af euforiserende

stoffer til eget forbrug ikke, hvis den pågældende er fyldt 18 år, besiddelsen

af stoffet skyldes en stærk afhængighed som følge af et længere og

vedvarende misbrug af hårde euforiserende stoffer og den pågældende 1)

befinder sig i eller i umiddelbar nærhed af et stofindtagelsesrum, jf. stk. 3,

hvis besiddelsen sker med henblik på indtagelse i stofindtagelsesrummet,

eller 2) er på vej til et stofindtagelsesrum med henblik på indtagelse af

stoffet.

Justitsministeriet har på den baggrund ikke foretaget ændringer af

lovforslaget i anledning af ovennævnte høringssvar.

Side 10/22

L 186 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Stenbroens jurister

anbefaler, at det tilføjes til bemærkningerne til

lovforslagets § 1, at strafundtagelserne vedrørende stofbrugere med stærk

afhængighed i § 3, stk. 4, og § 3 b, stk. 2, i lov om euforiserende stoffer også

finder anvendelse fremfor fængsel, når undtagelsesbestemmelsernes

betingelser er opfyldt. Det anbefales desuden, at der tilføjes bemærkninger

til lovforslaget om, hvorvidt det er lovgivers intention at straffe en stærkt

afhængig stofbruger, der videreroverdrager euforiserende stoffer til en

anden stærkt afhængig stofbruger med henblik på lindring af modtagerens

akutte abstinenser.

Der ændres med lovforslaget ikke ved § 3, stk. 4, og § 3 b, stk. 2, i lov om

euforiserende stoffer. Justitsministeriet har dog på baggrund af

høringssvaret fra Stenbroens Jurister fundet anledning til at henvise til de

pågældende regler i bemærkningerne til lovforslagets § 1 og fremhæve, at

reglerne medfører, at målgruppen får tiltalefrafald eller straffritagelse i

stedet for bøde eller fængsel, når de besidder euforiserende stoffer til eget

forbrug, og betingelserne i øvrigt er opfyldt. Det bemærkes også, at der

henvises til § 3, stk. 4, og § 3 b, stk. 2, under pkt. 2.1.1 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

2.2.2. Skærpelse af straffen for salg af euforiserende stoffer fra

detailbutikker eller via sociale medier

HK-Handel

støtter den del af forslaget, der skærper straffen for ulovlig

besiddelse og videreoverdragelse, herunder salg, af opioider med en

tredjedel, når salget foregår via sociale medier eller fra detailbutikker,

herunder kiosker.

Gadejuristen

ser særdeles positivt på, at der kommer fokus på salg gennem

detailbutikker, herunder særligt kiosker, men savner et strafferetligt

fokus på ejeren af detailbutikken, herunder særligt kiosker. Ejeren af

virksomheden skal stilles til ansvar, hvis der systematisk sælges

euforiserende stoffer.

Det fremgår af bemærkningerne til det foreslåede § 3, stk. 2, nr. 4, i lov om

euforiserende stoffer, at den foreslåede ændring vil medføre, at salg eller

anden videreoverdragelse af euforiserende stoffer i detailbutikker, herunder

kiosker, skal straffes på samme måde som salg eller vederlagsfri

overdragelse med henblik på senere salg på restaurationer, herunder

diskoteker, eller ved koncerter eller musikfestivaler, samt øvrige

Side 11/22

L 186 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

arrangementer, hvor det typisk hovedsagelig er børn eller unge mennesker,

der deltager, jf. § 3, stk. 2, nr. 2, i lov om euforiserende stoffer. I forhold til

de tilfælde, der allerede efter gældende ret ville medføre en fængselsstraf,

tilsigtes en strafskærpelse med en tredjedel i forhold til den straf, der ellers

ville være blevet udmålt, hvis salget sker fra detailbutikker, herunder

kiosker. Hvis der er tale om opioider, herunder heroin, vil den foreslåede

strafskærpelse på en tredjedel skulle lægges oven i de foreslåede

strafskærpelser for opioider.

Efter det foreslåede § 3 d, stk. 1, kan den, der udøver detailsalg fra en butik

eller er ansat i en sådan butik og som led heri overtræder lov om

euforiserende stoffer eller regler udstedt i medfør heraf ved salg eller anden

videreoverdragelse af euforiserende stoffer, ved dom frakendes retten til at

udøve detailsalg fra butikker og arbejde med detailsalg fra butikker.

Ejeren af en detailbutik, der overtræder lovgivningen om euforiserende

stoffer ved at sælge eller medvirke til at sælge euforiserende stoffer fra

butikken, vil således både kunne idømmes en streng straf og frakendes retten

til at udøve detailvirksomhed med den konsekvens, at butikken skal

afhændes.

Der er derfor ikke foretaget ændringer af lovforslaget på baggrund af de

ovennævnte høringssvar.

Gadejuristen

ser særdeles positivt på, at der i lovforslaget er fokus på salg

gennem sociale medier, og bakker i det store hele op om skærpelserne. Der

opfordres i denne forbindelse til, at også straffen for salg af euforiserende

stoffer gennem f.eks. e-mailplatforme, SMS eller telefonopkald tilsvarende

skærpes, da disse kanaler også ofte anvendes til salg til unge mennesker.

Danske Advokater

anfører, at den brede definition af ”sociale medier” i

lovforslaget vækker undren, da al korrespondance via ”sociale medier” er

omfattet, også direkte 1-til-1 kommunikation, og sætter spørgsmålstegn ved

proportionaliteten i strafniveauet afhængigt af, om to personer handler med

narkotika via SMS eller Snapchat.

Hensigten med strafskærpelsen for salg af euforiserende stoffer via sociale

medier er at ramme videreoverdragelse, der finder sted på sociale medier,

hvor unge har en stor del af deres sociale liv.

Side 12/22

L 186 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Det fremgår af bemærkningerne til det foreslåede § 3, stk. 2, nr. 3, i lov om

euforiserende stoffer, at det forudsættes omfattet af bestemmelsen, hvis det

sociale medie bruges som indgang til en yderligere kontakt om salg eller

anden videreoverdragelse af euforiserende stoffer, der skal finde sted på

anden vis end på sociale medier. Hvis en efterfølgende fysisk

kommunikation eller en kontakt på f.eks. e-mail, SMS eller telefonisk om

salg af euforiserede stoffer er blevet indledt eller aftalt på de pågældende

sociale medier – f.eks. ved deling af adresser, telefonnumre,

brugeroplysninger eller e-mailadresser på sociale medier med henblik på

yderligere kontakt om det pågældende salg – vil det være omfattet af

bestemmelsen.

Justitsministeriet har af den grund ikke fundet anledning til at inkludere

kontakt, der finder sted udenom de pågældende sociale medier, f.eks. via e-

mailplatforme, SMS eller telefonopkald, i strafskærpelsen.

2.2.3. Konfiskation af køretøjer, der anvendes til grove overtrædelser af

lovgivningen om euforiserende stoffer

Dansk Erhverv

Dansk Mobilitet

finder Justitsministeriets overvejelser

rimelige og opfordrer i den forbindelse til, at reglerne i færdselsloven om

konfiskation tilrettes, så de bringes i overensstemmelse med reglerne i det

foreliggende lovforslag, idet man dermed i langt højere grad vil kunne

straffe den faktiske lovovertræder og ikke personer eller virksomheder, der

uden egen skyld er blevet inddraget i forholdet.

Finans og Leasing

bemærker, at der lægges op til, at politiet først

underretter leasinggiver, når der foreligger ”fældende afgørelse”, hvilket vil

sige domstolsafgørelse. Problemet er, at det kan tage flere år, før der fældes

dom. Hvis loven indrettes således, at køretøjet ved politiets første

beslaglæggelse ved narkohandel ikke umiddelbart gives tilbage til

leasinggiver, men at dette skal afvente endelig dom om

konfiskationsspørgsmålet, vil det være et stort problem for leasinggiver. Det

skyldes, at endelig dom om konfiskation kan tage meget lang tid – op til

flere år – hvorfor køretøjet vil blive udsat for et stort værditab. Det er et

samfundsmæssigt spild, som bør undgås. Der bør i så tilfælde opnås en mere

smidig ordning, f.eks. umiddelbar udlevering fra politiet til leasinggiver

inden endelig dom mod sikkerhedsstillelse, i stedet for at bilen skal stå

længe på politiets lager og miste værdi. Alternativt bør det fremgå, at

leasingselskabet er berettiget til erstatning for værditab, hvis ikke domstolen

Side 13/22

L 186 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

når frem til konfiskation. Det virker også noget kunstigt i situationen, at

politiet først lang tid efter beslaglæggelsen af køretøjet kan oplyse

leasinggiver om beslaglæggelsen. Højst sandsynligt vil leasinggiver i tiden

efter beslaglæggelsen opleve, at der ikke bliver betalt leasingydelse på

køretøjet længere, og leasinggiver vil så kontakte leasingtager og formentlig

ad den vej blive opmærksom på beslaglæggelsen. Den viden, som

leasinggiver (typisk juridiske personer/selskaber) får fra politiet om

bestemte personer, som har kørt narkokørsel, bør øjeblikkeligt kunne

udbredes til alle leasingselskaber, f.eks. via Finans og Leasings

medlemsnetværk, således at det undgås, at ”narkokureren” ikke blot leaser

en bil hos et andet uvidende leasingselskab. Det bør præciseres, hvad der

menes med teksten i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 6,

om, at retspraksis om tredjemandskonfiskation efter færdselslovens § 133 a,

stk. 2, herunder tredjemands rettigheder i den forbindelse, forudsættes at

finde anvendelse på den foreslåede ordning.

Gadejuristen

støtter op omkring en særskilt hjemmel til konfiskation af

motordrevne køretøjer, der anvendes i forbindelse med overtrædelser af

lovgivningen om euforiserende stoffer, og ser positivt på, at der i

lovforslaget er taget højde for køretøjer, som bruges som hjælpemidler ved

handicap.

Mobility Danmark

støtter op om lovforslaget, der er en hårdere linje overfor

narkotikahandel og brodne kar i leasingbranchen. Det støttes også, at

narkohandleres biler kan konfiskeres, hvis leasinggiveren vidste eller burde

kende til anvendelse af bilen i forbindelse med narkotikahandel. Der er et

stort ønske om at få disse oplysninger fra politiet så hurtigt som muligt og

om adgang til et register, så samme personkreds ikke bare kan gå til et nyt,

intetanende leasingselskab og dermed fortsætte deres ulovligheder.

Køretøjer, der ejes af tredjemand og er blevet anvendt til grov

narkotikakriminalitet, men som ikke udgør et bevis i sig selv, må i praksis

efter den foreslåede ordning formodes kun at blive beslaglagt efter

retsplejelovens kapitel 74 i tilfælde, hvor der er grund til at antage, at ejeren

vidste eller burde vide, at køretøjet ville blive anvendt til grov

narkotikakriminalitet. Der vil i en sådan situation efter Justitsministeriets

opfattelse ikke – udover tilfælde, hvor konfiskation ville være

uforholdsmæssigt indgribende – være noget særligt hensyn at tage til ejeren,

der således vidste eller burde vide, at køretøjet ville blive anvendt til grov

narkotikakriminalitet. Justitsministeriet finder på den baggrund ikke

Side 14/22

L 186 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

anledning til at indføre regler om, at det beslaglagte køretøj skal gives

tilbage til ejeren.

Justitsministeriet er enig med Finans og Leasing og Mobility Danmark i, at

det er hensigtsmæssigt at give politiet mulighed for at give ejeren af et

motordrevet køretøj underretning på et tidligere tidspunkt om, at en person

har anvendt køretøjet ved en grov overtrædelse af lovgivningen om

euforiserende stoffer. Ministeriet har på den baggrund i forhold til det

udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring, ændret det foreslåede

§ 3 c, stk. 4, og bemærkningerne hertil, så det fremgår, at der kan gives

underretning på sigtelsestidspunktet.

For så vidt angår spørgsmålet om ejerens videre behandling af

oplysningerne fremgår det af pkt. 4 i lovforslagets almindelige

bemærkninger, at i det omfang ejerens behandling af oplysningerne falder

inden

for

rammerne

databeskyttelsesforordningen

databeskyttelsesloven, vil ejeren være dataansvarlig for behandlingen. Hvis

ejeren er en juridisk person, f.eks. et leasingselskab, vil behandlingen være

omfattet af databeskyttelsesforordningens og databeskyttelseslovens

anvendelsesområde, og behandlingen vil derfor skulle foregå i

overensstemmelse med disse regler.

For så vidt angår teksten i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6, om,

at retspraksis om tredjemandskonfiskation efter færdselslovens § 133 a, stk.

2, forudsættes at finde anvendelse, har Justitsministeriet på baggrund af

høringssvaret fra Finans og Leasing i forhold til det udkast til lovforslag,

der har været i offentlig høring, præciseret, at retspraksis om

tredjemandskonfiskation efter § 133 a, stk. 2, forudsættes at finde

anvendelse på den foreslåede ordning, i det omfang ordningen i øvrigt

svarer til ordningen efter § 133 a, stk. 2.

Vestre Landsret

Østre Landsret

bemærker, at en ejer af køretøjet, som

vidste eller burde vide, at køretøjet vil blive anvendt til

narkotikakriminalitet, normalt må antages at kunne blive straffet for

medvirken til den begåede kriminalitet, jf. straffelovens § 23 om medvirken.

Den foreslåede ordning – som kræver, at ejeren af køretøjet vidste eller

burde vide, at køretøjet ville blive anvendt ved en grov overtrædelse af

narkotikalovgivningen – kan derfor ikke uden videre sammenlignes med

ordningen om tredjemandskonfiskation efter færdselsloven. Det

forekommer herved usædvanligt med en ordning, hvorefter en ejer – der

Side 15/22

L 186 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

vidste eller burde vide, at vedkommendes køretøj ville blive anvendt ved

grov narkotikakriminalitet – får en lovbestemt mulighed for som led i

straffesagen at rejse et erstatningskrav mod den person, som har anvendt

køretøjet. Det anses således normalt ikke for en opgave for domstolene at

behandle et eventuelt mellemværende mellem de involverede i kriminelle

aktiviteter.

Byretterne

Dommerforeningen

har tilsluttet sig

landsretternes høringssvar.

Justitsministeriet er enig med Vestre Landsret og Østre Landsret i, at der i

tilfælde, hvor der efter den foreslåede ordning kan ske

tredjemandskonfiskation – fordi ejeren vidste eller burde vide, at

vedkommendes køretøj ville blive anvendt ved grov narkotikakriminalitet –

ikke er samme hensyn til at sikre en let proces for behandling af ejerens

erstatningskrav. Det vurderes derfor tilstrækkeligt, at tredjemanden i en

sådan situation må forfølge et eventuelt krav civilretligt.

Justitsministeriet har på den baggrund i forhold til det udkast til lovforslag,

der har været i offentlig høring, fjernet § 3 d, stk. 6, og de dele af § 3 d, stk.

5, der handlede om en særlig ordning for domstolsbehandling af

erstatningskrav i sager om tredjemandskonfiskation.

2.2.4. Styrkede muligheder for at rettighedsfrakende ved salg af

euforiserende stoffer fra en butik

Gadejuristen

bifalder i det store hele de styrkede muligheder for at

rettighedsfrakende ved salg af euforiserende stoffer, men stiller sig

undrende overfor, hvordan politiet vil løse de store udfordringer med salg

fra detailbutikker i praksis. Det opleves generelt, at politiet har et indgående

kendskab til, hvilke detailbutikker der sælges euforiserende stoffer fra, men

at der ikke er ressourcer til at efterforske og løfte sagerne. Der opfordres på

det kraftigste til, at der afsættes midler og ressourcer til at løfte denne opgave

af stor samfundsmæssig betydning

HK-handel

anfører, at rettighedsfrakendelse for ansatte, der sælger eller på

anden måde videreoverdrager euforiserende stoffer fra en detailbutik, er ude

af proportioner. Det bør være op til den enkelte arbejdsgiver at vurdere,

hvem de ønsker at ansætte. Ledelsesretten ligger uforbeholdent hos

arbejdsgiveren. En arbejdsgiver har allerede mulighed for at kræve en

straffeattest fra en ansøger og kan på den baggrund selv tage stilling til en

eventuel ansættelse.

Side 16/22

L 186 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Som det fremgår af pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

gennemfører de styrkede muligheder for at rettighedsfrakende ved salg af

euforiserende stoffer fra en butik regeringens udspil ”Ungdom uden

opioider”.

Der blev ikke med regeringens udspil afsat flere ressourcer til politiets

efterforskning af ulovlig handel med og besiddelse af opioider eller

anklagemyndighedens efterfølgende arbejde med strafforfølgning af

sagerne, som følger af de forskellige initiativer. Men det skal ses i

sammenhæng med, at der med udspillet er afsat penge på flere andre

områder, der samlet set vil styrke indsatsen mod ulovlig handel med og

besiddelse af opioider. For regeringen er det afgørende, at vi har et stærkt

og effektivt politi. Prioriteringen af ressourcer til politiet fastlægges som

udgangspunkt i flerårsaftalerne om politiets og anklagemyndighedens

økonomi, som forhandles politisk. Den nuværende flerårsaftale for

myndighederne udløber ved udgangen af 2025. Regeringen sigter efter, at

der kan indgås en ny aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi

gældende fra 2026. Folketingets partier vil blive indkaldt til forhandlinger

herom i 2025.

Institut for Menneskerettigheder

anser det for problematisk, når det

fremgår af lovteksten, at der skal foretages en vurdering af, om der er en

fare for fremtidige forseelser, samtidig med, at der i lovbemærkningerne

lægges op til, at der i udgangspunktet ikke skal foretages en sådan vurdering.

De betingelser for rettighedsfrakendelse, der fremgår af lovteksten, bør af

hensyn til lovtekstens klarhed og forudsigelighed i retstilstand være i

overensstemmelse med de betingelser, der er beskrevet i lovforarbejderne.

Vestre Landsret

Østre Landsret

går ud fra, at det vil bero på

domstolenes konkrete bevisvurdering, om der foreligger en sådan fare, som

kan begrunde rettighedsfrakendelse efter den foreslåede nye bestemmelse,

jf. princippet om domstolenes frie bevisbedømmelse.

Byretterne

Dommerforeningen

har tilsluttet sig landsretternes høringssvar.

Justitsministeriet deler de bemærkninger, som Institut for

Menneskerettigheder har fremført vedrørende det foreslåede § 3 d, stk. 1, i

lov om euforiserende stoffer sammenholdt med bemærkningerne til

bestemmelsen.

Side 17/22

L 186 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet har på den baggrund i forhold til det udkast til lovforslag,

der har været i offentlig høring, ændret ordlyden af bestemmelsen, således

at det nu klarere fremgår direkte af bestemmelsen i hvilke tilfælde, der kan

ske rettighedsfrakendelse efter den foreslåede ordning.

Danske Advokater

anfører, at straffelovens § 79, stk. 4, skal anvendes

restriktivt, og at der skal være nærliggende fare for misbrug af stillingen, før

der kan ske midlertidig frakendelse. Det er bekymrende, at man forsøger at

indføre en lempeligere praksis for midlertidig frakendelse af retten til at

drive detailvirksomhed, end hvad der følger af straffelovens § 79, stk. 4, der

kræver, at forholdet er groft og åbenbart, med nærliggende fare for misbrug.

Det er også bekymrende, at lovforslaget ikke forholder sig til de

grundlæggende retssikkerhedsmæssige spørgsmål som proportionalitet,

uskyldsformodning og den frie adgang til at udøve erhverv.

Det fremgår af pkt. 2.4.1 om gældende ret i forhold til rettighedsfrakendelse

i lovforslagets almindelige bemærkninger, at rettighedsfrakendelse efter

straffelovens § 79, stk. 4, 2. pkt., anvendes meget restriktivt og således sigter

til grovere og mere åbenbare forhold.

Det fremgår af pkt. 2.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at der

med lovforslaget foreslås styrkede muligheder for rettighedsfrakendelse end

efter straffelovens § 79. Det foreslåede § 3 d, stk. 3, 1. pkt., i lov om

euforiserende stoffer henviser dog til, at straffelovens § 79, stk. 3 og 4, finder

tilsvarende anvendelse på rettighedsfrakendelse efter stk. 1.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at det forudsættes, at der

som udgangspunkt gives midlertidig rettighedsfrakendelse, hvis der er

begrundet mistanke om, at den pågældende som led i detailvirksomhed har

solgt eller i øvrigt videreoverdraget euforiserende stoffer, eller at der

besiddes euforiserende stoffer i detailbutikken med henblik på

videreoverdragelse.

Der er således tale om, at lovgiver i lovbemærkningerne giver udtryk for,

hvordan straffelovens bestemmelse om midlertidig rettighedsfrakendelse

forudsættes anvendt i relation til den foreslåede skærpede adgang til

rettighedsfrakendelse i lov om euforiserende stoffer.

Ministeriet har derfor ikke foretaget ændringer i lovforslaget i anledning af

høringssvaret fra Danske Advokater.

Side 18/22

L 186 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

2.2.5. Opholdsforbud til personer, der rettighedsfrakendes ved salg af

euforiserende stoffer fra butik

Gadejuristen

anfører, at der med den foreslåede ordning lægges op til, at

der også kan gives opholdsforbud i en anden detailbutik end den, hvor

overtrædelsen af lovgivningen har fundet sted. Muligheden for at give

opholdsforbud i andre detailbutikker bør afgrænses og specificeres

yderligere, da dette kan fortolkes meget bredt og få vidtgående

konsekvenser.

Det fremgår af pkt. 2.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at

opholdsforbuddet

skal

sikre

effektiv

håndhævelse

rettighedsfrakendelsen, og at det i højere grad sikres, at der ikke

efterfølgende kan indsættes en stråmand i virksomheden, mens den

rettighedsfrakendte i praksis fortsat driver eller er ansat i detailbutikken.

Det fremgår af pkt. 2.5.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at der

navnlig vil kunne gives opholdsforbud i tilfælde, hvor den pågældende er

tidligere straffet for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer

som led i salg eller anden videreoverdragelse fra detailbutik, eller hvor den

pågældende straffes efter straffelovens § 131 for at vedblive med at udøve

en virksomhed, til hvilken retten er ham frakendt efter det foreslåede § 3 d,

stk. 1.

Det fremgår også af bemærkningerne til det forslåede § 3 d, stk. 2, at

muligheden for at give opholdsforbud til en anden detailbutik, end den

detailbutik, hvor overtrædelsen af lovgivningen om euforiserende stoffer,

som gav anledning til rettighedsfrakendelsen, fandt sted, f.eks. ville kunne

være relevant, hvis den rettighedsfrakendte overtræder straffelovens § 131

ved at vedblive med at udøve den frakendte virksomhed i en anden

detailbutik.

Justitsministeriet har på baggrund af Gadejuristens bemærkninger

præciseret i ordlyden af bestemmelsen, at opholdsforbuddet kan vedrøre en

bestemt butik eller flere bestemte butikker, hvorfra der foregår detailsalg.

2.2.6. Lovforslagets økonomiske konsekvenser

Side 19/22

L 186 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Den Danske Dommerforening, Vestre Landsret

Østre Landsret

har

anført, at de anførte skønnede forventede merudgifter af lovforslaget for

domstolenes vedkommende på ca. 0,1 mio. kr. i 2025 og ca. 0,1-0,2 mio. kr.

årligt i 2026 og frem forekommer endog meget lavt. Det bemærkes, at det

er væsentligt, at domstolene fremover tilføres de fornødne midler i

forbindelse med lovændringer, som medfører merudgifter for domstolene. I

modsat fald vil flerårsaftalen fra november 2023 om domstolenes økonomi

for 2024-2027 løbende kunne blive udhulet af nye ressourcekrævende

lovgivningsinitiativer.

Byretterne

har tilsluttet sig landsretternes

høringssvar.

Domstolsstyrelsen

har på baggrund af landsretternes bemærkninger

vurderet, at de forventede økonomiske konsekvenser for domstolene af

lovforslaget skal opjusteres til 0,4 mio. kr. årlig i 2025 og 0,8 mio. kr. årligt

i 2026 og frem.

Justitsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at Domstolsstyrelsens

vurdering af en årlig merudgift på 0,8 mio. kr., der kan afholdes inden for

domstolenes eksisterende økonomiske rammer, er behæftet med usikkerhed.

Justitsministeriet tilslutter sig styrelsens vurdering, hvorfor der ikke er

tilført midler tilsvarende den årlige merudgift. På baggrund af

Domstolsstyrelsens høringssvar er skønnet i lovforslaget over forventede

merudgifter for domstolene blevet opdateret til 0,4 mio. kr. årlig i 2025 og

0,8 mio. kr. årligt i 2026 og frem.

2.2.7. Om andre elementer i regeringens udspil ”Ungdom uden opioider”

Brugernes Akademi

har henvist til, at det fremgår af regeringens udspil

”Ungdom uden opioider”, at regeringen vil afsætte midler til driften af et

nationalt kompetencecenter for substitutionsbehandling, men at man er

blevet gjort bekendt med, at Sundhedsstyrelsen, grundet manglende

ressourcer, har henlagt det igangværende arbejde med at revidere gældende

vejledning til læger, der behandler opioidafhængige patienter med

substitutionsmedicin.

Justitsministeriet har orienteret Indenrigs- og Sundhedsministeriet,

hvorunder spørgsmål om det kommende kompetencecenter og om

Sundhedsstyrelsens vejledning henhører, om høringssvaret fra Brugernes

Akademi.

Side 20/22

L 186 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

I forhold til det lovudkast, der har været i offentlig høring, indeholder det

fremsatte lovforslag følgende indholdsmæssige ændringer:

På baggrund af høringssvaret fra Vestre Landsret og Østre Landsret, som

Dommerforeningen og byretterne har tilsluttet sig, har Justitsministeriet

fjernet § 3 d, stk. 6, og de dele af § 3 d, stk. 5, der handlede om en særlig

ordning for domstolsbehandling af erstatningskrav i sager om

tredjemandskonfiskation.

På baggrund af høringssvaret fra Finans og Leasing og Mobility

Danmark har Justitsministeriet ændret det foreslåede § 3 c, stk. 4, så det

fremgår, at politiet kan videregive oplysninger til ejeren af et

motordrevet køretøj om, at en anden person er blevet sigtet for en grov

overtrædelse af lov om euforiserende stoffer eller regler udstedt i medfør

heraf, hvor køretøjet er blevet anvendt.

Det foreslåede § 3 d, stk. 1, er ændret på baggrund af høringssvaret fra

Institut for Menneskerettigheder, så bestemmelsen i højere grad

afspejler bemærkningerne til bestemmelsen. Det fremgår således nu af

ordlyden, at den, der udøver detailsalg fra en butik eller er ansat i en

sådan butik og som led heri overtræder lov om euforiserende stoffer eller

regler udstedt i medfør heraf ved salg eller anden videreoverdragelse af

euforiserende stoffer, ved dom kan frakendes retten til at udøve

detailsalg fra butikker og arbejde med detailsalg fra butikker.

Det foreslåede § 3 d, stk. 2, er ændret på baggrund af bemærkningerne

fra Gadejuristen, så bestemmelsen afspejler forudsætningerne i

bemærkningerne til bestemmelsen om, at opholdsforbuddet kan vedrøre

en bestemt butik eller flere bestemte butikker.

På baggrund af høringssvaret fra Stenbroens Jurister er der i

bemærkningerne til lovforslagets § 1 tilføjet henvisninger til reglerne i

§ 3, stk. 4, og § 3 b, stk. 2, i lov om euforiserende stoffer.

På baggrund af høringssvaret fra Brugernes Akademi, Gadejuristen og

SSP-samrådet er det i lovforslagets almindelige bemærkninger

præciseret, at formålet med stafskærpelserne for opioider er at skabe en

balance i straffene for videresalg af euforiserende stoffer, så de farligste

Side 21/22

L 186 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

stoffer straffes hårdest med dog behørig hensyntagen til etableret tilstand

af svær heroinafhængighed.

På baggrund af høringssvaret fra Finans og Leasing er det i

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6, præciseret, at retspraksis om

tredjemandskonfiskation efter færdselslovens § 133 a, stk. 2,

forudsættes at finde anvendelse på den foreslåede ordning, i det omfang

ordningen i øvrigt svarer til ordningen i § 133 a, stk. 2.

På baggrund af Domstolsstyrelsens høringssvar er skønnet i lovforslaget

over forventede merudgifter for domstolene blevet opdateret til 0,4 mio.

kr. årlig i 2025 og 0,8 mio. kr. årligt i 2026 og frem.

De forudsatte strafpositioner for 100 gram heroin og 5000 opioidpiller

er på Justitsministeriets egen foranledning tilpasset fra 1 år og 3 måneder

til 1 år og 4 måneder, hvilket bedre afspejler en strafskærpelse på en

tredjedel for videreoverdragelse af heroin.

Herudover er der foretaget visse mindre ændringer af sproglig, redaktionel

og lovteknisk karakter.

Side 22/22