L 185 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Retsudvalget 2024-25
L 185 Bilag 1
Offentligt

Indholdsfortegnelse

Høringssvar

...........................................................................................................

Dansk Erhverv .................................................................................................... 1

Dansk Industri .................................................................................................... 4

Finans Danmark ................................................................................................. 6

Forsikring & Pension........................................................................................ 18

Finans og Leasing ............................................................................................. 23

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ................................................................ 25

Høringssvar uden bemærkninger

.....................................................................

Domstolsstyrelsen ............................................................................................ 27

Kommunernes Landsforening .......................................................................... 28

L 185 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

DANSK ERHVERV

Børsgade 4

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Justitsministeriet

Att.: Jonas Karlsen

Sendt på mail til [email protected] og

[email protected]

Den 18. marts 2025

Høring om forslag til lov om ændring af lov om forbrugeraftaler og lov om

forsikringsaftaler

Dansk Erhverv har ved mail af 19. februar 2025 modtaget ovenstående lovforslag i

høring og jeg skal hermed komme med Dansk Erhvervs bemærkninger til lovforsla-

get.

Generelle bemærkninger

Indledningsvist skal Dansk Erhverv bakke op om Justitsministeriets målsætning om

alene at implementere ændringsdirektivet med de minimumskrav, der fremgår af di-

rektivet således, at danske virksomheder ikke pålægges yderligere unødige økonomi-

ske og administrative byrder i forbindelse med vedtagelsen af dette lovforslag.

Ændringerne i lov om forbrugeraftaler

Den foreslåede indførelse af en fortrydelsesfunktion, der skal være tilgængelig på on-

linegrænsefladen for alle erhvervsdrivende, der sælger tjenester og/eller varer til for-

brugere via en onlinegrænseflade, vil berøre mange danske erhvervsdrivende.

Der er tale om en funktion, der skal implementeres via en it-løsning, og det er derfor

vigtigt, at de erhvervsdrivende dels får tilstrækkelig tid til at få implementeret funkti-

onen og dels, at det fremgår tydeligt præcis, hvilke krav, der er til funktionen.

Dansk Erhverv foreslår derfor, at tilsynsmyndighederne sammen med de relevante

interessenter sætter sig sammen og udarbejder en vejledning således, at virksomhe-

derne fra starten kan implementere en korrekt løsning i forhold til fortrydelsesfunkti-

onen. Derudover er det vigtigt, at kravene ikke tolkes for indskrænkende så virksom-

heder, der allerede har en fortrydelsesfunktion alligevel skal bruge tid og ressourcer

på at implementere en ny funktion.

Dansk Erhverv bidrager naturligvis meget gerne til dette arbejde.

Dansk Erhverv har ikke nogen bemærkninger til de foreslåede ændringer til lov om

forsikringsaftaler.

[email protected]

BDA/BDA

Side 1/3

L 185 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

DANSK ERHVERV

Specifikke bemærkninger

Ændringerne i lov om forbrugeraftaler

Nr. 3. - § 4, stk. 3

Reguleringen af Dark Patterns bør som udgangspunkt ske via direktivet om urimelig

handelspraksis og ikke ved implementering i diverse sektorspecifikke direktiver.

Dansk Erhverv er klar over, den pågældende artikel naturligvis skal implementeres,

da den nu er vedtaget som en del af direktivet, men Dansk Erhverv vurderer også, at

der formodentlig ville kunne gribes ind overfor de nævnte eksempler på dark patterns

med hjemmel i markedsføringslovens bestemmelser om vildledende handlinger

Nr. 19. - § 20 a

Indledningsvist skal det bemærkes, at det er Dansk Erhvervs opfattelse, at der i Dan-

mark ikke er et generelt problem med, at forbrugerne ikke ved eller ikke er i stand til

at fortryde køb foretaget på nettet. Den nye fortrydelsesfunktion, der indføres med

vedtagelsen af den nye § 20 a, vil derfor formodentlig ikke få den store betydning for

danske forbrugere.

Dansk Erhverv hilser det velkomment, at der hverken i direktivet eller lovforslaget er

stillet meget specifikke krav til udformningen af funktionen, men at det i et vist om-

fang bliver op til de enkelte virksomheder, hvordan funktionen udformes, når blot

den lever op til de overordnede krav i loven. Når det er sagt, er det dog vigtigt, at virk-

somhederne fra starten ved, hvordan tilsynsmyndighederne tolker de nye regler.

Der vil formodentlig være virksomheder, der allerede i dag har løsninger, der lever op

til kravene i loven og det er vigtigt, at de kan fortsætte med de eksisterende løsninger.

Der vil uden tvivl også være virksomheder, der i dag ikke har en funktion, der lever op

til lovens krav og det er vigtigt for disse virksomheder, at eventuelle tvivlsspørgsmål

kan ryddes af vejen så hurtigt som muligt således, at de kan implementere den rigtige

løsning første gang.

Dansk Erhverv vil derfor opfordre til, at tilsynsmyndighederne udarbejder en vejled-

ning således, at virksomhederne i god tid inden 19. juni 2026 ved, hvad der for ek-

sempel skal forstås ved udtryk som:

•

Fortrydelsesfunktionen skal have en fremtrædende plads på onlinegrænsefla-

den og være let tilgængelig for forbrugeren, jf. stk. 1, 4. pkt.

Forbrugeren bør være i stand til at finde og tilgå funktionen på en nem og en-

kel måde, jf. bemærkningerne til bestemmelsen.

Dansk Erhverv medvirker naturligvis meget gerne i udarbejdelsen af en sådan vejled-

ning.

Side 2/3

L 185 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

DANSK ERHVERV

Med venlig hilsen

Bo Dalsgaard

Chefkonsulent

Side 3/3

L 185 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

L 185 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

L 185 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Att.: Jonas Karlsen

Sendt pr. mail til

[email protected]

Høringssvar

–

forbrugerbeskyttelse ved

fjernsalg af finansielle tjenesteydelser

Ændring af forbrugeraftaleloven (forslagets § 1)

Generelle bemærkninger

Finans Danmark bemærker, at formålet med ændringsdirektivet er at forenkle og

modernisere den lovgivningsmæssige ramme for finansielle tjenesteydelser ved

at indsætte en række bestemmelser fra fjernsalgsdirektivet i forbrugerrettigheds-

direktivet. Det følger, at en række af bestemmelserne i direktivet allerede er im-

plementeret i dansk ret, herunder regler om prækontraktuelle oplysninger og for-

trydelsesret, ligesom det eksplicit fremgår, at direktivet ændrer ikke eksisterende

sektorspecifikke EU-retsakter. I relation hertil finder vi, at bemærkningerne til de

enkelte bestemmelser med fordel kan uddybes i forhold til samspillet med anden

lovgivning.

Herudover opfordrer vi til, at der alene foretages en direktivnær implementering,

og at der ikke sker overimplementering, som generelt skaber ulige konkurrence-

vilkår for danske virksomheder i forhold til andre lande.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Lovforslagets § 1, nr. 3

Den foreslåede bestemmelse, der implementerer artikel 16 e, stk. 1, litra a, har til

formål at forhindre vildledende eller manipulerende tiltag, der forhindrer eller for-

ringer forbrugernes evne til at træffe frie og informerede beslutninger. Rækkevid-

den af bestemmelsen er uklar, herunder om bestemmelsen f.eks. er til hinder for,

at der i forbindelse med kontooverførsler som standard er valgt en bestemt type

overførsel, f.eks. straks- eller standardoverførsel, herunder f.eks. baseret på kun-

dens historik, og om det kan udstrækkes til kampagner, herunder bannerrekla-

mer. Vi opfordrer til en præcisering heraf.

Lovforslagets § 1, nr. 5-10

Vi finder det positivt, at Justitsministeriet ikke har fundet anledning til at forslå

strengere bestemmelser vedrørende prækontraktuelle oplysningskrav end dem,

der er omhandlet i ændringsdirektivets artikel 1, nr. 4 (forslag om artikel 16 a, stk.

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

18. marts 2025

Dok: FIDA-300870041-437-v1

Kontakt Anne Aarup Fenger

Høringssvar

L 185 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

1). Vi bemærker dog, at Justitsministeriet har fundet det hensigtsmæssigt at op-

retholde de gældende prækontraktuelle oplysningskrav, også i de få tilfælde

hvor bestemmelserne på visse punkter går videre end dem, der omhandlet i arti-

kel 16 a, stk. 1.

Af hensyn til at undgå overimplementering og ”information overload” opfordrer

vi til, at de gældende prækontraktuelle oplysningskrav, der går ud over de be-

stemmelser, der er omhandlet i artikel 16 a, stk. 1, ikke opretholdes.

Det bør også fremgå, at de prækontraktuelle oplysningskrav, der går videre end

dem, der omhandlet i artikel 16 a, stk. 1, ikke er gældende, hvis den finansielle

tjenesteydelse er reguleret af anden lovgivning.

Det forslås i lovforslagets § 1, nr. 10, at den erhvervsdrivende skal give forbruge-

ren oplysning om, hvor det er relevant, at prisen er blevet personaliseret på

grundlag af en automatiseret beslutningstagning. Vi opfordrer til, at det præcise-

res, hvad der menes med, at prisen er blevet personaliseret på grundlag af en

automatiseret beslutningstagning. Vil f.eks. det forhold, at en kundes pris afhæn-

ger af kundens indplacering i en kundegruppe være omfattet af bestemmelsen,

hvis kundens indplacering i kundegruppen er sket automatisk på baggrund af

forretningsomfang?

Den foreslåede nye bestemmelse i forbrugeraftalelovens § 14, stk. 1, nr. 19, er en

direktivnær implementering af dele af art. 1, 4), i direktiv 2023/2673. Anvendelses-

området for den nye nr. 19 vil efter vores opfattelse være investeringsprodukter,

idet der henvises til ”miljømæssige

eller sociale faktorer er integreret i investerings-

strategien”.

Det bemærkes, at sådanne produkter allerede er omfattet af kravet

om præ-kontraktuelle oplysninger i SFDR. Henset hertil finder vi, at samspillet med

anden lovgivning (særligt SFDR) bør tydeliggøres i lovtekst og bemærkninger, og

at det konkretiseres, hvilke oplysninger, der skal gives og i hvilket format.

Lovforslagets § 1, nr. 12

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den erhvervsdrivende skal minde

forbrugeren om muligheden for at fortryde fjernsalgsaftalen og om proceduren i

forbindelse med fortrydelsesretten, hvis den erhvervsdrivende først giver forbruge-

ren oplysninger mindre end én dag, inden forbrugeren er bundet af fjernsalgsaf-

talen. Forslaget vil desuden medføre, at påmindelsen skal gives til forbrugeren på

et varigt medium senest syv dage efter aftaleindgåelsen. Selvom kravet følger di-

rekte af direktivet, og som følge heraf skal implementeres, er det dog vores op-

fattelse, at bestemmelsen påfører virksomhederne unødvendige omkostninger

og byrder uden at give værdi for forbrugeren.

18. marts 2025

Dok. nr.:

FIDA-300870041-437-v1

Høringssvar

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 185 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Lovforslagets § 1, nr. 14

Forslaget om at indføre sprogkrav vedrørende de oplysninger, som den erhvervs-

drivende skal give forbrugeren i forbindelse med aftaler om fjernsalg af finansielle

tjenesteydelser følger ikke af direktivet og udgør således overimplementering.

Vi anbefaler, at forslaget om sprogkrav ikke opretholdes.

Lovforslagets § 1, nr. 15

Lagdeling (§ 14 a)

Vi finder det overordnet positivt, at det forslås en ret for den erhvervsdrivende til

lagdele visse oplysninger, når de gives elektronisk.

Det fremgår af punkt 2.3.6.1. i lovbemærkningerne, at ved

”lagdeling”

forstås til-

fælde, hvor visse oplysningskrav forud for aftaleindgåelsen betragtes som cen-

trale elementer og dermed placeres på en fremtrædende måde i første lag, og

andre detaljerede dele af oplysningerne forud for aftaleindgåelsen præsenteres

i ledsagende lag. Vi finder, at det bør fremgå direkte af loven, hvad der menes

med at lagdele oplysninger.

forstår præambel nr. 33 således, at den anførte ”anden mulig måde” med at

give oplysninger forud for aftaleindgåelsen ad elektronisk vej ved hjælp af ind-

holdsfortegnelsen med overskrifter, der kan udvides, er et eksempel på lagdeling.

Vi opfordrer til, at begrebet præciseres.

Vi bemærker desuden, at lovforslaget er mere restriktivt end ændringsdirektivet

med hensyn til hvilke oplysninger, som er undtaget fra muligheden for lagdeling.

F.eks. undtager lovforslaget oplysninger om, at den finansielle tjenesteydelse

vedrører instrumenter, der indebærer særlige risici som følge af deres særlige ka-

rakteristika m.v., fra lagdelingsmuligheden. Disse oplysninger er ikke undtaget

lagdelingsmuligheden efter ændringsdirektivet.

Danske særregler skaber ulige konkurrencevilkår for danske virksomheder i for-

hold til andre lande. Særreglerne medfører desuden yderligere byrder og om-

kostninger for virksomheder, der opererer i flere lande til at udvikle løsninger, der

overholder nationale særregler. Vi foreslår derfor, at loven alene undtager oplys-

ninger fra lagdelingsmuligheden i overensstemmelse med bestemmelserne i æn-

dringsdirektivet.

18. marts 2025

Dok. nr.:

FIDA-300870041-437-v1

Høringssvar

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 185 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Fyldestgørende redegørelser (§ 14b)

Finans Danmark finder det uklart, om de forudgående oplysninger efter § 14, stk.

1 kan gives som en del af en fyldestgørende redegørelse. Vi opfordrer til en præ-

cisering heraf. Hvis de forudgående oplysninger efter § 14, stk. 1 skal gives sepa-

rat, synes lovforslaget at øge mængden af oplysninger, som forbrugeren skal

have forud for aftalens indgåelse, betydeligt. Det bemærkes i denne sammen-

hæng, at det fremgår af præambel nr. 38, at den blotte gengivelse af oplysnin-

gerne forud for aftaleindgåelsen muligvis ikke er tilstrækkelig og derfor bør und-

gås.

Vi skal herudover opfordre til, at det i lovforslaget uddybes, hvilke yderligere op-

lysninger, der kan være omfattet af kravet om at oplyse om ”de væsentlige ka-

rakteristika” ved aftalen set f.eks.

i forhold til kravet i § 14, stk. 1, nr. 1 om at oplyse

om tjenesteydelsens vigtigste egenskaber og nr. 11 om eventuelle særlige risici

ved tjenesteydelsen som følge af ydelsens særlige karakter.

Endelig opfordrer vi til, at lovforslaget præciserer forholdet til andre love. Vi fin-

der, at det bør fremgå af loven, at forbrugeraftalelovens bestemmelser om fyl-

destgørende redegørelser er subsidiære i forhold til bestemmelser fyldestgørende

redegørelser i anden lovgivning, herunder EU-forordninger, der regulerer speci-

fikke finansielle tjenesteydelser.

Som et eksempel på en sådan EU-retsakt nævner lovbemærkningernes punkt ar-

tikel 12, stk. 1, i forbrugerkreditdirektivet. Vi bemærker i den forbindelse, at forbru-

gerkreditdirektivet og kreditaftaleloven anvender begrebet ”fyldestgørende for-

klaringer”.

Vi finder på den baggrund, at det bør præciseres, om der er forskel

på ”fyldestgørende redegørelser” i lovforslaget og ”fyldestgørende forklaringer” i

kreditaftaleloven, og i så fald hvori denne forskel består.

Lovforslaget behandler ikke samspillet mellem oplysningspligten efter § 14, stk. 1

og den foreslåede redegørelsespligt efter § 14 b. Det er således uklart om, det

forhold at oplysningspligten efter § 14 ikke finder anvendelse, fordi denne er re-

guleret af anden EU-lovgivning, har betydning for redegørelsespligten. Vi skal op-

fordre til, at det uddybes i lovforslaget.

Vi bemærker i øvrigt, at det fremgår af artikel 16 d, stk. 1, litra a, at redegørel-

serne skal omfatte ”de krævede oplysninger forud for aftaleindgåelsen”. Efter

lovforslaget til § 14 b. stk. 1, nr. 1, skal redegørelserne omfatte ”de i § 14, stk. 1,

nævnte oplysninger”.

Vi bemærker, at henvisningen til ”de i § 14, stk. 1, nævnte

18. marts 2025

Dok. nr.:

FIDA-300870041-437-v1

Høringssvar

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 185 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

oplysninger” alene giver mening i de tilfælde, hvor forbrugeren skal have oplys-

ninger efter af § 14, stk. 1, i forbrugeraftaleloven. Vi opfordrer til at præcisere,

hvad der gælder, hvis forbrugeren skal have oplysninger efter anden lovgivning.

Lovforslaget

giver forbrugeren ret til ”personlig betjening”, hvis den erhvervsdri-

vende anvender onlineværktøjer. Det er vores forståelse, at kravet kan udfyldes

ved personlig telefonisk betjening, og at der ikke stilles krav om personlig fysisk

betjening.

Lovforslagets § 1, nr. 17

Finans Danmark finder, at det bør fremgå af loven, at forbrugeraftalelovens be-

stemmelser om fortrydelsesret er subsidiære i forhold til bestemmelser om fortry-

delsesret i anden lovgivning, herunder EU-retsakter, der regulerer specifikke finan-

sielle tjenesteydelser.

18. marts 2025

Dok. nr.:

Høringssvar

Lovforslagets § 1, nr. 19

Definitionen af forbrugeraftaler i § 2, stk. 1, i forbrugeraftaleloven betyder, at an-

dre end fysiske personer kan være forbrugere i forbrugeraftalelovens forstand.

Dermed er forbrugeraftalelovens forbrugerbegreb udvidet i forholdt til definitio-

nen i forbrugerrettighedsdirektivet, hvor en forbruger defineres i artikel 2, nr. 1,

som ”enhver

fysisk person, der i forbindelse med de af dette direktiv omfattede

aftaler ikke handler som led i sit erhverv”.

Det udvidede forbrugerbegreb i forbrugeraftaleloven medfører bl.a., at lovforsla-

gets § 1, nr. 19, om indførelse af en fortrydelsesfunktion, finder anvendelse for

både fysiske og juridiske personer, der hovedsageligt handler uden for deres er-

hverv. Dermed går lovforslaget videre end ændringsdirektivet, idet lovforslaget

udvider anvendelsesområdet for bestemmelsen on indførelse af en fortrydelses-

funktion til at omfatte andre end fysiske personer. Det er usikkert, om det udvi-

dede anvendelsesområde i forbrugeraftaleloven er i overensstemmelse med

ændringsdirektivet, der medfører totalharmonisering, medmindre andet konkret

fremgår af direktivets enkelte bestemmelser.

Det udvidede anvendelsesområde udgør under alle omstændigheder overim-

plementering, der skaber ulige konkurrencevilkår for danske virksomheder i for-

hold til andre lande. Det gælder særligt i forhold til bestemmelsen om fortrydel-

sesfunktion, hvor det udvidede forbrugerbegreb vil medføre betydelige merom-

kostninger for den finansielle sektor til udvikling og implementering af en fortrydel-

sesfunktion på onlinegrænseoverflader, der er rettet mod erhvervsdrivende og

FIDA-300870041-437-v1

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 185 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

juridiske personer i stedet for alene at kunne udvikle og implementere en fortry-

delsesfunktion på onlinegrænseoverflader, der er rettet mod forbrugere, der er

fysiske personer.

Finans Danmark forslår derfor, at lovforslagets § 1, nr. 19, begrænses til alene at

omfatte forbrugere i overensstemmelse med forbrugerrettighedsdirektivets defini-

tion (dvs. fysiske personer).

Vi bemærker i denne sammenhæng, at det fremgår af lovbemærkningerne om

økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v., at Justitsmini-

steriet på visse områder af hensyn til, at det efter omstændighederne vil kunne

pålægge erhvervslivet unødvendige byrder i forhold til ændringsdirektivets for-

mål, har foreslået, at der ikke skal vedtages strengere bestemmelser. Det synes at

stride mod denne linje at pålægge erhvervslivet yderligere byrder ved at an-

vende det udvidede forbrugerbegreb i forbindelse med indførelsen af fortrydel-

sesfunktionen.

Vi foreslår desuden, at det præciseres, at kravet om fortrydelsesfunktion kun er

gældende, hvis forbrugeren har fortrydelsesret efter forbrugeraftaleloven, og ikke

hvis forbrugeren har fortrydelsesret eller lignede efter anden lovgivning, f.eks. kre-

ditaftaleloven.

I relation til identifikation af kunden følger det af lovbemærkningerne, at fortry-

delsesfunktionen skal sikre, at forbrugerne kan fortryde en aftale lige så let, som

de kan indgå den. Det er vores forståelse, at virksomheden kan stille samme krav

til forbrugerens udnyttelse af fortrydelsesretten som til indgåelsen af aftalen, f.eks.

at udnyttelsen af fortrydelsesretten godkendes med stærk kundeautentifikation,

hvis indgåelsen af aftalen er sket med stærk kundeautentifikation. Vi opfordrer til

en præcisering heraf.

Onlinegrænseflader er alene beskrevet med henvisning til præambelbetragtning

nr. 37, hvor der ved en onlinegrænseflade forstås enhver form for software, her-

under et websted eller en del af et websted, og applikationer, herunder mobil-

applikationer, jf. artikel 3, litra m, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2022/2065 (om digitale tjenester) og ændringsdirektivets præambelbetragtning

nr. 37. Finans Danmark opfordrer til, at der indsættes

definition af ”onlinegrænse-

flade” i lovens

§ 3. I den forbindelse bør afklares, om

en ”onlinegrænseflade” er

forskellig fra eller en udvidelse i forhold til ”brug af fjernkommunikation” og/eller

”et system for fjernslag”, som i dag er definitionen for en fjernsalgsaftale.

18. marts 2025

Dok. nr.:

FIDA-300870041-437-v1

Høringssvar

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 185 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Afslutningsvist

Fortrydelsesret for aftaler om værdipapirer indgået uden for forretningssted

Finans Danmark har tilbage i 2015 været i dialog med Justitsministeriet om over-

implementering i § 18, stk. 3 (nu stk. 4). Problemstillingen går på, at § 18, stk. 2, nr.

15, undtager aftaler om værdipapirer hvis pris afhænger af udsving på kapital-

markedet fra fortrydelsesretten. Stk. 4 anfører imidlertid, at denne undtagelse ikke

gælder, hvis denne aftale er indgået uden for den erhvervsdrivendes forretnings-

sted. Vi henviser til en nærmere beskrivelse af problemstillingen i vedlagte brev af

25. marts 2015 fra Finansrådet (nu Finans Danmark).

Da ændringsdirektivet medfører strukturelle ændringer til forbrugerrettighedsdi-

rektivet ved at indføre artikel 16a-e, der specifikt angår finansielle tjenesteydelser,

finder Finans Danmark det afgørende, at Justitsministeriet tilpasser § 18, stk. 4, så

det er i overensstemmelse med direktivet, herunder specifikt artikel 16 b, stk. 2,

litra a.

18. marts 2025

Dok. nr.:

FIDA-300870041-437-v1

Høringssvar

Med venlig hilsen

Anne Aarup Fenger

Direkte: 30161136

Mail:

[email protected]

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 185 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Formueretskontoret

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Att.: Helga Lund Laursen

Sendt via e-mail til [email protected]

25. marts 2015

Forbrugeraftaleloven

Finanssektorens Hus

I forlængelse af behagelig telefonsamtale den 23. marts 2015 retter Finans-

rådet henvendelse til Justitsministeriet, da vi er blevet opmærksom på en

konkret problemstilling vedrørende

(FAL). Problemstil-

lingen går ud på, at en forbruger ifølge lovens nuværende formulering synes

at have fortrydelsesret ved køb af værdipapirer i visse situationer. I det føl-

gende beskrives problemstillingen nærmere. Finansrådet vil gerne anmode

Justitsministeriet om et møde til en drøftelse heraf.

Baggrund

FAL blev med L39 om forslag til lov om forbrugeraftaler ændret med virk-

ning fra 13. juni 2014. Formålet med ændringerne var at implementere for-

brugerrettighedsdirektivet

. Som led i implementeringen skete der blandt

andet ændring af reglerne om fortrydelsesret og definitionen af aftaler uden

for den erhvervsdrivendes forretningssted, således at fortrydelsesretten de

facto er blevet udvidet.

Regulering af fortrydelsesret for aftaler om værdipapirer indgået

uden for den erhvervsdrivendes forretningssted

Reglerne om fortrydelsesret fremgår af FAL kapitel 4, §§ 18-25. Det fremgår

af FAL § 18, stk. 1, at en forbruger som udgangspunkt har fortrydelsesret

ved aftaler om fjernsalg og ved aftaler indgået uden for den erhvervsdriv-

endes forretningssted. FAL § 18, stk. 2, nr. 15, indeholder en undtagelse til

udgangspunktet, idet det her fremgår, at fortrydelsesretten ikke gælder for

”aftaler om varer, værdipapirer eller tjenesteydelser, hvis prisen afhænger

af udsving på kapitalmarkedet, som den erhvervsdrivende ikke har nogen

indflydelse på, og som kan forekomme i fortrydelsesperioden.”

I FAL § 18, stk. 3, findes en undtagelse til undtagelsen, da det anføres, at

udgangspunktet om fortrydelsesret alligevel gælder

”for de i stk. 2, nr. 15 nævnte aftaler, hvis aftalen vedrører finansielle tje-

nesteydelser og er indgået uden for den erhvervsdrivendes forretningssted.”

Dette fremgår af lovens bemærkninger:

Amaliegade 7

1256 København K

forbrugeraftaleloven

Telefon 3370 1000

[email protected]

www.finansraadet.dk

Journalnr. 342/01

Dok. nr. 534509-v4

Lov nr. 1457 af 2013 om forbrugeraftaler

Direktiv nr. 83 af 2011 om forbrugerrettigheder

L 185 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

”Af stk. 3 fremgår det, at den i stk. 2, nr. 15, nævnte undtagelse dog ikke

gælder, hvis aftalen vedrører finansielle tjenesteydelser og er indgået uden

for den erhvervsdrivendes forretningssted.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at reglerne om fortrydelsesret alli-

gevel vil finde anvendelse på aftaler omfattet af den foreslåede § 18, stk. 2,

nr. 15, hvis der er tale om en aftale vedrørende en finansiel tjenesteydelse

og denne aftale samtidigt er indgået uden for den erhvervsdrivendes forret-

ningssted, jf. definitionen heraf i lovforslagets § 3, nr. 2.

Der er tale om en delvis videreførelse af den gældende § 17, stk. 3, der

fastsætter visse begrænsninger af undtagelserne fra fortrydelsesretten. Med

den foreslåede bestemmelse videreføres denne begrænsning dog alene for

så vidt angår finansielle tjenesteydelser, hvorimod begrænsningen foreslås

ophævet i relation til spil, der med den foreslåede § 7, stk. 2, nr. 6, jf. § 18,

stk. 2, nr. 1, helt undtages fra lovens regler om såvel oplysningspligt som

fortrydelsesret.”

”Den foreslåede § 18, stk. 3, gælder aftaler vedrørende finansielle tjeneste-

ydelser indgået uden for den erhvervsdrivendes forretningssted

generelt,

hvorimod den gældende § 17, stk. 3, alene gælder visse aftaler vedrørende

finansielle tjenesteydelser indgået uden for fast forretningssted, nærmere

bestemt aftaler indgået i forbindelse med den erhvervsdrivendes besøg hos

forbrugeren, hvis aftalen vedrører andet end det, som forbrugeren har bedt

den erhvervsdrivende om at komme for, samt aftaler indgået under en ud-

flugt mv. arrangeret af den erhvervsdrivende, jf. den gældende forbrugeraf-

talelovs § 2, stk. 2, nr. 2, litra a og b (om aftaler inden for dørsalgsdirekti-

vets (direktiv 85/577/EØF) område).”

For så vidt angår definitionen af aftaler uden for den erhvervsdrivendes for-

retningssted fremgår de relevante definitioner af FAL § 3, nr. 2, litra a og

litra c.

I FAL § 3, nr. 2, litra a, defineres aftaler uden for den erhvervsdrivendes

forretningssted som enhver aftale mellem den erhvervsdrivende og forbru-

geren

”som er indgået med den erhvervsdrivendes og forbrugerens samtidige til-

stedeværelse på et sted, der ikke er den erhvervsdrivendes forretnings-

sted”.

I FAL § 3, nr. 2, litra c, defineres aftaler uden for den erhvervsdrivendes

forretningssted som enhver aftale mellem den erhvervsdrivende og forbru-

geren

”som er indgået på den erhvervsdrivendes forretningssted eller ved brug af

en fjernkommunikationsteknik, umiddelbart efter at forbrugeren er blevet

kontaktet personligt og individuelt af den erhvervsdrivende på et sted, som

Side 2

Journalnr. 342/01

Dok. nr. 534509-v4

L 185 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

ikke er den erhvervsdrivendes forretningssted, med samtidig fysisk tilstede-

værelse af den erhvervsdrivende og forbrugeren”.

Problemstilling

Efter implementeringen af forbrugerrettighedsdirektivet er der opstået en

meget væsentlig problemstilling vedrørende FAL. Problemstillingen vedrører

primært ændringen af undtagelsen til undtagelsen i § 18, stk. 3, om fortry-

delsesret for aftaler om værdipapirer, hvis pris afhænger af udsving på kapi-

talmarkedet.

Før L39 gjaldt undtagelsen til undtagelsen i § 18, stk. 3, kun for sådanne

aftaler uden for fast forretningssted, når der var tale om aftaler indgået i

forbindelse med den erhvervsdrivendes besøg hos forbrugerne, hvis aftalen

vedrørte andet end det, som forbrugeren havde bedt den erhvervsdrivende

om at komme for. Med L39 er undtagelsen til undtagelsen i § 18, stk. 3,

blevet udvidet, så den gælder for aftaler indgået uden for den erhvervsdriv-

endes forretningssted generelt.

Problemstillingen er således, hvorvidt fortrydelsesretten kommer til at gæl-

de generelt for aftaler om værdipapirer uden for den erhvervsdrivendes for-

retningssted.

Problemstillingen drejer sig både om de situationer, hvor købet er sket un-

der den erhvervsdrivendes besøg på forbrugerens adresse, jf. FAL § 3, nr.

2, litra a, og den situation, hvor forbrugeren umiddelbart efter den er-

hvervsdrivendes besøg foretager købet ved brug af fjernkommunikations-

teknik, jf. FAL § 3, nr. 2, litra c. Sidstnævnte kan for eksempel ske ved, at

forbrugeren efterfølgende foretager købet på egen hånd i netbanken uden

bankens vidende.

I praksis bliver konsekvenserne meget vidtrækkende, da fortrydelsesretten

de facto kommer til at umuliggøre sædvanlig praksis for kundepleje for flere

kundesegmenter, for eksempel kunder med større engagementer eller kun-

der med begrænset bevægelighed eller et bevægelseshandicap. For disse

kundesegmenter sker det i dag i praksis ofte, at banken efter kundens an-

modning kommer på besøg på kundens adresse.

Finansrådets vurdering

Efter Finansrådets vurdering er det yderst problematisk, hvis der skulle væ-

re fortrydelsesret ved værdipapirhandel i situationer, hvor købet er sket ved

den erhvervsdrivendes besøg på kundens adresse, eller hvor købet er sket

umiddelbart efter den erhvervsdrivendes besøg på kundens adresse og ved

brug af fjernkommunikationsteknik. Fortrydelsesretten synes endda at gæl-

de, selvom besøget er kommet i stand på kundens anmodning, og selvom

besøget kun har handlet om det, kunden har anmodet banken om at kom-

me på besøg for.

Således som værdipapirmarkederne fungerer, vil det ikke være muligt for

den finansielle sektor at håndtere indførelse af fortrydelsesret på værdipa-

Side 3

Journalnr. 342/01

Dok. nr. 534509-v4

L 185 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

pirhandelsområdet, da kunderne dermed får adgang til at spekulere mod

den bank, der har solgt værdipapirerne til kunden, hvis kursen på værdipa-

pirerne efterfølgende falder

–

blot ved at gøre sin fortrydelsesret gældende

og lade handlen gå tilbage.

Det er som nævnt i dag almindelig praksis

–

både i og uden for Danmark

–

at visse kundesegmenter serviceres ved, at banken afholder møder hos

kunden. Dette vil i praksis blive umuliggjort, hvis man i Danmark indfører

fortrydelsesret i de pågældende situationer.

Som begrundelse for fortrydelsesretten er der som nævnt i lovbemærknin-

gerne anført, at der i de nævnte situationer kan gøre sig et psykisk pres

eller et overraskelsesmoment gældende. Denne betragtning synes efter Fi-

nansrådets vurdering ikke at være relevant i de nævnte situationer, netop

hvis kunden selv har anmodet banken om besøget, og hvis besøget kun

handler om det, som kunden har anmodet om.

Der synes da også i de gældende direktiver at være taget højde for, at der

netop på værdipapirhandelsområdet ikke kan indføres fortrydelsesret.

Det gør sig således gældende i forbrugerrettighedsdirektivet, hvor det af

art. 16, litra b, fremgår, at

”medlemsstaterne må ikke give mulighed for at udøve fortrydelsesretten

som omhandlet i artikel 9-15 i forbindelse med aftaler om fjernsalg og afta-

ler indgået uden for fast forretningssted for så vidt angår følgende:

b) levering af varer eller tjenesteydelser, hvis pris er afhængig af udsving

på kapitalmarkedet, som den erhvervsdrivende ikke har indflydelse på, og

som kan optræde inden fortrydelsesrettens udløb”.

Det fremgår videre af forbrugerrettighedsdirektivets art. 4, at direktivet er

underlagt totalharmonisering, idet:

”Medlemsstaterne må ikke i national ret opretholde eller indføre bestemmel-

ser, der fraviger dem, der er fastsat i dette direktiv, herunder strengere el-

ler lempeligere bestemmelser, for at sikre et andet forbrugerbeskyttelsesni-

veau, medmindre andet er fastsat i dette direktiv”.

I lyset af disse bestemmelser forekommer fortrydelsesretten, jævnfør FAL

§ 18, stk. 3, efter Finansrådets vurdering ikke i overensstemmelse med for-

brugerrettighedsdirektivet. Selvom L39 som nævnt havde til formål at im-

plementere forbrugerrettighedsdirektivet, lader det til, at L39 med sin udvi-

delse af fortrydelsesretten reelt har virket modsat direktivets hensigt, da

fortrydelsesretten på dette område i medfør af direktivet burde være afskaf-

fet.

Side 4

Journalnr. 342/01

Dok. nr. 534509-v4

L 185 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Finansrådet vil gerne anmode Justitsministeriet om et møde til drøftelse af

problemstillingen. Spørgsmål til sagen og henvendelse om et møde bedes

rettet til undertegnede underdirektør Susanne Dolberg.

Side 5

Journalnr. 342/01

Med venlig hilsen

Dok. nr. 534509-v4

Susanne Dolberg

Direkte +45 3370 1061

[email protected]

L 185 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Att.: Morten Schaumburg-Müller

Slotsholmsgade 10

1216 København K

F&P’s svar på høring over forslag til lov om ændring af

lov om forbrugeraftaler og lov om forsikringsaftaler mv.

F&P takker for muligheden for at afgive svar på høringen over forslag til lov

om ændring af lov om forbrugeraftaler og lov om forsikringsaftaler samt ud-

kast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse vedrørende oplysning

om fortrydelsesret i henhold til lov om forsikringsaftaler.

Indledningsvis vil F&P gerne kvittere for, at lovforslaget som udgangspunkt

er udtryk for direktivnær implementering, og at ændringsdirektivets valgmu-

ligheder kun udnyttes i meget begrænset omfang. Dette falder fint i tråd med

F&P’s og regeringens fokus på at reducere de administrative byrder.

Når det er sagt, er der to elementer i lovforslaget, der særligt giver anledning

til bekymring. Det drejer sig om:

•

Implementeringen i forsikringsaftaleloven (FAL) af ændringsdirektivets

bestemmelser om henholdsvis de prækontraktuelle oplysningskrav (arti-

kel 16a) og fyldestgørende redegørelser (artikel 16d) sammenholdt med

lex specialis princippet, som er indsat i begge artikler. Forsikringsdistri-

butionsdirektivet (IDD/(EU) 2016/97), der bl.a. er implementeret i be-

kendtgørelse nr. 1557 af 06/12/2024 om god skik for forsikringsdistribu-

tører, og som også gælder ved fjernsalg, er udtryk for en sektorspecifik

retsakt, som indeholder bestemmelser om såvel prækontraktuelle oplys-

ninger som om fyldestgørende redegørelser, og

•

de økonomiske og administrative konsekvenser af den ny fortrydelses-

funktion

De to forhold er nærmere uddybet nedenfor.

18.03.2025

F&P

Philip Heymans Allé 1

2900 Hellerup

Tlf.:

41 91 91 91

[email protected]

www.fogp.dk

CVR

11 62 81 84

Kirstine Thorsen

Chefkonsulent, Cand.jur

[email protected]

Sagsnr.

DokID

GES-2022-00186

509259

Brancheorganisation

for forsikringsselskaber

og pensionskasser

L 185 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Generelt om implementeringen af artikel 16a og artikel 16d i for-

sikringsaftaleloven

•

Det er F&P’s opfattelse, at

de foreslåede ændringer i forsikringsaftaleloven

(lovforslagets § 2) ikke tager højde for

bestemmelserne om lex speci-

alis

i det ændrede forbrugerrettighedsdirektiv, når det gælder de

oplys-

ninger, der skal gives forud for aftaleindgåelsen og de fyldest-

gørende redegørelser.

Således fremgår det udtrykkeligt af henholds-

vis artikel 16a, stk. 10, og artikel 16d stk. 5, i ændringsdirektivet, at hvis en

anden EU-retsakt, der regulerer specifikke finansielle tjenesteydelser, in-

deholder bestemmelser om de oplysninger, der skal gives til forbrugeren

forud for aftalens indgåelse eller om fyldestgørende redegørelser, er det

kun bestemmelserne i den pågældende EU-retsakt, der finder anvendelse

på de pågældende specifikke finansielle tjenesteydelser, uanset hvor de-

taljerede de pågældende bestemmelser er, medmindre andet er fastsat i

nævnte EU-retsakt (se også lovforslaget side 14 nederst, side 26 midterst

og side 49 øverst, hvor Justitsministeriet refererer til princippet). Lex spe-

cialis princippet er yderligere præciseret i forhold til de nævnte bestem-

melser i direktivets præambel (betragtning 16, 17 og 20).

Forsikringsdistributionsdirektivet (IDD/(EU) 2016/97), der bl.a. er im-

plementeret i bekendtgørelse nr. 1557 af 06/12/2024 om god skik for for-

sikringsdistributører, og som også gælder ved fjernsalg, er udtryk for en

sektorspecifik retsakt, som indeholder bestemmelser om såvel prækon-

traktuelle oplysninger som om fyldestgørende redegørelser. IDD nævens

også udtrykkeligt i betragtningerne 17 og 20 som eksempler på sektor spe-

cifik lovgivning.

Det fremgår udtrykkeligt af betragtning 16 i ændringsdirektivet, at lex spe-

cialis princippet er indsat i bestemmelserne om oplysninger forud for af-

taleindgåelsen, om fortrydelsesret og om fyldestgørende redegørelser

”Af

hensyn til retssikkerheden og for at sikre, at der ikke sker dobbeltarbejde

eller overlap…”

Ved at have regler om prækontraktuelle oplysninger og

fyldestgørende redegørelser i både FAL og god skik bekendtgørelsen til-

sidesættes formålet med lex specialis princippet i ændringsdirektivet der-

med.

I lyset af ovenstående mener F&P ikke, at det er korrekt at implementere

ændringsdirektivets artikel 16 a om prækontraktuelle oplysninger og arti-

kel 16 d om fyldestgørende redegørelser i FAL. Derimod bør artikel 16b

om fortrydelsesret som foreslået fortsat være implementeret i FAL, da

IDD ikke indeholder bestemmelser herom.

Hvis ændringsdirektivets bestemmelser implementeres i FAL, vurderes

det, at der er tale om overimplementering af IDD’s bestemmelser om præ-

kontraktuelle oplysninger og fyldestgørende redegørelser. IDD, artikel 22,

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2022-00186

509259

Side 2

L 185 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

stk. 2, giver mulighed for overimplementering. Det falder dog ikke i tråd

med regeringens indsats med at reducere byder for erhvervslivet og sikre

bedre regulering. Hvis der overimplementeres, skal det fremgå af lov-

forslagets bemærkninger, ligesom EIOPA og EU-Kommissionen skal un-

derrettes herom. Ligeledes bør bekendtgørelsen om god skik for forsik-

ringsdistributører i så fald henvise til FAL’s regler. Det eneste sted, der

henvises til fjernslagsdirektivet i IDD, er i artikel 23, stk. 7, der vedrører

formkrav ved telefonsalg (implementeret i god skik bekendtgørelsens be-

stemmelse om formkrav, § 3, stk. 6).

Konkret om implementeringen af dele af art. 16a

•

Hvad angår

sprogkravet,

som foreslås indsat i et nyt stk. 5, i FAL § 34 e

(jf. lovforslagets § 2, nr. 12), bemærkes det, i øvrigt, at IDD allerede inde-

holder et sprogkrav i artikel 23, stk. 1, litra c). Det er implementeret i god

skik bekendtgørelsens § 3, stk. 1, 3. punktum.

•

Med hensyn til Justitsministeriets ønske om at skabe overensstemmelse

mellem de oplysninger, der ikke vil være omfattet af den erhvervsdriven-

des mulighed for lagdeling, og de oplysninger, som den erhvervsdrivende

med forbrugerens samtykke kan nøjes med at give, når den erhvervsdri-

vende kontakter forbrugeren telefonisk med henblik på indgåelse af en af-

tale om fjernsalg vedrørende en finansiel tjenesteydelse (lovforslagets § 2,

nr. 12, hvorved der indsættes et nyt. stk. 6, i FAL § 34 e), bemærkes det, at

der i de relevante bestemmelser i det ændrede forbrugerrettighedsdirektiv

(artikel 16 a, stk. 4, og stk. 7) allerede henvises til de samme oplysnings-

krav (nemlig litra a), f), g), k) og p). Litra j), om

eventuelle særlige risici

ved tjenesteydelsen som følge af ydelsens særlige karakter m.v.,

er der-

med ikke omfattet. Litra j) er derimod indsat i det nye stk. 6, i FAL § 34 e,

om lagdeling, og i stk. 3, om telefonisk henvendelse.

•

Hvad angår lovforslagets § 2, nr. 8, hvorved der bl.a. indsættes et nyt op-

lysningskrav, nr. 16 i § 34 e, stk. 1, i FAL (”oplysninger

om eventuelle mil-

jømæssige eller sociale mål, som forsikringsydelsen tager sigte på, hvis

miljømæssige eller sociale faktorer er integreret i forsikringsydelsen”),

bemærkes det, at det kan blive komplekst, hvis det skal tolkes så langt, at

mål i f.eks. bæredygtighedsrapportering (f.eks. skadebehandling) skal

nævnes ved tilbudsgivningen. Det er let at komme på kant af green-

washingregler, hvis sådanne mål sendes til forbrugerne ifm. tilbudsgiv-

ningen.

Der gøres i øvrigt opmærksom på, at ”investeringsstrategien for”

burde være indsat i bestemmelsen efter ”integreret i”, jf. ændringsdirekti-

vets artikel 16a, stk. 1, litra o), som bestemmelsen implementerer.

•

Vel vidende, at der er tale om direktivnær implementering, vurderer F&P,

at lovforslagets § 2, nr. 9, hvorved der i FAL, § 34 e, stk. 2, indsættes to

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2022-00186

509259

Side 3

L 185 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

nye punktummer om forsikringsselskabets

pligt til at påminde forbruge-

ren om muligheden for at fortryde aftalen,

er en uhensigtsmæssig be-

stemmelse. Hertil kommer, at den vil medføre større administrative om-

kostninger til udvikling af IT-set-up. Forståelsen af bestemmelsen kan

bedst illustreres ved et eksempel:

Kunden ringer den 1. april 2025, kl. 16, til forsikringsselskabet for at

tegne en indboforsikring med ikrafttræden den 2. april 2025 (fra mid-

nat). Kunden og forsikringsselskabet indgår en forsikringsaftale, og

kunden modtager samme dag (1. april 2025), oplysninger fortrydelses-

ret mv.

Kunden er bundet af aftalen med forsikringsselskabet, og skal betale

præmie fra den 2. april 2025, hvor forsikringstiden løber.

I eksemplet gives de oplysninger, der er omhandlet i § 34 e, stk. 1, mindre

end én dag, inden forbrugeren er bundet af en forsikringsaftale. I eksem-

plet kunne forsikringsaftalen også være trådt i kraft samme dag, som kun-

den kontaktede forsikringsselskabet.

Det er, som vi forstår bestemmelsen, herefter tanken, at forsikringsselska-

bet nu skal sende kunden (forbrugeren) en påmindelse om muligheden

for at fortryde forsikringsaftalen og om den procedure, der skal følges for

at fortryde, i overensstemmelse med §§ 34 i-34 k. Påmindelse skal gives

til forbrugeren mellem én og syv dage efter indgåelsen af forsikringsafta-

len (på varigt medium).

Det betyder i eksemplet, at forsikringsselskabet fx den 4. april 2025 skal

give kunden besked om muligheden for fortrydelse, og senest den 8. april.

En sådan ekstra meddelelse/orientering til kunden efter aftalen er trådt i

kraft, og alle dokumenter mv. allerede er leveret til kunden, vil medføre

større administrative omkostninger til udvikling af IT-set-up. Og vil med-

føre udgifter for forsikringsselskaberne.

Hertil kommer, at det muligvis vil være vanskeligt at identificere de situ-

ationer, hvor meddelelsen skal gives.

Hertil bemærkes, at der efter bestemmelsen skal påmindes om mulighe-

den for at fortryde forsikringsaftalen - ikke alene efter den "almindelige"

14 dages fortrydelsesret (den mest kendte og relevante fortrydelse), men

også efter den "lille" fortrydelsesret i § 34 j, stk. 2, nr. 2 (hvor selskabet

efter § 34 k, stk. 2, faktisk kan pålægge forbrugeren at betale for en del af

ydelsen). Der kan blive tale om en ganske kompliceret information.

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2022-00186

509259

Side 4

L 185 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Fortrydelsesfunktionen

•

Hvad angår lovforslagets § 1, nr. 19, der er en direktivnær implementering

i forbrugeraftaleloven af ændringsdirektivets artikel 1, nr. 3, om den nye

”fortrydelsesfunktion”,

skal F&P endnu engang gøre opmærksom på,

at det vurderes, at funktionen vil medføre betydelige administrative om-

kostninger til udvikling af IT-set-up m.v. Der henvises i den forbindelse

til F&P’s svar af 28. februar 2025 på Justitsministeriets anmodning om

kvantificering af de administrative konsekvenser.

Øvrigt

•

F&P havde gerne, jf. tidligere drøftelser med ministeriet, set, at man i for-

bindelse med åbningen af FAL bl.a. havde revideret §§ 12-14, der indehol-

der regler for betaling, rykker og opsigelse af forsikringsaftaler, da be-

stemmelserne ikke længere anses for tidssvarende.

•

F&P har ingen bemærkninger til udkastet til bekendtgørelse om ændring

af bekendtgørelse vedrørende oplysning om fortrydelsesret i henhold til

lov om forsikringsaftaler.

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2022-00186

509259

Med venlig hilsen

Kirstine Thorsen

Side 5

L 185 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

L 185 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

L 185 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

L 185 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

L 185 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

L 185 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren