L 184 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Retsudvalget 2024-25
L 184 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSSVAR

til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket

indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.)

Indholdsfortegnelse

Advokatrådet ..................................................................................................................................................... 1

Børne- og Kulturchefforeningen ....................................................................................................................... 3

Børnerådet ......................................................................................................................................................... 5

Danner ............................................................................................................................................................... 7

Dansk Psykolog Forening.................................................................................................................................. 8

Dansk Stalking Center ....................................................................................................................................... 9

Danske Regioner ............................................................................................................................................. 10

Dataetisk Råd .................................................................................................................................................. 11

Det Uafhængige Tilsyn med Bevismidler ....................................................................................................... 17

Digitalt Ansvar ................................................................................................................................................ 18

Domsstolsstyrelsen .......................................................................................................................................... 21

Hjælp Voldsofre .............................................................................................................................................. 22

KL .................................................................................................................................................................... 24

Offerrådgivningen i Danmark ......................................................................................................................... 25

Red Barnet ....................................................................................................................................................... 26

Sidsel Harder ................................................................................................................................................... 28

SSP-Samrådet .................................................................................................................................................. 30

Dansk Kvindesamfund og StopChikane .......................................................................................................... 32

Vestre Landsret ................................................................................................................................................ 33

Østre Landsret ................................................................................................................................................. 34

Advokatrådet

L 184 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Strafferetskontoret

Slotholmsgade 10

1216 København K

Sendt pr. e-mail: [email protected] og [email protected]

KRONPRINSESSEGADE 28

1306 KØBENHAVN K

TLF.: 33 96 97 98

DATO: 10. marts 2025

SAGSNR.: 2025 - 486

ID NR.: 1079285

Høring over udkast til lovforslag til lov om ændring af straffeloven,

retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt

krænkende materiale m.v.) - j.nr. 2024-13409

Ved brev af 10. februar 2025 har Justitsministeriet anmodet Advokatrådet om en

udtalelse til ovennævnte udkast til lovforslag.

Advokatrådet finder i den forbindelse anledning til at kommentere på udkastets

forslag i relation til en ændring af retsplejelovens § 754 a, hvorefter politiet som

led i agentvirksomhed tillægges bemyndigelse til at fremstille og udbrede uægte

seksuelt materiale, der forestiller personer under 18 år.

Advokatrådet finder det betænkeligt at udvide agentreglerne, så politiet får

adgang til at fremstille og dele uægte seksuelt materiale af personer under 18 år.

For det første er der tale om, at politiet som en offentlig myndighed vil kunne

fremstille og dele uægte seksuelt materiale, og dernæst at politiet ikke vil kunne

forhindre eventuel videredistribuering af det ulovlige materiale.

Fremstillingen af uægte seksuelt materiale, der forestiller personer under 18 år er

i lovforslaget begrundet som ønskeligt og nødvendigt for, at politiet kan infiltrere

de fora, hvor der deles seksuelt materiale af personer under 18 år. Efter

Advokatrådets opfattelse, vil politiet som led i dette arbejde forventeligt skulle

fremstille og dele betydelige mængder af seksuelt materiale for også at skabe den

tillid, der skal til for at blive accepteret i disse fora, hvor der deles seksuelt

materiale af personer under 18 år. Politiet vil i den forbindelse ikke kunne

kontrollere og sikre, at materialet ikke udbredes på internettet.

Advokatrådet finder det således stærkt betænkeligt, at dansk politi på den måde

bliver bidragsyder til, at den samlede mængde af ulovligt seksuelt materiale på

Side 1 af 35

L 184 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

nettet forøges; uagtet formålet. Dansk politi vil kunne komme til at være årsagen

til, at der f.eks. i andre lande florerer ulovligt uægte seksuelt materiale.

Der findes efter Advokatrådets opfattelse IT-værktøjer (spyware) som kan

identificere og monitorere brugerne og deres adfærd i disse fora, som andre landes

myndigheder

benytter

til

optrevle

kriminelle

netværk.

Efterforskningsværktøjer som kan finde frem til gerningsmænd bag udbredelsen

af seksuelt materiale af personer under 18 år uden, at politiet selv fremstiller

ulovligt materiale, vil efter Advokatrådets opfattelse være at foretrække.

Med venlig hilsen

Andrew Hjuler Crichton

generalsekretær

Side 2 af 35

L 184 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Sarah Eg Asmussen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Maria Kangas Christensen <[email protected]>

24. februar 2025 08:44

£Strafferetskontoret (951s18)

Mie Hedengran Helander; Helle Støve (Holstebro Kommune); Lars Sloth - Thisted

Kommune

SV: Høring over udkast til lovforslag til lov om ændring af straffeloven,

retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende

materiale m.v.) - j.nr. 2024-13409

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

Kære Justitsministerium

Børne- og kulturchefforeningen takker for mulighed for at give høringssvar på udkast lov om ændring af straffeloven,

retsplejeloven og lov om Offerfonden.

Børne- og Kulturchefforeningen bakker op om de tre elementer, hvor straffelovens bestemmelser bliver udvidet.

Vh Maria

-----

Maria Kangas Christensen

Foreningssekretær | Chefkonsulent

Børne- og Kulturchefforeningen

41 75 06 60

Asylgade 30

7700 Thisted

bkchefer.dk

Fra:

Justitsministeriet <[email protected]>

Sendt:

10. februar 2025 20:01

Emne:

Høring over udkast til lovforslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden

(Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.) - j.nr. 2024-13409

Se venligst vedhæftede filer.

Med venlig hilsen

Strafferetskontoret

Side 3 af 35

L 184 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

Side 4 af 35

L 184 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Strafferetskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

10.03.2025

J.nr. 3.7.22/awt

Børn skal beskyttes – også mod seksuelt krænkende materialer

Børnerådets bemærkninger til høring vedrørende lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og

lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.).

Børnerådet støtter lovforslagets tre elementer, der har til formål at styrke beskyttelsen af børn mod sek-

suelt krænkende materiale. Vi taler ofte om at beskytte børn mod overgreb i den fysiske verden, men vi

skal også fokusere på, hvordan vi kan beskytte dem mod overgreb i den digitale verden. Her får børn i dag

ikke den beskyttelse, de har krav på. Det er derfor afgørende, at lovgivningen følger med den teknologi-

ske udvikling for at sikre, at børn ikke udnyttes eller udsættes for digitale krænkelser. Med de foreslåede

ændringer får myndighederne nu et stærkere juridisk grundlag til at beskytte børn, stoppe materialer, der

seksualiserer børn, og sikre hurtigere fjernelse af ulovligt indhold

Børnerådet finder det særligt positivt, at lovforslaget indeholder følgende elementer:



Udvidelse af kriminalisering af seksualiserede billeder af børn

Børnerådet bakker op om skærpelse af bestemmelserne om seksuelt materiale med personer un-

der 18 år, så de også omfatter fremstilling og udbredelse af poseringsbilleder og videoer, hvor

børn fremstilles på en seksualiserende måde. Børnerådet ser dette som et vigtigt og nødvendigt

skridt i bekæmpelsen af digital udnyttelse af børn.

Skærpelse af lovgivningen om computergeneret materiale med børn

Den teknologiske udvikling gør det muligt at skabe manipulerede billeder, hvor meget realistiske

billeder af børn indgår i seksuelt indhold. Red barnet fremhæver i deres analyse af lovgivningen

vedr. seksuelt krænkende materiale med børn, at der findes eksempler på, at rigtige billeder

gemmes bag slørede filtre – hvilket giver mulighed for lovligt at dele overgrebsmaterialet

. Børne-

rådet mener at en kriminalisering af dette område er nødvendig for at sikre, at børn ikke udsæt-

tes for digital overgreb.

Beskyttelse mod seksualiseret misbrug af hverdagsbilleder m.v. af børn

Det er væsentligt at kriminalisere deling af ellers uskyldige billeder, hvis de anvendes i en seksua-

liseret kontekst. Børnerådet støtter at børn og deres familier skal kunne dele billeder af deres

hverdag uden risiko for at blive udnyttet digitalt.

Red barnet (2023): Forslag til skærpet lovgivning om seksuelt krænkende materiale med børn.

Side 5 af 35

L 184 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Børnerådet anser de foreslåede ændringer som vigtige skridt i arbejdet for at beskytte børn mod

digitale seksualiserende materialer af børn, da dette udgør en krænkelse af alle børns rettighe-

der og deres integritet. Det er afgørende, at børn har ret til en barndom fri for udnyttelse og sek-

suel eksponering - både i den fysiske og digitale verden.

Politiets adgang til at fremstille og udbrede uægte seksuelt materiale med børn

Lovforslaget indeholder et forslag om, at politiet skal kunne fremstille og dele computergenereret over-

grebsmateriale med børn for at kunne bruge materialet som led i agent- og efterforskningsvirksomhed.

Børnerådet anerkender behovet for at styrke politiets muligheder for at efterforske og afsløre gernings-

mænd, der deler seksuelt krænkende materiale med børn. Det er afgørende, at myndighederne kan ope-

rere effektivt i de online-fora, hvor denne type kriminalitet finder sted, og vi har forståelse for ønsket om

at muliggøre brugen af computergenereret materiale i tilfælde, hvor andre efterforskningsmetoder ikke

er tilstrækkelige.

Forslaget indeholder dog etiske og retssikkerhedsmæssige dilemmaer, da der kan være bekymring for

utilsigtet spredning af materialet samt en manglende transparens og kontrol over, hvordan det anvendes

og opbevares til trods for at lovforslaget forudsætter at der i politiet fastsættes nærmere retningslinjer

for registrering af det uægte seksuelle materiale, der forestiller personer under 18 år.

Vi anbefaler, at der indføres stramme retningslinjer der rækker bredere end blot en registrering af mate-

rialet, herunder:



at det sikres, at alternative efterforskningsmetoder altid overvejes før computergenereret mate-

riale fremstilles og anvendes.

at der fastsættes strenge retningslinjer for, hvordan materialet opbevares, anvendes og deles,

samt hvordan risikoen for utilsigtet spredning kan minimeres med henblik på at sikre, at agent-

virksomhed ikke bidrager til at normalisere eksistensen af seksuelt materiale med børn.

at lovgivningen evalueres løbende i samarbejde med eksperter for at sikre, at den ikke får utilsig-

tede konsekvenser for børns digitale sikkerhed.



Vi står til rådighed for videre dialog og ser frem til en lovgivning, der styrker beskyttelsen af børn uden at

skabe utilsigtede konsekvenser for deres digitale liv.

Med venlig hilsen

Bente Boserup

Forperson

Maja Olesen

Sekretariatschef

Side 6 af 35

L 184 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Att.:

[email protected]; [email protected].

HØRING OVER UDKAST TIL LOVFORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF STRAFFELOVEN,

RETSPLEJELOVEN OG LOV OM OFFERFONDEN (STRYKET INDSATS MOD SEKSUELT

KRÆNKENDE MATERIALE M.V.)

Danner vil gerne takke for muligheden for at komme med bemærkninger til

Justitsministeriets udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og

lov om offerfonden.

GENERELLE BEMÆRKNINGER

Danner støtter overordnet op om forslagets hovedpunkter 2.1 (poseringsbilleder og -

videoer af personer under 18 år), 2.2 (computergenereret seksuelt materiale med

personer under 18 år), 2.3 (hverdagsbilleder m.v. af personer under 18 år sat i en

seksualiserende kontekst). 2.4 (manipuleret seksuelt materiale (deepfake-pornografisk

materiale)) og 2.5 (adgang for politiet til at fremstille og udbrede uægte seksuelt

materiale med personer under 18 år). Vi ser lovforslaget som et kærkomment tiltag i

forbindelse med forebyggelse vold og overgreb på børn og unge i Danmark.

Vi støtter desuden op om et øget tilskud til offerrådgivningens administration og drift.

Dog vil vi gerne påpege, at midler til mere stabil finansiering i forhold til administration

og drift ikke bør komme fra offerfondens uddelingsmidler, som er tiltænkt

udviklingsaktiviteter, uddannelsesindsatser og forskning m.v. som skal gavne ofre.

I er meget velkomne til at kontakte Leder af Kommunikation og Viden i Danner, Winnie Alim, på

[email protected]

eller

30 78 58 48

hvis I har spørgsmål eller ønsker uddybning.

Med venlig hilsen

Mette Marie Yde, direktør

Side 7 af 35

L 184 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Dansk Psykolog Forenings høringssvar til høring over udkast til lov-

forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offer-

fonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.)

Hovedbudskaber

•

Dansk Psykolog Forening bakker op om øget beskyttelse af børn og en styrket indsats

mod seksuelt krænkende materiale i lyset af en ny teknologisk virkelighed.

Dansk Psykolog Forening takker for muligheden for at afgive høringssvar til Justitsministeriets Høring

over udkast til lovforslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styr-

ket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.).

Vi ønsker at udtrykke vores opbakning til den fremlagte lovændring. Det er afgørende at have opda-

teret lovgivning, der tager højde for den teknologiske udvikling og hvilke nye problematikker og for-

mer for misbrug, det kan medføre. Med udbredelsen af kunstig intelligens og børns online tilstedevæ-

relse ses en bekymrende udvikling i den måde seksuelt krænkende materiale anskaffes, manipuleres

og distribueres på. Det er derfor vigtigt at gældende lovgivning kan beskytte børn mod potentielle

traumatiske billed- og videodelinger som de, der fremsættes i høringsmaterialet.

Med venlig hilsen

Dea Seidenfaden

Forperson i Dansk Psykolog Forening

Side 8 af 35

L 184 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet,

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Høringssvar vedrørende jeres sagsnummer: 2024-13409

Dansk Stalking Center (herefter DSC) takker for muligheden for at afgive høringssvar

vedrørende udkast til lovforslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og

lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.).

DSC hilser samtlige foreslåede ændringer varmt velkommen med nedenstående

bemærkninger.

Indledningsvist ønsker DSC at henlede opmærksomheden på to pointer af sproglig

karakter, som kan overvejes i forbindelse med udkastet til lovændringen.

Overordnet går

betegnelsen ”gerningsmand” fortsat igen i straffeloven, herunder i

kapitel 24. Lovgivningen er selvsagt kønsneutral, hvorfor DSC skal opfordre til at

betegnelsen gennemgående ændres til ”gerningsperson”.

Yderligere skal DSC opfordre til en overvejelse om, hvorvidt brugen af termen

”seksuelt” med fordel kunne erstattes med ”seksualiseret”

i straffeloven.

Vedrørende straffelovens § 264 d:

DSC vil, i tillæg til de foreslåede ændringer, opfordre til at også straffelovens § 264 d

revideres, således det konkretiseres at bestemmelsen også indbefatter videregivelse af

manipulerede og kunstigt fremstillede meddelelser eller billeder vedrørende en

andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under

omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget en bredere offentlighed.

Som eksempel vil der kunne opstå tilfælde, hvor der er sket overtrædelse af den

foreslåede § 264 e, stk. 1, nr. 2 og/eller § 264 e, stk. 2 og en falsk profil på et socialt

medie eller lignende deles af en anden end den oprindelige gerningsperson.

Vedrørende den foreslående retsplejelov § 754 a, stk. 3:

DSC vil opfordre til at det sikres, at der gøres brug af de nødvendige tekniske

foranstaltninger, der kan sikre at det uægte [seksualiserede] materiale ikke er skabt på

baggrund af reelt overgrebsmateriale, herunder ved træning af kunstig intelligens til

produktion af materialet.

Med venlig hilsen

København Ø, d. 05.03.25

Rikke Nue Møller, direktør

Dansk Stalking Center

Side 9 af 35

L 184 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Sarah Eg Asmussen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Julie Kjærgaard <[email protected]>

12. februar 2025 14:25

£Strafferetskontoret (951s18)

Mie Hedengran Helander

vedr. høring over udkast til lovforslag til lov om ændring af straffeloven,

Til Jus tsministeriet

Danske Regioner har ingen bemærkninger i forbindelse med høring over udkast l lovforslag l lov om

ændring af straﬀeloven, retsplejeloven og lov om Oﬀerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende

materiale m.v.).

De bedste hilsner,

Julie Kjærgaard

Konsulent

Team Psykiatri og Social

Center for Sundheds- og Socialpolitik (SUS)

21 76 58 39

[email protected]

Dampfærgevej 22

2100 København Ø

Side 10 af 35

L 184 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt elektronisk til [email protected] med kopi til [email protected]

Høring over udkast til lovforslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om

Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.)

1. Indledning og opsummering

Folketingets Udvalg for Digitalisering og IT har efterspurgt Dataetisk Råds overvejelser i for-

bindelse med dette lovforslag. Rådet rådgiver regeringen og Folketinget om dataetiske pro-

blemstillinger knyttet til spørgsmålet om, hvordan anvendelse af ny teknologi kan ske med

udgangspunkt i borgernes rettigheder, retssikkerhed og grundlæggende samfundsmæs-

sige værdier. Lovforslaget rejser centrale dataetiske spørgsmål, hvorfor rådet har valgt at

afgive dette høringssvar, selvom rådet ikke var blandt høringsparterne til lovforslaget.

Rådet har valgt at fokusere på de foreslåede ændringer for politiets adgang til at fremstille

og udbrede uægte seksuelt materiale med personer under 18 år. Forslaget indeholder også

andre elementer, som er dataetiske relevante, men dilemmaerne forbundet med netop po-

litiets fremstilling og deling af uægte seksuelt materiale med personer under 18 år er særligt

principielle og har haft stor offentlig bevågenhed.

Rådet lægger til grund, at politiets anvendelse af det foreslåede redskab vil blive praktiseret

inden for de almindelige rammer for politiets agentvirksomhed, herunder provokationsfor-

buddet.

1.1

Opsummering

Politiets adgang til at fremstille og udbrede AI-genereret seksuelt materiale med personer

under 18 år kan rejse flere dataetiske bekymringer. For det første kan man være bekymret

for, at ofre vil opleve det som krænkende, hvis en AI-model trænes på misbrugsmateriale,

hvori de optræder, eller at personer i AI-generet materiale ved et tilfælde kommer til at

ligne virkelige børn. For det andet kan man være bekymret for, at politiets produktion og de-

ling af AI-genereret misbrugsmateriale vil have afledte negative følger for samfundet, for

eksempel ved at øget spredning af misbrugsmateriale stimulerer til flere kontaktovergreb

imod børn.

Side 11 af 35

L 184 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Samlet set finder rådet dog, at politiet bør have denne adgang, og at de dataetiske betæn-

keligheder kan overvindes ved tekniske løsninger, åbenhed og evaluering.

Rådet har sammenfattet denne position i en række konkrete anbefalinger.

2. Uddybning af dataetiske perspektiver på forslaget

Lovforslaget foreslår en ændring i Straffelovens § 754, der vil gøre det muligt for politiet at

dele uægte seksuelt materiale, der forestiller personer under 18 år, som led i agentvirksom-

hed.

Justitsministeriet peger i lovbemærkningerne

på, at den foreslåede ordning er ”forbundet

med en række principielle og etiske overvejelser”. En dataetisk overvejelse og vurdering af

forslaget må afveje de dataetiske hensyn, som taler henholdsvis for og imod forslaget. Efter

rådets vurdering knytter de væsentligste dataetiske overvejelser sig på ene side til det for-

hold, at produktion og anvendelse af uægte misbrugsmateriale kan øge politiets mulighed

for efterforskning. På den anden side knytter de dataetiske overvejelser sig for det første til

det forhold, at fremstillingen af uægte materiale kan indebære anvendelse af eksisterende

misbrugsmateriale. For det andet, at der er en risiko for, at uægte materiale kan indeholde

personer, som ligner virkelige personer. Og for det tredje, at politiets produktion og distribu-

tion af AI-genereret misbrugsmateriale kan bidrage til de skadevirkninger, der generelt er

forbundet med deling af seksuelt materiale med personer under 18 år. Disse forhold gen-

nemgås nedenfor.

2.1.

Den foreslåede ordning kan øge politiets mulighed for efterforskning

Det er almindeligt anerkendt, at deling af børnemisbrugsmateriale er et stort og stigende

problem globalt set. Tal fra CyberTipline, der samler indberetninger fra de store digitale

platforme på globalt plan, viser at der i 2023 blev indberettet over 39,9 mio. eksempler på

børnemisbrugsmateriale

–

en stigning på knap 8 pct. ift. 2022

. Dette tal dækker antageligt

over et betydeligt mørketal, da en stor del af deling af materiale foregår igennem speciali-

serede fora og lukkede grupper, og derfor ikke indgår i rapporteringer. Stigningen kædes

ofte sammen med fremkomsten af digitale teknologier, der gør det nemmere at distribuere

børnemisbrugsmateriale. I et dataetisk perspektiv er det problematisk, at digitale teknolo-

gier har medført en stigning, idet stigende spredning af misbrugsmateriale kan antages at

hænge sammen med øget produktion af misbrugsmateriale, og produktionen af børne-

misbrugsmateriale indebærer et alvorligt overgreb på børn med psykiske mén og ødelagte

liv til følge.

https://www.missingkids.org/content/dam/missingkids/pdfs/2023-CyberTipline-Report.pdf

Side 12 af 35

L 184 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Ændringen er på denne baggrund motiveret af et legitimt ønske om at øge politiets mulig-

hed for at bekæmpe fremstilling og deling af børnemisbrugsmateriale. Rigspolitiet har op-

lyst, at deling af seksuelt materiale med personer under 18 år, herunder materiale med sek-

suelt misbrug af børn, ofte er påkrævet for at få adgang til fora med børnemisbrugsmateri-

ale på internettet, ligesom løbende deling af nyt materiale er påkrævet for at forblive i disse

fora. Dataetisk Råd forstår det oplyste således, at politiets adgang til at fremstille og ud-

brede uægte seksuelt materiale med personer under 18 år i væsentlig grad vil forbedre po-

litiets mulighed for effektiv bekæmpelse af kontaktovergreb og deling af børnemisbrugs-

materiale.

Rådet finder, at dette er et tungtvejende argument for forslaget.

Der kan stilles spørgsmålstegn ved den langsigtede effekt af politiets tilladelse på længere

sigt. Kravene for adgang til billede-delingsnetværk vil antageligt ændres dynamisk som til-

pasning til politiets nye hjemmel, herunder f.eks. ved at de pågældende fora afkræver bevis

på billedernes ægthed for at godtage dem. Dette vil svække forslagets legitimitet på læn-

gere sigt, men rådet finder ikke, at det er et afgørende argument imod forslaget, så længe

der sikres en løbende åbenhed om den nye hjemmels anvendelse og evaluering af effek-

ten.

2.2.

Politiets fremstilling af AI-genereret børnemisbrugsmateriale kan indebære en

krænkelse af børn, som indgår i træningsmaterialet

AI-genereret børnemisbrugsmateriale kan for det første indebære krænkelser af børn, som

indgår i overgrebsmateriale, der bruges som input til træningen af den AI-model, der an-

vendes til at skabe det uægte materiale. Anvendelsen af dette billedmateriale er i denne

sammenhæng en krænkelse ofrenes værdighed, privatliv og selvbestemmelse. Krænkelsen

opstår i første række ved selve anvendelsen af faktisk overgrebsmateriale som trænings-

grundlag og i anden række, hvis AI-modeller baseret på sådant materiale anvendes som

værktøj til at fremstille kunstigt overgrebsmateriale.

Træning på ægte børnemisbrugsmateriale er dog én teknisk mulighed blandt flere, da det

vurderes, at man kan træne generative billede-modeller, der kan lave AI-genereret seksuelt

materiale med personer under 18, på træningsdata, der ikke indeholder ægte materiale.

Dataetisk Råd anbefaler derfor, at det sikres, at politiet alene anvender AI-værktøjer, der

ikke er trænet på ægte misbrugsmateriale.

Side 13 af 35

L 184 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

1.2

Politiets AI-genererede børnemisbrugsmateriale kan have lighed med virkelige per-

soner

For det andet kan virkelige børn blive krænket, hvis de ligner børn, der optræder på AI-ge-

nereret seksuelt materiale med personer under 18. Denne krænkelse har paralleller til den

situation, hvor personer mod deres vilje bliver gjort til genstand for deepfake-porno. Men

det skal siges, at selvom det hypotetisk set kan forekomme, at virkelige personer utilsigtet er

genkendelige i outputtet fra AI-modeller, er sandsynligheden i praksis meget lav efter rå-

dets oplysninger.

Dataetisk Råd vurderer derfor, at risikoen for at virkelige børn bliver krænket ved politiets

fremstilling og anvendelse af kunstigt misbrugsmateriale er beskeden og derfor ikke bør til-

lægges vægt.

2.3.

Politiets fremstilling og deling af AI-genereret børnemisbrugsmateriale kan have

negative følger for samfundet

AI-genereret seksuelt materiale med personer under 18 har også været genstand for en

tredje indvending, nemlig at eksponering for børnemisbrugsmateriale i sig selv kan have

negative følger. Argumentet er, at det er problematisk, hvis politiet deler børnemisbrugs-

materiale og derved bidrager til at øge den samlede mængde AI-genereret seksuelt mate-

riale med personer under 18 på internettet, som medfører, at flere bliver eksponeret for ma-

terialet.

Et delargument i denne sammenhæng er, at eksponering for AI-genereret seksuelt materi-

ale med personer under 18 kan hænge sammen med en problematisk seksualisering af

børn. Dels fordi det kan indebære en uønsket påvirkning af normerne i samfundet, og dels

fordi eksponering for AI-genereret seksuelt materiale med personer under 18 kan indebære

øget risiko for at personer begår kontaktovergreb på børn.

Undersøgelser baseret på selvrapportering og surveys indikerer, at personer, der misbruger

seksuelt materiale med personer under 18, ofte først falder over materialet som led i anden

aktivitet på nettet eller på grund af nysgerrighed om emnet. Senere kan adfærden optrap-

pes og blive mere ekstrem, og i sidste ende medføre en risiko for at begå kontaktovergreb

mod børn.

Spørgsmålet synes dog underbelyst i forskningslitteraturen.

Et lignende spørgsmål er blevet behandlet som led i tidligere politiske drøftelser om krimi-

nalisering af

”fiktiv

børneporno”

, som AI-genereret seksuelt materiale med personer under

”Fiktiv børnepornografi” bruges især

i ældre omtaler af emnet.

Side 14 af 35

L 184 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

18 kan siges at være en afart af. Børnerådet udtalte i 2017 på baggrund af en rapport fra Se-

xologisk Klinik, at det ikke var muligt entydigt at afgøre om fiktivt børnemisbrugsmateriale

har en optrappende effekt på risikoen for begå kontaktovergreb på børn, eller omvendt har

en forebyggende effekt.

Den potentielt set forebyggende effekt skulle i givet fald forklares med at AI-genereret sek-

suelt materiale med personer under 18 kan substituere for ægte børnemisbrugsmateriale

og således forebygge faktiske kontaktovergreb på børn.

Uanset om politiets fremstilling af AI-genereret seksuelt materiale, der gengiver personer

under 18 år skulle indebære en risiko for flere fysiske kontaktovergreb eller omvendt redu-

cere sådanne, er det rådets vurdering, at omfanget af politiets bidrag til den samlede

mængde materiale i omløb, jf. ovenfor, er så lille relativt set, at det efter rådets vurdering

ikke vejer tungt i den samlede afvejning dog med forbehold for forskningens begrænsnin-

ger på området.

Det samme gælder for indsigelsen om, at en større forekomst af AI-genereret børnemis-

brugsmateriale kan besværliggøre politiets arbejde med at efterforske sager om seksuelle

krænkelser af virkelige børn på globalt plan.

3. Samlet dataetisk vurdering: Politiet bør have tilladelse til at fremstille og dele AI-gene-

reret seksuelt materiale med personer under 18 år som led i agentvirksomhed

Efter en samlet vurdering finder Dataetisk Råd, at politiet bør have mulighed for at fremstille

og dele AI-genereret seksuelt materiale med personer under 18 år som led i efterforsknin-

gen af seksuelt materiale med personer under 18 år.

Det er således rådets opfattelse, at de mulige gevinster for efterforskningsarbejdet oversti-

ger de dataetiske betænkeligheder, forudsat at en forudsætning er opfyldt. Denne forud-

sætninger er

at fremstillingen af AI-genereret børnemisbrugsmateriale ikke anvender virkeligt bør-

nemisbrugsmateriale som træningsgrundlag.

Derudover anbefaler rådet:

at politiet offentliggør en teknisk beskrivelse af anvendte metoder i det omfang, det er

muligt uden at kompromittere efterforskningsarbejdet,

at politiet årligt rapporterer til Folketinget og offentligheden statistiske oplysninger om

brug af AI-genereret seksuelt materiale med personer under 18 år i det omfang det er

muligt uden at kompromittere efterforskningsarbejdet og

Side 15 af 35

L 184 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

at politiets brug af AI-genereret seksuelt materiale med personer under 18 år evalueres

efter f.eks. to år med fokus på effekten af politiets efterforskningsarbejde, eventuelle

tegn på negative følgevirkninger og behovet for justeringer i regelsættet.

Anbefalingerne har til formål at sikre en ansvarlig og åben implementering, der balancerer

hensynet til effektiv efterforskning med grundlæggende dataetiske principper om gennem-

sigtighed og ansvarlighed.

Dataetisk Råd står til rådighed for uddybning og yderligere rådgivning.

På vegne af Dataetisk Råd og med venlig hilsen,

Johan Busse

Formand for Dataetisk Råd

Side 16 af 35

L 184 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Sarah Eg Asmussen

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Bevismiddeltilsynet

7. marts 2025 12:32

£Strafferetskontoret (951s18); Mie Hedengran Helander

SV: Høring over udkast til lovforslag til lov om ændring af straffeloven,

retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende

materiale m.v.) - j.nr. 2024-13409

Til Justitsministeriet

Det Uafhængige Tilsyn med Bevismidler har ikke bemærkninger til ovenfornævnte høring.

Med venlig hilsen

Anne

Anne Skov Anhøj

Specialkonsulent

Frederiks Plads 42, 8. og 9. sal

8000 Aarhus C

Tlf. 41 78 35 00

Direkte tlf. 41 78 35 01

www.politiklagemyndigheden.dk

www.bevismiddeltilsynet.dk

Fra:

Justitsministeriet <[email protected]>

Sendt:

10. februar 2025 20:01

Emne:

Høring over udkast til lovforslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden

(Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.) - j.nr. 2024-13409

Se venligst vedhæftede filer.

Med venlig hilsen

Strafferetskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

Side 17 af 35

L 184 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Att: Justitsministeriet

Slotholmsgade 10

1216 København K

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven

og lov om Offerfonden. (Styrket indsats mod seksuelt krænkende

materiale m.v.)

Vi har med stor interesse læst lovforslaget om ændring af straffeloven og har følgende bemærkninger

til forslaget, der omhandler manipuleret seksuelt materiale (deepfake-pornografisk materiale):

Generelle bemærkninger

Digitalt Ansvar anbefalede i april 2024, sammen med Børns Vilkår, Søstre mod Vold og Kontrol,

Offerrådgivningen, Kvinderådet, Sex & Samfund og LOKK, at der blev indført en bestemmelse i

straffeloven, der kriminaliserer fremstilling af manipuleret seksuelt materiale uden samtykke fra den

afbildede.

Vi er derfor glade for, at regeringen og ministeren har lyttet, og at Justitsministeriet har undersøgt

problemstillingen vedrørende manipuleret seksuelt materiale og nu foreslår en udvidelse af

straffelovens bestemmelse om identitetsmisbrug, så den også omfatter fremstilling af manipuleret

seksuelt materiale med virkelige personer.

Vi er enige i ministeriets opfattelse af, at virkelige personer ikke bør udsættes for, at deres billeder

m.v. manipuleres, så det fremstår, som om den afbildede person har deltaget i en seksuel aktivitet

eller lignende, som vedkommende i virkeligheden ikke har deltaget i.

En lovændring vil, efter vores vurdering:

Skabe en mere enkel model med samtykke som udgangspunkt

Udgangspunktet bør være samtykke, så gerningsmomentet flyttes til fremstilling frem for deling.

Dermed gøres der op med den gråzone, at det kan være lovligt at fremstille manipuleret seksuelt

materiale uden at dele det. Det betyder, at f.eks. skoleelever kan få klar besked om, at de under ingen

omstændigheder må fremstille manipuleret seksuelt materiale af deres klassekammerater. Det

betyder også, at vi som samfund tydeliggør, at vi har retten til at bestemme over vores krop. På samme

måde, som vi bestemmer, hvornår vi vil afklæde os foran andre

–

en læge, på stranden mv.

–

har vi

også ret til at bestemme over, hvornår vi ønsker at være nøgne .

Tage højde for, at fremstillingen ikke sker i et lukket system

Vi er ligeledes enige med ministeriet i, at fremstilling af manipuleret seksuelt materiale altid vil

indebære en risiko for utilsigtet deling af materialet, uanset at det ikke har været intentionen med

fremstillingen. Fremstillingen sker ikke i et lukket system. AI-systemer

og såkaldte ”nudify apps” bruger

Side 18 af 35

L 184 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

og lagrer data, hvilket betyder, at selvom materialet alene fremstilles, vil produktet potentielt kunne

lagres, sælges og bruges til maskinlæring mv.

Modvirke, at kvinder trækker sig fra offentlige embeder eller den offentlige debat

Fremstilling af manipuleret seksuelt indhold har desuden skadelige samfundsmæssige konsekvenser i

form af såkaldte ”silencing effects.” Sociale medier bruges således til at ydmyge kvinder, der f.eks. er

offentlige personer, politisk aktive eller arbejder som journalister eller dommere. Formålet kan være

at bringe offeret til tavshed, afskrække især kvinder fra at deltage i den offentlige debat eller true dem

ved at fremstille dem i sårbare seksuelle sammenhænge.

Præcisere, hvad der forventes af digitale tjenester som sociale medier

Forordningen om digitale tjenester (DSA) pålægger digitale tjenester at håndtere anmeldelser om

ulovligt indhold og minimere systematiske risici vedrørende bl.a. spredning af ulovligt indhold og vold

mod kvinder. Manipuleret seksuelt materiale, der deles uden samtykke, er ulovligt, men kan være

svært

få

fjernet.

I disse sager kræves det ofte, at ofrene selv bekræfter over for den digitale tjeneste, at der er tale om

uberettiget deling. Hvis fremstilling uden samtykke kriminaliseres, tydeliggør det fra dansk side, at

digitale tjenester i EU kan fjerne indhold, hvis en bruger eller virksomhed ikke kan fremvise

dokumentation for samtykke

–

på samme måde som ved ophavsret, hvor brugere og virksomheder

forventes at kunne dokumentere rettighederne til det indhold, de deler.

Gøre det lettere for politiet

Det må forventes at være en fordel, at en gerningsperson kan sigtes, og at der kan rejses tiltale for

misbrug af en identitet ved fremstilling i stedet for, at politi og anklagemyndighed skal bevise forsøg

på en specifik forbrydelse, som endnu ikke er realiseret, som tilfældet er i dag. Det må antages at være

lettere for politiet i situationer, hvor de beslaglægger og gennemgår indhold. I stedet for at skulle

bevise selve delingen vil besiddelse af programmer og manipuleret indhold kunne danne grundlag for

en eventuel sigtelse. Denne fordel kan dog ses som mindre betydningsfuld, når det som udgangspunkt

lægges op til, at overtrædelser af straffelovens § 264 e vil være undergivet privat påtale.

Bidrage til beskyttelse mod vold mod piger og kvinder

Kriminaliseringen flugter med den begrundelse og de rettigheder, som EU’s direktiv om bekæmpelse

af vold mod kvinder og vold i hjemmet indeholder, og som følger Europarådets konvention om

forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet. Denne konvention kan ses som

benchmark for internationale standarder på dette område.

Specifikke bemærkninger

Forslag om privat påtale

Side 19 af 35

L 184 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Det fremgår af forslaget, at overtrædelser vil være undergivet privat påtale, men at der efter

anmodning fra forurettede vil kunne ske offentlig påtale (betinget offentlig påtale), jf. straffelovens §

275.

Efter vores opfattelse bør ansvaret for at føre en sag om identitetsmisbrug, herunder fremstilling af

manipuleret seksuelt indhold, ikke hvile på den forurettede. Vi vil derfor anbefale, at forslaget ændres

således, at udgangspunktet bliver, at der er offentlig påtale i sådanne sager.

Med venlig hilsen

Digitalt Ansvar

Børns Vilkår

Offerrådgivningen i Danmark

LOKK, Landsorganisationen for Kvindekrisecentre

Kvinderådet

Sex & Samfund

Søstre mod Vold og Kontrol

kontakt @digitaltansvar.dk

- +45 42 63 62 94

Side 20 af 35

L 184 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt pr. mail til:

[email protected]

10. marts 2025

Dok. nr.: 25/04954-6

Sagsbehandler:

Tine Nielsen

Mail:[email protected]

Domstolsstyrelsens høringssvar

Justitsministeriet har ved mail af 10. februar 2025 anmodet Domstolsstyrelsen om en vurdering

af de økonomiske konsekvenser forbundet med udkast til forslag til lov om ændring af

straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende

materiale m.v.).

Domstolsstyrelsen har i den anledning følgende bemærkninger:

Idet der ikke foreligger et skøn over antallet af ekstra sager, der vil tilgå domstolene som følge af

lovforslaget, er det ikke muligt at foretage en opgørelse af de økonomiske konsekvenser for

domstolene.

Det kan til baggrund oplyses, at hvis det lægges til grund, at lovforslaget (med ikrafttræden den

1. juli 2025) medfører ti ekstra domsmandssager ved byretterne årligt, vil merudgiften for

domstolene udgøre ca. 0,2 mio. kr. årligt fra 2026. Ved fem ekstra domsmandssager årligt vil

merudgiften udgøre 0,1 mio. kr. årligt.

Set i lyset af ovenstående vil Domstolsstyrelsen foreslå, at teksten om økonomiske konsekvenser

i lovforslaget (s. 36) justeres som følger (forslag til ændring fremgår med understregning):

”Lovforslaget

vurderes at medføre begrænsede merudgifter på Justitsministeriets område,

herunder navnlig for politi og anklagemyndigheden, samt i et mere begrænset omfang for

domstolene, der kan henføres til forventningen om et øget antal sager, som imidlertid ikke kan

opgøres nærmere. Udgifterne afholdes inden for de relevante myndigheders eksisterende

økonomiske rammer.”

Dette for at tydeliggøre, at der også må forventes begrænsede økonomiske konsekvenser for

domstolene.

Med venlig hilsen

Mette Lilje

Side 21 af 35

L 184 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Strafferetskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

10. marts 2025

Sagsnr. 2024-13409

Høringssvar: Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale mv

Hos Hjælp Voldsofre har vi med tak modtaget høring vedrørende forslag til ændring af

straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden med henblik på styrket indsats mod seksuelt

krænkende materiale mv.

Vi anser det for at være et meget vigtigt tiltag, der lægges op til i kampen mod seksuelle

krænkelser i en hverdag præget af en teknologisk udvikling, der muliggør krænkelser af en helt

anden karakter, end vi hidtil har set.

Ad. ændringer i straffeloven:

Vi er fuldstændig enige med såvel Red Barnet som Justitsministeriet i, at der skal strammes op på

området med mulige seksuelle krænkelser af børn. Det er for det første helt oplagt, at også fotos

af børn, som udstilles på en seksualiserende måde bør kriminaliseres. Vi finder det ganske

rammende at anvende begrebet poseringsbilleder. Vi er opmærksomme på, at der utvivlsomt vil

opstå grænsetilfælde i kommende sager. Her bør der efter vores opfattelse til enhver tid fortolkes

udvidende i forhold til, hvad der er krænkende for barnet

–

og teoretisk også for

modtagere/iagttagere af de konkrete fremstillinger.

Vi er ligeledes enige i, at denne skærpelse og yderligere kriminalisering også skal gælde

computergeneret seksuelt materiale. Selvom der ikke nødvendigvis krænkes et konkret barn ved

det computergenerede materiale, vil det fastholde interessen for seksuelt materiale med børn.

Det afskærer også muligheden for, at sager ikke vil blive fremmet til domstolene under henvisning

til, at ingen konkret er krænket; det bør stadig være strafbart.

I relation til problematikken om deepfake, er det et emne, der også har optaget os. Vi har flere

henvendelser, hvor det ikke kun er det menneske, hvis foto eller handlinger er manipuleret, der

har følt sig krænket: det kan være en bredere kreds. Disse episoder er heldigvis omfattet af

straffelovens § 264 e stk. 1, 2. punkt.

Side 22 af 35

L 184 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Vi finder det helt oplagt, at bestemmelsens anvendelsesområde udvides til at omfatte seksuelt

materiale.

Vi har ingen bemærkninger til de foreslående ændringer i straffelovens bestemmelser.

Ad. ændringer i retsplejeloven:

Vi kan tilslutte os, at den foreslåede udvidelse af agentregler er forbundet med vigtige principielle

overvejelser.

Vores fokus er imidlertid ofrene. Såfremt den foreslåede udvidelse er en nødvendighed for at

efterforske sager om seksuelle krænkelser af børn, kan vi tilslutte os forslaget. Hensynet til ofrene

vejer tungt.

Vi er i øvrigt betrygget af, at der ikke må manipuleres med billedmateriale med ægte børn og af de

øvrige regler, der regulerer området for politiets agentvirksomhed, dvs. bestemmelserne i

retsplejelovens §§ 754 a

–

754 e.

Ad. ændringer i lov om Offerfonden:

Vi samarbejder på flere punkter med landets offerrådgivninger, og kan kun støtte op om, at der

tilføres midler til drift af disse. Vi er bekendt med, at der anvendes en stor del frivillig arbejdskraft,

hvilket der næppe vil skulle ændres på. Det kræver imidlertid fastansat personale at drifte et stort

antal frivillige.

Hertil kommer, at det kan være vanskeligt at fastholde dygtige og engagerede medarbejdere, hvis

deres ansættelse er knyttet op på et kortere projekt. Med flere penge til drift, må det formodes, at

Offerrådgivningen kan bevare kontinuitet i såvel drift som varetagelse af konkrete projekter

–

alt

sammen til fordel for Offerrådgivningens brugere: ofre for kriminalitet.

Hos Hjælp Voldsofre kan vi tilmed håbe på, at der kan åbnes op for at se på øget finansiel støtte til

de aktiviteter, der i dag varetages af Hjælp Voldsofres sekretariat, og som adskiller sig fra og

supplerer opgaverne hos Offerrådgivningen.

Med venlig hilsen

HJÆLP VOLDSOFRE

v/Helle Hald talsperson i HJÆLP VOLDSOFRE og advokat (H), partner i Siriusadvokater

Side 23 af 35

L 184 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Sarah Eg Asmussen

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Hanne Aaskov Paroli <[email protected]>

11. februar 2025 11:51

£Strafferetskontoret (951s18); Mie Hedengran Helander

Høring over udkast til lovforslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven

og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.) -

j.nr. 2024-13409

Til Justitsministeriet

KL har ingen bemærkninger til ” Høring over udkast til lovforslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og

lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.) - j.nr. 2024-13409”.

Med venlig hilsen

Hanne Aaskov Paroli

Chefsekretær

Jura & EU

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København

+45 3370 3495

[email protected]

+45 3370 3370

kl.dk

Side 24 af 35

L 184 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet

pr. mail til

[email protected]

Fredericia, den 5. marts 2025

Vedr. Sagsnr. 2024-13409 ændring straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden

Offerrådgivningen i Danmark kan støtte forslagene om en styrket indsats mod seksuelt

krænkende materiale.

I forhold til forslaget vedr. lov om Offerfonden udtaler vi os ikke, da forslaget vedrører os.

På

vegne af OID’s bestyrelse og venlig hilsen

Knut A. Gulbrandsen

Landsformand

Offerrådgivningen i Danmark

Side 25 af 35

L 184 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet

København, 14. februar 2025

Høring over forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden

(Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.)

Justitsministeriet har ved e-mail af 10. februar anmodet om Red Barnets eventuelle bemærkninger til for-

slag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksu-

elt krænkende materiale m.v.).

Red Barnet ser overordnet meget positivt på forslaget, der for så vidt angår de tre første punkter afspejler

Red Barnets

analyse

og anbefalinger.

Tre typer af seksuelt krænkende materiale med børn omfattes af forslaget

Seksuelt krænkende billeder og videoer med børn ligger i dag frit tilgængeligt på nettet – uden at Red

Barnets tjeneste AnmeldDet eller politiet kan stille noget op – fordi loven ikke beskytter børn godt nok. I

december 2023 lancerede Red Barnet en analyse af lovgivningen vedr. seksuelt krænkende materiale

med børn.

Analysen viser blandt andet, at børn i de andre nordiske lande er langt bedre beskyttet af lo-

ven i forhold til seksuelt krænkende materiale, end børn i Danmark er. Samtidig peger den på, at der sær-

ligt er behov for at skærpe kriminaliseringen af tre typer af krænkende materiale med børn:

•

Såkaldte poseringsbilleder, hvor børn fx ligger på alle fire iført blonder eller lak og læder med en

banan i munden og kigger ind i kameraet. Fordi der ikke foregår fx en voldtægt på billedet, er ma-

terialet i dag ikke ulovligt efter straffelovens bestemmelser om overgrebsmateriale med børn.

Hverdagsbilleder af børn fra fx en strand, gymnastikopvisning eller en badesituation, hvor de må-

ske er nøgne eller har spredte ben, tages ud af deres oprindelige kontekst og sættes ind i en sek-

sualiserende kontekst. Det kan fx være uskyldige billeder fra sociale medier, som sættes ind på

pornografiske hjemmesider eller erotiske hjemmesider, der sælger sexlegetøj.

Manipuleret eller computergeneret materiale. Det kan fx være et meget realistisk billede af en

gruppevoldtægt af et lille barn, der bliver fastholdt. Hvis selv den mindste ting ved billedet gør, at

man kan se, at det netop er computergenereret, er det som udgangspunkt ikke ulovligt i dag. In-

terpol har peget på, at rigtige billeder gemmes bag slørede filtre – hvilket giver mulighed for lovligt

at dele overgrebsmaterialet.

•

https://redbarnet.dk/wp-content/uploads/2024/02/Notat_Forslag-til-skaerpet-lovgivning-om-seksuelt-kra-

enkende-materiale-med-boern.pdf

Side 26 af 35

L 184 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Den manglende kriminalisering af de tre typer af materiale kan have store konsekvenser. Hvis børn bliver

seksuelt udnyttet digitalt, kan konsekvenserne være alvorlige og livslange. Børn, som føler sig ufrivilligt

seksualiseret, kan opleve stor frygt for, hvem der vil komme til at se det seksualiserede materiale, og de

kan opleve store udfordringer med at få det fjernet. Frygten kan få børn til at trække sig fra sociale relatio-

ner, som kan føre til alvorlig mistrivsel.

I Red Barnet er vi desuden dybt bekymrede over en stor stigning i computergenereret materiale. I 2020

og 2021 modtog Red Barnets tjeneste AnmeldDet henholdsvis 18 og 22 anmeldelser vedrørende den

type materiale, mens antallet i 2022 steg til 257 og til 1.890 i 2023. I 2024 var tallet steget til over 2.000

anmeldelser.

Med den hastigt udviklende AI-teknologi bliver det dag for dag lettere at producere vellignende computer-

genereret, krænkende materiale med børn. Børn bliver seksualiseret og gjort til genstand for voksnes

seksuelle tilfredsstillelse, og det er en krænkelse af børnene, som vi skal have stoppet.

Med nærværende lovforslag lægger regeringen op til at skærpe lovgivningen inden for alle tre typer af

seksuelt krænkende materiale med børn, helt i tråd med Red Barnets anbefalinger.

Red Barnet mener, at børn har ret til at være børn uden at blive udnyttet eller udstillet seksuelt. Med lov-

forslaget vil vi fremover have et langt bedre juridisk grundlag for at kunne stoppe krænkelserne og få ma-

terialet fjernet. Samtidig kan efterforskningen startes – med henblik på at finde frem til ofrene, så de kan

få hjælp. Endelig kan der placeres et ansvar, hos de personer, som medvirker til, at børn seksualiseres

online.

Agentvirksomhed

Lovforslaget indeholder et forslag om, at politiet skal kunne fremstille og dele computergenereret over-

grebsmateriale med børn for at kunne bruge materialet som led i agent- og efterforskningsvirksomhed.

Red Barnet anerkender behovet for i højere grad at kunne foretage efterforskning i de online-fora, hvor

der deles overgrebsmateriale med børn. Vi har således forståelse for ønsket om en mulighed for, at poli-

tiet i tilfælde, hvor ingen andre efterforskningsskridt er mulige, selv fremstiller og anvender ikke-virkeligt

materiale med børn. Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at vi ikke vil kunne støtte, at myndig-

hederne får mulighed for at producere og dele computergenereret overgrebsmateriale, som bygger på

materiale med overgreb mod virkelige børn eller i øvrigt seksualisering af virkelige børn.

Red Barnet anbefaler,

at lovgivningen evalueres løbende med inddragelse af eksperter på området.

Identitetsmisbrug

Red Barnet bakker op om den foreslåede skærpelse af reglerne om identitetsmisbrug.

Red Barnet står til rådighed ved ønske om uddybelse af ovenstående. Kontakt senior børnerettighedsjurist,

Amalie Bang,

[email protected]

Med venlig hilsen

Johanne-Schmidt Nielsen, generalsekretær

Side 27 af 35

L 184 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

UNIVERSITY OF COPENHAGEN

DEPARTMENT OF SOCIOLOGY

Til Justitsministeriet

[email protected]

Høringssvar til ”Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale”

Jeg henvender mig her med et høringssvar på baggrund af min forskning i digital

seksualitet og seksualforbrydelser. Jeg finder først og fremmest, at det nye

lovforslag er en væsentlig forbedring af loven på flere områder, som generelt vil

styrke beskyttelsen af børn. Jeg har blandt andet på baggrund af data fra Red

Barnet forsket i hverdagsbilleder, poseringsbilleder og ”deep-fakes” og kan

herudfra – og ud fra den internationale litteratur på området – støtte op om de

udvidelser i kriminaliseringen af disse billedtyper, som ændringen foreslår.

10. MARTS 2025

Samtidig finder jeg forslaget under punkt nr. 2.2 – om computergenereret seksuelt

materiale af personer under 18 år – problematisk af flere grunde. Grundlæggende

synes den nuværende formulering ikke tydelig nok til, at den enkelte internetbruger

for fremtiden kan være sikker på, at han eller hun anvender legitim porno. De fleste

danskere bruger digital porno, men det er stadig en aktivitet, der er omgærdet af et

stort tabu. Det er de færreste, der taler konkret med andre om den porno, de ser –

eller som har nogen at tale med, hvis de ser noget, de finder ubehageligt. Derfor

risikerer en yderligere kriminalisering at medvirke til, at flere vil være i tvivl om,

om de har set noget, som i virkeligheden var ulovligt. Der vil derfor være brug for

så meget klarhed som muligt for den enkelte at følge.

I det nuværende forslag finder jeg ikke, at det står klart hvad det vil sige, at et

computergenereret billede ”efterlader et indtryk af at være en egentlig afbildning af

en person under 18 år”. Vil et sådant billede for eksempel kunne indeholde nogle

barnelignende træk, men også andre træk og karakteristika, som i højere grad

antyder, at der er afbildet fx en ung (myndig) person eller en voksen? Det kan

allerede med virkelige billeder være meget svært at afgøre, om et billede forestiller

et barn eller en voksen og den kompleksitet øges mangefold med

computergenererede materiale, fordi virkeligheden ikke sætter grænser for

mulighederne.

Side 28 af 35

L 184 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

For det andet bør det i den nuværende formulering uddybes hvad det vil sige, at et

computergenereret billede ”fremstår i sin helhed realistisk” på trods af brugen af fx

englevinger og enhjørningehorn (s 15). På trods af eksemplerne fremstår det uklart,

hvad der tæller som ”enkelte ikke-virkelighedstro træk” og om disse skal

kvantificeres og stilles i forhold til billedets andre dele. I denne henseende er det

desuden væsentligt at forholde sig til hvordan detaljegraden skal være, for at

billedet ikke klassificeres som en tegning. Her nævnes på den ene side at

animationsfiltre er omfattet af kriminaliseringen, men omvendt at tegnede og

animerede billeder ikke er. Den skelnen synes i praksis svær at overholde, når det

ikke længere er et krav, at billederne skal kunne forveksles med fotos.

For det tredje er det i den nuværende formulering uklart, hvordan den samtidige

udvidelse af anvendelsesområdet i henhold til seksualiserende billeder vil spille

sammen med udvidelsen som indbefatter computergenererede billeder. Fordi

teknologien til computergenerering er et felt i udvikling, ved forskningen stadig

meget lidt om, hvordan praksis kommer til at udforme sig og hvordan de

computergenerede billeder vil blive delt. Hvor et poseringsbillede af et barn vil

have et meget karakteristisk, problematisk udtryk, som intuitivt skiller sig ud, kan

der være langt flere modsatrettede signaler i computergenerede billeder (der fx

både indeholder voksen-, børne- og overnaturlig symbolik), og det er derfor

sværere at definere det seksualiserede område.

Allerede før de computergenererede billeders indtog har det været svært at opstille

klare retningslinjer for, hvilke billeder som forestiller 1) ”børn”, 2) ”realistisk” og

3)”seksuelt”. Det viser også historiske debatter om lovgivningen inden for

pornografi.

Det vil ikke desto mindre være nødvendigt at tage de skillelinjer op til

genovervejelse, når computergenereret materialet nu kriminaliseres. Ellers vil man

risikere i praksis – både blandt fagfolk og i den generelle befolkning – at stå med

nogle meget svære vurderinger. Kriminalisering af materialet vil – ud over klarere

retningslinjer - også skulle ledsages af en grundig oplysningsindsats, således at

man fx via seksualundervisningen i skoler og ungdomsinstitutioner og via fx

NGO’ernes kampagner får udbredt kendskabet til de retningslinjer, der anvendes til

at skelne mellem det lovlige og det strafbare.

Med venlig hilsen

PAGE 2 OF 2

Sidsel Harder

Adjunkt

Sociolog

Side 29 af 35

L 184 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Til justitsministeriet

SSP-Samrådets bemærkninger til høring over udkast til

lovforslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven

og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt kræn-

kende materiale m.v.)

SSP-Samrådet takker for muligheden for at kommentere og afgive høringssvar.

SSP-Samrådets arbejder med udveksling af best practice, faglig viden og erfaring in-

den for det trivselsfremmende, kriminalpræventive og forebyggelsestekniske område.

SSP-Samrådets udtalelser er ikke et udtryk for samtlige kommuners holdning til og vi-

den om et givent emne. For udtalelse om den enkelte kommunes holdning til og vi-

den om et givent emne skal kommunen kontaktes direkte.

SSP-Samrådet anser det for værende væsentligt, at lovgivningen inden for nævnte om-

råder opdateres, da den teknologiske og digitale udvikling, særligt ift. kunstig intelli-

gens og billedmanipulation, udvikler sig i det tempo, som vi har set det indenfor de

seneste år.

SSP-Samrådet erfarer, at onlineliv, billeddeling og, til dels, digitale krænkelser fylder i

mange børn og unges liv. SSP-samarbejde i kommuner landet over forholder sig i sti-

gende grad til digital dannelse og sundhed samt relevant forebyggelse i forhold til børn

og unges digitale liv og færden. Forældrene spiller også en afgørende rolle i at støtte

og guide børn og unge til et trygt og sundt onlineliv.

SSP-Samrådets medlemmer arbejder kontinuerligt proaktivt og reaktivt med børn og

unges liv på nettet. Arbejdet af reaktiv karakter fylder en del og det er ønskværdigt, at

det i højere grad lykkes, proaktivt, at forebygge lovovertrædelser og krænkelser.

SSP-Samrådet ser koordination på tværs af ministerielle ressortområder som en mulig-

hed for at understøtte en både proaktiv og reaktiv forebyggende indsats. Inddragelse

af bl.a. de civilsamfundsaktører, som er inddraget i nærværende høring, er afgørende.

Succesfuld forebyggelse er afhængigt af prioritering af helhedsorienteret sammenhæng

mellem proaktiv og reaktiv forebyggelse.

SSP-Samrådet har ikke bemærkninger til de konkrete forslag i høringen, men har en faglig

opmærksomhed vedrørende hverdagsbilleder,

der sættes i en ’seksualiserende kontekst’.

SSP-Samrådet ser det som intentionelt for lovforslaget, retligt, at regulere personer som

skaber og distribuerer samlinger af åbenlyst ulovligt seksualiseret materiale med børn.

Forebyggelsesfagligt har SSP-Samrådet en opmærksomhed på at undgå stempling og stig-

matisering af unge der f.eks., iblandt, hverdagsbilleder af familiemedlemmer og venner er

i besiddelse af seksualiserede billeder af en kæreste under 18 år, som de lovligt må opbe-

vare

jf. ”kærestereglen”.

SSP-Samrådet

Mads Hardahl-Haugaard

Formand

Tlf.: +45 41 93 68 24

mads.haugaard@ssp-samraa-

det.dk

Rikke Risgaard Laustsen

Næstformand

Tlf.: 7253 8356

rikke.laustsen@ssp-samraa-

det.dk

www.ssp-samraadet.dk

07.03.2025

Side 30 af 35

L 184 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

SSP-Samrådet anerkender lovforslagets gode intention om at bekæmpe ulovlig billedde-

ling af børn. SSP-Samrådet har samtidig opmærksomhed på, at man med lovforslaget bør

sikre afgrænsning af persongruppen der kan sigtes i kraft af den nye lovgivning.

SSP-Samrådet har ikke yderligere bemærkninger.

SSP-Samrådet stiller sig naturligvis til rådighed ved spørgsmål mv. og ser frem til at følge

det videre arbejde med høringen. Såfremt I måtte have spørgsmål, er I velkomne til at

kontakte SSP-Samrådet på

[email protected].

På vegne af SSP-Samrådet

Mads Hardahl-Haugaard

Formand

Rikke Risgaard Laustsen

Næstformand

Side 31 af 35

L 184 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

København 4. marts 2025

Høringssvar til Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven

og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt

krænkende materiale m.v.)

Dansk Kvindesamfund og StopChikane takker for muligheden for at afgive

høringssvar til Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden

(Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.).

Dansk Kvindesamfund anser det for nødvendigt at styrke beskyttelsen af de mange

- særligt kvinder -, der oplever, at deres billeder bliver manipuleret ind i seksuelt og

voldeligt indhold uden deres samtykke. I et samfund med stadigt flere teknologiske

muligheder er det afgørende, at lovgivningen og retssikkerheden følger med.

StopChikane er en specialiseret rådgivning under Dansk Kvindesamfunds

Krisecentre, der tilbyder rådgivning til ofre af alle køn over 18 år, som er udsat for

digitale krænkelser. StopChikane ser denne lovændring som et afgørende skridt i

retssikkerheden for de ofre, vi rådgiver på ugentlig basis – en gruppe, hvor et

stigende antal oplever, at deres billeder manipuleres til billeder eller videoer, der

fremstår seksuelle og grænseoverskridende (deepfake).

Vi hilser alle initiativer i lovforslaget velkomne. Vi støtter intentionen om, at midlerne

fra offerbidrag skal komme ofrene til gode ved at finansiere rådgivning på området.

Vi håber, at Stop Chikane – som modtager statsstøtte til at dække målgruppen af

ofre over 18 år og officielt samarbejder med Red Barnets rådgivning SletDet om at

dække alle aldersgrupper – tænkes ind i fordelingen af midlerne.

StopChikane har gennem de sidste otte år ydet specialiseret rådgivning til ofre for

digitale krænkelser, deltager i faglige netværk med blandt andre politiet og har

etablerede aftaler med tech-platforme om fjernelse af ulovligt indhold. Vi er således

en central aktør og den specialiserede rådgivning på feltet.

Med venlig hilsen,

Maria Søndergaard

Direktør i Dansk Kvindesamfunds Krisecentre & StopChikane

Side 32 af 35

L 184 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Vestre Landsret

Præsidenten

Justitsministeriet

Strafferetskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt pr. mail til

[email protected]

11. marts 2025

J.nr.: 25/04296-2

Sagsbehandler: Lars B Olesen

Justitsministeriet har ved brev af 10. februar 2025 (sagsnr. 2024-13409) anmodet om eventuelle be-

mærkninger til udkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden

(Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.).

Det fremgår af pkt. 3 i lovudkastets almindelige bemærkninger, at lovudkastet vurderes at medføre

merudgifter navnlig for politi og anklagemyndighed. Det fremgår, at merudgifterne ikke kan opgøres

nærmere. Hertil bemærkes, at lovudkastet også må forventes at medføre merudgifter for domstolene

som følge af et forventet øget antal straffesager. Landsretten finder det i den forbindelse væsentligt, at

domstolene fremover tilføres de fornødne midler i forbindelse med lovændringer, som medfører mer-

udgifter for domstolene. I modsat fald vil flerårsaftalen fra november 2023 om domstolenes økonomi

for 2024-2027 løbende kunne blive udhulet af nye ressourcekrævende lovgivningsinitiativer.

Landsretten henviser i den forbindelse også til Dommerforeningens høringssvar af 10. marts 2025.

Landsretten ønsker i øvrigt ikke at udtale sig om udkastet.

Med venlig hilsen

Jens Røn

Side 33

Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • [email protected]

af 35

CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221

L 184 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Østre Landsret

Præsidenten

Justitsministeriet

Sendt pr. mail til [email protected]

og til [email protected]

10. marts 2025

J.nr.: 25/04244-2

Sagsbehandler: CRJ

Justitsministeriet har ved brev af 10. februar 2025 (sagsnr. 2024-13409) anmodet om eventuelle be-

mærkninger til lovudkast om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket

indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.).

Det fremgår af pkt. 3 i lovudkastets almindelige bemærkninger, at lovudkastet vurderes at medføre

merudgifter navnlig for politi og anklagemyndighed. Det fremgår, at merudgifterne ikke kan opgøres

nærmere. Hertil bemærkes, at lovudkastet også må forventes at medføre merudgifter for domstolene

som følge af et forventet øget antal straffesager. Landsretten finder det i den forbindelse væsentligt, at

domstolene fremover tilføres de fornødne midler i forbindelse med lovændringer, som medfører mer-

udgifter for domstolene. I modsat fald vil flerårsaftalen fra november 2023 om domstolenes økonomi

for 2024-2027 løbende kunne blive udhulet af nye ressourcekrævende lovgivningsinitiativer.

Landsretten ønsker ikke herudover at udtale sig om udkastet.

Med venlig hilsen

arsten

Carsten Kristian Vollmer

Side 34 af 35

Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: [email protected] • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk

cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214