L 185 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Retsudvalget 2024-25
L 185 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

28. marts 2025

Formueretskontoret

Jonas Karlsen

2023-10309

3610172

KOMMENTERET OVERSIGT

over

høringssvar om forslag til lov om ændring af lov om forbrugeraftaler

og lov om forsikringsaftaler

(Øget forbrugerbeskyttelse ved fjernsalg af finansielle tjenesteydelser)

Indholdsfortegnelse

1. Høringen .................................................................................................. 2

1.1. Høringsperiode

................................................................................. 2

1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

..................................... 2

2. Høringssvarene ........................................................................................ 7

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

.......................................... 7

2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget

......................... 9

2.2.1. Fortrydelsesfunktion for aftaler om fjernsalg, der indgås ved

hjælp af en onlinegrænseflade ......................................................... 9

2.2.2. Oplysningskrav i forbindelse med aftaler om fjernsalg af

finansielle tjenesteydelser til forbrugerne ..................................... 11

2.2.3. Fyldestgørende redegørelser ............................................... 16

2.2.4. Yderligere beskyttelse af forbrugere på onlinegrænseflader18

2.2.5. Andre spørgsmål ................................................................. 20

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet .................................................... 24

Side 1/24

L 185 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

1. Høringen

1.1. Høringsperiode

Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om forbrugeraftaler og lov om

forsikringsaftaler (Øget forbrugerbeskyttelse ved fjernsalg af finansielle tje-

nesteydelser) har i perioden fra den 19. februar 2025 til den 18. marts 2025

været sendt i høring hos en række myndigheder, organisationer m.v.

Udkastet til lovforslag blev den 19. februar 2025 endvidere sendt Folketin-

gets Retsudvalg til orientering.

Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen den

19. februar 2025.

1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Nedenfor følger en samlet alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og

organisationer m.v.

Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget

høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til ud-

kastet til lovforslag.

Høringspart

Hørings-

Bemærk- Ingen be- Ønsker

svar mod- ninger

mærk-

ikke at af-

taget

ninger

give hø-

ringssvar

Østre Landsret

Vestre Landsret

Sø- og Handelsretten

Samtlige byretter

Advokatrådet

Advokatsamfundet

Andelsboligforenin-

gens fællesrepræsen-

tation (ABF)

APPLiA Danmark

Side 2/24

L 185 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

AutoBranchen Dan-

mark

Autobranchens Han-

dels- og Industrifor-

ening (AUTIG)

Boxer TV ApS

Business Danmark

Canal Digital Dan-

mark A/S

Coop A/S

Copenhagen Busi-

ness School, Juridisk

Institut

Dagrofa

Danmarks Teaterfor-

ening

Dansk Arbejdsgiver-

forening

Dansk

Boldspil-

Union

Dansk Byggeri

Dansk Detail

Dansk Energi

Dansk Erhverv

Dansk Fitness &

Helse Organisation

(DFHO)

Dansk Fjernvarme

Dansk Folkeoplys-

nings Samråd

Dansk Industri

Dansk Inkassobran-

cheforening

Dansk Internet Fo-

rum

Dansk IT

Dansk Kennel Klub

Dansk Kredit Råd

Side 3/24

L 185 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Dansk Markedsfø-

ring

Dansk Teater

Danske Advokater

Danske Annoncører

og Markedsførere

Danske Forlag

Danske Gymnastik-

og Idrætsforeninger

(DGI)

Danske Mediedistri-

butører

Danske Medier

Danske Regioner

Danske Zoologiske

Haver og Akvarier

Datatilsynet

De Danske Bilimpor-

tører

De Frie Energisel-

skaber

Samvirkende

Købmænd

Den Danske Dom-

merforening

Den Danske Dyrlæ-

geforening

Den Sociale Rets-

hjælps Fond

Det finansielle anke-

nævn

Digitaliseringsstyrel-

sen

Discovery Network

Danmark

Dommerfuldmægtig-

foreningen

Domstolsstyrelsen

Dyrenes beskyttelse

Side 4/24

L 185 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Dyreværnet

Evida

Experian A/S Dan-

mark

Falck A/S

Finans Danmark

Finans og Leasing

Forbrugerklagenæv-

net

Forbrugerombuds-

manden

Forbrugerrådet Tænk

Forenede

Danske

Antenneanlæg

Forenede

Danske

Motorejere (FDM)

Foreningen for Plat-

formsøkonomi

Danmark (FPD)

Forsikring og Pen-

sion

Forsyningstilsynet

Franchise Danmark

FSR - danske reviso-

rer

HK Landsklubben

IT-Branchen

Kommunernes

Landsforening (KL)

Konkurrence-

Forbrugerstyrelsen

Kreativitet & Kom-

munikation

Københavns Rets-

hjælp

Københavns Univer-

sitet, Det Juridiske

Fakultet

Side 5/24

L 185 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Landbrug og Føde-

varer

Nordic

Entertain-

ment Group

Optikerforeningen

PostNord Danmark

Radius Elnet

Retspolitisk

For-

ening

Rigsombudsmanden

i Grønland

Rigsombudsmanden

på Færøerne

Salling Group

SEGES Heste

SikkerhedsBranchen

SMVdanmark

Stofa

Syddansk Universi-

tet, Juridisk Institut

TDC Group

TEKNIQ Installatø-

rernes Organisation

Teleindustrien

Telenor A/S

Telia

TV2 Danmark A/S

Viasat

Waoo

Ørsted

Aalborg Universitet,

Juridisk Institut

Aarhus Retshjælp

Aarhus Universitet,

Juridisk Institut

Side 6/24

L 185 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

2. Høringssvarene

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

Dansk Industri

bemærker, at størstedelen af lovforslaget er baseret på et

ændringsdirektiv, der medfører totalharmonisering med undtagelse af bl.a.

muligheden for at indføre sprogkrav vedrørende de oplysninger, som den

erhvervsdrivende skal give forbrugeren i forbindelse med aftaler om fjern-

salg af finansielle tjenesteydelser.

Dansk Erhverv

bakker op om Justitsministeriets målsætning om alene at

implementere ændringsdirektivet med de minimumskrav, der fremgår af di-

rektivet, således at danske virksomheder ikke pålægges unødige økonomi-

ske og administrative byrder i forbindelse med vedtagelsen af lovforslaget.

Finans Danmark

bemærker, at formålet med ændringsdirektivet er at for-

enkle og modernisere den lovgivningsmæssige ramme for finansielle tjene-

steydelser ved at indsætte en række bestemmelser fra fjernsalgsdirektivet i

forbrugerrettighedsdirektivet. Det følger heraf, at flere af bestemmelserne i

direktivet allerede er implementeret i dansk ret, herunder regler om prækon-

traktuelle oplysninger og fortrydelsesret. Herudover bemærkes det bl.a., at

det fremgår eksplicit af ændringsdirektivet, at direktivet ikke ændrer eksi-

sterende sektorspecifikke EU-retsakter. Finans Danmark opfordrer til, at der

alene foretages en direktivnær implementering, og at der ikke sker overim-

plementering, som generelt skaber ulige konkurrencevilkår for danske virk-

somheder i forhold til andre lande.

Finans og Leasing

bemærker, at man overordnet er enig i Justitsministeriets

tilgang med hensyn til, at der gennemføres en direktivnær implementering

af ændringsdirektivet. Finans og Leasing bemærker i samme forbindelse, at

det bl.a. er vigtigt at holde de administrative byrder nede. Herudover be-

mærker Finans og Leasing, at der er flere steder, hvor de foreslåede nye

regler findes i ens eller tilnærmelsesvis ens udformning i forbrugerkreditdi-

rektivet, som skal være implementeret i dansk ret den 20. november 2025.

Det gør sig bl.a. gældende for reglerne om fyldestgørende redegørelser, på-

mindelse om fortrydelsesret og absolut fortrydelsesfrist. Finans og Leasing

fremhæver, at der bør sikres en ens forståelse af de pågældende bestemmel-

ser i forbrugeraftaleloven og kommende ændringer af kreditaftaleloven,

hvor forbrugerkreditdirektivet vil skulle implementeres.

Side 7/24

L 185 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Forsikring og Pension

bemærker, at lovforslaget som udgangspunkt er ud-

tryk for direktivnær implementering, og at ændringsdirektivets valgmulig-

heder kun udnyttes i meget begrænset omfang. Desuden påpeger organisa-

tionen, at dette falder fint i tråd med bl.a. regeringens fokus på at reducere

de administrative byrder. Forsikring og Pension anfører dog, at implemen-

teringen i forsikringsaftaleloven af ændringsdirektivets bestemmelser om

prækontraktuelle oplysningskrav (artikel 16 a) og fyldestgørende redegørel-

ser (artikel 16 d), sammenholdt med lex specialis-princippet, giver anled-

ning til bekymring, fordi forsikringsdistributionsdirektivet (2016/97) inde-

holder tilsvarende bestemmelser. Desuden fremhæver organisationen bl.a.,

at fortrydelsesfunktionen (forbrugerrettighedsdirektivets artikel 11 a) med-

fører betydelige administrative konsekvenser.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

oplyser, at de har bidraget til gæl-

dende ret vedrørende omtalen af markedsføringsloven i forbindelse med im-

plementeringen af den ændring af forbrugerrettighedsdirektivet, der består i

indførelsen af artikel 16 e.

Justitsministeriet har noteret sig de modtagne bemærkninger. Formålet med

lovforslaget er at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2023/2673 af 22. november 2023 om ændring af direktiv 2011/83/EU for så

vidt angår aftaler om finansielle tjenesteydelser indgået ved fjernsalg og om

ophævelse af direktiv 2002/65/EF (herefter ”ændringsdirektivet”) i dansk

ret. Formålet med ændringsdirektivet er at forenkle og modernisere den lov-

givningsmæssige ramme for finansielle tjenesteydelser ved at ophæve 2002-

direktivet om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne og sam-

tidig indsætte relevante bestemmelser i forbrugerrettighedsdirektivet, hvis

anvendelsesområde udvides til også at omfatte finansielle tjenesteydelser.

Dette indebærer bl.a., at en række af de bestemmelser, der fremgår af æn-

dringsdirektivet, allerede i dag er implementeret i dansk ret.

Justitsministeriet bemærker, at ændringsdirektivet medfører totalharmoni-

sering, medmindre andet konkret fremgår af de enkelte bestemmelser i di-

rektivet. Lovforslaget er som udgangspunkt udtryk for en direktivnær imple-

mentering, og de fleste af ændringsdirektivets valgmuligheder (dvs. mulig-

heder for at vedtage strengere bestemmelser end dem, der er omhandlet i

direktivet) udnyttes således ikke.

Herudover kan Justitsministeriet bemærke, at ændringsdirektivet ikke æn-

drer eksisterende sektorspecifikke EU-retsakter. Det følger bl.a. af

Side 8/24

L 185 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

ændringsdirektivets præambelbetragtning nr. 16 (gengivet i lovforslagets

indledning, jf. pkt. 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger), at når an-

dre EU-retsakter, der regulerer specifikke finansielle tjenesteydelser, inde-

holder bestemmelser om oplysninger forud for aftaleindgåelsen, om fortry-

delsesret eller om fyldestgørende redegørelser, og uanset hvor detaljerede

disse bestemmelser er, bør kun de respektive bestemmelser i disse andre

EU-retsakter finde anvendelse på de pågældende specifikke finansielle tje-

nesteydelser til forbrugere, medmindre andet er fastsat i nævnte retsakter,

herunder medlemsstaternes udtrykkelige mulighed for at udelukke anven-

delsen af disse specifikke bestemmelser.

2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget

2.2.1. Fortrydelsesfunktion for aftaler om fjernsalg, der indgås ved hjælp af

en onlinegrænseflade

Dansk Erhverv

bemærker, at den foreslåede indførelse af en fortrydelses-

funktion, der skal være tilgængelig på onlinegrænsefladen for alle erhvervs-

drivende, der sælger tjenester og/eller varer til forbrugere via en onlinegræn-

seflade, vil berøre mange danske erhvervsdrivende. Organisationen bemær-

ker i den forbindelse bl.a., at det er vigtigt, at de erhvervsdrivende dels får

tilstrækkelig tid til at få implementeret funktionen, og dels, at det fremgår

tydeligt, hvilke krav der er til funktionen. Dansk Erhverv foreslår derfor, at

tilsynsmyndighederne sammen med de relevante interessenter sætter sig

sammen og udarbejder en vejledning med henblik på, at virksomhederne fra

starten kan implementere en korrekt løsning i forhold til fortrydelsesfunkti-

onen. Derudover bemærker organisationen, at det er vigtigt, at kravene ikke

tolkes for indskrænkende og på en sådan måde, at virksomheder, der alle-

rede har en fortrydelsesfunktion, skal bruge tid og ressourcer på at imple-

mentere en ny funktion. Endelig bemærker Dansk Erhverv, at der i Danmark

ikke er et generelt problem med, at forbrugerne ikke ved eller ikke er i stand

til at fortryde køb foretaget på nettet, og at den nye fortrydelsesfunktion

(forbrugeraftalelovens § 20 a) formodentlig ikke vil få den store betydning

for danske forbrugere.

Finans Danmark

fremhæver, at fortrydelsesfunktionen skal sikre, at for-

brugerne kan fortryde en aftale lige så let, som de kan indgå den. Det er

organisationens forståelse, at den erhvervsdrivende kan stille samme krav

til forbrugerens udnyttelse af fortrydelsesretten som til indgåelsen af aftalen,

f.eks. at udnyttelsen af fortrydelsesretten godkendes med stærk

Side 9/24

L 185 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

kundeautentifikation, hvis indgåelsen af aftalen er sket med stærk kundeau-

tentifikation. Desuden bemærker organisationen, at det bør præciseres, hvad

der udgør en ”onlinegrænseflade”.

Finans og Leasing

bemærker om fortrydelsesfunktionen, at det fremgår af

bemærkningerne til lovforslaget, at den erhvervsdrivende kan tilbyde hyper-

links, der leder forbrugeren til fortrydelsesfunktionen. Det fremgår imidler-

tid ikke, om det er et krav, at fortrydelsesfunktionen skal være på den samme

onlinegrænseflade, som aftalen er indgået på. Det er organisationens opfat-

telse, at der ikke bør være noget til hinder for, at fortrydelsesfunktionen fin-

des på en anden onlinegrænseflade end den onlinegrænseflade, hvor aftalen

er indgået på, så længe at fortrydelsesfunktionen har en fremtrædende plads

på onlinegrænsefladen og er let tilgængelig for forbrugeren.

Forsikring og Pension

bemærker, at lovforslagets § 1, nr. 19, der er en di-

rektivnær implementering i forbrugeraftaleloven af ændringsdirektivets ar-

tikel 1, nr. 3, om den nye ”fortrydelsesfunktion”,

vil medføre betydelige ad-

ministrative omkostninger til bl.a. udvikling af it-setup. Der henvises i den

forbindelse til Forsikring og Pensions svar af 28. februar 2025 til Justitsmi-

nisteriet på ministeriets anmodning om kvantificering af de administrative

konsekvenser.

Justitsministeriet bemærker, at ændringsdirektivet

–

som noget nyt

–

inde-

holder en bestemmelse om, at den erhvervsdrivende skal stille en

”fortry-

delsesfunktion” til rådighed for forbrugeren, hvis den erhvervsdrivende gi-

ver mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg ved hjælp af en onlinegræn-

seflade (forbrugerrettighedsdirektivets artikel 11 a). Det følger således af

direktivet, at den erhvervsdrivende

–

for aftaler om fjernsalg, der indgås ved

hjælp af en onlinegrænseflade

–

skal sikre, at forbrugeren også kan fortryde

aftalen ved hjælp af en fortrydelsesfunktion. Det fremgår af pkt. 2.2.2 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger, at en onlinegrænseflade f.eks. kan

være et websted eller en applikation, jf. direktivets præambelbetragtning nr.

37.

Som det fremgår af pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, vil

den foreslåede bestemmelse indebære, at den erhvervsdrivende skal sikre,

at forbrugeren også kan fortryde aftalen ved hjælp af en fortrydelsesfunk-

tion i tilfælde af aftaler om fjernsalg, der indgås ved hjælp af en onlinegræn-

seflade. Dette skal sikre, at forbrugerne kan fortryde en aftale lige så let,

som de kan indgå den. Med henblik herpå skal den erhvervsdrivende stille

Side 10/24

L 185 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

en fortrydelsesfunktion til rådighed for forbrugeren, som er let for forbru-

geren at finde, uafbrudt tilgængelig og klart synlig inden for fortrydelsesfri-

sten. For at lette processen kan den erhvervsdrivende f.eks. tilbyde hyper-

links, der leder forbrugeren til fortrydelsesfunktionen. Hvis forbrugeren har

bestilt flere varer eller tjenesteydelser ved samme aftale om fjernsalg, kan

den erhvervsdrivende give forbrugeren mulighed for at fortryde en del af

aftalen i stedet for hele aftalen, jf. direktivets præambelbetragtning nr. 37.

Det fremgår desuden af bemærkningerne til den foreslåede § 20 a (lov-

forslagets § 1, nr. 19), at det forudsættes, at forbrugeren bør være i stand

til at finde og tilgå funktionen på en nem og enkel måde, og forbrugeren bør

f.eks. ikke være forpligtet til at foretage handlinger for at finde eller tilgå

funktionen, f.eks. download af en applikation, hvis aftalen ikke blev indgået

via den pågældende applikation, jf. herved også direktivets præambelbe-

tragtning nr. 37.

For så vidt angår kvantificering af de administrative konsekvenser forbun-

det med bl.a. fortrydelsesfunktionen kan Justitsministeriet bemærke, at Er-

hvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har oplyst, at det ikke

har været muligt at kvantificere de administrative konsekvenser for er-

hvervslivet, da det grundet datamæssige hensyn ikke har været muligt at

afdække den samlede virksomhedspopulation. Justitsministeriet er blevet

enige med Erhvervsministeriet og Erhvervsstyrelsen om, at de administra-

tive byrder skal kvantificeres på bagkant af lovforslagets ikrafttræden den

19. juni 2026, hvor omfanget af de omfattede virksomheder og deres om-

kostninger forbundet med at omstille sig til kravet om fortrydelsesfunktionen

er bedre kendt. Der kan i den forbindelse henvises til pkt. 4 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

2.2.2. Oplysningskrav i forbindelse med aftaler om fjernsalg af finansielle

tjenesteydelser til forbrugerne

Dansk Industri

bemærker, at Justitsministeriet har valgt at benytte mulig-

heden for at fastsætte sprogkrav (dansk) i relation til aftaler om fjernsalg af

finansielle tjenesteydelser, da dette bl.a. understøtter sprogkravet i henhold

til forbrugeraftalelovens regler om aftaler vedrørende varer og ikkefinan-

sielle tjenesteydelser indgået ved bl.a. fjernsalg. Det følger af de eksiste-

rende regler i forbrugeraftaleloven, at oplysninger, som den erhvervsdri-

vende har pligt til at give forbrugeren, skal afgives på dansk, såfremt den

erhvervsdrivende har markedsført den pågældende vare eller tjenesteydelse

Side 11/24

L 185 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

på dansk, medmindre forbrugeren giver sit udtrykkelige samtykke til at

modtage oplysningerne på et andet sprog.

Det er Dansk Industris forståelse af lovforslaget, at sprogkrav (dansk) i re-

lation til aftaler om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser også kun gør sig

gældende, når den erhvervsdrivende har markedsført den finansielle tjene-

steydelse på dansk, medmindre forbrugeren giver sit udtrykkelige samtykke

til at modtage oplysningerne på et andet sprog.

Finans Danmark

finder det positivt, at Justitsministeriet ikke har fundet

anledning til at foreslå strengere bestemmelser vedrørende prækontraktuelle

oplysningskrav end dem, der er omhandlet i ændringsdirektivets artikel 1,

nr. 4 (forbrugerrettighedsdirektivets artikel 16 a, stk. 1, om oplysningskrav

i forbindelse med aftaler om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til for-

brugere). Organisationen bemærker herudover bl.a., at det med lovforslagets

§ 1, nr. 10, foreslås, at den erhvervsdrivende, hvor det er relevant, skal give

forbrugeren oplysning om, at prisen er blevet personaliseret på grundlag af

en automatiseret beslutningstagning. Der opfordres til, at det præciseres,

hvad der forstås ved, at prisen er blevet personaliseret på grundlag af en

automatiseret beslutningstagning.

Desuden bemærker Finans Danmark, at den foreslåede bestemmelse om, at

den erhvervsdrivende bl.a. skal minde forbrugeren om muligheden for at

fortryde fjernsalgsaftalen og om proceduren i forbindelse med fortrydelses-

retten, hvis den erhvervsdrivende først giver forbrugeren oplysninger min-

dre end én dag, inden forbrugeren er bundet af fjernsalgsaftalen, er uden

værdi for forbrugeren. Organisationen bemærker samtidig, at kravet følger

direkte af ændringsdirektivet. Det anbefales endvidere, at sprogkravet

(dansk) ikke opretholdes. Om lagdeling bemærker organisationen bl.a., at

det overordnet er positivt, at der foreslås en ret for den erhvervsdrivende til

at lagdele visse oplysninger, når de gives elektronisk. Det bemærkes, at lov-

forslaget er mere restriktivt end ændringsdirektivet med hensyn til hvilke

oplysninger, som er undtaget fra muligheden for lagdeling. F.eks. undtager

lovforslaget oplysninger om, at den finansielle tjenesteydelse vedrører in-

strumenter, der indebærer særlige risici som følge af deres særlige karakte-

ristika m.v., fra lagdelingsmuligheden. Disse oplysninger er ikke undtaget

lagdelingsmuligheden efter ændringsdirektivet.

Finans og Leasing

bemærker i forhold til det foreslåede § 14, stk. 4, 3. og

4. pkt., i forbrugeraftaleloven (om påmindelse om fortrydelsesretten efter

Side 12/24

L 185 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

indgåelse af aftalen ved fjernsalg), at det ikke er klart fastlagt, hvad der skal

gælde, hvis denne påmindelse sker for tidligt (dvs. tidligere end én dag efter

indgåelse af aftalen) eller for sent (dvs. senere end 7 dage efter indgåelse af

aftalen), og at dette med fordel kunne beskrives klart i bemærkningerne.

Endvidere bemærkes det bl.a., at formålet med bestemmelsen er svært at se,

fordi oplysning om fortrydelsesretten også fremgår af standardinformation

indgået ved kontraktindgåelsen. Endelig bemærker organisationen, at der

bør foretages en vurdering af, i hvilket omfang det foreslåede § 15, stk. 1, 2.

pkt., i forbrugeraftaleloven (om forbrugere med handicap), allerede er dæk-

ket af kravene i tilgængelighedsloven, som implementerer et generelt direk-

tiv om samme emne.

Forsikring og Pension

bemærker i relation til sprogkravet, jf. lovforslagets

§ 2, nr. 12, at forsikringsdistributionsdirektivet indeholder regler om sprog-

krav. Organisationen bemærker endvidere om lagdeling (artikel 16 a, stk.

7), at der ikke henvises til litra j, men at denne henvisning bl.a. følger af det

foreslåede § 34 e, stk. 6 (jf. henvisningen til § 34 e, stk. 1, nr. 10). Hvad

angår lovforslagets § 2, nr. 8, hvorved der bl.a. indsættes et nyt oplysnings-

krav om miljømæssige eller sociale mål, som forsikringsydelsen tager sigte

på, hvis disse faktorer er integreret i forsikringsydelsen, bemærker organi-

sationen bl.a., at der bør henvises til tilfælde, hvor faktorerne er integreret i

»investeringsstrategien for« forsikringsydelsen, jf. ordlyden af artikel 16 a,

stk. 1, litra o, som bestemmelsen vil implementere. Herudover bemærker

organisationen, at lovforslagets § 2, nr. 9, om forsikringsselskabets pligt til

i visse tilfælde at påminde forbrugeren om muligheden for at fortryde afta-

len er en uhensigtsmæssig bestemmelse, men organisationen påpeger sam-

tidig, at der er tale om en direktivnær implementering.

Justitsministeriet kan bemærke, at det følger af lovforslagets § 1, nr. 14 (for-

brugeraftalelovens § 14, stk. 6), og § 2, nr. 12 (forsikringsaftalelovens § 34

e, stk. 5), at oplysninger, som erhvervsdrivende (herunder forsikringsselska-

ber) har pligt til at give forbrugeren, skal afgives på dansk, såfremt den

erhvervsdrivende har markedsført den pågældende finansielle tjeneste-

ydelse på dansk, medmindre forbrugeren giver sit udtrykkelige samtykke til

at modtage oplysningerne på et andet sprog.

De foreslåede bestemmelser vil bevirke, at den erhvervsdrivende som ud-

gangspunkt vil være forpligtet til at give oplysninger på dansk til forbruge-

ren forud for indgåelse af aftaler om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser,

hvis den erhvervsdrivende har markedsført den finansielle tjenesteydelse på

Side 13/24

L 185 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

dansk. Det bemærkes i tilknytning hertil, at for at en markedsføring anses

for at være foretaget på dansk, må der skulle være tale om markedsføring

af et vist omfang, således at forbrugerens indgåelse af aftalen, selvom dette

ikke konkret kan dokumenteres, kunne være motiveret af den pågældende

markedsføring. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til for-

brugeraftalelovens § 8, stk. 4, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 39

som fremsat, side 139, som også er gengivet i lovforslagets bemærkninger

til de foreslåede bestemmelser.

Hvad angår prækontraktuelle oplysninger om, hvor det er relevant, at pri-

sen er blevet personaliseret på grundlag af automatiseret beslutningstag-

ning, kan Justitsministeriet oplyse, at det bl.a. fremgår af ændringsdirekti-

vets præambelbetragtning nr. 27, at nogle erhvervsdrivende anvender au-

tomatisk beslutningstagning til at differentiere priserne mellem forskellige

forbrugergrupper, og i visse tilfælde tilpasses priserne forbrugernes indivi-

duelle prisfølsomhed. Derfor bør forbrugerne, inden de er bundet af en af-

tale om fjernsalg, informeres om, at prisen på den finansielle tjenesteydelse

er personaliseret på grundlag af automatisk beslutningstagning. Der kan i

øvrigt henvises til pkt. 2.3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Justitsministeriet kan endvidere

–

i relation til formålet med kravet om på-

mindelse om mulighed for at fortryde aftalen

–

bemærke, at det følger af

ændringsdirektivets præambelbetragtning nr. 26, at der af hensyn til gen-

nemsigtigheden bør fastsættes krav for, hvornår oplysningerne bør gives til

forbrugeren forud for indgåelsen af aftalen om fjernsalg, og hvordan disse

oplysninger bør nå frem til forbrugeren. Herudover fremgår det af præam-

belbetragtningen, at hvis oplysningerne gives mindre end én dag før indgå-

elsen af aftalen om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser, bør den erhvervs-

drivende være forpligtet til på et varigt medium at minde forbrugeren om

muligheden for at fortryde aftalen om fjernsalg af finansielle tjenesteydel-

ser. I tilfælde af at oplysningerne forud for aftaleindgåelsen gives mindre

end én dag, inden forbrugeren er bundet af en aftale om fjernsalg, bør den

erhvervsdrivende, på et varigt medium, mellem én og syv dage efter aftalens

indgåelse minde forbrugeren om muligheden for at fortryde aftalen om

fjernsalg. Der kan i øvrigt henvises til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Justitsministeriet kan herudover bemærke, at det

–

med henblik på at gen-

nemføre ændringsdirektivets artikel 1, nr. 4 (forbrugerrettighedsdirektivets

artikel 16 a, stk. 6, 2. afsnit)

–

foreslås at tydeliggøre i forbrugeraftaleloven

Side 14/24

L 185 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

og forsikringsaftaleloven, at de oplysninger, der skal gives til forbrugeren

inden der indgås en fjernsalgsaftale, efter anmodning skal gives til forbru-

gere med handicap, herunder synshandicap, i et passende og tilgængeligt

format.

Desuden kan Justitsministeriet oplyse, at hvis en anden EU-retsakt, der re-

gulerer specifikke finansielle tjenesteydelser, indeholder bestemmelser om

de oplysninger, der skal gives til forbrugeren forud for aftalens indgåelse

(f.eks. om sprogkrav), er det kun bestemmelserne i den pågældende EU-

retsakt, der finder anvendelse på de pågældende specifikke finansielle tje-

nesteydelser, uanset hvor detaljerede de pågældende bestemmelser er, med-

mindre andet er fastsat i nævnte EU-retsakt.

I tilfælde hvor den erhvervsdrivende kontakter forbrugeren telefonisk med

henblik på indgåelse af en aftale om fjernsalg af en finansiel tjenesteydelse,

kan den erhvervsdrivende nøjes med at give forbrugeren oplysning om den

erhvervsdrivendes identitet og navnet på den person, som forbrugeren er i

kontakt med, og dennes forbindelse til den erhvervsdrivende samt om det

kommercielle formål med henvendelsen. Herudover kan den erhvervsdri-

vende med forbrugerens samtykke nøjes med at give oplysninger om tjene-

steydelsens vigtigste egenskaber, den samlede pris for tjenesteydelsen m.v.,

hvorvidt der er fortrydelsesret og fremgangsmåden ved brug af fortrydel-

sesretten m.v., eventuelle særlige risici ved tjenesteydelsen som følge af

ydelsens særlige karakter m.v., og

–

hvad angår forbrugeraftaleloven

–

det

beløb, som kan afkræves forbrugeren ved tilbagetræden fra en tjenesteydel-

sesaftale. Den fulde oplysningspligt skal dog opfyldes efterfølgende i for-

bindelse med meddelelse på varigt medium i overensstemmelse med forbru-

geraftalelovens § 15 og forsikringsaftalelovens § 34 f. Justitsministeriet fin-

der det bl.a. på den baggrund hensigtsmæssigt at fastsætte, at disse oplys-

ninger heller ikke skal være omfattet af den erhvervsdrivendes ret til lagde-

ling. Det bemærkes, at denne retsstilling følger af direktivet, om end direk-

tivet f.eks. ikke undtager oplysninger om, at den finansielle tjenesteydelse

vedrører instrumenter, der indebærer særlige risici som følge af deres sær-

lige karakteristika m.v., fra lagdelingsmuligheden. Oplysninger herom skal

efter gældende ret f.eks. gives, når den erhvervsdrivende kontakter forbru-

geren telefonisk med henblik på indgåelse af en aftale om fjernsalg af en

finansiel tjenesteydelse, og det er bl.a. på den baggrund Justitsministeriets

opfattelse, at denne retsstilling også bør gælde i relation til den erhvervs-

drivendes ret til at lagdele oplysninger. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.6.3

i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvoraf det bl.a. fremgår, at den

Side 15/24

L 185 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

foreslåede bestemmelse f.eks. vil indebære, at den erhvervsdrivende i for-

bindelse med, at der meddeles oplysninger til forbrugeren forud for aftale-

indgåelsen, vil have ret til at lagdele de fleste oplysninger, når de gives elek-

tronisk.

Justitsministeriet kan i øvrigt bemærke, at formuleringen »investeringsstra-

tegien for« i det fremsatte lovforslag er blevet tilføjet i ordlyden af det fore-

slåede § 34 e, stk. 1, nr. 16, således at bestemmelsen er i overensstemmelse

med ordlyden af artikel 16 a, stk. 1, litra o, som bestemmelsen tilsigter at

gennemføre.

2.2.3. Fyldestgørende redegørelser

Finans Danmark

bemærker bl.a., at det synes uklart, om de forudgående

oplysninger efter forbrugeraftalelovens § 14, stk. 1, kan gives som en del af

en fyldestgørende redegørelse. Herudover opfordres bl.a. til, at det i lov-

forslaget uddybes, hvilke yderligere oplysninger der kan være omfattet af

kravet om at oplyse om

”de

væsentlige karakteristika ved aftalen”. Endelig

opfordrer organisationen til, at det i lovforslaget præciseres nærmere, hvor-

dan forholdet er til anden lovgivning, og hvad

der forstås ved ”personlig

betjening”

ved den erhvervsdrivendes anvendelse af onlineværktøjer.

Finans og Leasing

bemærker om det foreslåede § 14 b, stk. 2, i forbruger-

aftaleloven (om fyldestgørende redegørelser), at de er enige i Justitsministe-

riets tilgang som nævnt i lovbemærkningerne, hvorefter den erhvervsdri-

vende vil have mulighed for at præcisere, hvilken form samt hvilket omfang

de i stk. 1 omhandlede redegørelser skal have. Organisationen bemærker

endvidere, at det med fordel kunne præciseres i lovbemærkningerne, at be-

stemmelsen ikke indeholder krav om rådgivning af forbrugeren.

Justitsministeriet skal indledningsvist bemærke, at det fremgår af ændrings-

direktivets præambelbetragtning nr. 38, at forbrugeren

–

ud over de oplys-

ninger forud for aftaleindgåelsen, som den erhvervsdrivende skal give

–

sta-

dig kan have brug for hjælp til at afgøre, hvilken finansiel tjenesteydelse der

passer bedst til deres behov og finansielle situation. Der henvises i den for-

bindelse til pkt. 2.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvoraf det

bl.a. også fremgår, at hovedformålet med at give en fyldestgørende redegø-

relse er at sikre, at forbrugeren forstår den finansielle tjenesteydelse, som

den erhvervsdrivende tilbyder, inden vedkommende underskriver aftalen.

Side 16/24

L 185 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Ved »de væsentlige karakteristika ved den foreslåede aftale« skal bl.a. for-

stås den samlede pris, som forbrugeren skal betale til selskabet, og beskri-

velsen af forsikringsydelsens vigtigste karakteristika og dens indvirkning på

forbrugeren, herunder, hvor det er relevant, om de accessoriske tjeneste-

ydelser kan eller ikke kan opsiges separat og konsekvenserne af en sådan

opsigelse, jf. direktivets præambelbetragtning nr. 38. Det bemærkes, at dette

bl.a. fremgår af lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 15 (om forbrugeraf-

talelovens § 14 b).

For så vidt angår bestemmelsens (forbrugerrettighedsdirektivets artikel 16

d) forhold til anden lovgivning, kan Justitsministeriet henvise til pkt. 2.5.2 i

lovforslagets almindelige bemærkninger. Det fremgår heraf, at hvis en an-

den EU-retsakt, der regulerer specifikke finansielle tjenesteydelser, inde-

holder bestemmelser om de fyldestgørende redegørelser, der skal gives til

forbrugeren, er det kun bestemmelserne om fyldestgørende redegørelser i

den pågældende EU-retsakt, der finder anvendelse på disse specifikke fi-

nansielle tjenesteydelser, medmindre andet er fastsat i nævnte EU-retsakt

(forbrugerrettighedsdirektivets artikel 16 d, stk. 5).

Om retten til at anmode om personlig betjening, hvis den erhvervsdrivende

anvender onlineværktøjer, følger det af pkt. 2.5.3 i lovforslagets almindelige

bemærkninger, at den foreslåede ændring bl.a. vil indebære, at forbrugeren

vil have ret til at få personlig betjening forud for aftaleindgåelsen, hvis den

erhvervsdrivende stiller redegørelser til rådighed ved hjælp af fuldautoma-

tiske onlineværktøjer såsom chatbots, robotrådgivning, interaktive værktø-

jer eller lignende midler. Den personlige betjening vil skulle gives gratis til

forbrugeren i den erhvervsdrivendes åbningstid. Hvis forbrugeren f.eks. er

i vanskeligheder, eller hvis der foreligger andre begrundede tilfælde, vil for-

brugeren også have ret til at anmode om og til at få personlig betjening,

efter at aftalen om fjernsalg er indgået. Der kan i øvrigt henvises til direk-

tivets præambelbetragtning nr. 40, som også er gengivet i pkt. 2.5.2 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger.

Justitsministeriet bemærker endvidere, at det fremgår af forbrugerret-

tighedsdirektivets artikel 16 d, stk. 2, at det er medlemsstaterne, der kan

præcisere, hvilken form samt hvilket omfang de i stk. 1 omhandlede redegø-

relser skal have. Det er i lyset heraf Justitsministeriets opfattelse, at adgan-

gen hertil bedst vil kunne udfyldes af den erhvervsdrivende. Den erhvervs-

drivende vil herved have mulighed for at kunne tilpasse redegørelsernes

form og omfang under hensyntagen til de omstændigheder, hvorunder den

Side 17/24

L 185 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

finansielle tjenesteydelse tilbydes, den forbruger, til hvem den tilbydes, og

arten af den finansielle tjenesteydelse, der tilbydes. Den erhvervsdrivende

vil i forbindelse med denne tilpasning skulle tage hensyn til forbrugerens

behov for bistand under hensyntagen til forbrugerens viden om og erfaring

med den finansielle tjenesteydelse og dens karakter. Der henvises i øvrigt til

f.eks. pkt. 2.5.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor bl.a. den

foreslåede ordning er nærmere beskrevet.

2.2.4. Yderligere beskyttelse af forbrugere på onlinegrænseflader

Dansk Erhverv

bemærker,

at reguleringen af mørke mønstre (”dark pat-

terns”) som udgangspunkt bør ske via

direktivet om urimelig handelsprak-

sis. Dansk Erhverv oplyser i den forbindelse, at den pågældende artikel (16

e) naturligvis skal implementeres, men organisationen vurderer samtidig, at

der formodentlig ville kunne gribes ind overfor de nævnte eksempler på dark

patterns med hjemmel i markedsføringslovens bestemmelser om vildle-

dende handlinger.

Finans Danmark

bemærker, at den foreslåede bestemmelse, der implemen-

terer artikel 16 e, stk. 1, litra a, har til formål at forhindre vildledende eller

manipulerende tiltag, der forhindrer eller forringer forbrugernes evne til at

træffe frie og informerede beslutninger. Organisationen bemærker i samme

forbindelse, at rækkevidden af bestemmelsen er uklar, herunder om bestem-

melsen f.eks. er til hinder for, at der i forbindelse med kontooverførsler som

standard er valgt en bestemt type overførsel, bl.a. straks- eller standardover-

førsel, herunder f.eks. baseret på kundens historik, og om det kan udstræk-

kes til kampagner, herunder bannerreklamer.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

bemærker, at det bør tilføjes i lov-

forslagets almindelige bemærkninger (pkt. 2.6.3), at det er Justitsministeri-

ets vurdering, hvorvidt det er nødvendigt at forbyde mindst én af formerne

for praksis, der er oplistet i artikel 16 e, stk. 1, litra a-c, eller alternativt at

vurderingen er foretaget i samarbejde med Erhvervsministeriet. Det samme

gør sig gældende i forhold til hensigtsmæssigheden af at imødegå den prak-

sis, der består i at lade bestemte valg fremgå tydeligere, når forbrugere, der

er tjenestemodtagere, anmodes om en beslutning.

Justitsministeriet bemærker, at det bl.a. fremgår af pkt. 2.6.2 i lovforslagets

almindelige bemærkninger, at det følger af ændringsdirektivets præambel-

betragtning nr. 41, at mørke mønstre (”dark patterns”) på

Side 18/24

L 185 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

erhvervsdrivendes onlinegrænseflader er praksis, der enten bevidst eller re-

elt i væsentlig grad forvrider eller forringer evnen hos de forbrugere, der er

modtagere af den finansielle tjenesteydelse, til at træffe selvstændige og in-

formerede valg eller beslutninger. Dette gælder især for aftaler om finan-

sielle tjenesteydelser indgået ved fjernsalg. Erhvervsdrivende kan anvende

en sådan praksis til at påvirke forbrugere, der er modtagere af deres tjene-

steydelser, til at udvise uønsket adfærd eller træffe uønskede beslutninger,

som kan få negative konsekvenser for dem. Det fremgår endvidere af samme

præambel-betragtning, at erhvervsdrivende derfor bør forbydes at vildlede

eller tilskynde forbrugere, der er modtagere af deres tjenesteydelser, og at

undergrave eller fordreje deres autonomi, beslutningstagning eller valg via

strukturen, udformningen eller funktionen af en onlinegrænseflade eller en

del deraf. Dette kan omfatte, men er ikke begrænset til, udnyttende design-

valg for at lede forbrugeren til valg eller handlinger, som er til fordel for

den erhvervsdrivende, men som ikke nødvendigvis er i forbrugerens inte-

resse, ved at præsentere valg på en ikkeneutral måde, f.eks. ved at give visse

valgmuligheder en mere fremtrædende plads gennem visuelle, auditive eller

andre komponenter, når forbrugeren skal træffe en beslutning.

Det bemærkes, at Justitsministeriet i det fremsatte lovforslag har foretaget

en præcisering af pkt. 2.6.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger på

baggrund af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens bemærkning, således at

det nu fremgår, at det er Justitsministeriets og Erhvervsministeriets vurde-

ring, at det er nødvendigt at forbyde mindst én af formerne for praksis i litra

a-c (artikel 16 e, stk. 1) ved indgåelse af aftaler om finansielle tjenesteydel-

ser ved fjernsalg for at sikre korrekt implementering af direktivet. Herud-

over er det anført, at Justitsministeriet og Erhvervsministeriet bl.a. af hen-

syn til, at det efter omstændighederne vil kunne pålægge erhvervslivet unød-

vendige byrder i forhold til ændringsdirektivets formål at regulere flere for-

mer for praksis blandt erhvervsdrivende som led i denne implementering,

har fundet det hensigtsmæssigt at imødegå den form for praksis, der består

i at lade bestemte valg fremgår tydeligere, når forbrugere, der er tjeneste-

modtagere, anmodes om en beslutning.

Endelig bemærker Justitsministeriet, at det fremgår af pkt. 2.6.3 i lovforsla-

gets almindelige bemærkninger, at det er Erhvervsministeriets opfattelse, at

de former for praksis blandt erhvervsdrivende, der er opregnet i artikel 16

e, stk. 1, litra a- c, efter omstændighederne vil kunne udgøre en overtrædelse

af bl.a. markedsføringslovens §§ 3-6 samt 8. Det fremgår endvidere heraf,

som anført ovenfor, at det imidlertid er Justitsministeriets og

Side 19/24

L 185 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Erhvervsministeriets vurdering, at det

–

bl.a. henset til, at det følger af ar-

tikel 16 e, at der tages forbehold af direktiv 2005/29/EF og forordning

2016/679

–

er nødvendigt at forbyde mindst én af formerne for praksis i litra

a-c ved indgåelse af aftaler om finansielle tjenesteydelser ved fjernsalg for

at sikre korrekt implementering af direktivet.

2.2.5. Andre spørgsmål

Finans Danmark

anfører, at det bør fremgå af forbrugeraftaleloven, at lo-

vens bestemmelser om fortrydelsesret er subsidiære i forhold til bestemmel-

ser om fortrydelsesret i anden lovgivning, herunder EU-retsakter, der regu-

lerer specifikke finansielle tjenesteydelser. Endvidere bemærker organisati-

onen bl.a., at det eksisterende forbrugerbegreb i forbrugeraftaleloven, jf. lo-

vens § 2, stk. 1, indebærer, at andre end fysiske personer kan være forbru-

gere i forbrugeraftalelovens forstand. Dermed er forbrugeraftalelovens for-

brugerbegreb ifølge Finans Danmark udvidet i forhold til definitionen i for-

brugerrettighedsdirektivet, hvor en forbruger, jf. artikel 2, nr. 1, defineres

som ”enhver

fysisk person, der i forbindelse med de af dette direktiv omfat-

tede aftaler ikke handler som led i sit erhverv”.

Organisationen bemærker i

den forbindelse, at visse af de foreslåede bestemmelser, herunder indførel-

sen af fortrydelsesfunktionen, af den grund kan karakteriseres som værende

overimplementering. Finans Danmark forslår på den baggrund, at lovforsla-

gets § 1, nr. 19 (om fortrydelsesfunktionen), begrænses til alene at omfatte

forbrugere i overensstemmelse med forbrugerrettighedsdirektivets defini-

tion (dvs. fysiske personer).

Herudover bemærker Finans Danmark vedrørende fortrydelsesret for aftaler

om værdipapirer indgået

”uden

for forretningssted”, at de tilbage i 2015 har

været i dialog med Justitsministeriet om overimplementering i forbrugeraf-

talelovens § 18, stk. 3 (i dag stk. 4). Problemstillingen går efter organisatio-

nens opfattelse ud på, at § 18, stk. 2, nr. 15, undtager aftaler om værdipapi-

rer, hvis pris afhænger af udsving på kapitalmarkedet, fra fortrydelsesretten.

Det følger imidlertid af stk. 4, at denne undtagelse ikke gælder, hvis aftalen

er indgået uden for den erhvervsdrivendes forretningssted. Organisationen

henviser i øvrigt til en nærmere beskrivelse af problemstillingen i et vedlagt

brev af 25. marts 2015 fra Finansrådet (nu Finans Danmark) til Justitsmini-

steriet.

Finans og Leasing

bemærker i relation til lovforslagets ændring af forbru-

geraftalelovens bilag 2 (§ 1, nr. 21), at det ønskes belyst i lovforslagets

Side 20/24

L 185 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

bemærkninger, om det vil være muligt indenfor ændringsdirektivets rammer

at anvende tiltaleformen

”Du”

i stedet for

”De”,

når den erhvervsdrivende

kommunikerer med forbrugere.

Forsikring og Pension

bemærker, at de foreslåede ændringer i forsikrings-

aftaleloven (lovforslagets § 2) ikke tager højde for bestemmelserne om lex

specialis i det ændrede forbrugerrettighedsdirektiv, når det gælder de oplys-

ninger, der skal gives forud for aftaleindgåelsen, og i forhold til de fyldest-

gørende redegørelser. Således fremgår det udtrykkeligt af henholdsvis arti-

kel 16 a, stk. 10, og artikel 16 d, stk. 5, i direktivet, at hvis en anden EU-

retsakt, der regulerer specifikke finansielle tjenesteydelser, indeholder be-

stemmelser om de oplysninger, der skal gives til forbrugeren forud for afta-

lens indgåelse, eller om fyldestgørende redegørelser, er det kun bestemmel-

serne i den pågældende EU-retsakt, der finder anvendelse på de pågældende

specifikke finansielle tjenesteydelser, uanset hvor detaljerede de pågæl-

dende bestemmelser er, medmindre andet er fastsat i nævnte EU-retsakt.

Princippet er yderligere præciseret i direktivets præambelbetragtning nr. 16,

17 og 20. Organisationen oplyser bl.a., at forsikringsdistributionsdirektivet

(IDD/(EU) 2016/97), der bl.a. er implementeret i bekendtgørelse nr. 1557

af 6. december 2024 om god skik for forsikringsdistributører, og som også

gælder ved fjernsalg, er udtryk for en sektorspecifik retsakt, som indeholder

bestemmelser om såvel prækontraktuelle oplysninger som fyldestgørende

redegørelser. Dette direktiv nævnes også i ændringsdirektivets præambel-

betragtning nr. 17 og 20. I lyset heraf mener Forsikring og Pension, at artikel

16 a (om prækontraktuelle oplysninger) og artikel 16 d (om fyldestgørende

redegørelser) ikke bør implementeres i forsikringsaftaleloven. Forsikring og

Pension havde i øvrigt gerne set, at Justitsministeriet i forbindelse med åb-

ningen af forsikringsaftaleloven bl.a. havde revideret lovens §§ 12-14, der

indeholder regler for betaling, rykker og opsigelse af forsikringsaftaler, da

bestemmelserne efter organisationens opfattelse ikke længere kan anses for

tidssvarende.

Justitsministeriet kan oplyse, at der ikke med lovforslaget lægges op til at

ændre definitionen af forbrugerbegrebet i dansk ret. Det følger af forbru-

geraftalelovens § 2, stk. 1, at ved en forbrugeraftale forstås bl.a. en aftale,

som en erhvervsdrivende eller en person, der optræder i dennes navn eller

på dennes vegne, indgår som led i sit erhverv, når den anden part (forbru-

geren) hovedsagelig handler uden for sit erhverv. Af forsikringsaftaleloven

fremgår det af § 2, stk. 4, 1. pkt., at ved en forbrugerforsikring forstås en

forsikringsaftale, hvor forsikringstageren (forbrugeren) ved aftalens

Side 21/24

L 185 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

indgåelse hovedsagelig handler uden for sit erhverv. Definitionerne er i øv-

rigt gengivet i pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Justitsministeriet bemærker, at forbrugeraftalelovens § 18, stk. 4, som ikke

foreslås ændret, bestemmer, at lovens kapitel 4 (om fortrydelsesret) gælder

for de i bestemmelsens stk. 2, nr. 15, nævnte aftaler, hvis aftalen vedrører

finansielle tjenesteydelser og er indgået uden for den erhvervsdrivendes for-

retningssted. Det kan i forlængelse heraf bemærkes, at ændringsdirektivets

indførelse af en ny artikel 16 b i forbrugerrettighedsdirektivet alene angår

fortrydelsesret i forbindelse med aftaler om fjernsalg af finansielle tjeneste-

ydelser. Forholdet mellem begrebet

”fjernsalgsaftale”

”aftale

indgået

uden for den erhvervsdrivendes forretningssted” følger af forbrugeraftale-

lovens § 3, nr. 4 og 5 (som ikke foreslås ændret).

Justitsministeriet bemærker

om tiltaleformen ”De” i

relation til lovforsla-

gets ændring af bl.a. forbrugeraftalelovens bilag 2 (§ 1, nr. 21), at denne

tiltaleform anvendes i ændringsdirektivet. Der henvises i den forbindelse til

den ændring af bilag 1, del A, til forbrugerrettighedsdirektivet, som sker ved

ændringsdirektivets artikel 1, nr. 7. Justitsministeriet kan i forlængelse

heraf bemærke, at det fremgår af forbrugeraftalelovens § 15, stk. 2, at op-

lysningerne om fortrydelsesretten (jf. § 14, stk. 1, nr. 10) skal gives ved brug

af standardfortrydelsesvejledningen i lovens bilag 2. Den erhvervsdrivende

kan dog anvende en anden tekst end den tekst, der følger af bilaget, hvis

forbrugeren herved gives tilsvarende informationer som efter bilaget og in-

formationerne ikke gives på en mindre tydelig og forståelig måde.

For så vidt angår forholdet til lex specialis-princippet, skal Justitsministe-

riet bemærke, at det fremgår af lovforslagets indledning, jf. pkt. 1 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger, at ændringsdirektivet ikke ændrer ek-

sisterende sektorspecifikke EU-retsakter. Det fremgår således af lovforsla-

gets indledning, at det følger af direktivets præambelbetragtning nr. 16, at

det skal præciseres, at når andre EU-retsakter, der regulerer specifikke fi-

nansielle tjenesteydelser, indeholder bestemmelser om oplysninger forud

for aftaleindgåelsen, om fortrydelsesret eller om fyldestgørende redegørel-

ser, og uanset hvor detaljerede disse bestemmelser er, bør kun de respektive

bestemmelser i disse andre EU-retsakter finde anvendelse på de pågæl-

dende specifikke finansielle tjenesteydelser til forbrugere, medmindre andet

er fastsat i nævnte retsakter, herunder medlemsstaternes udtrykkelige mu-

lighed for at udelukke anvendelsen af disse specifikke bestemmelser.

Side 22/24

L 185 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Det fremgår endvidere af pkt. 2.3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger (om forudgående oplysningspligter), at det er fastsat i forbrugerret-

tighedsdirektivets artikel 16 a, stk. 10, om forholdet til andre EU-retsakter,

der regulerer specifikke finansielle tjenesteydelser, at hvis sådanne retsak-

ter indeholder bestemmelser om de oplysninger, der skal gives til forbruge-

ren forud for aftalens indgåelse, er det kun bestemmelserne i den pågæl-

dende EU-retsakt, der finder anvendelse på de pågældende specifikke finan-

sielle tjenesteydelser, uanset hvor detaljerede de pågældende bestemmelser

er, medmindre andet er fastsat i nævnte EU-retsakt. Hvis den anden EU-

retsakt ikke indeholder bestemmelser om oplysning om fortrydelsesret, un-

derretter den erhvervsdrivende forbrugeren om, hvorvidt der foreligger en

sådan ret i overensstemmelse med stk. 1, litra p.

Desuden følger det af pkt. 2.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger

(om fyldestgørende redegørelser), at hvis en anden EU-retsakt, der regule-

rer specifikke finansielle tjenesteydelser, indeholder bestemmelser om de

fyldestgørende redegørelser, der skal gives til forbrugeren, er det kun be-

stemmelserne om fyldestgørende redegørelser i den pågældende EU-rets-

akt, der finder anvendelse på disse specifikke finansielle tjenesteydelser,

medmindre andet er fastsat i nævnte EU-retsakt. Der henvises i lovforslaget

i samme anledning til forbrugerrettighedsdirektivets artikel 16 d, stk. 5, som

fastlægger forholdet til andre EU-retsakter

der regulerer specifikke finan-

sielle tjenesteydelser, i relation til fyldestgørende redegørelser.

Justitsministeriet kan således oplyse, at de relevante foreslåede bestemmel-

ser i forsikringsaftaleloven (f.eks. reglerne om fyldestgørende redegørelser)

ikke vil finde anvendelse, når forholdet er omfattet af anden EU-lovgivning

(f.eks. forsikringsdistributionsdirektivet). Justitsministeriet finder imidler-

tid, at det er nødvendigt og hensigtsmæssigt at implementere bestemmel-

serne i forsikringsaftaleloven. Det kan f.eks. være vigtigt, såfremt relevante

sektorspecifikke retsakter senere skulle blive ophævet eller ændret. Det føl-

ger desuden af forbrugeraftalelovens § 1, stk. 4, nr. 1, at loven som udgangs-

punkt ikke gælder for forsikringsaftaler omfattet af forsikringsaftaleloven

og henvendelser med henblik på indgåelse af aftale herom. Der kan endvi-

dere henvises til, at forsikringsaftalelovens kapitel I A allerede i dag inde-

holder regler om oplysningspligt og fortrydelsesret m.v. for forbrugerfor-

sikringer ved bl.a. fjernsalg. Det er således bl.a. også af de grunde Justits-

ministeriets opfattelse, at det er hensigtsmæssigt at gennemføre ændrings-

direktivet i både forbrugeraftaleloven og forsikringsaftaleloven.

Side 23/24

L 185 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

I forhold til spørgsmålet om en eventuel tilpasning af reglerne i forsikrings-

aftalelovens §§ 12-14 (om regler for betaling, rykker og opsigelse af forsik-

ringsaftaler) bemærker Justitsministeriet, at ændringsdirektivet ikke vil

medføre behov for ændringer af disse bestemmelser, og at lovforslaget så-

ledes ikke har nogen indholdsmæssig sammenhæng hermed. Justitsministe-

riet er dog

–

i lyset af Forsikring og Pensions henvendelse herom

–

åben for

at se nærmere på, om de nuværende regler på dette punkt med fordel kan

moderniseres.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

I forhold til det udkast til lovforslag, som har været i offentlig høring, er der

i det fremsatte lovforslag blevet foretaget justeringer af sproglig, redaktionel

og lovteknisk karakter. Derudover er der blevet foretaget en opdatering i

lovforslagets pkt. 4 om økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Side 24/24